Informationsmøde om effektiv kontrol Rigsrevisionen, 26. juni 2017

Transkript

1 Informationsmøde om effektiv kontrol Rigsrevisionen, 26. juni 2017

2 VELKOMST V. PEDER JUHL MADSEN, RIGSREVISIONEN 2

3 Program Præsentation af beretning om effektiv kontrol v/erik Hjelmer og Anne Astrup Madsen, Rigsrevisionen Fødevarekontrollen Hvordan navigerer Fødevarestyrelsen i et felt, hvor der er mange interesser og politiske krav til Fødevarekontrollens omfang og indhold? v/fødevaredirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen Kontrollen af regnskaber Hvordan anvender Erhvervsstyrelsen digitaliseringens muligheder til at effektivisere kontrollen af regnskaber? v/vicedirektør Victor Kjær, Erhvervsstyrelsen Virksomhedernes oplevelse af myndighedernes kontrol Hvordan oplever virksomhederne myndighedernes kontrol? v/arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen, Dansk Industri Afrunding 3

4 PRÆSENTATION AF BERETNING OM EFFEKTIV KONTROL V. ERIK HJELMER OG ANNE ASTRUP MADSEN, RIGSREVISIONEN 4

5 Hvorfor har Rigsrevisionen undersøgt kontrol? Statslig kerneopgave Mange statslige myndigheder har kontrolopgaver overfor virksomheder, borgere eller andre myndigheder Der bruges mange resurser på kontrol Der findes ingen generelle standarder for kontrol 5

6 Kontrol Undersøgelse af nogen eller noget for at sikre, at der ikke foregår noget uønsket eller ulovligt. Hvorfor kontrol? Risiko for at regelbrud opdages Stopper regelbrud Sanktioner mod regelbryder Almen accept af at alle overholder reglerne Fordel for de virksomheder, der følger reglerne 6

7 Hvorfor er kontrol vigtigt? Fordele ved kontrol Kontrol bidrager til øget sikkerhed Kontrol bidrager til at sikre statens indtægter Kontrol bidrager til forudsigelige og ansvarlige erhvervsvilkår (ens vilkår for virksomhederne) Ulemper ved kontrol Omkostninger for de statslige myndigheder Omkostninger for virksomhederne 7

8 Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse En sammenligning af en række myndigheders tilrettelæggelse af kontrol af virksomheder. Vi undersøgte følgende spørgsmål: Har myndighederne tilrettelagt en effektiv kontrol? Har myndighederne samarbejdet med andre myndigheder i forbindelse med kontrol af virksomheder? 8

9 Revisionskriterier Revisionskriterier er de standarder, som Rigsrevisionen måler offentlige institutioner op imod. Med revisionskriterier sætter revisor standarden for, hvad der er tilfredsstillende. Men: Kontrolordningerne er i varierende grad reguleret ved lov, og der er ingen generelle autoritative standarder. Derfor: Vores revisionskriterier = generelle overvejelser, der bør indgå i myndighedernes tilrettelæggelse af kontrollen. 9

10 Kriteriernes grundlag Hvor fandt vi inspiration til vores revisionskriterier? OECD s arbejde med statslig regulering og håndhævelse i Regulatory Policy Committee Den britiske Hampton-rapport Reducing administrative burdens, som indeholder en række principper for og anbefalinger til myndighedernes håndhævelsesarbejde, herunder kontrolindsatsen Håndhævelsesudvalget: Tværministerielt udvalg om optimering og håndhævelse af erhvervsregulering Egen erfaringsbase, især på Skatteministeriets område Finansministeriets vejledning i økonomistyring i staten God økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre resurser til at prioritere de indsatser, der giver mest værdi effektivitet 10

11 Beretningens emner og revisionskriterier Grundlaget for tilrettelæggelse af kontrollen Kendskab til virksomhederne Model for udvælgelse af virksomheder til kontrol Risikobaseret udvælgelse Alle virksomheder skal have en vis sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol Kendskab til kontrollens effekt Kort- og langsigtede mål for kontrollens effekt Træfprocent Evaluering af kontrollens effekt Kendskab til sanktionernes virkning på virksomhedernes adfærd Samarbejde om kontrol på tværs af myndighederne Myndighederne samarbejde om kontrollen 11

12 Den metodiske tilgang Hvordan udvalgte vi de undersøgte myndigheder og kontrolordninger? I vores udvælgelse lagde vi vægt på, at der skulle være en vis spredning i indhold, størrelse og antal virksomheder Hvordan undersøgte vi problemstillingen? Spørgeskemaundersøgelse, interviews, møder og gennemgang af modtaget materiale Bør vi overhovedet anvende de samme revisionskriterier på de undersøgte myndigheder? Det korte svar: Ja 12

13 De centrale hovedkonklusioner De fleste myndigheder arbejde med risikovurderinger i et eller andet omfang, men ikke alle virksomheder bliver udvalgt på baggrund af systematiske og dokumenterede risikovurderinger Risiko for at udvælgelsen sker på baggrund af subjektive vurderinger Risiko for at virksomheder, der både viser vilje og evne til at overholde reglerne, og hvor konsekvensen af regelbrud er mindst alvorlig, overkontrolleres, og at de virksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne, ikke kontrolleres Manglende kendskab til kontrollens effekt Myndighederne ved ikke, om kontrollen og sanktionerne virker, dvs. om de fremmer regelefterlevelsen 13

14 De centrale hovedkonklusioner Myndighedernes samarbejde om kontrollen har karakter af enkeltstående initiativer på afgrænsede områder Risiko for at myndighederne ikke opnår gevinsterne i form af reducerede omkostninger og mindre besvær for såvel virksomheder som myndigheder ved at samarbejde om kontrollen 14

15 Rigsrevisionens anbefalinger Det er Rigsrevisionens vurdering, at der bør udarbejdes et fælles inspirationsmateriale, som kan vejlede og understøtte de enkelte myndigheders arbejde med at effektivisere kontrollen af virksomheder. Det er endvidere Rigsrevisionens vurdering, at dataudveksling mellem myndighederne og/eller samordning af kontrollen vil kunne styrke kontrollens effektivitet og reducere kontrollens belastning for virksomhederne. Rigsrevisionen skal derfor anbefale, at der, fx i regi af et tværministerielt forum, tages hånd om en sådan udviklings- og koordineringsopgave. 15

16 Fødevarekontrollen - Mange interessenter og politiske krav til fødevarekontrollens omfang og indhold 26. juni 2017 Fødevaredirektør Hanne Larsen

17 Fakta om fødevarekontrollen Antallet af fødevarevirksomheder Ca Antallet af kontroller Regelefterlevelsen 6 ud af 7 kontroller fører til en Vi har et godt kendskab til vores virksomheder og ikke mindst deres udfordringer

18

19 En række politiske forlig siden 2007

20 Mange interessenter stor forskellighed Vi har en tæt dialog med vores interessenter Vi møder den lille en-mands virksomhed, der markedsfører fødevarer i begrænset omfang Vi møder den store producent, der eksporterer fødevarer til hele verden og omsætter for milliarder Læring I takt med at vores kontroltilgang er blevet mere nuanceret, mødes vi med forskellige holdninger fra erhvervet til det at få kontrol.

21 Hvorfor kontrol? Kontrol som kontrol Følger virksomhederne reglerne? Kontrol som læring Skal lede til udvikling og forbedring hos den kontrollerede Kontrol som viden Kontrol som oplysning Skal give et indblik i, hvad der rør sig med henblik på at optimere den risiko- og behovsorienterede kontroltilgang Skal give offentligheden et indblik i, hvordan virksomhederne følger reglerne

22 Et nuanceret kontrolkoncept Basis Prioriteret Kampagner Kontrolfrekvens på baggrund af den enkelte virksomheds aktiviteter, produkter og kundegrundlag. Individuel udpegning på baggrund af en vurdering af aktuelle problemstillinger, der kræver særlig fokus. Fokus på risikoområder, hvor kontrol og vejledning skal være mere dybdegående. Opfølgende kontrol Reduceret kontrol Udvidet 1. gangskontrol Kædekontrol Behovsorienteret tilgang afhængig af kontrolsituationen 3. partscertificering Andre frekvenser

23 Hvad er en effektiv kontrol i fremtiden? Det grundlæggende spørgsmål er: Er kontrol (d)en effektiv(e) indsats i fremtiden?

24 Kontrol og tilsyn i Erhvervsstyrelsen v/ Victor Kjær Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Informationsmøde i Rigsrevisionen om statslige myndigheders kontrol Den 26. juni 2017

25 Centrale områder for den erhvervsrettede kontrol 25

26 Styrelsens kontrolrejse Historisk: I vidt omfang tilfældig og stikprøvevis kontrol med fokus på kontrollens omfang i det omfang der var kontrol! Siden 2013 arbejdet ud fra en kontrolstrategi med en række principper om bl.a. en risikobaseret tilgang I 2013 begyndte vi at modtage årsrapporterne digitalt Modernisering af tilsyn og kontrol siden

27 Første station: tilsynsstrategi og regulering Erhvervsstyrelsens kontrolstrategi 2013 Politisk aftale om indsats mod skattely 2014 Handlingsplan for styrket kontrol 2015 Lov om revisorer og revisionsvirksomheder 2016 Lov om oplysning om ejerforhold

28 Overordnet mål: Moderne tilsynsmyndighed Traditionel tilsynsmyndighed Reaktiv og lovbundet med fokus på konkrete sager der behandles efter klage Fokus på få traditionelle sanktioner (fx bøder) Mekanisk administration hvor sager behandles efter art Omtale af sager i medier opfattes som irrelevant Tilsynsmetode består i traditionel sagsbehandling og er statisk over tid Lukkethed: henholder sig til tavshedspligt Moderne tilsynsmyndighed Tager ansvar for at lovkrav efterleves og følger aktivt anvendelsen af loven Fokus på en bred vifte af reaktioner (fx nudging) Bevidst udvælgelse af sager ud fra væsentlighed og principiel betydning Prioriterer sager omtalt i medierne for at øge tillid Tilsynsmetoder udvikles dynamisk med fokus på evaluering af effekt og ny teknologi Åbenhed: kommunikerer og indgår i dialog med interessenter og medier om tilsynsindsatsen

29 29

30 Handlingsplan for regnskab, revision og selskaber Det er nemt at registrere sig som virksomhed og samtidig skal der være åbenhed om ejerforhold Det skal være nemmere at indberette regnskaber og andre virksomhedsoplysninger og samtidig skal risikobaseret kontrol sikre retvisende oplysninger og mindske incitamentet til at snyde Regnskaber skal have en højere kvalitet og samtidig skal digitale løsninger gøre det nemt at opfylde lovkrav Revision skal sikre øget tillid til regnskaber og samtidig skal risikobaseret tilsyn fokusere på væsentlige mangler 30

31 Anden station: organisering og metoder Risikobaseret kontrolmetode Årsagsanalyser for fejl i revision og regnskaber 2014 Ny ledelse og organisering af tilsyn 2015 Tilsynsplaner som afrapporteres i årsberetning Udvikling af digitale regnskabskontroller Anvendelse af nudging til at påvirke adfærd Forsøg med machine learning

32 Digital regnskabskontrol Hårde kontroller, hvor årsrapporten afvises fra indberetning. Årsrapporten kan først indberettes, når det pågældende forhold er rettet. Bløde kontroller (advis-kontroller), hvor vi gør virksomheden opmærksom på, at der kan være fejl i årsrapporten. Virksomheden har mulighed for at fortsætte indberetningen. På linje med i 2015 udførte vi i 2016 ca. 10 mio. kontroller, som medførte, at ca fejl og mangler blev afværget. 32

33 Forsøg med nudging og machine learning Nudging i forbindelse med kontrol af regnskaber med revisorforbehold Udsendelse af ca. 800 informationsbreve, hvor ledelsens ansvar klarlægges, samt at virksomheden kan blive udtaget til kontrol. Med forbehold for en række usikkerheder viser evalueringen, at informationsbrevene har en effekt. Konkrete tiltag med brug af machine learning som redskab til at øge træsikkerheden i den risikobaserede regnskabskontrol 33

34 34

35 Udfordringer og muligheder: disruption, big data, machine learning osv. 35

36 Tredje station: datadrevet og effektfokuseret Forbedring af kvaliteten af grunddata Brug af machine learning til risikoscoring Datadeling med andre myndigheder Digitalisering af kontrolresultater Effektmåling på alle tilsynsområder Digital vejledning ved indberetning- og registrering 36

37 Datadrevet og effektfokuseret kontrol Risikobaseret kontrol Digitaliseret data Databaseret kontrol Effektfokuseret kontrol Udtagning til kontrol baserer sig på en risikoanalyse med definerede risikoparametre. Data modtages, opbevares og anvendes i digitaliseret form. Kontrol sker på grundlag af en datamodel, der ved hjælp af en dataanalyse udtager kontrolobjekterne. Data om udfaldet af kontrollerne registreres systematisk i et samlet datasæt, der indgår i analysen. Der er opstillet kvantificerbare effektmål for kontrolindsatsen, og målopfyldelsen monitoreres og analyseres systematisk ved hjælp af data.

38 Modenhedsvurdering Revisorkontrol Fonde Selskabskontrol Hvidvask Regnskabskontrol CO2-kvoteregister Trin 5: Fuldintegreret model Anvendelse af real-time data- og risikobaseret analysemodel til løbende kontroludtagning Trin 4: Datamodel Anvendelse af data- og risikobaseret analysemodel til kontroludtagning Trin 3: Analyse Tidlig (pilot)dataanalyse som udgangspunkt for afsøgning af muligheder for data- og risikobaseret kontroludtagning Trin 2: Begyndende afgrænsning Tidlig formalisering af, hvordan en databaseret tilgang kan tilrettelægges Trin 1: Tidlig risikotænkning Der er begyndende anvendelse af et risikoperspektiv i kontrolindsatsen, men dette er ikke databaseret Trin 0: Manuel sagsbehandling og kontrol Der er ikke gennemført tiltag til implementering af databaseret og effektfokuseret kontrol.

39 Datadrevet risikoscoring Risikoindikatorer Risikoindikator 1 Risikoindikator 2 Risikoindikator 3 Vægtning Vægtning (indikator 1) Vægtning (indikator 2) Vægtning (indikator 3) Datasæt Data (indikator 1) Data (indikator 2) Data (indikator 3) Score Én risikoscore pr. virksomhed Kontroludtagning Virksomhed 1 (højeste score) Virksomhed 2 (næsthøjeste score) Datasæt: dokumentation af kontrolresultat Resultat (virksomhed 1) Resultat (virksomhed 2) Risikoindikator 4 Risikoindikator 5 Vægtning (indikator 4) Vægtning (indikator 5) Data (indikator 4) Data (indikator 5) Virksomhed 3 (tredjehøjeste score) Resultat (virksomhed 3) En kontrolpopulation udtages som en tilfældig stikprøve. Kontrolresultater dokumenteres systematisk, så det udgør et datasæt, der validerer risikoindikatorerne og deres vægtning Datasæt CVR-numre Udtagning af stikprøve til kontrol Virksomhed 1-n Datasæt: dokumentation af kontrolresultat Resultat (virksomhed 1) Resultat (virksomhed 2) Resultat (virksomhed 3) osv.

40 Datadrevet effektvurdering Databaseret kontrol er en forudsætning for en effektfokuseret kontrol idet data skal anvendes til at analysere og monitorere effekten af kontrollerne. Derfor skal de fastsatte effektmål og baseline for effekt hænge sammen med de datasæt, der danner grundlag for at analysere effekten. Datasæt: Dokumentation af kontrolresultat for risikoudtagning Den rapporterede effekt evalueres med henblik på tilpasning af kontrolindsatsen og datamodellen. Effektmål Datasæt: Baseline for effekt Dokumentation af kontrolresultat for Analyse Rapportering Evaluering kontrolpopulation Datasæt: Dokumentation af kontrolresultat for øvrige kontroller

41 Rigsrevisionens anbefalinger til Erhvervsstyrelsen Systematiske og dokumenterede risikovurderinger Effektmåling og evaluering Samarbejde på tværs af myndigheder o Nyttig læring men også visse udfordringer! 41

42 VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF MYNDIGHEDERNES KONTROL V. ARBEJDSMILJØCHEF ANDERS JUST PEDERSEN, DANSK INDUSTRI 42

43 AFRUNDING V. PEDER JUHL MADSEN, RIGSREVISIONEN 43