Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1

2 1. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,4% Note: Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Som det fremgår af tallene, er der en nogenlunde stabil tilgang af elever fra 9. og 10. klasse. Det skal bemærkes at overgangen herfra i Aarhus Kommune er meget lav i forhold til andre kommuner. Kun knap 10 % af en folkeskoleårgang starter pt. på en erhvervsuddannelse i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Der er således her en specifik lokal udfordring i forhold til skolens geografiske placering med konkurrence fra mange gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Resultatmålet for tilgangen direkte fra 9. og 10. klasse er sat forsigtigt, da vurderingen er, at de initiativer og tiltag, der er iværksat, kun langsomt vil få virkning på overgangsfrekvensen. Dette gælder specielt fra Aarhus Kommune, som er karakteriseret ved at have tilgangen af en befolkning, som i stort omfang har højere uddannelse end erhvervsuddannelse, og dermed typisk en gymnasial baggrund. Al erfaring viser, at børn af højere uddannede forældre i mindre grad søger en erhvervsuddannelse. For 2017 ventes en højere overgangsfrekvens på grund af opstarten af EUD10, hvor hele 10.klasse afvikles på en af erhvervsskolerne. Hertil kommer, at skolens fokus i højere grad også vil rette sig mod omegnskommunerne i takt med, at der opnås erfaring og de forskellige initiativer bliver udbredt. 2

3 Indsatser: Der er opnået et langt større fokus på erhvervsuddannelserne i Aarhus Kommune, såvel politisk på byrådsniveau, som forvaltningsmæssigt i Børn og Unge-forvaltningen Der er etableret samarbejdsfora mellem erhvervsskoler og de otte skoledistrikter i Aarhus. JU deltager i Samarbejdsforum Syd, som omfatter 6 folkeskoler. I samarbejdsforum drøftes fælles initiativer og behov if. til forøgelse af kendskabet til virksomheder, brancher, erhvervsuddannelser, herunder igangsætning af fælles projekter for bekymringsmærkede elever, initiativer vedr. eksterne initiativer og aktiviteter i faget Arbejdskendskab (med kompetenceområderne Virksomhed og arbejdsmarked samt job og karriere) JU indgår i et regionalt projekt ultimo Projektets mål er, at få flere unge ind i erhvervsuddannelserne inden for tre indsatsområder Kendskab til erhvervsuddannelserne Valg af erhvervsuddannelse Flere praktikpladser. JU lægger arealer til projektet Haver til maver, stiller medarbejder til rådighed og samarbejder om projektet med fem folkeskoler med i alt ca. 15 klasser Vi har igangsat udviklingsarbejde, som skal øge kendskabet til EUD i folkeskolen ved samarbejde om undervisningsforløb på skolen. Herunder specifikke undervisningspakker for alle folkeskolens klassetrin. Udgangspunktet er en nyetableret og omfattende Naturskole beliggende på afd. Bredballegaard. Der er lavet en strategiplan for dette område. En projektgruppe arbejder med flere initiativer inden for denne aktivitet. Vi har sammen med de øvrige erhvervsskoler i Aarhus Kommune indgået en samarbejdsaftale med kommunen om udlicitering af EUD10. Eleverne startede 1. august 2016 Vi har i samarbejde med Aarhus kommune, omegnskommunerne og øvrige erhvervsskoler udviklet en ny model for brobygning i 8. klasse, som sikrer fokus på erhvervsuddannelserne på en aktiverende måde, der samtidigt sikrer at alle 8. klasse elever kommer ud på erhvervsskolerne i en dag, E-days. Processen afsluttes med et lokalt skills skolemesterskab for folkeskolerne i Energi Arena i Århus, med efterfølgende vejledningsmesse hvor alle erhvervsuddannelser er repræsenterede med vejledning og rollemodeller samt virksomheder fra branchen. Vi medvirker i udviklingen af en ny samarbejdsmodel med kommunen om etablering af udskolingsnetværk - et samarbejde mellem erhvervsskoler, distriktsskoler, UU-vejledere, skoleledere, studievejledere og andre ungdomsinstitutioner (klubber, dagtilbud mm.) Vi medvirker i en løbende udvikling af samarbejdet med UU-vejledere og Børn og Unge-afdelingen i Aarhus Kommune for at styrke opmærksomheden og kendskabsgraden til Erhvervsuddannelserne, f.eks. ved afholdelse af fælles informations- og vejledningsmøder (eks. Mors Dag ), åbent hus på erhvervsskolerne, dialogmøder med UU mm. Fokus på rekruttering fra omegnskommunerne 3

4 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 mdr. efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Afdeling Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål JU Beder I hovedforløb Uddannelsesaftale 29,6% 30,3% 35,4% 30,1% 25,7% 29,1% 35 % Ikke i hovedforløb Skolepraktik 13,9% 8,0% 10,6% 8,2% 13,6% 8,7% 12 % Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 25,4% 30,3% 26,2% 30,0% 25,5% 29,5% 20 % 26,0% 26,3% 21,5% 26,9% 28,5% 27,2% 30 % 2,1% 2,5% 2,0% 2,5% 3,2% 2,6% 2 % Status ukendt 3,1% 2,7% 4,2% 2,4% 3,5% 2,8% 1 % I alt JU Vejlby I hovedforløb Uddannelsesaftale 87,5% 30,3% 100,0% 30,1% 83,3% 29,1% 100 % Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløb Ingen aftale men har haft 2,5 % I alt Data fra Handlingsplan for øget gennemførsel pr. 18. januar 2017 Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet, frafald efter grundforløbet eller ingen aftale, men har haft. Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. 4

5 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference JU Beder Afdeling JU Vejlby Uddannelsesgruppe Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit 2014 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,54 0,56 0,02 0,17 0,32 0,15 Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. 5

6 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Afdeling Frafalds indikatorer JU Århus Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mdr. efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mdr. efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Elever Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, Antal Andel Andel, Resultatmål landsplan Elever landsplan andel Elever landsplan 63 15,2% 14,0% 63 15,1% 15,8% 53 13,1% 15,1% 11,4% 11 4,4% 7,4% 11 4,5% 8,4% 8 3,1% 8,0% 3,0% ,8% 45,7% ,5% 46,4% ,2% 46,3% 42,5% Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). 6

7 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke iht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår. En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Udvikling i resultater og fastsættelse af resultatmål. Vi kan konstatere, at frafaldet på grundforløbet er reduceret. Vi kan ligeledes konstatere, at der efter de første tre måneder efter grundforløbet er sket en stigning i antallet af elever, som ikke får praktikplads, og dermed kommer videre i uddannelsen. Faldet af elever i ordinære aftaler kan være et udtryk for, at færre virksomheder tager elever, at virksomhederne har flere muligheder for at ansætte medarbejdere i støttede job, i stedet for elever, samt brugen af korte aftaler JU s særlige udfordringer er dels, at mange af de brancher, vi uddanner til, er sæsonbetonede (anlægsgartner, planteskolegartner og havecentergartner). Virksomhederne er derfor forsigtige med at ansætte elever i perioden fra november til marts. Dels, at vi har flere udfordrede elever (elever med psykiske udfordringer, elever med uddannelsespålæg, elever med flere afbrudte uddannelser). Styrke samarbejdet med Ung i Aarhus vis GPS Go-projektet vedrørende GF1-eleverne, for derigennem at fastholde eleverne, desuden arbejde med at opbygge elevernes selvtillid, selvværd, styrke og handlekraft. Styrke afholdelse af introduktionsmøder for tilmeldte grundforløbselever med forældre før skolestart. Der vil bl.a. blive foretaget en foreløbig realkompetencevurdering, aftaler om evt. specialpædagogiske foranstaltninger fra starten af grundforløbet, således at der sikres en rolig og struktureret skolestart for kommende elever. Styrke skole/hjemsamarbejdet, herunder afholdelse af forældremøder på GF1 til støtte for eleverne, forventningsafstemning og reduktion af barrierer for gennemførelse. 7

8 Fortsat fokus på elevernes livsmestring via klasselærere, vejledere, mentorer, elevcoaches, psykologer og tættere samarbejde mellem undervisning og skolehjem. Dette for at gøre svage/frafaldstruede elever mere trygge og robuste, samt klar til at modtage undervisning, at lære og at finde og begå sig i en praktikplads/arbejdsplads ved at reducere/fjerne barrierer af personlig karakter. Øget intensivering af det praktikpladsopsøgende arbejde i sidste del af grundforløbet gennem klasselæreren og praktikpladskonsulenten. Den øgede fokus fra praktikpladskonsulenten mærkes tydeligt for eleverne. Den største hindring er især det forhold at de brancher, vi beskæftiger os med er sæsonbetonet, samt at brancherne er begyndt at tegne korte aftaler, som for nogle elever opleves negativt. Der ligger et stort arbejde i at forklare eleverne hvad korte aftaler er. Eleverne giver udtryk for at mangle den sikkerhed, der ligger i en fuld aftale. Invitere branchen til at holde branche-dage på JU, for at skabe et tættere samarbejde både mellem erhverv og skole, men også for at få skabt kontakt mellem elever og branchen (mestrene). Dette skal bl.a. sikre et større kendskab fra elevens side til branchen/ virksomheden, men også give branchen/virksomheden kendskab til de muligheder de har for at være med til at afhjælpe frafaldet, og i sidste ende sørge for at der er fagligt uddannet arbejdskraft. Styrke og udbygge muligheden for praktik i udlandet for elever på grundforløbet, men også at opfordre hovedforløbs elever til, som en del af praktikperioden mellem skoleperioderne på hovedforløbet, at søge praktik i udlandet. Resultatet skulle gerne være en større andel elever, der søger udfordringer uden for landets grænser. Målet er at elever og virksomheder får opfyldt de ambitioner/behov den enkelte har, enten i en udenlandsk- eller i en dansk virksomhed. 8

9 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Afdeling JU Århus I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel Tilgang eux 2,1% 10 1,8% 13,2 1 5,0% Tilgang talentspor 5 4,2 % 0,6% 15 elever 3 16 Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% 10 1,8% 5,0% 9 8 Tilgang talentspor 5 1,9% 0,6% Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux og Tilgang til talentspor. Sidstnævnte er der endnu ikke data for i DVH. Resultatmål 1 Data fra DVH januar (tal som vi ikke kan genkende i forhold til egen optælling). 2 Tal fra egen elevadministration. Ikke tilgængelige pr. 25. november 2016 i data-varehuset 3 Tilgang talentspor er primært Trin S. Landbrug., i mindre grad anlægsgartnere 9

10 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål I forhold til EUD reformen, som trådte i kraft 1. august 2015, kræver Klare mål 3, og tankerne bag dette, et stort fokus i organisationen, idet den involverer ambitiøse og udfordrende kriterier. Det har desuden stor betydning for resultaterne, at mange aktører er opmærksomme på de forskellige muligheder for at eleverne kan blive så dygtige som muligt. Dette gælder såvel vejledere, lærere, administration, læremestre, eleverne og forældre. Vi vurderer, at oplysning til lærerne, eleverne og læremestrene er en væsentlig faktor. Også vejledningen i udskolingen er opmærksom på kriterierne og mulighederne. Endvidere har de lokale uddannelsesudvalg også en væsentlig rolle at spille i forhold til tilbagemelding og orientering af deres respektive organisationer, i bestræbelserne på at aftage de forskellige elevgrupper i lærepladser. Lærerne og ledelsen skal tænke kriterierne i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen, forskellige pædagogiske og didaktiske metoder, desuden skal de kunne motivere eleverne til at flytte grænserne for deres formåen, og lyst til at blive så dygtige som muligt. Resultatmålene viser, at det er en ny, vanskelig og udfordrende opgave. På EUX området er det ikke lykkes at øge antallet af elever. Dette skal dog ses i forhold til et generelt fald i optaget af grundforløbselever august 2016 i forhold til august (230 versus 245 elever) EUX er nyt på uddannelsesområderne gartner, anlægsgartner, skovbrug og dyrepasser. Det tager tid at få kendskab til mulighederne og vil kræve flere års fokus at motivere elever ind i EUX området. En udfordring vi også ser på andre uddannelsesområder. Vores forventede fald i antal EUX søgende skal ses i sammenhæng med trepartsforhandlingernes resultat, som p.t. peger på en dimensionering og adgangsbegrænsende kvote på både skovbrug, dyrepasser og anlægsgartner. På talentspor er det lykkes at øget antallet af elever, fra 10 elever i 2015 til 15 elever i I 2015 var det alene på landbrugsuddannelsen, i 2016 er der nu også 5 anlægsgartnere på talentspor. Det er et område som kræver observans og fokus blandt vejledere og lærere, ligeledes at motivere eleverne til at vælge talentspor, samt vejlede læremestrene i muligheden. Ingen elever har endnu afsluttet fag på ekspertniveau, idet ingen har afsluttet uddannelsen siden reformen i Tilgangen til fag på højere niveau end det obligatoriske er steget fra 2015 til Det handler om elever på grundforløb, samt talentsporelever. Lærere og vejledere har fået større fokus på at differentiere og motivere elever til at tage fag på så højt et niveau som muligt. Dog er det en udfordring, idet mange elever i vores uddannelser har fokus rettet mod praksis og forbinder højniveaufag med større bogligt præstationsniveau. Vores elevadm. system mangler klar udlæsningsmulighed for denne kategori. Men i en enkelt klasse lykkedes det i 2016 at eksaminere 9 ud af 32 elever på C niveau i Dansk. Et resultat som følge af lærernes nøje fokus og teambaserede forberedelse og undervisning. 10

11 Indsatser Afholdelse af møder med lærerne, hvor muligheder for dygtiggørelse drøftes. Løbende kontaktlærer-light møder, hvor de enkelte elevers standpunkt og muligheder drøftes. Anvendelse af standard evalueringsskema til samtaler med eleverne på grundforløb, her indikeres endvidere talentspors-mulighed Oplysning til elever, lærere og virksomheder via forskellige kilder: lokale uddannelsesudvalg, studievejledere og lærere. Fokus hos lærerne via inspiration fra Pædagogisk Råd, samt undervisningsgruppernes handlingsplaner. Fortsat fokus på EUX, som er igangsat på alle skolens uddannelser. Foreløbig er tilgangen lav, vi forventer at det bliver svært at øge antallet på kort sigt, trepartsforhandlingernes varslede adgangsbegrænsninger og dimensionering taget i betragtning. Eleverne tilbydes grundfag på højere niveau op til og med niveau C Inden for de første 2 uger efter grundforløbsstart screenes eleverne med henblik på at vurdere potentialet for at tage fag på højere niveau end det obligatoriske. Løbende vurdering og samtaler med eleverne for vurdering af standpunkt og mulighed for talentspor. Gennemføre ETU med drøftelse og evaluering i lærergrupperne. Fokus på pædagogisk ledelse og opsamling på PLUSS forskningsprogrammet omkring QTI undersøgelser. Eleverne udfordres til at afslutte fagene på et højere niveau end det obligatoriske gennem individuelle kontaktlærersamtaler. Fortsat udbyde EUX i samarbejde med Viby Gymnasium. Styrke skolens internationale profil ved at øge fokus på muligheden for at afvikle dele af uddannelsen i udlandet. At Indføre en rapporteringsprocedure til elevadministrationen for dataindsamling omkring fag læst på højere niveau. Markedsundersøgelse: Hvor kommer vores elever fra, og hvor har de hørt om os Justeret markedsføringsstrategi, skal motivere flere elever til at vælge vores uddannelser. Fælles temadag i juni 2017, med fokus på bl.a. talentspor og niveaudeling. 11

12 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 3 Beskæftigelses frekvens JU På landsplan Antal færdiguddannede JU På landsplan Beskæftigelses frekvens JU På landsplan Antal færdiguddannede JU På landsplan Beskæftigelses frekvens JU På landsplan Antal færdiguddannede JU På landsplan 0,62 0, ,58 0, ,67 0, Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Beskæftigelsesfrekvensen i jordbrugsuddannelserne er relativ lav i sammenligning med andre fagområder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af jordbrugserhvervene er sæsonafhængige. Derved vil den årlige beskæftigelsesgrad pr. person være påvirket i negativ retning, uden at dette nødvendigvis hverken er udtryk for at der uddannes for mange, eller at uddannelsen ikke har det rigtige indhold eller jobrelevans De indsatser skolen kan gøre for at øge beskæftigelsesfrekvensen er begrænset af, at det er virksomhedernes ret at varetage ansættelse af medarbejdere, hvad enten det er elever, faglærte eller ufaglærte medarbejdere. Tilskyndelsen til dette er naturligvis primært økonomisk betinget, dvs. bl.a. konjunkturafhængigt. Det har ikke været et tema inden for jordbrugserhvervene, at der skulle være sammenhæng mellem de faglærtes viden og kvalitet og beskæftigelsesfrekvensen. Det har været meget vanskeligt at få virksomhederne til at medvirke ved virksomhedstilfredshedsundersøgelser. Det betyder, at muligheden for at dokumentere tilfredshed med de uddannedes viden og kompetencer, primært baseres på samtaler og tilbagemeldinger fra læremestrene, udtalelser fra censorer og skuemestre og lokale uddannelsesudvalg. 12

13 Indsatser Styrkelse af tilgangen af elever og deres kvalitet er en forudsætning for fortsat at kunne levere god arbejdskraft, sikring af beskæftigelse og dermed også sikring af en rimelig beskæftigelsesfrekvens. For at styrke samarbejdet med brancherne har vi løbende dialog i de lokale uddannelsesudvalg (herunder med inddragelse af eleverne) vedr. indholdet i uddannelserne, såvel skole- som praktikophold. Dette for at sikre relevans, aktualitet og fornyelse. For at styrke praktikpladssituationen gør vi, via artikler i fagblade, opmærksom på forskellige muligheder og regler for indgåelse af uddannelsesaftaler, optagelse på skolehjem mm. Styrket dialog med de lokale uddannelsesudvalg for at involvere disse i bestræbelserne på at få oprettet og/eller besat flere praktikpladser Styrkelse af Praktikservice på skolen m.h.p. at nedbringe de administrative udfordringer ved ansættelse af elever Et fortsat tæt samarbejde med øvrige skoler og faglige udvalg for at medvirke til fornyelse og udvikling af jordbrugsuddannelserne. Dette gælder både pædagogisk udvikling, udvikling på indholdet og på strukturen i uddannelserne. Igennem uddannelsen at nuancere elevens fokus på alternative beskæftigelsesmuligheder inden for kompetencerne. Afholdelse af mesterdage i forbindelse med svendeprøverne inden for anlægsgartneruddannelsen med udstillinger af aktuelt grej, demonstration af nye metoder, faglige foredrag og ikke mindst mulighed for dialog mellem arbejdsgivere og nyuddannede faglærte om beskæftigelse og elever vedr. praktikplads Deltagelse i årsmøder i involverede organisationer med orientering om uddannelses-, kontrakt- og beskæftigelsesforhold Deltagelse på fagmesser og -udstillinger m.h.p. dialog med virksomheder og praktikpladser (eksisterende og potentielle) om ansættelse af elever og faglærte Ansættelse af praktik- og virksomhedskonsulenter, som udover opsøgende arbejde, er beskæftiget med rådgivning vedr. kompetenceudvikling af medarbejdere Styrke fokus på mulighederne via skolens internationale netværk på at opnå beskæftigelse i udlandet 13

14 Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Afdeling JU Århus Elevtrivsel (Generel indikator) Resultat Resultat, landsplan Resultatmål 4,1 4,0 4,1 Trivsel i praktik 4,2 4,1 4,2 Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. Generel Trivsel og Trivsel i praktik. Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Tilliden til skolen er stor, og dens renommé er rigtig godt, hvilket bl.a. illustreres af, at vi får tilmeldt elever fra hele landet, også på uddannelser og fra geografiske områder, som har godkendte skoler tættere på virksomhederne og elevernes bopæl. Det samme gælder trivslen blandt eleverne, som langt overvejende er tilfredse med deres skoleophold, herunder det faglige indhold, skolemiljøet, fællesskabet med kammeraterne, faciliteter og kontakten til personalet. Skolemiljøet er præget af, at en stor del af eleverne bor på skolehjemmet under deres skoleophold. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på skolen. Indikatoren består af de 28 spørgsmål, som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Som det fremgår af skemaet er elevtrivselen på JU større end landsgennemsnittet. Eleverne er således meget tilfredse med at gå på JU, hvilket elevtrivselsundersøgelserne på alle elevhold også viser, da der er generelt meget stor grad af tilfredshed med skolen. Således viser resultaterne, at 92 % af eleverne på grundforløbet er helt eller delvist enige i, at de er trygge på skolen. 92 % er helt eller delvist enige i, at de er glade for skolen. Hovedforløbene udviser - med lidt variation fra uddannelse til uddannelse - den samme tendens. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Som det fremgår af skemaet er trivsel i praktik højere end landsgennemsnittet. Eleverne er således generelt meget tilfredse. Eleverne er generelt meget tilfredse og glade for at være i praktik, og de synes de lærer noget, som de kan bruge i deres videre 14

15 uddannelse. Der hvor elevernes svar er lavere end gennemsnittet, og hvor der kan ske forbedringer for at hæve elevernes vurdering, er indenfor elevernes vurdering af den støtte de får for at finde en praktik plads, samt arbejdsgiverens/lærepladsens forberedelse af eleverne til kommende skoleperiode. Her viser resultaterne en tilfredshed på henholdsvis 3,8 og 3,7. Størst mulighed for forbedring er der inden for evaluering af skolepraktikinstruktørernes forberedelse af elevernes til skoleperioderne, her viser resultaterne en tilfredshed på 3,1. På baggrund af de indtil nu opnåede resultater og det fortsatte arbejde forventes det også fremover at trivslen inden for de to indikatorer vil ligge på samme niveau og lidt over landsgennemsnittet og derfor fastsættes resultatmålene for 2016 på det samme niveau som for Indsatser Trivsel og tillid styrkes ved: At forenkle klassestrukturen, reducere antallet af klasseskift og styrke klasselærerfunktionen At følge en vedtaget strategi- og handlingsplan for udviklingen af skolehjemmet, herunder sammenhængen arbejdet mellem undervisningen og skolehjemmet og udvikling af metoder/foranstaltninger, som skal sikre ligeværdighed mellem indlogerede og udeboende elever At bruge et erfarent korps af elevcoaches og socialpædagogisk støttepersonale til at sikre et trygt og understøttende skolemiljø til gavn for den enkelte elevs læring og trivsel. At bruge et erfarent korps af skolehjemsassistenter til at sikre et trygt skolehjemsmiljø med aktiviteter i fritiden og mulighed for personlig støtte i tilfælde af behov for dette At fortsætte arbejdet med kontakt til virksomhederne så overgangen mellem skole og praktik foregår til begge parteres fulde forståelse og tilfredshed At fortsætte arbejdet med at forberede eleverne på praktiktiden samt at forbedre elevernes overgang fra skolepraktik til skoleperiode At finde metoder til at få virksomheder til at deltage i tilfredshedsundersøgelser At udvikle tilliden til skolen ved til stadighed at levere høj kvalitet i alle ydelser, sikre den gode oplevelse, og ved at skolen markerer sig i lokalsamfundet på en positiv måde ved engagement og åbenhed 15

16 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skolens handlingsplan for det opsøgende arbejde i 2017 vil, i kraft af Erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, have såvel et bredere perspektiv som et mere fokuseret perspektiv. Det bredere perspektiv, idet der allerede på grundforløbets 1. del arbejdes med praktikpladssøgning i Erhvervsfag 2. På grundforløbets 2. del kommer eleverne ud i et praktikforløb enten i Danmark eller i udlandet som de selv har været ansvarlige for at etablere. I den forbindelse udføres der opsøgende arbejde af skolens faglærere/klasselærere. Det opsøgende arbejde udført af faglærere foregår jævnt hen over hele året. Således var der i virksomhedsbesøg og 119 telefoniske kontakter til virksomheder inden for skolens uddannelsesområder. Der er budgetteret med 500 timer. Skolen dækker flere regioner, da praktikpladserne har en stor geografisk spredning. Det mere fokuserede perspektiv skal ses i sammenhæng med, at skolen har ansat en praktikpladskonsulent, der målrettet opsøger virksomheder og ikke mindst indgår i dialog med virksomhederne om vigtigheden af, og perspektivet i, at tage elever, ligesom praktikpladskonsulenten er tilknyttet skolens Praktikcenter og her får et så personligt kendskab til den enkelte elev i Praktikcenteret, at matchning mellem virksomhed og elev er differentieret helt ned på individplan. Der forfølges to strategier over for virksomhederne. Virksomheder, der er vant til at have elever, kan der hurtigt laves aftaler med om nye elever eller nye delaftaler, mens der over for virksomheder uden elever godkendte som ikke godkendte laves en mere langsigtet strategi. Det opsøgende arbejde vil fortsat ske i et tæt samarbejde med skolens virksomhedskonsulent og Praktikpladsadministrationen. Det er også målet i højere grad at forpligte de lokale uddannelsesudvalg på at påvirke deres bagland til at løfte opgaven med at indgå uddannelsesaftaler. 16

17 Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution JU OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) 2015 ( ) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan I hovedforløb I ordinær aftale 74 23,27 28, ,08 27,40 I skolepraktik 54 16,98 12, ,99 12,93 Ikke i hovedforløb I restaftale 11 3,46 1,03 4 1,57 1,11 I anden type aftale 46 14,47 9, ,50 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Praktikpladssøgende 32 10,06 7, ,33 7,85 Ikke praktik-pladssøgende ,76 38, ,52 38, /2017 RESULTATMÅL, andel Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. 25% 12% 5% 10% 30% 17

18 Vurdering af udviklingen i resultater Elevtallet i 2015 er ca. 50 færre end i 2014, men procenttallet taler alligevel et tydeligt sprog. Positive forhold i udviklingen ses dels i andelen af elever i skolepraktik, som er faldet fra 17% til 13%, samt andelen af elever med andre typer aftaler som er steget fra 14,5% til 18,5%. Faldet i andelen af elever i skolepraktik skyldes et kvalitetsløft igennem ansættelse af Praktikpladskonsulent. Det giver et tættere og mere kontinuert arbejde med eleverne. Stigningen i andelen af elever i en anden type aftale dækker over to forhold. Flere elever i korte aftaler (kan være både positivt og negativt) og flere elever i udlandspraktik (PiU og udstationering). Af negative forhold kan især nævnes andelen af elever i ordinære aftaler, som er faldet fra 23% til 20%, samt andelen af elever, der ikke er praktikpladssøgende. Her er der en stigning fra 31,75% til 42,5%. Faldet af elever i ordinære aftaler kan være et udtryk for, at færre virksomheder tager elever, at virksomhederne har flere muligheder for at ansætte medarbejdere i støttede job, i stedet for elever, samt brugen af korte aftaler. Stigningen i ikke-praktikpladssøgende elever er dels et udtryk for, at elever i uddannelser uden skolepraktik ikke tilmelder sig lære- og praktikpladsregisteret eller ikke har råd til at fortsætte i skolepraktik, samt at eleverne ikke reagerer på skolens breve, om de fortsat er praktikpladssøgende, og hvorfor de glider ud. Eleverne oplever også, at Praktikpladsen.dk, bruges af meget få virksomheder og derfor får en følelse af, at det ikke nytter at være aktiv dér. JU s særlige udfordringer er dels, at mange af de brancher, vi uddanner til, er sæsonbetonede (anlægsgartner, planteskolegartner og havecentergartner). Disse virksomheder er derfor forsigtige med at ansætte elever i perioden fra november til marts. Dels at vi har flere udfordrede elever (elever med psykiske udfordringer, elever med uddannelsespålæg, elever med flere afbrudte uddannelser). 18

19 Fastsættelse af resultatmål Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution JU OPGØRELSESPERIODE perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 md. 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) 2016/2017 ( ) INDIKATORER Gns. antal dage i SKP, Gns. antal dage i SKP, Gns. antal dage i SKP Gns. antal dage i SKP medtaget VFU medtaget VFU UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddan. inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddan. inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddan. inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddan. inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. 19

20 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Inst JU OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) 2016/2017 ( ) Gns. antal dage SKP inden Gns.antal dage SKP inden Gns. antal i dage SKP inden Gns. antal i dage SKP inden eleven opnår eleven opnår eleven opnår eleven opnår INDIKATORER 1. rest-/komb.aft delaft./korte aft. 1. rest-/komb.aft rest- 1. del-aft./ 1. rest- 1. del-aft./ 1. delaft./korte aft. /komb.aft. 6 korte aft. /komb.aft. 7 korte aft. UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddan. inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddan. inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddan.inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddan. inden for Teknologi, byggeri og transport Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage rest-/kombinationsaftale 5 1. rest-/kombinationsaftale 6 1. rest-/kombinationsaftale 7 1. rest-/kombinationsaftale 20

21 Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Inst. JU OPGØRELSESPERIODE UDDANNELSER Alle uddannelser 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) Antal uden Andel uden Andel, Antal uden Andel uden Andel, aftale aftale Landsplan aftale aftale Landsplan /2016 ( ) RESULTATMÅL, andel 2016/2017 ( ) RESULTATMÅL, andel Uddan.inden for Omsorg, sundhed 3,85 3,53 og pædagogik (n = xx) Uddan. inden for Kontor, handel og 23,78 25,94 forretningsservice (n = xx) Uddan. inden for Fødevarer, , ,95 jordbrug og oplevelser (n = xx) 30 elever 25 elever Uddan. inden for Teknologi, byggeri 58,80 56,58 og transport (n = xx) Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. Vurdering af udviklingen i resultater Positive forhold er bl.a., at det gennemsnitlige antal dage en elev er i skolepraktik er faldet med ca. 12% og ikke mindst, at antallet af dage i skolepraktik er blevet markant lavere end landsgennemsnittet (91% i % i 2015) Lige sådan er det med det antal dage, der går før en skolepraktikelev får sin første delaftale/korte aftale. Her er skåret knap 2 måneder af i forhold til 2014, og tallet ligger nu markant lavere end landsgennemsnittet. Negativsiden, derimod, viser sig i det antal dage, der går, før eleven får en restaftale. Det er steget med ca. 1 måned og ligger markant over landsgennemsnittet. Baggrunden herfor, er, som tidligere beskrevet, at der indgås mange korte aftaler i de brancher, skolens servicerer. 21

22 Resultatmål Da andelen og antallet af elever, der på landsplan er uden uddannelsesaftale efter 12 måneder, er ukendt, har vi valgt at angive elevtallet, der, som det fremgår forventes nedbragt med 5 i forhold til året før. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi for og indhold af det praktikpladsopsøgende arbejde i 2017: Strategien hviler på 3 indsatsområder: 1. Den direkte indsats over for virksomheder, som er godkendte, men som ikke har eller ikke har tilstrækkeligt med elever i forhold til deres godkendelse. 2. Øget individuel skoling af vores grundforløbselever i forhold til, hvad det indebærer at være på arbejdsmarkedet samt et endnu tættere og kontinuert arbejde med den faglige og personlige udvikling hos den enkelte skolepraktikelev. 3. Kvalitetsløft af arbejdsprocesser i skolepraktikken inklusiv opkvalificering af skolepraktikinstruktørerne samt bevidstgørelse af vejlederes og faglæreres roller i det opsøgende arbejde. ad 1.: På grundforløbets 2. del skal det opsøgende arbejde så vidt muligt tilrettelægges ud fra elevernes geografiske tilhørsforhold og udføres i et samarbejde mellem klasselærere/faglærere, virksomhedskonsulent og praktikpladskonsulent. Derudover skal den positive dialog med virksomheder vedrørende ansættelse af elever fortsættes og styrkes gennem besøg af skolens praktikpladskonsulent. De lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i et positivt samarbejde om at påvirke udviklingen hen imod flere praktikpladser. Skolens dialog med fødeskoler skal styrkes, så der kommer færre elever i skolepraktik herfra, ligesom, der skal oprettes samarbejdsrelationer til de respektive arbejdsgiverforeninger, så ansættelse af elever bliver et aktivt fokusområde for deres medlemmer. ad 2.: Undervisningen på grundforløbet bør i højere grad relateres til den virkelighed, eleverne vil møde i erhvervene. Dette kan ske i erhvervsfagene på grundforløbets 1. del og i de uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del. Det fordrer en særlig pædagogisk tilgang og en særlig didaktik, som vil styrke forventningsafstemningen hos eleverne. ad 3.: En klar og målrettet indsats for at udvikle den enkelte skolepraktikelevs faglige og personlige kompetencer skal gennemføres ved en mere virkelighedsnær dagligdag i skolens Praktikcenter samt klarere og fastere rammer for, hvordan oplæringen i skolepraktikken tilrettelægges. Der tilrettelægges interne seminarer for instruktørerne og laves en tydeligere politik for, hvordan uddannelsernes praktikmål opfyldes. 22

23 Udfordringerne, der skal overvindes er, at virksomhederne ikke har en politik for at ansætte elever og at få virksomhederne til at se uddannelse som en investering og ikke som en udgift. I forhold til eleverne er udfordringen den geografiske mobilitet og et ikke tilstedeværende kendskab til arbejdsmarkedet. Indsatsen retter sig primært mod virksomheder, der har potentiale til at tage elever, men som ikke gør det, eller ikke gør det i tilstrækkelig grad. Indsatsen retter sig også mod elever på grundforløbet og elever i Praktikcenteret. Det praktikpladsopsøgende arbejde tilrettelægges ikke som enkeltstående kampagner, men er i spil hele året. På grundforløbet er det opsøgende arbejde koncentreret om ugerne op til, at eleverne er i praktik, og i forløbet styrkes elevernes bevidsthed om egne kompetencer i forhold til at søge lære- og praktikpladser. Hertil kommer et tæt samarbejde mellem praktikpladsadministrationen og praktikpladskonsulenten, så der tages umiddelbar kontakt til virksomheder, når et læreforhold afsluttes uanset om det er i forbindelse med elevens afslutning i uddannelsen, når en kort aftale/delaftale løber ud eller uddannelsesaftalen ophæves. I forhold til elever i skolepraktik laves der individuelle forløb, der skal gøre eleverne modne til, primært, at komme i ordinær aftale/restaftale, sekundært i delaftale eller kort aftale. I erkendelse af, at Praktikpladsen.dk ikke anvendes af ret mange virksomheder og at der ikke er tradition for, at virksomhederne indrykker/opslår stillingsannoncer, hviler kendskabet til ledige praktikpladser meget på praktikpladsadministrationens kendskab til virksomhederne. Herfra koordineres indsatsen med praktikpladskonsulenten og instruktørerne i Praktikcenteret. Skolens opsøgende arbejde er forankret i budgettet, hvor der årligt afsættes 500 timer til det samt i skolens forskellige politikker. Timerne bruges primært af klasselærere og faglærere. Derudover ligger arbejdet hos skolens virksomhedskonsulent og hos praktikpladskonsulenten, der primært er tilknyttet skolens Praktikcenter. På JU forventer vi, at den øgede indsats og det kvalitetsløft, der er kommet i det opsøgende arbejde og i Praktikcenteret qua ansættelsen af en praktikpladskonsulent, vil give flere ordinære uddannelsesaftaler, dels umiddelbart efter grundforløbet, dels hos skolepraktikanterne. Vi forventer også, at skolepraktikeleverne hurtigere kommer ud i restaftaler på baggrund af et skærpet fokus på elevernes personlige og faglige kompetencer, hvilket også vil føre til et fald i antal elever, der er uden læreplads efter 12 måneder i skolepraktik. Vi forventer en svag stigning i andelen af elever i korte aftaler eller PiU, da vi, som tidligere beskrevet arbejder med brancher, der er meget sæsonbetonede. Vi forventer, at stigningen vil skyldes at mindre virksomheder, der ikke kan godkendes til hele uddannelsen, vil se en fordel i at lave korte aftaler. Endelig forventer vi, at de elever, der afslutter grundforløbets 2. del er langt bedre rustet til at søge, opnå og fastholde en uddannelsesaftale. Der vil ske en løbende evaluering og opfølgning af indsatsen. Det vil ske i et dagligt samarbejde mellem uddannelsesleder, virksomhedskonsulent, praktikpladskonsulent, praktikpladsadministration, Praktikcenter, og vil blive diskuteret med de lokale uddannelsesudvalg. 23

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Antal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data]

Antal, institution. Institution. I skolepraktik [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] [STIL data] Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning... 2 1. Klare mål i handlingsplanen 2017... 6 Mål 1 i handlingsplan 2017... 8 Mål 2 i handlingsplan 2017... 10 Mål 3 i handlingsplan

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål

Læs mere

Datavarehuset Temadage handlingsplaner

Datavarehuset Temadage handlingsplaner Datavarehuset Temadage handlingsplaner oktober 2017 Side 1 Program Handlingsplansrapporten i datavarehuset Nye muligheder for at arbejde med data i datavarehuset Værd at være opmærksom på i datavarehuset?

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Lemvig Gymnasium

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Lemvig Gymnasium Lemvig Gymnasium 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Lemvig Gymnasium Institutionsnummer: 665401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28

Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28 Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 0 af 28 Indhold Indledning... 3 Klare mål... 4 Mål 1: "Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse"... 5 Mål 2:

Læs mere

Bygholm Landbrugsskole

Bygholm Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 31. januar 2018 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Rapporten præsenterer vores handlingsplan for øget gennemførelse 2017, og omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for

Læs mere

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne

Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 Institutionsnummer: 461449 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Resume og hovedkonklusioner... 6 3. Klare mål... 9 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som

Læs mere

4.6. Fastsættelse af resultatmål Plan for det praktikopsøgende arbejde Vurdering af udviklingen i resultater

4.6. Fastsættelse af resultatmål Plan for det praktikopsøgende arbejde Vurdering af udviklingen i resultater Indhold Resumé... 4 Klare mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 9 1.1 Vurdering af udviklingen i antallet af elever, der søger grundforløb direkte fra

Læs mere

Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning

Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser. Vejledning Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Excel-adgang til DVH Erhvervsuddannelser Vejledning Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, juli

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole

Randers Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole 1 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 5 1.1 Vurdering af udviklingen i resultater...

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Handlingsplan for Øget Gennemførsel

Handlingsplan for Øget Gennemførsel Handlingsplan for Øget Gennemførsel 2019 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Tal og statistik på EUD området

Tal og statistik på EUD området Tal og statistik på EUD området Fire nationale målsætninger Indledningsvis Dette notat er udarbejdet med afsæt i de fire nationale målsætninger for erhvervsskoleområdet, jf. den politiske aftale om bedre

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Teknisk Skole Silkeborg

Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Teknisk Skole Silkeborg Institutionsnummer: 743401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Klare mål 1: Flere elever

Læs mere

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Side 1 af 20 Indledning Rapporten præsenterer s skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2017. Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Bestyrelsesformandens underskrift: Dato: 1. februar 2017 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2017 er

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførsel

Handlingsplan for øget gennemførsel Handlingsplan for øget gennemførsel 2018 Godkendt af bestyrelsen d. 31. januar 2018 V. bestyrelsesformand Per G. Gotfredsen Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.09.17...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 2 Indhold Indledning... 6 Klare

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Bestyrelsesformandens underskrift: Dato: 13. februar 2019 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2019 er

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 AMU Nordjylland Institutionsnummer: 851420 Bestyrelsesformandens underskrift: Dato: 1. februar 2018 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse 2018 er

Læs mere

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent

Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent Erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent 2017 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rybners 2 Indledning... 6 Klare mål...

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resume og hovedkonklusioner... 5 3. Klare mål... 8 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 8 3.1.1 Vurdering af udviklingen

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser. Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Rapporten viser, hvor mange der søger en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen som 1. prioritet. I rapporten vises data ud fra de parametre,

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert

Læs mere

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015

4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet. Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 4 klare mål i EUD-reformen og kvalitetsarbejdet Signe Philip, ESB netværk, 5. marts 2015 Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud, og så virker de 13-Apr- 15 Klare mål Indikator landsplan

Læs mere

Bygholm Landbrugsskole

Bygholm Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer: 615300 Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift: Indhold 1. Klare

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet

En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Frafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt.

Frafald, grundforløb. Hvis der på statustidspunktet ikke er gået fx seks måneder siden start på uddannelsen tildeles status Ukendt. Frafald, grundforløb I forløbsstatistikken følges personer, der er startet på erhvervsuddannelsens grundforløb i løbet af et kalenderår. På forskellige statustidspunkter, fx tre eller seks måneder efter

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 (HP17) omfatter: Klare mål HP17 præsenterer skolens data for de centrale

Læs mere

SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN

SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN...

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Vurdering af udviklingen i resultater

Vurdering af udviklingen i resultater Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Afdeling 2014 2015 2016 2017 ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål 12 14 18 20 I alt

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 1 Indhold Indledning... 5 Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Bilag 1: Skabelon for indsendelse af udviklingsredegørelser Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019 Det faglige udvalgs navn Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Udarbejdet foråret 2018 af Berit Christina Olsen. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2018 af Berit Christina Olsen. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget Odense C 5250 Odense SV SOSU FYN I TAL 2017 Udarbejdet foråret 2018 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenevænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Handlingsplan. for øget gennemførelse Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Institutionsnummer: Dato: 31.

Handlingsplan. for øget gennemførelse Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Institutionsnummer: Dato: 31. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens Navn: Institutionsnummer: 565401 Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift: Kent Christensen bestyrelsesformand Handlingsplan for øget gennemførelse

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet 2016 2017 2018 2019 Skanderborg-Odder Center for uddannelse Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger 40 44 45 46

Læs mere

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever Mål 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Indikator Målsætning 1A Status EUD Resultatmål EUD Resultatmål HTX 1.1. At vores elever aktivt har valgt os, som platform for en faglig karriere eller indgang

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019.

Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse 2019. Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet

Læs mere

August Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne

August Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne August 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen for 95 %- målsætningen på ungdomsuddannelserne Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen for 95 %-målsætningen på

Læs mere