Skema 1. Kompetencecentrene sammenstillet med den nuværende organisering. forskningstemaer (særprogrammer)

Transkript

1 i:\november 99\inovationsfremmende-asa.doc Af Arne Skov Andersen 23. november 1999 RESUMÈ DANSK FORSLAG TIL EN MERE INNOVATIONSFREMMENDE F&U-POLITIK I EU Erhvervsministeriet har lavet et udkast til, hvordan EU s kommende rammeprogrammer for forskning og udvikling kan gøres mere innovative og markedsorienterede. I forslaget fokuseres på to nye instrumenter: Kompetencecentre og Innovationskontrakter. Skema 1. Kompetencecentrene sammenstillet med den nuværende organisering Projektudvælgelse EU-medfinansiering 5. Rammeprogram (Samarbejdsprojekter) Programstyring i form af EU definerede forskningstemaer (særprogrammer) Forskningsinstitutioner: 100 pct. Virksomheder: 50pct. Kompetencecentre Udbud af temaer efter dialog med europæiske ressourceområder Forskningsinstitutioner: 100 pct. af meromkostningerne Hvor mange projekter ca pr. år centre om året, herunder x antal projekter, der finansieres via centrene Formidling Krav i f.m. afslutning af projekter er en rapport til intern brug Specifikke krav om formidling af resultater i udbudsbetingelser Deltagere Ikke systematisk krav Krav om virksomhedsdeltagelse En innovationskontrakt indgås mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiformidlende institutioner med det formål at samarbejde om forskningsprojekter, der har kommercielt sigte. Vurdering Forslagene er spændende og tydeligt er inspireret af erfaringerne fra den danske f&u-politik. Vi kan støtte, at man fremmer ideen bag de to instrumenter kompetencecentre og innovationskontrakter. Man bør dog lære af de danske fejl, og derfor er det fornuftigt, at innovationskontrakterne modsat de danske centerkontrakter skal underlægges en kvalitetsvurdering, og ikke blot bevilges efter en simpel først til mølle-metode. Vi savner, at man i rapporten eksplicit afgrænser sig i forhold til så centrale temaer i rammeprogrammet som livskvalitet, socioøkonomisk forskning m.m. Her skal man absolut ikke udvælge projekter efter den beskrevne procedure, der er kendetegnet ved en meget stor og direkte repræsentation af er-

2 2 hvervsinteresser. Her skal bredere samfundsinteresser, herunder lønmodtagerne, være centralt inddraget. DANSK FORSLAG TIL EN MERE INNOVATIONSFREMMENDE F&U-POLITIK I EU Erhvervsministeriet har fremsendt et rapportudkast med et bud på, hvordan EU s kommende rammeprogrammer for forskning og udvikling kan gøres mere innovative og markedsorienterede. Baggrund Mange indikatorer peger på, at vi i Europa ikke er så gode som f.x. USA og Japan til at omsætte forskningsbaseret viden til erhvervsmæssig aktivitet. En af indikatorer er vist i tabel 1, der viser, at de højteknologiske varer andel af den samlede eksport er langt mindre i Europa end i både Japan og USA. Tabel 1. Indikatorer på konkurrenceevne EU Japan USA Eksport af højteknologiske produkter i procent af samlet eksport (95) 12,0 25,0 24,0 Et af de gennemgående kritikpunkter fra erhvervslivet er, at de 4-årige rammeprogrammer administreres så tungt og bureaukratisk og med så mange formelle krav, at mange virksomheder, der ellers kunne være potentielle deltagere, opgiver på forhånd. Selvom der er gjort en del for at lette de tunge og tidskrævende ansøgningsprocedurer, så er virksomhedsdeltagelsen i samarbejdsprojekterne paradoksalt nok faldet fra ca. 40 % af det samlede antal deltagere i andet rammeprogram til 36,6 % efter de første tre år af fjerde rammeprogram. Boks 1. De europæiske rammeprogrammer Programmerne fastlægger målsætningerne for EU's indsats inden for forskning og teknologisk udvikling og vedtages for fire år ad gangen. Det enkelte rammeprogram iværksættes ved hjælp af særprogrammer. Særprogrammerne dækker et bredt teknologisk område. For hvert af særprogrammerne udarbejdes et arbejdsprogram, som i detaljer beskriver forskningsområderne for programmet. På baggrund heraf udarbejdes et budget og foretages indkaldelser af ansøgninger til samarbejdsprojekter. I et samarbejdsprojekt indgår virksomheder eller forskningsinstitutioner fra mindst to medlemsstater. Virksomhederne kan få dækket op til 50 procent af deres merudgifter, mens forskningsinstitutionerne kan få dækket op til 100 procent af deres merudgifter.

3 3 Det femte rammeprogram løber fra 1999 til 2002 og har et samlet budget på ca. 111 mia. kr. Hovedinstrumentet er samarbejdsprojekter, der tegner sig for ca. 80 % af midler i det femte rammeprogram. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af det femte rammeprogram. Det nye forslag skal ikke ses som et nødråb, der skyldes at Danmark klarer sig specielt dårligt i konkurrencen om EU-midlerne. Danmark betaler ca. 2 % af EU s budget, men returprocenten fra forskningsprogrammerne har i perioden udgjort ca. 3 %, svarende til 600 mill. kr. i I 1995 og 1996 fik i alt 155 danske virksomheder tilsagn om støtte til 274 projekter. Medregnes projekter, hvor alene danske forskningsinstitutioner deltager, er der dansk deltagelse i 16 % af det samlede antal kontrakter. Kritikken Rapporten påpeger, at det er Europas problem, at den kommercielle udnyttelse af forskningen er for lav på trods af, at forskningen er af høj videnskabelig standard. Samspillet mellem forskning og virksomheder er med andre ord for svagt. For så vidt angår rammeprogrammerne peges på følgende problemer: EU programmerne er delt op i mange særprogrammer, der definerer de konkrete forskningsområder. Denne opdeling i "kasser" betyder, at virksomhederne for at få del i tilskudsmidlerne må tilpasse sig topstyrede programkrav fremfor at lade deres egen tolkning af markedets behov være udgangspunket. I vurderingen af ansøgningerne lægges der stor vægt på de faglige, metodiske og forskningsmæssige elementer i projekterne. Virksomhederne skal kunne opfylde meget specifikke krav til dokumentation af projekternes forskningsmæssige kvalitet. Dette medfører, at EU's forsknings- og udviklingspolitik ikke matcher den fleksibilitet, hastighed og dynamik, der er behov for i virksomhedernes udvikling af nye produkter og produktionsprocesser. Kort sagt mangler der mekanismer, som sætter aftagernes og forbrugernes behov i centrum. Hertil kommer, at der ikke i dag er systematisk kontakt mellem den videnudvikling, der finder sted i EU-forskningsprojekterne og de nationale/regionale videnformidlingssystemer. Formidling af forskningsviden til virksomheder foretages hovedsageligt af tekniske universiteter og teknologiske serviceinstitutter (f.eks. GTS-systemet i Danmark). I det omfang, institutioner inden for videnformidling del-

4 4 tager som aktive partnere i forsknings- og udviklingssamarbejde, øges mulighederne for at omsætte forskning til innovation i en bredere kreds af virksomheder. Den manglende fokus på videnformidling er især et problem for små og mellemstore virksomheder, der sjældent har ressourcer til at indgå i samarbejdsprojekterne. De har derimod stor gavn af, at forskning omsættes til teknologisk viden i rådgivningssystemet (GTS). Mere fokus på innovation og videnformidling For at fremme virksomhedernes innovation og sikre en effektiv formidling af viden foreslås det at fokusere på to nye instrumenter: Kompetencecentre Innovationskontrakter Kompetencecentre Kompetencecentre skal etableres i tilknytning til eksisterende forskningsmiljøer og være åbne netværk, der samler højt kvalificerede kompetencer inden for virksomheder og forskningsinstitutioner. Herved søges skabt en kompetencemæssig synergieffekt. Den erhvervsmæssige målgruppe for indsatsen på dette område er forskningsbaserede virksomheder, der har behov for mere grundlæggende strategisk forskning i forbindelse med deres innovationsudvikling. Centrene skal ikke selv bedrive forskning, men forvalte midler. På hvert center oprettes et sekretariat og en bestyrelse med deltagelse af virksomhedsrepræsentanter, der godkendes af EU-kommissionen. Dette sekretariat varetager fælles opgaver, matching af parter til deltagelse i konkrete projekter, videnformidling, formidling af finansiering af konkrete projekter m.v. Det enkelte center skal dannes omkring udvalgte forskningsområder af central, langsigtet betydning for fremtidens virksomheder. Kompetencecentrene skal udvælges i dialog med de europæiske virksomheder/erhvervslivet. Det kunne for eksempel være tematiske grupper, der var sammensat af forskere og erhvervsrepræsentanter. Områder af strategisk betydning kunne f.eks. være nannoteknologi, bioteknologi, informationsteknologi, digitalisering, udvikling af menneskelige ressourcer m.v.

5 5 Centrene skal ikke være permanente, men eksistere i max fem år. Dermed gives der mulighed for et længerevarende samarbejde end i dag. Dialogen skal give Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen ideer til konkrete kompetencecentre, der skal sendes i åbent udbud. Ansøgninger fra konsortier, der ønsker at oprette kompetencecentre, forelægges en rådgivende EUekspertkomitè, der skal bestå af en repræsentant fra erhvervslivet og en repræsentant fra forskningsverdenen fra hver af EU's medlemsstater. Kommissionen træffer i sidste ende beslutning om hvilke kompetencecentre, der kan oprettes. Det forventede resultat vil være ca centre etableret på tværs af Europa hvert år. Centrene skal forpligte sig til at sikre, at der bliver gennemført et antal konkrete forskningsprojekter inden for de strategiske forskningsområder. Samtidigt skal centrene fungere som fora/matchmaker, hvor virksomheder, vidensformidlings- og forskningsinstitutioner kan søge konkrete partnere f.eks. via Internettet, ved seminarer og symposier. Hvert center tildeles en rammebevilling, der skal anvendes til at sætte strategiske projekter i gang inden for deres område. Centrene skal varetage rollen som formidlere af projektfinansiering til konkrete projekter, men Kommissionen er ansvarlig for myndighedsgodkendelsen. Skema 1. Kompetencecentrenes hovedelementer sammenstillet med den nuværende organisering af det femte rammeprogram Projektudvælgelse 5. Rammeprogram (Samarbejdsprojekter) Programstyring i form af EU definerede forskningstemaer (særprogrammer) Kompetencecentre Udbud af temaer efter dialog med europæiske ressourceområder EU-medfinansiering Forskningsinstitutioner: 100 pct. Virksomheder: 50pct. Forskningsinstitutioner: 100 pct. af meromkostningerne Hvor mange projekter ca pr. år centre om året, herunder x antal projekter, der finansieres via centrene Løbetid Maksimalt 3 år 5 år, herefter ekstern evaluering Formidling Krav i f.m. afslutning af projekter er en rapport til intern brug Specifikke krav om formidling af resultater i udbudsbetingelser Deltagere Ikke systematisk krav Krav om virksomhedsdeltagelse

6 6 Innovationskontrakt En innovationskontrakt er en kontrakt, der indgås mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiformidlende institutioner. Det overordnede formål med kontrakten er at få virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner til at samarbejde om forskningsprojekter, der har kommercielt sigte. Tilgangen er bottom-up, idet virksomheder i fællesskab med forskningsinstitutioner og teknologiformidlende institutioner definerer et udviklingsbehov i virksomheden/erne, som de så indgå i en innovationskontrakt om at løse. Der kan også være tale om udvikling af et nyt produkt. Med denne tilgang vil virksomheder og forskningsinstitutioner have friere hænder til at definere projektet end under de nuværende samarbejdsprojekter. De teknologiformidlende institutioners deltagelse i kontrakten skal være obligatorisk. Kommissionens vurdering af en innovationskontrakt skal bl.a. gå ud fra kriterier såsom nyhedsværdi, kvalitet, kreativitet og bæredygtighed og ikke på om ideen emnemæssigt passer ind i en overordnet ramme. For at forhindre en konkurrenceforvridning, skal tilskuddet direkte til virksomhederne reduceres kraftigt eller falde helt væk. En mulighed er dog at give støtte til virksomheder, der for første gang indgår en kontrakt. De økonomiske vilkår for forskningsinstitutionerne/universiteternes deltagelse i en innovationskontrakt vil ikke blive væsentlig forskellig fra de nuværende samarbejdsprojekter. De deltagende forskningsinstitutioner/universiteter m.v. herunder især de mere teknologiformidlende institutioner vil ved at deltage i kontrakterne opbygge nye kommercielt orienterede kompetencer. EU-Kommissionen udarbejder forslag til et standard kontraktkoncept, der anvendes som model for EU-innovationskontrakterne. Innovationskontrakter skal indgås mellem forskningsinstitutioner, teknologiske institutter og virksomheder i mindst to forskellige EU-lande om forskning og/eller udvikling af viden. En innovationskontrakt indgås for en tidsbegrænset periode på ikke over 3 år.

7 7 På forslag af Kommissionen og efter beslutning i Ministerrådet og Europa-Parlamentet fastsættes en budgetramme, der udloddes efter "først-til-mølle"-princippet. Budgetrammens udlodning skal dog ske under hensyn til ansøgningernes kvalitet. EU-Kommissionens rolle er desuden at være brobygger, d.v.s. i samarbejde med medlemsstaterne at etablere projektbørser eller kontaktpunkter, der skal skabe netværk og formidle samarbejde, der kan føre til indgåelse af innovationskontrakter. Deltagelse af videnformidlingsinstitutioner, f.eks. GTS'ere, vil give mulighed for formidling af viden og forskningsresultater til virksomheder uden for kredsen af deltagere i innovationskontrakten. Forskningssamarbejde og formidling af forskningsresultater kan også stimuleres ved brug og udveksling af erhvervsforskere. Virksomhederne skal have mulighed for at få tilknyttet en erhvervsforsker i forbindelse med gennemførelsen af en innovationskontrakt. Der kunne være tale om at bygge videre på de eksisterende initiativer om erhvervs-ph.d.'er og erhvervsstipendiater på EU-plan. Er der tale om tilknytning af en erhvervsforsker fra en anden EU-medlemsstat, kan der opnås EU-stipendium, der dækker lønomkostningerne. Skema 2. Innovationskontrakternes hovedelementer sammenstillet med de nuværende muligheder inden for det femte rammeprogram 5. Rammeprogram Innovationskontrakter Projektudvælgelse Topstyrede særprogrammer Defineres af deltagerne selv EU-medfinansiering Forskningsinstitutioner: 100 pct. Virksomheder: 50 pct. Forskningsinstitutioner: 100 pct. Teknologisk service: 75 pct. Virksomheder: ingen medfinansiering, dog 50 pct. til forundersøgelser samt stipendium til ansættelse af erhvervsforsker fra anden medlemsstat Hvor mange projekter Ca pr. år Ingen begrænsning budgetstyret Løbetid Max 3 år 3 år Formidling Krav om formidling i f.m. afslutning og afrapportering af projekter Krav om deltagelse af teknologiske serviceinstitutter eller andre videnformidlingsinstitutioner Deltagere Ikke specifikke krav Krav om, at mindst en virksomhed, en forskningsinstitution og en vidensformidlingsinstitution deltager Behandling af ansøgninger må maksimalt vare 6 måneder fra ansøgningen er indsendt, til der er truffet en afgørelse.

8 8 Mange kvalificerede projekter op til 80 pct. af ansøgningerne får i dag afslag. Op til en tredjedel af de projektansøgninger, der får afslag, vurderes af Kommissionen til at kunne frembringe gode resultater, hvis de blev realiseret. Det foreslås derfor at opfordre Kommissionen til at oprette en europæisk Internet børs for de ansøgninger, der får afslag. På en sådan børs kunne projekterne søge alternative finansieringsmuligheder og nye partnere. 5. Rammeprogram Fremtidens EU-aktivitet? Vanskelig ansøgningsprocedure de samme oplysninger Ansøgning via enkel ekspertsystem på Internettet, med skal gives flere gange, uklarhed m.h.t.præcisiosniveau prescreenings facilitet Sagsbehandlingstid på 1 ½ år Op til 80 pct. af ansøgningerne afvises og der er ingen mekanisme for opsamling Sagsbehandlingstiden nedbringes til 6 måneder Etablering af en projektbørs for afviste ansøgninger med mulighed for at finde partnere og alternative finansieringsmuligheder Kvalitetssikring Både kompetencecentrene og innovationskontrakterne skal udvælges på basis af en vurdering af, om de giver en europæisk merværdi, om de fremmer grænseoverskridende samarbejde, og om de er kvalitativt lovende. Derfor må der være klare resultatmål for kompetencecentre og innovationskontrakter, således at det efterfølgende kan måles, om de lever op til de forventede resultater. Der foreslås udviklet en fælles metode til måling af effekterne af innovationssamarbejde ved brug af f.eks. videnregnskaber og registrering af de virksomhedsøkonomiske resultater. Som udgangspunkt nævnes metoder, der anvendes i forbindelse med uddeling af kvalitetspriser (EFQM/Business Exellence). Målet er at udvikle metoder til at vurdere effekterne af kompetencecentrene og inovationskontrakterne på virksomhedernes økonomiske performance. 5. Rammeprogram Fremtidens EU-aktivitet? Succes måles på gennemførte projekter og andelen af tilskunovationseffekten ved brug af vidensregnskaber og virk- Bør bygge på et udviklet målesystem, hvor fokus er på insomhedsøkonomiske resultater Konkurrence om EU-midler bygger på forskningsmæssig kvalitet og reflektering af EU-program behov Faseopdeling af projekter med udgangspunkt i forskningsmæssig systematik og metoder Fokus på samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomisk effekt som udvælgelsseskriterium Faseopdeling af innovationskontrakter og aktiviteter på kompetencecentre. Der fastlægges klare resultatmål for hver fase. Opnåelse af resultatmål er forudsætning for yderligere EU-finansiering

9 9 Vurdering Rapporten tager fat på en problemstilling, der ofte er til debat: Hvordan udvikles EU s forskningspolitik, så den både skaber forskning af høj kvalitet og relevans og samtidig opleves som attraktiv og ubureaukratisk for medlemslandenes forskningsinstitutioner og virksomheder. Med den danske virksomhedsstruktur er spørgsmålet naturligvis særligt aktuelt for os. I det lys er rapportens anbefalinger spændende, fordi de så tydeligt er inspireret af erfaringerne fra den danske f&u-politik. Vi kan støtte, at man fremmer ideen bag de to instrumenter kompetencecentre og innovationskontrakter, der har vist gode resultater herhjemme. Man bør dog også lære af de danske fejl og ikke blot overføres modellerne ukritisk til EU-niveauet. Det er derfor fornuftigt, at det f.eks. påpeges, at innovationskontrakterne modsat de danske centerkontrakter må underkastet en kvalitetsvurdering, og ikke blot bevilges efter en simpel først til mølle-metode, som Erhvervsministeriet hidtil har insisteret på for de danske centerkontrakter mellem universiteter, teknologiske serviceinstitutter og virksomheder. For så vidt angår kompetencecentrene er det ikke helt gennemskueligt, hvordan man reelt forestiller sig arbejdsdelingen mellem centrene og Kommissionen. Centrene skal ikke selv bedrive forskning, men forvalte midler. Man foreslår, at hvert center tildeles en rammebevilling, som det kan anvende til at sætte strategiske projekter i gang. Centrene skal formidle projektfinansieringen, men Kommissionen skal fortsat være ansvarlig for myndighedsgodkendelsen. Forslaget har gode intentioner, men det står ikke klart, hvordan man vil overbevise Kommissionen om, at myndighedsgodkendelsen bør være en formalitet, når forslagene har været gennem en prioritering i kompetencecentrene. Worst case kunne blive, at bevillingsprocessen trækker i langdrag i konflikter mellem centrene og Kommissionen. Rapportens forslag sigter entydigt på de områder, der har stærkest direkte virksomhedsinteresse. Vi savner derfor, at man i rapporten eksplicit afgrænser sig i forhold til så centrale temaer i rammeprogrammet som livskvalitet, socioøkonomisk forskning m.m. Her skal man absolut ikke udvælge projekter efter den beskrevne procedure, der er kendetegnet ved en meget stor og direkte repræsentation af erhvervsinteresser i såvel fastlæggelse af udbud som udvælgelse af projekter. Ved fastlæggelsen af aktiviteterne i relation til temaerne livskvalitet, socio-økonomiske forskning etc., som også bør prioriteres højt i de kommende rammeprogrammer, bør bredere samfundsinteresser, herunder lønmodtagere, naturligvis være centralt inddraget.

10 10 BILAG Det femte rammeprogram Det femte rammeprogram gælder fra 1999 til Indsatsen er fordelt på fire tema-programmer og tre horisontale programmer. De fire tematiske programmer har 19 nøgleaktioner under sig. Nøgleaktioner omfatter aktiviteter af generisk oprindelse, og aktiviteter som bringer generiske aktiviteter sammen omkring et strategisk fokus. I forhold til tidligere rammeprogrammer er der tale om en formindskelse af antallet af særprogrammer. Fire tematiskeprogrammer 1. Livskvalitet og forvaltning af bioressourcerne (6 nøgleaktioner, hvoraf socioøkonomisk forskning udgør en nøgleaktion) 2. Det brugervenlige informationssamfund (1 nøgleaktion) 3. Konkurrence og bæredygtig vækst (4 nøgleaktioner) 4. Bevarelse af økosystem (6 nøgleaktioner) Derudover er der 2 nøgleaktioner tilknyttet EURATOM Horisontale programmer Befæstelse af den europæiske forsknings internationale rolle. Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomehders deltagelse. Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske vidensbase Til det femte rammeprogram er der afsat ca. 111 milliarder kroner, som også indeholder midler (ca. 10 milliarder kroner) til det såkaldte Euratom-rammeprogram. De resterende 101 milliarder kroner er procentvis fordelt på følgende måde: De fire tematiske programmer De tre horisontale programmer Det fælles Forskningscenter 79 procent 15 procent 6 procent