CVR-nr / CELF Årsrapport 2014

Transkript

1 CVR-nr / CELF Årsrapport 2014

2 Indhold 1. Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Præsentation af institutionen Årets økonomiske resultat Årets faglige resultater Hoved- & nøgletal Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Forventninger til det kommende år Målrapportering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter Særlige specifikationer Påtegning af det samlede regnskab Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Den uafhængige revisors påtegning

3 1. Ledelsesberetning 1.1. Institutionsoplysninger CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Kringelborg Allé Nykøbing F Telefon Internet adresse: celf@celf.dk Bestyrelsen Niels Henriksen, formand Klaus Nørholm Jørgensen, næstformand Jørgen Stub Petersen Søren Christensen Claus Ebbe Dennis Fridthjof Steen Koch Rasmussen Linnéa Treschow Peter Madsen Janne Hansen Medarbejderrepræsentant med stemmeret Kent W. Nielsen Medarbejderrepræsentant uden stemmeret Derek Curry Elevrepræsentant med stemmeret Emma Z. Larsen 2

4 Elevrepræsentant uden stemmeret Emma Klinke Daglig ledelse Adm. direktør Michael Bang. Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 1.2. Præsentation af institutionen Mission: At udvikle og gennemføre uddannelse til gavn for den enkelte, erhvervslivet og samfundet Skolen har som opgave gennem erhvervsrettede uddannelser, kurser og andre formidlingsaktiviteter til unge og voksne at medvirke til, at de kan begå sig på et globaliseret arbejdsmarked, der stiller krav om såvel faglige som personlige kompetencer, kreativitet, nytænkning og omstillingsparathed. Skolen ønsker herigennem at spille en aktiv og initierende rolle i erhvervs- og samfundsudviklingen i lokalsamfundet. Vision: At have tilfredse kunder og medarbejdere samt orden i økonomien Skolen vil løbende udvikle og tilbyde uddannelser og andre serviceydelser på et højt pædagogisk og fagligt niveau, og som tilgodeser ønsker og behov fra såvel uddannelsessøgende, videregående aftagerinstitutioner som erhvervsliv. Skolen har den ambition at være det naturlige sted for uddannelsessøgende og erhvervsliv at henvende sig i alle uddannelsesrelaterede forhold og at fremstå som en troværdig samarbejdspartner. Det være sig på det lokale, regionale eller nationale marked, og i forhold til aktiviteter hvor skolen har særlige kompetencer - også på det internationale marked. Skolen ønsker desuden at være kendt for et godt og attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, hvor både de uddannelsessøgende og medarbejderne trives. En forudsætning for at kunne realisere disse ambitioner er, at skolen har en sund økonomi med en effektiv anvendelse af ressourcerne, således at skolen har den nødvendige frihed til at kunne foretage investeringer i udviklingsprojekter. Opgaver Institutionens formål er at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til niveauet for korte videregående uddannelser, efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Institutionen har tillige til formål at gennemføre rådgivning og andre ydelser med tilknytning til uddannelsesvirksomheden efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed, f.eks. systemeksport og medvirken ved uddannelsesplanlægning i virksomheder. Institutionen kan udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede foranstaltninger. Skolen driver kostafdeling i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse. 3

5 1.3. Årets økonomiske resultat Skolens resultat for 2014 udviser et driftsresultat på t.kr. mod budgetteret t.kr. eller en positiv afvigelse på 715 t.kr. Dette resultat er realiseret gennem positive afvigelser på afskrivninger og finansielle poster, medens driften viser negativ budgetafvigelse, hvilket især skyldes især negativ budgetafvigelse på aktivitetsniveauet og dermed indtægterne. Det er ikke lykkedes at tilpasse omkostningsniveauet til det lavere aktivitetsniveau. Omfanget af uddannelsesaktiviteterne var årselever på uddannelserne og 110 skolehjemsårselever. De tilsvarende tal for 2013 var henholdsvis og 119. Nedgangen i antal årselever har været medvirkende årsag til nedgangen i skolens indtægter fra t.kr. i 2013 til t.kr. i 2014 eller med t.kr. Indtægterne på undervisningsområderne er faldet med t.kr., hvilket er mere end faldet i årselevaktiviteten indicerer. Dette skyldes en forskydning i aktiviteten fra årselever med høj indtægt pr. årselev til aktiviteter med lavere indtægt pr. årselev. Det resterende fald i indtægter i forhold til 2013 kan især henføres til bortfaldet af udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet i De samlede løn- og driftsomkostninger androg i t.kr., hvilket er et fald i forhold til 2013 på t.kr. Kontante driftsomkostninger samt afskrivninger faldt med tilsammen t.kr., medens lønomkostningerne steg med t.kr. Antallet af ansatte målt i årsværk androg i mod 406 i Udviklingen i årselever og årsværk har siden 2010 været således: Årselever Årsværk, lærere Årsværk, øvrige Årsværk, i alt Årselever pr. lærerårsværk 9,79 10,11 10,46 10,05 9,69 Årselever pr. øvrige årsværk 20,96 21,21 22,36 23,09 24,31 Årselever pr. årsværk i alt 6,67 6,85 7,13 7,00 6,93 Skolen gik, jf. årets pengestrømsanalyse, ud af 2014 med en forbedring i likviditeten på t.kr. Den primære drift før beholdningsforskydninger har genereret t.kr. i likviditet, og efter beholdningsforskydninger har driften bidraget med t.kr. Af denne positive likviditetsvirkning er der investeret t.kr. i anlægsaktiver, og der er afdraget t.kr. på prioritetsgælden inkl. et ekstraordinært afdrag som følge af frasalget af afsnit 8 i Nakskov på t.kr. På finansieringssiden skyldes de faldende finansieringsomkostninger et usædvanligt lavt renteniveau, forbedret renteindtægt på skolens likvide beholdning samt kursgevinst på prioritetsgælden i EURO. 4

6 1.4. Årets faglige resultater I det følgende redegøres kortfattet og på overordnet niveau for en række faglige initiativer og resultater i Der er primært fokus på de tværgående områder, idet uddannelserne belyses nærmere under målrapporteringen i kapitel 2. Administrative fællesskaber CELF er i værtsinstitution for følgende administrative fællesskaber 1. Bygningsdriftsfællesskab a. CELF b. Partnerskoler: VUC Storstrøm og Nakskov Gymnasium & HF 2. Flowsam - procesoptimering a. Procesoptimering og digitalisering af administrative forretningsgange (Business Proces Management) b. Partnerskoler: EUC Sjælland, CPH West, Københavns Tekniske Skole og SOSU Sjælland 3. Projektadministration a. Administration af projekter herunder særligt EU-projekter b. Partnerskoler: Køge Handelsskole og SOSU Nykøbing F 4. IT-drift a. Drift af IT både på administrative områder og undervisnings-it b. Partnerskole: SOSU Nykøbing Alle de administrative fællesskaber er en del af skolens bogføringskredsløb, og regnskaberne er indarbejdet i årsrapporten for CELF efter regnskabsprincipper foreskrevet af Undervisningsministeriet. Der udarbejdes for hvert af de administrative fællesskaber et særskilt regnskab, hvortil der henvises. Miljø- og Arbejdsmiljøarbejdet Afdelingen for miljø og arbejdsmiljø har ansvar for, at der er et godt arbejdsmiljø på CELF, både fysisk og psykisk, så medarbejderne på skolen trives. Der arbejdes også med, hvordan skolen miljømæssigt præsterer bedre, for eksempel hvordan der kan foretages energibesparelser og reduceres på CO2-udledning. I løbet af året har der fortsat været fokus på at styrke arbejdsmiljøet i forhold til de udefrakommende forandringer, som arbejdspladsen bliver påvirket af. Som eksempler kan nævnes Lov 409 og den kommende EUD-reform. På miljøområdet har der været arbejdet på at reducere både energi- og varmeforbrug, og i efteråret har bygningsdrift, miljø og IT-afdelingen samarbejdet om at udvikle en nudging-strategi for 2015 med henblik på at reducere forbruget yderligere. Arbejdsmiljøorganisationen og -udvalget har arbejdet med følgende fire overordnede temaer i 2014: 5

7 Tema Psykisk arbejdsmiljø Kort beskrivelse Indsats mod de høje følelsesmæssige krav i mødet med studerende, elever og kursister, der mistrives Forebyggelse af arbejdsbetinget stress Fysisk arbejdsmiljø Forebyggelse af fysiske arbejdsskader via øget indsats inden for sikkerhed og risikovurdering Indsats til yderligere forbedring af lærerarbejdspladser, herunder reduktion af støjgener Ledelseskompetencer Udvikling af personaleledelses-kompetencer Ydre miljø Reduktion af ressourceforbrug og CO2-udledning via energioptimering og nudgingstrategi Projekter og internationalisering Projektsekretariatet har gennem året arbejdet på at gennemføre de bevilgede projekter og på at undersøge muligheder for nye. De store programmer, såsom Socialfonden og Interreg, har været lukket for nye projekter, indtil den nye programperiode er blevet godkendt i EU. Projekter inden for disse programmer bliver først mulige i starten af eller medio Projektsekretariatet har indgået samarbejde med de fleste andre erhvervsskoler i Region Sjælland om at lave fælles ansøgning om muligheden for at sende elever på kortere ophold til andre EU-lande. Dette samarbejde blev påbegyndt i 2013 og har nu fået en permanent karakter, hvor projektsekretariatet står for ansøgning og administration. Der er i løbet af 2014 sat yderligere fokus på internationalisering. Både for at styrke elevernes mulighed for at arbejde for internationale konsortier men også for generelt at forberede eleverne på det kommende arbejdsmarked, som vil være mere internationalt. Ledelsen på CELF er overbevist om, at der i de kommende år vil ske et øget samarbejde mellem landene rundt om Østersøen. Derfor er der i 2014 igangsat opbygning af netværk med partnere i landene omkring Østersøen. Dette har allerede i 2014 har betydet, at der har været elever fra Litauen, som har gennemført længere uddannelsesforløb på CELF. Bygninger 2014 år blev et travlt år på bygningsområdet med særlig fokus på følgende aktiviteter: Indretning af lærerarbejdspladser og -lokaler til alle undervisere på EUD-området. Færdiggørelse af det nye produktions- og undervisningskøkken på Campus Nakskov. Renovering af lofter i fællesarealerne på Campus Nakskov. Renovering af lofter i afsnit 5 på Campus Nakskov. Energioptimering i form af LED-belysning og gennemgang af diverse tekniske systemer på alle skolens adresser. Påbegyndt planlægning af nybyggeri på ca m 2 i forbindelse med udflytning af HTX fra Kringelborg Allé til Merkurs Plads. Påbegyndt planlægning af nybyggeri af flexhaller på ca m 2 på Kringelborg Allé. Hallerne skal give plads til uddannelsesaktiviteter i tilknytning til byggeriet af en fast forbindelse under Femern Bælt. Status på strategiarbejdet Grundlaget for CELF s strategiske indsatser findes inden for 7 tværgående områder: 6

8 Oplevelsesøkonomi og turisme, transport og logistik, Femern Bælt og Østersøregionen, klima og energi, forretningsudvikling, pædagogisk udvikling samt rammer for undervisning. I 2014 har der bl.a. været arbejdet konkret - og skabt resultater - med følgende indsatser: Strategiske indsatser Eksternt rettede strategier: - Oplevelsesøkonomi, - Transport og logistik - Klima og energi - Femern og Østersøregionen Forretningsudvikling Rammer for undervisning Pædagogisk udvikling Aktiviteter og resultater 2014 Byggepladsen LF Der er udviklet og afviklet afklaringsforløb á 1 uges varighed i samarbejde med kommuner og virksomheder. Femern Bælt Skolen har haft fokus på kontaktarbejdet til de prækvalificerede konsortier. Der har været gennemført møder og dialog med konsortierne, der byder på Femern Bælt projektet. Konsortierne har primært efterspurgt viden om det danske arbejdsmarked og ikke mindst det danske lærlingesystem. CELF spiller en central rolle i dette arbejde, hvilket har sikret skolen en fremtrædende plads i konsortiernes bevidsthed. Femern Agency er betegnelsen for One Point of Contact etableret af CELF og Lolland Kommune. En service til konsortierne, underleverandører og alle, som arbejder med og omkring Femern bælt forbindelsen. Formålet er at rådgive om rekruttering af arbejdskraft, danske arbejdsmarkedsforhold, efteruddannelse og uddannelsesaftaler med lærlinge. Netværk og internationalisering Der er blevet arbejdet med at skabe nye og pleje eksisterende netværk i Østersøregionen. Det har skabt nye samarbejdspartnere i Estland, Litauen og Polen og eksisterende tyske partnere er blevet besøgt eller inviteret til besøg på CELF. Formålet med netværksarbejdet er at opfylde målet om mobiliteter, dvs. lærer/lærer, elev/elev, klasse/klasse -udvekslinger, praktikophold i kortere og længere tid samt partnersøgning til internationale projekter. Der har været dialog med flere uddannelsesinstitutioner i Tallinn i Estland, ligesom der er blevet afholdt flere møder med Danish Estonian Chamber of Commerce, hvilket gav flere potentielle kontakter. I Gdansk i Polen er der modnet kontakter, som vil udmønte sig til konkrete projekter i NordPlus projekt The right skills for VET in the construction sector med Litauere og nordmænd blev kickstartet i Kaunas, Litauen i slutningen af året. På Bygge- og anlægsområdet er der blevet eksporteret uddannelse til Litauen i forbindelse med, at 12 litauiske elever og deres lærer var på uddannelse på CELF. Gruppen blev undervist inden for entrepreneurship. Opholdet blev finansieret af EUprogrammerne Erasmus og VET Mobility. Branding af gymnasierne Handelsgymnasiet og Teknisk gymnasium har fået deres egen markedsføringsprofil, via ny hjemmeside til hvert af erhvervsgymnasierne samt film og plakater. Elevambassadørkorps blev etableret med det formål at lave events, opdatere Facebook mv. Der blev desuden iværksat forsøg med en Facebook-applikation, som giver CELF mulighed for at være i dialog med eleverne i perioden mellem den koordinerede tilmelding og uddannelsesstart. LED belysning. Udvalgte værksteder og teorilokaler har fået opsat LED-rør, da de har vist sig at være ideelle ift. undervisningen. Sammenlagt har skolen sparet ca kwh ved dette tiltag. Udvikling af EUX, udvikling af Grand Cru, samordning mellem Karrierecenter og studenterklasse Grand Cru-konceptet på Mad til Mennesker er blevet beskrevet, EUX grundforløb på udvalgte uddannelser er blevet beskrevet og igangsat, og der har været et samarbejde mellem Karrierecentret og studenterklassen på det merkantile område. Samarbejde med erhvervsliv Der er blevet etableret samarbejde med MAN Diesel & Turbo i Holeby på Lolland. Bl.a. har elever fra skolen deltaget i undervisningen på MAN Academy. Virksomheden har brugt CELF til sparring på erhvervspædagogik-området. 7

9 Strategisk pædagogisk kompetenceudvikling Pædagogisk udvikling Mad til Mennesker og Dyr, Planter og Natur har deltaget i action learning forløb omhandlende kommunikation, klasseledelse, relationer og diagnoser. Bygge og anlæg samt Strøm, styring og it har deltaget i et kompetenceforløb omhandlende pædagogisk IT. Bil, fly og andre transportmidler har afholdt kompetenceudviklingsforløb med fokus på teamsamarbejde. På erhvervsuddannelserne i Nakskov har der været afholdt forløb omhandlende konflikthåndtering, undervisningsdifferentiering og dialog/feedback til elever. Den merkantile indgang i Nykøbing har haft fokus på udvikling af pædagogik i forbindelse med SIMU-værksteder samt uddannelse i brug af Elevplan. Teknisk gymnasium i Nykøbing har afholdt inspirationsdage om undervisningsdifferentiering. Handelsgymnasiet i Nykøbing har afholdt pædagogiske dage omhandlende varierede undervisningsformer Superbruger i elevplan Der blev nedsat en gruppe med lærerrepræsentanter for hver afdeling, der har fokus på elevernes personlige uddannelsesplaner og kompetencevurdering. CELF pædagogik ved nyansættelser af lærere Der er blevet udviklet og afholdt kursusdage for nyansatte lærere med fokus på pædagogisk strategi, fastholdelse, teamsamarbejde og pædagogisk IT. Handlingsplan for øget gennemførelse på grund- og hovedforløb Skolen indsender hvert år en handlingsplan for øget gennemførelse til ministeriet med det mål at opnå en 95 % gennemførelse i Af tabellen nedenfor fremgår de historiske tal samt resultaterne for skoleåret 2013/14 i forhold til afbrud uden omvalg på grund- og hovedforløbet. Skolen har i skrivende stund ikke sat nye mål for de fremtidige skoleår. Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Resultat Mål Handlingsplan Skoleår 11/12 12/13 13/14 13/14 Grundforløb under ét (%) 24,72 23,7 25,9 21,7 Hovedforløb under ét (%) 12,20 10,8 6,4 1,0 Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) I efteråret 2014 blev den årlige elevtilfredshedsundersøgelse gennemført. Resultaterne blev gennemarbejdet af det eksterne konsulentfirma Ennova og var klar i slutningen af året, hvorefter de blev drøftet med de enkelte uddannelsesafdelinger med det mål at lave konkrete handlingsplaner ud fra resultaterne. De helt overordnede resultater for tilfredsheden på en skala fra 0 til 100 var som følger: 8

10 Gymnasium Svarprocent (%) Tilfredshed EUD samlet Svarprocent (%) Tilfredshed Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) I 2014 blev på processen omkring VTU ændret, således at der kom mere fokus på dialogen mellem den enkelte virksomhed og skolen. Spørgerammen blev i den forbindelse revideret og en ny metode til at indsamle data fra virksomhederne introduceret. Grundet den nye spørgeramme er resultaterne fra de seneste VTU ikke direkte sammenlignelige med resultaterne fra tidligere år * Svarprocent Tilfredshed Loyalitet * i 2014 kom der en ny spørgeramme, således at der kun var et overordnet parameter Tilfredshed Den høje svarprocent i 2013 skyldtes, at der blev afsat ekstra ressourcer til telefonisk opfølgning, modsat 2012 og AMU aktivitet og tilfredshed Aktivitet Aktiviteten på AMU-området har i 2014 ligger 40 årselever under aktiviteten i 2013 og 80 årselever under budgettet for Samlet set har der været et fald på 450 kursister over året sammenlignet med 2013, men skolen har gennemført 4 kurser flere end i Dette skyldes en lavere efterspørgsel på kurser, der ikke har direkte relation til Femern byggeriet, og som resultat heraf et lavere deltagertal på de afviklede kurser. AMU-aktiviteter der ikke har haft direkte relation til Femern, har været vigende, hvorimod aktiviteter, der har haft sigte mod opkvalificering til Femern, har været stigende. Dette er primært bygge & anlægskurser, samt transportog maskinførerkurser. Fokus fra A-kasser og Jobcentre er rettet mod målrettet opkvalificering af ledige med henblik på at gøre flere selvforsørgende i forbindelse med primært Femern-byggeriet, hvorfor hovedparten af midlerne til opkvalificering dirigeres denne vej. 9

11 Kurser for virksomheder har været et svingende marked i 2014, og den generelle efterspørgsel på specifikke opkvalificeringskurser har været lavere end forventet. Tilfredshed Alle medarbejdere, der deltager på et AMU-kursus, bliver bedt om at evaluere kurset i det elektroniske system Vis-kvalitet. I oversigten nedenfor ses resultatet af AMU-aktiviteten i perioden 2011 til I forhold til 2013 har der i 2014 været et fald i antal deltagere på 9,7 % på den generelle AMU-aktivitet. Der registreres kun ét CPR-nummer ved tilmelding til flere hold, hvilket betyder, at en kursist godt kan være tilmeldt flere hold, men kun registreres som én deltager i opgørelsen. I oversigten ses desuden resultatet af den samlede tilfredshedsvurdering i 2014 sammenlignet med evalueringerne i perioden 2011 til 2013, på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med det kursus, du netop har gennemført? Generelt er 90 % af kursusdeltagerne i 2014 placeret i kategorien Meget tilfreds eller Tilfreds med kurset Antal deltagere Antal hold Antal evalueringer Svar ift. samlet deltagerantal (%) 99,7 99,9 99,6 99 Meget tilfreds til Tilfreds (%) Utilfreds til Meget utilfreds (%) Hverken tilfreds eller utilfreds / ved ikke (%)

12 1.5. Hoved- & nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse (mio.kr.) Omsætning 295,6 312,1 303,5 300,1 329,3 Omkostninger 285,3 297,3 295,2 287,2 312,2 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 10,3 14,8 8,3 12,9 17,1 Finansielle poster -5,1-6,3-6,9-5,6-10,4 Resultat før ekstraordinære poster 5,2 8,5 1,4 7,3 6,7 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 1,0-1,0 Årets resultat 5,2 8,5 1,4 8,3 5,7 Balance (mio.kr.) Anlægsaktiver 305,7 310,0 330,0 334,4 335,7 Omsætningsaktiver 109,4 116,3 96,2 89,8 87,4 Balancesum 415,1 426,3 426,2 424,2 423,1 Egenkapital ultimo 147,2 148,3 133,2 135,2 131,1 Hensatte forpligtigelser i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Langfristede gældsforpligtelser 168,8 170,7 183,1 186,7 187,3 Kortfristede gældsforpligtelser 99,1 107,3 109,9 102,3 103,6 Pengestrømsopgørelse (mio.kr.) Driftsaktivitet 17,6 14,6 18,8 23,2 18,6 Investeringsaktivitet -6,3 5,3-12,5-10,5 1,3 Finansieringsaktivitet 0,0-5,7-6,5-4,9-2,3 Pengestrøm, netto 11,2 14,2-0,2 7,8 17,6 Nøgletal Overskudsgrad 1,75% 2,73% 0,46% 2,43% 2,03% Likviditetsgrad 110,41% 99,18% 76,11% 76,88% 76,80% Soliditetsgrad 35,45% 34,78% 31,25% 31,87% 30,99% Finansieringsgrad 55,23% 55,07% 55,50% 55,85% 55,79% Årselever Årselever ekskl. kostelever Årselever, kostafdeling Årselever, i alt Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Resultat før ekstraordinære poster x 100/ Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100/ Kortfristede gældsforpligtelser i alt Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100/ 11

13 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100/ Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever inklusive kost- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning Forventninger til det kommende år Indtægter Budget 2015 udviser et budgetteret regnskabsmæssigt overskud på t.kr. på baggrund af samlede indtægter på t.kr. og omkostninger på t.kr. Indtægtsbudgettet er baseret på en forventning om årselever. De budgetterede årselever for 2015 udviser dermed en stigning på 37 i forhold til regnskab Omkostninger Skolens dominerende driftsomkostning er løn. Der er i budgettet taget udgangspunkt i lønniveauet ultimo Den overenskomstmæssige lønstigning i 2014 udgør 0,5 % pr. 1. april Lønbudgettet indeholder nuværende ansatte med korrektion for kendte fratrædelser og forventede nyansættelser. Hertil kommer en forventet overtidsbetaling og resultatløn. Driftsrisici Skolen har tidligere hensat til en mulig tilbagebetaling af tilskud vedrørende en virksomhed, der har haft ansatte på kursus på CELF. Der er indledt en civil retssag mod skolen. Dette har dog ikke givet anledning til at ændre på hensættelsens størrelse. Den største driftsrisiko i 2015 knytter sig til effekten af erhvervsskolereformen, der træder i kraft efter sommerferien Usikkerheden vedrører såvel de nye optagelseskrav som ændrede betingelser for uddannelsernes længde. Finansielle risici Rentefastsættelsen på skolens realkreditgæld er baseret på EURIBOR 3 (2/3) og CIBOR 3 (1/3). Denne variable belåning er delvist rentesikret ved renteswaps, således at den aktuelle sikring udgør ca % af gælden i årene og herefter ca. 45 % i årene Skolens driftskreditter er på variabelt forrentede rentebetingelser. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som forventes at påvirke årsresultatet for

14 2. Målrapportering I det følgende gennemgås i tabelform den af ministeriet foreskrevne målrapportering på uddannelserne. I alt Grundforløb på CELF Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Dyr, planter og natur Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Produktion og udvikling Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Strøm styring og it Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bil, fly og andre transportmidler Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygge og anlæg Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Transport og logistik Uddannelse Grundforløb Tilgang

15 Antal årselever i året Frafald Merkantil Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Mad til mennesker Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Sundhed, omsorg og pædagogik Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygnings- og brugerservice Uddannelse Grundforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald I alt Hovedforløb på CELF Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Dyr, planter og natur Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bil, fly og andre transportmidler Uddannelse Hovedforløb

16 Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygnings- og brugerservice Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Produktion og udvikling Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Strøm, styring og it Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Mad til mennesker Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Bygge og anlæg Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Transport og logistik Uddannelse Hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald Merkantil Uddannelse Hovedforløb

17 Tilgang Antal årselever i året Frafald Fuldførelsesprocent og årselever for erhvervsgymnasiale uddannelser Uddannelse HHX 84% 71% 74% 70% HTX 73% 79% 78% 73% Antal årselever i året, HHX Antal årselever i året, HTX Opgørelse af anden aktivitet Årselever AMU Åben uddannelse Skolehjemselever Skolepraktikelever Aktivitet udført på andre institutioners godkendelser Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser AMU-uddannelser Anden aktivitet Andet Aktivitet udført for andre institutioners godkendelser Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser AMU-uddannelser Anden aktivitet Andet Antal uddannelsesaftaler - erhvervsuddannelser Årselever Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Antal elever med praktikaftale ultimo

18 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for CELF er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen), Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapporten 2014 med tilhørende vejledninger. Årsrapporten for CELF er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling. Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsda- 17

19 gen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Afledte finansielle instrumenter. Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud indregnes i takt med, at institutionen modtager statstilskud fra Undervisningsministeriet for finansåret Statstilskud, der vedrører andre perioder, periodiseres. En række tilskud til eksempelvis fællesomkostninger udbetales tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Disse tilskud indregnes i det finansår, som Undervisningsministeriet henfører tilskuddet til. Deltagerbetaling og andre indtægter indregnes efter faktureringsprincippet. Deltagerbetaling og andre indtægter mv., der vedrører andre perioder, periodiseres. Omkostninger, generelt. Omkostninger indregnes i takt med afholdelse. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på følgende formål: Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Skolehjem/kostafdeling 18

20 Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på medgåede timer eller antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere. Afskrivning. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, udvikling og markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift, særlige tilskud samt kostafdelingen. Aktiver med en kostpris under kr pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Anskaffelse af software udgiftsføres i takt med anskaffelsen. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den regnskabsmæssige værdi. Finansielle indtægter. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta, amortisationstillæg vedrørende prioritetsgæld. Finansielle omkostninger. Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger og andre finansielle omkostninger, realiserede og urealiserede kurstab vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta samt amortisationsfradrag vedrørende prioritetsgæld samt cash flow fra renteswaps anvendt til dækning af skolens variabelt forrentede realkreditgæld. Ekstraordinære poster. Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under institutionens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Balancen Materielle anlægsaktiver. Materielle anlægsaktiver behandles forskelligt afhængigt af anskaffelsestidspunktet. Aktiver anskaffet før den 1. januar 2011 behandles efter nedenstående retningslinjer: Grunde og bygninger, undervisningsudstyr, andet udstyr og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde og restværdien. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egen fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien udgør maksimalt 40% af værdien ved første indregning. Anlægsaktiver anskaffet efter den 1. januar 2011 behandles efter statens regler for afskrivning af disse med de undtagelser, der er aftalt for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Der foretages lineære afskrivninger med følgende levetider: 19

21 Indtil 2011 Fra 1. januar 2011 Bygninger: år 50 år Ombygninger 5-10 år Almindelige installationer 20 år Særlige installationer år Bygningsinstallationer: år Inventar og andet udstyr: 5-30 år 3-5 år Undervisningsudstyr: 5-10 år 3-5 år IT-udstyr: 3 år 3-5 år Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Varebeholdninger. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede færdigvarer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer og hjælpematerialer samt direkte løn. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender. Tilgodehavender måles til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter (aktiver). Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdipapirer. Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Hensættelser. Hensættelser omfatter ikke afgjorte erstatningskrav samt endnu ikke udløste, men forventede kontraktkrav mv. Hensættelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensættelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen tilbagediskonteres ved anvendelse af den gennemsnitlige obligationsrente. Langfristet gæld. Langfristet gæld, herunder statslån, kommunal gæld og prioritetsgæld til realkreditinstitutter og øvrige kreditinstitutter måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Den langfristede gæld opgøres til nominel restgæld på statustidspunktet. Gæld i udenlandsk valuta er opgjort til valutakursen på statusdagen. 20

22 Andre finansielle forpligtelser. Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter (forpligtelser). Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for institutionen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. 21

23 3.2. Resultatopgørelse Note kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Skolehjem/kostafdeling Driftsomkostninger i alt Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Ordinært driftsresultat Årets resultat Resultatdisponering Overført til

24 3.3. Balance Aktiver Note kr. t.kr. Grunde og bygninger Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Varebeholdninger Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt

25 Passiver Note kr. t.kr. Egenkapital Egenkapital i øvrigt Egenkapital Realkreditgæld Markedsværdi af finansielle instrumenter Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt

26 3.5. Pengestrømsopgørelse Perioden 1. januar til 31. december t.kr. t.kr. Periodens resultat Reguleringer Afskrivninger, m.v Kursregulering Ændring i driftskapital Varelager Tilgodehavender Kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Investeringers likviditetsvirkning Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Igangværende byggeri Ændring i finansielle anlægsaktiver 4 13 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Finansieringens likviditetsvirkning Afdrag på langfristet gæld Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændringer i likviditet i alt Likvider primo Likvider ultimo

27 3.5. Noter 1. Statstilskud kr. t.kr. Undervisningstaxameter Fællestilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Skolehjem/kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Deltagerbetaling og andre indtægter kr. t.kr. Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Deltagerbetaling, skolehjem/kostafdeling Administrative fællesskaber Andre indtægter Undervisningens gennemførelse kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Markedsføring kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Ledelse og administration kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger

28 6. Administrative fællesskaber Værtsinstitution kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger Bygningsdrift kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Aktiviteter med særlige tilskud kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger Skolehjem/kostafdeling kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Finansielle indtægter kr. t.kr. Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinst på prioritetslån Finansielle omkostninger kr. t.kr. Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Kurstab på prioritetslån

29 Grunde og Undervis- Andet udstyr bygninger ningsudstyr og inventar 12. Materielle anlægsaktiver og igangværende byggeri kr. kr. kr. Anskaffelsessum Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Anskaffelsessum Akkumulerede af- og nedskrivninger Årets afskrivning Årets nedskrivninger Afskrivninger vedrørende årets afgang Akk. Af- og nedskrivninger Bogført værdi Igangværende byggeri Seneste ejendomsvurdering af grunde og bygninger Værdipapirer og aktier kr. t.kr. Obligationer i Nykredit Egenkapital kr. t.kr. Egenkapital Saldo Årets bevægelse 0 0 Egenkapital Egenkapital i øvrigt Saldo Årets resultat Dagsværdiregulering af sikringsinstrumenter Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Forfald inden Forfald efter Nominel gæld 15. Realkreditlån for 1 år - kr. 5 år - kr. kr. Nykredit t.kr. Langfristet gæld Beløb Sikringsinstrumenter Rentefod Udløb t.kr. Renteswap 1 til dækning af variabel rente 4,68%

30 Renteswap 2 til dækning af variabel rente 1,49% Renteswap 3 til dækning af variabel rente, start ,30% Markedsværdi af finansielle sikringsinstrumenter kr. t.kr. Regulering til egenkapitalen Ændring pr Regulering til egenkapitalen Pantsætninger & sikkerhedsstillelser kr. t.kr. Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme Prioritetsgæld Til sikkerhed for bankgæld er deponeret ejerpantebreve nominel t.kr. i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af sikret gæld med pant i ejendomme Andre forpligtelser Operationel leasing af driftsmidler Udløb 30. juni Skolen har tidligere hensat til en mulig tilbagebetaling af tilskud vedrørende en virksomhed, der har haft ansatte på kursus på CELF. Der er indledt en civil retssag mod skolen. Dette har dog ikke givet anledning til at ændre på hensættelsens størrelse Særlige specifikationer 18. Udlagte aktiviteter kr. t.kr. Videresendte tilskud vedrørende aktiviteter udlagt til andre Modtagne tilskud vedrørende aktiviteter gennemført for andre Praktikpladsopsøgende arbejde kr. t.kr. Lønninger til personale Andre omkostninger til praktikpladsopsøgende arbejde