Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1"

Transkript

1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken Side 6 El værkstedet Side - Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 2

3 Indledning Selve rapporten er lavet af Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Tak til Michael Bjergqvist, Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason og Per Gaarde-Nissen. Indledning: Vores problem er at biler udleder for meget CO2 og det er et meget stort problem, som vi alle er en del af og vi skal alle være med til at gøre noget ved det. Vi vil undersøge hvad der er sket med verdenen og hvad vi skal gøre for ikke at ødelægge vores egen planet. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil der blive så varmt på jorden at vi brænder op. Vi kan ikke blive ved med at udlede så meget CO2 som vi gør nu. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 3

4 Problemobservation: vi har observeret, at biler er et stort problem for miljøet, siden der bliver produceret meget Co2 (kuldioxid) Ved tætning af kuldioxid i luften, bliver der lagt en dyne oppe i klodens atmosfære, som holder alt varme inde, imens den hele tiden tager mod mere energi / varme fra solen. Der bliver hele tiden varmere og varmere, og nogle få grader kan ændre på hele jorden, og dets atmosfære. Kun de stærke og dem der kan tilvænne sig de nye omgivelser overleve Problemanalyse: Der er begyndt og komme for meget CO2 (kuldioxid) i atmosfæren, dette vises grundigt i Al Gores film: En ubekvem sandhed. CO2 er begyndt og blive et stort problem, mener mange andre politikere. Derfor er dette emne blevet stort inden for politik, såvel som inden for matematik, og mere tekniske sider. Men alle har et fældes spørgsmål: Er det et problem, og hvis der er, hvordan får vi løst det? Der er tydelige beviser på, at dette er begyndt og blive et stort problem, og problemet er eksponentielt voksende, et godt bevis er de to poler, som smelter konstant, pga. drivhus effekten. Der er mange aspekter der skal tages hånd mht. CO2, og et af de store kriterier er hvordan vi kommer omkring, bedre kendt som et overordnet begreb, transport. Transport bliver ved med at udvikle sig, og der har været mange metoder for at komme fra punkt A til punkt B på kortest tid, Hele tiden kommer der nye transport metoder, som kæmpe tanker skibe, og luftindustrien er også eksponentielt voksende kommer der højere brug af fossile brændstoffer, til brug af brændsel, for at få de forskellige motorer til at virke. Den stigende mængde af mennesker, kræver mere transport, og flere og flere mennesker skal i hverdagen bruge transport. Eftersom transport er et kæmpe emne, har vi reduceret det til en af de største co2 udledningskilder som vi har: Personbiler. Personbiler er begyndt at blive en hver mands ege, og bilerne bliver større og mere luksuriøse, og derfor kræver mere og fremstille og køre i. Derfor har vi valgt og tage udgangspunkt i, hvordan vi kan gøre person biler så CO2 neutrale som mulig. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 4

5 Løsningsforslag: Vi vil lave en liste over nogle løsninger til problemet. Vi har valgt disse løsninger: Elbiler er bedre for miljøet køre med offentlig transport køre flere i bilen Økonomi Brugervenlighed sikkerhed udledning Køre elbil Køre med offentlig transport Køre flere i bilen Elbiler er bedre for miljøet 62 point Køre med offentlig transport 44 point Køre flere i bilen 50 point Dette giver et overblik over hvad for et løsningsforslag som er det bedste. Da vi har fundet ud af at dette løsningsforslag er det bedste og det er det som vi også selv syntes er det bedste at arbejde med. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 5

6 Uddybning af løsningsforslag: Elbiler er bedre for miljøet Da det er et stort problem at vi normale biler både diesel og benzin. Der bliver udledt meget CO2, meget mere end der burde blive udledt. Mange mennesker kører meget langt til og fra arbejde og nogle har en times kørsel til arbejde. Det er et stort problem fordi vi skal passe på miljøet, vi kan ikke bare blive ved med at udlede så meget CO2. Hvis vi bliver ved på denne måde vil der til sidst ikke være mere liv på jorden. Grunden til at det er sådan et stort problem er at når vi udleder så meget CO2 kommer al denne CO2 op i luften og den lægger sig oppe i atmosfæren, og det skaber drivhuseffekten. Drivhuseffekten handler om at solstråler kommer ind i jordens atmosfære. De solstråler som kommer ind i atmosfæren, men strålerne kan ikke komme ud fordi der er så meget CO2 i atmosfæren. Derfor bliver jorden opvarmet og så bliver temperaturen højere. Når temperaturen stiger vil der bliver varmere nogle steder hvor der ikke skal være så varmt. Fx vil indlandsisen smelte og så vil havet stige, det vil gøre at nogle steder vil bliver oversvømmet. Der vil også være chance for at nogle klimabælter som måske rykker sig fordi varmen stiger. Problemformulering: Vi har valgt emnet transport (biler) og vi syntes det er et meget spændende emne. Vi mener at det er et meget vigtigt emne som er meget relevant den dag i dag. Vi syntes det er et rigtig godt emne fordi at det er noget som vi alle er med til at skabe/forøge. Vi har valgt disse arbejdsspørgsmål som vi vil arbejde med og som kommer til at være det som vi vil læne os op ad. Der bliver udledt meget CO2 fra personbiler, og CO2 tallet stiger eksponentielt. Vores overordnede spørgsmål er: Hvorfor udleder biler så meget CO2, og hvordan kan vi stoppe det / minimere det? Arbejdsspørgsmål: - Hvorfor udleder biler så meget CO2? - Hvorfor er det bedre at køre i mere miljøvenlige biler? - Hvorfor er det sådan et stort problem at biler udleder så meget CO2? - Hvorfor er det sådan et stort problem, at folk ikke kan/vil ændre livsstil? Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 6

7 Problemtræ Når isen smelter bliver det til vand og så kommer havene til at stige Nogle steder vil klimabælterne skifte pga. at det bliver varmere. Isen på jorden smelter Man bliver nødt til at gå med masker Der kommer flere naturkatastrofer i hele verden. Temperaturen bliver højere end normalt i nogle lande. Luften bliver meget forurenet. Virkning Der kommer for meget CO 2 op i atmosfæren. Det bliver sværere for solstråler at komme ud af atmosfæren igen. Nøgleord: Biler udleder for meget CO 2 Årsager Store biler udleder meget CO 2 Der er for mange biler i verden. Vi kører for meget i hverdagen. For meget CO 2 kommer op i atmosfæren. Man kan ikke bare fjerne CO 2 en igen den bliver ved med at være deroppe Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 7

8 Matematik databehandling Baggrund: Baggrunden for denne undersøgelse, er for at finde ud af, om co2 udledningen var stigende eller ej, og om det ser meget slemt ud hvis man ikke får gjort noget ved det? Vi har lavet to grafer. Den ene er en hypotenuse for, hvordan co2 udslippet ville have set ud (set nedenunder) og den anden graf viser hvordan co2 udslippet ser ud, efter og have beregnet det. Om NOAA: NOAA er en organisation som fokuserer på hvordan det går med klimaet og hvad vi kan gøre for at hjælpe til med at gøre verden til et bedre sted. NOAA studerer forholdene i havet og i atmosfæren, udgiver vejrkort, udsender advarsler om uvejr og ekstreme vejrforhold. Her kan man se hvor meget parts per million stiger gennem årene. Man kan se at den ikke stiger eksponentielt, det går sådan lidt op og ned. Det her er den bedste måde at vise det på da man kan se hvor meget den stiger gennem årene. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 8

9 Her kan man se at tallene stiger mere og mere og de stiger rigtig meget. Vi har snakket med nogle lærere og set på nogle hjemmesider hvor de har sagt at parts per million kom over 350 i 1987 og det passer meget godt med denne graf. Konklusion af graferne: Man kan se på de to grafer at tallene stiger en del og det er meget høje tal. Det er et problem at tallene bliver ved med at stige. Første gang man så disse tal tænkte man at det nok ikke var så slemt. Da vi så lavede nogen grafer og analyserede dem, kunne vi se at det så lidt slemmere ud og vi fik et bedre billede af hvordan det det ser ud lige nu. Så kan man så tænke at hvis man ikke får gjort noget ved alt den forurening med co2 en så vil tallene kun blive højere og højere for hvert år. Til sidst vil det være så slemt at alt isen smelter og endnu større naturkatastrofer end der allerede findes, vil komme frem og ødelægge en hel del. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 9

10 Elværksted Produktion Vi har været i elværksted i 2 dage hvor vi ville prøve at lave at bruge nogen solcelle fangere til måske at kunne får en lille bil til at køre en lille smule. Så vil udregne hvor meget energi solfangeren kan give og om det måske var nok til at drive en lille morter eller noget lignende. På den måde kan vi se om der måske var en måde at bruge solfangere på til biler så man måske kunne spare med benzinen til bilerne og på den måde bruge mindre CO2. Vi startede med at tænde en overhead, som vi ville bruge til at lyse solfangeren op med, da været var dårligt og det skinnede ikke udenfor. Så testede vi solfangeren på forskellige motorer for at se hvad den kunne køre med den energi som den nu fik fra overheaden. Desværre er overheaden ikke god nok til at kunne lade solfangeren bare en lille smule op, så den var næsten en lille smule unødvendig. Vi havde en solfanger og prøvede den på nogle forskellige ting, men den virkede ikke rigtigt. Så vi måtte teste med et batteri for at se om der var noget galt med solfangeren eller om der var noget galt med de materialer vi brugte. Det så ud som om at solfangeren ikke virkede, for den kunne ikke engang køre på den mindste motor, og det gør det ret svært for os at udføre vores test og opgave. Så indtil videre kan vi konkludere at det måske kun vil virke hvis der er rigtig sollys og ikke fra en projektør. Arbejdsdagene: Vi har været i elværksted og det har været rigtig godt, vi har arbejdet sammen og fordelt opgaverne mellem os. Vi har prøvet at få solfangeren til at fange så meget lys som muligt og det var ved at lægge den oven på projekteren, været har ikke ligefrem været med os, så solen har ikke været fremme stort set. Vi har så fået målt at spændingen er på ca 21, så det er rimelig meget. Vi ville også få en lille motor til at køre rundt, det burde vi også kunne, men fordi der er så meget spænding og næsten ikke noget strøm så kan den ikke gøre det. Vi har så prøvet at sætte en masse forskellige modstande på så vi kan vi lave en kurve og se hvor solfangeren er mest effektiv og hvor vi kan få mest strøm ud af den. Nedenunder kan man se en kurve hvor vi har prøvet forskellige modstande. Vi har nogle usikkerheder. Vi har et problem med selve lysmængden som kommer ind på solcellen. Det er ikke hele solcellen som bliver lyst op og det er et problem da det er en serie Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 10

11 forbindelse, man kan ikke bare lade noget af den være under mørke og så noget af det være lyst op. Så vil den ikke virke særlig godt. Spændingen fra solfangeren er på ca. 20 volt. U = R*I I = U/R P = U*I R = modstand U = spænding P = effekt I = strøm output spænding modstand Ampere , , , , , , , , , , , , , , , , , , Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 11

12 Samfundsfaglig problemanalyse Analyse af den Globale opvarmning. Hvordan er dette problem opstået? Problemet er det stigende forbrug af CO 2 i hverdagene, som gør drivhuseffekten være og jorden varmere. Det er f.eks. befolkningen som er gået fra 2 milliarder til 9 milliarder på kun 50 år, som er en stor del der er med til det stigende CO 2 forbrug. Derefter begynder verden og blive mere automatiseret, imens flere maskiner begynder og komme op, stiger kravet for brændstof også, den billigste og mest effektive metode, er fossilebrændstoffer. Kul er også en af de store udledere. Kul er brugt kraftigt, i store industri lande som Kina og U.S.A. Jorden bliver også hurtigere og hurtigere varmere. Klima problemet Hvordan skete det? Det hele begyndte og gå rigtigt stærkt, da den industrielle alder begyndte. Flere og flere folk begyndte og komme ind til byen, imens at der samtidig kom flere og flere fabrikker til. Fabrikkerne brugte rigtigt meget kul. Kul er en af de største udleredere af CO2. (Karbonoxid) Bilerne begyndte også og komme til. De udleder ekstremt meget, og der kommer flere og flere af dem. Når karbonoxiden kommer op i luften, laver den et lag af rundt om jorden, som kaldes drivhusgasser drivhus gasser, er en samling af forskellige gasser, som karbonoxid og methan, som blandes oppe i atmosfæren, og laver en dyne omkring jorden. Det betyder, at solens energi kommer igennem ozonlaget, og når solens stråler bliver reflekteret, bliver de holdt nede i jordens atmosfære, og holder jorden varm. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 12

13 Over os, kan vi se en graf, som viser PPM (parts per million (lodrette / Y Axen)) imens at den vandrette (X aksen) viser årstal for hvornår hvor dataen er taget fra. Dette data er fundet fra NOAA, som er en organisation som analyserer vejrforholdene. Som man kan se, stiger tallene eksponentielt, det er dog kun i nogle perioder. Forskere sagde, at det ville gå galt, da PPM en ville stige til over 350 PPM, ville det kunne påvirke naturen katastrofalt. Nu i 2012, er vi oppe på 390 PPM! Det er et meget højt tal, det kan man også se på naturen, hvor flere og flere naturkatastrofer rammer over landet. Hvad har vi gjort indtil nu, for at nedsætte CO2? Indtil videre, har opmærksomheden på dette problem, været meget spinkel. Der er ikke blevet gjort så meget ved det endnu, og de få forsøg vi har lavet, har været små. Indtil omkring årtusind skiftet, har ingen rigtigt taget det alvorligt. Flere og flere begynder og få øjnene op, og politikerne er begyndt og lave flere beslutninger til deres miljø diskussioner / møder, og de sætter kravene højere, for hvert møde. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 13

14 Solceller er stadig en ny videnskab, som der stadig bliver researchet meget i. Bjørn Lomborg og Al Gore Bjørn Lomborg og Al Gore er to miljø politikere, som er meget anerkendte, for de holdninger og det data de har. Bjørn Lomborg er en Dansk miljøpolitiker, som blev verdens kendt, da han udgav sin bog Cool it i Han syntes, at miljøpolitikerne er for overdrevne, når det kommer til de masseødelæggelses hypoteser. Bjørn Lomborg blev født i 1965, og fik en PH.D grad i I 2002, startede han sit miljøvurderings institut, desværre blev det en fiasko, og blev lukket i Al Gore Bjørn Lomborg ved cop15 Politik Hvad har politikerne gjort? Politikerne er overhovederne, som hjælper med at styre landet. Politikerne Hjælper til med, og holde internationale møder, som cup 15, hvor mange lande mødes, og laver aftaler om hvad de har gjort indtil videre, og hvad de kan gøre bedre i fremtiden. FN har også deres eget miljø center, hvor de største ledere over hele verden, diskutere om hvordan de syntes verden skal redes fra denne store krise. Kyoto aftalen Kyoto aftalen, er en international aftale, hvor 183 lande har indgået, at de vil gøre noget får at formindske deres udslip af drivhusgasser. Kyoto aftalen er ikke ens for alle, men alle der har skrevet under på den, er med til, at de skal reducere drivhusgasser. Kina er også med i denne aftale, men de skal ikke sænke deres co2, pga. At de er et udviklingsland. U.S.A har ikke skrevet under på Kyoto aftalen. EU har valgt og gå sammen ind i aftalen, og skal reducere deres co2 % med 8 %. Selvfølgelig har lande i EU individuelt også aftalt noget, men som helhed skal EU s co2 udslip være faldet med 8 %. Enkelte personer Hvad kan vi gøre, for at formindske CO? Der er nogle enkelte personer, som også gør sin del, for at stoppe miljø katastrofen. Nogle bruger ikke vaskemaskiner / opvaskemaskiner, nogle sætter varmen ned på disse apparater, så det får en mere skånsom vask, og hjælper med miljøet, fordi der er ikke så meget der skal varmes. Andre tager den offentlige transport, for det bruger mindre CO2, end den gennemsnitlige personbil gør. Fremtiden Hvad kan vi gøre for en mindre co2 fyldt fremtid? Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 14

15 Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 15

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer Indledning I denne rapport vil vi skrive om el-produktion, hvor vi har fokus på produktion af energi former, CO 2 udslip, forbrænding af fossile brændstoffers

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret]

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Afsluttende opgave Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller Larsen 2009 Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Dokumentation for vores afsluttende opgave, år 2009.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Klima i Tal og Grafik

Klima i Tal og Grafik Klima i Tal og Grafik Boligisolation i Hjemmet Af Adam, Philip, Jonatan og Jacob R Roskilde Tekniske Gymnasium - Klasse 1.4 November 2012 Som en del af vores grundforløb i klasse 1.4, har vi i grupper

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLASSE 1.4 Vindmøller Erling Flyvholm Mathias Turac, Devran Kücükyildiz og Daniel Thyrring 29. november 2007 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse:... 3 Indledning:... 3 Problemobservation:...

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

4. Funktioner lineære & hyperbel

4. Funktioner lineære & hyperbel 4. 4.1 Tegn følgende lineære funktioner: a. y = 2 +1 b. y = 3 c. y = 3 d. y = ½ + 2 e. y = 2 + 350 f. y = -25 + 4200 g. y = 125-375 4.2 Tegn følgende lineære funktioner. Det er en stor fordel at isolere

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Klima, energi og miljø

Klima, energi og miljø Klima, energi og miljø (hentet fra: polfoto) HTX, Klasse 1.4 Safa Sarac Magnus Jensen Rami Kaddoura Deltagende fag: Samfundsfag Matematik Teknologi Kom/IT Indholdsfortegnelse Indledning (Safa)... 2 Kap.

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Worst case scenario [1]

Worst case scenario [1] Worst case scenario [1] Indhold Problemstilling og problemformulering...side 3 Arbejdsbeskrivelse...side 4 Indledning...side 5 Worst case scenario...side 6-7 Drivhuseffekten...side 8 Fotosyntese...side

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1 Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme Få det hurtige overblik over, hvad solens stråler kan byde på af hjælp til fritidshusets opvarmning 1 L.DK/PLUS Solenergi. Hvad enten man er til små eller

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere