Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik"

Transkript

1 Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik I sundhedsuddannelserne er portfolioen blevet et centralt medie, eller måske snarere mediet for formalisering af studentercentreret læring og refleksivitet. Artiklen ser nærmere på portfolioteknikken og hvordan denne som undervisningsmedie fremtræder i en konstruktivistisk didaktisk optik. Portfolio som undervisningsmedie Vendes blikket mod den danske portfoliolitteratur bliver det muligt at iagttage hvorledes portfolioen beskrives som undervisningsmedie, dvs. hvilke ydelser den skal levere i undervisningen. Begrundelserne for at benytte portfolio i undervisningen trækker både på anvar-for-egenlæring retorikken og et noget paradoksalt ønske om at styre den læring som med et konstruktivistisk blik fremstår som potentielt ustyrlig. Det anføres blandt andet, at portfolioen gør den studerende til aktiv deltager i sin personlige læreproces, bidrager til, at læreprocessen bliver mere selvstændig, bidrager til den metakognitive dimension den studerende tænker og reflekterer over læreprocesser og styrker den studerendes selvindsigt og evne til at bedømme egen præstation (fx Baird & Northfield, 1995; Clark m.fl, 2006; Dolin & Ingerslev 995; Keri, 2006 Ellmin, 2001) Portfolioen forventes således at levere en række undervisningsmæssige ydelser, som peger i forskellige retninger, hvad angår portfolioens form og indhold. Er dens ydelse at dokumentere læring med henblik på bedømmelse, vil den studerende med fordel kunne orientere sig mod at fremstille sig selv så fordelagtigt som muligt. Skal portfolioen derimod tjene til fastholdelse af læringsmæssige refleksioner vil tematisering af mål, undren, succeser og fiaskoer være oplagte temaer. Når en uddannelse anvender portfolioen, må det derfor ekspliciteres, hvad den skal bidrage med i undervisningen, og om og i givet fald hvorledes disse forventninger kan indfris gennem et og samme medie. 1

2 Hvem er iagttageren? Det er ovenstående antagelser, jeg vil underkaste en nærmere undersøgelse. Til dette formål vil jeg benytte et alment systemteoretisk blik, sådan som det er formuleret den tyske sociolog Niklas Luhmann. Med Luhmann etableres en tæt forbindelse mellem læring og iagttagelse. Al iagttagelse baserer sig på, at der indsættes et skel en forskel i verden, hvorved noget betegnes og alt andet henvises til forskellens yderside. De anvendte forskelle findes med Luhmann ikke ude i verden; de påtvinges af iagttageren og forskellige forskelle giver forskellige beskrivelser af verden (Luhmann, 1998). Al beskrivelse får således et fortolkende aspekt. Hermed påstås ikke, at den materielle og sociale omverden ikke har indflydelse på, hvad der læres. Der kan forekomme hændelser eller genstande i omverdenen, som i særlig grad påkalder sig den lærendes opmærksomhed (Luhmann 1990a; Keiding 2005:156). Pointen er, at det ikke er omverdenen, men iagttageren, der tildeler en given hændelse denne betydning. Hvad angår undervisning og menneskers læring bliver henholdsvis sociale og psykiske systemer et centralt tema. De to systemtyper opererer funktionelt lukkede og reproducerer sig selv gennem henholdsvis kommunikation og bevidsthedselementer (tanker, følelser, fornemmelse, sansenære indtryk). De strukturelt koblede, dvs. de kan iagttage og lade sig forstyrre af, men ikke determinere hinanden kausalt (Luhmann 1995a, 1995b). Sproget udgør et helt centralt medie for den strukturelle kobling i det både tanker og kommunikation kan gives sproglig form. Tænkning kan dog ikke forstås som indre tale, og tilsvarende kan kommunikation medieres gennem andre medier end sprog (Luhmann 1995b:111; Keiding 2005:83). Portfolioen iagttaget Artiklen koncentrerer sig om to temaer, som har særlig relevans for sundhedsuddannelserne, nemlig styring og vurdering af egen læreproces samt den skriftlige refleksion og den heraf følgende accentuering af sproglige kundskaber. 2

3 At sætte den studerende til på egen hånd at formulere egne uddannelsesrelaterede læringsmål bygger på en antagelse om den studerende kan identificere, hvad som vil være uddannelsesmæssigt relevant at lære på det aktuelle tidspunkt og i den aktuelle faglige og sociale kontekst. Fordringen er således, at den studerende skal identificere relevante læringsmål inden for et kundskabsfelt, hvor vedkommende ikke er fortrolig med, hvad det ud fra et professionsfagligt og uddannelsesmæssigt synspunkt vil være relevant at lære. Og efterfølgende igen uden fuldt professionel reference vurdere læringsresultatet. Selvidentifikation af læringsmål og vurdering af egen læring fremstår derfor i uddannelsessammenhæng som ret paradoksale forehavender, hvor den studerende ikke blot får medansvar for egen læring, men ansvar for egen selv-undervisning. Hvad angår refleksivitet fremanalyserer det systemteoretiske blik tre temaer. I portfolioteknikken knyttes refleksion over læring ofte til spørgsmål om hvad der er lært (Keiding 2002). Med Luhmann bliver et nok så vigtig tema for refleksive iagttagelser spørgsmålet gennem hvad, er der lært. Altså hvordan, med hvilke forskelle er verden iagttaget, og hvorfor netop disse. Et andet overset tema i anprisningen af refleksivitet er den implicitte antagelse om, at de refleksive iagttagelser tilbyder en privilegeret iagttagelsesposition. Luhmann taler således om et holier than thou perspektiv (Luhmann 1990a, Keiding 2002, 2008). Som alle andre iagttagelser er refleksive iagttagelser dog baseret på markering af forskelle. Noget markeres som lært, andet som måske også er lært henvises til iagttagelsens yderside. Knytter man an til Batesons kort-landskabs metafor, som påpeger at det mentale kort ikke er landskabet kan man sige at refleksive iagttagelser konstruerer et kort over kortet (Bateson 1972, Keiding & Laursen 2005; Keiding 2008). Sagt på en anden måde: refleksion over læring forandrer viden. Endelig overser portfolio-litteraturen generelt, at refleksivitet er knyttet til tidslige forskydninger. Det er en fortidig iagttagelse, der gøres til genstand for nutidig iagttagelse. Fortiden flyttes med andre ord frem til nutiden og optræder dermed som nutidig-fortid. Hermed sker også en forskydning af meningshorisonten (Harste 2007; Keiding 2008). Som følge af at det på den ene side ikke er givet hvilke af en given situations mange iagttagelsesmuligheder, der gøres til genstand for læring og/eller refleksion mens uddannelse og undervisning på den anden side tilstræber, at de studerende lærer sig noget bestemt, bliver en indlysende didaktisk konsekvens, at undervisning må støtte den 3

4 studerende i at vælge uddannelsesmæssigt relevante forskelle. Der må kommunikeres med såvel professionelle, dvs. undervisere, kliniske vejledere som medstuderende således, at forståelser kan afprøves, diskuteres og eventuelt korrigeres: Hvad vil det være relevant at lære sig? Hvad synes vigtigst ud fra et uddannelsesperspektiv? Hvordan spiller det sammen med den studerendes egne opfattelser? Det betyder ikke, at underviseren eller den kliniske vejleder skal fortælle den studerende over hvad og hvordan, der skal reflekteres. Pointen er, at såvel læreprocessens som de refleksive iagttagelsers valg af forskelle og dermed af indhold og form skal reflekteres, og at dette med fordel kan ske i dialog mellem den studerende og underviseren, evt. med inddragelse af andre studerende. Herefter kan portfolioen tjene som et relevant medie for fastholdelse af denne kommunikation. Portfolios baserer sig altovervejende på skrift-sproglig medieret kommunikation. Dette fokus på sprogligt medierede iagttagelser har uddannelsesmæssige og læringsmæssige implikationer, uanset om de tager form som mundtligt refleksivitet (fx i vejledningssituationer) eller skriftlig refleksivitet (fx i logbøger og portfolios). Viden er, hvad angår mennesker, ikke sproglig. I det øjeblik viden gives sproglig form uanset om det er viden som forholdsvis let udtrykkes i sproglig form eller om det er viden som kun vanskeligt lader sig forme til sproglige udtryk reduceres denne viden i forhold til dens bevidsthedsmæssige form. Den sprogliggørelse af viden, som sker, når læring og refleksive iagttagelser skal gøres tilgængelige for andre, er således generelt men især i forhold til nogle vidensdimensioner (fx håndelag, færdigheder) en udpræget reduktionistisk foreteelse, hvor komplekse sansenære og informationstætte konstruktioner presses ned i sproglige former. Dette har en række didaktiske implikationer. Sproglig mestring eller mangel på samme bliver gennem anvendelse af portfolien et afgørende selektionskriterium i forhold til inklusion/eksklusion i uddannelserne. Studerende, som af den ene eller den anden grund har vanskeligheder med skriftlig fremstilling, kan komme til at fremstå som ikkevidende, uagtet at de fremstår som kompetente i forhold til udøvelse og mundtlig interaktion både for sig selv og eventuelle øvrige deltagere. Det, der er relevant for didaktiske refleksioner, er ikke om uddannelsessystemet selekterer, men hvordan og ud fra hvilke kriterier en given uddannelse selekterer, samt overvejelser om og på hvilke 4

5 måde de aktuelle selektionskriterier er funktionelle i forhold til uddannelsens hensigt og mål. Og om der kan og skal indføres muligheder for at bedømme den studerendes læring via andre former for kommunikationsmedier, fx billeder, skitser, videoklip. Konklusionen på denne korte fremstilling er for det første at der måske rettes flere fordringer til portfolioen som undervisningsmedie end den kan indfri i dens nuværende former, og at den ganske som alle andre medier har intenderede og ikke-intenderede konsekvenser, og at uddannelse og undervisning modsat den etablerede portfoliolitteratur må have blik for begge. Referencer Baird, J. R. & Northfield, J. R. (red.) (1995). Erfaringer fra PEEL-projektet: et australsk læringsforsøg. Århus: Klim Bateson, G. (2000). Steps to an Ecology of Mind. Chicago: Chicago University Press. Clark, R. C.; Nguyen, F.; Sweller, J. ( 2006) Efficiency in Learning : Evidence-Based Guidelines to Manage Cognitive Load. San Francisco, Calif. : Pfeiffer Dolin, J. & Ingerslev, G. (1995). At lære at lære om PEEL-projektet. I E. Damberg (red.): Pædagogik og Perspektiv en gymnasial didaktik. København: Munksgaard Ellmin, R. (2001). Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag Harste, G. (2007) Tidssans som dannelsesform. I M. Paulsen & L. Qvortrup (red.) Luhmann og Dannelse. København: Unge Pædagoger Keiding, T. B. (2005). Hvorfra min verden går. Et Luhmann-inspireret bidrag til didaktikken. Ph.d-afhandling. Aalborg: Alborg Universitet, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Keiding, T. B. & Laursen, E. (2005). Interaktion og læring. Gregory Batesons bidrag. København: Unge Pædagoger Keri, G. (red.) (2006). Learning efficacy: celebrations and persuasions. Greenwich, Conn. : Information age publishing, 2006 Luhmann, N. (1990a). The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains Unknown. I W. Krohn (red): Selforganisation. Portrait of a Scientific Revolution. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers Luhmann, Niklas (1990b). Ich sehe was du nicht siehst. I: Niklas Luhmann: Soziologische Aufklärung.Bd. 5. Konstruktivistische Perspektiven, side: Opladen: Westdeutscher Luhmann, N. (1995a). Die operative Geschlossenheit psychischer und sozialer Systeme. I N. Luhmann: Soziologische Aufklärung, Bd. 6. Die Soziologie und der Mensch. Opladen: Westdeutscher Verlag Luhmann, N. (1995b). Die Autopoiesis des Bewuβtseins. I N. Luhmann: Soziologische Aufklärung, Bd. 6. Die Soziologie und der Mensch. Opladen: Westdeutscher 5

6 Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. I M. Hermansen (red.). Fra læringens horisont en antologi. Århus: Klim Luhmann, N. (2000). Sociale systemer grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzel 6

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Studieordningen som reference for skole- og klinisk undervisning Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Aalborg Universitet. Porteføljer Keiding, Tina Bering. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version

Aalborg Universitet. Porteføljer Keiding, Tina Bering. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version Aalborg Universitet Porteføljer Keiding, Tina Bering Publication date: 2002 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Uddannelse i Refleksiv & Anerkendende Pædagogik inspireret af systemisk og narrativ teori og metode 2009/2010

Uddannelse i Refleksiv & Anerkendende Pædagogik inspireret af systemisk og narrativ teori og metode 2009/2010 Uddannelse i Refleksiv & Anerkendende Pædagogik inspireret af systemisk og narrativ teori og metode 2009/2010 Deltagere: 8 X 2 dage pr. år I alt 32 dage Uddannelsesansvarlig: Jørgen Riber Undervisere:

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj. Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj. Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Hvad er en portfolio? En portfolio er i sig selv en tom beholder eller

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning

Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning Tina Bering Keiding, studielektor, Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Universitet. Tina Bering Keiding (f. 1961) er

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook WorkinprogresPapertilSMIDskonference2 3.december2010 AfJesperTække Socialkonstruktionafpersonligidentitetpå Facebook DertagesipapiretudgangspunktiLuhmannsteoriomdetresystemdannelsesplaner (det biologiske,

Læs mere

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser - hvordan kan et refleksionsspil understøtte læring på arbejdspladsen? Birgitte Ladefoged Tang Sørensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET

LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere