Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Transkript

1 Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010

2 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som arbejdsredskab i dagplejen. Erfaringerne, som pædagogerne har tilegnet sig dels via selv at modtage supervision og dels via det at give supervision, har vist, at supervision på alle måder gavner den enkeltes udvikling, ligesom det helt konkret har forebygget stress. Processen er nu der, hvor tiden er moden til at tage næste skridt, nemlig at bruge supervision som arbejdsredskab blandt alle medarbejdere ansat i Tønder kommunale dagpleje. I supervisionspjecen vil I blive præsenteret for: Information om: Hvad er supervision Rammer for supervision i Tønder Dagpleje Etiske rammer for supervision i Tønder dagpleje Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Joan Lassen Dagplejeleder Supervision i dagplejen Side 2

3 Supervision - som led i en fagpersonlig udvikling Supervisor: Er den, der giver supervision Supervisant: Er den, der modtager supervision. Når mennesker arbejder, har de personlige reaktioner stor betydning for kvaliteten i fagligheden. Supervision er et redskab, som øger opmærksomheden på hvordan den enkeltes følelser, forestillinger og vaner påvirker det faglige arbejde. Supervision kan bruges til: o at løse specifikke faglige problemer o at skabe forandringer i dit arbejdsliv o at forbedre kvaliteten af det faglige arbejde o at forebygge problemer som stress og udbrændthed o at øge glæden ved og oplevelsen af mening med arbejdet Supervision egner sig f.eks. til at undersøge: Hvad er det, der gør, at jeg har faglig gennemslagskraft, når jeg har det? og derefter: Hvad er det, der sker, når gennemslagskraften svigter? Eksempler kunne være: Sofie har gennem længere tid holdt sig meget for sig selv, og du har forsøgt på flere måder at få hende inddraget i leg med øvrige børn du ved ikke mere, hvad du skal gøre? Du har gentagne gange følt dig overrumplet af Peters forældre og har prøvet at takle det på forskellig vis, men du kan mærke, det er svært. Christian i din dagpleje er meget aktiv og reagerer ofte fysisk over for de andre børn. Du kan mærke, at det er svært at rumme, føler dig måske nogle gange en smule irriteret! Processen Supervisionen er en samtale, der har udgangspunkt i noget, som supervisanten oplever som problematisk i sit arbejde. Samtalen tager udgangspunkt i de personlige reaktioner på de faglige problemstillinger. Supervision i dagplejen Side 3

4 Supervisorens rolle er ikke at komme med løsninger til problemerne, men at hjælpe supervisanten med at skaffe sig et prœcist, detaljeret og konkret billede af problemets forskellige aspekter. I løbet af samtalen flyttes fokus oftest fra det oprindelige spørgsmål: Hvad skal jeg gøre med dette problem? til at arbejde med at afdœkke: Hvad er der på spil, som gør denne situation problematisk? Resultatet af denne ændring af fokus er oftest, at supervisanten opdager sider af problemet, som han/hun faktisk har set, men ikke har lagt mærke til, hvilket åbner nye handlemuligheder. Supervisionens mål er, at supervisanten bliver praktisk klogere, ved at bruge og gennem samtalen opleve at kunne forholde sig til det oprindelige problem på en ny måde. Forudsætninger En afgørende forudsœtning for, at supervisionen bliver vellykket, er, at begge parter tager sin del af ansvaret for processen. Stemningen i supervision må vœre så tryg, at den enkelte kan tale om det, der er svœrt og registrere de tanker, spørgsmål og følelser, der dukker op undervejs. Det kræver et fordomsfrit klima, hvor den enkeltes udgangspunkt respekteres, og hver enkelt bliver taget alvorligt. Ansvaret for dette klima påhviler supervisor. Supervisanten må være villig til at se på nogle af de problematiske sider af sit arbejde og vœre åben for at se på nye måder at håndtere disse problemer på. Supervision i dagplejen Side 4

5 Rammer for supervision i Tønder dagpleje Supervision ydes til ansatte i Tønder Dagpleje ved behov. Det kan eks. være: Når den enkelte medarbejder selv oplever et behov Når pædagogen vurderer, at det er påkrævet i en konkret situation Hvem giver supervision: Alle dagplejepædagoger giver supervision i Tønder Dagpleje. Det vil som oftest ikke være ens egen dagplejepædagog, en dagplejer får supervision af. Årsagen hertil er, at det er væsentligt, at supervisor kan gå ind i en ligeværdig og demokratisk relation med supervisanten, og det vil derfor som hovedregel være en fordel, at supervisor ikke er blandet ind i de daglige dialoger og vejledninger, ligesom det ikke altid er hensigtsmæssigt, at supervisor også har ledelsesmæssige opgaver over for supervisanten. Det er vigtigt at supervisanten ikke føler at skulle holde tanker og ord tilbage med mistanke om, at det jeg nu siger, vil blive misforstået eller brugt uhensigtsmæssigt i anden sammenhæng. Der kan dog konkret aftales supervision med egen dagplejepædagog, men det vil være den enkelte pædagogs vurdering, om dette er hensigtsmæssigt. Hvem kontakter jeg, hvis jeg selv oplever et behov: Hvis du (som dagplejer) oplever at have behov for supervision, taler du med din egen dagplejepædagog herom, og hun vil efterfølgende sikre dig en aftale med én af dagplejepædagogerne på formidlingen. Pædagogen vurderer, at det er påkrævet i en konkret situation: Som din nærmeste leder kan din dagplejepædagog vurdere, at du har et behov. Det kan f. eks. være, at I igennem en periode har arbejdet med forandring af praksis i en konkret situation, og at dagplejepædagogen ikke ser, der sker forandringer, hvor dette er påkrævet. I dette tilfælde kan en dagplejer blive pålagt at skulle modtage supervision mhp. at Supervision i dagplejen Side 5

6 skabe den nødvendige udvikling, trivsel, forandring eller hvad det nu i en given situation måtte handle om. Tidsfrister: Der er på formidlingen aftalt, at der max. må gå 14 dage, fra dagplejeren beder om supervision, til samtalen er afholdt. Hvor mange gange: Når en medarbejder får supervision, forløber det over mindst 2 gange og derudover efter aftale og behov (typisk mellem 2-4 gange). Efter første supervision træffes der aftale om dato for 2. supervision med det samme. Tidspunkt og sted: Supervision vil typisk foregå hjemme hos dagplejeren i middagsstunden. Der vil være afsat 45 minutter til en supervision, dog kun den tid der er energi i samtalen. Supervision afsluttes altid af supervisor. (Da supervision er en koncentreret samtale, nydes der ikke kaffe e.lign.). Tilsyn og supervision: Supervision fungerer som et tilsyn, der handler om den enkeltes dagplejers udvikling. Det betyder, at det indgår i statistikken over førte tilsyn. Supervision i dagplejen Side 6

7 Etiske rammer for supervision i Tønder kommunale Dagpleje Hvem får at vide hvad vi snakker om? Indholdet i supervisionen forbliver viden mellem supervisor og supervisant. Dvs. at supervisor aldrig tager tilbage til dagplejepædagogen og fortæller om indholdet i samtalen eller om hvordan det gik. Der føres på ingen måde referat af supervision hverken på et dokument eller i journal. Det er alene supervisanten, der kan og må fortælle andre om indhold i supervision, oplevelsen af supervision efter lyst og behov. Hvordan ved min dagplejeplejepædagog så, hvordan det går? Den tilsynsførende dagplejepædagog får kun det at vide, den enkelte dagplejer selv har lyst til at fortælle uden opfordring. Derudover vil hun kunne se, såfremt der sker forandringer i din praksis. Din dagplejepædagogs rolle: For at supervision kan bruges som arbejdsredskab professionelt i dagplejen, kan din dagplejepædagog ikke spørge: Hvordan gik det så, hvad fik du med dig? Det er derfor ikke mangel på interesse, når din dagplejepædagog ved næste tilsyn ikke spørger ind til dit forløb. Supervision i dagplejen Side 7

8 TØNDER KOMMUNE Dagplejeformidlingen Rådhusstræde Løgumkloster Tlf Mail: toender@toender.dk