Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Transkript

1 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999

2

3 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5. Brændselspriser 4 Fossile brændsler 4 Dollarkurs 4 Importpriser 5 Indenlandske brændsler 5 Halm 5 Træflis 6 Træpiller 7 Energiafgrøder 7 Affald 7 Forbrugerpriser 8 6. Elpriser 8 7. CO 2 -emissioner 9 8. Følsomhedsanalyser 9 9. Referencer 10

4 4

5 1. Indledning I dette notat opstilles en række energiprisprognoser til brug ved samfundsøkonomiske vurderinger. Notatet er en opdatering af de tidligere udmeldte brændselspriser jf. Energistyrelsens notat fra oktober 1995: Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger /1/. 2. Generelle forudsætninger BRÆNDSELSPRISERNE er opgjort som faktorpriser, dvs. som priser excl. afgifter, tilskud og moms. De er udtrykt i faste priser (1999) i kr. pr. GJ. Brændværdier, dollarkurser og prisfremskrivninger er anført i tabel 1. Priserne er omkostningsbestemte og udtrykker de samlede omkostninger ved at fremskaffe og levere det pågældende brændsel til forbrugsstedet. For indenlandske brændsler er priserne angivet ab leverandør i tabel 3 og for importerede brændsler er priserne anført cif dansk havn/ab raffinaderi eller an dansk grænse i tabel 5. Priserne kan ikke anvendes til selskabsøkonomiske analyser, da der ikke indgår afgifter m.m. i priserne. 3. Transporttillæg FOR at nå frem til de samfundsøkonomiske priser ved forbrugsstedet på kraftværk, fjernvarmeværk, individuel forbruger mv. skal transportomkostninger lægges til. Der regnes med gennemsnitsomkostninger til transport. For alle brændsler indgår omkostninger forbundet med fremskaffelse, transport, distribution og administration af de pågældende brændsler. Transportomkostningerne er blandt andet baseret på statistisk materiale, årsregnskaber for energiselskaber samt telefoniske oplysninger fra energiselskaber og andre. Transporttillæggene fremgår af tabel 2. Transportomkostningerne kan med tilnærmelse forudsættes at være konstante i faste priser, idet små realprisændringer på brændstoffer kun har marginal indflydelse på de samlede omkostninger. 3

6 Alle de samfundsøkonomiske brændselspriser, an forbrugssted, og inkl. transporttillæg er anført i tabel 6. Priserne for elektricitet er anført i tabel Samfundsøkonomisk kalkulationsrente VED beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved produktion af elektricitet er der benyttet en kalkulationsrente på 6%. De 6% fremkommer som summen af en risikofri samfundsmæssig kalkulationsrente på 4% og et risikotillæg på 2%. 5. Brændselspriser Fossile brændsler De samfundsøkonomiske brændselspriser for kul, olie og naturgas er opstillet med udgangspunkt i det Internationale Energi Agenturs prisantagelser /2/, jf. tabel 4. 1 IEA s prisantagelser er imidlertid udarbejdet inden olieprisfaldet i I Energistyrelsens prognoser er det derfor antaget, at priserne på fossile brændsler stiger lineært fra det nuværende niveau og frem til 2015, hvor priserne forudsættes at svare til IEA s priser for IEA-fremskrivningen dækker perioden frem til år I Energistyrelsens prisfremskrivninger til år 2030 antages konstante realpriser efter år Dollarkurs Olie samt andre energiprodukter afregnes typisk i US-dollars på det internationale marked. Fastlæggelsen af kursen mellem danske kroner og US-dollars er således en afgørende parameter og dermed også en usikkerhedsfaktor ved fastlæggelse af samfundsøkonomiske priser. I 1998 har kursen ligget mellem 6,3 og 6,9 DKK/USD. Den gennemsnitlige dollarkurs har over de seneste 10 år ligget omkring 6,5. Det antages, at kursen fremover vil forblive på dette niveau. 1 IEA antager, at energipriserne forbliver på ca niveau frem til år 2010, stiger lineært til et nyt niveau i år 2015, og derefter forbliver på dette niveau. Prisstigningen mellem 2010 og 2015 bygger på en antagelse om, at den marginale olieforsyning i denne periode skifter fra primært at være baseret på konventionel forsyning til i højere grad at være baseret på ikke-konventionel forsyning, dvs. svært tilgængelige forekomster og andre typer af forekomster, f.eks. tjæresand. Det antages, at priserne stiger lineært i denne periode. 2 I praksis når Energistyrelsens prognoser allerede fra ca op på IEA s niveau (for kul nås niveauet i 2010), men da IEA s priser ændrer sig rykvis og Energistyrelsen har ønsket at benytte en jævn prisudvikling er det først fra 2015 Energistyrelsens fremskrivning rent talmæssigt bliver identisk med IEA s. 4

7 Importpriser Olieprisen har i 1998 ligget væsentligt under 1997-niveauet. I 1998 har råolieprisen i gennemsnit ligget på 15 kr./gj, hvilket er væsentligt under IEA s antagelse på ca. 24 kr./gj. Det antages, at råolieprisen i perioden stiger lineært fra 15 kr./gj til 35 kr./gj, svarende til IEA s antagelse for Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. For kul anvendes tilsvarende en importpris på ca. 10 kr/gj i 1999, stigende lineært til IEA s niveau på ca. 15 kr/gj i Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. For naturgas er 1999-prisen sat til 84% af råolieprisen 3. Herefter antages prisen at stige lineært op til ca. 29 kr./gj i 2015, svarende til IEA s antagelse for Fra og med 2015 anvendes IEA s pris direkte. Energistyrelsen har omregnet den forudsatte råoliepris til produktpriser for henholdsvis fuelolie, gasolie, benzin og diesel. Prisen på JP1 (flybrændstof) er antaget at være lig med prisen på gasolie. Importpriserne for de fossile brændsler er opstillet i tabel 5. Transporttillægget, jf. tabel 2, skal lægges til de enkelte brændsler for at nå til de samfundsøkonomiske brændselspriser an forbruger/forbrugssted. Tabel 6 viser de resulterende priser an forbruger/forbrugssted. Indenlandske brændsler Til brug for samfundsøkonomiske vurderinger er der opstillet priser ab producent for de indenlandske brændsler halm samt træflis og -piller i tabel 3. De anførte priser er identiske med priserne angivet i forudsætningsskrivelsen om samfundsøkonomiske brændselspriser fra oktober 1995 /1/, blot fremskrevet til prisniveau Priserne er opstillet på baggrund af vurderinger af de omkostninger, som er forbundet med at gøre de pågældende ressourcer tilgængelige for energiproduktionen. De omkostningselementer, som indgår, er nødvendige operationer indtil levering ab producent. Hertil kommer transportomkostninger som angivet i tabel 2. Priserne an forbrugssted er anført i tabel 6. Halm For halm er der regnet med følgende omkostninger ab leverandør: 3 I IEA s antagelser er der anvendt en naturgaspris på 84% af råolieprisen. Da det er vanskeligt at fastslå den nuværende markedspris (for 1999) for naturgas, benyttes i stedet 84% af råolieprisen. 5

8 Aktivitet kr/gj Vending 1,22 Presning 6,86 Indsamling 3,56 Lagring 3,14 I alt ab leverandør 14,78 Alternativomkostningerne ved snitning og nedmuldning af halmen forudsættes at være af samme størrelsesorden som den mistede gødningsværdi og de eventuelle gener bjærgningen af halmen kan give landmanden. De angivne priser er gennemsnitsomkostninger gældende for et normalår og under forudsætning af, at halmressourcen kun delvis udnyttes. Transportomkostningerne er opgjort til: Transport af halm kr/gj Startomkostning 1,68 pr. km for 0-10 km 0,065 pr. km for km 0,058 pr. km ud over 25 km 0,051 For en transportafstand på 25 km bliver transportomkostningerne således 4,48 kr/gj (incl. 25 km returkørsel) og den samlede halmpris bliver 19,26 kr/gj. Der forventes stadig en effektivitetsforbedring ved bjærgning af halm. Specielt forventes energisektorens efterspørgsel at fremme udviklingen af håndteringsmetoder velegnet til stordriftsbjærgning. Modsat forventes de marginale omkostninger at stige som følge af, at halmen skal indsamles fra mindre og mere spredt beliggende marker. De to modsatrettede forhold skønnes at være af samme størrelsesorden, hvorfor halmprisen antages at være konstant i faste priser. Træflis For skovflis er der regnet med følgende omkostninger ab leverandør: 6

9 Aktivitet kr/gj Fældning 7,59 Flishugning 6,95 Frakørsel 3,30 Lager, håndtering m.v. 1,30 Produktionspris 19,14 Alternativ oparbejdning 12,30 Effektivitetsforbedring ,52 I alt ab leverandør 6,32 På baggrund af de hidtidige erfaringer blev der ved opstillingen af de samfundsøkonomiske brændselspriser i 1995 /1/ regnet med en effektivitetsforbedring på 2% pr. år for perioden Denne forudsætning fastholdes, og det antages derfor, at der i perioden er opnået en forbedring svarende til 0,52 kr/gj, samt at der frem til 2005 opnås en yderligere forbedring svarende til 0,72 kr/gj. Herefter antages konstante priser. De på denne måde beregnede priser fremgår af tabel 3. Transportomkostningerne til værk eller forbruger er i lighed med tidligere skønnet til henholdsvis 7,73 kr/gj og 15,40 kr/gj. Træpiller Træpiller produceres på store fabriksanlæg af hovedsageligt tørt træaffald i form af savsmuld og spåner fra træindustrien. Da træpiller stort set er ligeværdige med træflis er det skønnet, at den samfundsøkonomiske træpillepris ab producent og de tilhørende transportomkostninger er på samme niveau som for træflis. Energiafgrøder Det er antaget, at energiafgrøder an værk er 10 kr./gj dyrere end gennemsnittet af halm- og træprisen, an værk. Affald 7

10 I forudsætningsskrivelsen om samfundsøkonomiske brændselspriser fra oktober 1995 /1/, blev prisen på affald beregnet som samfundets sparede omkostninger til deponering af affald, idet deponering af affaldet på daværende tidspunkt var det reelle alternativ til forbrænding. Siden da er det blevet forbudt at deponere brændbart affald, og for det affald, der ikke kan genanvendes, eksisterer der således ikke noget alternativ til forbrænding, der kan danne grundlag for en prisfastsættelse. Der er derfor ikke fastsat nogen samfundsøkonomisk pris på affald. Forbrugerpriser De omkostningsbestemte brændselspriser afviger mere eller mindre fra de faktiske forbrugerpriser. Det skyldes dels, at der ved fremskaffelsen indregnes afgifter, andre finansieringsomkostninger m.v., og dels, at der næppe i fuldt omfang modregnes sparede alternativ-omkostninger, f.eks. til nedmuldning af halm eller udtynding af skove for at opretholde den lovbundne gode skovdrift. Hertil kommer, at markedspriserne ikke alene baseres på medgåede omkostninger, da bl.a. usikkerhed om leveringsvilkår, avancer, ændrede driftsformer eller aftaler m.v. påvirker prisdannelsen. 6. Elpriser DANMARK forventes at deltage i det kommende internationale elmarked, hvilket vil betyde, at den samfundsøkonomiske elpris fremover ikke kan baseres alene på nationale betragtninger. Elpriserne er derfor fastsat med udgangspunkt i forventningerne til det internationale marked. På kort sigt forventes det, at markedsprisen vil være ret lav, idet der p.t. er et overskud af elproduktionskapacitet, både i Danmark og i Nordeuropa. I takt med, at kapacitetsoverskuddet reduceres, og i takt med, at de internationale brændselspriser stiger, forventes markedsprisen på el at stige. Konkret er markedsprisen fastsat til 14 øre/kwh i 1999, lineært stigende til 29 øre/kwh i Herefter fastholdes prisen. Til markedsprisen skal lægges omkostninger til transmission og distribution samt omkostninger som følge af tab i transmissions- og distributionsnet. I tabel 7 er de resulterende samfundsøkonomiske elpriser vist på 3 forskellige spændingsniveauer. For el der handles på den internationale børs, vil der typisk skulle tillægges eller fratrækkes en grænsetarif, afhængigt af, om elektriciteten købes eller sælges. Grænsetariffen kan antages at være i størrelsesordenen 1 øre/kwh. Der er ikke indregnet nogen grænsetarif i priserne i tabel 7. 8

11 De viste elpriser er gennemsnitspriser over døgnet og året. Der må forventes en vis døgn- og årstidsvariation på den internationale markedspris. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at skønne over denne variation. Hvis det antages, at variationen kan baseres på omkostningsstrukturen for et naturgasfyret combined cycle-anlæg, kan der regnes med, at elpriserne vil variere således 4 : Periode Elpris i % af gennemsnitsprisen Spidslast 140% Højlast 120% Lavlast 70% 7. CO 2 -emissioner CO2-EMISSIONEN ved forbrænding afhænger af brændselstypen, som anført i tabel 8. CO2-emissionen ved elproduktion er forudsat på kort og mellemlangt sigt at ligge på ca. 780 kg/mwh ab værk, svarende til emissionen fra eksisterende kulfyrede værker. På langt sigt forventes emissionen reduceret til ca. 380 kg/mwh ab værk, svarende til emissionen fra et nyt, naturgasfyret combined cycle-anlæg. Emissionen er vist i tabel 7, med tillæg af ledningstab frem til de tre spændingsniveauer. Omlægningen fra kul til gas vil foregå i takt med, at den eksisterende overskudskapacitet reduceres, og der udbygges med nye værker. Der knytter sig stor usikkerhed til, hvornår denne omlægning vil foregå. I tabel 7 er omlægningen forudsat at foregå gradvist over perioden Der er for alle brændsler set bort fra de marginale emissioner, som bl.a. fremskaffelse, håndtering og transport giver anledning til. 8. Følsomhedsanalyser 4 Beregningen bygger på en forudsætning om, at der ikke indgår kapitalomkostninger og andre faste omkostninger i lavlastprisen, mens disse omkostninger indregnes i stigende omfang i højlast- og spidslastprisen. 9

12 DE fremtidige brændselspriser kan have stor indflydelse på økonomien ved samfundsøkonomiske vurderinger af energiprojekter. Dette kan bl.a. vurderes ved gennemførelse af en række følsomhedsberegninger med lavere og højere priser end angivet i tabel 6 og 7. For de fossile brændsler kan robustheden over for prisudviklingen vurderes ved at gennemføre følsomhedsanalyser med henholdsvis konstante priser og en realprisstigning på det dobbelte af det angivne. For el kan der gennemføres følsomhedsanalyser med henholdsvis konstante priser og realprisstigninger på 150% af det angivne. For de indenlandske brændsler, hvor der som hovedregel er antaget konstante priser, kan følsomhedsanalyser gennemføres med henholdsvis 20% højere eller lavere realpris, eller baseres på mere detaljerede vurderinger af mulige prisvariationer. 9. Referencer /1/ Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Energistyrelsen, oktober /2/ World Energy Outlook. International Energy Agency,

13 11

14 12