Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999
|
|
- Mogens Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999
2
3 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5. Brændselspriser 4 Fossile brændsler 4 Dollarkurs 4 Importpriser 5 Indenlandske brændsler 5 Halm 5 Træflis 6 Træpiller 7 Energiafgrøder 7 Affald 7 Forbrugerpriser 8 6. Elpriser 8 7. CO 2 -emissioner 9 8. Følsomhedsanalyser 9 9. Referencer 10
4 4
5 1. Indledning I dette notat opstilles en række energiprisprognoser til brug ved samfundsøkonomiske vurderinger. Notatet er en opdatering af de tidligere udmeldte brændselspriser jf. Energistyrelsens notat fra oktober 1995: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger /1/. 2. Generelle forudsætninger BRÆNDSELSPRISERNE er opgjort som faktorpriser, dvs. som priser excl. afgifter, tilskud og moms. De er udtrykt i faste priser (1999) i kr. pr. GJ. Brændværdier, dollarkurser og prisfremskrivninger er anført i tabel 1. Priserne er omkostningsbestemte og udtrykker de samlede omkostninger ved at fremskaffe og levere det pågældende brændsel til forbrugsstedet. For indenlandske brændsler er priserne angivet ab leverandør i tabel 3 og for importerede brændsler er priserne anført cif dansk havn/ab raffinaderi eller an dansk grænse i tabel 5. Priserne kan ikke anvendes til selskabsøkonomiske analyser, da der ikke indgår afgifter m.m. i priserne. 3. Transporttillæg FOR at nå frem til de samfundsøkonomiske priser ved forbrugsstedet på kraftværk, fjernvarmeværk, individuel forbruger mv. skal transportomkostninger lægges til. Der regnes med gennemsnitsomkostninger til transport. For alle brændsler indgår omkostninger forbundet med fremskaffelse, transport, distribution og administration af de pågældende brændsler. Transportomkostningerne er blandt andet baseret på statistisk materiale, årsregnskaber for energiselskaber samt telefoniske oplysninger fra energiselskaber og andre. Transporttillæggene fremgår af tabel 2. Transportomkostningerne kan med tilnærmelse forudsættes at være konstante i faste priser, idet små realprisændringer på brændstoffer kun har marginal indflydelse på de samlede omkostninger. 3
6 Alle de samfundsøkonomiske brændselspriser, an forbrugssted, og inkl. transporttillæg er anført i tabel 6. Priserne for elektricitet er anført i tabel Samfundsøkonomisk kalkulationsrente VED beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved produktion af elektricitet er der benyttet en kalkulationsrente på 6%. De 6% fremkommer som summen af en risikofri samfundsmæssig kalkulationsrente på 4% og et risikotillæg på 2%. 5. Brændselspriser Fossile brændsler De samfundsøkonomiske brændselspriser for kul, olie og naturgas er opstillet med udgangspunkt i det Internationale Energi Agenturs prisantagelser /2/, jf. tabel 4. 1 IEA s prisantagelser er imidlertid udarbejdet inden olieprisfaldet i I Energistyrelsens prognoser er det derfor antaget, at priserne på fossile brændsler stiger lineært fra det nuværende niveau og frem til 2015, hvor priserne forudsættes at svare til IEA s priser for IEA-fremskrivningen dækker perioden frem til år I Energistyrelsens prisfremskrivninger til år 2030 antages konstante realpriser efter år Dollarkurs Olie samt andre energiprodukter afregnes typisk i US-dollars på det internationale marked. Fastlæggelsen af kursen mellem danske kroner og US-dollars er således en afgørende parameter og dermed også en usikkerhedsfaktor ved fastlæggelse af samfundsøkonomiske priser. I 1998 har kursen ligget mellem 6,3 og 6,9 DKK/USD. Den gennemsnitlige dollarkurs har over de seneste 10 år ligget omkring 6,5. Det antages, at kursen fremover vil forblive på dette niveau. 1 IEA antager, at energipriserne forbliver på ca niveau frem til år 2010, stiger lineært til et nyt niveau i år 2015, og derefter forbliver på dette niveau. Prisstigningen mellem 2010 og 2015 bygger på en antagelse om, at den marginale olieforsyning i denne periode skifter fra primært at være baseret på konventionel forsyning til i højere grad at være baseret på ikke-konventionel forsyning, dvs. svært tilgængelige forekomster og andre typer af forekomster, f.eks. tjæresand. Det antages, at priserne stiger lineært i denne periode. 2 I praksis når Energistyrelsens prognoser allerede fra ca op på IEA s niveau (for kul nås niveauet i 2010), men da IEA s priser ændrer sig rykvis og Energistyrelsen har ønsket at benytte en jævn prisudvikling er det først fra 2015 Energistyrelsens fremskrivning rent talmæssigt bliver identisk med IEA s. 4
7 Importpriser Olieprisen har i 1998 ligget væsentligt under 1997-niveauet. I 1998 har råolieprisen i gennemsnit ligget på 15 kr./gj, hvilket er væsentligt under IEA s antagelse på ca. 24 kr./gj. Det antages, at råolieprisen i perioden stiger lineært fra 15 kr./gj til 35 kr./gj, svarende til IEA s antagelse for Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. For kul anvendes tilsvarende en importpris på ca. 10 kr/gj i 1999, stigende lineært til IEA s niveau på ca. 15 kr/gj i Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. For naturgas er 1999-prisen sat til 84% af råolieprisen 3. Herefter antages prisen at stige lineært op til ca. 29 kr./gj i 2015, svarende til IEA s antagelse for Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. Energistyrelsen har omregnet den forudsatte råoliepris til produktpriser for henholdsvis fuelolie, gasolie, benzin og diesel. Prisen på JP1 (flybrændstof) er antaget at være lig med prisen på gasolie. Importpriserne for de fossile brændsler er opstillet i tabel 5. Transporttillægget, jf. tabel 2, skal lægges til de enkelte brændsler for at nå til de samfundsøkonomiske brændselspriser an forbruger/forbrugssted. Tabel 6 viser de resulterende priser an forbruger/forbrugssted. Indenlandske brændsler Til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er der opstillet priser ab producent for de indenlandske brændsler halm samt træflis og -piller i tabel 3. De anførte priser er identiske med priserne angivet i forudsætningsskrivelsen om samfundsøkonomiske brændselspriser fra oktober 1995 /1/, blot fremskrevet til prisniveau Priserne er opstillet på baggrund af vurderinger af de omkostninger, som er forbundet med at gøre de pågældende ressourcer tilgængelige for energiproduktionen. De omkostningselementer, som indgår, er nødvendige operationer indtil levering ab producent. Hertil kommer transportomkostninger som angivet i tabel 2. Priserne an forbrugssted er anført i tabel 6. Halm For halm er der regnet med følgende omkostninger ab leverandør: 3 I IEA s antagelser er der anvendt en naturgaspris på 84% af råolieprisen. Da det er vanskeligt at fastslå den nuværende markedspris (for 1999) for naturgas, benyttes i stedet 84% af råolieprisen. 5
8 Aktivitet kr/gj Vending 1,22 Presning 6,86 Indsamling 3,56 Lagring 3,14 I alt ab leverandør 14,78 Alternativomkostningerne ved snitning og nedmuldning af halmen forudsættes at være af samme størrelsesorden som den mistede gødningsværdi og de eventuelle gener bjærgningen af halmen kan give landmanden. De angivne priser er gennemsnitsomkostninger gældende for et normalår og under forudsætning af, at halmressourcen kun delvis udnyttes. Transportomkostningerne er opgjort til: Transport af halm kr/gj Startomkostning 1,68 pr. km for 0-10 km 0,065 pr. km for km 0,058 pr. km ud over 25 km 0,051 For en transportafstand på 25 km bliver transportomkostningerne således 4,48 kr/gj (incl. 25 km returkørsel) og den samlede halmpris bliver 19,26 kr/gj. Der forventes stadig en effektivitetsforbedring ved bjærgning af halm. Specielt forventes energisektorens efterspørgsel at fremme udviklingen af håndteringsmetoder velegnet til stordriftsbjærgning. Modsat forventes de marginale omkostninger at stige som følge af, at halmen skal indsamles fra mindre og mere spredt beliggende marker. De to modsatrettede forhold skønnes at være af samme størrelsesorden, hvorfor halmprisen antages at være konstant i faste priser. Træflis For skovflis er der regnet med følgende omkostninger ab leverandør: 6
9 Aktivitet kr/gj Fældning 7,59 Flishugning 6,95 Frakørsel 3,30 Lager, håndtering m.v. 1,30 Produktionspris 19,14 Alternativ oparbejdning 12,30 Effektivitetsforbedring ,52 I alt ab leverandør 6,32 På baggrund af de hidtidige erfaringer blev der ved opstillingen af de samfundsøkonomiske brændselspriser i 1995 /1/ regnet med en effektivitetsforbedring på 2% pr. år for perioden Denne forudsætning fastholdes, og det antages derfor, at der i perioden er opnået en forbedring svarende til 0,52 kr/gj, samt at der frem til 2005 opnås en yderligere forbedring svarende til 0,72 kr/gj. Herefter antages konstante priser. De på denne måde beregnede priser fremgår af tabel 3. Transportomkostningerne til værk eller forbruger er i lighed med tidligere skønnet til henholdsvis 7,73 kr/gj og 15,40 kr/gj. Træpiller Træpiller produceres på store fabriksanlæg af hovedsageligt tørt træaffald i form af savsmuld og spåner fra træindustrien. Da træpiller stort set er ligeværdige med træflis er det skønnet, at den samfundsøkonomiske træpillepris ab producent og de tilhørende transportomkostninger er på samme niveau som for træflis. Energiafgrøder Det er antaget, at energiafgrøder an værk er 10 kr./gj dyrere end gennemsnittet af halm- og træprisen, an værk. Affald 7
10 I forudsætningsskrivelsen om samfundsøkonomiske brændselspriser fra oktober 1995 /1/, blev prisen på affald beregnet som samfundets sparede omkostninger til deponering af affald, idet deponering af affaldet på daværende tidspunkt var det reelle alternativ til forbrænding. Siden da er det blevet forbudt at deponere brændbart affald, og for det affald, der ikke kan genanvendes, eksisterer der således ikke noget alternativ til forbrænding, der kan danne grundlag for en prisfastsættelse. Der er derfor ikke fastsat nogen samfundsøkonomisk pris på affald. Forbrugerpriser De omkostningsbestemte brændselspriser afviger mere eller mindre fra de faktiske forbrugerpriser. Det skyldes dels, at der ved fremskaffelsen indregnes afgifter, andre finansieringsomkostninger m.v., og dels, at der næppe i fuldt omfang modregnes sparede alternativ-omkostninger, f.eks. til nedmuldning af halm eller udtynding af skove for at opretholde den lovbundne gode skovdrift. Hertil kommer, at markedspriserne ikke alene baseres på medgåede omkostninger, da bl.a. usikkerhed om leveringsvilkår, avancer, ændrede driftsformer eller aftaler m.v. påvirker prisdannelsen. 6. Elpriser DANMARK forventes at deltage i det kommende internationale elmarked, hvilket vil betyde, at den samfundsøkonomiske elpris fremover ikke kan baseres alene på nationale betragtninger. Elpriserne er derfor fastsat med udgangspunkt i forventningerne til det internationale marked. På kort sigt forventes det, at markedsprisen vil være ret lav, idet der p.t. er et overskud af elproduktionskapacitet, både i Danmark og i Nordeuropa. I takt med, at kapacitetsoverskuddet reduceres, og i takt med, at de internationale brændselspriser stiger, forventes markedsprisen på el at stige. Konkret er markedsprisen fastsat til 14 øre/kwh i 1999, lineært stigende til 29 øre/kwh i Herefter fastholdes prisen. Til markedsprisen skal lægges omkostninger til transmission og distribution samt omkostninger som følge af tab i transmissions- og distributionsnet. I tabel 7 er de resulterende samfundsøkonomiske elpriser vist på 3 forskellige spændingsniveauer. For el der handles på den internationale børs, vil der typisk skulle tillægges eller fratrækkes en grænsetarif, afhængigt af, om elektriciteten købes eller sælges. Grænsetariffen kan antages at være i størrelsesordenen 1 øre/kwh. Der er ikke indregnet nogen grænsetarif i priserne i tabel 7. 8
11 De viste elpriser er gennemsnitspriser over døgnet og året. Der må forventes en vis døgn- og årstidsvariation på den internationale markedspris. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at skønne over denne variation. Hvis det antages, at variationen kan baseres på omkostningsstrukturen for et naturgasfyret combined cycle-anlæg, kan der regnes med, at elpriserne vil variere således 4 : Periode Elpris i % af gennemsnitsprisen Spidslast 140% Højlast 120% Lavlast 70% 7. CO 2 -emissioner CO2-EMISSIONEN ved forbrænding afhænger af brændselstypen, som anført i tabel 8. CO2-emissionen ved elproduktion er forudsat på kort og mellemlangt sigt at ligge på ca. 780 kg/mwh ab værk, svarende til emissionen fra eksisterende kulfyrede værker. På langt sigt forventes emissionen reduceret til ca. 380 kg/mwh ab værk, svarende til emissionen fra et nyt, naturgasfyret combined cycle-anlæg. Emissionen er vist i tabel 7, med tillæg af ledningstab frem til de tre spændingsniveauer. Omlægningen fra kul til gas vil foregå i takt med, at den eksisterende overskudskapacitet reduceres, og der udbygges med nye værker. Der knytter sig stor usikkerhed til, hvornår denne omlægning vil foregå. I tabel 7 er omlægningen forudsat at foregå gradvist over perioden Der er for alle brændsler set bort fra de marginale emissioner, som bl.a. fremskaffelse, håndtering og transport giver anledning til. 8. Følsomhedsanalyser 4 Beregningen bygger på en forudsætning om, at der ikke indgår kapitalomkostninger og andre faste omkostninger i lavlastprisen, mens disse omkostninger indregnes i stigende omfang i højlast- og spidslastprisen. 9
12 DE fremtidige brændselspriser kan have stor indflydelse på økonomien ved samfundsøkonomiske vurderinger af energiprojekter. Dette kan bl.a. vurderes ved gennemførelse af en række følsomhedsberegninger med lavere og højere priser end angivet i tabel 6 og 7. For de fossile brændsler kan robustheden over for prisudviklingen vurderes ved at gennemføre følsomhedsanalyser med henholdsvis konstante priser og en realprisstigning på det dobbelte af det angivne. For el kan der gennemføres følsomhedsanalyser med henholdsvis konstante priser og realprisstigninger på 150% af det angivne. For de indenlandske brændsler, hvor der som hovedregel er antaget konstante priser, kan følsomhedsanalyser gennemføres med henholdsvis 20% højere eller lavere realpris, eller baseres på mere detaljerede vurderinger af mulige prisvariationer. 9. Referencer /1/ Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Energistyrelsen, oktober /2/ World Energy Outlook. International Energy Agency,
13 11
14 12
Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger
22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereBiomassepriser an forbrugssted
03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden
Læs mereEnergistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.
Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til
Læs mere1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3
1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereSamfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2019
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2019 Udgivet i oktober 2019 af Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Telefon: 33 92 67 00, E-mail:
Læs mere1. Indledning. wwwisbn:
1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Notatet er en revision
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereBilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé
Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereSamfundsøkonomiske forudsætninger
1 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG 22. november 2018 I det følgende opstilles samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for fjernvarmeselskabernes udarbejdelse og kommunernes
Læs mereVejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning januar 2019 Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning for varmeprojekter omfattet af brugerøkonomikravet Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning
Læs mereNotatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009.
F or uds æt ni ng erf or s amf unds øk onomi s k eanal y s er påener g i omr åde t Apr i l 2 0 1 0 wwwisbn: 978-87-7844-848-4 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige
Læs mereN O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier
N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR ENERGIPRISER OG EMISSIONER
SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR ENERGIPRISER OG EMISSIONER Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017 5. maj 2017 Udgivet i maj 2017 af Energistyrelsen,
Læs mereDecember 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET
December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen,
Læs mereTillæg til Varmeplan TVIS
Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG
Læs mereSammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger
SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereSamfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018 revideret udgave pr. 20. november 2018
Samf unds øk onomi s k e ber egni ngs f or uds æt ni ngerf orener gi pr i s er ogemi s s i oner,ok t ober2018 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018 revideret
Læs mereSusanne Skårup, Skanderborg Kommune
Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat
Læs mereTillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk
Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade
Læs mereTILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN
SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereMACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereBaggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser
Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereForudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet
Center for Klima og Energiøkonomi Dato 14. april 2016 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 2016 http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analysermodeller/samfundsokonomiske-beregnings-forudsaetninger
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereResultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.
Assens Kommune Plan & Kultur Rådhus Allé 5 5610 Assens Att. Ralph Jensen ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Opdatering af samfundsøkonomisk
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereSamfundsøkonomisk beregning Projektnavn Betegnelse for reference Betegnelse for projekt Kommune Dato: GENERELT
Samfundsøkonomisk beregning Projektnavn Betegnelse for reference Betegnelse for projekt Kommune Dato: GENERELT Prissæt Beregning af reinvesteringer/scrapværdi Se liste Ja/Nej Kølkær varmeværk - Solfangeranlæg
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mere06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND
GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereOpdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden
Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret
Læs mereProjekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk
Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk NOTAT Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 Til: #120.01 Næstved Varmeværk Fra: AAEN Vedrørende: Samfundsøkonomisk
Læs mereFlisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereGassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl
Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereVelkommen til - Biomasse i varmeproduktion
Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion WWW.BRIXKAMPENERGI.DK Tlf. 96 19 53 00 E mail : energi@brixkamp.dk Indhold - Politiske restriktioner på omlægning til biomasse -Prisudvikling - Har vi biomasse
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereProjekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde
Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet
Læs mere1 Udførte beregninger
MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE
Læs mereDet danske træpillemarked 2006
Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereNaturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013
Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereDet brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og
Læs mereAalborg Universitet. Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2008
Aalborg Universitet Ingeniørforeningens Energiplan 23 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad Publication date: 28 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereGassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...
Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereAlternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER
Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mere