Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi

Transkript

1 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

2 Indholdsfortegnelse Målsætninger:... 3 Olieefterforskning:... 4 Administration:... 8 Borgerinddragelse og høringer:... 9 Andet:

3 Målsætninger: Umiddelbart stiller Greenpeace sig kritisk over for en række af de forudsætninger og målsætninger, som er opstillet i udkast til Grønlands olieog mineralstrategi Det skrives på side 6, at målsætningen er på et hvilket som helst givent tidspunkt, at have 5-10 aktive miner og hvert andet år 1-2 boreprojekter efter olie. På hvilket grundlag bygger Naalakkersuisut denne fremskrivning, og hvornår forudser man, at man vil have opnået dette aktivitetsniveau? Hverken i 2012, 2013 og 2014 har der været eller vil der være efterforskningsboringer, så i øjeblikket ligger man meget langt fra de opstillede målsætninger. Det nævnes desuden på side 12, at man forudser, at der i 2019 vil være 5-6 miner i produktion og at der allerede i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform. Dette virker igen særdeles urealistisk. Man har realistisk set maksimalt kun to-tre miner 1, som kan påbegynde en decideret produktion inden for de næste fem år. Med den kraftigt faldende interesse for arktisk olie og for olieefterforskning i Grønland er der heller ingen evidens for at gøre sig realistiske forventninger om etablering af en boreplatform vil være påbegyndt i Greenpeace anmoder om, at departementerne klargør, hvorledes der er en målsætning om 3-5 miner, som blandt andet nævnes i forordet, eller de 5-6 miner, som der nævnes på side 12. På side 15 i udkastet til strategien nævnes de amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) estimat af mængden af olie/gas i Nordøstgrønland på 31 mia. tønder olie/gas. Departementet undlader desværre at nævne, at det i selvsamme rapport fra USGS understreges, at den kommercielle mængde er signifikant mindre. Selv ved en oliepris på 300 USD, hvilket er markant højere end i dag, estimerer USGS, at der kun er 5,3 mia. tønder olie/gas (middelestimat), som vil være kommercielt rentable at udvinde. Det er dybt problematisk, når Naalakkersuisut opstiller urealistiske scenarier for potentialet for udvinding af råstoffer i Grønland i den nærmeste fremtid. En sådan vildledning kan medføre, at Selvstyrets prioriteringer og langsigtede beslutninger sker på et forkert grundlag, og dette kan 1 London Minings projekt ved Isukasia, Tanbreez projekt ved Kringlerne og True North Gems projekt ved Fiskenæsset 3

4 potentielt have effekter, der rækker langt ud over råstofsektoren blandt andet ved en skævvridning af sektor-fokus, der underminerer udbygning af andre sektorer. Der står i strategien, at når vi taler om et Grønland, hvor efterforskning og udnyttelse af råstoffer driver den samfundsmæssige udvikling ( ) (s. 81). Der er ingen tvivl om, at en bæredygtig udnyttelse af Grønlands råstoffer kan have en positiv effekt på udviklingen i Grønland. Men det er mere tvivlsomt, om råstofferne decideret kan drive denne udvikling. I rapporten Til Gavn for Grønland understreges det, at råstofudviklingen vil tage længere tid end hidtil estimeret, og at medmindre man skal udhule Grønlands naturrigdomme, kræver det, at Selvstyret udelukkende bruger renterne fra Råstoffonden. Greenpeace vil understrege, at man derudover kan vælge at bruge en mindre procentdel af indtægterne til en opbygning af det grønlandske samfund. Det bør dog udelukkende være investeringer, som også kan komme fremtidige generationer til gode. Her tænkes blandt andet på en opkvalificering af uddannelser og administration. Olieefterforskning: Det er tydeligt, at Naalakkersuisut har et stærkt ønske om kommerciel udvinding af olie i havet ud for Grønland. Greenpeace vil benytte lejligheden til endnu en gang at understrege det ekstremt risikable ved olieudvinding i Arktis og særligt i isfyldte vande. Risikoen for et katastrofalt olieudslip fra olieboringer i Arktis er store, og et olieudslip vil have meget store konsekvenser ikke bare for Grønlands miljø, men også for essentielle erhvervssektorer såsom fiskeri og turisme, der ved et større udslip formentlig vil forsvinde helt i en lang, efterfølgende periode. Greenpeace vil anbefale medlemmer af Inatsisartut at studere Cairn Energys modeller for et udslip fra en olieboring 2. Denne model viser oliens spredning i tilfælde af et såkaldt blow-out over en periode på 37 dage. I dette tilfælde vil olien potentielt dække et område fra omkring Upernavik og ned syd for Nuuk. Og det er vel at mærke efter en modellering af et olieudslip; som er kritiseret for at underestimere mængden af spildt olie og kun på en periode på 37 dage. Da BP i 2010 mistede 2 Eksempelvis fig. G.2 s. G-15/281 i Cairn/Capricorn Environmental Impact Assessment, Exploration Drilling Programme for Eqqua, Offshore West Greenland (March 2011). 4

5 kontrollen over Macondo-brønden i den Mexicanske Golf, varede det 87 dage, inden man genvandt kontrollen med boringen. De eventuelle konsekvenser for Grønland i tilfælde af et olieudslip behandles ikke i olieog mineralstrategien på trods af, at dette bør være en definerende diskussion i forhold til spørgsmålet om olieefterforskning, og særligt strategien for denne olieefterforskning. Det skal samtidig tages med i overvejelserne, at en potentiel olieudvinding i Grønland har særdeles lange udsigter. Ifølge rapporten Til Gavn for Grønland vil der gå mellem 20 og 50 år før en olieudvinding kan påbegyndes. Samtidig betyder skiferolien i USA, de generelt høje udgifter ved efterforskningen og de dårlige erfaringer i Grønland (i relation til fund) og USA (sikkerheds- og miljøproblemer), at interessen er kraftigt faldende. I forbindelse med den seneste udbudsrunde i Nordøstgrønland, har Selvstyrelsen kun uddelt 4 ud af 11 udbudte licenser, og markante olieselskaber såsom Total, Exxon Mobil, Statoil og Mærsk har enten udelukket arktiske olieboringer (Total) eller er ved at reducere eller helt afvikle deres engagement i Grønland (Exxon og Statoil). Dette er direkte i strid med det skønmaleri, som opstilles i strategien, og bør, sammen med de konstant tilstedeværende risici forbundet med efterforskningen og subsekvent udvinding, medføre en genovervejelse af strategien. Licensområder: Greenpeace er som udgangspunkt modstander af offshore olieudvinding i det arktiske område, men såfremt den grønlandske regering vil fortsætte med olieefterforskningen, vil Greenpeace kraftigt opfordre til, at man genovervejer strategien for efterforskningen. Råstofdirektoratet og sidenhen Råstofstyrelsen har ofte henvist til, at man følger de norske retningslinjer, da disse er de strengeste på området. Greenpeace vil gerne henlede til to forhold, som gør sig gældende i Norge: 5

6 1. Den norske regering har inkorporeret i sit regeringsgrundlag, at man ikke vil tillade olieboringer i isfyldte områder 3 2. Da Norge påbegyndte olieudvindingen, valgte man helt bevidst kun at åbne for olieefterforskning og udvinding i et begrænset område. Det gjorde man primært for at sikre udvikling af infrastrukturen i området, for at begrænse efterforskningen til det mindst komplicerede område og for at give den norske administration mulighed for at opkvalificere sig. Greenpeace opfordrer på det kraftigste til, at man i Grønland følger den norske model for udvikling af oliesektoren, der er en direkte modsætning til den nuværende all-in model, som Selvstyret pt. følger. Greenpeace opfordrer til, at man fokuserer på udvikling af de sydlige licenser, hvor et olieudslip stadig vil have meget store konsekvenser for miljøet, men hvor sandsynligheden for at man kan inddæmme og håndtere udslippet trods alt er lidt større. Samtidig opfordrer Greenpeace til, at man indfører et forbud mod dybhavsboringer og meget dybe boringer. Begge disse typer boringer er væsentligt sværere at kontrollere og risikoen for et udslip fra et af disse er signifikant større, end fra såkaldte lav-risiko boringer. Foruden de sikkerheds- og miljømæssige aspekter vil en fokusering af olieudvindingen til et afgrænset geografisk område med meget stor sandsynlighed forøge de afledte effekter til det grønlandske samfund gennem øget udbygning af infrastruktur, øget mængde grønlandske arbejdspladser og subsekvent uddannelse. Et øget udbud af licensområder er heller ingen garanti for en øget aktivitet fra olieselskaberne. Tværtimod har vi i Nordvestgrønland set, hvordan tilstedeværelsen af en cluster af licenser medfører, at olieselskaberne går sammen om at få udført undersøgelser. En sådan cluster-tilgang er fornuftig, men her bør Selvstyret igen fokusere på de mest sikre områder først. Som minimum bør man lukke for olieoperationer i Ecological and Biological Significant Areas (EBSA), som anbefalet af hovedforfatterne af rapporten Arctic Biodiversity Assessment, og i særligt 3 Avtale mellom Venstre, Kristelig Folkeparti, Fremskrittspartiet og Høyre, s. 3, pkt. 4.c ( og Politisk platform for en regering utgått av Høyre og Fremskrittspartiet, s. 63. ( 6

7 grad de såkaldte super-ebsa er, som identificeret af en arbejdsgruppe under OSPAR 4. Selvstyret har gentagne gange tilladt operationer i særligt følsomme områder, hvilket Greenpeace på det kraftigste må fraråde. Man bør ligeledes tage hensyn til den seneste forskning, som påviser, at endog meget små olieudslip kan have særdeles negative konsekvenser for det grønlandske havmiljø og fiskeri (Nørregaard et al: Evaluating pyrene toxicity on Arctic key copepod species Calanus hyperboreus (Ecotoxicology, DOI /s z)). På side 29 i strategien varsles nye strategiske miljøundersøgelser på en række områder. Greenpeace bifalder dette, men det undrer, at så essentielle undersøgelser ikke er blevet udført inden olieoperationer tillades. Greenpeace forventer, at resultatet af disse undersøgelser vil blive inkluderet i en vurdering af hvilke områder, der skal være tilgængelige for olieselskaberne. Greenpeace har ligeledes med beklagelse noteret sig, at naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og arbejdsmarked, Jens Erik Kirkegaard, siden sin udnævnelse gentagne gange har ændret holdning ift. åbning af nye licensområder. Sikkerhed og beredskab: Greenpeace anbefaler, at de på side 17 nævnte udvælgelseskriterier specificeres yderligere, samt at der foretages en vægtning imellem de tre områder. Sikkerhed i forbindelse med boringerne bør altid vægtes højest, da et blow-out potentielt vil være altødelæggende for det arktiske miljø samt Grønlands fiskeri og økonomi. Samtidig er det tydeligt, at man ved flere udbudsrunder har tildelt licenser til selskaber uden den fornødne ekspertise, økonomiske formåen og miljøhistorik. Listen af eksempler er meget lang, men til en start kan nævnes Cairn Energys manglende økonomiske formåen i tilfælde af et olieudslip: BP, der ifm. olieulykken i den Mexicanske Golf er blevet idømt store bøder for deres rolle i uheldet; og Shell, hvis erfaringer med olieboringer i 2012 i den amerikanske del af Arktis, viste, at selskabet ikke er kapable til at operere i arktiske forhold. I praksis er Statoil den eneste af licenshaverne, som har positive erfaringer med olieefterforskning, men Statoils hovedaktionær, den norske stat, har alligevel indført et de facto-forbud mod olieboringer i isfyldte farvande. 4 OSPAR Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic Intersessional Correspondence Group on Marine Protected Areas (ICG-MPA) Hyéres, France: 5-7 September 2011: Workshop Report IUCN-NRDC Workshop to Identify Areas of Ecological and Biological Significance or Vulnerability in the Marine Arctic Environment (November ) submitted by Germany, as convenor of ICG-MPA 7

8 Det påstås på side 19 i strategien, at klimaforandringer vil gøre den fremtidige råstofefterforskning lettere. Dette er korrekt i nogle tilfælde særlig de landbaserede men når det kommer til sikkerheden ved offshore olieboringer, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Tværtimod vil klimaforandringerne i en periode medføre en større strøm af isbjerge, der medfører øget risiko for kollision og efterfølgende olieudslip. Klimaforandringer medfører også mere ekstremt vejr med flere storme. Samtidig er isforholdene i eksempelvis de nyåbnede områder i Nordøstgrønland stadig så ringe, at der for flere af licensområderne ifølge DMI er et antal minimum isfrie dage på nul. På side 20 skrives det, at beredskabet følger bedste internationale standarder. Dette har hidtil ikke været tilfælde. En lang række internationale eksperter, ICC, Avataq og Greenpeace kritiserede samstemmende Cairns beredskabsplan. Greenpeace opfordrer til, at man fremover inkluderer beredskabsplaner i høringer, og at man stiller krav om, at selskaberne reelt set skal være i stand til at rydde op i tilfælde af et olieudslip. Det er sidenhen også blevet tydeliggjort, at hverken Grønland eller Danmark har udstyr til at håndtere et større olieudslip i Arktis. Rigsrevisionen kritiserede sidste sommer i skarpe vendinger forsvarets beredskab i Arktis, og det er på ingen måde anskueliggjort, hvordan licenshaver eller myndigheder vil være i stand til at håndtere bare et kategori-2 udslip. Greenpeace opfordrer til et øget samarbejde mellem de danske og grønlandske myndigheder på dette område. Greenpeace vil anmode om, at det i strategien på side 21 præciseres, at en aflastningsbrønd skal bores i samme sæson. Dette er i den nuværende formulering uklart, at og det vil være særdeles problematisk, hvis man potentielt åbner op for, at et olieudslip kan vare henover vinteren. Administration: Greenpeace støtter, at Selvstyret på lang sigt opbygger en national pendant til GEUS. Greenpeace vil dog opfordre til, at man på den korte bane fokuserer på opkvalificering af de allerede hjemtagne områder i stedet for at hjemtage nye områder. Her tænkes der i særlig grad på Miljøstyrelsen for råstofområdet, der bør opprioriteres og udvides fra de nuværende to stillinger 8

9 Greenpeace støtter, at miljødelen på råstofområdet håndteres særskilt, og mener, at man bør øge indsatsen for vandtætte skodder mellem de to administrationer. Det er samtidig uklart, hvor kompetencen angående sikkerhed ifm. offshore aktiviteter ligger. DCE og Grønlands Naturinsitutkan ikke som sådan anskues som uafhængige rådgivere for Selvstyret, da der eksisterer et økonomisk afhængighedsforhold. Det er en af grundene til, at Greenpeace støtter oprettelsen af en råstoffond og et decideret råstofråd. Borgerinddragelse og høringer: I lyset af erfaringer med den hidtidige borgerinddragelse, er det tydeligt, at der er brug for en fokuseret indsats på området. Der er efter Greenpeace opfattelse en endog særdeles kraftig utilfredshed med inddragelsen af borgere og organisationer ifm. råstofprojekter. Der er en række muligheder for at forbedre disse processer. Greenpeace vil igen gerne fremhæve det hensigtsmæssige i at oprette en råstoffond og et uafhængigt råstofråd. Derudover bør det overvejes, om det ikke er hensigstmæssigt at offentliggøre DCE og GN s kommentarer til VVMredegørelsen ifm. høringen. Dette vil give et mere kvalificeret fundament for borgere, som er interesserede i det specifikke projekt. Man bør samtidig blive væsentligt bedre til at beskrive alternative løsninger til særlige problemstillinger i VVM-materialet. Det er ekstremt sjældent, at andre løsninger end den ønskede samt et nul-scenarie er beskrevet i høringsmaterialet. Der er ligeledes flere eksempler på, at vigtige rapporter ikke er blevet sendt med i høring. Baggrundsrapporter, beredskabsplaner etc. bør lægges frem ifm. høringer, da de ofte indeholder vigtige oplysninger. Et eksempel på dette var høringsprocessen omkring Tanbreez projekt ved Kringlerne, hvor adskillige essentielle oplysninger var udeladt fra selve VVM en, og man samtidig ikke offentliggjorde baggrundsrapporter før meget sent i processen. Den samme opfattelse får man ifm. høringsprocesser for efterforskningsboringer. Her har det været kutyme, at der udarbejdes praktisk taget enslydende VVM er for hver efterforskningsboring under det samme boreprogram. Det betød eksempelvis, at borgere ifm. Cairns boreprogram i 2011 var nødsaget til at læse 5 gange 500 sider igennem for at finde forskelle mellem projekterne. Det kan og 9

10 bør gøres på en måde, hvor interesserede borgere nemmere kan identificere forskelle mellem boringerne. Samlet har det skabt opfattelsen af en meget lukket proces, hvor Selvstyret ikke reelt er interesserede i at inddrage befolkningen i de vigtige beslutninger. Denne opfattelse bliver desværre understreget af formuleringer, som den på side 82: Ved udviklingen af råstofprojekter er det af afgørende betydning, at dialog og konsultationer mellem berørte begynder tidlig i et projekts udviklingsfase, da det vil understøtte opbygningen af samarbejdsrelationer og opbygning af goodwill til råstofselskabet. Greenpeace støtter utvetydigt en tidlig inddragelse i projekter, men det skal ikke være for at sikre råstofselskabet goodwill. Greenpeace opfordrer på det kraftigste til at denne formulering fjernes fra den endelige strategi, da det er et meget uheldigt signal at sende. Formålet med borgerinddragelse må være, at sikre en sund, kritisk debat i befolkningen og at eventuelle miljø- og samfundsmæssige udfordringer, problemer og dilemmaer knyttet til projekterne bliver belyst på bedst tænkelig måde. Derfor glæder det Greenpeace, at der lægges op til en revision af VVM-guidelines, og vi ser frem til en åben proces om, hvordan de kan forbedres. Det undrer dog Greenpeace, hvorfor en revision af VVM-guidelines kun vil være gældende for mineområdet, da der i samme grad er brug for en revision på olieområdet. VVM en er, som også beskrevet i strategien side 35, det første som skal godkendes, før man kan gå videre med øvrige godkendelser og tilladelser. Under høringsprocesser for VVM er virker det som om, at Råstofstyrelsen og Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked stadig spiller meget store roller. Greenpeace vil anbefale, at Råstofstyrelsen og Department for Erhverv, Råstoffer og Arbejdes rolle reduceres ved VVM-godkendelser, og at denne kompetence både formelt og uformelt ensidigt skal ligge hos Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Det er eksempelvis et uhensigtsmæssigt signal, at naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejde, Jens Erik Kirkegaard, samt repræsentanter for Department for Erhverv, Råstoffer og Arbejde, deltager i borgermøder om VVM på lige fod med naalakkersuisoq for Miljø, Kim Kielsen. Kompetencen for vurdering af VVM er bør udelukkende ligge hos Miljøstyrelsen for Råstoffer under Department for Miljø. 10

11 Greenpeace støtter, at den konkrete høringsprocedure efter en gennemgribende revision bliver stadfæstet i loven, som beskrevet på side 83. Greenpeace vil dog anbefale, at det klargøres, hvornår i løbet af den 8 uger lange høringsproces, at borgermøderne skal ligge. De bør ligge sent nok i processen til, at man kan nå at læse relevant materiale men ikke senere end at fremkomne oplysninger og indsigelser kan inkorporeres i høringssvar. Greenpeace anbefaler, at det stadfæstes i loven, at de lægges mellem 3-5 uger inde i processen. Det undrer Greenpeace, at DCE og GN både agerer som konsulenter for Selvstyret og indsender høringssvar. Der har flere gange i disse høringssvar været konkrete ændringsforslag og kritikpunkter fra DCE og GN. Hvis de er Selvstyrets uafhængige fageksperter, bør deres vurderinger integreres i VVM inden den sendes i høring. Greenpeace støtter pkt Andet: Uran: Uran er potentielt ekstremt miljøskadeligt, og bør som udgangspunkt blive i jorden også grundet dets anvendelsesformer. Hvis man alligevel vil udvinde det hvilket Greenpeace fraråder bør der som minimum laves et fuldstændig separat sæt regler, love og kontrolinstanser. På side 33 understreges det, at fastsættelse af regler, etablering af nødvendige administrative systemer og procedurer vil være på plads primo GME har annonceret at selskabet vil indsende en ansøgning allerede 2014/2015. Greenpeace vil gerne høre, hvordan man vil vurdere ansøgningen, hvis reglerne ikke er på plads. Klima: I stedet for en territorialundtagelse fra Kyoto Protokollen, bør der sigtes efter en fælles opfyldelse af Rigsfællesskabets målsætning. Dette kan evt. opnås med en større reduktion af udledningerne i Danmark Vandkraft: 11

12 På trods af at mineselskaber er forpligtiget til at undersøge muligheden for at etablere vandkraft, viser fig. 6 på side 66 tydeligt, at Selvstyret ikke i tilstrækkelig grad forfølger denne mulighed, da det kun er ved Kvanefjeldsprojektet af undersøgelser stadig pågår, mens man for de resterende mineprojekter har opgivet muligheden. Reservationen af Imarsuaq søen til Alcoa er problematisk, da dette projekt simpelthen ikke er langt nok til at blokere for andre. Alternativt kan man lave en aftale om, at Selvstyret etablerer vandkraftværket, som så leverer energi til jernmalmminen. Hvis Alcoas projekt efterfølgende realiseres, kan energien sælges dertil i stedet. I den situation kan man så vurdere, hvorvidt London Mining skal bygge eget vandkraftværk eller om de skal have lov til at etablere de foreslåede dieselgeneratorerer. Impact Benefit Agreements (IBA): Kap 6.8: IBA erne bør ikke fastsætte hvilke niveauer, der skal tilstræbes. De bør fastsætte hvilke niveauer, der skal nås i de forskellige faser. Hvis selskabet ikke når disse mål, bør der være en på forhånd fastsat økonomisk kompensation til Selvstyret, der gradueres efter hvor langt selskabet er fra at nå de fastsætte mål. På side 84 står der: Disse to aftaler (IBA er indgået med Cairn) gav værdifulde erfaringer, som vil kunne bruges i fremtidige IBA-aftaler. Greenpeace vil gerne forespørge om, hvilke erfaringer dette mere specifikt er, og hvordan man vil inkorporere dem i fremtidige IBA-forhandlinger. 12