Medlemmer af Det Danske Fjerkræraads bestyrelse pr. 1. april 2005

Transkript

1 beretning 2005

2 Medlemmer af Det Danske Fjerkræraads bestyrelse pr. 1. april 2005 Gårdejer Jens Peter Rønholt, formand Tlf Kirkestræde 8 Fax Hammelev Mobil Vojens juulsminde@post.tele.dk (Danske Æg) Direktør Per Pedersen, næstformand Tlf Rose Poultry A/S Fax: Tværmosevej 10 Mobil Vinderup pbp@rosepoultry.dk (Dansk Slagtefjerkræ) Gårdejer Martin Merrild Tlf Kviumvej 9 Fax Hjerm Mobil (Dansk Erhvervsfjerkræ) merrild.hjerm@post.tele.dk Husmand Poul Johansen Tlf Nørre Dråbyvej 5 Fax Nykøbing Mors pouljohansen@dlgnet.dk (Dansk Landbrug) Direktør Peter Jørgensen Tlf A/S Holmegårds Rugeri Fax Sønderborg pj@hr.dk (Dansk Slagtefjerkræ) Gårdejer Poul Erik Jensen Tlf Bovballe Møllevej 115 Fax: Fredericia (Observatør, Dansk Landbrug) Direktør Frode Jakobsen Tlf DANÆG A/S, postbox 79 Fax Danægvej 1 Mobil Christiansfeld em@danaeg.dk (Observatør, DANÆG A/S) Gårdejer Jette Jørgensen Tlf Skovbyvej 64, Andkær Fax Børkop Mobil (Observatør, Dansk Erhvervsfjerkræ) breth@mail.tele.dk Ansvarlig daglig leder: Generalsekretær, advokat T. Lysgaard Direktør Ivan Jørgensen Tlf Hedegaard foods Fax v/hedegaard A/S ivan.j@hedegaard-food.dk Glerupvej Hadsund (Danske Æg) Gårdejer Lars Lunding Tlf Nørreåvej 5, Linå Fax Sunds lundingsunds@mail.dk (Dansk Erhvervsfjerkræ) Gårdejer Henning S. Iversen Tlf Givevej 26 Fax Give henning@iversen.dk (Dansk Landbrug)

3 Indholdsfortegnelse 1. Det Danske Fjerkræraad Sundhed og dyrevelfærd Status på salmonellahandlingsplanen for konsumæg Status på salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger Vaccination mod Newcastle disease i Danmark Rekordlave trædepude point i Indfangning og transport af udsætterhøner fra konsumægsbesætninger til slagteri EU får ny grundlov for fødevareproduktionen Byggeri, teknik og miljø Øget fokus på klimastyring i slagtekyllingeproduktionen Kan afbrænding af fjerkrægødning blive et miljørigtigt alternativ? Marked og salgsfremme Internationale produktions- og afsætningsforhold for fjerkrækød Danske produktions- og afsætningsforhold for fjerkrækød Danske æg i verdensklasse Nye love og regler Effektivitetskontrollen Udvikling i dækningsbidraget Effektivitetskontrol, konsumæg Effektivitetskontrol, slagtekyllinger Tiårsoversiger Faktorer til korrektion af vægt og foderforbrug til 38 dage i English table summary

4 1. Det Danske Fjerkræraad 7. Nøgletal for produktionsplanlægning Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Arbejdsforbrug ved pasning af fjerkræ Dyreenheder Oversigt over arealkravet for ejendomme med fjerkræhold Normtal for fjerkrægødning Opgørelse af antal årshøner Statistik Statistik vedrørende produktion og afsætning, Danmark Statistik vedrørende produktion og afsætning, EU Ny struktur i Det Danske Fjerkræraad Organisationerne bag Det Danske Fjerkræraad har, foranlediget af en betinget udmeldelse fra Dansk Slagtefjerkræ, ført en række forhandlinger, der resulterede i en aftale ultimo I henhold til aftalen foretages der en klarere fordeling af kompetencen mellem Dansk Slagtefjerkræ, Danske Æg og Fjerkræraadet, således at der tilvejebringes en så optimal beslutningsproces som muligt. Samtidig styrkes kompetencerne i det fælles sekretariat, hvorved ressourcernes udnyttelse søges optimeret mest muligt. Der skulle nu være skabt en struktur, der er tilpasset den udvikling, der er sket i branchen i form af fusioner og rationaliseringer m.m. Der vil fortsat være behov for en løbende tilpasning og justering med henblik på at minimere omkostningerne og effektivisere beslutningsprocesserne. Landscentret, Fjerkræ Rådgivningsarbejdet for fjerkræbranchen foretages af medarbejderne på Landscentret, Fjerkræ, der indgår som en integreret del af Dansk Landbrugsrådgivning. Der er med ansættelsen af den nye chefkonsulent, dyrlæge Martin Behbahni skabt håb og forventninger om en fortsat positiv udvikling i den service, Landscentret, Fjerkræ yder til erhvervet. Der vil også her blive stillet krav om optimering og rationaliseringer, således at der opnås den bedst mulige rådgivning for de færrest mulige omkostninger. Salmonella Salmonellaplanerne for æg og fjerkræ må anses for at være succeshistorier, og det blev da også understreget på den temadag, som myndighederne afholdt marts Den danske salmonellastatus må i dag betragtes som second to none, og sikkerheden i de danskproducerede æg og fjerkræprodukter overgås ikke af produkter produceret i andre lande. Det forventes, at den danske forbruger og detailhandlen vil rette efterspørgselen mod de sikre danske produkter. Den stigende import af udenlandske produkter underbygger ikke helt branchens forventninger. Vi håber, at der gennem mærkning eller på anden måde kan skabes den fornødne information om sikkerheden i de danske produkter og dermed stadigt stigende efterspørgsel efter disse. Vaccination mod Newcastle disease Langt om længe er vaccination mod Newcastle disease blevet besluttet, og implementeringen af dette er i fuld gang. Fugleinfluenza Den frygtede fugleinfluenza, der fortsat florerer, især i Fjernøsten, er en latent trussel, som skal tages meget alvorligt. WHO har udsendt to alvorlige advarsler vedrørende fugleinfluenza. Det er betænkeligt, at kun to lande i Fjernøsten, Vietnam og Thailand, har erkendt, at de har et problem, når det må forventes, at en række andre lande i dette område også har problemet. Kapitel 1 - Det Danske Fjerkræraad 7

5 Der sættes lid til, at de internationale myndigheder med WHO i spidsen sammen med de nationale myndigheder i området får håndteret truslen på en forsvarlig måde, ellers er, som nogen har antydet, risikoen for en pandemi til stede. De danske myndigheder har truffet de nødvendige forholdsregler til at håndtere fugleinfluenza, hvis den skulle blive bragt til Danmark. WTO Mercosur Erhvervet følger forhandlingerne i WTO og med Mercosur-landene. Branchen er dybt bekymret over de konsekvenser, en aftale med Mercosur-landene vil kunne få for såvel æg- som slagtefjerkræsektoren. Der lægges op til betydelige reduktioner af importafgifter, og med de produktionsomkostninger, der er for fjerkræprodukter i Mercosurlandene, vil disse produkter have en betydelig konkurrencefordel i forhold til de lokalt producerede. Det overvejes seriøst, om ikke en række toldpositioner på fjerkræområdet skal være følsomme produkter, således at der fastlåses en mængde, der kan ekspoteres til ingen eller reduceret toldafgift. Fjerkræsektoren er meget opmærksom på, at en række af de lande, der advokerer for fri handel og markedsadgang, nærmest selv har lukket for import, som f.eks. USA, Australien, Brasilien, med flere. Der kan stilles berettiget tvivl, om der er tilstrækkelig faglig begrundelse for at nægte adgang til disse markeder. De europæiske myndigheder er blevet bedt om at forfølge sagligheden i de argumenter, der fremføres af de nævnte lande for at holde udenlandske produkter ude. Fælles velfærdsregler for slagtekyllinger på vej Der arbejdes fortsat på en implementering af den danske lovgivning vedrørende hold af slagtekyllinger, og de udestående problemer søges afklaret i en forhandling mellem myndighederne og branchen. På europæisk plan forventes det, at Sanco (EU s generaldirektorat for sundhed og forbrugerspørgsmål) inden sommerferien vil fremlægge et forslag til hold af slagtekyllinger i EU. Det er branchens krav, at der bliver tale om en forordning, som vil være umiddelbart gældende i alle EU-lande, og at kravene må være så realistiske, at der skabes sikkerhed for, at kravene kan efterleves i hele EU. Erhvervet har advaret såvel nationale som EU-myndighederne mod en gentagelse af lovgivningen vedrørende beskyttelse af høner, hvor implementeringen af lovgivningen desværre ikke har fundet sted på en ensartet måde og i visse tilfælde slet ikke. Dette kan kun betragtes som legaliseret konkurrenceforvridning. Det er erhvervets fornemmelse, at Kommissionen deler erhvervets ønske om en realistisk lovgivning, der kan gennemføres. Fjerkræafgiftsfonden Der er nu efter myndighedskrav udarbejdet nye vedtægter og forretningsordener for Fjerkræ-afgiftsfonden og de andre afgiftsfonde. Der er således fremover krav om en betydelig ekstern, uvildig deltagelse i bestyrelsen, og kravene til de ansøgninger, der skal kunne nyde fremme i afgiftsfondene er blevet skærpet betydeligt. Hovedlinjerne i det nye følger klart den linje, som Fjerkræafgiftsfonden hidtil har administreret efter, men den nye bestyrelsessammensætning vil sandsynligvis medføre, at diskussionerne i afgiftsfondsbestyrelsen vil blive bredere. Vi ser frem til et konstruktivt og positivt samarbejde med hele bestyrelsen i den Fjerkræafgiftsfond. Struktur Som nævnt indledningsvis pågår der løbende en strukturtilpasning blandt virksomhederne, ligesom internationaliseringen sætter, og fremover vil sætte, endnu større spor i erhvervet, og det er Fjerkræraadets opgave at sikre, at den danske branche har rimelige og lige vilkår med vore konkurrenter. Jens Peter Rønholt formand /T. Lysgaard generalsekretær 8 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 1 - Det Danske Fjerkræraad 9

6 2. Sundhed og dyrevelfærd 2.1 Status på salmonellahandlingsplanen for konsumæg Mie Nielsen Blom Salmonellahandlingsplanen der blev sat i værk i 1997, tegner fortsat et positivt billede med et markant fald i antallet af smittede flokke. Centralopdræt En ejendom med centralopdræt til formeringsleddet kom under mistanke for salmonella to gange i løbet af det forgangne år grundet positive rutineprøver. Begge flokke blev erklæret for smittet Rugeægsproduktionen Der har ikke været nogen flokke i rugeægsproduktionen under mistanke i år Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 konstateret smitte i 7 formeringsflokke inden for konsumægsproduktionen. Opdræt af levekyllinger til undersøgelse for salmonella. I 21 af så lav. Både i 2003 og 2002 blev der Udviklingen 2002 af fund 2003 af salmonella i disse prøver blev der fundet salmonella konstateret salmonellasmitte i 15 konsumægsflokke opdrætsflokkene 16 (figur 61.1) har Antal fulgt 3 mistæ 21 og tilhørende 17 flokke blev 13 herefter sat med salmonella 10 på baggrund 8 af positive 4 udviklingen 9 i konsumægsproduktionen. 4 Antal 1 smitte 11 under mistanke. 10 Efterfølgende 8 blev 16 af 4 Ud af de i 9alt 5 flokke, der 4 blev fundet 1 mistankeprøver. Begge flokke var smittet med S. Typhimurium DT112. Der er Der har været 3 opdrætningsflokke under mistanke i To af flokkene disse flokke afvist som værende smittet med salmonella og 5 flokke blev dermed smittet med Salmonella i 2004, er der tale om 2 burægsflokke, 2 frilandsflokke FIGUR siden salmonellahandlingsplanens 1.1 start er efterfølgende blevet afvist, og en flok fundet FIGUR smittet 1.1 med salmonella i og en økologisk flok (figur 1.3). i 1997 konstateret smitte i 4 centralopdrætsflokkenella er blevet konstateret smittet med Salmo- I det første kvartal i 2005, hvor der blev I forhold til 2003 er det især inden for 9.12; (afasisk) samt S. Enteritidis. Antal flokke År Antal mistænkte flokke Antal smittede flokke Figur 1.1. Antal mistænkte og antal smittede opdrætsflokke Der er i 2004 undersøgt 701 opdrætningsflokke. Det er første gang siden salmonellahandlingsplanens start i 1997, at frekvensen af smittede opdrætningsflokke har været så lav. I 2003 blev der fundet salmonella i 3 opdrætningsflokke og i 2002 blev der fundet salmonella i 9 opdrætningsflokke. Konsumægsproduktion Der blev i 2004 indsendt 2315 prøver af såvel gødning/sokkeprøver som æg Antal flokke Antal 250 flokke undersøgt 504 sæt prøver, var der 6 flokke der kom under mistanke. 3 af disse flokke er efterfølgende blevet erklæret for smittet. Som det kan ses i figur 1.2, så er der fortsat tale om et fald i både antal mistænkte og antal smittede flokke i forhold til de foregående år under salmonellahandlingsplanen. Det er første gang siden salmonellahandlingsplanens start i 1997, at frekvensen af smittede konsumægsflokke har været År Antal mistænkte flokke År Flokke under mistanke Smittede flokke Antal smittede flokke Figur 1.2. Antal konsumægsflokke under mistanke og antal salmonellasmittede flokke (2005 kun 1. kvartal). 10 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 11

7 FIGUR 1.3 Antal flokke Antal tilfælde År Bur Skrabe Friland Økologisk År Antal humane salmonella tilfælde Figur 1.3. Antal smittede flokke efter produktionstype. Figur 1.4. Antal humane salmonella tilfælde burægsproduktionen og skrabeægsproduktionen, at der er sket et markant fald i antallet af smittede flokke Salmonellahandlingsplanens succes kan afspejles i figur 2.4, der viser antallet af bakterielle tarminfektioner i Danmark forårsaget af Salmonella Enteritidis. Der har siden 1997 været et markant og vedvarende fald i antallet af humane salmonellatilfælde i Danmark. EU-undersøgelse af konsumægsflokke Fra den 1. oktober 2004 til og med den 30. september 2005 finder en forordningsbestemt EU-undersøgelse sted af salmonellaforekomsten i konsumægsflokke. Medlemsstaterne skal herefter etablere nationale bekæmpelsesprogrammer, som tager højde for de særlige forhold i de enkelte lande. Alle konsumægsflokke i Danmark med over 1000 høner, i alt 263 flokke vil indgå i undersøgelsen. Der skal af en officiel myndighed udtages i alt syv prøver fra hver flok. Der er tale om prøver, som ligger ud over det almindelige prøveprogram underlagt salmonellahandlingsplanen. Pr. 1. maj 2005 er der blevet udtaget prøver fra 127 flokke, hvilket betyder, at der i alt er udtaget ca. 889 prøver relateret til EU-undersøgelsen. Der er indtil videre fundet positive prøver i 4 flokke. Der er tale om tre burægshønsehold og en frilandsflok. Den ene burægsflok var allerede på undersøgelsestidspunktet erklæret for smittet med Salmonella. De øvrige tre flokke har ikke vist tegn på salmonella i rutineprøverne, men har dog alle tidligere haft en historik, hvor der har været mistanke om eller konstateret smitte med salmonella på ejendommen. Mie Nielsen Blom er agronom og konsulent i Branchesekretariatet Status på salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger Mie Nielsen Blom Centralopdræt, avlsleddet En ejendom med centralopdræt til avlsleddet har været under mistanke for salmonella to gange i løbet af det forgangne år grundet positive rutineprøver. Flokkene er begge gange blevet afvist efter negative mistankeprøver, og der har således ikke været nogle smittede centralopdrætsflokke i avlsleddet i Centralopdræt En ejendom med centralopdræt til formeringsleddet har været under mistanke for salmonella to gange i løbet af det forgangne år grundet positive rutineprøver. Første gang blev mistanken i flokkene afvist efter negative mistankeprøver. Anden gang blev mistanken bekræftet og flokken blev erklæret for smittet med S. Typhimurium DT 120. Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 kun konstateret smitte i 3 flokke i centralopdrætsleddet. Rugeægsproduktionen Der har været fire formeringsflokke under mistanke i To af flokkene er efterfølgende blevet afvist, mens de øvrige to flokke begge er blevet erklæret for smittet med S. Typhimurium DT 41. Der er siden salmonellahandlingsplanens start i 1997 konstateret smitte i 28 flokke i rugeægsproduktionen inden for slagtekyllingeproduktionen. Slagtekyllingeproduktionen (am-kontrollen) Der er undersøgt 4019 hold slagtekyllinger i år Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 13

8 56 af disse hold er blevet fundet smittet ligeledes afspejles i kurven for antallet af med 1992 salmonella Der 1993er 1993 primært 1994 tale 1994bakterielle tarminfektioner i Danmark len af vaccinationen skal gennemføres Salmonella Salmonella om S. Typhimurium, 13,9 13,9 18,3 S. Enteritidis, 18,3 20,6S. 20,6forårsaget af Salmonella 7,5 7,5Enteritidis, 12,1 12,1 der 6,7 6,7 3,5 3,5 og indberettes. Infantis, S. 4,12:b; og S. Indiana. I 2003 også er fremkommet med et markant Bekendtgørelsen, vejledningen og kontrolprogrammet blev der undersøgt 4369 hold slagtekyllinger og 73 ud af disse blev fundet smittet fald siden planens start (jf. figur 1.4 i dette kapitels afsnit 1). forefindes på Fjerkræraa- dets hjemmeside med Salmonella. dk FIGUR FIGUR 2.1 Gennemsnitlig over året er der fundet smitte i 1,4 % af de undersøgte hold. Salmonellahandlingsplanens succes kan Mie Nielsen Blom er agronom og konsulent i Branchesekretariatet. Sygdom med store økonomiske konsekvenser Med udgangspunkt i en række udbrud Andel, pct. fra midten af 90 erne, har den danske Andel, pct. fjerkræbranche løbende drøftet den gældende bekæmpelsesstrategi i lyset af de ulemper og økonomiske tab, der følger med udbrud af Newcastle disease, dels hos den ramte besætning og dels hos de producenter eller virksomheder, som på 5 grund af oprettelse af observations- og 5 overvågningszoner bliver begrænset i 0 0 deres muligheder for at flytte fjerkræ m.v. Det får i nogle tilfælde alvorlige År År økonomiske konsekvenser, da lovgivningen ikke hjemler mulighed for at Salmonellapositive Salmonellapositive flokke flokke udbetale erstatning i sådanne tilfælde Figur 2.1. Salmonellapositive slagtekyllingeflokke , procent. 2.3.Vaccination mod Newcastle disease i Danmark Mie Nielsen Blom og Thorkil Ambrosen Flere års intenst arbejde fører nu til, at alle forældredyr og levekyllingere fremover skal vaccineres mod Newcastle disease. Den 30. oktober 2004 trådte bekendtgørelse nr af 21. oktober 2004 om vaccination mod Newcastle disease i kraft. I forlængelsen af bekendtgørelsen er der pr. 1. december 2004 udstedt en vejledning om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease. Denne vejledning udlægger indholdet i bekendtgørelsen og beskriver, hvorledes vaccinationen skal gennemføres. Udover vejledningen foreligger der et kontrolprogram for vaccination mod Newcastle disease, der giver oplysninger om, hvorledes kontrol- Samarbejde Ovennævnte bekendtgørelse, vejledning og kontrolprogram er resultatet af flere års intenst samarbejde mellem myndighederne og branchen. Det medfører nu, at alle forældredyr og levekyllinger, der er indsat efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal vaccineres efter det forelagte vaccinationsprogram. Startproblemer Som forudset vil der altid i forbindelse med nye regler være en række startproblemer og vanskeligheder. Vaccinationen er igangsat i henhold til bekendtgørelsen i forældredyrsleddene, men i store dele af konsumægssektoren har der været forhold, som har gjort det umuligt at komme i gang. Fjerkræraadet har løbende drøftet dette med Fødevarestyrelsen og det blev aftalt, at de producenter, som mente at have problemer, skulle drøfte sagen med den lokale Fødevareregion, som i givet fald skulle rådgive, om der eventuelt skulle søges dispensation eller findes en brugbar løsning via Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har i nogle tilfælde givet dispensation til at udskyde vaccinationen til et passende tidspunkt for at få den kørt ind uden for store problemer Hovedproblemet er, at vaccinerede og uvaccinerede dyr ikke må sammenbringes på en lokalitet uden fuldstændig adskillelse. Fra myndighedsside forelagde man dog et løsningsforslag, hvori man færdigvaccinerede dyrene inden 8 dage før flytning og derefter godt måtte bringe disse dyr sammen med uvaccinerede dyr. Sammen med de opdrættere af levekyllinger, som er kommet i den situation, at de har fået et krav om, at de skal færdigvaccinere deres opdræt, har Fjerkræraadet argumenteret, at det både ud fra praktiske muligheder og ud fra dyrevelfærdsmæssige forhold vil være halsløs gerning at gå i gang med at fange sådanne flokke for at vaccinere dem med inaktiv vaccine for derefter 8 dage senere igen at fange dem, når de skal flyttes Fra Fjerkræraadets side er der vedholdende argumenteret for, at producenterne, uanset hvad de gjorde, ville ende med at være lovbrydere enten ved at stå med nogle dyr, som skulle have været vaccinerede eller stå med nogle dyr, der var 14 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 15

9 påbegyndt vaccinerede og derfor ikke må sættes sammen med andre dyr på ejendommen. Fjerkræraadet har ligeledes argumenteret for det uholdbare i, at igangsætningen bliver trukket ud. Den 4. april 2005 lykkedes det at få et møde om sagen i Fødevarestyrelsen, hvor der også deltog et par af operatørerne fra marken. Disse fik ved hjælp af tegninger og forklaringer gjort klart for Fødevarestyrelsen, at der skal gøres et eller andet, hvis den resterende del af konsumægsproduktionen, som skønsmæssigt udgør op mod 2/3 af produktionen, skal lykkes med at få igangsat vaccinationen. Bekendtgørelsesændrig på vej Ved et efterfølgende møde den 21. april 2005 blev der fra myndighedsside forelagt et gennemarbejdet forslag til, hvorledes man kort og godt kan få iværksat vaccinationen mod ND under hensyntagen til den struktur, som den danske fjerkræproduktion nu en gang har. Der arbejdes nu videre med dette forslag og det forventes, at der inden for den nærmeste fremtid vil forelægge en bekendtgørelsesændring der medfører, at alle producenter nu kan komme i gang med at vaccinere mod Newcastle disease (der forelå forud for Beretningens trykning endnu ingen officiel skrivelse om bekendtgørelsens ændringer og omfang af disse, og det har derfor ikke været muligt at medtage denne). Alle producenter vil blive tilskrevet af Fjerkræraadet, så snart bekendtgørelsens ændringer foreligger med præcisering af ændringer og omfanget af disse. Lovgivningen vedrørende kontrolprogrammet og herunder indberetning om flytning af dyr samt blodprøveudtagning til kontrol for vaccinationsprogrammet bliver ikke berørt af den forventede bekendtgørelsesændring og fortsætter dermed som hidtidigt. Indberetning om flytning af vaccinerede dyr, der skal ske til Fjerkræraadet senest 7 dage efter flytning, kan ske via hjemmesiden Mie Nielsen Blom er agronom og konsulent i Branchesekretariatet. Thorkil Ambrosen er afdelingschef i Branchesekretariatat Rekordlave trædepude point i 2004 Jette Søholm Petersen, Landscentret, Fjerkræ Kyllingernes trædepuder bliver stadig bedre. Foreløbige tal for de før- pointsum være under 40, for at et slagtekyllingehold har en tilfredsstillende ste måneder i 2005 viser for tredje trædepudesundhed. år i træk en forbedret trædepudekvalitet Det ses ligeledes i figur 4.1, at den gennemsnitlige trædepude pointsum var lavere i 2004 end i 2003 og I løbet af efteråret og vinteren 2004 blev der Slagtekyllingernes trædepudetilstand forbedres 1 2 en 3mindre stigning 4 i trædepudepoint- 5 6 ligesom i de to foregående år registreret I løbet 2002 af 2004 har den danske 113 slagtekyllingebranche 2003 ydet 94en ekstraordinær 96 fugtige 91 og kolde 72 klima, 68 der gør det 58 4 summen. 97 Årsagen 99 er vinterhalvårets indsats 2004 i kampen for 70kyllingernes 70træ- depudesundhed Kampen 56 resulterede 57 i kyllingehusene. 55 vanskeligere 69 at 58bortventilere 47 fugt fra 43 4 en markant forbedring af trædepudesundheden, udtrykt ved et jævnt fald i Dansk Slagtefjerkræs handlingsplan bærer frugt den gennemsnitlige trædepude pointsum for 2004, som det ses i figur 4.1. Ifølge Dansk Slagtefjerkræ søsatte i foråret Figur Lov (nr ) om hold af slagtekyllinger skal den gennemsnitlige trædepude tekyllingebranchen til nedsættelse 2004 en handlingsplan for hele slag- af Trædepudepoint Måned Figur 4.1. Gennemsnitlig trædepudepointsum Kilde: Det Danske Fjerkræraad, Effektivitetskontrollen. 16 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 17

10 Figur 4.2. De fem typer af drikkeventiler, der blev sammenlignet i boksforsøg nr. 81, 82 og 83. a: Corti stempel 110 g med bakker; b: Corti kugle; c: LifeLine 65 g; d: Ziggity; e: Val rooster ventiler. d a b c e antallet af trædepudesvidninger. Planen omfattede ca. 150 producenter af kyllinger med trædepudeproblemer. I perioden fra april til august 2004 blev hver producent besøgt en eller flere gange af den samme konsulent. Besøgene blev udført af i alt 14 konsulenter fra rugeri- og slagteribranchen samt Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby med finansiering fra Dansk Slagtefjerkræ. Alle slagtekyllingeproducenter fik udleveret en kogebog om, hvordan kyllingernes trædepudesundhed forbedres. For at koordinere trædepuderådgivningen fra de 14 konsulenter, blev der udformet fælles tjeklister, rapporteringsskemaer og opfølgningsprocedurer. For konsulenterne blev der tillige afholdt ERFA gruppemøder, hvor man drøftede fælles træk ved problembesætninger. Som eksempel herpå kan nævnes behov for udskiftning af drikkevandsystem, justering af vandstrengshøjde og vandtryk, forøget gulvtemperatur ved indsættelse af et hold kyllinger, kalibrering af fugtfølere og justering af den anvendte fugtstyringskurve. Da tilbudet om gratis trædepuderådgivning ophørte i august 2004, blev det vurderet, at indsatsen havde flyttet trædepudekvaliteten markant hos 80 % af de involverede producenter. Slagterikonsulenterne fik herefter til opgave at forbedre situationen hos den resterende 18 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 19

11 gruppe af producenter. Boksforsøg med sammenligning af drikkeventiler På grund af den store interesse for at udskifte drikkevandssystemer, blev der i sommeren/efteråret 2004 gennemført en forsøgsserie bestående af tre boksforsøg, hvor fem forskellige typer af drikkeventilsystemer (Corti Stempel, LifeLine, Val, Ziggity og Corti kugle) blev sammenlignet. I figur 4.2 ses billeder af de forskellige typer af drikkeventiler. Formålet med forsøgene var at undersøge, hvilken betydning drikkeventilerne har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Resultaterne fra boksforsøg nr. 83 er vist i tabel 4.1. Det fremgår, at den bedste trædepudekvalitet blev opnået hos de kyllinger, der havde den laveste vandoptagelse. Det ses endvidere, at den lave vandoptagelse ved Corti kugle ventilerne kostede 91 g pr. kylling i manglende slutvægt, når der sammenlignes med de resultater, der blev opnået med Corti stempel ventilerne. I forsøg nr. 83 blev vandtrykket øget for Corti kugle ventilerne, og vandstrengshøjden blev hævet for LifeLine ventilerne i forhold til forsøg nr. 82. Boksforsøg nr. 82 viste ligesom forsøg nr. 83, at det var kyllingerne med det laveste vandforbrug, der opnåede den laveste trædepudepointsum og den laveste slutvægt. Boksforsøgene indikerede altså, at en ensidig fokusering på tilfredsstillende trædepudesundhed kan påvirke produktionsresultaterne og dermed økonomien negativt. International interesse for at forbedre trædepudekvaliteten I det seneste år har vi præsenteret de danske trædepuderesultater på konferencer i Tyrkiet, Finland og Canada. I udlandet genkender man trædepudeproblemerne, og er særdeles interesseret i at høre om løsningsmetoder. En af årsagerne til denne interesse kan være et nyt forslag til et EU-direktiv om hold af slagtekyllinger, hvor det kræves, at kyllingernes trædepudesundhed skal være i orden, for at man må anvende en høj belægningsgrad i kyllingehuset. Konklusion Slagtekyllingernes trædepudesundhed har udviklet sig positivt i løbet af det seneste år. Det er dog overordentligt vigtigt at producere kyllinger, som både har en tilfredsstillende trædepudesundhed samt en optimal tilvækst. Efterhånden som producenterne investerer i nyt inventar til kyllingehusene og forbedrer deres management, kan flere og flere slagtekyllinger dog både præsentere fine trædepuder og en tilfredsstillende slutvægt. Jette Søholm Petersen er landskonsulent på Landscentret, Fjerkræ, i sektionen for slagtekyllinger. Tabel 4.1. Sammenligning af produktionsresultater for fire typer drikkeventiler (Corti stempel, Corti kugle, Ziggity og LifeLine). Data fra boksforsøg nr. 83. Corti S Corti K Ziggity LifeLine P-værdi Antal, bokse, n Foderoptagelse dg 0-38, g a b c 0,01 Vandoptagelse dg 0-38, l a b c <0,01 Vand/Foder dg ,13 a 2,02 c 1,89 b 2,00 c 0,01 Vanf/Foder dg ,69 1,58 1,59 1,65 0,13 Korrigeret 38-dages vægt, g a c b ac 0,01 FU dg ,72 a 1,72 a 1,76 b 1,72 a 0,01 Trædepudepoint, dg a 17 b 18 b 35 a 0,02 abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver er statistisk set forskellige. Figur 4.3. Så langt væk som i Canada interesserer man sig for de danske erfaringer med at forbedre trædepudekvaliteten. Moderne canadisk husdyrfarm i Saskatchewan 20 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 21

12 2.5 Indfangning og transport af udsætterhøner fra konsumægsbesætninger til slagteri Thorkil Ambrosen Forbud I juli måned 2003 forbød de veterinære myndigheder indfangning, læsning, transport og slagtning af udsætterhøner fra æglægningsbure. Forbudet kom efter en indstilling fra Dyreværnsrådet til Justitsministeriet, som har ansvaret for lovgivningen vedrørende dyrevelfærd. Justitsministeriet underrettede Fødevaredirektoratet om situationen, og Fødevaredirektoratet, der har ansvaret for kontrollen af lovgivningen omkring dyrevelfærd, reagerede med forbudet. I udtalelsen fra Dyreværnsrådet var det også antydet, at det kunne komme på tale, at se kritisk på indfangning, læsning, transport og slagtning af høner fra de alternative produktionssystemer. Baggrunden for forbuddet Fjerkræraadet fandt, at beslutningen hvilede på et meget spinkelt datamateriale, som herudover stammede fra et dansk slagteri, som i mellemtiden var lukket. Dels var der tale om et begrænset antal flokke, og dels var der tale om forhold, som ikke var sammenlignelige med de forhold, hvorunder transport af udsætterhøner foregik til det tyske slagteri Geti Wilba. I første række forsøgte Fjerkræraadet i samarbejde med Dyreværnsrådet at indsamle nogle data hos Geti Wilba fra tyske flokke af udsætterhøner fra bursystemer. Disse tal var baseret på meget få flokke. Samtidig manglede der information om, hvordan indfangning og læsning var foregået. Regelsæt og handlingsplan Med denne baggrund besluttede Fjerkræraadet, at der skulle udfærdiges et regelsæt, for hvordan arbejdet skulle gøres og foreslog Dyreværnsrådet, at der med udgangspunkt i dette regelsæt skulle iværksættes en indsamling af data fra danske flokke, hvori der skulle indgå høner fra såvel alternative produktionssystemer som bursystemer. Efter en forhandling med Dyreværnsrådet blev der lavet en handlingsplan, hvor der indgår krav om visse standarder for så vidt angår transportdøde, ben- og vingebrud. Således må transportdøde ikke overstige 1,50 % og ben- og vingebrud må ikke hver for sig overstige 0,50 %. Ved fastlægning af disse normer var der reelt ingen, der med bare nogenlunde sikkerhed kunne fastlægge niveauet. For så vidt angår transportdødelighed sås ofte forekomster i det danske materiale på 2-5 %. Hvad angår ben- og vingebrud var forekomster på 1,5-4,5 % for hver af grupperne ikke usædvanlige. Mellem Fjerkræraadet og Dyreværnsrådet var der fuld enighed om, at de tal, der således blev registreret, ikke var acceptable og derfor skulle der ske en markant ændring, hvis hønerne igen skulle kunne få lov til at blive kørt til et slagteri. Forsøgsperiode På dette grundlag indstillede Dyreværnsrådet, at der blev givet tilladelse til at gennemføre en forsøgsperiode, hvor regelsættets bestemmelser og normer skulle ligge til grund. Herudover skulle alle data fra hver slagteflok indsamles af Fjerkræraadet, som herefter fik til opgave at viderebringe disse til Dyreværnsrådet. Omfanget af forsøget skulle være, at der skulle skaffes oplysninger fra minimum 40 flokke fra bursystemer og 40 flokke fra alternative systemer. Fra den 4. oktober 2004 har forsøget herefter kørt. I første omgang blev der givet en tilladelse, som maksimalt kunne køre i fire måneder, og Dyreværnsrådet kunne gribe ind og stoppe forsøget, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Efterfølgende er forsøgets løbetid blevet forlænget 3 gange. Den første forlængelse skyldtes, at der ikke var indsamlet et tilstrækkeligt datagrundlag, da der ikke var nået den aftalte antal flokke på minimum 40 fra hhv. bursystemer og alternative systemer. De to seneste forlængelser skyldes administrative forhold omkring, hvordan ordningen skal gøres permanent. Orientering af producenter og fangerhold Fjerkræraadet har i forbindelse med aftalen med Dyreværnsrådet lagt stor vægt på at have fuld indsigt i det, der skete hele vejen igennem fra indfangningen og læsningen af hønerne over selve transporten til håndteringen på slagteriet. Derfor var der i opstartsfasen besøg på det tyske slagteri, hvor en tysk udgave af regelsæt og handlingsplan blev nøje gennemgået, inkl. hvordan slagteriet skulle rapportere til Fjerkræraadet fra hvert slagtet flok. Samtlige konsumægsproducenter fik fremsendt et eksemplar af regelsæt og handlingsplan, således at de havde mulighed for at sætte sig ind i de regler, der skulle følges og hvorledes forsøget skulle forløbe, og Fjerkræraadet holdt inden mødet et orienteringsmøde for formændene for de fangehold, som havde meldt sig på banen til at løse opgaven. Hovedreglen i forsøgsperioden har været, at alle producenter, som havde tilmeldt en flok til slagtning som minimum, fik en opringning fra Fjerkræraadet eller fra en af personerne i det såkaldte instruktionshold. For nogles vedkommende blev det ikke til mere end opringningen, men for en dels vedkommende kom der også en eller flere personer ud og fulgte selve indfangningen på produktionsstedet. Denne ordning, hvor en person fra hver af de to største pakkerier sammen med to personer fra Fjerkræraadet fulgte indfangningen, har uden tvivl været en god investering. Instruktionsholdet er blevet klogere på, hvordan det er at indfange og læsse høner i det praktiske liv, og producenterne har også set, at små ændringer i de faste rutiner kan betyde, at hønerne får det bedre velfærdsmæssigt. Kontakten til Dyreværnsrådet Undervejs i forsøgsperioden har Fjerkræraadet været inviteret med til møderne i Dyreværnsrådet for at afrapportere fra forsøget. Det har været meget nyttigt, at der har været denne meget åbne og konstruktive dialog. Men det, der har været endnu bedre, er, at resultaterne har været overraskende positive. Det er kun ganske få flokke, som ikke har kunnet nå det krævede niveau. Alle ejere af flokke, hvor tallene ikke har holdt sig indenfor det aftalte, har været kontaktet, 22 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 23

13 og sagen er søgt udredt for at finde årsagen. Kun i få tilfælde har det ikke været muligt at finde en egentlig årsag. Stort set altid kan det konstateres, at der er noget, der ikke har været fulgt i forhold til det gældende regelsæt eller der kan være tale om, at der er sket mindre uheld. Det skal bemærkes, at der skal ikke ret mange høner til for at ændre en frekvens fra 0,5 % til f.eks.1,5 %. Dyrlægebesøg på det tyske slagteri Udover den tætte opfølgning ved indfangningen har der også været fulgt op med dyrlægebesøg på slagteriet for at sikre, at slagteriets dyrlæger har registreret det, de skulle i forhold til regelsættet. Ved disse besøg har der ikke været forhold, som der har været behov for at rette påtale. Slagteriet har med stor interesse fulgt med i forsøget, og har til fulde levet op til de indgåede aftaler. Resultaterne Hovedtallene fra forsøget fremgår af tabel 5.1. Det fremgår, at høner fra alle typer af produktionsanlæg i gennemsnit har kunnet leve op til de stillede krav. Det kan endvidere ses af resultaterne, at der på visse punkter ikke er nogen forskel mellem udsætterhøner fra bure og andre produktionssystemer. Der er især to ting, som falder i øjnene. Hønerne i bure har svagere vingeknogler end høner fra andre produktionssystemer og kassationsprocenten er lavest for høner fra burene og højest fra de økologiske høner. Det sidste er ikke overraskende. Høner, der er fritgående, er udsat for et større smittepres end høner fra bursystemer. Det er en dokumenteret kendsgerning, men at det kommer så klart til udtryk i disse tal er alligevel en smule overraskende. Efter forsøgsperioden Efter den 4. juni er det Fjerkræraadets forventning, at der er lavet en permanent ordning, hvor det er tilladt at transportere udsætterhøner til slagt både fra bure og fra andre systemer, hvis det gældende regelsæt følges. Der er lagt op til, at Fjerkræraadet skal fortsætte med at registrere data fra flokkene og en gang i kvartalet skal Fjerkræraadet viderebringe resultaterne til myndighederne. Såfremt der ved en leverance måtte forekomme sådanne data, som går ud over den tilladte grænse, skal Fjerkræraadet dels informere myndighederne og dels tage hånd om sagen og søge afklaret, hvad der måtte være af forhold, der kan være årsag til det Tabel 5.1. Resultater for perioden 6. oktober marts 2005 Produktionsform Antal hold Antal høner Transportdøde Benbrud Vingebrud Kasserede Bur ,47 0,10 0,34 1,99 Skrabe ,43 0,09 0,08 3,57 Fritgående ,31 0,12 0,08 3,66 Økologisk 17 81,663 0,87 0,07 0,02 7,33 Gens ,53 0,09 0,19 3,55 observerede. Ligeledes skal Fjerkræraadet foreslå korrigerende handlinger for den pågældende besætningsansvarlige og såfremt problemerne gentager sig i en efterfølgende flok, skal den lokale Fødevareregion gå ind i sagen og kraftigt overveje, om der efterfølgende kan godkendes flokke som transportegnede fra den pågældende producent. Andres opmærksomhed Som bekendt har der været stor opmærksomhed omkring transport af dyr og især transport af udsætterdyr. Derfor har denne sag været fulgt af såvel myndigheder som kolleger i det øvrige landbrug med anden animalsk produktion. Ændrede rutiner og ændret opmærksomhed kan altså flytte tingene, sådan som det er sket i forhold til udsætterhøner fra konsumægsbesætninger. Det er en god viden at have, men den forpligter også den enkelte til at sikre, at tingene foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Forberedelse af indfangningen herunder tilkørselsforhold m.v. Forsøget har også bragt nogle andre forhold frem, som der måske ikke tidligere har været så stor opmærksomhed omkring. Det gælder f.eks. forhold vedrørende producentens ansvar for at have forberedt indfangningen ved at have fjernet sådant udstyr i stalden som kan være til stor gene for fangerne. Det er også af stor betydning, at de nødvendige fangrammer o.l. forefindes, når fangerholdet viser sig. Belysningen er et andet forhold, som også har givet anledning til overvejelser. Der skal være så meget mørke, at indfangningen kan foregå stille og fredeligt, men der skal være så meget lys ved især kasserne, når disse fyldes, så dette kan ske så gelinde som muligt. Der overvejes stadig, hvordan forskellige lysfarver kan overkomme dette, men almindelige lysdæmpere, som skal forefindes i stalden, kan også være til stor hjælp. Endelig betyder tilkørselsforholdene og forholdene lige udenfor husene også ganske meget. Hvis det kun med møje og besvær kan lykkes at komme i nærheden af det sted, hvor hønerne skal ud, så går der for meget tid med det og fangeholdet taber gejsten og lysten og det kan forplante sig til kvaliteten af det arbejde, der skal laves, sådan at det bliver af ringere kvalitet. Der er således behov for at forbedre tilkørselsforholdene ved en del af bygningerne herunder, at der også bliver etableret støbte platforme uden for døre og porte. Som minimum skal der være befæstede arealer, som muliggør, at der kan køre en lastvogn hen til stedet, hvor læsningen skal foregå. Thorkil Ambrosen er afdelingschef i Branchesekretariatat. 24 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 25

14 2.6. EU får ny grundlov for fødevareproduktionen Henrik Bunkenborg Ved årsskiftet trådte bestemmelserne i EU s hygiejnepakke i kraft. Hygiejnepakken kaldes også for EU s grundlov for fødevareproduktion 6.1 EU s hygiejnepakke En grundlæggende revision af de bestemmelser, der regulerer produktionen af animalske fødevarer i EU, er på vej. I dag reguleres hvert animalsk område af direktiver, således er der et direktiv for fjerkrækød, et for rødt kød, et for hakket og tilberedt kød et for kødprodukter, etc. Direktiverne er udover at være produktspecifikke, også kendetegnet ved en stor detailregulering med hensyn til indretning og drift af produktionen. Hele denne lange række af direktiver afløses nu af to grundlæggende forordninger, og den såkaldte hygiejnepakke, der består af tre forordninger og to direktiver. Bestemmelserne i hygiejnepakken er vedtaget i 2004, men skal først anvendes fra årsskiftet. Bestemmelserne kan populært kaldes EU s nye grundlov for fødevareproduktion. Under hele det langvarige høringsforløb har Fjerkræraadet i samarbejde med virksomhederne, arbejdet aktivt med at afgive høringssvar, enten til Fødevarestyrelsen eller direkte til kommissionen gennem avec. Fælles regler med mulighed for fortolkninger Det har været velkendt, at de hidtil gældende direktiver ikke alle har været lige godt implementeret i de forskellige medlemsstater. Da de nye regler primært ligger i forordningerne, vil det betyde, at ensartede regler fremover vil være umiddelbart gældende i alle 25 medlemsstater. Til gengæld er detailreguleringen i bestemmelserne i mange tilfælde afløst af ord som tilstrækkelig og passende, hvilket giver et vist spillerum for fortolkning. Mange nye bestemmelser Som følge af at der nu skal arbejdes under helt nye EU bestemmelser, vil en lang række af de danske bestemmelser i form af bekendtgørelser, skrivelser m.m. skulle ændres. Fødevarestyrelsen er i fuld gang med dette arbejde. Desuden skal en række af de nye EU-bestemmelser præciseres i såkaldte gennemførselsbestemmelser, der er forordninger der regulerer særlige områder. Fjerkræraadet er naturligvis også aktivt involveret i disse processer. Blandt de mange bestemmelser skal følgende fremhæves: Egenkontrol m.m. Virksomhedsejerens ansvar for fødevaresikkerheden præciseres i langt højere grad end tidligere, og for alle virksomhedstyper, bortset fra primærproduktion, er der krav om, at der skal gennemføres egenkontrol i henhold til HACCP princippet, og at personalet skal have en tilstrækkelig hygiejneuddannelse. I primærproduktionen skal visse basale hygiejnebestemmelser være overholdt. Maskinsepareret fjerkrækød: Der kommer nu en fælles EU definition af denne produkttype, og fra årsskiftet bliver det tilladt at sende dette produkt til andre EU lande, hvilket hidtil har været forbudt. Maskinsepareret kød af særlig høj kvalitet vil kunne anvendes som hakket kød, og det vil sandsynligvis også kunne deklareres som kød. Produktionsoplysninger Et system som det allerede gældende danske, hvor fjerkræproducenten sender oplysninger om flokke bestemt til slagtning til embedsdyrlægen på slagteriet, og hvor embedsdyrlægen efterfølgende returnerer oplysninger om eventuelle fund ved slagtningen, bliver fremover obligatorisk i alle medlemsstater. Mikrobiologi Både i primærproduktionen og på fødevareområdet kommer der nye fælles regler. På fødevareområdet gælder, at der er nye regler for, hvad man skal undersøge for og hvor ofte, samt hvilken konsekvens der gælder ved overskridelse af de fastsatte grænseværdier. Som noget særligt bliver det for første gang obligatorisk, at udtage salmonellaprøver af slagtekroppe på fjerkræslagterierne. Prøvemængderne og konsekvenserne er beskedne set med danske øjne, så EU bestemmelserne står endnu ikke mål med de danske regler. De nye bestemmelser er dog et vigtigt skridt i den rigtige retning mod ensartede konkurrenceforhold. Brugen af klor og andre stoffer I det foreliggende udkast til gennemførelsesbestemmelser, åbnes der for muligheden for under visse betingelser, at kunne anvende klor og fosfater på fjerkræslagterierne, for derved at kunne reducere forekomsten af Salmonella m.m. Fjerkræraadet har i høringssvar taget afstand fra forslaget. Fjerkrækontrol Der åbnes for at tilsynsteknikere fremover kan ansættes af fjerkræslagterierne frem for som nu, hvor de er ansat af Fødevarestyrelsen. Fjerkræraadet har drøftet sagen med fjerkræslagterierne, hvor man er positivt stemt for at afdække om dette vil kunne reducere de stadig alt for høje og uensartede danske kontroludgifter. Fødevarestyrelsen har udarbejdet et kommissorium for det videre arbejde med sagen, som Fjerkræraadet har accepteret, og det forventes at de egentlige drøftelser snart kan påbegyndes Zoonose-forordningen. Nul tolerance overfor salmonella bliver resultatet af den nye zoonoseforordning På primærsiden fik vi i 2003 et nyt direktiv og en ny forordning, der afløste det gamle zoonosedirektiv. Fjerkræraadet har i foråret 2005 modtaget forslag til gennemførelsesbestemmelser til disse regler, der vedrører kontrol og sanktioner i tilfælde af fund af fem salmonellatyper i avlsleddet til konsumægs- og slagtekyllingeproduktionen. Det gamle zoonosedirektiv omfattede som bekendt kun to salmonellatyper. Da de nuvæ- 26 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 2 - Sundhed og dyrevelfærd 27

15 rende danske regler er udformet som en overbygning på reglerne i det gamle zoonosedirektiv, vil de nye EU-regler betyde, at udformningen af de supplerende danske bestemmelser skal ændres. Fjerkræraadet forventer, at Fødevarestyrelsen engang i efteråret indkalder til drøftelser herom. Af helt særlig interesse i zoonoseforordningen, er bestemmelserne om at intet fjerkrækød fra kylling og kalkun, hvor der kan påvises Salmonella, må markedsføres indenfor EU. Bestemmelsen gælder fra og med den 12. december De kommende års drøftelser om hvorledes denne regel skal implementeres i praksis, er af væsentlig betydning for at sikre ensartede europæiske spilleregler med hensyn til Salmonella i fjerkrækød Animalske biprodukter Danmark fik i sin tid en dispensation for at animalsk affald opsamlet i forbindelse med den primære spildevandsrensning på fjerkræslagterierne kan tilføres biogasanlæg, uden først at blive tryksteriliseret. Dispensation udløb første maj i år, og der arbejdes nu i samarbejde med Landbrugsrådet for at få ordningen gjort permanent. I Danmark har man hidtil fortolket biproduktforordningens bestemmelser således, at døde og aflivede kyllinger på rugeriet, har kunnet henregnes som rugeriaffald, og ikke som døde dyr. Der er tegn på at denne fortolkning måske ikke længere accepteres af Kommissionen, og Fjerkræraadet arbejder derfor på at den hidtidige fortolkning kan bibeholdes, for hermed at kunne lette rugeriernes affaldshåndtering, og øge anvendeligheden af biprodukter fra rugerierne. Henrik Bunkenborg er kemiingeniør og konsulent i Branchesekretariatet. 3. Byggeri, teknik og miljø 3.1. Øget fokus på klimastyring i slagtekyllingeproduktionen Palle Vinstrup I Danmark kontrolleres slagtekyllingernes trædepuder for sår og rifter på slagteriet. Sår og rifter i trædepuderne påvirker slagtekyllingernes velfærd negativt, så derfor skal trædepuderne være i orden. Kontrollen af trædepuderne er et krav i loven om hold af slagtekyllinger, som Tabel 1.1. Anbefalet temperatur og luftfugtighed, slagtekyllinger Alder Dage Temperatur o C Rel. fugt % trådte i kraft i Hvis trædepudekvaliteten ikke er tilfredsstillende, får producenten besked på at rette op på forholdene. Slagtekyllinger produceres i huse med strøelse. Hvis strøelsen ikke er tør og porøs, kan det give skader på trædepuderne. En stor del af indsatsen for Alder Dage Temperatur o C Rel. fugt % 0 36, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 3 - Byggeri, teknik og miljø 29

16 at holde en god trædepudekvalitet går derfor på at sikre en tør strøelse. For at sikre en tør strøelse er det vigtigt, at ventilations- og varmeanlæg er dimensioneret korrekt, så den fugt, der er i huset, kan ventileres bort. Klimaet i en slagtekyllingestald er blandt andet et samspil mellem ventilation og varmeanlæg. I tabel 1.1 er vist de anbefalede klimanormer (temperatur og fugt) i en slagtekyllingestald. For at opnå disse forhold, er der behov for computerstyret klimaanlæg. Teorien bag dette er balance på ønsket temperatur i form af varmetilsætning og nødvendig ventilation grundet bl.a. CO 2. Teoretisk dimensioneringsgrundlag Når der etableres varmeanlæg, er nøgleordet balance, som teoretisk kan opstilles på følgende måde. Som dimensioneringsgrundlag for maksimale ydelser på varme- og ventilationsanlæg anvendes varmebalanceligningen for bygninger, der i simplificeret form kan skrives som: Q1 + Q2 = U A (ti tu) L (t1 tu) hvor Q 1 = er dyrenes produktion af fri varme, W Q 2 = er varmetilførsel fra varmeanlæg, W U = er bygningens gennemsnitlige varmetransmissionskoefficient eller u-værdi for alle kolde flader, m 2 A = er areal af de samme kolde flader, m 2 t i = er indetemperaturen, o C t u = er udetemperaturen, o C 1210 = er luftens varmefylde, J/m 3 o C L = er ventilationsluftmængden, m 3 /s På venstre side af lighedstegnet står den varmemængde, som er til rådighed i en stald. Første led i ligningens højre side angiver den varmemængde, som går ud gennem vægge, lofter og gulv. Andet led angiver den varmemængde, som går bort med ventilationsluften. Staldtemperaturen vil være konstant, når den tilførte varmemængde (venstre side af lighedstegnet) er lig med den bortførte varmemængde (højre side af lighedstegnet). Idet der i en slagtekyllingestald er et stort varmebehov, udføres stalden med god isolering, som typisk er 75 mm murbatts i vægge og 150 mm mineraluld i tagkonstruktionen. Således kan transmissionstabet beregnes udfra U A (ti tu), hvilket ved en standard stald på ca m 2 vil resultere i et varmebehov på ca. 120 kw, (her i er ventilationstab og lille varmeproduktion fra de daggamle kyllinger ikke medregnet). Såfremt samme beregning udføres ved f.eks. dag 8 hvor dyrenes varmeproduktion er større men nu er ventilationstabet i spil, vil varmebehovet typisk udgøre ca. 180 kw. (udetemperaturen sat til 8 o C). Der bør i denne standardstald dimensioneres med min. 220 kw netto i stald plus tab til kedel, skorsten og forsyningsrør. Kedelydelsen bliver således ca. 240 kw. Automatisk udluftning Expansionsbeholder Brænder Kedel Figur 1.1. Centralvarmeanlæg Skorsten Tag Pumpe Centralvarmeanlæg Nybyggeri forsynes næsten altid med centralvarmeanlæg. Opbygningen af et typisk centralvarmeanlæg er vist i figur 1.1. Idet kedlen med brænder udgør en brandrisiko, skal fyrrum etableres i en såkaldt brandcelle jvf. Bygningsreglementet. Derfor placeres fyrrummet i servicebygningen, hvor loftet isoleres med brandbatts, og døren hertil er brandsikker. Staldcomputeren regulerer på vandmængden ved automatisk at åbne og lukke for 3-vejs motorshuntventilen. Med 2 forsyningsrør fremføres varmen til stalden. I de nybyggede stalde etableres på begge facader under ventilationsindtagene (typisk vægventiler eller skortstensindtag i tagfladen) et 3-vejs motor shunt Pumpe Fremløb fra calorifære Retur fra calorifære fremløbsrør og et returrør også i 2 (figur 1.2). Her tilsluttes radiatorerne, som oftest er calorifere. Der etableres calorifere med en samlet kapacitet på de før omtalte 220 kw. Calorifere Det er vigtigt, at luftfordelingen er god, og derfor anvendes der ofte 4 stk. calorifere altså 2 stk. pr. facade. Caloriferene (figur 1.3) monteres på svingbare vægbeslag, så de kan indstilles. Princippet i en calorifere er, at det varme fremløbsvand (typisk 80 0 C), ledes gennem et varmeelement, hvor afstanden mellem lamellerne i varmefladen er forholdsmæssig stor. Med en blæser på varmefladen opnås varmluft, som kan tilføres stalden. 30 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 3 - Byggeri, teknik og miljø 31

17 3.2. Kan afbrænding af fjerkrægødning blive et miljørigtigt alternativ? Henrik Bang Jensen Tørstofindholdet i de fleste fjerkrægødninger er så højt, at afbrænding i kraftvarmeanlæg kan vise sig at være den bedste løsning for miljøet 100 km nordøst for London ligger Thetford. I Thetford har de et kraftværk. Det er ikke værkets størrelse, der gør det interessant. Værket har en elektrisk effekt på 38,5 MW, hvilket er under 10% af f.eks. Enstedværket ved Åbenrå. Det specielle ved værket i Thetford er, at det næsten udelukkende fyrer med fjerkrægødning. Thetford ligger midt i Englands største fjerkræproducerende område. Værket i Thetford fyrer årligt med tons fjerkrægødning, hvilket i runde tal svarer til halvdelen af den danske produktion af fjerkrægødning. Fjerkrægødning som biobrændsel. Frisk fjerkrægødning indeholder 25-30% tørstof. Ved tør lagring vil tørstofindholdet i ikke-strøelsesblandet fjerkrægødning stige til typisk ca. 35%. Delvist komposteret, strøelsesblandet fjerkrægødning (dybstrøelse) vil typisk have tørstofprocenter på 45-60%. Hvis der installeres gødningstørring i for- Figur 1.2. Slagtekyllingestald med frem- og returløbsrør undervægventiler. I baggrunden ses en calorifere tilsluttet. Varmekanoner Som alternativ til centralvarme kan man stadig etablere varmekanoner direkte inde i stalden. Idet dette sker med risiko for bl.a. brandskader, skal etableringen ske jvf. myndighedernes og forsikringsbranchens anvisninger. Disse anvisninger findes i en vejledning fra»dansk Foreningen for Skadesforsikring«(Skafor vejledning nr. 325: Opvarmningsanlæg i fjerkræhuse). Palle Vinstrup er agroingeniør og landskonsulent på Landscentret, Fjerkræ, sektionen for byggeri, teknik og miljø Figur 1.3. Calorifere Table 2.1. Energiproduktion (el) baseret på fjerkrægødning Brændværdi af Brændværdi af Energibalance 2). Netto el-prod. 3) tørstof: gødning 1), MJ/kg tørstof MJ/kg tørstof MJ/kg gødning 15 MJ/kg MJ/kg tørstof 30% tørstof i gødningen 8,0 5,3 4,5 1,4 40% tørstof i gødningen 10,5 7,8 6,6 2,7 50% tørstof i gødningen 12,0 9,3 7,9 4,0 60% tørstof i gødningen 13,0 10,3 8,9 5,3 70% tørstof i gødningen 13,7 11,0 9,4 6,5 1) Brændværdi af gødningen er brændværdien af tørstoffet fratrukket 3,0 MJ pr. kg vand i fordampningstab. Eksempel 60% tørstof i gødningen: (60% tørstof *15 MJ 40% vand á 3 MJ)/60% tørstof = 13 MJ/kg tørstof 2) Ved beregning af energibalancen fradrages brændværdien energiforbruget i forbrændingsanlægget (transportører, ventilatorer), fastsat til 2,7 MJ pr. kg tørstof 3) Det er regnet med en virkningsgrad af den termiske energi (brændværdien) på 85% ved kraftvarmeproduktion. Ved ren el-produktion er virkningsgraden kun ca. 40%. Kilde: Feyaerts T., Huybrechts D. & Dijkmans R. (2002) Beste Beschikbare Technieken (BBT) voor mestverwerkling, tweede editie. pp , Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 3 - Byggeri, teknik og miljø 33

18 bindelse med gødningsbånd i æglæggerstalde, kan tørstofindholdet bringes over 60%. Når fjerkrægødningen har over 30% tørstof, bliver den interessant som brændsel. Tabel 2.1 viser hvilken energiproduktion, der kan forventes ved afbrænding af fjerkrægødning. Kvælstoffet tabes - men det kan betale sig. Når husdyrgødning afbrændes, tabes al kvælstoffet. Såvel det organisk bundne som det uorganiske kvælstof i gødningen bliver til atmosfærisk kvælstof (N 2 ), som udledes til luften. 80% af den almindelige luft, som vi indånder, består i forvejen af atmosfærisk kvælstof, så miljømæssigt er udledningen ganske uskadelig. Til gengæld har det ofte været hævdet, at udledningen ødelægger energiregnskabet ved afbrænding, fordi den mistede kvælstof skal erstattes med kvælstof i handelsgødning. Fremstillingen af kvælstofholdige handelsgødninger er særdeles energikrævende. Men som det fremgår af beregningen i faktaboksen, er der så meget energi i tør fjerkrægødning, at energiregnskabet stadig giver sorte tal, når der er taget hensyn til energi til fremstilling af handelsgødningskvælstof. Mindre tab Der er ikke kun energimæssige gevinster ved afbrænding af fjerkrægødning. Også udvaskningen af kvælstof fra markerne og fordampningen af ammoniak og drivhusgasser som CO2, methan og lattergas bliver mindre. Det er nemmere at dosere kvælstof i handelsgødning korrekt i forhold til planternes behov, og ved at køre gødningen til afbrænding, kan lagring af gødning på ejendommen mindskes eller helt undgås. Dermed er der ikke noget lager- og udbringningstab. Som beregningseksempel er valgt dybstrøelse fra slagtekyllinger der udgør ca. 2/3 af den samlede mængde fjerkrægødning i Danmark. Energiindholdet i et kg N i handelsgødning er sat til 44,5 MJ. Gødningsproduktion, udnyttelseskrav af N og N ab dyr i henhold til regler for gødningsanvendelse 1,8 kg gødning pr. produceret kylling á 50% tørstof, netto el-produktion 4,0 MJ pr. kg gødning (jf. tabel 2.1) = 1,8*4,0 MJ + 7,2 MJ 0,0362 kg N ab lager pr. produceret kylling, udnyttelseskrav for N i dybstrøelse 45%, substitutionsbehov 0,0163 kg N pr. produceret kylling = 0,0163*44,5 MJ - 0,72 MJ Energi til el-produktion energi i substitueret N + 6,68 MJ Fosforoverskudet på ejendommene kan reduceres Når fjerkrægødningen er brændt, ligger plantenæringsstofferne kalium og fosfor tilbage i asken. Asken fylder kun en brøkdel af den indfyrede gødning, og kan derfor lettere transporteres. I Danmark har vi mange ejendomme med fosforoverskud, men på landsplan har vi stort set balance mellem mængden af fosfor i husdyrgødning og markbehovet for fosfor. Fosforproblemet er derfor i høj grad et fordelingsproblem: husdyrgødningen er i Vestdanmark, mens over 20% af landbrugsjorden ligger øst for Storebælt. Hvis fosfor og kalium bliver koncentreret i en askefraktion, giver det helt nye muligheder for fordele plantenæringsstofferne på landsplan. Lovliggørelse Som de danske regler er i dag, er det ikke tilladt at afbrænde husdyrgødning. Husdyrgødning skal som hovedregel udbringes på markerne. Hvis husdyrgødning leveres til forarbejdning, herunder afbrænding, må der ikke tabes plantetilgængelige næringsstoffer undervejs. Det krav kan afbrænding ikke leve op til, da det plantetilgængelige kvælstof tabes fuldstændigt. Men det samlede miljøregnskab går op. Fem ministerier med i arbejdsgruppe I april måned 2005 begyndte en arbejdsgruppe med medlemmer fra fem ministerier, forskningsinstitutioner og erhvervsorganisationer et udredningsarbejde vedrørende afbrænding af husdyrgødning. Når arbejdsgruppen har afleveret sit arbejde, bliver det op til politikerne at afgøre, om den hidtidige praksis for anvendelse af husdyrgødning skal ændres. Energiproduktion baseret på afbrænding af husdyrgødning rummer store muligheder, men kræver en helt ny opfattelse af husdyrgødning som en ressource til andet og meget mere end blot en kilde til plantenæringsstoffer. Henrik Bang Jensen er agronom og konsulent i Branchesekretariatet. 34 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 3 - Byggeri, teknik og miljø 35

19 4. Marked og salgsfremme 4.1 Internationale produktions- og afsætningsforhold for fjerkrækød 2004 Henrik Bang Jensen Udbrud af husdyrsygdomme satte igen sit præg på den internationale kødhandel Det internationale kødmarked Verdenshandlen reagerede i 2004 positivt på udsigten til en mere stabil verden. Store vækstrater blev igen konstateret i Sydøstasien, hvor Kina er et af de store økonomiske lokomotiver. Men det måtte endnu engang konstateres, at de globale opsving i en vis grad går uden om Europa, hvor den meget stærke Euro gør det svært for europæerne på verdensmarkederne. Dette gælder også for EU s muligheder på det internationale marked for kød, hvor EU ser ud til at være taberen. Den nye fælles landbrugspolitik i EU vil sandsynligvis kun forstærke dette, og som det fremgår af tabel 1.1, falder EU s andel af verdensmarked for kød. Væsten i verdenshandlen forventes at fortsætte i 2005, men de høje oliepriser kan lægge en dæmper på udviklingen. I december 2003 blev der konstateret BSE (kogalskab) i USA. Kort tid efter kom meldingen om AI (Avian influenza, fugleinfluenza) i Sydøstasien. AI udbruddet kom oven på epidemien med lungesygdommen SARS, og selv om sidstnævnte ingen relation har til husdyrproduktion, var det med til at forstærke markedernes reaktion på AI udbruddet. Fjerkræproduktionen faldt derfor mærkbart i såvel Thailand som Kina (tabel 1.3). BSE udbruddet i USA fik den amerikanske oksekødseksport til at kollapse, og andre producentlande som Australien og New Zealand kunne ikke i tilstrækkelig grad fylde markedet. Med både fjerkræ og oksekød sat i defensiven blev svinekød den store vinder i Der var god efterspørgsel på svinekød med der af følgende gode priser. I slutningen af 2002 indførte Rusland kvoter på import af kød. Det har ført til stigende indenlandske priser og også en stigning i produktionen af fjerkræ- og svinekød. Valuta Udsigt til fortsat svag dollar og stærk Euro i 2005 Sammen med frygten for høje oliepriser er det store underskud på den amerikanske betalingsbalance en af de væsentligste usikkerhedsfaktorer i verdensøkonomien. Usikkerheden gav sig i 2004 udslag i en stadig svækkelse af dollaren i forhold til bl.a. Euro. Det er forventningen for 2005, at dollaren fortsat vil være svag, og at den måske svækkes yderligere overfor en række asiatiske valutaer. Den kinesiske Yuan er bundet til dollaren, men der er en stigende forventning om, at kineserne vil begynde en gradvis afkobling. Euroen vil i 2005 fortsat være stærk og dermed fortsat undergrave EU s konkurrenceevne og påvirke EU s handelsbalance negativt. Foder En stor høst på verdensplan i 2004 har givet lave foderpriser på verdensmarkedet. Det lave foderprisniveau forventes at fortsætte i 2005 Efter en meget dårlig høst i Europa i 2003 fulgte en stor høst på verdensplan i Foderpriserne på verdensmarkederne i første halvdel af 2004 var præget af den dårlige høst i 2003, men med den nye høst faldt priserne i 2. halvdel af Verdensmarkedsprisen på foder forventes for hele 2005 at blive 25-30% lavere end i I USA blev der i november 2004 konstateret en meget smitsom svampesygdom i sojabønnemarkerne. Op mod 80% af udbyttet går tabt i angrebne marker. Bekæmpelse af svampen er mulig med pesticider, men det øger omkostningerne ved produktion af sojabønner med 10 procent. Fundet af svampesygdommen har givet nogen usikkerhed om sojaprisen. Tabel 1.1. Udviklingen i EU s nettoeksport af okse-, fjerkræ og svinekød. Negativ værdier angiver at EU er nettoimportør og altså ikke selvforsynende med den pågældende kødtype tons Andel af 1000 tons Andel af verdenseksporten pct verdenseksporten pct Oksekød (nettoimportør) Svinekød Fjerkrækød Tabel 1.2. Valutakursudvikling per 1 US$ Brasiliansk real 0,64 2,92 3,08 2,96 3,04 EU, euro 0,84 1,06 0,88 0,80 0,88 Russiske rubler 2,19 31,35 30,96 29,10 29,50 Kinesiske yuan 8,62 8,28 8,29 8,29 8,29 Japanske yen 102,20 125,4 118,9 108,7 98,50 Thai baht 25,15 43,00 42,20 40,70 40,50 36 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 4 - Marked og salgsfremme 37

20 Kødforbrug Trenden fra de foregående år med svagt faldende forbrug af oksekød og stabile stigninger i forbruget af fjerkræ- og svinekød er forsat i 2004 og forventes at fortsætte i 2005 Den samlede kødforbrug pr. indbygger i verdenen af okse,- svine- og fjerkrækød blev i 2004 på 60,6 kg, og forventes at stige til 61,5 kg i Forbruget pr. indbygger på verdensplan faldt for okskød med 0,4% fra 11,46 kg til 11,41 kg. Svinekød steg med 1,8% fra 30,05 kg til 30,58 kg. Fjerkrækød steg fra 18,43 kg til 18,64 kg, en stigning på 1,1%. Den forholdsvise lave stigningstakt for fjerkrækød kan bl.a. forklares med AI udbruddene. Fra 2004 til 2005 forventes oksekød at falde yderligere med 0,3%, mens svin og fjerkræ forventes at gå frem med henholdsvis 1,5% og 2,6%. Fjerkrækød forventes derfor fortsat at øge sin andel af det samlede kødforbrug. I 1999 udgjorde fjerkrækød 29,5 pct. af forbruget af okse-, svine- og fjerkrækød. I 2004 var denne andel steget til 30,7 pct. og i 2005 forventes den at blive 31,1 pct.. AI bremsede stigningen i fjerkræproduktionen Én enkeltfaktor har i 2004 mere end nogen anden præget det globale marked for fjerkrækød, og det er udbruddene af AI. Det forventes, at AI i 2005 fortsat vil lægge en dæmper på produktionen i Sydøstasien, men trods dette forventes det, at verdenshandelen med fjerkrækød i 2005 vil vende tilbage til et niveau på lige over 7 mio. tons. AI har midlertidigt bremset den hastige udvikling i produktionen af fjerkrækød. I modsætning til tidligere udbrud af AI skyldtes udbruddene i 2004 i Asien en højpatogen virus, som også er zoonotisk (kan smitte mennesker). Forbruget af fjerkrækød pr. indbygger er faldet i en række lande, og det er ikke sandsynligt, at forbruget på verdensplan i løbet af 2005 når at komme op på niveauet før AI-udbruddne. Den Thailandske fjerkræproduktion blev den helt store taber i forbindelse med AI. Over 40 procent af produktionen var beregnet til eksport, men markederne lukkede i forbindelse med AI for import af ikke-varmebehandlet fjerkrækød. Det førte til gengæld til et stort pres på priserne på varmebehandlede produkter, særligt i EU, men det samlede fjerkræmarked i EU oplevede et betydeligt mindre pres fra importeret fjerkrækød i Brasilien lå langt væk fra problemerne, og kunne øge deres engagement på alle markeder i fraværet af de asiatiske konkurrenter. Dermed kunne Brasilien i 2004 for første gang overhale USA som Verdens førende fjerkræeksportør (tabel 1.5). Målt i mængder faldt den brasilianske eksport til EU, men eksporten skete til højere priser. Det manglende pres fra bl.a. de thailandske eksportører på markedet i EU førte til en væsentlig lavere import af fjerkræ- kød til EU i EU kunne derfor for en gangs skyld øge deres nettoeksport, fra tons i 2003 til tons i Nettoeksporten forventes at blive tons i Produktionen af fjerkrækød i 2004 og udsigterne for 2005 Verdensproduktionen af fjerkrækød steg med 1,8% fra 2003 til Stigningen fra 2004 til 2005 forventes at blive på 3,4% Tabel 1.3. Produktion af fjerkrækød (forventet) Selv om AI førte til en nedgang i produktionen i nogle af de store fjerkræproducerende lande, steg verdensproduktionen med 1,8% fra 2003 til 2004 (tabel 1.3). Kina, Japan og Thailand oplevede en tilbagegang i produktionen, mens Brasilien og USA oplevede vækstrater på henholdsvis 8,8 procent og 2,9 procent. Udfladningen i den kinesiske vækst efter 2003 og den store vækst i den brasilianske fjerkræprodoktion i samme periode ses tydeligt i figur 1.2. USA oplevede også udbrud af AI i 2004, men det var en mildere virusstamme end den, der forårsagede udbruddene i Asien. Der var en god indenlandsk efterspørgsel på fjerkrækød, og AI udbruddene fik ingen betydning for den amerikanske efterspørgsel..der var dog en vis afmatning i den amerikanske eksport i starten af 2004 som bl.a. blev henført til bekymringen fo AI. Den gode indenlandske efterspørgsel sammenholdt med lave foderpriser gjorde 2004 til et rigtig godt år for den amerikanske fjerkræindustri, /93 % 04/03 % 05/04 % (1.000 tons slagtet vægt) % Stigning p.a. USA ,4 % 2,9 % 3,1 % Mexico ,8 % 3,1 % 5,0 % Argentina ,1 % 20,6 % 8,1 % Brasilien ,8 % 8,8% 6,5 % Øvr. S. Amerika ,7 % 4,8 % 3,5 % EU ,1 % 22,7 % 0,8 % EU kand. + øvr. Ø-Europa ,6 % 3,2 % 6,1 % Rusland ,4 % 15,9 % 12,1 % Ukraine ,7 % 42,1 % 37,0 % Tidl. USSR ,6 % 5,3 % 5,1 % Mellemøsten ,8 % 3,2 % 1,2 % Sydafrika ,0 % 1,2 % 0,7 % Kina ,9 % -3,4 % 2,9 % Japan ,7 % -3,0 % 0,0 % Thailand ,1 % -31,1 % 6,5 % Total ,6 % 1,8 % 3,4 % 38 Det Danske Fjerkræraad - beretning 2005 Kapitel 4 - Marked og salgsfremme 39