Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense"

Transkript

1 INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske Øhav, heraf kraftigt iltsvind i store dele af begge områder. I Ringsgaardbassinet i Det Sydfynske Øhav konstateredes iltsvind sidst i juli, der på nuværende tidspunkt er ophørt. Der har endnu ikke været påvist iltsvind i Storebælt og Langelands Sund, men iltkoncentrationerne i disse farvande er på nuværende tidspunkt meget tæt på iltsvindsgrænsen. I det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthavsområde er der netop påvist iltsvind i den vestlige og østlige del af det nordlige Bælthav. Iltkoncentrationerne i den centrale del af området ligger så tæt på iltsvindsgrænsen, at man vil kunne forvente, at iltsvindet opstår her også. Året 2008 kan på dette tidspunkt overordnet betragtes som et gennemsnitsår mht. iltsvindsudbredelse sammenlignet med tidligere år. Iltsvindet i de åbne områder startede sidst i juli måned i Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. I de mere lukkede områder, fjorde m.m. blev årets første iltsvind konstateret i starten af juli i fjordene Faaborg Fjord og Nørrefjord, Helnæs Bugt. I Faaborg Fjord forstærkedes iltsvindet i løbet af juli og kulminerede sidst på måneden. Her medio august er der stadig iltsvind i Faaborg Fjord, mens iltsvindet i Nørrefjord er ophørt. I slutningen af juli til først i august blev der som følge af dårlige iltforhold konstateret liglagen i Faaborg Fjord, Nørrefjord og Kerteminde Fjord. Indenfor en defineret afgrænsning af kystvandene omkring Fyn, var der i perioden 28. juli -4. august iltsvind (under 4 mg/l) i 792 km 2 af de fynske kystvande. Iltsvindet er efterfølgende øget i udbredelse, og der er i perioden august iltsvind i km 2, heraf kraftigt iltsvind i 333 km 2 (28%). Mens næringsstoftilførslen til kystvandene via produktion af organisk stof (primærproduktion) har en direkte effekt på iltforbruget i de bundnære vandmasser og sedimentet, sætter de meteorologisk bestemte hydrografiske forhold (springlagsdannelse og -beliggenhed, strømforhold, etc.) ofte rammerne for hvordan iltsvindet udfolder sig. Hvis det nuværende sensommervejr fortsætter vil de iltforhold meget tæt på iltsvindsgrænsen, der lige nu forekommer i visse farvandsafsnit Storebælt, Langelandssund og i Farvandet nord for Fyn forstærkes yderligere og føre til udbredt iltsvind i den kommende periode med deraf følgende negative effekter på bundfauna og fisk. Mht. det udbredte og intensive iltsvind i Sydlige Lillebælt og Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav vurderes det, at der skal en længere periode med blæsevejr eller en kraftig kuling til for afgørende at ændre den negative udvikling. Datagrundlag Notatet er årets første beretning om iltforholdene omkring Fyn, og omfatter overvågningen foretaget af Miljøcenter Odense i tidsrummet 1. juli 21. august Data omfatter iltsvindsovervågning af de fynske kystvande dels på omkring 25 dybere stationer i de mere

2 Fig. 1. Sæsonvariation 2008 i bundvandets iltkoncentration på baggrund af månedsmiddel og spredning ( ) i Nørrefjord, Helnæs Bugt (8232 ca. 10 m), Odense Fjord ( ca. 9 m), sydlige Lillebælt ( NV f. Ærø, ca. 35 m), Ringsgaardbassinet i Det Sydfynske Øhav ( ca. 20 m), nordlige Bælthav ( ud for Odense Fjord, ca. 16 m) samt Storebælt ( v. Romsø, ca. 35 m).

3 åbne dele ca. hver anden uge dels omkring 10 stationer i mere lavvandede bugter, fjorde, nor ca. hver uge. Hertil kommer data fra et mindre antal stationer ifm. NOVANA- og DEVANO-overvågningen. Data omfatter i denne sammenhæng bl.a. samhørende værdier af salinitet, temperatur, algefluorescens og iltkoncentration i vandsøjlen ved elektronisk registrering. Iltindholdet i bundvandet måles desuden ved Winkler-titrering af vandprøver. Er der (organoleptisk) mistanke om svovlbrinte i bundvandet tages en vandprøve til koncentrationsbestemmelse. Ved registrering af intensive iltsvind og efter behov gennemføres tillige en særlig overvågning med visuel inspektion ved dykkerbesigtigelse eller fjernopereret videoudstyr til evaluering af effekterne af iltsvind. I denne rapporteringsperiode er der ikke udført særlige ilttogter. I Danmark defineres iltkoncentrationer mellem 2 og 4 mg/l operationelt som iltsvind, og når iltkoncentrationen er under 2 mg/l betegnes iltsvindet som kraftigt. Vedlagte figurer omfatter iltkoncentrationer i bundvandet (på baggrund af månedsmiddel og spredning) på udvalgte stationer rundt Fyn (fig. 1), udbredelseskort af iltsvind i perioderne 28. juli-4. august (fig. 2) og august (fig. 3), samt et kort med iltminimumværdier for hele rapporteringsperioden (fig. 4). Udvikling i iltsvind Vinteren blev en hel del varmere og samtidig både vådere og mere solfattig end normalt. I januar og februar var nedbør og temperatur langt over middel, og det var ret blæsende sidst i januar i perioder med storm og vindstød af orkanstyrke. På grund af en forøget afstrømning i januar var næringsstofkoncentrationerne i kystvandene ved månedsskiftet over middel, men faldt derefter til et niveau svarende til middel eller lidt under middel i februar. I 2008 startede forårsopblomstringen midt i februar og kulminerende midt i marts. Forårsopblomstringen var karakteriseret ved at være meget traditionel og med koncentrationer på middelniveau. Iltkoncentrationen i kystvandene rundt om Fyn følger det traditionelle forløb med faldende bundkoncentrationer gennem forårsmånederne april, maj og juni. Der observeres periodevis iltkoncentrationer lige omkring iltsvindsgrænsen i det sydlige Lillebælt. På de øvrige stationer lå iltkoncentrationerne omkring middel-niveau. JULI Vejrmæssig var juli måned karakteriseret ved at være varm, solrig og med nedbør under normalen. Nordlige Lillebælt/nordlige Bælthav. Iltkoncentrationerne lå i første halvdel af måneden på 7-9 mg/l. Under iltsvindstogtet i sidste del af juli blev der registreret et generelt fald i koncentrationerne med laveste værdi på ca. 5 mg/l. Storebælt. Der blev ikke observeret iltsvind i området i juli måned. Laveste målte iltkoncentrationer i de åbne farvande Langelands Sund og Storebælt lå på ca. 6 mg/l. I Kerteminde Fjord måles sidst i juli en iltkoncentration meget tæt på iltsvindsgrænsen. Det Sydfynske Øhav. Der blev målt lave værdier i nærheden af iltsvindsgrænsen (mellem 4 og 6 mg/l) først i juli, sidst på måneden blev der konstateret iltsvind i Ringsgaardbassinet og Ærøbassinet. Sydlige Lillebælt. I starten af juli registreres der iltkoncentrationer meget tæt på iltsvindsgrænsen i området syd for Helnæs. Årets første iltsvind observeres d. 4. juli i Faaborg Fjord på 11 m s dybde. Tre dage senere registreres også iltsvind i Nørre Fjord, Helnæs Bugt på 10 m s dybde. Sidst i juli måned blev der registreret udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og kraftigt iltsvind i Faaborg Fjord (1.9 mg/l).

4 Fig. 2. Udbredelse af iltsvind (2-4 mg/l) og kraftigt iltsvind (0-2 mg/l) i de fynske kystvande i perioden 28. juli 4. august.

5 Fig. 3. Udbredelse af iltsvind (2-4 mg/l) og kraftigt iltsvind (0-2 mg/l) i de fynske kystvande i perioden august.

6 Fig. 4. Lavest registrerede iltkoncentration ved bunden samt tilhørende dato i de fynske kystvande i hele rapporteringsperioden 1. juli 21. august.

7 AUGUST De første to uger af august måned var meget regnfulde. Fyn fik i løbet af 10 dage 69 mm nedbør, hvilket er 8 mm mere, end hvad der svarer til en normal august måned. Nordlige Lillebælt/nordlige Bælthav. I dette farvand er der medio august begyndende iltsvind i den vestlige og den østlige del af det nordlige Bælthav. Iltkoncentrationen i den centrale del ligger ganske tæt på iltsvindsgrænsen. Storebælt. I området fra Fyns Hoved til Langeland og i Langelands Sund måltes midt i august måned iltkoncentrationer på 4-5 mg/l, meget tæt på iltsvindsgrænsen. Det Sydfynske Øhav. Iltsvindet i Ringsgaardbassinet var midt i august ophørt, men der registreres et mindre område med iltsvind, under 13 m, nord for Avernakø. I Ærøbassinet var iltsvindet intensiveret således at der var iltsvind under 18 m, og der var opstået kraftigt iltsvind under 20 m. Sydlige Lillebælt. Iltsvindet i Sydlige Lillebælt intensiveres således at der nu er kraftigt iltsvind i området; i den nordlige del af området under 23 m, i den midterste og sydlige del under 26 m. Iltsvindet syd for Langeland er ikke så udbredt som sidst i juli. Der er stadig iltsvind i Faaborg Fjord under 11 m, mens iltsvindet i Nørre Fjord er ophørt. Iltforhold i fjorde og andre lavvandede områder Forholdene i Faaborg Fjord og Nørrefjord, Helnæs Bugt er behandlet ovenfor, hvoraf det fremgår, at der var iltsvind i begge områder fra primo juli. Der er foretaget undervandsoptagelser af bunden i Gamborg Fjord, Nørrefjord, Faaborg Fjord, Vest for Skarø, Lindelse Nor og Lunkebugten sidst i juli og i Kerteminde Fjord primo august. Ved disse undersøgelser blev der konstateret liglagen i Nørrefjord og Faaborg Fjord den juli samt i Kerteminde Fjord den 7. august.

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 27. august 2010 Sagsnr.: 36804 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 28. august 2009 Sagsnr.: DMU-23-00052 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth og Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2011

Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2011

Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 30. oktober 2009 Sagsnr.: DMU-23-00061 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2009

Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 27. november 2009 Sagsnr.: DMU-23-00062 Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt 26/10-05 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Figur 1: Kortet viser

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2012

Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Rapporteringsperiode: 22. oktober 19. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport juli-august 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. august 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2006

Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2012

Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Rapporteringsperiode: 22. august 18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Rapporteringsperiode: 1. juli 20. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. august 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet: Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Rapporteringsperiode: 22. september 26. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 4. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport KYSTVANDE 24 Indikatorrapport Vandmiljø i Vejle Amt Titel: Kystvande 24 Indikatorrapport Udgiver: Vejle Amt Teknik og Miljø Hav- og Kystafdelingen Damhaven 12, 71 Vejle Tlf.: 75 83 53 33 Udarbejdet af:

Læs mere

Udvikling og integration af iltsvindsmodeller

Udvikling og integration af iltsvindsmodeller Udvikling og integration af iltsvindsmodeller De danske farvande rammes hvert år af iltsvind. Udbredelsen og varigheden af årets iltsvind varierer imidlertid meget fra år til år. Iltsvindets omfang er

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Rapporteringsperiode: 27. oktober 17. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Rapporteringsperiode: 20. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LRNWREHU Aarhus Universitet 26. oktober 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXUKortet viser

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken

Læs mere

Notat om kvælstofudslip på Fredericia Havn den 3. februar 2016

Notat om kvælstofudslip på Fredericia Havn den 3. februar 2016 Notat om kvælstofudslip på Fredericia Havn den 3. februar 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. maj 2017 Stiig Markager Institut for Bioscience Rekvirent: Fredericia Kommune

Læs mere

Thomas Larsen (tla) Fra: Thomas Larsen (tla) Sendt: 22. juni 2015 11:34 Til: 'Leif Nielsen' Emne: Anmodning om supplerende oplysninger - turbøjer 15/00515 Hej Leif Som opfølgning på telefonsamtalen skriver

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Notat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL

Notat om overvågningsresultater i Lillebælt efter gødningsudslip. J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Dato: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL J.nr.: NST-409-0o326 Fyn Do: 25. maj 2016 Ref. MIHJE/INHOL Not om overvågningsresulter i Lillebælt efter gødningsudslip Overvågningsstioner i Lillebælt-området Den pelagiske del af NOVANA-overvågningsprogrammet

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Orientering om besøg på din ejendom i 2016

Orientering om besøg på din ejendom i 2016 Afsender: Naturstyrelsen Fyn, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg Langeland kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Fyn J.nr.: NST-4809-00038 Ref: habma Den 20. april 2016 Orientering om besøg på din ejendom i 2016

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2010

Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Afdeling for Marin Økologi Dato: 26. november 2010 Sagsnr.: 36807 Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande

efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 456 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere