Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser"

Transkript

1 Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser Tidsværdier på vej for person-, last- og varebiler Tidsgevinster for person-, last- og varebiler Trafikprognoser og trafikspring Kørselsomkostninger for person-, last- og varebiler Eksterne omkostninger: miljø og klima Afgiftskonsekvenser Arbejdsudbudsforvridning og arbejdsudbudsgevinst Øvrige effekter, som ikke er genberegnet Indfasningen af selvkørende teknologi 17 4 Resultater Samlet vurdering af effekten af selvkørende biler på de samfundsøkonomiske resultater Følsomhedsanalyser 23 A Referencer 28 Kolofon Forfatter(e): Jonas Herby, Christian Frank, Rune Boye Knudsen Kontakt Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., DK-2840 Holte T: (+45) , E: Dato: 9. januar

3 1 Sammenfatning Mange samfundsøkonomiske analyser bliver gennemført med udgangspunkt i dagens teknologi. Det gælder fx i transportsektoren, hvor man godt nok fremskriver trafikvæksten, som bl.a. er drevet af teknologien, men ikke forholder sig til, hvordan teknologien påvirker de samfundsøkonomiske enhedspriser. Denne tilgang betyder, at vi som samfund risikerer at træffe forkerte valg, når vi bl.a. baseret på samfundsøkonomiske analyser træffer valg om den fremtidige infrastruktur mv. I denne rapport har vi undersøgt, hvordan introduktionen af selvkørende biler påvirker de samfundsøkonomiske resultater i transportsektoren. Selvkørende biler vil især påvirke, hvordan vi opfatter genen ved at sidde i bilen under transporten. I dag skal føreren af et køretøj have sin fulde opmærksomhed på vejen og kan derfor kun i begrænset omfang bruge tiden til underholdning, arbejde, søvn osv. Alt dette ændres med selvkørende biler. Når genen ved at køre bliver mindre, bliver gevinsten ved at spare rejsetid også mindre. Det påvirker gevinsten ved at bygge nye veje, som i samfundsøkonomiske analyser typisk består af tidsgevinster. Tidsgevinsten er den samlede mængde af tid, danskerne sparer, ganget med vores betalingsvilje for at undgå transporttid. Netop denne betalingsvilje falder, når bilerne bliver selvkørende. Resultaterne af vores analyser viser, at selvkørende biler vil påvirke de samfundsøkonomiske resultater, og at påvirkningen afhænger af, hvilken type af infrastrukturinvestering vi analyserer. Forskellene opstår som følge af en række faktorer. Som nævnt, vil den selvkørende teknologi reducere de fremtidige tidsgevinster i forhold til konventionelle biler. Det reducerer alt andet lige gevinsten af fx en ny motorvej, da tidsbesparelserne bliver mindre værdifulde i fremtiden. På den anden side forventer man, at selvkørende biler vil kunne køre på motorvejene flere år, før de kan køre på landevejene, og det øger isoleret set gevinsten ved at bygge motorveje. Den effekt vil alt andet lige øge gevinsten af den nye motorvej. Da der er to modsatrettede effekter, bliver forskellen fra de oprindelige resultater meget afhængig af de antagelser, vi har opstillet med hjælp fra IDA. Det er vores håb, at vores arbejde kan bidrage til at sætte fokus på, at den teknologiske udvikling er vigtig for vores beslutninger og derfor bør indgå som en central del af politikernes beslutningsgrundlag. Ikke kun i transportsektoren, som denne rapport omhandler, men i alle sektorer. Vores resultater og beregninger viser, at man ellers risikerer at træffe dårlige beslutninger. I flere sektorer, herunder transportsektoren, har man i mange år haft tradition for at samle centrale forudsætninger i nøgletalskataloger. Vi mener, at nøgletalskatalogerne bør indeholde en fremskrivning af den teknologiske udvikling, så der inden for hver sektor bliver anvendt ensartede teknologiforudsætninger, når der træffes langsigtede beslutninger. 3

4 2 Introduktion Mange samfundsøkonomiske analyser bliver gennemført med udgangspunkt i dagens teknologi. Det gælder fx i transportsektoren, hvor man godt nok fremskriver trafikvæksten, som bl.a. er drevet af teknologien, men ikke forholder sig til, hvordan teknologien påvirker de samfundsøkonomiske enhedspriser. Denne tilgang betyder, at vi som samfund risikerer at træffe forkerte valg, når vi bl.a. baseret på samfundsøkonomiske analyser træffer valg om den fremtidige infrastruktur mv. Blandt ingeniørerne i Danmark er der mange, der i deres dagligdag arbejder med fremtidens teknologier. Ingeniørforeningen IDA har derfor bedt Incentive vurdere, hvordan resultatet af samfundsøkonomiske analyser kan blive påvirket af et teknologispring. For at gøre det så konkret som muligt har vi efter aftale med IDA valgt at undersøge, hvordan fremtidige selvkørende biler vil påvirke resultaterne af samfundsøkonomiske analyser i dag. Ud fra en række forudsætninger, som er fremsat af IDA og deres teknologieksperter, om, hvordan den selvkørende teknologi udvikler sig, har vi beregnet, hvordan det påvirker resultaterne af tre konkrete samfundsøkonomiske analyser af vejprojekter, som Vejdirektoratet har gennemført inden for de seneste år. Bemærk, at denne rapport dermed ikke er en samfundsøkonomisk analyse af selvkørende biler, men en analyse af, hvordan teknologi (her selvkørende biler) kan påvirke de samfundsøkonomiske resultater og dermed de beslutningsgrundlag, som bliver præsenteret for politikere og andre beslutningstagere. Tilgang For at kunne vurdere betydningen af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser har vi først sat os ind i, hvad selvkørende teknologi betyder for de samfundsøkonomiske enhedspriser. Selvkørende biler påvirker trafikken på en lang række områder. Da tidsgevinsterne ofte udgør de største gevinster i samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren, har vi især haft fokus på at vurdere, hvordan teknologien påvirker førerens mulighed for at arbejde eller slappe af under kørslen. I vores tilgang har vi derfor valgt at definere selvkørende biler i forhold til, hvad føreren af bilen kan bruge tiden på, så en 100% selvkørende bil betyder, at føreren kan fjerne fokus 100% fra kørslen. De tre analyser fra Vejdirektoratet 1, som vi tager udgangspunkt i, er: + Rute 26, Viborg V-Rødkærsbro (udbygning fra landevej til motortrafikvej 2 ). + Herning-Holstebro (udbygning fra motortrafikvej til motorvej). + Helsingørmotorvejen (udbygning med ét ekstra motorvejsspor). På baggrund af input fra IDA (2016) har vi dernæst vurderet de væsentligste poster i de samfundsøkonomiske analyser, som bliver et resultat af selvkørende biler. På denne baggrund har vi 1 Vejdirektoratet har udleveret de anvendte TERESA-regneark, men har ikke i øvrigt været involveret i vores arbejde og er ikke blevet bedt om at vurdere vores metode og resultater. Vejdirektoratet er derfor ikke ansvarlig for resultater og konklusioner i denne rapport. 2 Der er i virkeligheden tale om en udbygning til varierende vejtyper, herunder motortrafikvej og flersporet landevej. For eksemplets skyld har vi behandlet projektet som en ren udbygning til motortrafikvej. 4

5 opsat forudsætninger, som beskriver, hvordan selvkørende biler primært vil påvirke de samfundsøkonomiske resultater. De væsentligste input fik vi på en workshop d. 30. maj, hvor eksperter i både selvkørende biler og samfundsøkonomisk analyse deltog og opsummerede udviklingen i den selvkørende teknologi samt fra IDA (2016). Bemærk, at vores fokus i projektet har været på at få klarlagt de samfundsøkonomiske effekter, så vi har lagt de fleste kræfter i de samfundsøkonomiske beregninger og metoder. Der er givetvis mange meninger om, hvordan selvkørende biler vil blive udbredt i fremtiden. Mange vil mene, at vi er for pessimistiske eller optimistiske i forhold til udbredelsen. I vores øjne understreger det blot vigtigheden af at få kortlagt den fremtidige teknologiudvikling, inden man træffer store, langtrækkende beslutninger. Rapportens struktur I afsnit 3 har vi redegjort for, hvordan vi har inkluderet effekten af selvkørende biler i de samfundsøkonomiske analyser. Vi har redegjort for, hvilke effekter vi medregner, og hvordan de bliver medregnet. I afsnit 4 præsenterer vi resultaterne af vores beregninger. Resultaterne fokuserer på, hvordan en forudsætning om selvkørende biler i modsætning til den måde man regner på i dag påvirker resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser. Via følsomhedsanalyser vurderer vi resultaternes robusthed. 5

6 3 Metode I dette afsnit gennemgår vi, hvordan vi har implementeret forudsætningerne om selvkørende biler i de tre eksisterende samfundsøkonomiske analyser fra Vejdirektoratet. Forudsætningen om selvkørende biler påvirker flere af elementerne i de samfundsøkonomiske analyser. Vi har gennemgået følgende poster i analyserne med henblik på at vurdere konsekvenserne af førerløse biler: + Tidsværdier på vej for person-, last- og varebiler + Tidsgevinster for person-, last- og varebiler + Trafikspring og trafikprognoser + Kørselsomkostninger for person-, last- og varebiler + Eksterne omkostninger: miljø, klima og uheld + Afgiftskonsekvenser + Arbejdsudbudsforvridning og arbejdsudbudsgevinst + Øvrige effekter, herunder trængsel, anlægsomkostninger, driftsomkostninger og uheld. Endelig gennemgår vi i sidste afsnit (afsnit 3.10), hvordan vi forudsætter, at den selvkørende teknologi bliver indfaset i vores beregninger. For at opnå et konsistent sammenligningsgrundlag mellem de tre eksisterende samfundsøkonomiske analyser fra Vejdirektoratet har vi desuden opdateret hver analyse til det nyeste metodemæssige grundlag. Dette beskriver vi i afsnit Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser De samfundsøkonomiske analyser er gennemført med Transport- og Bygningsministeriets regnearksværktøj, TERESA. De tre eksisterende beregninger er gennemført med forskellige versioner af TERESA, jf. tabel 1. Tabel 1. De tre oprindelige samfundsøkonomiske analyser Vejstrækning År Version af TERESA Kilde Herning-Holstebro (landevej til motorvej) Rute 26 (landevej til motortrafikvej) Helsingørmotorvejen (ét ekstra motorvejsspor) Rute 18, Motorvej Herning-Holstebro og vejforbindelse til Gødstrup, Vejdirektoratet, rapport Udbygning af rute 26 Viborg V-Rødkærsbro, Vejdirektoratet, rapport Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Vejdirektoratet, rapport 346. Siden de tre samfundsøkonomiske analyser blev gennemført, har der været enkelte grundlæggende ændringer i de forudsætninger, som bliver anvendt i TERESA. Fx er nettoafgiftsfaktoren ændret fra 17% 6

7 til 32,5%, og diskonteringsrenten er ændret. Derfor har vi opdateret de eksisterende beregninger til nyeste metodegrundlag 3. Det sikrer sammenlignelighed mellem de tre oprindelige analyser. Opdateringen af de eksisterende beregninger til nyeste metodegrundlag giver en lavere intern rente for alle tre beregninger, jf. figur 1. De opdaterede beregninger med TERESA v udgør vores grundlag for at vurdere, hvordan en forudsætning om selvkørende biler påvirker resultatet af samfundsøkonomiske analyser. Figur 1. Opdatering af oprindelige samfundsøkonomiske analyser til TERESA v (uden en forudsætning om selvkørende biler) 8% 7% 7,6% 7,3% 7,3% 7,0% 6% 5,6% Intern rente (%) 5% 4% 3% 2% 1% TERESA v. 2.0 TERESA v TERESA v. 2.0 TERESA v TERESA v ,3% TERESA v % Herning-Holstebro Rute 26, Viborg V- Rødkærsbro Helsingørmotorvejen Kilde: TERESA-beregningerne er tilsendt på mail fra Vejdirektoratet og Incentives beregninger. Note: Bemærk, at der kan være små forskelle på de interne renter fra TERESA v.1.0 og 2.0, som fremgår af denne figur, og de oprindelige VVM-rapporter angivet i tabel 1. Forskellene skyldes, at vi har angivet de interne renter, som fremgår af de TERESA-ark, som vi har fået tilsendt på mail fra Vejdirektoratet. 3.2 Tidsværdier på vej for person-, last- og varebiler I dag kræver det fuld opmærksomhed af føreren at køre bil. Selvkørende biler giver chaufføren mulighed for at bruge tiden på andre ting, fx arbejde eller afslapning. Da tiden i selvkørende biler kan bruges mere fleksibelt, falder genen ved at køre bil. Dermed falder værdien af rejsetiden også, da den er et udtryk for den betalingsvillighed, man har for at undgå rejsetid (se bl.a. Niels Buus Kristensen (2016)). I samfundsøkonomiske analyser af ny infrastruktur er tidsbesparelser typisk den største gevinst. Sparet tid betyder lavere omkostninger til transport, så når selvkørende biler giver en lavere tidsværdi, falder 3 I praksis har vi opdateret beregningerne til nyeste metodegrundlag ved at indsætte data fra de oprindelige trafikmodelkørsler i den nyeste version af TERESA (version 4.01). 7

8 gevinsten ved at opnå tidsbesparelser også. Med andre ord er bilistens betalingsvillighed for at komme hurtigere frem lavere, hvis han kan læse en bog undervejs. Tidsværdien i personbiler Den måde, bilisterne vil kunne anvende rejsetiden i 100% selvkørende biler på, svarer i et vist omfang til den måde, man i dag anvender tiden i toget. Man vil kunne læse, arbejde eller sove. Begge transportformer vil altså give den rejsende mulighed for at bruge tiden fleksibelt. Nogle rejsende vil selvfølgelig sætte pris på en højere grad af privatliv i en selvkørende bil end i et tog. På den anden side er rejsetiden i tog ofte forbundet med et mere glidende transportforløb uden de stop og ujævnheder, som vejtrafik giver. Det danske tidsværdistudie, DTU Transport (2007), har opgjort værdien af rejsetiden med forskellige transportformer. Studiets resultater bliver i dag brugt som grundlag for de tidsværdier, som bliver anvendt i samfundsøkonomiske analyser. Figur 2 viser tidsværdierne justeret for indkomst. Tidsværdien for føreren af en bil er 74 kr. pr. time og 57 kr. pr. time for togrejsende. Forskellen på 17 kr. pr. time svarer til en forskel på 23%. Da der, ud fra hvad vi ved, ikke eksisterer analyser af tidsomkostningerne i selvkørende biler, har vi anvendt forskellen mellem bil og tog som en proxy for, hvor meget lavere tidsomkostningerne er i selvkørende biler i forhold til i konventionelle biler. Når vi justerer de tre samfundsøkonomiske analyser til en forudsætning om selvkørende biler, har vi derfor forudsat, at tidsomkostningen for fuldt selvkørende biler er 23% lavere end for de konventionelle biler. Figur 2. Tidsværdier justeret for indkomst og opdelt på transportform (pr. persontime, 2004-priser) Bil 74 Tog 57 23% Metro Bilpassager S-tog Bus Alle transportmidler Tidsværdi, kr. pr. time Kilde: Danmarks Transportforskning, The Value of Time Study (2007). Ligesom i Danmark er der i Sverige gennemført studier, der skal fastsætte værdien af rejsetid til brug for samfundsøkonomiske analyser. For at sammenligne med resultatet af Dativstudiet har vi med udgangspunkt i den nyeste svenske guide til samfundsøkonomiskanalyser, Trafikverket (2015) - ASEK 5.2, brugt samme fremgangsmåde som ovenfor til at vurdere tidsværdien for selvkørende biler. 8

9 Figur 3 viser tidsværdierne. Tidsværdien for føreren af en bil er 106 SEK pr. time og 82 SEK pr. time for togrejsende. Forskellen på 24 SEK pr. time svarer til en forskel på 23%. Det stemmer overens med resultatet af det danske tidsværdistudie. Figur 3. Tidsværdier justeret for indkomst og opdelt på transportform (pr. persontime, SEK) Bil 106 Tog 82 23% Kilde: ASEK 5.2 og Incentives egne beregninger. Tidsværdi, SEK pr. time Vare- og lastbiler I de transportøkonomiske enhedspriser, man anvender i samfundsøkonomiske analyser, er tidsomkostningen for vare- og lastbiler delt op på chaufførlønninger og andre omkostninger (afskrivninger m.v.) 4. Selvom selvkørende biler på helt kort sigt potentielt kan være dyrere end konventionelle biler og dermed medføre højere afskrivninger, vil det på bare lidt længere sigt være chaufførlønningerne, der vil blive påvirket af selvkørende biler. Når den selvkørende teknologi bliver tilstrækkelig udviklet, så en chauffør helt kan undværes, bliver lønomkostningen 0. Men inden da er der også en række forhold, som kan bidrage til at reducere lønomkostningen: + Selvkørende teknologi giver chaufføren bedre mulighed for at ordne andre gøremål eller hvile, fx på motorvejsstrækninger. Håndværkeren vil kunne bogføre dagens arbejde, og lastbilchaufføren kan potentielt tage sine pauser i førerhuset. + Selvkørende teknologi kan give mulighed for platooning mellem flere biler, der kører på samme rute. Dermed er der mulighed for, at kun forreste vogn skal have en chauffør (i praksis vil det kun være lastbiler). Dermed reduceres de samlede lønomkostninger. For varebiler udgør løn ca. 77% af de timeafhængige omkostninger, jf. figur 4. For lastbiler udgør løn ca. 55%. 4 Jf. Transportøkonomiske Enhedspriser v Enhedspriserne bliver jævnligt opdateret af DTU Transport og er grundlag for beregningerne i TERESA. 9

10 Figur 4. Fordeling af timeafhængige omkostninger for vare- og lastbiler i 2014, 2012-priser (andel opgjort i faktorpriser) Varebiler Ikke-refunderbare afgifter 3% Lastbiler Ikke-refunderbare afgifter 2% Reparation 1% Afskrivninger og kapacitet 20% Løn 77% Afskrivninger og kapacitet 40% Løn 55% Reparation 3% Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, v På baggrund af IDA (2016) har vi i analyserne med en forudsætning om selvkørende biler regnet med, at køre-hvile-tids-reglerne bliver fjernet for selvkørende lastbiler, mens der ingen ændringer er i tidsværdierne for varebiler. I vores beregninger betyder det, at lønomkostningerne for varebiler forbliver uændret, mens lastbiler kan reducere lønomkostningerne med 17%. Bemærk, at der i visse tilfælde er en tidsgevinst for varebilerne som følge af højere hastighedsgrænser jf. afsnit 3.3. Vi bruger den samlede udbredelse af selvkørende biler til at bestemme, hvor meget tidsværdien falder i forhold til et konventionelt køretøj. Figur 5 illustrerer, hvordan graden af autonomi påvirker tidsværdien for de forskellige køretøjer. 10

11 Figur 5. Tidsværdi med selvkørende biler i forhold til biler uden selvkørende teknologi efter graden af autonomi Korektion af tidsværdi for førerløshed ift. tidsværdi uden førerløshed (andel i %) 100% 100% 92% 80% 77% 72% 60% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Grad af førerløshed (%) 8% lavere tidsværdi ved 100% førerløshed for varebiler. 23% lavere tidsværdi ved 100% førerløshed for personbiler. 28% lavere tidsværdi ved 100% førerløshed for lastbiler. Personbiler Lastbiler Varebiler Basis: uden førerløshed Kilde: Transport- og Bygningsministeriet og DTU Transport (2016) og Incentives egne beregninger. I beregningerne tager vi desuden højde for, at hele bilparken ikke nødvendigvis er selvkørende. Der vil både være køretøjer, som benytter selvkørende teknologi, og køretøjer, der ikke gør. Det betyder, at kun en andel af bilparken vil få gavn af den ekstra tidsgevinst fra autonomi. Hvis fx 50% af de kørte kilometer foretages i et køretøj, der har en grad af autonomi på 75%, vil halvdelen af den samlede rejsetid for personbiler have en tidsværdi, som er 17% 5 lavere end konventionelle personbiler, mens det for den resterende halvdel vil være uændret. 3.3 Tidsgevinster for person-, last- og varebiler Et nyt vejinfrastrukturprojekt giver typisk trafikanterne tidsbesparelser, fx som følge af større kapacitet på vejene eller højere hastighedsgrænse. Tidsbesparelsen, målt i minutter, bliver estimeret ud fra trafikmodelberegninger og trafikprognoser. Ifølge IDA (2016) vil selvkørende teknologier gøre det muligt at hæve hastighedsgrænserne på en række veje. Tabel 2 viser de anvendte hastighedsgrænser uden og med selvkørende teknologi. I beregningerne 5 Ved 100% autonomi er tidsværdien 23% lavere i selvkørende biler end i konventionelle biler, jf. afsnit 3.2. Ved 75% autonomi regner vi med, at tidsværdien derfor er 75% af 23% (= 17%) lavere end i konventionelle biler. 11

12 har vi forudsat, at en ændret hastighedsgrænse slår direkte igennem på gennemsnitsfarten, så 10% højere hastighedsgrænse fører til 10% højere gennemsnitshastighed. Tabel 2. Hastighedsgrænser uden og med selvkørende teknologi (100 % autonomi) Km/t Person- og varebil Hastighedsgrænser uden selvkørende teknologi Hastighedsgrænser med selvkørende teknologi Landevej Motortrafikvej Motorvej Lastbil Landevej Motortrafikvej Motorvej Kilde: IDA (2016). Hastighedsgrænserne vil i fremtiden sandsynligvis blive ændret i spring, efterhånden som den teknologiske udvikling tillader det. Da vi ikke kan vide præcis, hvornår ændringerne sker, har vi i beregningerne i stedet indfaset hastighedsændringerne gradvist i takt med, at den selvkørende teknologi bliver udbredt, jf. afsnit Det betyder, at effekten af hastighedsgrænserne afhænger af, hvor selvkørende og hvor udbredt teknologien er. I praksis betyder det, at vi ved en udbredelse på 50% og en grad af autonomi på 75% vil medregne 37,5% af hastighedsændringen. 3.4 Trafikprognoser og trafikspring Da selvkørende biler højst sandsynligt vil medføre mere kørsel i bil, påvirker det antallet af biler, der får gavn af projekterne samt effekten på trængslen. Vi har anvendt en trafikprognose, som Vejdirektoratet har stillet til rådighed, der er beregnet for et scenarie, hvor alle biler er selvkørende. Trafikprognosen er baseret på trafikmodelkørsler, og de mest centrale output er data om tidsbesparelser og ændringen i antallet af kørte kilometer. Tidsbesparelsen er opdelt på persontimer (herunder fri køretid og forsinkelsestid) samt køretøjstimer. Selvkørende biler påvirker resultatet af trafikprognosen i både basis- og projektscenariet. Det sker gennem to modsatrettede effekter. Den ene effekt kommer fra, at selvkørende biler kan køre tættere på hinanden både i længden og bredden af vejen. Det vil forøge kapaciteten på vejen. Denne effekt vil ofte have en negativ betydning for et infrastrukturprojekt, da behovet for at mindske trængslen alt andet lige vil være mindre. Det mindre behov kan resultere i, at det bedre kan betale sig at udskyde projektet, da behovet for en kapacitetsforøgelse først indtræffer senere. Den anden effekt opstår, da selvkørende biler øger incitamentet til at køre i bil, fordi omkostningen ved at rejse falder. Denne effekt øger mængden af biler på vejene og derved trængslen. Trængslen vil ofte have en positiv effekt på et infrastrukturprojekt. Det skyldes, at trængslen øger behovet for mere kapacitet, samtidig med at projektet vil komme flere til gavn. 12

13 Vejdirektoratet har i deres trafikmodelkørsler fundet frem til, at hvis trafikken alene består af selvkørende biler, vil det betyde, at: + den samlede trafik vil stige med 14%. + den samlede forsinkelsestid vil stige med 15%. 6 Resultatet fra vejdirektoratet viser, at stigningen i mængden af biler på vejene vil være den dominerede af de 2 førnævnte effekter. I vores beregninger har vi derfor forudsat, at i en situation med 100% selvkørende biler, vil der være 14% mere trafik og 15% mere trængsel. Da der vil være en indfasningsperiode af de selvkørende biler, indfaser vi gradvist trafikvæksten og væksten i trængslen afhængig af andelen af selvkørende biler i bilparken i vores forudsætninger. Derudover har vi taget højde for, at gevinsten for den enkelte bilist ved at vælge motorvej frem for landevej vil være anderledes med selvkørende biler. Det har vi gjort ved at justere trafikspringet, så det tager højde for, hvor store forbedringer det givne infrastrukturprojekt betyder for bilisterne. Hvis selvkørende teknologi de første år øger gevinsterne for bilisterne ved en ny motorvej (fordi de modsat på landevej kan udnytte den selvkørende teknologi), regner vi derfor med et øget trafikspring. I beregningerne har vi derfor forudsat, at hvis gevinsten ved fx at vælge motorvejen frem for landevejen stiger med 10%, så regner vi også med et 10% højere trafikspring. Trafikspringet kan være både større og mindre for det samme projekt afhængig af teknologien Da den selvkørende teknologi først bliver tilgængelig på motorveje, dernæst motortrafikveje og til sidst landeveje, vil effekten på trafikspringet i forhold til de oprindelige analyser ændre fortegn i analyseperioden. Det skyldes, at gevinsten ved at køre på motorvej er større, når man kun kan udnytte den selvkørende teknologi på motorvejene, men mindre, når man kan udnytte den selvkørende teknologi på alle vejtyper, fordi tidsværdierne (genen ved at køre bil) er lavere i selvkørende biler. Så længe man kun kan bruge teknologien på motorvejene, vil gevinsten af en motorvej derfor være relativt stor i forhold til at køre langs landevejen. Men når den selvkørende teknologi bliver tilgængelig på landevejen, falder omkostningen på landevejen, og gevinsten ved at vælge motorvejen bliver mindre. Dette er illustreret i nedenstående tabel. 6 Vejdirektoratet. Tema om selvkørende biler: 13

14 Tabel 3. Illustration af gevinsten ved at vælge motorvejen afhængig af, hvor den teknologiske teknologi kan anvendes. 1) Ingen selvkørende teknologi 2) Selvkørende teknologi på motorvej 3) Selvkørende teknologi på alle veje Køretid Motorvej 1 time 1 time 1 time Landevej 1,5 timer 1,5 timer 1,5 timer Tidsværdi Motorvej 100 kr./t. 77 kr./t. 77 kr./t. Landevej 100 kr./t. 100 kr./t. 77 kr./t. Samlede tidsomkostninger Motorvej 100 kr. 77 kr. 77 kr. Landevej 150 kr. 150 kr. 116 kr. Gevinst ved at vælge motorvejen 50 kr. 73 kr. 39 kr. Effekt på trafikspringet +46% -22% Eksemplet i tabel 3 viser, at i periode 1 uden selvkørende biler er der en gevinst ved at vælge motorvejen frem for landevejen på 50 kr. I periode 2 udnytter bilisten den selvkørende teknologi på motorvejen, så man sparer tid, men den brugte tid er også mindre generende. Derfor stiger gevinsten til 73 kr. Fordi gevinsten er 46% højere, ville vi også regne med, at trafikspringet er 46% højere. I periode 3 er den selvkørende teknologi også blevet udbredt til landevejen. Selvom bilisten stadig sparer en halv time ved at vælge motorvejen, så er gevinsten ved motorvejen blevet mindre (39 kr.), fordi genen ved at køre på landevejen er blevet mindre. Da gevinsten er 22% mindre, ville vi også regne med et 22% mindre trafikspring i denne periode. I afsnit 3.10 har vi beskrevet, hvordan den selvkørende teknologi indfases i vores beregninger. 14

15 3.5 Kørselsomkostninger for person-, last- og varebiler I de samfundsøkonomiske beregninger medregner man omkostningerne ved kørslen, så bilister mv. opnår en besparelse, hvis de fx kan vælge en kortere rute. Kørselsomkostningerne afhænger af, hvor langt man kører, og består bl.a. af følgende omkostninger 7 : + Brændstof + Reparation og vedligehold + Afgifter (ikke-refunderbare) + Afskrivninger Selvom selvkørende biler på helt kort sigt potentielt kan være dyrere end konventionelle biler og dermed medføre højere afskrivninger, forventer vi, at selvkørende teknologi alt andet lige vil gøre brugen af biler billigere. Både fordi selvkørende biler kan øge mulighederne for delebiler, og fordi selvkørende biler vil være mere brændstofeffektive ved en given hastighed. IDA (2016) angiver, at selvkørende teknologi alt andet lige vil have størst betydning for den del af kørselsomkostningerne, som er relateret til brændstofudgiften 8, fordi: + biler baseret på selvkørende teknologi kan køre mere energieffektivt end konventionelle biler, fx ved nedbremsninger og accelerationer. RAND Corporation (2014) vurderer, at der er potentiale til at spare 4-10% brændstof. + selvkørende teknologi tillader biler at køre tættere. Vejdirektoratet regner med at platooning af lastbiler giver ca. 10% brændstofbesparelse, jf. Vejdirektoratet (2016). Ifølge Steven E. Shladover (2015) kan brændstofbesparelsen for lastbiler være på op til 25%. Besparelserne i brændstofforbruget ved en given hastighed skal holdes op imod det øgede brændstofforbrug som følge af øgede hastigheder, jf. afsnit 3.3. For personbiler er vindmodstanden en afgørende faktor i forhold til brændstofforbruget, mens det for lastbiler i høj grad også handler om rullemodstand og andre faktorer. Da brændstofforbruget kun udgør en mindre del af effekterne i de oprindelige samfundsøkonomiske analyser, har vi antaget, at de to modsatrettede effekter udligner hinanden. Vi har derfor ikke regnet med brændstofbesparelser i de samfundsøkonomiske beregninger. Vi har dog gennemført en følsomhedsanalyse, som viser, at en brændstofbesparelse på 10% kun påvirker de samfundsøkonomiske resultater marginalt (den interne rente ændres kun på andet decimal). 7 Jf. Transportøkonomiske Enhedspriser v Enhedspriserne bliver jævnligt opdateret af DTU Transport og er grundlag for beregningerne i TERESA. 8 Her forudsætter vi samme teknologiske udvikling inden for salget af henholdsvis benzin-, diesel- og eldrevne biler som i TERESA. Det indebærer, bl.a. at en meget lille del af det samlede bilsalg er eldrevne biler og de dertilhørende lave brændstofudgifter. 15

16 3.6 Eksterne omkostninger: miljø og klima Som beskrevet ovenfor, har vi regnet med et uændret brændstofforbrug pr. km. De eksterne omkostninger er derfor udelukkende opgjort på baggrund af ændringer i trafikarbejdet som følge af et ændret trafikprognose og trafikspring og altså ikke som følge af et ændre brændstofforbrug pr. km. Udviklingen af selvkørende biler vil alt andet lige føre til, at trafikarbejdet stiger, fordi det bliver billigere at køre bil (lavere tidsomkostninger). I de tre samfundsøkonomiske analyser vil stigningen ske både i basis- og projektscenariet, og vi har derfor ikke medregnet en ændret effekt for de eksisterende bilture. Selvkørende teknologi vil yderligere have en effekt på trafikspringet, jf. afsnit 3.4. Effekten på de eksterne omkostninger er derfor alene beregnet ud fra ændringen i kørte kilometer som følge af et ændret trafikspring, når vi går fra de oprindelige analyser til at inkludere en forudsætning om selvkørende biler. 3.7 Afgiftskonsekvenser Ligesom for de eksterne omkostninger ovenfor er effekten på afgifterne alene beregnet ud fra ændringen i kørte kilometer som følge af et ændret trafikspring, når vi går fra de oprindelige analyser til at inkludere en forudsætning om selvkørende biler. 3.8 Arbejdsudbudsforvridning og arbejdsudbudsgevinst Den klart største arbejdsrelaterede effekt af at indføre en forudsætning om selvkørende biler er effekten på arbejdsudbudsgevinsten. Arbejdsudbudsgevinsten opstår via de gevinster, som projektet skaber for brugere, der kører erhvervskørsel eller pendler til arbejde. Når det bliver billigere at transportere sig som konsekvens af et projekt, enten i tid eller penge, kan det betragtes som en skattelettelse på arbejde. Det vil alt andet lige gøre det mere attraktivt at arbejde og derigennem øge arbejdsudbuddet. Selvkørende biler sænker tidsværdierne og tidsforbruget, hvilket sænker de samlede omkostninger ved transporten. Dette gælder i både basis- og projektscenariet, hvilket kan have den konsekvens, at gevinsten ved fx at etablere en motorvej bliver mindre, fordi tidsgevinsterne bliver mindre værd. 3.9 Øvrige effekter, som ikke er genberegnet En række effekter er ikke blevet inkluderet direkte i beregningerne, men er i stedet vurderet mere kvalitativt. Det gælder effekten på uheld, anlægsomkostninger og driftsomkostninger Uheld Efterhånden som den selvkørende teknologi bliver implementeret, forventer vi, at uheldsraten falder betydeligt hen over en årrække. Et studie af Eno Center for Transportation estimerer, at antallet af ulykker i USA vil falde med ca. 75%, mens Fagnant og Kockelman mener, at antallet kan falde med helt op til 90%. Andre studier påpeger dog flere nye risici som konsekvens af selvkørende biler. Dette omfatter bl.a. systemfejl, cyberterrorisme, flere kørte kilometer og adfærdsændringer som følge af, at brugerne føler sig mere trygge. Uheld vil have en mindre betydning på det samfundsøkonomiske resultat, bl.a. fordi reduktionen i uheld både vil være til stede i projekt- og basisscenariet. Der vil dog være en forskel i de tilfælde, hvor man bygger en mere sikker vejtype. Dette gælder fx, når man bygger en ny motorvej, da motorveje er mere sikre end landeveje. Bemærk, at selvkørende biler 16

17 kan betyde, at uheldsgevinsten ved at bygge motorveje kan blive reduceret, da nettoeffekten (forskellen mellem landevej og motorvej) bliver mindre. Anlægsomkostninger De anlægsomkostninger, som ligger til grund for samfundsøkonomiske analyser, bliver typisk opgjort af ingeniører eller med udgangspunkt i lignende, eksisterende anlægsprojekter. Selvkørende biler øger anlægsomkostningerne, hvis det kræver, at vejen udstyres med teknologi, som er en forudsætning for, at de selvkørende biler kan fungere. Ifølge IDA (2016) vil der ikke være nogen nævneværdige effekter på anlægsomkostningerne som følge af selvkørende teknologi. Driftsomkostninger for vejinfrastruktur Den selvkørende teknologi, som i øjeblikket er mest fremtræden, baserer sig på interaktive kameraer monteret på bilen, som aflæser, hvor vejbanen er. Derfor er det af større betydning end i dag, at vejstriberne er tydeligt markerede. Større krav til vedligehold af vejen øger driftsomkostningerne på vejene sammenlignet med i dag. Vi har ikke ændret på de grundlæggende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i beregningerne. Bemærk dog, at antallet af kørte kilometer ændrer sig som følge af et ændret trafikspring, jf. afsnit 3.4. Dette vil betyde mere slid på vejene, hvilket vil øge driftsomkostningerne. I vores beregninger har vi medregnet denne effekt på driftsomkostningerne på baggrund af den beregnede ændring i trafikspringet Indfasningen af selvkørende teknologi Et afgørende punkt i analysen af selvkørende biler er udviklingen i teknologien. Hvor selvkørende bliver køretøjerne, hvornår kan man regne med, at teknologien er til stede, og hvor udbredt bliver den? De valgte forudsætninger er afgørende for resultaterne, og der er en lang række aspekter, man skal tage stilling til. Især de sidste niveauer, hvor bilerne bliver tæt på 100% selvkørende, er der stor usikkerhed om. Nedenfor har vi beskrevet de forudsætninger, der ligger til grund for vores beregninger. I afsnit 4.2 har vi gennemført en række følsomhedsanalyser, hvor vi ændrer på forudsætningerne. Tabel 4 viser udviklingen i teknologien på forskellige vejtyper. Som beskrevet i afsnit 3.2, har vi på baggrund af forskellen i tidsværdier mellem tog og bil antaget, at selvkørende biler vil reducere tidsomkostningerne med 23% i forhold til dagens teknologi. I tabel 4 har vi opgjort teknologiudviklingen i forhold til, hvor stor en del af reduktionen af tidsomkostningerne selvkørende teknologi tillader i forhold til dagens teknologi. IDA har vurderet, at brugeren først kan anvende dele af køretiden til andre gøremål end at føre bilen og dermed opnå reduktionen i tidsomkostningerne når køretøjet er af SEA-kategori 3. Det svarer til Betinget automatisering, hvor Føreren skal kunne overtage kørslen med kort varsel, se IDA (2016). På dette niveau har vi antaget, at føreren af bilen opnår 50% af reduktionen i tidsomkostningerne. På grund af den store usikkerhed har vi valgt at kategorisere 3, 4 og 5 under samme niveau og arbejder derfor med en fast reduktion på 50% i forhold til fuld autonomi (SEA-kategori 5) i hele projektperioden. 17

18 Tabel 4. Udbredelsen af selvkørende teknologi afhængig af vejtype, andel af reduktionen i tidsomkostninger, som føreren af køretøjet kan opnå Landevej 0% 0% 0% 50% 50% 50% 50% 50% Motortrafikvej 0% 0% 50% 50% 50% 50% 50% 50% Motorvej 0% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% Kilde: Incentives egne antagelser på baggrund af IDA (2016). Tabel 4 viser, at selvkørende biler vil blive udbredt på motorveje i Det skyldes bl.a., at motorveje er mere ensartede, og at trafikken er mere forudsigelig, hvilket gør det nemmere at lave selvkørende teknologi til disse veje (bl.a. kan Teslaer allerede i dag køre på motorveje uden at føreren har hænderne på rattet). Hernæst vil den selvkørende teknologi blive udbredt til motortrafikvej i 2025 og til sidst landevej i Så først i 2030 vil det være muligt at køre i et selvkørende køretøj på alle vejtyper. IDA (2016) forventer, at teknologien først vil blive implementeret i lastbiler, men at teknologien forholdsvis nemt kan overføres til andre køretøjer. Det betyder i praksis, at der næsten ingen forskel vil være mellem implementering af autonomi i forskellige typer af køretøjer. Det har endvidere stor betydning, hvor hurtigt forbrugerne tager teknologien til sig. Tabel 5 viser andelen af autonome køretøjer i nysalg. Andelen af nye personbiler vil være mindre relativt til vare- og lastbiler. Det skyldes, at gevinsten ved autonomi vil være mindre i personbiler end for lastbiler og varebiler. Tabel 5. Andel af autonome køretøjer i nysalg (SAE-kategori 3+) Personbiler 0% 2% 7% 40% 70% 90% 98% 100% Varebiler 0% 5% 10% 50% 100% 100% 100% 100% Lastbiler 0% 5% 10% 50% 100% 100% 100% 100% Kilde: IDA (2016). På baggrund af Transport- og Bygningsministeriet og DTU Transport (2016) regner vi med, at 6% af personbilerne, 10% af varebilerne og 14% af lastbilerne bliver udskiftet hvert år. Tabel 6 viser andelen af selvkørende biler i den totale bilpark. Da udskiftningen og salget er større hos vare- og lastbiler, ser vi en kraftig vækst her i forhold til personbiler. Tabel 6. Andel selvkørende biler i bilparken Personbiler 0% 0% 2% 10% 28% 53% 76% 91% Varebiler 0% 1% 5% 21% 57% 90% 100% 100% Lastbiler 0% 1% 6% 27% 70% 99% 100% 100% Kilde: Transport- og Bygningsministeriet og DTU Transport (2016) samt Incentives egne beregninger. 18

19 Da det især i de første år vil være de personer og virksomheder, der har den største gevinst af den selvkørende teknologi, som vil købe den, har vi vurderet, at selvkørende biler vil køre lidt mere end konventionelle biler. Det har betydning for, hvor stor en andel af de kørte kilometer, der bliver kørt af selvkørende biler. Tabel 7 viser udbredelsen, som bliver anvendt i vores beregninger. Tabel 7. Andelen kilometer foretaget af førerløsebiler (input) Personbiler Landevej 0% 0% 15% 64% 94% Motortrafikvej 0% 3% 15% 64% 94% Motorvej 0% 3% 15% 64% 94% Varebiler Landevej 0% 0% 23% 91% 100% Motortrafikvej 0% 5% 23% 91% 100% Motorvej 1% 5% 23% 91% 100% Lastbiler Landevej 0% 0% 30% 99% 100% Motortrafikvej 0% 7% 30% 99% 100% Motorvej 1% 7% 30% 99% 100% Kilde: Beregninger på baggrund af input fra IDA (2016) 19

20 4 Resultater I afsnit 4.1 præsenterer vi resultatet af de tre konkrete samfundsøkonomiske analyser, når vi tager højde for, at der i fremtiden kommer selvkørende biler. Forudsætningen om selvkørende biler er baseret på en række antagelser, som er behæftet med usikkerhed. Derfor tester vi resultatets robusthed i flere følsomhedsanalyser i afsnit Samlet vurdering af effekten af selvkørende biler på de samfundsøkonomiske resultater Vores beregninger viser, at en forudsætning om selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser påvirker forrentningen forskelligt afhængig af, hvilket vejprojekt vi kigger på, jf. figur 6. Den interne rente bliver 0,7%-point højere for opgraderingen af Rute 26 og 0,3%-point højere for motorvejen Herning-Holstebro. For Helsingørmotorvejen er resultatet stort set uændret. Figur 6. Intern rente med og uden forudsætning om selvkørende biler Rute 26 (fra landevej til motortrafikvej) 7,0% 7,8% 0,7%-point højere intern rente Herning-Holstebro (fra landevej til motorvej) 7,3% 7,6% 0,3%-point højere intern rente Helsingørmotorvejen (ét ekstra motorvejsspor) 4,3% 4,4% 0,1%-point højere intern rente Uden selvkørende biler Med selvkørende biler Kilde: Incentive beregninger. Alle beregninger er gennemført i TERESA v Note: Bemærk at Rute 26 stiger med 0,7%-point og ikke 0,8%-point. Dette skyldes afrundinger. Tidsgevinsterne driver ændringerne Den samlede forrentning i samfundsøkonomiske analyser (den interne rente) er et produkt af flere poster. Både i de oprindelige analyser og i analyserne med forudsætning om selvkørende biler er det dog især tidsgevinsterne, der driver resultaterne. I de oprindelige analyser udgør tidsgevinsterne omkring 90% af alle gevinsterne i hvert af de tre projekter. En væsentlig årsag til at de samfundsøkonomiske resultater forbedres er også netop, at trafikken stiger som følge af selvkørende biler. Det betyder, at flere får glæde af projekterne, hvilket alt andet lige øger tidsgevinsterne. Herudover opstår der ændringer i tidsgevinsterne af to årsager: 20

21 Helsingørmotorvejen (ét ekstra motorvejsspor) Herning-Holstebro (fra landevej til motorvej) Rute 26 (fra landevej til motortrafikvej) Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser 1. Når bilen er selvkørende, kan føreren bruge tiden til andre gøremål. Det reducerer tidsomkostningerne ved at føre køretøjet. 2. Selvkørende biler eliminerer risikoen for førerfejl. Derfor kan hastigheden øges. Dette gælder især for lastbiler. Figur 6 viser, at resultaterne for de tre projekter bliver påvirket meget forskelligt, når vi introducerer selvkørende biler. Det skyldes nogle modsatrettede effekter, som virker forskelligt i de tre projekter. I figur 7 har vi illustreret effekten på tidsgevinsterne for henholdsvis person-, vare- og lastbiler i de tre projekter, når vi ser bort fra stigningen i trafikken og den bedre kapacitet som følge af selvkørende biler (se evt. afsnit 3.4) Figur 7. Tidsgevinster uden og med forudsætning om selvkørende biler, når vi ser bort fra stigningen i trafikken og forbedret kapacitet som følge af selvkørende biler (indekseret, så de samlede tidsgevinster i den oprindelige analyse = 100) Personbiler Varebiler Lastbiler Uden selvkørende biler Samlet stigning på 10% Med selvkørende biler Uden selvkørende biler Samlet stigning på 0% Med selvkørende biler Uden selvkørende biler Samlet fald på 5% Med selvkørende biler Kilde: Incentives beregninger. 21

22 Figur 7 viser, at selvkørende biler påvirker tidsgevinsterne i de 3 projekter vidt forskelligt. I analysen af Herning-Holstebro er tidsgevinsterne stort set uændrede, mens der er et fald i tidsgevinsterne i analysen af Helsingørmotorvejen, når vi ser bort fra effekterne på trafikvæksten og kapaciteten. På Rute 26 stiger tidsgevinsterne markant som følge af, at vi tager højde for, at bilerne i fremtiden vil være selvkørende. Neden for gennemgår vi de modsatrettede effekter der er i spil opdelt på de forskellige køretøjstyper. Personbiler Når vi i tidsgevinsterne for personbilerne i analysen af Herning-Holstebro er uændrede, skyldes det, at der er to modsatrettede effekter i spil i forhold til de oprindelige analyser: 1. I første omgang (før 2030) er gevinsten af den nye infrastruktur større med selvkørende biler. Det skyldes, at bilisterne kan udnytte den selvkørende teknologi tidligere på den nye motorvej end på landevejen. Det betyder, at deres tidsomkostninger falder, og at de derfor oplever større tidsgevinster frem til 2030, hvor den selvkørende teknologi også bliver tilgængelig på landevejene. Det er altså ikke, fordi bilerne kan køre hurtigere, men fordi genen ved at køre i bilerne i en time er lavere på motorvejen end på landevej i perioden I anden omgang (efter 2030) er gevinsten af den nye infrastruktur lavere. Det skyldes, at bilisternes tidsomkostning falder på alle vejtyper. Derfor bliver gevinsten ved at komme hurtigere frem på den nye motorvej også mindre. For Rute 26 gælder næsten det samme. Men fordi det er forudsat, at man kan hæve fartgrænsen fra 80 km/t til 90 km/t på motortrafikvej for person- og varebiler, når der kommer selvkørende biler, er der fortsat en højere gevinst på motortrafikvejen efter I analysen af Helsingørmotorvejen eksisterer den første af ovenstående effekter ikke, da bilisterne både med og uden den nye infrastruktur kan udnytte den selvkørende teknologi. Derfor ser vi som i Herning- Holstebro, at de samlede tidsgevinster for personbiler falder. Varebiler For varebilerne er der ingen ændring i tidsgevinsterne for analyserne af Herning Holstebro og Helsingørmotorvejen, men til gengæld en større gevinst på Rute 26 i forhold til analyserne uden forudsætning om førerløshed. Grunden, til at der ikke er nogen ændringer for Herning Holstebro, er, at vi hverken har forudsat lavere tidsværdier (bl.a. fordi håndværkeren måske skal have løn under alle omstændigheder jf. afsnit 3.2) eller højere hastigheder på motorvejene med selvkørende biler. Den større gevinst for Rute 26 opstår som følge af, at vi har forudsat, at person- og varebiler må køre 90 km/t på motortrafikveje. Derfor får varevognene en større gevinst af motortrafikvejen, når vi har en forudsætning om, at der kommer selvkørende biler. For Helsingørmotorvejen er forklaringen igen, at bilisterne både med og uden den nye infrastruktur kan udnytte den selvkørende teknologi. 22

23 Lastbiler På Rute 26 stiger tidsgevinsterne pga. forudsætningen om, at selvkørende biler muliggør en højere hastighedsgrænse på 90 km/t på motortrafikvej. Derfor bliver gevinsten ved at investere i motortrafikvej samlet set større end uden førerløse biler, selvom kørslen med lastbil også bliver billigere på landevejen. Den samme effekt gælder for Herning-Holstebro, hvor hastighedsgrænsen på motorvej er forudsat at stige fra 80 km/t til 110 km/t. Tidsgevinsterne for lastbiler på Helsingørmotorvejen falder en smule (kan ikke ses i de afrundede tal i figuren). Det skyldes, at tidsværdien falder for lastbiler og gevinsten ved et ekstra spor derfor bliver mindre. 4.2 Følsomhedsanalyser I dette afsnit tester vi beregningernes robusthed ved at ændre på de antagelser, som forudsætningen om selvkørende biler er baseret på. Vi fokuserer på fire scenarier i følsomhedsanalyserne: % selvkørende biler 2. Længere tid mellem indfasning på forskellige vejtyper 3. Større udbredelse af selvkørende køretøjer 4. Ingen hastighedsændringer 5. Trafikvækst og kapacitetsforøgelses udligner hinanden 6. Ingen ekstraordinær trafikvækst eller kapacitetsforøgelse Følsomhedsanalyserne er gennemført på analyserne af Herning-Holstebro, Rute 26 og Helsingørmotorvejen. Nedenfor gennemgår vi scenarierne i følsomhedsanalyserne én ad gangen % selvkørende biler I vores basisantagelser har vi forudsat, at bilerne højst bliver 50% selvkørende, så man højst opnår 50% af reduktionen i tidsgevinsterne for personbiler. De 50% selvkørende biler kommer på motorvejene fra 2020, på motortrafikvejene fra 2025 og på landevejene fra I denne følsomhedsanalyse har vi forudsat, at bilerne bliver 100% selvkørende over tid (se tabel 8). 23

24 Tabel 8. Hvor selvkørende er bilerne på forskellige tidspunkter? Basisantagelser Landevej 0% 0% 50% 50% 50% Motortrafikvej 0% 50% 50% 50% 50% Motorvej 50% 50% 50% 50% 50% Følsomhedsanalyse Landevej 0% 0% 50% 80% 100% Motortrafikvej 0% 50% 80% 100% 100% Motorvej 50% 80% 100% 100% 100% Kilde: IDA (2016) 2. Længere tid mellem indfasningen på forskellige vejtyper I basisantagelserne har vi regnet med, at der går fem år, fra selvkørende biler bliver tilladt på én vejtype, til de bliver tilladt på næste vejtype. Det betyder, at selvkørende biler kommer på motorvejene fra 2020, på motortrafikvejene fra 2025 og på landevejene fra I denne følsomhedsanalyse har vi øget tidsrummet til ti år, så selvkørende biler kommer på motorvejene fra 2020, på motortrafikvejene fra 2030 og på landevejene fra Større udbredelse af selvkørende køretøjer Vi har i basisscenariet regnet med, at udbredelsen af selvkørende biler tager en årrække, så andelen af de kilometer, der bliver kørt af selvkørende vare- og lastbiler, først når 100% mellem 2040 og 2045, mens andelen af personbiler, der er selvkørende, kun er på 70% i 2050 og stiger frem til et maksimum på 95%. I denne følsomhedsanalyse regner vi med, at andelen af de kilometer, der bliver kørt i selvkørende biler, stiger 50% hurtigere end med basisantagelserne. Tabel 9. Udbredelsen af selvkørende biler Basisantagelser Følsomhedsanalyse Personbiler Landevej 0% 15% 64% 94% 0% 23% 96% 100% Motortrafikvej 0% 15% 64% 94% 0% 23% 96% 100% Motorvej 0% 15% 64% 94% 0% 23% 96% 100% Varebiler Landevej 0% 23% 91% 100% 0% 34% 100% 100% Motortrafikvej 0% 23% 91% 100% 0% 34% 100% 100% Motorvej 1% 23% 91% 100% 1% 34% 100% 100% Lastbiler Landevej 0% 30% 99% 100% 0% 45% 100% 100% Motortrafikvej 0% 30% 99% 100% 0% 45% 100% 100% Motorvej 1% 30% 99% 100% 1% 45% 100% 100% 24

25 4. Ingen hastighedsændringer I basisscenariet har vi antaget, at hastighedsgrænserne vil blive sat op, efterhånden som selvkørende biler eliminerer førerfejl. I følsomhedsanalysen regner vi med samme hastighedsgrænser som i dag, jf. tabel 10. Tabel 10. Hastighedsgrænser med selvkørende teknologi (km/t) Basisantagelser Følsomhedsanalyse Person- og varebil Landevej Motortrafikvej Motorvej Lastbil Landevej Motortrafikvej Motorvej Kilde: IDA (2016). 5. Trafikvækst og kapacitetsforøgelses udligner hinanden I basisscenariet har vi antaget, at trafikvæksten er større end kapacitetsforøgelsen. Det giver mere forsinkelsestid på vejene. I denne følsomhedsanalyse antager vi, at kapacitetsforøgelsen, der opstår som følge af at selvkørende biler kan køre tættere på hinanden, udligner stigningen i trafikken, så der ikke kommer ekstra forsinkelsestid. 6. Ingen ekstraordinær trafikvækst eller kapacitetsforøgelse I basisscenariet har vi antaget, at trafikvæksten stiger med 14% i forhold til prognosen i dag. I følsomhedsanalysen antager vi, at der ikke opstår en ekstraordinær vækst eller kapacitetsforøgelse. Det betyder i praksis, at trafikmængden og forsinkelsestiden er den samme som nuværende analyser med undtagelse af trafikspringet, som er beskrevet i afsnit 3.4. Resultater af følsomhedsanalyserne Følsomhedsanalyserne er gennemført ved at ændre på én variabel ad gangen. figur 8, figur 9 og figur 10 nedenfor viser resultaterne af følsomhedsanalyserne. Følsomhedsanalyserne viser, at især forudsætningerne om ændrede hastighedsgrænser har betydning for resultatet. 25

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Autonome køretøjer. Forventninger til udviklingen og antagelser til brug i samfundsøkonomiske konsekvensanalyser

Autonome køretøjer. Forventninger til udviklingen og antagelser til brug i samfundsøkonomiske konsekvensanalyser Autonome køretøjer Forventninger til udviklingen og antagelser til brug i samfundsøkonomiske konsekvensanalyser Oktober 2016 1 Udgangspunkt for antagelser om autonome køretøjer Eksisterende samfundsøkonomiske

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Opdatering af TERESA version 4.0

Opdatering af TERESA version 4.0 Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE INDHOLD 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Transportudvalget Folketinget

Transportudvalget Folketinget har i brev af 17. december 2013 stillet min forgænger Spørgsmål nr. 222: Ministeren bedes bekræfte, at konklusionerne i ministeriets resume af Vejdirektoratets rapport om Midtjysk Motorvejskorridor, vedrørende

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND FREDERIKSSUND, HALSNÆS, GRIBSKOV, HILLERØD, FREDENSBORG OG HELSINGØR KOMMUNER INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Tidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet

Tidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Per Jacobsen Vejdirektør Workshop om fremtidens mobilitet 18. maj 2015 Aktuelle indtryk fra dansk presse 2. Effekter som ofte nævnes i

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.

Læs mere