Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. M. M SYV KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der er Anneks til Gadstrup, blev 1253 af Biskoppen annekteret til Syv Præbende i Roskilde Domkirke 1 og forblev herunder ogsaa efter Reformationen blev Sognet tillagt Kapellaniet i Domkirken 3, og fra den Tid stammer vel Anneksforholdet til Gadstrup (se foran S. 1124). Kirken blev 1671 fra Kronen skødet til Borgmester i København, Bartolomæus Jensen 4. Den blev siden købt af Konferensraad Peder Bentzon til Geddesdal og Vibygaard 5 og forblev under denne sidste Hovedgaard, hvis tidligere Ejere havde bidraget til dens Forskønnelse (sml. Herskabsstole), og blandt hvis senere Ejere nævnes Familien Qvistgaard (sml. Gravlund S. 1149), indtil den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger paa en Banke umiddelbart Vest for Byen og højt hævet over denne, omtrent midt i det langstrakte Sogn. Fra Bygningen har Kirkegaarden ret stærkt Fald mod Syd, hvor den er udvidet, og mod Øst. Om den gamle Del bestaar de indvendig helt jorddækkede Hegnsmure overvejende af gammelt Materiale, raa Kamp og Munkesten, omsat i nyere Tid og suppleret med gule Sten; et kort Stykke af Vestmuren er hængt med Munketegl, det øvrige med Vingetegl. Den nordre Hegnsmur skærer op over den ene Side af en ret anselig Gravhøj (Fig. 3), og en tilsvarende ligger omkring to Hundrede Meter i nordvestlig Retning.

2 1138 RAMSØ HERRED Fig. 2 a-c. Syv. Planer 1: a. Rekonstruktion af den romanske Plan. 2 b. Den forlængede Kirke med Taarn. 3 c. Den nuværende gotiske Kirke. Maalt af C. G. S Kirken er et Langhus med ældre Taarn i Vest og yngre Vaabenhus i Syd, alle sengotiske fra Tiden omkring I Taarnets Østmur staar en lille Rest af en romansk Kirke, der bestod af Apsis, Kor og Skib, som var blevet overhvælvet i gotisk Tid. Endvidere indgaar Østgavlen af et langstrakt Korparti, der omkring 1400 afløste det romanske Kor (med Apsis), i den nuværende Kirkes Østgavl. Orienteringen er korrekt. Den ualmindelig lille 'fromanske Kridtkvaderkirke, hvis Plan kendes fra en Udgravning , bestod af Apsis, Kor og Skib (Fig. 2 a b); men kun Skibet har efterladt sig synlige Spor, idet dets Nordvesthjørne er indmuret i det gotiske Taarns Østmur, hvor en Lodfuge (sml. Fig. 4) viser Sammenstødet mellem den udvendige Side af Skibets Nordmur og Taarnets Murværk. Skibets Murhøjde over det nuværende Gulvniveau var ca. 4,1 m. Endvidere er der i Taarnets Murværk Aftryk efter en Loftsbjælke, der har ligget oven paa Mur-

3 SYV KIRKE 1139 Fig. 3. Syv. Ydre, set fra Nord. kronen, og efter et Spær, som viser, at Taghældningen har været lidt over 45. Ved Udgravningen afdækkedes den sydlige Halvdel af Kor og Skib samt et Stykke af Triumfmurens nordre Del; Korets Østhjørne var ødelagt, og Partiet Øst herfor kunde ikke undersøges, men Fundet af en stor, løs Apsiskvader viser ikke alene, at Kirken har haft Apsis, men angiver ogsaa dennes Krumning. De afdækkede Mure, der stod i et Skiftes Højde, var sat af ret store, veltildannede Kvadre og havde forskellig Tykkelse; mens Langmurene kun maalte omkring 80 cm, var Triumfmuren ca. 115 cm. Den eneste oprindelige Aabning, der sporedes i det ydre, var den indefter smigede, udefter noget ødelagte Syddør, hvis gamle Tærskelsten laa paa Plads. I det indre var der en smal Triumfbue, flankeret af Sidealtre (sml. Side 1144), og Triumfmurens store Tykkelse tyder paa, at der ogsaa har været Sidealternicher, hvis Form dog ikke sikkert kan angives. Før det romanske Kor omkring 1400 nedreves, var Kirken blevet overdækket med Krydshvælv, eet Fag i Koret og to i Skibet; disse har i Koret hvilet paa een Stens, i Skibet paa halvanden Stens Hjørnepiller og Gjordbuepiller paa mindst tre Stens Bredde. Ved Udgravningen blev der fundet en Kridtstenskonsol (Fig. 5) formet som et Menneskehoved, og denne har sikkert siddet under en Ribbe eller Gjordbue. Omkring 1400 afløstes det romanske Korparti af et med Skibet jævnbredt, meget langstrakt Østparti, hvis Gavl er delvis bevaret i den yngre, gotiske Kirke, og hvis Langmure blev partielt afdækkede ved den nævnte Udgravning (Fig. 2 b). Langmurene har som den bevarede Gavl været opført af Kridtkvadre og har sikkert som denne haft en ca. 5 cm fremspringende Skraakantsokkel. Murene er godt 85 cm tykke og har formentlig været af samme Højde som det romanske Skibs. Den eneste bevarede Enkelthed er Østgavlens

4 1140 RAMSØ HERRED o / tom HH ' ' 1 4= Fig. 4. Syv. Tværsnit gennem Langhuset, set mod Vest. 1:150. Det skraverede Felt viser det romanske Tagspor i det gotiske Taarns Murværk. Maalt af El. M spidsbuede, ud- og indvendig dobbeltfalsede Vindue, i hvis 47 cm brede Lysning der findes Spor efter Glas og Vindjern. Paa Grundlag af de fundne Spor er det ikke muligt at udrede, hvorledes det Indre har været udformet og overdækket; men det synes dog sandsynligt, at Forlængelsen har været delt i mindst to Fag, hvoraf det østre var ca. 3,5 m langt og overdækket med et Krydshvælv, hvis falsede Hjørnepiller fandtes i de to Østhjørner samt i Nordvest. Til det forlængede Skibs Vestende føjedes omkring 1500 et Taarn, der er det ældste Bygningsafsnit af den nu staaende Kirke, og hvis Østmur, som nævnt, hviler paa en Stump af den romanske Gavl. Paa Grund af Taarnets

5 SYV KIRKE 1141 store Bredde i Forhold til det smalle, romanske Skib maa det antages, at man allerede ved dettes Opførelse har planlagt en fuldstændig Ombygning af Langhuset, som da ogsaa har fundet Sted kort efter. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om Fastenowes Klokke fra 1515 er anskaffet ved Taarnets Fuldendelse eller først efter hele Langhusets Ombygning. Materialet er Kridtkvadre og Munkesten; indvendig er det nederste Stokværk helt af Kridt, de to øverste helt af Munkesten, og udvendig i hele Taarnets Højde er de to Materialer lagt i Bælter af vekslende Bredde; næsten alle Kridtkvadre er behuggede i Siksakmønster, og alle Fuger er ryggede. Taarnrummet har i Øst en spidsbuet Arkade, der ved det nuværende Skibs Opførelse maa være blevet udvidet, ialfald mod Nord, og delvis ommuret. I Syd og Vest er der et fladrundbuet, indvendig falset, udvendig moderne, smiget Vindue, og Rummet dækkes af et skjoldbueløst Krydshvælv med Halvstens Ribber; de ret stærkt puklede Kapper har rulskiftemurede Helstens Overribber. Trappehuset paa Sydsiden har fladrundbuet Underdør, 14 cm tyk, rund Spindel af Kridtsten og Loft af fladbuede, udkragede Binderstik; Overdøren er delvis ødelagt ved Indlægning af nyt Bjælkelag. Fra det mørke Mellemstokværk er der 1867 (Synsprotokol) brudt en Aabning til Skibets Loft. Klokkestokværket har i Nord eet fladbuet og i Øst, Syd og Vest to fladrundbuede, til begge Sider falsede Glamhuller, hvoraf de østre for største Delen dækkes af det yngre Skibs Tag. Langmurene har Bloktandgesims og Taggavlene, af hvilke den vestre er helt ommuret, staar nu med glatte Kamme, men har sikkert som de beslægtede Taarne i Solrød (S. 1085) og Jersie (S. 1096) haft ni Kamtakker; hertil svarer ogsaa, at Østgavlen prydes af ni Høj blændinger, den midterste tvillingdelt af en Halvstens Stav; Blændingernes Afdækninger er ødelagt, men de ses dog at have været spidsbuede. Det sengotiske Skib maa være opført kort efter Taarnet (sml. dette), eftersom de Kridtsten i Taarnets Østmur, der nu sidder under Tag, praktisk talt ikke er forvitrede. Undersøgelsen 1943 gav endvidere til Resultat, at Opførelsen af det gotiske Kirkerum maa være blevet paabegyndt, mens det romanske, i gotisk Tid forlængede Skib endnu var i Brug. For det første indgaar, som

6 1142 RAMSØ HERRED nævnt, dets gamle, smalle Østgavl i den nuværende Østgavl, hvilket næppe vilde have været Tilfældet, hvis man først havde nedbrudt den staaende Kirke, for det andet er den gotiske Dør anbragt umiddelbart ud for den romanske, der saaledes blev holdt farbar, og for det tredie synes Nordvæggens Hvælvingspiller, der ligger helt uden for den ældste Kirkes Nordmur, helt eller delvis at være i Forbandt med Muren, et Forhold, som ikke træffes i Syd, hvor den gamle og den nye Mur ligger umiddelbart op mod hinanden, og hvor det saaledes ikke har været muligt at mure Pillerne, før den gamle Kirke var blevet nedrevet. Materialet i det nye Langhus er indvendig Munkesten (iblandet lidt Kridt), udvendig Kridtkvadre med Undtagelse af Vinduer, Dør, Gesimser og den østre Taggavl, der er af Munkesten. Murene hviler paa en Syld af fremspringende Kampesten, kun Østgavlen har Skraakantsokkel af Kridt. Kridtkvadrene ligger i regelmæssige Skifter af vekslende Højde, de mindste er paa Størrelse med Munkesten og bærer ikke den ved Taarnet nævnte Behugning; Fugerne er ryggede, og fra Vaabenhusloftet, hvor Murværket staar urørt, ses ingen Spor af oprindelig Puds eller Hvidtning. Bygningens oprindelige Aabninger, Døren og de to Sydvinduer, der sidder midt i hvert sit Hvælvingsfag, og det lige over for Døren siddende Nordvindue er i Brug, alle fladrundbuede og med dobbelte False til begge Sider; det ældre gotiske Østvindues Kridtstenstilmuring er maaske jævngammel med Ombygningen. I Østvæggens nye Del og i Nordvæggens østlige Del er der flere smaa Gemmenicher med Kridtstens Overliggere. Langmurene, der i Vest er ført ind mod Taarnet, men ikke hugget i Forbandt med dette, har Bloktandgesims, og Østgavlen prydes af 11 Høj blændinger og et tilsvarende Antal Kamtakker; de tre midterste Blændinger har vandret, falset Afdækning, de øvrige oprindelig vist alle spidsbuede (de søndre har nymurede Rundbuer). Langhusets Overvægge staar blanke og velfugede; der har aldrig været noget Bjælkeloft, men Tagrummet (sml. Tagværk) har staaet aabent en kortere Periode, indtil Forholdene tillod Hvælvslagningen. De tre Fag Krydshvælv hviler paa falsede Vægpiller, spidse Helstens Skjold- og Gjordbuer og Halvstens Ribber; Kapperne er overmaade stærkt puklede; lette Halvstens Overribber med Trinkamme af Løbere eller Bindere, samt kvadratiske Topforstærkninger. Vaabenhuset i Syd er af Munkesten. Flankemurene har Gesims med to Udkragninger, og Gavlen er prydet med fem slanke, spidsbuede Højblændinger, hvoraf den midterste ligesom paa Taarnet er tvedelt af en Halvstensstav; der er elleve Kamtakker. Det Indre har fladt, gipset Loft; Dør og Vindue er moderne. Kirken staar hvidtet. Taarnets og Langhusets Egetagværker er senmiddelalderlige, af Dragerstolstype, og ialfald for Langhusets Vedkommende oprinde-

7 SYV KIRKE 1143 Fig. 6. Syv. Altertavle (S. 1145). K. W. 1947

8 1144 RAMSØ HERRED K. W Y. H Fig. 7. Syv. Alterkalk (S. 1146). Fig. 8. Syv. Alterstage 1636 (S. 1146). ligt og rejst før Hvælvslagningen; Vaabenhusets Tagværk er nyt. Tagene er hængt med Yingetegl; paa en Del af Taarnets Tag og de fleste Kamtakker ligger Munketegl. Kalkmalerier. Under en Restaurering af Kirken 1943 afdækkedes seks røde Indvielseskors, to paa Østvæggen, eet i hvert af Nordvæggens Fag og eet paa Taarnarkadens nordre Vange. INVENTAR Alterbordet er fjernet, men ved Udgravningerne 1943 konstateredes Rester af Sidealterborde ved den romanske Triumfmurs Vestside. Alterbordspanel (Fig. 6) o Forsiden har fire Portalfelter med Profilkapitæler og omløbende Rammeværk vekselvis dekoreret med Slyngbaand og med skællagte Blade (sml. Prædikestolen); i Buehjørnerne har Slyngbaandsarkaderne fyldige Akantusblade (der ligeledes genfindes paa Prædikestolen), de andre Hvirvelrosetter. Felterne adskilles og flankeres af fem Hermer med joniske Kapitæler (tre kvindelige og to mandlige), af hvilke de to yderste paaklædte er betydelig grovere skaaret end de tre fine i Midten, som har nøgen Overkrop og minder om Hermerne paa Lyngby Prædikestol (Sokkelunds Hrd. S. 422). De to yderste noget robuste Kvindehermer holder begge Hænder paa

9 SYV KIRKE 1145 den øverste Kant af Skaftet, der er prydet med Diademhoved (hvis Ansigt er fornyet) over Frugtbundt. Af de øvrige tre, hvis Skafter dels dækkes af Figurernes løst nedfaldende Klædebon, dels optages af flade Løvemasker, der i Munden holder et i Sløjfebaand og Ring ophængt Frugtbundt, fatter Kvinden i Midten om sit højre Bryst, mens Mændene korser Armene over Brystet og ser mod Kvinden. Kortsiderne har hver en bred Fylding. Indtil 1938 stod Panelet dækket af en graagul Farve, der laa oven paa en lys graablaa, og herunder, paa Kridtgrund, fandtes den oprindelige Staffering, der fremdroges i ret velbevaret Tilstand og istandsattes 7. I Fyldingerne er der mørkegrønt Tøj mønster (Ranker, Blade, Blomster) paa lysere grøn Bund; paa Rammeværket brogede Farver, hvor især Samspillet mellem rødt og gult er dominerende; x.w.mo Hermerne har Le^emsfarve o med stærkt Fi s y γ - Prædikestol 1602 (S. 1146). røde Kinder og er noget uheldigt opmalede; i Frise- og Postamentfelter sorte Mauresker paa hvidgul Bund; de tværgaaende Lister er forskelligt marmorerede, og Frise- og Postamentfremspring er dupmalede. Alterskammel af Fyr, med udskaaret APS G P D Ikke i Brug. Altertavle (Fig. 6) i Renaissance, fra , med søjlebaaren Baldakin og næppe fra samme Værksted som Alterbordet. Hele Storfeltet er fornyet 1860, da Kirkeejeren skænkede det nuværende Maleri af den velsignende Kristus. Det flankeres af oprindelige Rammestykker med Halvsøjler, foran hvilke der staar frie Søjler af tilsvarende Opbygning, alle hvilende paa høje Postamenter, hvis Forside prydes af en stor Kartouche med Diademhoved og Frugtbundt og alle med Kartoucheprydbælter, kannelerede Skafter og joniske Kapitæler. Søjlerne bærer Baldakinen, der har fladt Loft og krones af en lav, vistnok nyere Trekantgavl. Under Arkitraven hænger der paa Forsiden en Kartouchebort med Frugtbundter og Englehoveder. Stafferingen er nu rødbrun med sparsom Anvendelse af Guld, Sølv og Farver. I Gavltrekanten en malet Helligaandsdue, sikkert samtidig med Storstykkets Maleri.

10 1146 RAMSØ HERRED E. M.1940 Fig. 10. Syv. Postamenthoveder fra Prædikestol (S. 1147). Altersølv. Kalk (Fig. 7), i Renaissance, fra Slutningen af 1500 rne. Den sekskantede Pyramidefod har seks fladrunde Tunger over Fodplade og Standkant med indstemplede Trekløverblade. Paa en af Siderne er der paanittet en støbt Krucifiksgruppe; de høje Skaftled er sekskantede. Knoppen er foldeværksagtigt delt i ti Bukler, afvekslende med flad og skarp Over- og Underside; paa de flade er loddet lange Rudebosser med ciselerede Korsblade og paa de skarpe Kristushoveder. Det nyere Bæger hviler i seks støbte, ciselerede, spidse Akantusblade. Under Fodpladen graveret: A 1703, vel henvisende til en Reparation. Disk med graveret Cirkelkors paa Randen og stor, fordybet Sekspas i Bunden. Alterstager (Fig. 8), fra 1636, 44 cm høje, med svulmende Fod- og Lyseskaale og Balusterled over lavt, pæreagtigt Led. Paa Foden indslaaet:»1636 Siv Kirckes Stager«. Døbefont. Kun den stærkt ophuggede, udbugende Kumme, 68,5 cm i Tvm., er fra romansk Tid, med spinkel Rundstav langs Mundingen og sværere ved Overgangen til Foden; i Bundens Midte ses et stort, cementfyldt Afløbshul. Foden er fra 1893, da der»anskafîedes en ny Døbefont af Granit«(Synsprotokol); om Kummen er Kirkens oprindelige eller hentet andetsteds fra, vides ikke. Døbefont. I Synsprotokollen nævnes, at Kirkeejeren 1860 bekostede en Døbefont, udskaaret i Palisandertræ med indlagt Bund af kinesisk Porcelæn. Daabsfad, vistnok fra 1600 rne, af Tin, 62,5 cm i Tvm., glat og uden Mærker. Daabskande af Tin, Hans Høys sædvanlige Type, men uden hans Navnestempel, der kan være forsvundet ved en Reparation. Prædikestol (Fig. 9 11) i Renaissance, fra 1602, gjort i samme Værksted som

11 SYV KIRKE 1147 E. M.1946 Fig. 11. Syv. Postamenthoveder fra Prædikestol (S. 1147). Alterbordet og muligvis Glim Prædikestol (S. 706). De fem Fag har rundbuede Arkader med Profilkapitæler og omløbende Rammeværk, der dels har Volutfladsnit med Hvirvelrosetter, dels skællagte Blade, men i Yinduesfaget er glat. Bueslaget er i Opgangs- og Yinduesfaget ledsaget af et Baand med skællagte Blade og Slyngbaand, i de andre tre er Partiet over Buen udfyldt af Treblade og lillieagtige Ornamenter. Paa Hjørnerne staar joniske Halvsøjlepar. Frisefeltet er gennemløbende, mens Postamentet har Fremspring med Løvemasker (Fig ) samt ved Vinduesfaget en Maske med en lang Næse (Fig. 11), ret nøje svarende til dem paa Prædikestolen i Glim; fire af Løvemaskerne er mindre end de andre og senere. I Yinduesfagets Frise ses ganske svagt reliefskaaret: ANNO MDCII. Stolen hviler paa en svær Balustersøjle, Opgangen er ny. Himmelen, der har gennemløbende Frise og paa Undersiden deles af korslagte Lister, er samtidig med Stolen. Staffering omtrent som Altertavlen. I Frisen skimtes Frakturskrift under Malingen. Stolestaderne er fornyet ved en Restaurering 1943, ved hvilken Lejlighed Rester af de gamle Renaissancestader, der 1860 var blevet omdannet i Ny- Gotik, benyttedes som Forbillede. Dels de bevarede Herskabsstole, dels nogle Gavlplanker, som fandtes under Alterskranken, viste, at Stolene stammede fra Oluf Nielsen Krogs Værksted og med deres riflede Pilastre, der var skaaret i eet med Gavlplanken, svarede til Kalvslunde (S. 1057). Herskabsstolene (Fig. 12), østligst paa Syd- og Nordsiden, har ogsaa bevaret deres Døre, hvis Skæringer dog synes for naive til at kunne være af Oluf Krog. Gavlene mod Syd svarer til de almindelige Staders, idet ogsaa de har kannelerede Pilastre, mens Nordgavlene har kannelerede, toskanske Halvsøjler; de lave Trekantgavle er nye. I Frisefelterne er der fordybede Versaler, i Syd:

12 1148 RAMSØ HERRED Fig. 12. Syv. Herskabsstol 1588 (S. 1147), Emmeke Spærre 86 og i Nord: Bente Uls(!) 1588 (henvisende til Ejeren af Yibygaard, Emmike Sparre, gift 1588 med Bente Hjul). Dørene har hver to Fyldinger, den øvre med Portalfelt, som mod Syd har Pilastre med Vinkelsnit, Profilkapitæler og i Buevinklerne Hvirvelrosetter; Norddørens Arkade har kannelerede Pilastre med Profilkapitæl og -base, Vinkelsnit i Bueslaget og i Buevinklerne Treblade. I Arkaderne er der reliefskaarne Vaaben, mod Syd tre under hinanden stillede Sparrer, paa hvis øverste Top Snedkeren har anbragt en stiliseret Plante. Hjælmen er reduceret til en Oval, som bærer Vesselhorn, og hvorfra der udgaar svungne Akantusblade. Mod Nord viser Skjoldet en halv Bjørn siddende i et Træ med fremstrakte Forben og øverst til højre en Stjerne. Paa en Roset over Skjoldet, hvorfra der udgaar Bladværk, sidder to modvendte, halve Bjørne og holder hinanden i Labberne. Stolene staar nu med perlegraa Farve ligesom de øvrige Stader og nymalede Vaaben. Paa Gavlplankerne fremdroges under nyere Opmaling fire Vaaben med tilhørende Indskrifter, mod Syd for Krag og Høgh og herunder:»h. Otthe Krahgs 8 Fæderne 16«og»H. Otthe Kraghs Møderne 65«, mod Nord for Rosenkrants og Gyldenstjerne og herunder:»f. Ane Rosenkrandtsis Fæderne 16«og»F. Ane Rosenkrandtsis Møerne 65«. To *Nøgler fra forsvundne Egetræs Dørfløje findes i Nationalmuseet.

13 SYV KIRKE 1149 Pengeblok fra 1600 rne, lille, helt jernbeslaaet. Klokker. 1) 1515, støbt af Johannes Fastenowe. Minuskler i to Linier mellem Borter af Vindruesklaser og Brombær:»Dilexit Andream Dominus in odorem svavitatis. Johannes Fastenouie me fecit anno Domini mdxv tutoribus ecclesie Jacobus Turonis Hemmigus Johannis«(»Herren elskede Andreas i Sødheds Duft. J. F. gjorde mig i Herrens Aar 1515, da Jakob Turesen og Hemming Hansen var Kirkeværger«). Tvm. 117 cm (Uldall 260). 2) 1626, støbt af Felix Fuchs. Versaler i to Linier mellem Lillie- og Akantusbladborter:»Hederlig oc høledt [højlærd] Mand Mester Lavridtz Mortensøn, Sogneherre til Roskilde Domkircke og Kircke Herre til Sivf Kireke, Lavridtz Thygesøn, Anders Lavridsøn Kircke Werge til forne Kircke. Felix Fuchs gos mich anno 1626«(de sidste tre Ord staar under Akantusbladborten). Paa Klokkelegemet en Medaillon, 8,5 cm i Tvm., med Bebudelsesrelief, paa Hankene Englehoveder. Tvm. 113 cm. Ved Klokkeskatten 1602 afgaves en Klokke 9. Gammel Klokkestol af Eg til to Klokker. GRAVMINDER Gravsten. 1) (?)Romansk, af Granit, trapezformet, ca. 167 x cm, med affasede Kanter, men uden Indskrift. Anvendt i det oprindelige Gulv i Taarnrummet, 65 cm Vest for Taarnbuen, ca. 12 cm under nuværende Gulv. 2) 1655.»Peder Olufsens fordum Kirckeværgis ok hans kiere Hustruis Anna Mortensdaaters Begrafvelse-Sted. Merk Læser et Ord eller tu, Jeg har før værit saa som du, Du skal ok bliv som jeg er nu, Dig self derfor i mig besku, Ok haf den Død altid i Hu. Aar 1655«. Mellem Gravskriften og Verset en hebraisk Indskrift (»deres Minde være til Velsignelse«). De afdøde var sandsynligvis Sprogforskeren Peder Syvs Forældre 10. Ølandsk Kalksten, 205 x 134 cm, med fordybede Versaler. I Skibets Gulv. 3) O Anders Hansen, født 1743, død 1805, Foged Hans Andersen, død 1848 og Gaardejer Hansen, født 1818, død 1895). Randprofileret Sandsten, 192x83 cm, med indsatte Hjørnerosetter og Indskrift med fordybede Versaler. Paa Kirkegaarden Syd for Skibet. 4) I den Qvistgaardske Gravlund paa Kirkegaarden findes foruden nyere Monumenter en randprofileret Sandsten, 177 x 102 cm, med indsatte Hjørnerosetter og Versaler:»Qvistgaards Familiebegravelse«. 73

14 1150 RAMSØ HERRED KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (LA). Synsprotokoller , , (LA), 1862 fî. (ved Embedet). Kaldsbog (ved Embedet). Præsteindberetninger til Hofman 1758 og 1772 (LA). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. Kornerup: Notebog XI S. 12 (NM). 1 J. O. Arhnung: Roskilde Domkapitels Historie I, 109, sml. Diplomatarium Danicum 2. R. I, 90 og Ny kirkehist. Saml. V, 185 ff. 2 Stiftsbogen 1567 (LA). Danske Kane. Fortegn, vedk. Kirke- og Sognekald (RA). 3 Ny kirkehist. Saml. V, Kronens Skøder II, Sjællands Bispearkiv VI. Indberetninger om Kirkekøb (LA). 6 Det var Billedskærer Borre, Havdrup, der opdagede den romanske Kirkes Fundamenter. Da Stolestaderne var fjernet for at blive restaurerede, gravede han ned og stødte herved paa Murrester, hvorefter Nationalmuseet underrettedes og Udgravningen fortsattes i Samarbejde med Arkitekt C. G. Schultz. 7 Af Kunstmaler Erik Petersen. 8 Ejer af Vibygaard i Sognet. 9 AarbKbh S Vilh. Hansen: Hvem var Peder Syvs Forældre, i AarbKbh S Fig. 13. Syv 1784.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hvalsø. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1, hvorfra den 1673 tillige med

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er nu Anneks til Herslev i Sømme Herred, men var i Christian 3.s Tid annekteret til Svogerslev 1. Indkomsterne af

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gershøj. Ydre, set fra Syd. E. M. 1945 GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sæby, var i katolsk Tid viet til S. Laurentius (sml. Alterkalk). Ejendomsforholdene efter Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Kirken skulde ifølge Klemmebrevet 1555 annekteres Daastrup 1, men fik siden selv denne Kirke til Anneks. Den laa efter Reformationen

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Værløse. Ydre, set fra Nordøst. VÆRLØSE KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der indtil o. 1600 hørte til Sokkelunds Herred, blev 1698 annekteret til Farum Kirke (Ølstykke Hrd. Frederiksborg A.), men Sognet

Læs mere