Beton. SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER Læs mere om: BÆREDYGTIG BETON PRISEN BETONELEMENT-PRISEN BETONPRISEN IN-SITU PRISEN BETONENS PRISER

Transkript

1 Beton Særudgave Marts 2011 SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER Læs mere om: BÆREDYGTIG BETON PRISEN BETONELEMENT-PRISEN BETONENS PRISER BETONPRISEN IN-SITU PRISEN

2 Prisværdigt... Bæredygtig Beton Prisen 2011 de nominerede er... Svensk bjerglandskab, København Aalborg Centrale Havnefront Vandhuset, Skanderborg In-situ Prisen 2011 de nominerede er... SEB Bank & Pension Betonelement- Prisen 2011 vinderen er... VM Bjerget, Amager Arkitekt Bjarke Ingels og Arkitekfirmaet BIG en ny måde at skabe arkitektur på, som kun kan lade sig gøre med betonelementer... Adm. direktør Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen Nibsbjerg Vandcenter Stibro ved Hvidsværmervej Når funktion og æstetik flyder sammen. Når byggerier og anlæg skaber fornyelse. Og når fundamentet er beton med styrken fra dansk kvalitetscement. Aalborg Portland ønsker tillykke med de flotte resultater og glæder sig over mangfoldigheden i betons styrker. Helt igennem prisværdigt! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com

3 Beton BETONENS PRISER ISSN Særudgave om betonens priser Marts årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING DANSK BETONFORENING Offentligt byggeri bør gå forrest med bæredygtighed Spændende meninger om bæredygtighed, byggeri og beton Bæredygtig Beton Prisen En frodig mile af hvid beton Promenade og attraktive byrum Bæredygtig behandling af regnvand Betonprisen Betonprisen En langvarig fascination af beton Betonelementprisen Betonelement-Prisen Elementernes mester In-Situ Prisen Kompleks geometri med skarp bræddestruktur.. 26 Råt og flot med spændende detaljer Rå betonkerner og åbne dæk Program Bæredygtig beton er mere end statik og trykstyrke To år efter en stor succes i DR Koncerthuset er det nu atter tid til Bæredygtig Beton Konference, denne gang i et lidt ældre kulturbyggeri, nemlig Aarhus Musikhus, som efter en udbygning i 2007 fremstår så stort, magtfuldt og indbydende som nogen sinde. Bæredygtig Beton Konferencen 2011 følger den samme model med ikke mindre end fire prisoverrækkelser og en række spændende og inspirerende indlæg, der handler om andet og mere end betonens og byggeriets teknik. Dansk Beton har valgt at stille spørgsmål som: Kan arkitektur integrere og skabe samspil mellem forskellige befolkningsgrupper? Kan kreative byrum forbedre folkesundheden? Er det de offentlige bygherrer, der kommer til at drive udviklingen af bæredygtigt byggeri? Dansk Beton fortjener ros for det brede udsyn, der rækker videre end betons tekniske egenskaber. For selv om betonteknikken er vigtig for bæredygtigt byggeri og overordentlig interessant for betonfolket, så får de valgte emner helt sikkert flere bygherrer, arkitekter og politikere til at overveje betons rolle i fremtidens bæredygtige byggeri. På de følgende sider kan du læse mere om, hvad der venter på Bæredygtig Beton Konferencen den 22. marts Vi præsenterer også de nominerede til Bæredygtig Beton Prisen og In-Situ Prisen samt vinderne af henholdsvis Betonprisen og Betonelement-Prisen. Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencen og få ny inspiration med hjem. Du kan se programmet og tilmeldingsdetaljer på bagsiden af dette særnummer af Beton. Forside Betons mange ansigter. På Bæredygtig Beton Konferencen viser tekstildesigner Line Kramhøft æstetiske betonoverflader. Foto: Stig Rune. jbn

4 Ole Nørklit, formand for Dansk Beton: Offentligt byggeri bør gå forrest med bæredygtighed Den 22. marts 2011 afholder Dansk Beton for anden gang den store Bæredygtig Beton Konference for at fremhæve betons store betydning for bæredygtigt byggeri og anlæg. En konference med et fagligt indhold rettet mod bæredygtighed og med uddeling af ikke mindre end fire betonpriser. Siden den første Bæredygtig Beton Konference for to år siden er emnet bæredygtighed blevet endnu vigtigere. De udfordringer, som Danmark og resten af verden står over for, står betydeligt skarpere trukket op end i Dansk Beton vil derfor gerne støtte op om, at de kommende års offentlige bygge- og anlægsprojekter går i front med hensyn til bæredygtigt byggeri. Det kan skabe gode eksempler, som kan inspirere den øvrige del af byggebranchen. Ikke mindst er det vigtigt at tænke langsigtet for at opnå bæredygtighed. Det fremgår desværre tydeligt af de danske vejes og kloakkers tilstand, at de ansvarlige politikere forståeligt nok har svært ved at prioritere vedligehold tilstrækkeligt højt i konkurrence med uddannelse, velfærd og sundhed. Derfor gælder det om altid at vælge løsninger med lang levetid, et lavt behov for vedligehold og lave driftsomkostninger. Det vil ofte sige beton, som også har en genanvendelse på over 90 procent. Kombineret med betons gode termiske egenskaber, der år efter år sparer på bygningers energiforbrug til opvarmning og køling, er det en kendsgerning, at optimal brug af beton i offentlige bygge- og anlægsprojekter løbende vil frigive midler, som den offentlige sektor i stedet kan anvende til velfærd. For god ordens skyld skal det understreges, at Dansk Beton ikke mener, at beton er bedst til alt. Der vil altid være brug for andre byggematerialer, og bæredygtighed er også at vælge det bedst egnede materiale til opgaven. Men vi er sikre på, at beton har endnu mere bæredygtighed at byde på end i dag. Og vi vil gerne love at spille aktivt med, når det gælder om at finde og udnytte mulighederne. Det er ikke mindst derfor, vi igen afholder Bæredygtig Beton Konferencen med masser af inspiration til den danske byggesektor. Jeg håber, vi ses den 22. marts i Musikhuset Aarhus! Ole Nørklit, formand for Dansk Beton En kombination af dansk og islamisk arkitektur i en kommende moske på Amager i København skal skal integration. Illustration: BIG. KWH-huset nomineret til Bæredygtig Beton Prisen Skuespilhuset vandt Bæredygtig Beton Prisen (Foto: Jens Markus Lindhe). Kunstmuseet Heart i Herning vinder af In-Situ Prisen

5 Spændende meninger om bæredygtighed, byggeri og beton Ud over de fire store prisuddelinger på Bæredygtig Beton Konferencen den 22. marts i Århus bliver der også mulighed for at høre fire spændende indlægsholdere fortælle om deres syn på bæredygtighed i byggeriet og social ansvarlighed i offentligt byggeri.beton har talt med nogle af indlægsholderne, der herunder løfter sløret for deres holdninger. Dem kan du høre på konferencen BJARKE INGELS Arkitekt MAA og stifter af BIG (Bjarke Ingels Group). Vinder af Betonelement- Prisen med VM Bjerget og Utzon-Statuetten Bjarke Ingels er født i 1974 og uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i (Foto: Ulrik Jantzen). LONE WIGGERS Lone Wiggers er arkitekt MAA og partner i partner i Arkitektfirmaet C. F Møller, der er Danmarks ældste arkitektvirksomhed. Lone Wiggers er desuden medlem af Dansk Betonråd, udpeget af DANSKE ARK, som er foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder. JENS MEINHEIT Jens Meinheit er uddannet som civilingeniør og arbejder som produktchef for betonkoncepter i SF-Kooperation GmbH i Bremen, Tyskland. Jens Meinheit har desuden skrevet bogen: Principles of durable block pavement, der udkom i THOMAS RAU Thomas Rau læste kunst og dans på Alanus universitetet i Bonn, før han uddannede sig til arkitekt på RWTH Aachen University. Thomas Rau har arbejdet som arkitekt siden 1990 og stiftede RAU I I 2008 stiftede Thomas Rau Oneplanetarchitecture Institute, der arbejder med bæredygtighed I byggeriet. Kan arkitektur fremme integration? LONE WIGGERS: Arkitektur og planlægning kan godt bidrage til at fremme integration. Vi kan planlægge, at funktioner og ejerformer blandes i vores byplaner, og vi kan indrette bygninger, så der opstår mødesteder og kvalitetsfyldte fællesområder. Endelig kan man i bygningernes økonomi og funktionalitet indbygge åbenhed og tilgængelighed i bred forstand, så fx. store erhvervshuse, boligkarreer eller institutioner bliver mere åbne for offentligheden. En af hemmelighederne ved god integration er at nedbryde manglende kendskab til hinanden som mennesker, så en løsning ville være at bruge husene til at mødes menneske til menneske i øjenhøjde. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

6 Bæredygtige byer styrker demokratiets idé. Der skal være rum til at mødes i i bygninger såvel som byer hvis vi skal prøve vores holdninger af overfor andre mennesker for at forme vores ideer og styrke vores sociale relationer. BJARKE INGELS: Ja, arkitekterne kan bidrage til integration. Lad mig pege på to projekter. Det ene er vores forslag til en moske på Njalsgade i København. Her skaber vi en bygning, der både er skandinavisk og islamisk arkitektur. Lidt det samme som Jørn Utzon gjorde i Kuwait og Saudi Arabien blot med modsat fortegn. Det andet eksempel er Superkilen på Nørrebro. Det er et multietnisk byrum, fordi der bor mennesker fra over 50 forskellige lande i området. Vi har søgt best global practise for byinventar fra kinesiske palmetræer til telefonbokse fra Brasilien for at vise mangfoldigheden. Hvad er bæredygtigt byggeri? BJARKE INGELS: Bæredygtighed er et vidt begreb, og det handler altid om mere end energiforbrug. Alle bygninger er et forsøg på at skabe optimale rammer for livet. Derfor skal vi som arkitekter altid svare på et komplekst sammensurium af ønsker og behov, kriterier og forhold. En stor del af vores miljøproblemer er resultatet af, at bygningsinstallationer er maskiner, som kompenserer for, at bygningen ikke passer optimalt til mennesker. Det gælder fx lys, varme, ventilation og køling. Bæredygtighed er derfor også at flytte sådanne funktioner fra maskinerne og ind i arkitekturen som passive, iboende kvaliteter i form af naturlig ventilation, lys fra solen, lagring af varme i konstruktionen. Jeg vil kalde det engineering without engines. Det skal naturligvis ske uden at forringe komforten; målet er altid at skabe bedre leveforhold for mennesker. JENS MEINHEIT: Bæredygtighed i byggeriet handler om langsigtet planlægning, miljøvenlige byggemetoder og omhyggelig udnyttelse af materialer og energi ved byggeri og produktion af byggematerialer. Målet skal så vidt mulig være genbrug af byggematerialer og komponenter. LONE WIGGERS: Bæredygtigt byggeri er det samme som den brede definition på arkitektonisk kvalitet dér, hvor både æstetik, holdbarhed og anvendelse smelter sammen i en højere enhed. Vores bygninger skal give os oplevelser, vi skal kunne tage livtag med dem, og de skal inspirere os til at passe på dem. Endelig skal vi tænke os godt om, når vi planlægger dem. Tænke på, hvordan de fremstilles, og hvad der skal ske, når de er udtjente. Hvem har ansvaret for, at byggeri bliver bæredygtigt? JENS MEINHEIT: Politikere, producenter af byggematerialer og arkitekter skal arbejde mere ansvarligt sammen. Og hertil kommer bygherren, som kan bestemme, at der skal anvendes bæredygtige materialer og byggeprincipper. Man siger, at naturen er det første offer i krisetider det er det, vi skal væk fra. LONE WIGGERS: Rigtigt mange har ansvaret for at byggeriet bliver bæredygtigt. Offentlige bygherrer skal efterspørge nye, ambitiøse bygninger, arkitekter og ingeniører skal være visionære, myndighederne skal være ambitiøse og begavede i deres planlægning og stille stærkere krav til sammenhænge i lokalområder, og entreprenører og leverandører skal proces- og produktudvikle. Endelig skal brugere og beboere udvise bæredygtig adfærd i de færdige byggerier! Arkitekterne skal sikre, at de nye byggerier altid tilføjer kvalitet til området og til brugerne, og naboer og brugere skal gives rammer for at kunne levere ansvarlig adfærd. Beton og bæredygtighed LONE WIGGERS: De smukke, sunde huse, de kvalitetsfyldte offentlige rum og den effektive infrastruktur skal blandt andre bygningsmaterialer opføres i den bæredygtige, grønne beton. Rent teknisk er der nye muligheder på vej for dette. Der forskes fx i lette elementer af højstyrkebeton og i betons termiske egenskaber, men der skal endnu mere forskning til på andre fronter. Dels betons formog overflademæssige egenskaber, så det bliver endnu mere inspirerende og smukt, dels økonomiske in-situ processer samt ikke mindst betons lidt slidte image. JENS MEINHEIT: Beton præsterer godt, når man ser på livscyklusanalyser, og beton er et både enkelt og meget fleksibelt materialer. Men desværre fortrækker arkitekter, bygherrer og rådgivere ind i mellem andre løsninger, selv om beton ville være det bedste valg. Til gengæld kan vi glæde os over, at der fortsat sker betonudvikling, både i retning af nye funktionaliteter og endnu større bæredygtighed. 6

7 BETONENS PRISER BÆREDYGTIG BETON PRISEN for miljø, æstetik og socialt ansvar Bæredygtig Beton Prisen er indstiftet af Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri. Den blev uddelt første gang i marts Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt med beton. Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for fremtidens mennesker og natur. Prisen er således indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg, der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social ansvarlighed. Alle kan indstille projekter til Bæredygtig Beton Prisen. Vinderen afsløres på Bæredygtig Beton Konferencen den 22. marts 2011 i Aarhus.. Bæredygtig Beton Prisen 2009 gik til Skuespilhuset i København. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

8 NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011 En frodig mile af hvid beton På hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade i København findes et unikt byrum; en frodig mile af hvid beton og beplantning. Terrænet stiger 7 meter fra gadeniveau til anden sals højde og er beplantet med træer, græsser, bregner og mos. Et grønt og imødekommende byrum for både bankens medarbejdere og byens borgere og samtidig indgangen til en grøn kile, der skal strække sig mellem bygningerne helt til Dybbølsbro. Den bæredygtige kombination af beton og beplantning har skabt et godt sted for mennesker at være. Projektet er en del af helhedsplanen for DSB s tidligere godsbanegård Mile-fakta Bygherre SEB Bank & Pension Landskabsarkitekt SLA Arkitekt Lundgaard d & Tranberg Arkitektfirma A/S Rådgiver Rambøll A/S Entreprenør E. Pihl & Søn A/S 8

9 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

10 NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011 Promenade og attraktive byrum Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderbyen, hvor fjorden er smallest ud for Utzon Parken, Musikkens Hus, Slotspladsen og Jomfru Ane Parken. Havnefronten har gennemgået en markant forvandling, der har resulteret i større tilgængelighed og sammenhæng mellem Aalborgs middelalderby og Limfjorden. Desuden har projektet skabt en sammenhængende promenade for bløde trafikanter samt en række attraktive og bæredygtige byrum for byens borgere. Beton spiller en central rolle i omdannelsen og er anvendt til alt fra gangvenlige belægninger til en ny havnepromenade med trappeforløb, bænke og udsigtsplatforme. Her er der udsyn over Limfjorden og mulighed for at fiske, bade og nyde solen. Havnefront-fakta Bygherre Aalborg Kommune Arkitekt Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Landskabsarkitekt Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S og Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter ApS Rådgiver COWI A/S Entreprenør MT Højgaard og Aalborg Kommune. 10

11 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

12 NOMINERET TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2011 Bæredygtig behandling af regnvand Vandhuset i Skanderborg er et miljø- og energirigtigt hus, som fungerer som domicil for DANVA. Samtidig demonstrerer huset, hvilke muligheder beton rummer for løsninger og innovation på afløbsområdet i forbindelse med øgede regnmængder. Vandhuset er i lavenergiklasse 1 med jordvarme, solfangere, solceller og lokal afledning af regnvand. Tagvandet løber gennem en udspyder, der gør regnvandet synligt, inden det løber gennem bassin og regnbede videre ned til regnvandssøen og til sidst siver ned i skoven. Et tilbageholdelsesbassin, vandbede, vandrender i indkørslen samt regnvandssøen er alle eksempler på anlæg, der er udført i beton og sikrer en bæredygtig behandling af især regnvand. Vandhus-fakta Bygherre Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) Arkitekt Arkitektgruppen AART Rådgiver COWI A/S Entreprenør A. Enggaard A/S. 12

13 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

14 Bæredygtig Beton Konferencen Musikhuset Aarhus 22. marts 2011 Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri? Tilmelding på Mød nytænkning og inspiration Oplev prisuddelingerne

15 BETONENS PRISER BETONPRISEN for et væsentligt bidrag til betonverdenen Dansk Betonforening uddeler hvert andet år Betonprisen til en eller flere personer, der har ydet et væsentligt bidrag på et eller flere af områderne: Forståelse af betons materialetekniske egenskaber Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber Udvikling af betons æstetiske muligheder Udvidelse af betons anvendelsesområder Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton har en fremtrædende rolle Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med værdifulde egenskaber Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og knowhow. Betonprisen blev første gang uddelt i Betonprisen er på kroner. Betonprisen Adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo København og adm. direktør Søren Langvad fra E. Pihl & Søn A.S for elefant anlægget i ZOO København Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S 2004 Ingeniørdocent Ervin Poulsen 2002 Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen 2000 Journalist Carsten Fischer 1998 Civilingeniør Hans Henrik Bache 1996 Civilingeniør Christian Munch-Petersen 1994 Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen 1992 Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller 1990 Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen 1988 Forskningchef Carolyn M. Hansson 1986 Direktør, civilingeniør Poul Nerenst 1984 Akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen 1982 Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen 1980 Dr.techn. Herbert Krenchel. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

16 BETONPRISEN 2011 Dansk Betonforening tildeler Betonprisen 2011 til centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut med følgende begrundelse: Prisen tildeles Mette Glavind for sin evne til at sikre samarbejde om styrkelse og gennemførelse af forskning og udvikling mellem betonverdenens tre hjørnestene: Universiteterne, Teknologisk Institut og betonerhvervet. Mette Glavind har igennem de sidste 10 år været ansvarlig for Betoncentret på Teknologisk Institut og har med en række store samarbejdsprojekter om blandt andet selvkompakterende beton, grøn beton og grønne betonkonstruktioner, sensorer i beton og senest fiberbeton vist en vedholdende evne til både at skaffe midler og at sikre disse midlers anvendelse på en måde, hvor både universiteterne, teknologisk og erhvervet får nytte heraf. Senest har Mette i samarbejde med DTU sikret, at et Ekspertcenter vedrørende beton til infrastrukturprojekter har set dagens lys. Det er vigtigt i et lille land, der i dette årti skal anvende beton som primærmateriale til Femern, Metroring og en række bane- og vejprojekter." Mette Glavind får Betonprisen 2011 for sin evne til at sikre samarbejde. En langvarig fascination af beton Mette Glavind, modtager af Betonprisen 2011, har haft dyb interesse for beton i over et kvart århundrede Jeg har altid været fascineret af beton. Der er så mange muligheder, så meget vi endnu ikke ved, så meget vi stadig kan opnå. Sådan forklarer centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut den efterhånden vel over 25-årige interesse for beton, der ligger til grund for Betonprisen Mette Glavind er født i Efter studentereksamen begyndte hun på det, som mange i dag kalder den gode, gamle bygningsretning på DTU. Her mødte den unge civilingeniørstuderende blandt andre professor, dr.techn. Herbert Krenchel, der i øvrigt i 1980 var den allerførste modtager af Betonprisen. Herbert Krenchel var en atypisk underviser, en farverig ildsjæl i stand til at begejstre, husker Mette Glavind. Kombineret med den fundamentale glæde ved at blande ting sammen og hands-on arbejdet i betonlaboratoriet blev kursen mod betonviden hurtigt udstukket, og den er blevet fulgt til i dag. Efter eksamen som civilingeniør fulgte et Ph.d.-studium på DTU med fokus på fiberbeton. Og i 1992 blev Mette Glavind så ansat på Teknologisk Institut, hvor hun fra 2001 har været centerchef for Betoncentret. Det var spændende at være forsker. Men jeg længtes efter at lave noget, som der mere direkte var brug for. Derfor var Teknologisk Institut det rette sted for mig, siger Mette Glavind. Siden har Mette Glavind været tæt på rigtig meget af betonudviklingen. Fra MUP2-programmet i de tidlige 90 ere over brandforsøg på betonen til Øresundsforbindelsen til samarbejdet med Femern A/S om den kommende forbindelse til Tyskland. I samme periode har Betoncentret også udviklet sig. Tidligere havde vi fokus på standardydelser som prøvning og certificering. Det er kun en lille del i dag, hvor vi arbejder med mere avancerede opgaver for dem, der har brug for vores ekspertviden. Det sker i erkendelse af, at vi bedst kan samarbejde med erhvervslivet 16

17 Jeg har altid været fascineret af beton. Der er så mange muligheder, så meget vi endnu ikke ved, så meget vi stadig kan opnå, siger centerchef Mette Glavind, modtager af Betonprisen ved at bidrage med kvalitetsviden, som virksomhederne ikke kan få andre steder, siger Mette Glavind. Derfor er jeg også ekstra stolt, glad og beæret over, at Betonprisen er givet med samarbejde som begrundelse, siger Mette Glavind, som ud over det daglige job i Taastrup også er aktiv i flere tillidshverv, herunder som medlem af Dansk BetonRåd, og selvfølgelig i Dansk Betonforening. jbn Det højteknologiske betonlaboratorium på Betoncentret er et vigtigt element i flere forskningsprojekter. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

18 Når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes BETON - ET UNIKT PRODUKT

19 BETONENS PRISER BETONELEMENT-PRISEN for talentfuld indsats Betonelement-Prisen gives af Betonelement-Foreningen som anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet. Prisen blev første gang uddelt i Med Betonelement-Prisen følger kroner, der sponseres af Aalborg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet lærredsgengivelse af plaketten til arkitektfirmaet. Vinderen af Betonelement-Prisen kan tildeles Utzon- Statuetten, der er designet af Jørn Utzon og første gang blev uddelt i Betonelementprisen Emaljehaven. Arkitekt Entasis, Creo Arkitekter A/S Tietgenkollegiet. Arkitekt Lundgaard & Tranberg Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus, Helsingborg. Arkitekt Kim Utzon Arkitekter CCI Europe A/S. Arkitekt Arkitektgruppen Aarhus Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt CUBO Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt Kjær & Richter Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt Søren D. Schmidt Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt Søren Robert Lund Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt Boje Lundgaard og Lene Tranberg Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt Ib og Jørgen Rasmussen Retsbygning i Holstebro. Arkitekt 3 x Nielsen Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt Arkitektgruppen Aarhus Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt KHR Paustian. Arkitekt Kim, Jan og Jørn Utzon Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt Han Dall og Torben Lindhardtsen Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt A5 Tegnestuen Dako A/S, Glostrup. Arkitekt Jørn Langvad og Søren D. Schmidt Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt Bornebusch, Brüel og Selchau Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt Steen Højby Rasmussen Roskilde Amtsgård. Arkitekt Knud Munk Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt Knud Ejvind Rasmussen. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

20 BETONELEMENT-PRISEN 2011 VM Bjerget: Nyskabende arkitektur med en hidtil ukendt æstetik VM Bjerget består af 80 lejligheder med 49 forskellige udformninger og hver sin tagterrasse. Bygningen sammensmelter grønne haver, boliger og parkering, idet to tredjedele af etagearealet anvendes til et lyst parkeringshus, udsmykket med kunst. På facaden ses et gigantisk fotografi af Mount Everest. VM Bjerget viser en ny måde at skabe arkitektur på, som kun kan lade sig gøre med betonelementer. Byggeriet kombinerer farvet og rå beton, og der anvendes metal, træ og glas. Resultatet er en hidtil uset æstetik og oplevelsesrigdom, hvor der bliver skabt innovation og udvikling i et traditionelt materiale. Fotos: Jens Lindhe, Ulrik Jantzen, Dragør Luftfoto. Fakta om VM Bjerget Bygherre Dansk Oliekompagni A/S, Høpfner A/S Arkitekter BIG (Bjarke Ingels Group), JDS Architects Rådgivende ingeniør Moe & Brødsgaard Entreprenør Høpfner A/S. 20

21 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

22 Utzon-Statuetten til Bjarke Ingels: Elementernes mester Maksimal variation kan kun opnås rationelt med maksimal gentagelse, mener arkitekt Bjarke Ingels. Derfor kan man med betonelementer skabe byggerier, der ellers aldrig ville blive skabt. Vinderen af Betonelement-Prisen 2011 og Utzon-Statuetten, arkitekt Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG, er om nogen elementernes mester. Det viser en række af de elementbyggerier, som BIG står bag. Et eksempel er VM Husene, som Bjarke Ingels selv beskriver som oplevelsesrige lejligheder skabt ved tredimensionel Tetris med elementer. Hvis nogen ikke skulle vide det, er Tetris et computerspil fra 1984, hvor forskelligt formede, faldende brikker skal styres på plads for at opnå en helhed. Selv om mange arkitekter umiddelbart peger på fordelene ved in-situ beton, der i princippet kan formes som ønsket, har Bjarke Ingels et mere varieret syn på sagen. Elementer giver faktisk også frihed, når man først forstår det. Når man så at sige kan spille på instrumentet, kan man udnytte elementernes økonomiske og tekniske fordele til at skabe bygninger, der ellers ikke ville blive skabt, siger han. Det gælder også VM Bjerget, hvor med Bjarke Ingels ord væggene er kæmpestore bjælker, og man modtages i et lyst og luftigt byrum i form af det integrerede p-hus. Eller hvad med den nye kæmpebygning 8tallet yderst i Ørestad, som består af kartoffelrækkehuse, som har indtaget en boligkarre; en hybrid af tæt-lavt byggeri og karré. Bjarke Ingels peger også på Lego Husene, et projekt i København, som indtil videre er udskudt på grund af finanskrisen. Både bygninger og landskab skulle udformes som et pixelleret landskab af identiske elementer på 3,6 gange 3,6 meter, som bygget af kæmpestore Legoklodser. Variation er et tema i dag. Vi vil gerne bygge så varieret, at det kun kan lade sig gøre med en meget rationel byggeproces. Jeg vil kalde det maksimal variation med maksimal gentagelse; en rendyrket videreførelse af Jørn Utzons princip om det additive, siger Bjarke Ingels, som tilføjer, at der er en parallel mellem elementbyggeri og madlavning med råvarer fra én enkelt butik. Jo større udvalg, der er i butikken, desto mere spændende kan man lave måltidet. Derfor har vi også brug for en levende elementindustri, der giver os endnu bedre muligheder for at lave levende arkitektur til et levende samfund, siger han. Om det så kan gøres mere levende end Batteriet, et kvadratmeter stort projekt nær Islands Brygge i København, må enhver gøre op med sig selv. I det mindste kommer området til at indeholde boliger, butikker, hotel, erhverv, idræts- og kulturfaciliteter, børneinstitutioner og et multikulturelt center med en moské alt sammen udformet som et sammenhængende bjerglandskab med op til 84 meter høje toppe. jbn Bjarke Ingels, vinder af Betonelement-Prisen og Utzonstatuetten Foto: Jakob Glatt. VM Husene, Ørestad. 22

23 Moske til projektet Batteriet, Njalsgade på Amager. 8-tallet, Ørestad. Foto: Jens Lindhe. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

24 Vestforsyning Vand A/S som er bygherre på Nibsbjerg Vandcenter vil være et af Danmarks bedste vandselskaber. Vi tænker vores fire strategiske mål ind i alle vores løsninger: øge forsyningssikkerheden effektivisere forsyningen øge serviceleverancerne forbedre miljøet og klimaet Derfor er vores langsigtede planlægning opbygget omkring bevarelsen af en decentral grundvandsoppumpning med et overordnet mål om 100 procent forsyningssikkerhed. Nibsbjerg Vandcenter er en del af denne planlægning, da Vandcentret er opbygget med to selvstændige behandlingsspor, som hver især kan forsyne hele Holstebro og omegn med rent drikkevand. VESTFORSYNING A/S NUPARK HOLSTEBRO A2 ARKITEKTERNE A/S A2 ARKITEKTERNE A/S // NUPARK 49 // 7500 HOLSTEBRO TEL.: // A2@A2ARKITEKTERNE.DK Krüger A/S - Gladsaxevej 363, 2860 Søborg Tel.: kruger@kruger.dk

25 BETONENS PRISER IN-SITU PRISEN for smukt arbejde eller spændende forskalling In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i In-Situ Prisen er indstiftet af DRA Forskallingsleverandørerne og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der begge hører til i Dansk Byggeri. Prisen består af kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den gerning, der ønskes præmieret. Vinderen offentliggøres på årets Bæredygtig Beton Konference, der løber af stabelen den 22. marts i Musikhuset Aarhus. In-Situ Prisen Arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og C. C. Contractor for kunstmuseet HEART i Herning Foster + Partners og E. Pihl & Søn for Elefanthuset i Københavns Zoo Sophus Søbye Arkitekter M.A.A. og entreprenørfirmaet Frede Hansen & Co. Ringe A/S for Hindemosehus et moderne spejderhus ved Odense Zaha Hadid Architects og E. Pihl & Søn for Ordrupgaards tilbygning Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S for kunstmuseet ARoS i Århus. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

26 NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011 Kompleks geometri med skarp bræddestruktur Stibroen ved Hvidsværmervej i Rødovre vest for København giver gående og cyklister mulighed for sikkert at krydse Motorring 3 (M3). Stibroen er pladsstøbt med en tydelig bræddestruktur på undersiden. Geometrien er kompliceret på grund af pladsforholdene og ønske om et lavt længdefald, som gør broen handicapvenlig. Med masser af sving og en længde på 200 meter er den smukke stibro et godt eksempel på de store muligheder med in-situ støbt beton. Broen er støbt i tre omgange og har et symmetrisk tværsnit med en tykkelse på 1 meter på midten og 0,4 meter i kantbjælken. Broen har et maksimalt spænd på 26 meter. 26

27 Stibro-fakta Bygherre Vejdirektoratet Arkitekt Claus Bjarrum Arkitekter Rådgiver COWI A/S Entreprenør E. Pihl & Søn A/S. BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

28 NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011 Råt og flot med spændende detaljer Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro er et helt igennem in-situ støbt byggeri med en række spændende arkitektoniske detaljer, en skæv, rombeformet grundplan og forskudte højder, der giver plads til teknikken. Nibsbjerg Vandcenter har modtaget Holstebro Kommunes Arkitekturpris Mønstre fra forskallingen fremstår tydeligt udvendigt og indvendigt, hvilket givet et råt udtryk. En lagdeling opdeler bygningen i en tung base i beton, en lettere mellemdel med farvevekslende glaspartier og et levende græstag, som harmonerer med omgivelserne. Nibsbjerg Vandcenter er placeret midt mellem et skovområde og et villakvarter. Vandcentret er delvist nedgravet for at harmonere med omgivelserne. Vandcenter-fakta a Bygherre e Vestforsyning A/S Arkitekt A2 Arkitekterne A/S Rådgiver Krüger A/S Entreprenør MT Højgaard A/S 28

29 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

30 NOMINERET TIL IN-SITU PRISEN 2011 Rå betonkerner og åbne dæk SEB Bank & Pensions nye hovedsæde er placeret på Bernstorffsgade i København. Bygningen er bygget op omkring ni cirka 45 meter høje betonkerner, hvori trapper, elevatorer, toiletter og teknikskakte er placeret. Kernerne er sandsynligvis den mest komplicerede glidestøbning, der endnu er udført i Danmark. Armeringen er meget kompleks, ikke mindst ved etageadskillelserne. Desuden er der mange udsparinger, Domicilet er arbejdsplads for 800 medarbejdere fordelt på 10 etager med varierende etagehøjde. Rå og rustik beton dominerer bygningen indvendigt, hvor kernerne skaber små, krumme stier på de ellers åbne in-situ dæk. SEB-fakta Bygherre SEB Bank & Pension Arkitekt Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S Rådgiver Rambøll A/S Entreprenør E. Pihl & Søn A/S 30

31 BETON SÆRUDGAVE OM BETONENS PRISER MARTS

32 Magasinpost PMP ID-nr BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN MUSIKHUSET AARHUS, TIRSDAG DEN 22. MARTS 2011 PROGRAM Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Registrering Velkomst v/ole Nørklit, formand for Dansk Beton Oneplanetarchitecture Introduction of the RAU vision towards sustainable architecture v/thomas Rau, Rau Architects Amsterdam Overrækkelse af Betonprisen Pause Det bæredygtige en holistisk definition? Hvordan skal den offentlige bygherres krav til bæredygtighed indenfor byggeri og planlægning defineres i fremtiden, når begrebet spænder vidt over etik, æstetik, teknik og borgerinddragelse..? v/lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Overrækkelse af In-situ Prisen Frokost Rainwater Management Systems in Public Thoroughfares Sustainable examples supported by permeable concrete block pavement v/jens Meinheit, SF-Kooperation GmbH Overrækkelse af Betonelement-Prisen Kaffepause Hedonistisk bæredygtighed. Hvordan bæredygtige byer og bygninger kan øge vores livskvalitet v/bjarke Ingels, BIG Bjarke Ingels Group Overrækkelse af Bæredygtig Beton Prisen Kim Sjøgren & The Little Mermaid Orchestra Drinks og buffet Tak for i dag Bæredygtig Beton Konferencen finder sted tirsdag den 22. marts 2011 i Musikhuset Aarhus. Tilmelding og yderligere oplysninger på Konferencen er arrangeret af Dansk Beton med Aalborg Portland som hovedsamarbejdspartner og i samarbejde med: Dansk Betonforening, IDA, DRA Forskallingsleverandørerne og BASF. DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER Bæredygtig Beton Konferencen 2009 var en velbesøgt succes.