Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk)

Transkript

1 Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker 6 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiklærer 8 4 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 10 5 Indledning 12 6 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bacheloruddannelsen Præsentation af kandidatuddannelsen til musiker Præsentation af kandidatuddannelsen til musiklærer Præsentation af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 30 7 Vurdering af de enkelte kriterier 35

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bachelor i musik (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen har løbende kontakt med de eksterne interessenter, bl.a. gennem ledelsens møder med aftagerpanelet og med de dimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens kontakt til aftagere og dimittender kan bidrage med viden om uddannelsens relevans. Uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) 4

7 Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 7 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 6 giver en præsentation af uddannelsen. 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 6

9 selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle kanaler, og fordi uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende, formaliseret kontakt til sine dimittender. Rapportens indhold I rapportens kapitel 7 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 6 giver en præsentation af uddannelsen. 7

10 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiklærer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musiklærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På grundlag dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 8

12 4 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 10

14 5 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bacheloruddannelse i musik (musiker, rytmisk) og de eksisterende uddannelserne til cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Rytmisk Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 12

15 Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: John Pål Inderberg, cand.mag. i musik, pædagogik og tysk fra Universitetet i Trondheim, private studier i improvisation og saxofon i Lund, London, New York og Paris. Professor i jazzsaxofon og improvisation på Institutt for musikk ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Censor ved bachelor- og mastereksamener ved universiteter i Norge. Underviser ved nordiske universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner og foredragsholder ved festivaler og internationale konferencer. Tidligere timelærer, højskolelærer og højskolelektor ved Trøndelag Musikkonservatorium og førsteamanuensis ved NTNU. Driver omfattende koncertvirksomhed nationalt og internationalt med talrige musikudgivelser og solistopgaver. Har erfaring med organisationsarbejde, bl.a. som leder af Norsk Kulturråds musikkutvalg. Erik Kaltoft, pianist, musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Censor ved optagelsesprøver til bachelor- og kandidatuddannelser og solistklasser ved de danske musikkonservatorier. Kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta. Tidligere professor med særligt fokus på ny musik ved Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole). Har haft administrativt og kunstnerisk ansvar for en studieretning og har erfaring med soloundervisning, repetition og kammermusikundervisning. Tidligere docent ved Det Jyske Musikkonservatorium, primært inden for sangfaggruppen, men også inden for undervisning af klaverstuderende. Har optrådt som dommer i talent- og kammermusikkonkurrencer og turneret i bl.a. Kina, Japan og flere europæiske lande. Christine Liebman Haahr, studerende på kandidatuddannelsen til rytmisk ensemblemusiker med sang som hovedfag på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Sanger og sangskriver i eget projekt og sanglærer på Esbjerg Kulturskole. Medlem af studienævnet og aktiv i De Studerendes Råd. Tidligere medlem af Skolerådet, som blev oprettet i forbindelse med fusionen af Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium. Asbjørn Keiding, pianist og musiklærer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i oplevelsesledelse fra Roskilde Universitet, private studier i New York, Paris og Rom. Skoleleder for Køge Musikskole, MGK Sjælland, Køge Teaterskole og Stevns Musikskole med ansvar for bl.a. den strategiske ledelse, herunder kunstnerisk og pædagogisk udvikling af institutionerne. Tidligere skoleleder for Gladsaxe Musik- og Billedskole. Medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstråd, medlem af Københavns Musikudvalg og medlem af bestyrelsen i Musik & Ungdom (JMI DK). Har erfaring som freelancemusiker med koncertvirksomhed i Europa og USA og har deltaget i ensemblesamarbejde med musikere fra den danske musikscene. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Grith Zickert fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel 13

16 Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 14

17 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 15

18 6 Oplysninger om uddannelserne 6.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bacheloruddannelsen i musik og kandidatuddannelserne til musiker, musiklærer og musik-og bevægelseslærer på denne adresse: Rytmisk Musikkonservatorium Leo Mathisens Vej 1, Holmen 1437 København K Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) er en statslig uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. RMC har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 med ændringslov nr af 16. december 2009), sammen med de øvrige musikkonservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Rytmisk Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Rytmisk Musikkonservatorium udbyder uddannelse samt bedriver forskning og udviklingsarbejde inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Konservatoriet udbyder bachelor-, kandidat- samt solistuddannelser og uddanner musikere, sangskrivere, lydteknikere og music managers. Uddannelse, pædagogisk og kunstnerisk udvikling og forskning varetages af 27 fastansatte lærere, som sammen med et større antal kursuslærere rekrutteres blandt de mest fremtrædende navne på den danske og internationale musikscene. Dertil kommer 20 fastansatte teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Konservatoriet ligger på Holmen i København midt i en kunstnerisk uddannelsescampus sammen med Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 6.2 Præsentation af bacheloruddannelsen Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bacheloruddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Bacheloruddannelsen i musik har fokus på udviklingen af det unikke i den enkelte studerendes talent samt på det skabende som den primære drivkraft for den rytmiske samtidsmusiker. 16

19 Bacheloruddannelsen har til formål at kvalificere til et virke som skabende, udøvende musiker, der også har kvalifikationer som underviser i musik. Uddannelsen giver desuden grundlag for videre studier på en kandidatuddannelse. De færdiguddannede bachelorer finder oftest beskæftigelse som freelance musikere i bandsammenhænge samt inden for tv, radio, teater, film mv. Som undervisere vil de færdiguddannede bachelorer typisk finde beskæftigelse på musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), efterskoler, aftenskoler, højskoler mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2011/12. I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et værdigrundlag, som udtrykker uddannelsens profil på en lidt anden måde end den, der er udtrykt i uddannelsens mål for læringsudbytte: Vi oplever rytmisk samtidsmusik som en aktuel og nødvendig musik, der drømmes, skabes, spilles og opleves i dag på spillesteder, på teatre, på skoler og de mange andre steder, hvor vi i vores kultur kan samles omkring musikalske oplevelser. Det handler for os om at skabe og fortælle musik og musikoplevelser i vores tid, her og nu, og vi forventer et nærvær og en brændende aktualitet af den musikalsk skabende virksomhed og pædagogiske praksis på Rytmisk Musikkonservatorium. Det er vores mål med bacheloruddannelsen i rytmisk samtidsmusik, at vi udvikler unikke stemmer i musikken, der kan berøre, berige og provokere. Vi udvikler os alle, hver især, sammen med hinanden. Vores uddannelsesmiljø er nysgerrigt og opsøgende og vi mener, at det er afgørende, at vi både kan opleve dybt og tænke og tale rigtigt om vores musik, vores pædagogik og de oplevelser, som vi er en del af. Vi ønsker i dagligdagen på Rytmisk Musikkonservatorium at skabe en levende og vedkommende praksis, såvel sammen i vores mange netværk som individuelt i vores øvning og skaberværk hver især.. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Bacheloruddannelsen blev i sin nuværende form igangsat i august 2011 som et resultat af RMC, BMus M 5 en omlægning af de tre bacheloruddannelser Musiker, Musiklærer, samt Musik- og bevægelseslærer, som blev sammenlagt til en fælles musikerbacheloruddannelse. Omlægningen blev gennemført efter et udviklingsarbejde, som involverede en lang række relevante aktører både interne og eksterne. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning fremgår af fig. 1 nedenfor. Bacheloruddannelsen har i sin opbygning sit primære fokus på at udvikle den studerende som skabende og udøvende kunstner (Fig. 1; gul pil). Desuden tilegner den studerende sig en række grundlæggende undervisningsmæssige kvalifikationer på et kunstnerisk grundlag (Fig. 1; grøn pil). 17

20 Fig. 1 Uddannelsens opbygning Centralt i uddannelsen står de kunstneriske og undervisningsmæssige projekter, som udvikles og gennemføres under uddannelsen. Strukturelt og indholdsmæssigt retter alle øvrige uddannelsesaktiviteter sig mod disse centrale projekter. Uddannelsens fagområder fremgår af figur 2 nedenfor: Fig. 2 Uddannelsens fagområder Uddannelsens centrale fagområder Bacheloruddannelsens centrale fagområder udgøres af fagene Kunstnerisk virksomhed og Undervisningsvirksomhed. Faget Kunstnerisk Virksomhed udgør uddannelsens centrale faglige rum, hvor den studerende i en proces- og produktorienteret praksis udvikler et selvstændigt, kunstnerisk udtryk som skabende og udøvende musiker. Det faglige forløb består af såvel individuelt som fælles styrede projekter og rummer et centralt element af refleksion. Inden for faget Undervisningsvirksomhed arbejder den studerende i en vekslen mellem praksis og refleksion med at udvikle en musikundervisningspraksis baseret på den studerendes kunstneriske og skabende profil. I arbejdet med faget tages den studerendes samlede faglige færdigheder, viden og kompetencer i anvendelse i såvel udmeldte som selvdefinerede projekter i en aftalt faglig progression. 18

21 Bachelorprojektet udgør uddannelsens afsluttende projekt, hvor den studerende selvstændigt udvikler og gennemfører et større projekt. I bachelorprojektet fordyber den studerende sig i et emne, som fagligt ligger inden for fagene Kunstnerisk Virksomhed, Undervisningsvirksomhed eller en kombination af disse. I arbejdet med bachelorprojektet tages den studerendes samlede faglige færdigheder, viden og kompetencer i anvendelse. Den studerende får bl.a. gennem bachelorprojektet mulighed for individuelt at tone sin uddannelse, og projektet kan dermed være retningsgivende i forhold til den studerendes fremtidige karriere- og uddannelsesvalg. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 92 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal ansøgere og optagne i 2011 vedrører bacheloruddannelsen i musik, som blev startet op i sin nuværende form i august Antallet for 2010 og 2009 vedrører de tidligere bacheloruddannelser Musiker, Musiklærer samt Musik- og bevægelseslærer. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. Ved sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen lægger RMC vægt på, at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at få et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Da bacheloruddannelsen er igangsat i sin nuværende form i august 2011, har der endnu ikke været behov for væsentlige ændringer. Tilrettelæggelsesmæssige rammer Samtidig med igangsætningen af bacheloruddannelsen gennemførte konservatoriet en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, som er gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. 19

22 Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rigeligt rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på bacheloruddannelsen. Den fælles tilrettelæggelsesramme består af en fælles årsplan, en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. Faglig organisation I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Andre forhold Bacheloruddannelsen er i sin nuværende form igangsat i august Ved besvarelsen af en del af de spørgsmål, hvor der henvises til statistisk materiale og større undersøgelser, bliver der henvist til materiale mv., som har haft bacheloruddannelserne Musiker, Musiklærer, samt Musik- og bevægelseslærer som genstand. I det følgende vil det ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål fremgå, hvilken version af uddannelsen materialet omhandler. Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for bacheloruddannelsen i musik: Ved afslutningen af bacheloruddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Færdigheder Den studerende skal være i stand til at skabe, udøve og formidle et selvstændigt kunstnerisk udtryk; være i stand til at udvikle og udøve kunstnerisk baseret undervisning; besidde musikalske, instrumentale/vokale og øvrige faglige færdigheder, der udvikler og understøtter den studerendes kunstneriske såvel som undervisningsmæssige profil; være i stand til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter, selvstændigt og i samarbejde med andre; være i stand til at indgå i kollektive kunstneriske og undervisningsmæssige processer; kunne vurdere kunstneriske, formidlingsmæssige og undervisningsmæssige udfordringer samt begrunde og vælge kvalificerede, kreative udtryk og løsninger; kunne anvende og relatere viden om aktuelle kulturelle strømninger og musiklivets vilkår i forhold til egen, professionel praksis. Viden Den studerende skal have viden om praksisser og metoder inden for kunstnerisk virksomhed; have viden om musikalske elementer, strukturer og sammenhænge; have kendskab til centrale begreber og teorier inden for pædagogik og læring samt til praksisser inden for undervisningsvirksomhed; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet; have indsigt i aktuelle kulturelle strømninger og musiklivet og de vilkår, der gælder for et professionelt virke; være i stand til at begrunde og reflektere over egen praksis. 20

23 Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i uddannelses eller arbejdssammenhænge; selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og netværk; kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt kunne tilegne sig ny viden og færdigheder. 6.3 Præsentation af kandidatuddannelsen til musiker Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af kandidatuddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Kandidatuddannelsen har et særligt fokus på projektbaseret kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kvalificerer den studerende som udøvende og skabende musiker; dels som solist, dels som ensemble- eller sessionmusiker. På kandidatuddannelsens lægges der vægt på fordybelse og specialisering inden for selvvalgte områder med henblik på at styrke den studerendes individuelle kunstneriske kvalifikationer og kompetencer. Uddannelsen er i vidt omfang projektbaseret, det vil sige tilrettelagt som selvstændigt projektarbejde, hvor den studerende inden for fastlagte rammekrav og på baggrund af individuel, faglig vejledning selv tilrettelægger de faglige forløb. Uddannelsen retter sig mod ansøgere der satser på en karriere som udøvende musikere. De færdige kandidater finder oftest beskæftigelse som freelance-musikere i bandsammenhæng samt inden for tv, radio, teater, film mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2007/2008 som konsekvens af indførelse af bachelor-kandidat-uddannelsesstrukturen i I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et uddannelsesparadigme som udtrykker uddannelsens profil spejlet i det på daværende tidspunkt gældende bachelorparadigme. (NB: Formuleret før indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for videregående, kunstneriske uddannelser i 2009, hvor alle uddannelsesmål i henhold til Bologna-aftalen formuleredes som kompetencemål): Følgende billede tegner sig: BA-uddannelsen udgør grunduddannelsen, som skal sikre den studerendes grundlæggende faglige og personlige kompetencer og som skal give den studerende grundlag for videre studier på KA; KA-uddannelsen udgør studier på videregående niveau, hvor der skal lægges vægt på fordybelse med en deraf følgende langt større vægt på innovation/individuelt særpræg/personlig farvning = den enkelte studerendes individuelle profil; KA-uddannelsen skal derfor kunne tilbyde øgede individuelle valgmuligheder og der målægges vægt på den studerendes egen motivation som drivkraft for læringsforløbet samt på den studerendes eget ansvar for de valg, som hun træffer i uddannelsesforløbet. For at kunne honorere kravene til KA-uddannelsen tegner et nyt uddannelses/læringsparadigme sig: Alle uddannelsesforløb er ikke ens; Kompetencemålene for uddannelserne vil i højere grad skulle tjene som pejlemærker for læringsforløbet; 21

24 Fokus på det, den studerende lærer i stedet for på det, læreren underviser i; Den studerendes valgkompetence skal udvikles være i stand til ud fra refleksion/ analyse at kunne vælge, begrunde og fastholde personlige mål; Læreren er i langt højere grad vejleder og har ansvar for den studerendes læringsansvar ; Øget vægt på vejledning i uddannelsesforløbet. Dette paradigme var styrende for udviklingen af uddannelsens form og indhold. Uddannelsen omfatter siden august 2010 en særlig specialiseringsmulighed, European Jazz Master (Eujam), som er et joint study programme, som gennemføres i samarbejde med konservatorierne i Berlin, Amsterdam, Trondheim og Paris. Eujam - uddannelsen gennemføres inden for Musikeruddannelsens studieordningsmæssige rammer, konstitueres blandt andet ved indbyggede, tværnationale studieelementer og stiller visse særlige krav til de studerende (blandt andet sprogfærdighed). Hvor længe uddannelsen har eksisteret Uddannelsen blev igangsat august 2007 i forbindelse med implementeringen af bachelorkandidatuddannelsesstrukturen og som en fortsættelse af det udviklingsarbejde, der lå forud for igangsættelse af bacheloruddannelsen i Udviklingsarbejdet foregik inden for rammerne af den daværende faglige organisation og involverede de fleste lærere samt grupper af studerende, som blev inddraget på forskellige tidspunkter i forløbet. Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er todelt, hvor de studerende på det 1. studieår inden for en række fagområder udvikler og opbygger relevante færdigheder, viden og kompetencer for så på uddannelsens 2. studieår at fokusere på to hovedprojekter inden for det skabende, udøvende område (Koncertprojekt) og inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed (Kandidatprojekt). Med undtagelse af visse kursusfag er alle faglige forløb projektbaserede, hvor den studerende inden for visse rammekrav i dialog med vejledere selv formulerer mål og indhold for projekterne. Alle fag er obligatoriske, men med udstrakt valgmulighed og dermed mulighed for den studerende for faglig fordybelse og udvikling af egen faglig profil. Studieplanen for uddannelsen kan ses i nedenstående oversigt: 1. år 2. år ECTS pr. fag FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem. Hovedinstrument 5,5 5,5 11 Sammenspil (SAM) 5,5 5,5 11 Koncertprojekt Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kandidatprojekt Valgfag KUKU-BRAN ECTS i alt Strukturelt kan uddannelseselementerne anskues i tre områder: 1 Det skabende, udøvende område, hvor Hovedinstrument og Sammenspil på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Koncertprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede skabende, udøvende kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 22

25 2 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvor faget Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Kandidatprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede, faglige kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 3 På uddannelsens 1. studieår udvikler den studerende inden for fagområderne Valgfag og Kunst og Kultur/Branchekendskab faglige færdigheder, viden og kompetencer, der understøtter uddannelsens væsentlige fagområder (1. og 2.) Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens væsentligste fagområder er sammenspil, hovedinstrument og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Uddannelsen afsluttes med to hovedprojekter inden for såvel det udøvende område (koncertprojekt) som kunstnerisk udviklingsvirksomhed (kandidatprojekt), som er selvdefinerede inden for fastlagte rammekrav; de to hovedprojekter udgør studieplanen på uddannelsens 2. studieår. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 25 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. RMC lægger i sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen vægt på at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Uddannelsen har i det væsentlige, hvad angår form og indhold, vist sig bæredygtig fra igangsættelsen i 2007 og til nu. Uddannelsens studieordning er, hvad angår uddannelsesmål samt visse formelle forhold, for eksempel regler for bedømmelse, siden 2007 blevet ændret nogle gange, blandt andet i forbindelse 23

Vis mere