Center for Plan, Kultur og Erhverv

Transkript

1 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv 1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg Formål: - Konkretisering af de overordnede visioner og strategier for kommunens udvikling og udarbejdelse af de nødvendige planer for at skabe de fysiske rammer for en bæredygtig udvikling af kommunen - Varetagelse af myndighedsbehandling på en hurtig og smidig måde i respektfuld dialog med borgere og erhvervsliv - Servicering af kultur-og idrætsbrugerne bedst muligt under hensyntagen til den økonomiske ramme - Drive og udvikle idræts-, kultur- og museumsfaciliteterne på en effektiv måde, der kan tilgodese den stigende og ændrede efterspørgsel Primære opgaver: - Fysisk planlægning, som omfatter udarbejdelse af Plan- og Agenda21-strategier, lokalplaner og kommuneplan for Egedal Kommune - Myndighedsopgaver i henhold til Lov om planlægning, herunder også sommerhussager, Byggeloven, Naturbeskyttelsesloven, Campingreglementet mv., hvor byggelovgivningen er den mest ressourcekrævende - Andre lovbestemte opgaver, som tilsyn med de almene boliger, opkrævning af ejendomsskatter samt sagsbehandling af lån til betaling af ejendomsskatter - Drift og udvikling af GIS, som er et geografisk informationssystem, til understøttelse af kommunes opgaver i hele organisationen, og er en forudsætning for indberetning til statslige registre på plan- og miljøområdet - Drift og udvikling af Egedal musikskole, idrætsfaciliteter, kulturhuse og museer - Erhvervsservice i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, som også varetager den lovbestemte opgave med erhvervsfremme gennem vejledning til iværksættere, vækstiværksættere og vækstvirksomheder Politiske udvalg: - Planudvalget - Kultur- og Erhvervsudvalget 2. Strategi og resultatmål Centerets strategi: Center for Plan, Kultur og Erhverv understøtter den strategiske udvikling af kommunen med planstrategien og kommuneplanen, samt sætter rammer for den fysiske udvikling, med udgangspunkt i Egedal Kommunes vision. CPK understøtter kommunens kultur og fritidsliv, samt varetager en række udviklings- og myndighedsopgaver med fokus på service og medinddragelse af foreninger, borgere og virksomheder. Vi vil gerne, gennem dialog, finde en løsning til gavn for den enkelte under hensyn til fællesskabet og loven. Finansielle mål: Beskrivelse af mål Måltal Det helt overordnede finansielle mål for centeret er overholdelse af budgettet. afvigelse på max. 2 pct. Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Tilretning af kontoplanen, således den afspejler virkeligheden, og dermed medvirker til en forbedret periodisering af budget og forbrug. Det er vanskeligt at periodisere centerets tilskudspuljer og indtægter på byggesager m.v.. Musikskolen udvider sit samarbejde med folkeskolen, med 2 profilklasser på distriktsskolerne Ganløse og Ølstykke. Musikskolens fagkonsulent på området sikrer afsluttende evaluering. Åben Hal arrangementer udvides med aktiviteter hver måned med bidrag af foreningslivet. Foreningslivet inviteres til at deltage aktivt i med særlige aktiviteter. Det skal sikre et betydeligt samarbejde. Synliggørelse af tilgængelighed for handicappede på alle Idræts- Vurderes ved BK2: den 20. april. 2 nye klasser. Mindst 1 aktivitet hver måned. Alle Idræts- 1

2 -21 centrene forsætter i med kortlægningsværktøj. Der startes med Ølstykke Svømmehal og øvrige idrætsanlæg arbejdes efter turnus. Udvikling af tværgående læringsrum inden for ferieaktiviteter i kultur-, idræts- og musikområdet i samarbejde med Center for Skole og Dagtilbud. I første halvdel af Byrådets periode skal der udarbejdes en planstrategi, der beskriver Byrådet vision for kommunens udvikling, og evt. revision af kommuneplanen. Opgaven igangsættes i. Branding af kommunen med fortsat promovering af byudviklingsområderne i Egedal, og med fokus på salg af erhvervsgrunde i Værebro, Kong Svends Park og Kildedal. På boligområdet er det primært fortsat salg i Egedal by og i Smørum. De prioriterede lokalplaner for perioden udarbejdes og vedtages, herunder planerne for byudviklingsområderne. Planlægningen skal ske i dialog med borgerne, grundejerforeningerne, landsbylaug og erhvervslivet så tidligt som muligt i processen. Centerets ISO9001 certificering af sagsbehandlingen i alle afdelingerne skal opretholdes og medvirke til fortsat effektivisering af administrationen. Trods et stigende antal sager er det målet, at opretholde sagsbehandlingstiden på de byggesager, på de statslige normer. Som et led i ejendomsstrategien arbejdes med en effektivisering af lokaleudnyttelsen gennem lokalebookingen og lokalisering af fritidsaktiviteter sammen med f.eks. dagtilbud. anlæg kortlægges i. Aktiviteterne er i gang i påskesommer- og efterårsferien. Opgaven er igangsat Løbende fremdrift i salg af grunde 7-10 lokalplaner. 12 uger. Afvikling af hytten på Tørveslettevej. 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budget i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til. Tabel 1 Driftsbudget for Center for Plan, Kultur og erhverv fordelt på løn, øvrige udgifter Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt Den lille stigning i det samlede budget, skyldes, at ikke alle de besparelser, der blev foretaget i er gældende for overslagsårene. Det gælder f.eks. besparelse på Ølstykke Svømmehal til både løn og drift, samt 2 af de 4 stillinger der blev sparet i. Der er desuden flyttet en besparelse der var forkert placeret på løn til drift. Grunddataprogrammet har revurderet sin businesscase (DUT-midler) og CPK, har derfor en reduceret besparelse i i forhold til i, som dog stiger igen i og frem. De rolige tal dækker også over en del korrektioner og heraf afledte flytninger mellem aktiviteter i centeret. 2

3 -21 Tabel 2 Driftsbudget for Center for Plan, Kultur og Erhverv fordelt på udvalg og rammer Stigningen i på budgettet for PU skyldes dels, at der er besparelser for ca kr. fra løn, GIS og grunddata i, der ikke gælder for, mens en del af en effektiviseringsbesparelse, kr., er flyttet til KEU. På idrætsområdet er der øget udgifter til Ølstykke Svømmehal, men samtidig er der en besparelse på en stilling, der forrige år kun var delvis, men som i år og fremadrettet er en hel stilling. Der er derudover overført en hel stilling til Sekretariat og ledere, hvor der dog også samtidig er sparet den sidste del af en leder stilling så de i bliver det fulde beløb. Tabel 3 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af budgetnotatet. 3.2 Kriterier for afvigelsesforklaringer Planudvalget Planlægning og byggeri Kultur og Erhvervsudvalget CPK-Sekretariat og ledere Kultur og Fritid Erhverv Idrætsanlæg Musikskolen Nettobevilling i alt Aktivitet alle Væsentlighedskriterie Mindst 2 % dog minimum kr. i afvigelse 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige indtægts- og udgiftsdrivere på rammen. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter i kr. Løn: I periodiseringen af løn er der taget højde for udbetaling af særlig feriegodtgørelse i april og eventuel udbetaling af 6. ferieuge i maj. Øvrige udgifter: Der er sket nogle tilpasninger af periodiseringen, blandt andet er der taget højde for puljeudbetalinger i Kultur og fritid i september. 3

4 -21 Figur 2 Forventet indtægtsniveau i kr. Indtægter: Periodiseringen er tilrettet efter erfaringer fra 2016 og 3.5 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Der vurderes ikke at være nævneværdige risici. CPK 4. Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 4 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for. Tabel 4 Anlægsbudget fordelt på anlægsrammer Kultur- og Erhvervsudvalget LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus Nyt køkken på Græstedgård Stenløse Friluftsbad - oprydning Kunstpulje Planudvalget Fredningserstatninger i Værebro Ådal Nettobevilling i alt Alle Anlægsprojekterne blev bevilliget i 2016, som udvidelsesforslag til budget, der er ikke udgifter i årene efter. terne til fredningserstatning og oprydning ved Stenløse Friluftsbad bliver fjernet ved næste tekniske korrektion, for fredningserstatningerne bliver udbetalt i og Friluftsbadet er afhændet. Projekternes forudsætninger og risici beskrives nærmere i separate anlægsbilag for hvert projekt. 4

5 Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget i kr. Alle anlægsprojekter Anlægsprojekterne er periodiseret i efter et 1. bud på, hvornår de skal gennemføres og betales. De gennemføres alle som enkeltstående projekter. For nærmere beskrivelse og periodisering af de enkelte anlægsprojekter henvises til bilag vedrørende hvert enkelt projekt. 5

6 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Planlægning og Byggeri 1. Planlægning og Byggeris primære aktiviteter I planlægning og Byggeri arbejdes der med konkretisering af de overordnede visioner og strategier for kommunens udvikling, herunder udarbejdelse af plangrundlaget for at skabe de fysiske rammer for en bæredygtig udvikling af kommunen. Derudover varetages myndighedsbehandlingen på en hurtig og smidig måde i respektfuld dialog med borgere og erhvervsliv. 2. Resultatmål Der stræbes efter en planlægningsproces, der inddrager borgere, interesseorganisationer, erhvervsliv og kollegaer på tværs af organisationen, for at få en bred opbakning og et godt fundament for de politiske strategier og for kommunens fysiske udvikling, samt en smidig sagsbehandling, i dialog med borgere og erhvervsliv og i balance mellem hensynet til ansøger og hensynet til fællesskabet og lovgivningen. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal I første halvdel af Byrådets periode skal der udarbejdes en planstrategi, der beskriver Byrådet vision for kommunens udvikling, og evt. revision af kommuneplanen. Opgaven igangsættes i. Branding af kommunen med fortsat promovering af byudviklingsområderne i Egedal, og med fokus på salg af erhvervsgrunde i Værebro, Kong Svends Park og Kildedal. På boligområdet er det primært fortsat salg i Egedal by og i Smørum. Opretholde den nuværende sagsbehandlingstid på byggesager Opgaven igangsættes i Udføres i Max 12 uger 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Planlægning og Byggeris bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Planlægning og Byggeris driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved primære aktiviteter. I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budgettet i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til og frem. Tabel 1 Driftsbudget for Planlægning og byggeri fordelt på løn, øvrige udgifter og Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt Stigningen på lønbudgettet skyldes, at tidligere indregnede besparelser på henholdsvis kr. til Grunddataprogrammet og kr. til Parat til Fremtiden er omplaceret til andre aktiviteter. Derudover er en besparelse på løn på kr. i ikke gældende for og årene frem. 7

7 -21 Tabel 2 Driftsbudget for Planlægning og Byggeri fordelt på aktiviteter Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. Planlægning Byggesager GIS Ejendomme Nettobevilling i alt På baggrund af et lovkrav flyttes lønbudgettet for byggesagsbehandlere fra aktiviteten Planlægning til aktiviteten Byggesager, derfor er der en stigning på budgettet for Byggesag, med et tilsvarende fald i budgettet for Planlægning. Besparelser meldt ind på GIS i fortsætter ikke i, og der er foretaget nogen korrektioner af budgettet, der har betydet overførsler af penge fra Ejendomme til GIS. I reduceres budgettet, da der trækkes en grunddatabesparelse (en reducering i DUT midler) delvist fra aktiviteten GIS og delvist fra aktiviteten Ejendomme. 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige udgiftsdrivere på rammen Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Er jævnt fordelt over året, dog med plads til udbetaling af feriegodtgørelse i april og 6. ferieuge i maj. Øvrige udgifter: De største udsving hænger sammen med faste udgifter til abonnementer og licenser i januar, samt betalinger til lån på den gamle ordning for almenboligområdet april, juni og december. Indtægter: Byggesagsgebyrerne er svære at periodisere, men erfaringsmæssigt fordeler byggesagerne sig jævnt over hele året. 8

8 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige risici Driftsbudget for rammen Planlægning og Byggeri 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet. Tabel 4: Aktivitetsbudget for Planlægning og Byggeri Udviklingen i mængden budget Planlægning Byggesager GIS Ejendomme Udviklingen i enhedsprisen i kr. Planlægning Byggesager GIS Ejendomme Udviklingen i kr. Planlægning Byggesager GIS Ejendomme Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for hele aktiviteter. Udviklingen i aktivitetsbudgetterne er beskrevet under tabel 1 og tabel 2. Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Planlægning tet til aktiviteten Planlægning består hovedsagligt af udgifter til løn, derudover er der sat lidt af til konsulentydelser, annoncer, møder, abonnementer og lignende. 2. Ejendomme tet til aktiviteten Ejendomme skal dække udgifter til afbetaling af lån på den gamle ordning for tilskud til almene boliger, tinglysning af lån til ejendomsskat og mindre udgifter til skimmelsvampsager. 3. Byggesag Byggesag har udgifter til løn til byggesagsbehandlere, system- og datavedligeholdelse, samt indtægter fra byggesagsgebyrer. 4. GIS Aktiviteten dækker ikke kun over GIS (Geografisk Informations Systemer) eller kommunens kortløsning, men også over grunddataprogrammet, som er en del af monopolbrudprojektet og statens vision om frie grunddata. tet går til udviklingen af området, abonnementer og licenser. 9

9 Periodiseret budget for rammen Planlægning og Byggeri Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Planlægning Består mest af løn, der fordeler sig jævnt, dog med ekstraudgifter i april til feriegodtgørelse og i maj til udbetaling af 6. ferieuge. Derudover er der nogle forholdsvis lave udgifter til abonnementer og konsulentydelser, der dog begge har faster udgifter i januar. Ejendomme Udsving på denne periodisering relaterer sig til afbetaling på forskellige lån, der hører under den gamle ordning for almene boliger. Byggesag Løn og indtægter fordeler sig jævnt over året. GIS GIS har en del faste udgifter til licenser i januar, men fordeler sig ellers over året. Alle aktiviteterne har et forholdsvis lille budget, hvis vi ser bort fra løndelen og indtægterne på byggesag. De er alle svære at periodisere, da projektarbejde flyttes og omprioriteres i takt med muligheder og i en fleksibel planlægning, for at nå så meget som muligt. Figur 3 Forventede indtægter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Byggesager Byggesagsgebyrerne er svære at periodisere, men erfaringsmæssigt fordeler byggesagerne sig jævnt over hele året. 10

10 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Sekretariat og ledere 1. Sekretariat og lederes primære aktiviteter Løn til ledere, hvis aktivitetsområder hører under KEU. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Ikke relevant. 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser rammen Sekretariat og lederes bevilling der kun omhandler løn, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske aktiviteter/primære aktiviteter. I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budgettet i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til og frem. Tabel 1 Driftsbudget for CPK-Sekretariat og ledere fordelt på løn, øvrige udgifter og Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt Hele rammen omhandler løn til ledere. Stigningen i budgettet skyldes at der er overført penge fra rammeområdet idrætsfaciliteter til Sekretariat og ledere, da lederen af idrætsområdet fremover skal referere direkte til centerchefen for CPK. Stigningen er beskeden, for der er samtidigt sparet en stilling fra aktiviteten Kultur og Fritid, delvist i og med yderligere kr i og frem. Tabel 2 Driftsbudget for CPK-Sekretariat og ledere fordelt på aktiviteter Kultur og Fritid Idrætsanlæg Musikskolen Nettobevilling i alt Se forklaring til tabel 1. Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. 11

11 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger Der vurderes ikke at være nævneværdige udgiftsdrivere på rammen. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Den månedlige løn til ledere er jævnt fordelt over året, på nær i april, hvor der udbetales feriegodtgørelse og maj, hvor der er reserveret penge til eventuel udbetaling af 6. ferieuge. 3.5 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig alle Der er ikke nævneværdige risici. Alle tre aktiviteter rummer alene løn til ledere. CPK 12

12 Driftsbudget for rammen Sekretariat og ledere 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet Tabel 4: Aktivitetsbudget for Sekretariat Udviklingen i mængden budget Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Udviklingen i enhedsprisen i kr. Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Udviklingen i kr. Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for hele aktiviteter. Udviklingen i aktivitetsbudgetterne er beskrevet under tabel 1 og tabel 2. Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Sekretariat og ledere Kun løn Periodiseret budget for rammen Sekretariat og ledere Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Løn Er jævnt fordelt over året, dog med plads til udbetaling af feriegodtgørelse i april og 6. ferieuge i maj. 13

13 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Kultur og fritidsaktiviteter 1. Kultur og fritids primære aktiviteter Kultur- og fritids primære opgave er at understøtte kommunens kultur og fritidsliv. Dette gøres med arrangementer, ferieaktiviteter mm, samt servicering af og samarbejde med frivillige og foreninger. Derudover drives de lokale kulturhuse, museer og lokalhistoriske arkiver inden for rammen. Kultur- og fritid administrerer også flere forskellige tilskudspuljer og lokalebookingsystemet. 2. Resultatmål Kultur og Fritid vil i fællesskab med borgere og foreninger fastholde og udvikle muligheden for et rigt kultur- og fritidsliv i kommunen. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Udvikling af Stenløse Kulturhus, med forskellige aktiviteter og et alsidigt tilbud. Via brugere af huset igangsættes forskellige tilbud af kulturelle aktiviteter, hvor koordinatorerne er de primære katalysatorer. Udvikling af tværgående læringsrum inden for ferieaktiviteter i kultur-, idræts- og musikområdet i samarbejde med Center for Skole og Dagtilbud. Fortsat understøttelse af maskotten Eges optræden ved arrangementer i kommunen, hvor børnene er målgruppen Fortsætte og udvikle aktiviteterne på Skenkelsø mølle og samarbejdet med skolerne Udvikle Historiens hus i Stenløse kulturhus til hele kommunens lokalhistoriske hus Brugerrådet fungerer tilfredsstillende. Aktiviteterne er i gang i påske- sommer- og efterårsferien. Mindst 2 gange Mindst samme niveau som i 1 fælles aktivitet 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Kultur- og fritidsaktiviteters bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Kultur- og fritidsaktiviteters driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske aktiviteter/primære aktiviteter. I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budgettet i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til og frem. Tabel 1 Driftsbudget for Kultur og fritid fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt

14 -21 Det lille fald i lønbudgettet skyldes, at der er overført kr. til rammen for Planlægning og byggeri som en andel i regnskabseffektiviseringen, derudover omplaceres udgifter til rengøring fra løn til drift, da det fremover skal varetages af et privat firma. Tabel 2 Driftsbudget for Kultur og Fritid fordelt på aktiviteter Kultur og fritid Nettobevilling i alt Se forklaring til tabel 1. Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige udgiftsdrivere på rammen, da ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter skal holdes indenfor puljen. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Lønnen er fordelt jævnt over året, dog er der sat penge af til feriegodtgørelse i april og udbetaling af 6. ferieuge i maj. Øvrige udgifter: De store udsving skyldes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i februar og september, sommerferie aktiviteter i juni samt tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i april. Indtægter: Det er svært at periodisere indtægterne præcist på måneder, så de er skønsvist fordelt jævnt over året, dog med en øget indtægt henover sommeren på grund af ferieaktiviteterne. 16

15 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige risici på rammen. CPK 4. Driftsbudget for rammen Kultur og Fritid 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet Tabel 4: Aktivitetsbudget for Kultur og Fritid Udviklingen i mængden budget Kultur og fritid Udviklingen i enhedsprisen i kr. Kultur og fritid Udviklingen i kr. Kultur og fritid Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for hele aktiviteter, men nedenfor beskrives budgettets forudsætninger. Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Kultur og Fritid tet for Kultur og Fritid går til drift af museer og kulturhuse, herunder udgifter til vedligeholdelse af inventar og udenomsarealer, samt renovation rengøring. Desuden er der tilskudspuljer, hvoraf det meste er lovbestemt, som for eksempel tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og lokaltilskud. En del penge går til løn til medarbejdere og derudover er der forskellige arrangementer, som sommerferieaktiviteterne, julefester, mv. der gennemføres hvert år. På nogle typer af arrangementer, som ferieaktiviteter er der også budgetteret med en indtægt Periodiseret budget for rammen Kultur og Fritid Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. 17

16 -21 Kultur og Fritid De store udsving i udgifter skyldes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i februar og september, sommerferie aktiviteter i juni samt tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i april. Derudover er der test af arkivversioner i december. Figur 3 Forventede indtægter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Kultur og Fritid Der er øget indtægter en del af året på grund af ferieaktiviteterne. Ellers er indtægterne skønsvist periodiseret jævnt fordelt. 18

17 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Erhverv 1. Erhvervs primære aktiviteter Den primære aktivitet er erhvervsservice i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, og herunder Iværksætterhuset, der varetager den lovbestemte opgave med erhvervsfremme gennem vejledning til iværksættere. 2. Resultatmål En forsat understøttelse af god service til erhvervslivet og dets udvikling i Egedal Kommune, herunder fastholdelse af én indgang til kommunen for erhvervslivet. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Forbedre virksomhedernes tilfredshed med kommunes service gennem tværgående samarbejder og vejledning med brug af værktøjet erhvervsrejser. Gode resultater i brugerundersøgelser 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Erhvervs bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Erhvervs driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske aktiviteter/primære aktiviteter. I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budgettet i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til og frem. Tabel 1 Driftsbudget for Erhverv fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt tet fastholdes på samme niveau som i, hvor de fleste udgifter er til Væksthus Hovedstaden, Iværksætterhuset og løn til erhvervskoordinatoren. Tabel 2 Driftsbudget for Erhverv fordelt på aktiviteter Erhverv Nettobevilling i alt

18 -21 Se forklaring til tabel 1. Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige udgiftsdrivere på rammen. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Er jævnt fordelt med plads til udbetaling af feriegodtgørelse i april. Øvrige udgifter: Er periodiseret i forhold til de kendte faste udgifter til Væksthus Hovedstadsregionen og iværksætterhuset i januar, marts og juli. Indtægter: Der er ingen indtægter på aktiviteten 3.5 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige risici på rammen. 20

19 Driftsbudget for rammen Erhverv 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet Tabel 4: Aktivitetsbudget for Erhverv Udviklingen i mængden budget Erhverv Udviklingen i enhedsprisen i kr. Erhverv Udviklingen i kr. Erhverv Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for hele aktiviteter, men budgettets forudsætninger beskrives nedenfor. Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Erhverv De to største poster på budgettet går til samarbejdet med Væksthus Hovedstadsregionen, ca. 1 mio. kr., og løn til kommunens erhvervskoordinator, der varetager opgaven med én indgang til kommunen. Det er lovbestemt, at kommunen skal tilbyde rådgivning til iværksættere, og det gør vi gennem nævnte samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, der også har andre udviklingstilbud til de erhvervsdrivende Periodiseret budget for rammen Erhverv Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Erhverv Øvrige udgifter er periodiseret i forhold til de kendte faste udgifter til Væksthus Hovedstadsregionen og herunder til Iværksætterhuset. De betales i januar, marts og juli. Løn er jævnt fordelt med plads til udbetaling af feriegodtgørelse i april. i Der er ikke indtægter på aktiviteten. 21

20 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Idrætsanlæg 1. Idrætsanlægs primære aktiviteter Idrætsanlæg dækker ikke kun over selve anlæggene, men handler også om understøttelsen og driften af idrætsområdet, og den bedste udnyttelse af vores anlæg og faciliteter. 2. Resultatmål Kommunen er værter for både det organiserede idrætsliv og den enkelte bruger, og der arbejdes for at skabe de bedste betingelser for udøvelsen af idræt, både med hensyn til variation i udbud og tilgængelighed. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Åben Hal arrangementer udvides med aktiviteter hver måned med bidrag af foreningslivet. Foreningslivet inviteres til at deltage aktivt i med særlige aktiviteter. Det skal sikre et betydeligt samarbejde. Synliggørelse af tilgængelighed for handicappede på alle Idrætscentrene forsætter i med kortlægningsværktøj. Der startes med Ølstykke Svømmehal og øvrige idrætsanlæg arbejdes efter turnus. Mindst 1 aktivitet hver måned Alle idrætsanlæg kortlægges i 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Idrætsanlægs bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Idrætsanlægs driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske aktiviteter/primære aktiviteter. I tabel 1 og tabel 2 viser første kolonne -budgettet i -priser, mens budget og frem er reguleret til -priser. Som følge af almindelig prisudvikling er der en stigning i budgettallene fra til og frem. Tabel 1 Driftsbudget for Idrætsanlæg fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt Der er flyttet lønudgifter til en leder fra denne ramme til Sekretariat og ledere, da lederen fremover skal referere direkte til centerchefen for CPK. Der er derudover sparet en stilling væk på området. Samtidig er der en stigning på løn, da personalet til svømmehallen er tilbage på fuld bemanding i hele. Den indeholder dog også en reducering, da der overføres midler til rengøring fra løn til drift, da det overgår til et privat firma. På grund af, at svømmehallen kan holde åbent hele, forventes der en stigning i indtægterne og de øvrige udgifter i forhold til. 23

21 -21 Tabel 2 Driftsbudget for Idrætsanlæg fordelt på aktiviteter Idrætsanlæg Nettobevilling i alt Se forklaring til tabel 1. Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Der er ikke nævneværdige drivere på aktiviteten. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Løn er jævnt fordelt med plads til udbetaling af feriegodtgørelse i april og 6. ferieuge i maj. Øvrige udgifter: Udgifterne er nogenlunde jævnt fordelt over året, bortset fra betaling til vedligeholdelse af grønne udenomsarealer i juni, hvor der betales 3,5 mio. kr. til Materielgården. Indtægter: Forventes at fordele sig ret jævnt over året, men dog på et lavere niveau i sommerperioden. 24

22 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Der vurderes ikke at være nævneværdige risici på rammen. CPK 4. Driftsbudget for rammen Idrætsanlæg 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet Tabel 4: Aktivitetsbudget for Idrætsanlæg Udviklingen i mængden budget Idrætsanlæg Udviklingen i enhedsprisen i kr. Idrætsanlæg Udviklingen i kr. Idrætsanlæg Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for hele aktiviteter. Udviklingen i aktivitetsbudgetterne er beskrevet under tabel 1 og tabel 2. Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 4 1. Idræt Aktivitetens udgifter går til vedligehold af inventar, baner og udenomsarealer, herunder rengøring og renovation. Derudover er der afsat midler til personale, drift af maskiner og aktiviteter. Indtægterne stammer mest fra billetsalg og salg af kioskvarer i svømmehallen og dertil kommer indtægter ved udlejning af faciliteter Periodiseret budget for rammen Idrætsanlæg Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Idrætsanlæg Udgifterne er nogenlunde jævnt fordelt over året, bortset fra betaling til Materielgården, som varetager vedligeholdelse af udenomsarealer. Arbejdet afregnes en gang årligt i juni. 25

23 -21 Figur 3 Forventede indtægter pr. styringsrelevant aktivitet i kr. Idrætsanlæg Periodiseringen af indtægter er baseret på erfaringer fra tidligere års drift. 26

24 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Musikskolen 1. Musikskolens primære aktiviteter Drift af Musikskolen som omfatter undervisning af elever fra 0-25 år i hold og individuelt samt administration, herunder opkrævning af deltagerbetaling og indhentning af refusionstilskud fra staten. Musikskolen samarbejder bredt om aktiviteter med andre kommunale institutioner, borgere, erhvervsliv og frivillige. 2. Resultatmål At udvide samarbejdet med bl.a. Ung Egedal og Bibliotekerne igennem fælles planlægning og tilrettelæggelse af forløb for især de årige i Stenløse Kulturhus og i Spil Dansk og teaterkoncert. En ombygning og lydisolering af Stenløse Kulturhus vil bl.a. give mulighed for at bruge huset mere dynamisk og mulighed for multimediestudie til f.eks. film, musik, radio m.m. At kompetenceudvikle personalet i retning af projektledelse, da en delvis decentral struktur kræver selvstændige medarbejdere, med en vis grad af selvledelse. Hvis musikskolen skal holde aktivitetsniveauet inden for budgettet kræver det, at medarbejderne er mere selvledende og at musikskoleledelsen har en primær facilliterende rolle i forhold til gennemførelse af aktiviteter. At arbejde med Egedal Musikskoles vision og Egedal Kommunes strategiske mål. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal At få statsrefusion på mere end kr At Musikskolens elevtal er uændret eller stigende, så der er efterspørgsel efter undervisningen og så vi kan fastholde de engagerede lærerkræfter svarende til et lønbudget til musikskolelærere på, kr. Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal At kompetenceudvikle personalet i retning af folkeskolesamarbejder (klasserumsledelse) i forbindelse med partnerskabsaftaler med pt. fem folkeskoler Bevare og udvikle samarbejdet med de 5 skoler 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Musikskolens bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 2 viser en eventuel opdeling af rammen i aktiviteter. Tabel 1 Driftsbudget for Musikskolen fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt Der forventes at det samlede indtægtsniveau i vil ligge i omegnen af Forventningerne til indtægter har ligget for højt de sidste 4-5 år. Indtægtsniveauet er blevet fremskrevet i for højt niveau på elevbetalingen, imens statsrefusionen er faldet pga. flere projekter i folkeskolen, som ikke er refusionsberettigede, men som har sikret mange børn deltagelse i musikaktiviteter (525 børn fra klasse i skoleåret 2016/). 27

25 -21 Tabel 2 Driftsbudget for Musikskolen fordelt på aktiviteter Musikskolen Nettobevilling i alt Tabel 3 og afsnit 3.2 som vedrører prioriteringsforslag fremstilles senere og fremgår derfor ikke af bilaget. 3.3 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal aktivitetselever i musikskole Forudsætninger I sæson 2016/ er der ca. 620 (cpr-elever) og ca aktivitetselever. Aktivitetselever opgøres ud fra synspunktet om, at den enkelte elev kan gå til flere aktiviteter i Musikskolen, f.eks. eneundervisning, holdundervisning og sammenspil og at de er i kvalitative aktiviteter i folkeskolen såsom instrumentklasser, kompagnon eller musikprofilklasser. 3.4 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Lønrammen er fast såfremt der er uændret efterspørgsel. Der er sat penge af til feriegodtgørelse i april. Øvrige udgifter: Typisk instrumenter, instrument vedligehold, klaverstemning, kulturelle instrumenter, forplejning Indtægter: Der kommer refusioner 4 gange årligt (4 rater). Elevbetalingen kommer á tre rater (marts, oktober og december). 28

26 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Der er ikke væsentlige risici. 4. Driftsbudget for ramme Musikskolen 4.1 Aktivitetsbudget Tabel 4 viser aktivitetsbudgettet Tabel 4: Aktivitetsbudget for Musikskolen Udviklingen i mængden budget Musikskolen Udviklingen i enhedsprisen i kr. Musikskolen Udviklingen i kr. Musikskolen Der er ikke udarbejdet budget med priser og mængder for Musikskolen. Forudsætningerne for driften er beskrevet ovenfor i afsnit 3.3 og

27 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Anlægsprojekt LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum 1. Anlægsprojekt LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum primære aktiviteter Formålet med projektet er at få udskiftet og moderniseret lysanlæg på kunstgræsbanen på Idrætscenteret i Smørum. 2. Resultatmål Udskiftning af lysanlæg på kunststofgræsbane i Smørum. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Nyt LED-lysanlæg giver bedre baneanlæg og en driftsbesparelse, da LED-lys er billigere end de nuværende armaturer. Målet er at udskiftningen gennemføres inden den... 31/12-3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojekt LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørums anlægsbudget. Tabel 1 Anlægsbudget for LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum Nettobevilling i alt Forudsætninger for aktiviteter Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 1 1. LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum Det nuværende lysanlæg er nedslidt og der er kun oplyst med 3 lux på midten af banen. 3 lux svarer til ingen lys. Ekstern leverandør er forespurgt om udgiften til udskiftning. Prisniveauet for et nyt LED-lysanlæg anslås til 0,85 mio. kr. 3.3 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Der vurderes ikke at være nævneværdige risici, men hvis lyset ikke skiftes er banen ikke god at spille kampe på. 31

28 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. LED-lysanlæg til kunstgræsbane i Smørum: Projektet er en engangsudgift, men det er pt. ikke fastlagt, hvornår på året opgaven udføres og dermed hvornår betalingen bør periodiseres. Derfor er udgiften skønsvist fordelt. 32

29 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Anlægsprojekt Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus 1. Anlægsprojekt Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus primære aktiviteter Delta Akustik A/S har i efteråret 2015 lavet målinger af lydniveauer i Stenløse Kulturhus. Målingerne viser hvor mange db bygningens eksisterende konstruktion er i stand til at dæmpe. Der blev målt på samme musikstykke to gange, og der blev foretaget samtidige målinger i et nordvendt lokale, hvor der blev spillet musik, samt i skel mod nabobebyggelsen mod nord. Målingerne viste, at der om aftenen mellem kl er brug for dæmpning, der bringer lydniveauet i skel ned fra 60 db til 45 db. Altså en dæmpning på minimum 15 db. I dagtimerne skal der dæmpes med minimum 10 db og om natten minimum 20 db. En sådan forbedring kan ikke ske ved en almindelig renovering af musikfaciliteterne, hvorfor det kræver et særskilt projekt, der tager sit udgangspunkt specifikt i de akustiske forhold. 2. Resultatmål Lyddæmpning der opfylder de stillede krav til lydniveauerne. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Acceptabelt lydniveau i skel i forhold til naboerne også om aften 40 db Acceptabelt lydniveau i lokalerne både for lærere, elever og andre brugere i kulturhuset At projektet gennemføres inden udgangen af d. 31/12 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget fordelt aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus Nettobevilling i alt Forudsætninger for aktiviteter Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 1 1. Lydisolering tet er baseret på rådgivers overslag. 3.3 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Der vurderes ikke at være nævneværdige risici, men der kan komme klager fra naboerne, som vil begrænse brugen af lokalerne CPK 33

30 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Lydisolering af MusikZonen i Stenløse Kulturhus: Projektet er en engangsudgift og det er pt. ikke fastlagt, hvornår arbejdet udføres og afregnes. Foreløbig er afregningen skønsvist periodiseret i september. 34

31 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Anlægsprojekt Nyt køkken på Græstedgård 1. Anlægsprojekt Nyt køkken på Græstedgård primære aktiviteter Etablering af nyt køkken på Græstedgård 2. Resultatmål Et tidssvarende og hygiejnisk køkken på Græstedgård Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2 % Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal At gøre lokalerne på Græstedgård mere attraktive, når der er køkkenfaciliteter tilstede. Projektet gennemføres inden udgangen af d. 31/12 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget fordelt aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for nyt køkken på Græstedgård Nyt køkken på Græstedgård Nettobevilling i alt Forudsætninger for aktiviteter Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel Risici 1. Aktivitet Køkkenet på Græstedgård har i flere år trængt til udskiftning, og er i dag i meget ringe stand, ligesom rengøring er vanskelig. Det betyder, at anvendelsen af køkkenet er meget begrænset. Det vurderes, at der skal etableres ny fedtudskiller, kloakanlægget skal fores, der skal lægges nyt gulv i hele køkkenet samt udskiftning af elementer og hårde hvidevarer. Der skønnes en samlet udgift på 0,5 mio. kr. Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Der vurderes ikke at være nævneværdige risici, men køkkenet må lukkes helt, hvis det ikke sættes i stand. CPK 35

32 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Aktivitet 1: Projektet er en engangsudgift og det er pt. ikke fastlagt, hvornår arbejdet udføres og dermed hvornår regningen skal betales. Periodiseringen er derfor foreløbig skønsvist fordelt i to rater. 36

33 -21 Center for Plan, Kultur og Erhverv Anlægsprojekt Kunstpulje 1. Anlægsprojekt Kunstpulje primære aktiviteter Byrådet har besluttet at reservere 2 % af nettoindtægterne fra salg af ejendomme til kunst i det offentlige rum. 2. Resultatmål Det er Kunstrådet, som er nedsat af Byrådet, der afgør hvad midlerne skal bruges til og hvor. Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Overholdelse af budgettet med en maksimal afvigelse på 2% Faglige mål: Beskrivelse af mål Måltal Etablering af kunst i det offentlige rum skal understøtte borgernes oplevelser og brug af byrummene Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget fordelt aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for Kunstpulje Kunstpulje Nettobevilling i alt Puljens størrelse afhænger af, hvor mange ejendomme, der sælges og til hvilken pris, da 2 % af nettoprovenuet afsættes til kunstpuljen. 3.2 Forudsætninger for aktiviteter Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 1 1. Aktivitet 3.3 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Den politiske opbakning til Kunstpuljen prioriteres ned. 37

34 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Aktivitet 1: 38