Økonomiudvalget. Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Transkript

1 Dagsorden Dato: Mandag den 11. oktober 2010 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre Milton Graff Pedersen, Helle M. Adelborg, Finn Gerdes, Niels Ulsing, Arne Bech, Mikkel Dencker, Karl Erik Høholt Jensen Fraværende:

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager Økonomirapportering og budgetopfølgning pr. 31. august Finansiel Strategi Almene familieboliger på Dybenskærvej - udlejningskriterier og kommunal anvisning Aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab Skema A godkendelse for almene Ældreboliger Borgerservicerapport Messen - fremtidig anvendelse Oversigt vedrørende det specialiserede sociale område 3. kvartal Månedlig økonomirapportering på specialområdet - august Godkendelse af nye vedtægter for Afviklingsselskabet af 1. december 2009, tidligere Miljølaboratoriet I/S HR Strategi Eventuelt Bilagsoversigt Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A00 Sagsnr.: 10/

4 2. Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager J.nr.: G01 Sagsnr.: 10/

5 3. Økonomirapportering og budgetopfølgning pr. 31. august 2010 J.nr.: G00 Sagsnr.: 10/43750 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. at økonomirapporteringen pr. 31. august 2010 tages til efterretning. 2. at der gives tillægsbevillinger til driften på i alt kr. netto, jf. vedlagte bilag. Tillægsbevillingerne finansieres af kassen. SAGSFREMSTILLING Denne sagsfremstilling er en sammenfatning af resultatet af forvaltningernes økonomirapportering pr. 31. august, som er behandlet i de respektive fagudvalg i september og oktober, hvortil der i øvrigt henvises. I lighed med tidligere år danner økonomirapporteringen pr grundlag for ansøgninger om tillægsbevilling i oktober/november. I stedet for at fremsætte særskilte tillægsbevillingsansøgninger fra alle fagudvalg, har Økonomisk Sekretariat samlet disse i en sag. Der indledes i det følgende med en opgørelse over det forventede merforbrug pr sammenholdt med vurderingen pr. 31.5, og en opgørelse over forbruget pr Dernæst følger specifikationer af de forventede merudgifter inden for og uden for servicerammen, efterfulgt af en oversigt over renter og finansiering. Der gives en kort status på anlægsforbruget og det forventede forbrug og afslutningsvis vises en opgørelse over den vurderede likviditet i I bilaget er tillægsbevillingsbehovet specificeret udvalgsvist inden for bevillingsniveauet. 1. Forventet merforbrug i 2010 i Hvidovre Kommune Forvaltningerne har med udgangspunkt i forbruget pr , samt kendte disponeringer mv., vurderet det forventede forbrug i Resultatet heraf udviser et samlet forventet merforbrug på 13,6 mio. kr. netto i 2010, hvoraf 18,6 mio. kr. er serviceudgifter. I forhold til servicerammen giver dette et forventet merforbrug på 10,8 mio. jf. afsnit 3.1. Det forventede netto merforbrug dækker over både mer- og mindreudgifter. Det skønnede merforbrug er således større, både finansielt og mht. serviceudgifter, end ved den seneste økonomirapportering pr. 31.5, jf. nedenstående tabel 1. Det højere forventede merforbrug inden for servicerammen i forhold til tidligere, skyldes i hovedsagen, at der på baggrund af de første 8 måneders afregning forventes merudgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne og tilbud til voksne med nedsat funktionsevne. Omvendt forventes der mindreudgifter til især specialundervisning. En del af de samlede forventede merudgifter har været medtaget i de tidligere økonomirapporteringer og er således kendte (bl.a. merudgifter på daginstitutionsområdet som følge af et stigende børnetal og behov for pasning og mindreindtægter fra dækningsafgift). Nedenstående tabel viser det forventede merforbrug pr fordelt på de enkelte fagudvalg, sammenholdt med resultatet af økonomirapporteringen pr

6 Tabel 1: Forventet merforbrug 2010 fordelt på udvalg Mio. kr. netto Udvalg SSU Afvigelse netto 31/5 Heraf serviceudgifter 31/5 Afvigelse netto nyt skøn 31/8 Heraf serviceudgifter 31/8 - SSU 10,883 10,037 20,208 19,516 - SSU (AMF) 0,25 0 1,96 1,71 KFU SKU 0-0,391-6,282-6,581 ØU 6,597 4,35 8,018 4,518 ARU -9,4 0-9,77 0 TMU -1,269-1,269-0,569-0,569 EAU Ældrepulje 2,8 2,8 0 0 I alt 9,861 15,527 13,565 18,594 Det samlede finansielle merforbrug forventes således at udgøre knap 13,6 mio. kr. Der forventes et merforbrug inden for servicerammen på 18,6 mio. kr. Det forventede merforbrug er nærmere specificeret i hhv. tabel 3 (servicerudgifter) og tabel 4 (uden for servicerammen). 2. Forbrug pr. 31. august 2010 Tabel 2 nedenfor viser det samlede forbrug på driften pr fordelt på hovedkonti. Tabel 2: Forbrug på drift pr. 31/ fordelt på hovedkonti, kr. netto Drift Oprindeligt budget 2010 Tillægsbev./ omplacering 2010 Korr. Budget 2010 Forbrug pr. 31/ Forbrugspct. af korr. Budget. 0 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger ,2 1 Renovationsområdet Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur ,6 4 Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse 6 Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt , , ,9 Det fremgår, at den samlede forbrugsprocent pr på driften udgør 64,9 % mod en norm på 66,67 % efter 8. måneder. Når der alligevel forventes et samlet merforbrug, skyldes det bl.a. forskydninger i 5

7 regningsmodtagelsen og disponerede udgifter for resten af På Sundhedsområdet er forbrugsprocenten særlig lav, nemlig 55 %. Dette beror netop på regningsforskydning vedrørende medfinansiering af sundhedsudgifter. 3. Servicerammen og serviceudgifter 3.1. Serviceramme Ifølge økonomiaftalen indgået mellem regeringen og KL har Hvidovre Kommune en disponibel serviceramme på mio. kr., hvilket svarer til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Efterfølgende er der ændret i funktionerne, der indgår i såvel serviceramme som servicebudget, hvorefter disse kan opgøres til mio. kr. Som nævnt i økonomirapporteringen pr er der sket en korrektion af servicerammen, således at den korrigerede ramme kan opgøres til mio. kr. Det forventede merforbrug på serviceområdet i forhold til den korrigerede serviceramme kan opgøres som følgende i mio. kr.: Servicebudget 2.391,0 Tillægsbevillinger i ,7 Forventet merforbrug 18,6 I alt 2.406,9 Serviceramme 2.396,1 Merudgifter 10, Specifikation af forventede merudgifter på serviceområdet. De forventede merudgifter på 18,6 mio. kr. inden for servicerammen fordeler sig på følgende områder under udvalgene (mer-/mindreudgifter under kr. er ikke medtaget i oversigten): 6

8 Tabel 3. Forventede merudgifter inden for servicerammen (drift). Social- og Sundhedsudvalget Pr. 31/5 Mio. kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/8 Mio. kr afrundet Medfinansiering af sundhedsudgifter 13 15,5 Dagtilbud til børn og unge 4,4 4,5 Tilbud til børn og unge 5,1 5,6 Tilbud til ældre og handicappede -18,7-20,7 Tilbud til voksne med nedsat funktionsevne Tilbud til ældre, handicappede og voksne med særlige behov (AMF) I alt Social- og Sundhedsudvalget (afrundet) Skoleudvalget 6,2 14,5 0 1, ,2 Folkeskoler skolernes -0,6 0 fællessted Fællesudgifter, skolevæsenet 0,6 0,6 Bidrag statslige og private skoler -0,9-1,4 Bidrag efterskoler og 0,3 0,1 ungdomsskoler Ungdommens Uddannelsescenter 0,1 0,2 Befordring af elever i grundskolen (specialundervisning) 1,9 1,9 Specialundervisning i regionale -1-1 tilbud Kommunale specialskoler -0,9-13,2 Ungdomsudd. for unge med særlige behov 0 6,1 Musikarrangementer og 0 0,1 Ungdomsskolen I alt Skoleudvalget (afrundet) -0,4-6,6 Kultur- og fritidsudvalget Andre fritidsfaciliteter 0,2 0,2 Teatre -0,1 0 Andre kulturelle opgaver -0,1-0,1 Lokaletilskud 0-0,1 I alt Kultur- og Fritidsudvalget (afrundet) 0 0 Tomgangsleje i almene boliger 1,3 2 Pensionsbidrag 3 3 7

9 Messen, alarmpladsen 2 0 0,4 Valg 0-0,5 Kontingent til diverse foreninger 0 0,2 Indtægter rykkergebyrer, Borgerservicecenter Administration, Arbejdsmarkedsforvaltningen 0-0,2 0-0,5 Rengøring, Ungdomsskolen 0 0,1 I alt (afrundet) 4,4 4,5 Arbejdsmarkedsudvalget Administration/personale 0-0,5 I alt Arbejdsmarkedsudvalget 0-0,5 Teknik- og Miljøudvalget Vintertjeneste 0,6 1,1 Vejafvandingsbidrag 0,6 0,8 Busdrift -2,5-2,4 I alt Teknik- og Miljøudvalget -1,3-0,6 (afrundet) Ældrepulje under SSU 2,8 0 I alt alle udvalg (afrundet) 15,5 18,6 8

10 4. Udgifter uden for servicerammen Der forventes mindreudgifter på i alt 5,4 mio. kr. uden for servicerammen, som fordeler sig som følgende (mer- mindreudgifter under kr. er ikke medtaget i oversigten): Tabel 4. Forventede merudgifter uden for servicerammen (drift). Social- og Sundhedsudvalget Pr. 31/5 Mio kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/8 Mio. kr. afrundet Førtidspensioner og personlige 3,9 3,9 tillæg Kontante ydelser -3,1-3,2 Enkeltydelser (AMF) 0,3 0,3 I alt Social- og Sundhedsudvalget (afrundet) Skoleudvalget 1,1 1 Erhvervsgrunduddannelser 0,4 0,3 I alt Skoleudvalget (afrundet) 0,4 0,3 Boligydelse 0,3 0,5 Boligsikring 1,9 2,6 I alt (afrundet) 2,2 3,1 Arbejdsmarkedsudvalget Sygedagpenge, kontanthjælp 0-1,3 Forsikrede ledige -9,4-9,4 Seniorjob 0-0,6 Beskæftigelsesordninger 0 1,5 I alt Arbejdsmarkedsudvalget -9,4-9,8 (afrundet) I alt alle udvalg (afrundet) -5,7-5,4 For så vidt angår overførselsområdet er disse udgifter omfattet af budgetgarantien (dog ikke forsikrede ledige), som alt afhængig af udviklingen i udgifterne på landsplan, vil give kommunen en vis kompensation. 9

11 Tabel 5. Renter og finansiering Konto 7 og 8 Pr. 31/5 Mio. kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/8 Mio. kr. afrundet Mindreindtægt, dækningsafgift Hvidovre 4,6 4,6 Hospital Mindreindtægt, dækningsafgift 4,9 5,4 erhvervsejend. Grundskyld 0,0 0,5 Renter, netto merindtægter -1,2-7,1 Afdrag på lån 0,0-1,7 Grundkapitalindskud, Dybenskærhave 0,0 7,6 Midtvejsregulering, skatteloft -0,2-0,2 Midtvejsregulering, beskæftigelsestilskud 9,4 9,4 Midtvejsregulering, tilskud og udligning*) -18,1-18,1 I alt (afrundet) -0,6 0,4 *) Midtvejsreguleringen er hovedsagelig begrundet i stigende udgifter til overførselsindkomster og medfinansiering af sundhedsudgifter. 5. Anlæg 2010 Det samlede anlægsbudget i 2010 udgør 158 mio. kr. Heri er medregnet rul fra Forbruget pr. 31. august udgjorde 47,4 mio. kr., svarende til ca. 29 %. Anlægsbudgettet er gennemgået med henblik på en vurdering af projekternes udførelse i Trods den lave forbrugsprocent forventes budgettet i det store og hele brugt, idet der dog forventes rullet ca. 20 mio. kr. til udførsel i Med de givne tilbagemeldinger og vurdering af alle anlægsprojekter, vil der blive udført anlægsprojekter vedrørende kvalitetsfondens områder for 76 mio. kr. Herefter vil bloktilskuds-rammen være opfyldt, da anlægsarbejder inden for kvalitetsfonden forventes at overstige 72 mio. kr. I februar blev der godkendt anlægsprojekter for 23,9 mio. finansieret af en lånedispensation. Disse anlægsprojekter forventes udført i regnskabsåret Renoveringen af Rådhusets 5. sal vil dog strække sig ind i Vurdering af likviditeten i 2010 Med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2010 kan der opstilles følgende vurdering af likviditeten i 2010: 10

12 Tabel 6: Vurdering af likviditeten 2010 Mio. kr. Primo likviditet Forskydning mellem årene -26,0 Budgetteret kasseforbrug i ,0 Godkendte bevillinger, netto Tillægsbevillinger drift: Overtagelse af HBC-hallen -0, Lukning af klubafsnittet på fritidshjemmet Alleen 0, Udbud af danskundervisning -0, Beskæftigelsesmæssige udfordringer - -1,4 personalenormering Økonomirapportering 31.5 Korrektion serviceramme 4,4 Tillægsbevillinger anlæg: Køkkener i daginst. Flytning af rådighedsbeløb fra , Tandreguleringsprojekt - bygherrerådgivning -0, Kapacitetsudfordringer 0-6 års området -1, Yderligere anlægsprojekter finansieret af lånepuljer -23, Plejecenter Dybenkærshave 5,2 Låneoptagelse yderligere anlægsprojekter 23,9 Lånepulje 2009 (udover det budgetterede i 2010) 5,0 Rul fra drift. Godkendt KB i maj -39,6 Rul fra anlæg. Godkendt KB i maj. -20,2 Igangværende sager Økonomirapportering pr. 31. august ,6 Tilskud, Krogstenshave 6,5 Neutralisering af rul vedr. drift og anlæg til 2011 Drift 30,0 Anlæg 20,0 Forventet ultimo likviditet ,8 Den vurderede ultimolikviditet forventes at svare til vurderingen pr

13 Likviditeten er beregnet med udgangspunkt i den faktiske kassebeholdning primo Der er fratrukket 26 mio. kr. som er hhv. finansforskydninger mellem årene med ca. 20 mio. kr. samt for meget modtaget moms i 2009, hvor der er tilbagebetalt i 2010 med 6 mio. kr. Hertil er tillagt det budgetterede kassetræk, som blev godkendt i forbindelse med budgetvedtagelsen for Der er korrigeret for godkendte tillægsbevillinger samt rul fra 2009 til Konklusion Det forventede merforbrug inden for serviceområdet udgør 18,6 mio. kr. Det finansielle merforbrug forventes at udgøre 13,6 mio. kr., som søges tillægsbevilget via kassen. En samlede oversigt over tillægsbevillingsbehovet fremgår af bilaget. I forhold til den korrigerede serviceramme forventes der merudgifter på serviceområdet på 10,8 mio. kr. Likviditeten ultimo 2010 forventes at udgøre 147,8 mio. kr., hvilket svarer til vurderingen pr BILAG: 1 Åben Budgetopfølgning 31. august /10 12

14 4. Finansiel Strategi J.nr.: P22 Sagsnr.: 10/42150 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. at drøfte og godkende forslag til finansiel strategi for Hvidovre Kommune SAGSFREMSTILLING Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 31. august 2010, punkt 6, en sag om kommunens lån i schweizerfranc (chf). I den forbindelse ønskede Kommunalbestyrelsen, at der formuleres en finansiel strategi for Hvidovre Kommune. Forvaltningen har i såvel den daglige håndtering af og overvejelser om kommunens aktiver og passiver samt ved større låneoptagelser og omlægninger, fulgt en strategi med henblik på at maksimere renteafkast samt minimere renteudgifter og kurstab. På budgetseminaret den 10. september 2010 blev der nærmere redegjort for denne strategi, herunder de parametre der lægges vægt på. Helt generelt følges de bemyndigelser, der er givet af hhv. Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Strategien er imidlertid ikke nedfældet og derfor ikke godkendt af Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har derfor udarbejdet vedlagte forslag til en finansiel strategi, der fastsætter en række principper og retningslinier for håndtering af kommunens formue- og gældsporteføljer. Det indstilles at den finansielle strategi godkendes. BILAG: 1 Åben Finansiel strategi, endelig version /10 13

15 5. Almene familieboliger på Dybenskærvej - udlejningskriterier og kommunal anvisning J.nr.: K08 Sagsnr.: 10/8579 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen, 1. at godkende nedenstående udkast til fleksible udlejningskriterier, 2. at godkende kriterierne under forudsætning af, at der ikke er intern beboerfortrinsret til boligerne i forbindelse med 1. gangsudlejning 3. at godkende administrationen af den kommunale anvisning på 25 % efter lignende kriterier SAGSFREMSTILLING Et flertal af kommunalbestyrelsen har på sit møde den 25. maj 2010, pkt. 3, godkendt forvaltningens indstilling om, at der på et senere tidspunkt forelægges en sag til politisk behandling vedrørende kriterier for Boligselskabet Frihedens fleksible udlejning af de kommende boliger i afdelingen på Dybenskærvej og kommunens anvisningsret til boligerne. Notatet af 26. marts 2010, der lå til grund for kommunalbestyrelsens beslutning, vedlægges til orientering. Boligselskabets udlejning efter fleksible udlejningskriterier omfatter 75 % af boligerne. De resterende 25 % af boligerne anviser Hvidovre Kommune. Fleksible udlejningskriterier Efter almenboliglovens 60 kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at ledige boliger i en afdeling skal udlejes efter særlige kriterier (fleksibel udlejning). Idet boligerne på Dybenskærvej først og fremmest henvender sig til borgere, som vil tage vare på boligen og dens omgivelser, vil kriterierne i det væsentlige blive formuleret således, at det er boligsøgende, som evner denne egenindsats, der vil kunne få en bolig. Det indstilles, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med Boligselskabet Friheden om følgende kriterier: 1. Børnefamilier med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af en høj grad af egenindsats (En tredjedel af boligerne), 2. Boligsøgende uden hjemmeboende børn, i beskæftigelse og med ønske om at bo i almene boliger præget af høj grad af egenindsats (En tredjedel af boligerne) 3. Boligsøgende med erfaring fra vedligeholdelse af bygninger, herunder seniorer over 55 år (En tredjedel af boligerne) Ved beskæftigelseskravet i pkt. 1 og 2 er der krav om minimum 30 timers beskæftigelse om ugen. Ved par der bor i Hvidovre Kommune skal minimum den ene part opfylde beskæftigelseskriteriet, og den anden part kan være førtidspensionist, efterlønner, pensionist, studerende eller handicappet. Ved par som tilflytter kommunen, skal begge opfylde beskæftigelseskravet. 14

16 Efter almenboliglovens 60, stk. 2, skal aftalen om fleksibel udlejning tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Beboerfortrinsret Det følger af 7 stk. 1, i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v., at der er fortrinsret til at overtage en almenbolig + bolig for lejere, der samtidig afgiver en bolig i en afdeling i boligorganisationen, dvs. Boligselskabet Friheden. Efter 1, stk. 7, i samme bekendtgørelse kan fortrinsretten dog fraviges, hvis boligerne udlejes efter fleksible udlejningskriterier, som det er tilfældet her. Det indstilles, at kommunalbestyrelsen indgår en aftale med Boligselskabet Friheden om, at der ikke er nogen beboerfortrinsret i forbindelse med 1. gangs udlejninger, og at der ved efterfølgende udlejninger er mulighed for, at op til 25 % af boligerne kan udlejes fortrinsvis til beboere, der i forvejen bor i en afdeling under Boligselskabet Friheden. Disse lejere skal opfylde de samme fleksible udlejningskriterier, som gælder for eksterne ansøgere, der er på venteliste til en bolig i afdelingen på Dybenskærvej. Kommunens anvisning Efter almenboliglovens 59 skal almene boligorganisationer stille indtil hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunen med henblik på kommunal anvisning. Hvidovre Kommune kan disponere over 25 % af boligerne til kommunal anvisning. Det indstilles, at boliganvisningen administreres efter de samme kriterier som de øvrige almenbolig + boliger, der administreres af Boligselskabet Friheden. Særligt vedrørende risikoen for lejetab for de boliger, som kommunen ikke kan anvise lejere til, har KAB, som administrerer boligselskabets udlejning, anført, at lejetabet kan begrænses. Kommunen skal således, hvis kommunen ændrer en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, ikke betale leje ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Hvis kommunen derfor inden for 5 dage returnerer boligen til KAB/boligselskabet, vil kommunen ikke komme til at hæfte for et lejetab, idet boligselskabet vil kunne leje boligen ud via boligselskabets venteliste. Hvis KAB heller ikke kan udleje boligerne efter de fastsatte kriterier, retter KAB henvendelse til kommunen for at drøfte dette med henblik på at finde en løsning, der falder inden for almenbolig+ konceptet. Der kan således blive tale om at lempe de fleksible udlejningskriterier, som i givet fald forinden vil blive forelagt kommunalbestyrelsen. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat af 6. oktober 2010 fra KAB. BILAG: 1 Åben KAB s notater af 6. oktober 2010 om udlejning /10 2 Åben Udlejning efter fleksible udlejningskriterier og anvisning 15

17 6. Aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab J.nr.: G01 Sagsnr.: 10/30672 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. at aftale om udlejning efter særlige kriterier i Hvidovre almennyttige Boligselskab fortsætter i en 4.årig periode SAGSFREMSTILLING Hver fjerde ledigblevne bolig udlejes efter Lov om almene boliger 59 stk. 1 og 2 i afdelingerne Bredalsparken og Grenhusene. Boligerne anvises af Hvidovre Kommune til borgere med et påtrængende og akut boligproblem. De resterende 75 % udlejes efter særlige sociale kriterier 60 i henhold til lov om almene boliger. Siden 2002 har Hvidovre Kommune og Hvidovre almennyttige Boligselskab indgået aftale om at give fortrinsret til boligtagere med 2 eller flere børn til 4 - og 5 - rums boliger i afdelingerne Grenhusene og Bredalsparken. Boligselskabet ønsker aftalen fornyet ved en 4 årig aftale frem til Fortrinsret skal fortsat gives til 1. Boligtagere med 2 eller flere børn til 4- og 5 rums boliger, samt til 2. par uden børn til 3 rums boliger. Boligselskabets formål med aftalen er, at forebygge boligsociale problemer samt ghettoisering og skabe balance mellem ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Bredalsparken omfatter 1288 familieboliger, hvoraf 234 er 4 rum og derover. Dertil kommer ældre- og ungdomsboliger. I lov om almene boliger 374 af 22/5/1996 affattes således: "For almene familieboliger, der ikke er omfattet af 59 stk. 1 eller 2, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. " Dog skal mindst hver 10. ledige familiebolig i afdelingens skal udlejes efter 51, stk pkt. 51. Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Samarbejdet mellem Boligområdet og boligselskabet fungerer fint, og der er ingen problemer omkring aftalen.. 16

18 7. Skema A godkendelse for almene Ældreboliger J.nr.: Ø40 Sagsnr.: 10/41500 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen at Skema A vedrørende opførelse af 24 almene ældreboliger godkendes at Hvidovre Kommune er indforstået med at yde 7 % grundkapitaludskud på i alt kr at Hvidovre Kommune godkender at beboerindskuddet andrager kr SAGSFREMSTILLING Den. 21. september 2010 modtog Hvidovre Kommune ansøgning fra DAB om godkendelse af skema A for byggeriet af 24 almene ældreboliger. DAB har tidligere ansøgt om forhåndsgodkendelse af projektets omfang og økonomi, hvilket blev tiltrådt på kommunalbestyrelsesmødet den 27. april Der er i Skema A ansøgningen ikke sket ændringer i byggeriets omfang og anskaffelsessum i forhold til forhåndsgodkendelsen. Det oplyses, at byggeriet vil følge de arkitektoniske og materialemæssige kendetegn fra den eksisterende bebyggelse Bredalsparken - dvs gult murværk, gule tagtegl og hvidmalede vindues- og dørpartier, i en park bebyggelse. Boligerne indrettes som almene ældreboliger uden servicearealer. I forhold til forhåndsgodkendelsen er tilslutningsudgifter flyttet til håndværkerudgifter for den del, der omfatter flytning af eksisterende transformerstation. Endvidere er huslejen blevet forhøjet fra de skitserede kr , til nu i skema A ansøgningen på kr /m² Stigningen begrundes med, at der i driftsbudgettet i skema A er medregnet andelen til fællesforbrug af vand, varme og elektricitetsforbrug. Disse udgifter var tidligere lagt sammen med de øvrige individuelle forbrugsudgifter og dermed ikke medregnet i huslejeudgiften. Endvidere var der behov for en justering af udregningerne over fordelingen af ejendomskatter mellem den gamle del af Bredalsparken og Bredalsparkens ældreboliger, idet man ved forhåndstilsagnet ikke havde taget højde for grundsalget. Dette betyder, at huslejen for de 24 ældreboliger vil stige fra kr. til kr. eksklusiv forbrugsafgifter. Såfremt ældreboligen bebos af en enlig, der ikke har andre indtægter eller formue, vil den ændrede husleje også betyde, at den pågældende vil være berettiget til at modtage boligydelse på kr. (i modsætning til kr.) hvorved netto-huslejen vil være på kr. eksklusiv forbrugsafgifter (i modsætning til kr ). Nærværende indstilling er under forudsætning af, at lokalplan og grundsalget for byggefeltet godkendes. 17

19 BILAG: 1 Åben regnskab.pdf /10 2 Åben tegning /10 3 Åben pdf /10 18

20 8. Borgerservicerapport 2009 J.nr.: P05 Sagsnr.: 10/32763 INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. at tage Borgerservicerapporten 2009 til efterretning SAGSFREMSTILLING Borgerservicecentret har igennem flere år udarbejdet en årlig rapport for at synliggøre udviklingen i de respektive fagområder, hvor der er borgerbetjening, herunder om borgernes henvendelsesmønster ændrer sig, det såkaldte kanalvalg. Rapporten for 2009 viser, at Borgerservicecentret har haft cirka personlige henvendelser. Det niveau har ligget konstant siden Der er et mindre fald i antallet af telefoniske henvendelser. En af forklaringerne kan være, at borgerne i stigende grad orienterer sig på nettet og udnytter selvbetjeningsløsninger i det omfang, det er muligt. De selvbetjeningsløsninger som borgerne anvender i stigende grad er E-sygesikring, hvor man kan foretage lægeskift, bestille nyt sygesikringsbevis og EU sygesikringsbevis. Flytteløsningen har været den mest succesfulde, hvor 117 % flere borgere har anvendt løsningen i 2009 i forhold til Rapporten er et godt grundlag for det videre arbejde med kanalstrategiens analyser. BILAG: 1 Åben Borgerservicerapport /10 19

21 9. Messen - fremtidig anvendelse J.nr.: Ø54 Sagsnr.: 10/32592 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Fraværende: Ingen. Centralforvaltningens indstilling anbefales til Kommunalbestyrelsen af grupperne A, F og V. Liste H og gruppe O afventer Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN Fraværende: Ingen. Susanne Brixum og Carsten Jelund deltog ikke i behandlingen af punktet. Sagen returneres til med henblik på fornyet behandling. INDSTILLING Centralforvaltningen indstiller til at anbefale over for Kommunalbestyrelsen, at det besluttes at indgå aftale med Hvidovre Produktionsskole om forpagtning af Messen i Avedørelejren til brug som kulturcafé at vedlagte udkast til forpagtningsaftale godkendes at borgmesteren bemyndiges til efter forvaltningens indstilling at beslutte et nyt navn til Messen SAGSFREMSTILLING Hidtidige forpagtningsforhold Siden ca har Messen været bortforpagtet til cafédrift. I den forløbne periode har der været 5 forskellige forpagtere. For alle 5 har det været svært at drive en god forretning i Messen. 3 af dem er gået konkurs, og senest er også Comeat taget under konkursbehandling. Ud fra de indhøstede erfaringer kan det konkluderes, at det er rigtig svært at drive en rentabel almindelig café i Messen. På trods af, at kommunen har udvist fleksibilitet og f.eks. i forhold til i hvert fald de seneste 2 forpagtere gradvis har nedsat kravene til åbningstid. Og på trods af, at det til tider har set rigtig lovende ud. Det kan endvidere konkluderes, at etablering og afslutning af forpagtningsforholdene har været ganske udgiftskrævende for kommunen. Det er vanskeligt at vurdere årsagen til de dårlige erfaringer. Men de næstseneste forpagtere havde Messen som én aktivitet blandt flere, og årsagen til firmaets konkurs kan have været forhold i forbindelse med finanskrisen. De seneste forpagtere havde udover cafédriften en omfattende cateringproduktion, og det er indtrykket, at firmaet var bedre til at lave mad end at styre en forretning, og at de bl.a. manglede sans for at holde driftsomkostningerne nede. F.eks. havde firmaet et eksorbitant stort el- og vandforbrug (som de dog aldrig betalte) Centralforvaltningen kan derfor ikke anbefale, at Messen igen forsøges bortforpagtet på samme vilkår som tidligere. Det bemærkes, at kommunen rent faktisk har modtaget tre tilbud på forpagtning. Disse vedlægges. Overvejelser om fremtidig anvendelse Dette har ført til, at Centralforvaltningen med inddragelse af Teknisk Forvaltning og Udvikling og 20

22 Kommunikation har overvejet den fremtidige anvendelse af Messen. På den baggrund skitseres nedenfor to løsningsmodeller. Den ene indebærer, at der indgås aftale med Hvidovre Produktionsskole om forpagtning af Messen til drift af café med kulturelle indslag og arrangementer. Den anden indebærer et salg af Messen. Avedørelejren er en højt profileret og prisbelønnet bydel, hvor kommunale aktiviteter, kreative erhverv, kultur og beboelse trives side om side. De kommunale aktører i Avedørelejren udgøres af Historiens Hus, Cirkusmuseet med ca besøgende om året, og vandrerhjemmet Belægningen med ca overnattende gæster om året. Endvidere er der (foruden Messen) de kommunale lokaler Fægtesalen, som bl.a. bruges til træning af unge artister, og Auditoriet og Værestedet med kursus- og foreningslokaler. Af private, kreative aktører er der bl.a. filmselskaberne i Filmbyen, andre kreative medievirksomheder, som ofte tiltrækker større erhvervsarrangementer, og filmvæksthuset Station Next, som tiltrækker unge og skoleklasser fra hele landet. Efter forvaltningernes opfattelse kan Messen med bygningens særpræg, kvalitet og funktioner og med den rette anvendelse være med til at profilere Avedørelejren og at understøtte oplevelsen af kvalitet, historie, kultur og kreativitet i området. Men den rette anvendelse kræver ikke mindst på baggrund af hidtidige dårlige erfaringer med bortforpagtning overvejelser og prioriteringer. Forvaltningerne har overvejet forskellige modeller, hvor Messen anvendes som kommunalt kulturhus eller til foreningsformål. I disse tilfælde vil kommunen imidlertid skulle bruge økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer til udvikling af projektet, markedsføring m.v. og vil have udgifter til den fremtidige drift af stedet. Endvidere vurderer Skole- og Kulturforvaltningen, at der ikke blandt kommunens foreningsliv vil være interesse i at involvere sig i drift af café, kulturhus eller lignende. Centralforvaltningen anbefaler derimod en løsningsmodel med inddragelse af Hvidovre Produktionsskole. Modellen og begrundelsen for anbefalingen beskrives nærmere nedenfor. Løsningsmodel med Hvidovre Produktionsskole Det har vist sig, at Hvidovre Produktionsskole (se næste afsnit om skolens forhold) er interesseret i at etablere en slags kultur-café i Messen. Der har derfor været afholdt møder med produktionsskolen for at afdække skolens tanker og ideer om en sådan drift. Skolen ønsker at stå for en daglig cafédrift, der kan betjene de kommunale og andre aktører i lejren, lejrens beboere og andre gæster. Samtidig ønskes caféen især på sigt brugt til kulturelle arrangementer, udstillinger, foredrag, mindre koncerter o.l. Det er vigtigt for skolen, at der i starten satses på at få en stabil cafédrift op at køre, og at de øvrige aktiviteter udvikles hen ad vejen. Det er således vigtigt, at der ikke haves urealistisk høje ambitioner fra starten, herunder om indtjeningen. Skolen har allerede haft kontakt med bl.a. de kommunale aktører i lejren og forestiller sig generelt at inddrage såvel disse som de private aktører ved udvikling af caféen og dens aktiviteter. Der henvises til vedlagte bilag, hvor produktionsskolens leder har beskrevet skolens ideer nærmere. Det bemærkes, at skolens leder har erfaringer og netværk fra mange år med arrangementer i teaterog musikbranchen. Erfaringer og netværk som han vil kunne trække på, når der skal planlægges kulturelle arrangementer. Det bemærkes endvidere, at produktionsskolen allerede har en ansat kok til at drive skolens køkken, hvor der laves mad m.v. til eleverne, og at skolen derfor allerede har erfaringer med et produktionskøkken. Skolen har endvidere tidligere drevet en café i Store Hus med frokost- og middagsmåltider. Hvidovre Produktionsskole 21

23 Hvidovre Produktionsskole er en selvejende institution ledet af en bestyrelse og en ansat forstander. Skolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion og på teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Skolens elever er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætning for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Skoleforløbet skal styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Eleverne optages på produktionsskolen efter henvisning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (typisk UU-Center Syd). Det kommunale engagement i forhold til produktionsskolen indebærer, at kommunalbestyrelsen har godkendt produktionsskolens vedtægter og yder grundtilskud til skolen på ca kr. om året. Endvidere har kommunalbestyrelsen udpeget to medlemmer (Pernille Falcon og Susanne Brixum) til bestyrelsen og udpeget to tilforordnede (Skole- og Kulturdirektør Erik Pedersen og afdelingschef i Arbejdsmarkedsforvaltningen Helga Jørgensen). Endvidere har produktionsskolen til huse i lokaler, som skolen lejer af kommunen. Pt. er ca. 100 elever optaget på skolen, men skolen ønsker at udvide sin optagekapacitet. Det er skolens vurdering på baggrund af et tæt samarbejde med UU-Center Syd, at der behov for plads til yderligere elever. Skolen ønsker derfor at udvide med yderligere lokaler og ser gode muligheder i et samarbejde med kommunen om brug af Messen. Undervisningen på skolen er værkstedsbaseret og omfatter bl.a. værkstederne køkken og sundhed, handel og kommunikation og service og håndværk. Så en praktisk cafédrift med dertil hørende køkken- og servicekundskaber, markedsføring, bygningsvedligeholdelse m.v. under ledelse af en eller flere kokke ansat af skolen og med inddragelse af andre relevante lærere, vil indgå fint i den forbindelse. Løsning med salg af Messen Salg af Messen vil som udgangspunkt skulle ske efter offentligt udbud. Og kommunen vil i den forbindelse være forpligtet til at sælge ejendommen til markedsprisen, dvs. den højest opnåelige pris. Kommunen kan i forbindelse med et salg fastsætte begrænsninger på, hvad ejendommen skal anvendes til. Af lokalplanen for Avedørelejren (lokalplan 430) fremgår, at ejendommen er udlagt til erhvervsformål, restaurant, café el.l. Lokalplanen sætter således begrænsninger for anvendelsen, der vil påvirke muligheden for at få ejendommen solgt og på en evt. salgspris. Den offentlige vurdering er pt. 8 mio. kr., og grundværdien er vurderet til knapt 1,5 mio. kr. Forud for et offentligt udbud vil det være hensigtsmæssigt at indhente en mæglervurdering. Der er indhentet pris på mæglervurdering fra EDC i Hvidovre og fra Sadolin og Albæk. Førstnævnte er en lokalkendt mægler, og sidstnævnte er erfarne inden for bl.a. vurdering af erhvervsejendomme (bruges f.eks. af Københavns Kommune). Prisen for en vurdering må forventes at være ca kr. + moms. Vurdering og anbefaling Løsningsmodellen med inddragelse af produktionsskolen vil efter forvaltningens opfattelse tilgodese et ønske om, at Messen kan have funktion som mødested og centrum for liv, aktiviteter og kultur i Avedørelejren. Og den vil tilgodese ønsket fra de kommunale aktørers side om mulighed for forplejning for besøgende i form af f.eks. morgenmad til Belægningens overnattende gæster og frokost og kaffe/kage til deltagere på kurser o.l. i kommunens kursuslokaler, og til Cirkusmuseets gæster. Det bemærkes, at Cirkusmuseet i forbindelse med mærkeordningen under Danske Turist Attraktioner er 22

24 blevet tildelt 3 attraktionsstjerner ( en attraktion på meget højt niveau på regionalt plan ). Efter museets opfattelse er den ene stjerne afhængig af, at der er mulighed for forplejning i tilknytning til museet. Museet er derfor særdeles interesseret i, at der fremover vil være cafédrift, der kan servicere dets besøgende. Modellen indebærer endvidere, at kommunen ikke har udgifter til driften af Messen, idet udgifterne dækkes af produktionsskolen. Det bemærkes, at størstedelen af produktionsskolens økonomiske midler ydes af staten og refunderes af kommunen ud fra et taxametersystem afhængig af antallet af elever. Det betyder, at skolen vil modtage yderligere midler, såfremt de bliver i stand til at optage flere elever. Og skolen forventer at kunne optage yderligere elever, hvis dens aktiviteter udvides med Messen. Samtidig forventes det, at skolen vil ansætte yderligere 3-4 personer, herunder evt. endnu en kok. Det bemærkes i den forbindelse, at den økonomiske risiko forbundet med at indgå aftale med skolen vurderes at være mindre end ved at indgå aftale med en mere konjunkturfølsom privat forpagter. De nærmere vilkår for forpagtningsforholdet skal fastsættes i en forpagtningsaftale. Et udkast til aftale vedlægges som bilag. Det foreslås, at aftalen gøres tidsbegrænset til 4 år. Derved vil aftalen og Produktionsskolens opfyldelse af aftalens forudsætninger efterfølgende kunne evalueres. Og der kan på denne baggrund træffes afgørelse om evt. forlængelse af aftalen. Det foreslås endvidere i aftalen at indsætte en bestemmelse om, at aftalen kan opsiges af kommunen i lejeperioden med 6 måneders varsel. Hvis aftalen ikke gøres tidsbegrænset, kan det blive ganske vanskeligt for kommunen efterfølgende at opsige aftalen, med mindre der er tale om misligholdelse. Det indstilles som nævnt, at udkastet til forpagtningsaftale godkendes, dog således, at der efterfølgende kan foretages mindre redaktionelle rettelser, hvis det viser sig fornødent. Det bemærkes, at det har vist sig, at betegnelsen Messen af historiske årsager ikke er helt korrekt. Dette sammenholdt med, at navnet Messen ikke nogen særlig ideel værdi knyttet til sig (som det f.eks. ville have været tilfældet, hvis der var tale om en gammel velrenommeret café) har gjort, at forvaltningen sammen med Produktionsskolen og Historiens Hus overvejer et nyt navn til caféen. Når et nyt navn er fundet og godkendt af borgmesteren, vil navnet blive indsat i aftalen, og kommunalbestyrelsen vil blive underrettet. Juridisk er der intet til hinder for, at kommunen udlejer Messen til Hvidovre Produktionsskole med henblik på drift af café med kulturelle arrangementer som led i skolens undervisningsaktiviteter. Lov om produktionsskoler indeholder en bred adgang til som kommune at yde støtte til produktionsskoler. Dette indebærer bl.a., at kommunen er friere stillet i forhold til at fastsætte skolens betaling/modydelser for lejen/forpagtningen af Messen. Loven giver endvidere mulighed for, at produktionsskolen driver cafévirksomhed og afsætter sine produkter på markedslignende vilkår. Habilitetsspørgsmål Susanne Brixum er medlem af produktionsskolens bestyrelse. Og i den anledning har hendes habilitet i forbindelse med sagens behandling i kommunalbestyrelsen været overvejet. Idet sagen drejer sig om indgåelse af en aftale af privatretlig karakter med produktionsskolen, findes hun inhabil ved sagens behandling. Det gælder uanset, at hun er udpeget af kommunalbestyrelsen til at varetage kommunens interesser i skolens bestyrelse, og uanset at hun ikke deltog ved skolens bestyrelsesmøde, hvor indgåelse af en aftale med kommunen blev behandlet. Der vil kunne indkaldes stedfortræder for Susanne Brixum under kommunalbestyrelsens behandling af sagen. 23

25 Samme forhold gjaldt for Pernille Falcon forud for hendes udtræden af kommunalbestyrelsen og vil derfor også gælde for det medlem af kommunalbestyrelsen, der erstatter hende i produktionsskolens bestyrelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De tidligere forpagtere Comeat ApS forlod Messens køkkenfaciliteter i dårlig stand, og en del af kommunens køkkeninventar er ikke længere til stede. Krav rejst mod Comeat ApS har ikke efterfølgende kunnet dækkes af firmaets konkursbo. Der må derfor påregnes udgifter til grundrengøring, en vis mængde istandsættelse og indkøb af en del køkkenudstyr i forbindelse med produktionsskolens overtagelse af Messen. Beløbene forventes at være i størrelsesordenen kr. for rengøring og istandsættelse og ca for indkøb af udstyr svarende til det udstyr, der har været stillet til rådighed for de tidligere forpagtere. Det er fastsat i udkastet til forpagtningsaftale, hvilke udgifter, der skal betales af skolen. I udkastet er det fastsat, at skolen betaler for driften af caféen og bl.a. den indvendige vedligeholdelse af bygningen. Det er endvidere fastsat, at der betales en forpagtningsafgift til bortforpagteren svarende til 5 % af det, som forpagterens omsætning ekskl. moms overstiger en million kr. pr. kalenderår. Det bemærkes, at skolens ønske har været, at der fra starten højst fastsættes en lav forpagtningsafgift, men at afgiften vil kunne justeres efterfølgende ud fra en vurdering af skolens økonomiske forudsætninger, herunder indtægterne fra cafévirksomheden. Dette ud fra en betragtning om, at det er vigtigt for hele projektets virkeliggørelse, at caféens drift i første omgang konsolideres, og at aktiviteterne efterfølgende udvides. Den nævnte model med forpagtningsafgift af en omsætning over et vist beløb tilgodeser hensynet til skolen og sikrer samtidig kommunen en stigende indtjening, hvis det går godt økonomisk for caféen. En lignende model er en del af aftalen med flere af kommunens andre forpagtere, f.eks. forpagteren i HBC Hallen. En udvidelse af produktionsskolens kapacitet, således at den kan optage flere elever, har ingen betydning for det af kommunen ydede grundtilskud (på ca kr. pr. år) til skolen. Imidlertid vil yderligere elever udløse yderligere bidrag pr. elev, der er borger i Hvidovre Kommune. Bidraget udgør for elever under 18 år kr. pr. år og for elever over 18 år kr. pr. år (begge beløb i 2009-niveau, idet niveauet for 2010 er ikke fastsat endnu). Disse bidrag udgør ikke nødvendigvis en ekstraudgift for kommunen, idet de yderligere elever ellers ofte vil blive anvist plads på en anden produktionsskole, og at kommunen dermed ellers ville skulle betale bidrag hertil. Det bemærkes, at ca. 50 % af skolens elever bor i Hvidovre Kommune. PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER - SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER - MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER - ANDRE KONSEKVENSER 24

26 - BILAG: 1 Åben Udkast til forpagtningsaftale /10 2 Åben Arbejdspapir fra Martin Taarup /10 3 Åben 3 tilbud på forpagtning /10 Notat som supplement til mødeark, Messen fremtidig anvendelse eftersendes. 25

27 10. Oversigt vedrørende det specialiserede sociale område 3. kvartal 2010 J.nr.: G12 Sagsnr.: 10/601 INDSTILLING Social- og Sundhedsforvaltningen, Arbejdsmarkedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til og Kommunalbestyrelsen 1. at tage oversigten for 3. kvartal 2010 vedrørende det specialiserede sociale område, til efterretning SAGSFREMSTILLING Baggrund I forbindelse med regeringens og KL"s indgåelse af kommuneaftalen for 2010 blev det aftalt, at den relativt store udgiftsvækst på det specialiserede sociale område skulle bremses. Regeringen og KL er blevet enige om, at kommunalbestyrelserne fra og med 2010 hvert kvartal skal modtage en økonomisk oversigt over udviklingen på det specialiserede sociale område med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne. Det specialiserede sociale område er opdelt i henholdsvis "Udsatte børn og unge", "Udsatte voksne og handicappede" og "Pleje og omsorg". Denne orientering følger Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til indhold. Regeringen og KL har besluttet, at der i oversigten skal indgå udgiftsposter som traditionelt opfattes som en del af ældreområdet. Det drejer sig f.eks. om udgifter til plejehjem og beskyttede boliger. Udsatte børn og unge Udgifterne til de udsatte børn og unge anvendes til forebyggende foranstaltninger samt døgnanbringelser af børn og unge. Døgnanbringelserne omfatter familiepleje, kost- og efterskoler, hybel/eget værelse, socialpædagogiske opholdssteder samt døgninstitutioner. Med forebyggende foranstaltninger er hensigten en tidlig og sammenhængende forebyggende indsats for at støtte børn, unge og deres familier, så begyndende problemer hos barnet eller de unge så vidt muligt kan afhjælpes i familien eller i det nære miljø. Hvidovre Kommune benytter i stort omfang egne interne forebyggende foranstaltninger. Udsatte børn og unge Funktion/gruppering Oprindeligt budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Forventet mer/ mindreforbrug ,24 33,29 33,29 0,00 Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud ,21 70,01 75,33-5,32 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge ,84 33,94 33,94 0,00 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge ,48 35,38 35,38 0,00 Døgninstitutioner for børn og unge ,57 2,57 2,57 0,00 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Total 175,35 175,19 180,51-5,32 Tabellen viser, at Social- og Sundhedsforvaltningen forventer merudgifter på godt 5 mio. kr. på området for udsatte børn og unge, samt handicappede børn. Som afrapporteret i Social- og Sundhedsforvaltningens Økonomirapportering pr. 31. marts 2010, skyldes merudgifterne bl.a., at priserne på de anvendte tilbud på både anbringelses- og handicapområdet, er steget mere end forudsat i forbindelse med budgetlægningen. 26

28 Hovedparten af udgifterne til særlige dag- og klubtilbud til børn og unge (funktion ) administreres af Skole- og Kulturforvaltningen. Skole- og Kulturforvaltningen forventer at holde budgettet i Udsatte voksne og handicappede Udsatte voksne og handicappede omfatter bl.a. pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, hjælpemidler, rådgivning, alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling, botilbud samt aktivitets- og samværstilbud. Funktion/gruppering Oprindeligt budget 2010 Udsatte voksne og handicappede Forventet Forventet Korrigeret regnskab mer/ budget mindreforbrug , grp. 002 og ,14 19,13 18,63 0,50 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede , grp ,02 16,97 17,21-0,24 Forebyggende indsats for ældre og handicappede , grp , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og 008 og 091 7,42 7,61 7,61 0,00 befordring ,79 4,78 4,78 0,00 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,22 3,21 3,16 0,05 Botilbud til personer med særlige sociale problemer ,63 3,63 4,56-0,93 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholdskadede ,39 9,39 10,14-0,75 Behandling af stofmisbrugere ,65 93,25 104,17-13,92 Botilbud for længerevarende ophold ,13 44,82 45,72-0,90 Botilbud til midlertidige ophold ,73 2,99 2,99 0,00 Kontaktperson- og ledsagerordning ,04 9,04 8,42 0,62 Beskyttet beskæftigelse ,78 23,79 23,85-0,07 Aktivitet- og samværstilbud Total 247,92 238,59 251,24-15,64 Som det fremgår af tabellen, så forventer forvaltningerne, at der samlet set vil være et merforbrug vedrørende udsatte voksne og handicappede på knapt 16 mio. kr. Merudgifter kan bl.a. henføres til: Stigende takster på botilbud til voksne handicappede Flere borgere, som har ophold på andre kommuners institutioner/ botilbud tilbydes nu dagtilbud i form af fx beskyttet beskæftigelse Merudgifter til alkoholbehandling primært på tilbuddet Lænken. Merudgifter på Arbejdsmarkedsforvaltningens område udgør 1,9 mio. kr., hvilket skyldes flere sager siden sidste afrapportering. 27

29 Pleje og omsorg Pleje og omsorg inkluderer bl.a. pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.m. Oprindeligt budget 2010 Korrigeret budget 2010 Pleje og omsorg Forventet Forventet regnskab mer/ 2010 mindreforbrug Funktion/gruppering , (ex. grp. 002 og 003) 344,62 358,86 334,80 24,05 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (ex. grp. 003) 9,06 8,81 8,81 0,00 Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,91-1,79-1,79 0,00 Plejehjem og beskyttede boliger (ex. grp , 008 og 091) 20,81 20,38 20,38 0, ,94 1,94 1,94 0,00 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem Total 380,34 388,20 364,15 24,05 Som det ses i tabellen, så forventer forvaltningen samlet set mindreudgifter på 24 mio. kr. til pleje og omsorg. Mindreudgiften dækker blandt andet over en forventet mindreudgift til køb og salg af plejehjemspladser. En stor del skyldes, at flere beboere på kommunens plejehjem kommer fra andre kommuner, hvorved kommunen får flere indtægter fra salg af disse pladser. Hertil kommer, at en del borgere, som bor på andre kommuners plejehjem er faldet bort. Desuden forventes mindreudgifter til hjemmehjælp som følge af et fald i antallet af visiterede timer. De samlede forventninger Samlet set forventer Social- og Sundhedsforvaltningen, Skole- og Kulturforvaltningen samt Arbejdsmarkedsforvaltningen således, at budgettet for 2010 udviser et overskud i størrelsesordnen 3 mio. kr. Dette skyldes dog udelukkende, at Hvidovre Kommune får højere statsrefusion for særligt dyre enkeltsager end forventet, samt mindreforbrug inden for pleje og omsorgsområdet (primært ældreområdet). 28

30 11. Månedlig økonomirapportering på specialområdet - august 2010 J.nr.: S00 Sagsnr.: 10/37176 BESLUTNING I SKOLEUDVALGET DEN Fraværende: Mette Dencker 1. Taget til efterretning INDSTILLING Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget og 1. at tage økonomirapportering på specialområdet pr. 31. august 2010 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Det er tidligere politisk vedtaget, at der skal udarbejdes en månedlig økonomiopfølgning vedrørende specialområdet. På baggrund af forbruget pr. 31. august 2010 samt viden og skøn over fremtidige udgifter og indtægter forventer forvaltningen, at regnskabsresultatet vil vise en mindreudgift på ca. 7,6 mio.kr. Finansiering af Skole- og Kulturforvaltningens andel af reduktion af servicerammen på ca. 1,4 mio.kr. finansieres af den forventede mindreudgift som dermed reduceres til 6,2 mio. kr. ØKONOMISKE KONSEKVENSER - PERSONALEMÆSSIGE KONSEKVENSER - SUNDHEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER - MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER - ANDRE KONSEKVENSER - BILAG: 1 Åben Budgetopfølgning vedrørende specialområdet pr /10 29