Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: kl Torsdag den 26. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Transkript

1 Samfundsfag A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2. del: kl stx161-SAMn/A Torsdag den 26. maj 2016 kl

2 Valg Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver. Fællesdelens to spørgsmål (1a og 1b) skal begge besvares. Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge én til besvarelse. Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget. Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. 2

3 VALG Fællesdel Besvarelserne af opgaverne 1a og 1b må samlet maksimalt fylde 700 ord. 1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre omkring vælgervandringer fra folketingsvalget 2011 til folketingsvalget 2015, der fremgår af tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Partivalg 2011 Tabel 1. Vælgervandringer. Partivalg 2011 og partivalg Procent. Partivalg 2015 Enhedslisten Alternativet Venstre Det Socialistisk Socialdemokraterne Radikale Venstre Kristendemokraterne Konservative Liberal Alliance Dansk Enhedslisten 3,9 0,3 0,8 0,9 0,1 0,0 0,1 0,1 0,3 0,6 7,1 Socialistisk 2,0 2,8 1,0 2,9 0,3 0,0 0,2 0,1 0,2 0,6 10,1 Socialdemokraterne 1,2 0,6 1,1 19,0 0,3 0,0 0,7 0,1 0,4 2,3 25,7 Radikale Venstre 0,2 0,3 1,1 1,4 2,9 0,0 0,6 0,1 0,5 0,2 7,3 Kristendemokraterne 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,1 0,5 Venstre 0,1 0,0 0,3 1,3 0,5 0,0 16,2 0,7 1,9 4,5 25,5 Det Konservative 0,0 0,0 0,1 0,3 0,3 0,1 1,1 2,0 0,7 0,6 5,2 Liberal Alliance 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 0,1 0,6 0,1 2,7 0,5 4,3 Dansk 0,1 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,6 0,1 0,3 12,5 14,3 I alt 7,5 4,0 4,4 26,8 4,5 0,5 20,1 3,3 7,0 21,9 100,0 Kilde: YouGov. Valgundersøgelsen Kun vælgere, der stemte ved begge valg. Antal respondenter: I alt 3

4 1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og CO 2 udledning pr. indbygger? Du skal anvende viden om bæredygtig udvikling. Figur 1. BNP pr. indbygger i US dollars og CO 2 udledning pr. indbygger i tons CO 2 udledning i tons pr. indbygger Kina Rusland Syd Afrika Malaysia Den arabiske verden Argentina Tyrkiet Mexico Brasilien Indien Nigeria New Zealand Australien Canada Japan USA Tyskland Danmark Storbritannien Sverige y = 0,0001x + 3,90 R = 0,36 Norge 0 Ghana Kilde: Worldbank.org. Udviklingsindikatorer BNP pr. indbygger i US dollars 4

5 Delopgave A: Valg og klima 2. Undersøg, hvad der karakteriserer danskernes klimaadfærd og danskernes holdning til klimaproblematikken, som den kommer til udtryk i bilag A1 (tabel 1, figur 1, tabel 2, figur 2 og tabel 3) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale. 3. Diskutér, hvorvidt der er en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende viden om økonomiske mål og styringsmidler. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG A1 Tabel 1 og figur 1: Klimabarometer. Concito Tabel 2: Statistikbanken Figur 2: Verdens naturfonden. Danskernes holdninger til klimaforandringerne Tabel 3: Surveybank Tabel 1. Partivalg og klimaforandringer Procent. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt Socialdemokraterne Radikale Venstre Det Konservative Socialistisk Liberal Alliance Dansk Venstre Enhedslisten I alt Note: 1966 respondenter er blevet spurgt om følgende: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringerne betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg (2015)? 5

6 BILAG A1 (fortsat) Figur 1. Holdning til effektiv regulering af klimaadfærd Procent. Økonomiske incitamenter 34% 41% Mere information Lovgivning 17% 26% 28% 30% Ved ikke 12% 12% Note: 1966 respondenter er blevet spurgt om følgende: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold til at få dig til at agere mere klimavenligt? 1) Økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud. 2) Mere information og flere oplysningskampagner. 3) Lovgivning om fx effektivitetskrav for biler og bygninger samt forbud mod oliefyr. Tabel 2. Antal solgte biler efter antal kilometer de kan køre pr. liter benzin Absolutte tal. Km pr. liter Under 7, ,7-10, ,5-14, ,3-19, Mere end 19, I alt Figur 2. Ansvar for at stoppe klimaforandringerne Procent. Borgerne/ forbrugerne 28% 58% Politikerne 14% 49% Virksomhederne 12% 47% Kina 0% 33% USA 1% 33% FN (f.eks. via de årlige klimatopmøder som det i Danmark i 2009) 16% 29% EU 9% 25% NGO'erne (f.eks. ved at holde emnet på dagsordenen) Andre 6% 4% 11% 27% Hvem har ansvaret Hvem gør faktisk noget Ved ikke 6% 30% Note: 1031 respondenter er blevet spurgt om følgende: Hvem synes du har ansvaret for, og hvem tager faktisk det største ansvar for at stoppe klimaforandringerne? 6

7 BILAG A1 (fortsat) Tabel 3. Uddannelsesniveau og syn på fossile brændstoffer og klimaforandringer Procent. Uden tvivl/ sandsynligvis sandt Uden tvivl/ sandsynligvis ikke sandt Ved ikke Grundskole 78,8 7,6 13,6 100 Gymnasiale uddannelser 88,0 8,0 4,0 100 Erhvervsuddannelser 74,8 12,2 13,0 100 Kort videregående uddannelse 80,8 7,9 11,3 100 Mellemlang videregående/bachelor 86,1 6,4 7,5 100 Lang videregående uddannelse 90,4 4,6 5,0 100 Chi 2 -test: p = 0,002 Note: 1230 respondenter er blevet spurgt om følgende: Hver gang vi bruger kul, olie eller gas, bidrager vi til klimaforandringer? I alt Miljøforum Fyn. TV2Fyn BILAG A2 7

8 Delopgave B: Valget Undersøg, hvorvidt de påstande vedrørende udfaldet af folketingsvalget 2015, der fremkommer i bilag B1, kan understøttes af materialet i bilag B2 (figur 1, figur 2, tabel 1 og tabel 2) og supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale. 3. Diskutér, hvilke muligheder og problemer Folketingets sammensætning efter valget 2015 giver regeringen Lars Løkke Rasmussen. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B3 og bilag B4, og du skal anvende viden om parlamentarisme og partiadfærd. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG B1 Bent Winther: Protestvalg med et nej til reformer, København og EU. Berlingske Tidende Uddrag. Fire ud af ti vælgere skiftede parti ved valget. Aldrig før er der sket så store forskydninger mellem køn, landsdele, alder og uddannelse. Et bastant nej til midterpartierne kalder valgforskere det. Protest, jordskred, dyb polarisering. Jo mere valgforskerne graver sig ned i detaljerne om, hvordan danskerne stemte ved valget i torsdags, des mere står det klart, at der er tale om et vælgerskred, som ikke bare er historisk, men som i sin dybde indikerer nogle forandringer, ingen havde opfanget.»der er ved dette valg tale om de største forskydninger, vi nogen sinde har set i danmarkshistorien. Uanset om vi ser på alder, køn, uddannelse eller geografi. Eller i hvert fald siden vi begyndte at måle den slags i 1971,«siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab. Det vil sige, at de unge stemmer mere til venstre, det samme gør kvinderne, og der er blevet større forskel mellem land og by og højt- og lavtuddannede.»der er en polariserende tendens, som er symboliseret i forskellen mellem land og by. Det er fravalg af det etablerede. Et antiestablishment kryds mod EU, mod Christiansborg, mod København,«siger Kasper Møller Hansen. Fire ud af ti vælgere har skiftet parti, normalt gælder det hver tredje eller færre. De gamle»statsministerpartier«har fået en begmand, mens de vindende partier er dem, der aldrig har været i regering: Dansk, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Eftersom det er partierne uden for magtens centrum og de bonede gulve, der har vundet, er det derfor svært at opfatte valgresultatet som andet end en protest mod eliten og dens måde at opfatte og formulere politik på. Den lille socialdemokratiske fremgang er ikke sket i traditionelle arbejderbyer. Forfatter og debattør Lars Olsen, som har skrevet flere bøger om det delte Danmark, hæfter sig ved, at der under overfladen er sket en dramatisk udskiftning af Socialdemokraternes vælgere. Partiets fremgang ved valget var særlig massiv i Gentofte, på Østerbro og Frederiksberg, hvor man tog vælgere fra de Radikale, mens partiet gik tilbage i jyske arbejderbyer som Fredericia, Esbjerg, Randers og Frederikshavn, hvor DF stormede frem. 8

9 BILAG B2 Figur 1 og 2: Mandag Morgen nr. 27. September Tabel 1: Danmarks Statistik. Resultatet af folketingsvalget Tabel 2: Samfundsstatistik Figur 1. Mandattal for Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative ved valgene i 2011 og Figur 2. Samlet andel marginalvælgere ved folketingsvalg Procent

10 BILAG B2 (fortsat) Tabel 1. Stemmetal i udvalgte opstillingskredse ved folketingsvalget 2011 og Absolutte tal Gentofte Østerbro Randers Nord Esbjerg By Frederikshavn Hele landet Stemmer i alt Socialdemokraterne Radikale Venstre Det Konservative Socialistisk Liberal Alliance Kristendemokraterne Dansk Venstre Enhedslisten Alternativet Partiet opstillede ikke 2015 Gentofte Østerbro Randers Nord Esbjerg By Frederikshavn Hele landet Stemmer i alt Socialdemokraterne Radikale Venstre Det Konservative Socialistisk Liberal Alliance Kristendemokraterne Dansk Venstre Enhedslisten Alternativet Note: Summen af partiernes stemmetal er ikke identisk med Stemmer i alt, da stemmer på opstillede udenfor partierne ikke er vist i tabellen. 10

11 Tabel 2. Køn, alder og partivalg ved folketingsvalget Procent. BILAG B2 (fortsat) Enhedslisten Socialistisk Alternativet Social- Radikale demo- kraterne Venstre Dansk Venstre Det Konservative Liberal Alliance Alle vælgere 7,8 4,2 4,8 26,3 4,6 21,1 19,5 3,4 7,5 99,2 Køn Kvinder 8,3 4,6 5,4 27,8 5,4 19,9 19,1 3,3 5,5 99,3 Mænd 7,3 3,8 4,2 24,8 3,8 22,3 19,8 3,4 9,5 98,9 Alder ,4 5,2 8,2 19,2 8,9 13,5 15,3 3,6 13,1 97, ,6 4,4 7,1 20,4 6,6 19,1 18,7 2,8 11,9 99, ,4 3,4 3,9 24,2 4,0 24,6 22,8 3,6 6,3 99, ,6 4,4 3,6 31,6 1,8 26,3 17,4 2,9 3,0 99, ,4 4,7 1,6 34,9 2,5 23,4 19,0 2,3 3,7 99,5 66 år og derover 4,5 3,0 2,2 34,0 1,6 21,4 24,3 4,6 4,2 99,8 Chi 2 -test: p < 0,01 for køn og partivalg og p < 0,01 for alder og partivalg. Note: Data er baseret på en stikprøve på 4822 vælgere indsamlet af YouGov i forbindelse med valget I alt summerer ikke til 100%, da Kristendemokraterne og opstillede uden for partierne ikke er medtaget. I alt BILAG B3 Astrid Søndberg: Søren Espersen truer med at vælte Lars Løkke. TV

12 BILAG B4 Christine Cordsen: For Løkkes regering er Folketinget Gud. Jyllands-Posten Uddrag. Statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) skal med bare 34 mandater skaffe mindst 56 mandater i folketinget, hver gang han skal have et lovforslag vedtaget. Det giver nye muligheder for partierne i det folketing, der åbner i dag. Både sammen med V-regeringen og med flertal udenom regeringen. 12

13 Delopgave C: Valg og flygtninge- og migrantstrømme 2. Sammenlign de synspunkter på årsager til og håndteringen af flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende viden om mål og midler i dansk udenrigspolitik. 3. Du er politisk rådgiver for formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk. Skriv et notat, der sætter Donald Tusk i stand til at argumentere for, at flygtninge- og migrantstrømme skal håndteres af EU. Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C4, og du skal anvende viden om integration i EU. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale. BILAG C1 Pia Olsen Dyhr: Både den svenske og den danske tilgang bærer præg af, at man lukker øjnene og håber, at problemet forsvinder. Ræson Uddrag. Pia Olsen Dyhr er formand for Socialistisk. Mens der nærmest på daglig basis bliver sat ild til et asylcentre i Sverige, og Pegida vokser i Tyskland, så barsler Venstre med at sløjfe sommerferie for flygtninge og truer med at fjerne deres opholdstilladelse, hvis de har kontakt med deres hjemland. Både den svenske og den danske tilgang bærer præg af, at man lukker øjnene og håber, at problemet forsvinder. Flygtningekrisen er for alvor kommet til alle de europæiske lande. Den er en bunden opgave, som vi ikke undgår at forholde os til uanset om den skaber forsider eller ej. Vi har ikke tid til at diskutere symbolpolitik, som Venstre ynder at gøre eller lade vores idealisme og lyst til at hjælpe gøre os blinde for, at vreden blandt dele af befolkningen risikerer at eksplodere til fare for alle og ikke mindst flygtningene selv. Lige nu ser vi, at flygtninge dør i havet, mens grænse- og asylsystem bryder sammen i det ene EU-land efter det andet, fordi ingen havde forberedt sig på krisens omfang og længde. Da flygtningekrisen fyldte mest i medierne, kaldte Dansk Flygtningehjælp situationen for et potentielt ragnarok. Det er en reel bekymring, som jeg stadig savner svar på. Jeg har ikke nogle færdige bud eller de skråsikre svar, men måske kunne vi begynde med tre ting: 1) Lad os blive enige om, at vi ikke skal skære i hjælpen til verdens fattigste, herunder til krigs- og klimaflygtninge. Derfor skal regeringens voldsomme ulandsbesparelser rulles tilbage. Hvis vi skal vende flygtningestrømmene på lang sigt, så kræver det, at de mennesker, der flygter, kan se et perspektiv i at blive i deres hjemland og sikre udvikling i de lande, der er ramt af konflikt og hungersnød. Det kræver betydeligt mere, end hvad EU-landene for nyligt blev enige om. Og lad os blive enige om at bruge de nødvendige ressourcer til at hjælpe landene i nærområdet til Syrien. Jordan og Libanon er ved at bukke under for de millioner af flygtninge, der skal huses i deres allerede skrøbelige lande. Hvis vi ikke kan finde ud af at tage vores lille del, og samtidig skærer i hjælpen til de nærområder, som tager mod millioner af flygtninge år efter år, så skaber vi først problemer for os selv og grobund for rigtig store flygtningestrømme. 13

14 BILAG C1 (fortsat) 2) Lad os skabe bedre handelsbetingelser for udviklingslandene, så de kan afsætte deres varer på vores marked og ikke rammes af høje toldmure. Det er jo grotesk, at vi holder appelsiner og tomater fra Nordafrika ude, mens vi gladeligt køber selvsamme produkter dyrket af illegale migranter, der udnyttes af skruppelløse arbejdsgivere i Spanien. Vi må stoppe kapitalflugt og urimelige skatteaftaler, hvor skatteindtægter bliver trukket ud af udviklingslandene. 3) Lad os erkende, at flygtningekrisen kun kan løses i fællesskab med de andre europæiske lande. Der er en lang række lande, som ikke tager imod flygtninge, der har krav på asyl. Samtidig står et fåtal af lande, herunder Tyskland og Sverige, for at tage imod størstedelen af flygtningene. Det er ikke godt nok. Derfor skal vi have en mere fair fordeling etableret, og der skal lægges pres på, at alle EU-lande tager ansvar. Sammen med de andre lande skal vi sørge for en ordentlig og human modtagelse og registrering af flygtninge samt hurtig behandling af sager, så de, der ikke har krav på asyl, sendes tilbage. Danmark skal selvfølgelig være med i det fælles samarbejde i Europa omkring flygtninge og asyl, så vi kan lave langtidsholdbare løsninger. Det er bedst for Danmark. Det er bedst for Europa. Og det er den bedste måde, vi både kan forebygge, at folk flygter og samtidig hjælpe dem, som banker på vores dør og beder om hjælp. BILAG C2 Simon Kærup: Kasper Støvring: Hvis folkevandringen fortsætter, vil den destruere humanismen. Ræson Uddrag. Artiklen er et interview med den borgerlige debattør Kasper Støvring. RÆSON: Vi står midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Hvordan ser du på den igangværende flygtningekrise? Kasper Støvring: Det handler om en enorm flygtningekrise, som skyldes konflikten i Syrien. Vi ved, at flygtningene udgør langt under halvdelen af alle de vandrende det viser Eurostats analyser blandt andet. Der findes mange andre folkeslag, som vandrer mod Europa end flygtninge. Alle de mennesker er på jagt efter et bedre liv. RÆSON: Så hvordan skal Danmark gøre sig ansvarlig? Kasper Støvring: Vi skal hjælpe i nærområderne og gerne med en storstilet indsats. Både politisk, økonomisk og i visse tilfælde militært. På den måde kan man skabe sikre zoner. Det bør være vores primære indsats. Samtidig skal vi ikke lade folk vandre ind i Europa. Og slet ikke i det uhørt store antal, som sker for tiden. Det kan vi ikke være tjent med. For deres og vores egen skyld skal vi hjælpe i nærområderne. Den massive folkevandring truer hele Europas stabilitet. RÆSON: Men hvad er hjælpen i nærområder værd? Folk flygter jo netop fra flygtningelejrene, som de er blevet trætte af. Disse folk vil have mere ud af deres liv end flygtningelejrenes kummerlige forhold. Kasper Støvring: Det er et meget godt spørgsmål. Analyser viser faktisk, at jo bedre levevil- 14

15 BILAG C2 (fortsat) kår man giver mennesker i nød, jo flere ressourcer vil de have til at udvandre. Derfor kan man faktisk frygte, at hjælpen i nærområderne blot vil forstærke den store folkevandring. Derfor skal hjælpen i nærområderne suppleres med en sikring af Europas ydre grænser. Den grænsesikring er nødvendig, fordi folkevandringen bliver ved også når krigshandlingerne er overstået, og nærområderne er sikret. Sikringen af Europas ydre grænser er helt afgørende. Ellers løber folkevandringen helt løbsk. RÆSON: Du har i mange år påstået, at netop EU underminerer Europas nationalstater. Lige nu skal de europæiske nationalstater finde en fælles løsning på flygtningekrisen. Hvordan vil EU lykkes med det? Kasper Støvring: EU er afmægtigt. EU er svagt og kan ikke træffe nogle brugbare beslutninger. Unionen prøver at trække nogle fælles løsninger ned over nationalstaterne, men nationalstaterne vil ikke være med. Løsningerne bliver afvist. Vi ser altså en udvikling, hvor EU er afmægtigt, samtidig med at nationalstaterne træder i karakter. Nationalstaterne gør det mest fundamentale i denne situation: De beskytter deres grænser. Flere steder sker det med hegn, pigtråd og militær grænsebevogtning. Det handler først og fremmest om at sikre EU s ydre grænser. Hvis EU som institution ikke lykkes med det, må nationalstaterne tage over. Sikringen af de ydre grænser vil altså redde EU. Og der vil komme en sikring omkring EU s grænser. Det kunne godt være pigtråd. Kontrol er nemlig helt afgørende. BILAG C3 Lars Løkke Rasmussen: Et lille land i en stor verden. Jyllands-Posten Uddrag. Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre og statsminister. Flygtninge fra den tragiske borgerkrig i Syrien. En folkevandring af emigranter fra fattige lande. Presset på Europas grænser udfordrer det internationale samarbejde og Danmarks velfærd i et hidtil uset omfang. Det er en udfordring, som Danmark ikke står alene med, og som vi heller ikke kan løse alene. Var det ikke klart før, så bør det stå lysende klart for alle nu. Vi skal bruge udenrigs- og sikkerhedspolitikken til at værne om Danmark. Danskerne skal være trygge, også når verdens konflikter rykker tættere på. Danmark skal også fremover være et rigt samfund med en stærk sammenhængskraft. Det er derfor, vi fortsat og målrettet skal engagere os internationalt både politisk, økonomisk og militært. Den ulykkelige flygtningestrøm, der har rod i Mellemøstens dybt komplicerede konflikter, viser meget tydeligt, at verden er rykket helt tæt på. Danmark skal tage vores del af flygtningene fra borgerkrigen i Syrien. Det gør vi også. Vi tager mere end vores del. Men vi skal også, så vidt det overhovedet er muligt, sætte ind ved problemernes rod. En kombination af svage stater, fattigdom og ustabilitet har kastet Mellemøsten og Nordafrika ud i kaos og skabt grobund for ekstremisme. Terrorbevægelsen IS er et klart eksempel på en trussel, som vi skal bekæmpe aktivt. Som vi gør det i Irak. Også selv om det kan trække ud i mange år. Udover krigsflygtninge søger millioner af emigranter også mod vores del af verden, drevet af det forståelige ønske om et bedre liv. Men Europa kan ikke rumme verdens fattige. Danmark kan ikke rumme verdens fattige. Løsningen må igen findes i landene selv. 15

16 BILAG C3 (fortsat) Men på længere sigt skal vi især målrette udviklingsbistanden til at skabe muligheder især i Afrika for at fjerne årsagen til, at så mange søger mod Europa. Udviklingsbistanden skal spille endnu bedre sammen med dansk erhvervsliv, som kan levere de investeringer og den viden, som landene i stigende grad efterspørger. Vi skal give hjælp til selvhjælp med danske interesser for øje. Verden rummer nye konflikter og udfordringer, men også nye muligheder. Dem skal vi gribe. I nogle situationer vil vi naturligt samarbejde i EU, NATO eller FN. I andre situationer må vi agere mere selvstændigt, for eksempel når vi varetager vores økonomiske interesser. BILAG C4 Interview med professor i statskundskab Marlene Wind. Deadline

17

18

19

20 AGYM B