Flakhaven: Vestergade: Kongensgade:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flakhaven: Vestergade: Kongensgade:"

Transkript

1 Flakhaven: Flakhaven kan dateres tilbage til1200- tallet, men nævnes første gang i skriftlige kilder i 1496, hvor den fungerede som en af byens torvepladser. Efterhånden blev den tilmed en af landets største. Her handlede man blandt andet med tømmer, lerkar, træsko og kurve. Man mener, at Knud den Helliges kongsgård var beliggende tæt ved Flakhaven, ligesom byens tingsted lå her. Historiske kilder viser, at rådhuset siden 1480 har ligget på hjørnet af Vestergade og Flakhaven. Flakhaven har flere gange dannet rammen om historiske begivenheder i Odense. Det var bl.a. her, at H.C. Andersen den 6. december 1867 blev udnævnt til æresborger. Forud for Odenses 1000 års- jubilæum i 1987 blev pladsen omlagt, så den fik from af en svagt fordybet musling, efter inspiration fra rådhuspladsen i Siena, Italien, som også har fungeret som inspiration for Københavns Rådhusplads. Vestergade: Vestergade, som vel nok må betegnes som Odenses hovedgade, er en af byens absolut ældste gader, hvis ikke den ældste. Det vides ikke præcist hvor gammel den er, men den er en del af den meget gamle vej over Fyn fra bælt til bælt. Gaden nævnes i et dokument fra 1285 i forbindelse med oprettelse af et nyt gråbrødrekloster. Det danske navn Vestergade nævnes første gang i et dokument fra I tallet var Vestergade præget af de mange store gårde tilhørende købmænd, adelige, gejstlige og de ledende embedsmænd. Den rige købmand Peter Eilschow boede for eksempel i Vestergade 67 i en firelænget bindingsværksgård i to etager. På adressen Vestergade 59 boede stiftamtmand Henrik Bille Brahe i en toetages 16 fags bygning til gaden, med to etager og 20 fag i gården plus 56 fag udhuslænger. De store gårde blev i løbet af tallet og første halvdel af tallet brugt til værksteder, pakhuse, kornmagasiner og stalde, med butikker ud til Vestergade. Et godt eksempel er H.J.Hansens gård, der helt op til sidst i 1940'erne havde oplagring og forarbejdning i gården bag Vestergade I løbet af tallet ændrede handelen i Vestergade karakter og blev til butikshandel med færdigvarer. Dermed var behovene anderledes, og de mange værksteds- og lagerbygninger forsvandt, især til fordel for de nu stærkt tiltrængte kundeparkeringspladser. Kongensgade: Kongensgade er anlagt i Landmåler og kammerråd T.Ø.Hillerup opkøbgte et par ejendomme på nordsiden af Vestergade og der blev anlagt en ny bred og fuldkommen snorlige gade, som adskilte fra Odenses andre smalle og krogede gader. Byrådet støttede vejens anlæggelse med brolægning og vandledning og så blev alle nybyggere fritaget for at betale ejendomsskat i 10 år. I 1851 fik gaden sit nye navn, Kongensgade, vistnok til minde om den nyligt afdøde kong Christian VIII.

2 De første huse i Kongensgade var indrettet til beboelse, men mod tallets slutning fik gaden stadig mere karakter af handelsgade. Masser af specialbutikker holdt efterhånden til i gaden, og forbrugsfesten efter 2. verdenskrig kunne også aflæses på de lange bilkøer, som kom til at præge gaden. Allerede i 1960'erne blev Kongensgade forsøgsvis omdannet til gågade i en kort periode, men forsøget mødte modstand fra de handlende, og Kongensgade kom ikke med i den første bølge af gågader i Først 15 år senere blev Kongensgade gågade på strækningen fra Vestergade til Vindegade. Og i 2002 blev også den sidste bid af gaden, den nordlige ende, omdannet til gågade. I den anledning opsattes skulpturen Hermes på stedet. Rosenbækken: Før i tiden levede rosenbækken ikke helt op til sit navn, da det var en stinkende bæk midt i byen. I dag er det en lækker ny bebyggelse. Odenses første renseanlæg var en rist. Den blev i 1792 placeret, hvor vandet fra rendestenene løb ud i Byens Bæk (Rosenbækken) mellem husene i Hans Jensens Stræde. Jernristen skulle forhindre større genstande i at slippe ud i bækken. Men det var fortsat tilladt for garverne at tømme deres kar i rendestenen. Kloakering var en fjern fremtid. Spildevandet fra byens huse og virksomheder flød via de åbne rendestene ud i bækken og i Odense Å, mens latrindyn- ger hobede sig op uden for Vesterport. Hygiejnen i Odense var som i andre byer elendig og stanken fra rendestenene ulidelig. H.J. Hansens Gård Vestergade: I 1829 grundlægger Grosser Jørgen Jacob Limkilde Købmandsgården i Vestergade i hjertet af Odense. I dag mere end 175 år senere - fungerer gården stadig som et indbydende og stilfuldt hjemsted for H.J.Hansen Vin A/S. I 1861 overtager sønnen Clemens Limkilde faderens købmandsforretning. Clemens Limkilde tager så småt fat på en specialisering af købmandsforretningen, for eksempel med knusning af krydderier, et kaffebrænderi og egentlig produkthandel. Efterhånden sættes handlen med klude, glasskår, ben og jern mere og mere i system. Produkthandlen udvikler sig eksplosivt, da Hans Jørgen Hansen overtager styringen af købmandsforretningen i Den nye indehaver, en fætter til Clemens Limkilde, ser for alvor de forretningsmæssige muligheder i at opkøbe og videresælge klude og ben. Mens kludene sælges til papirproduktion, bliver benmelet udnyttet i foderstofblandinger eller som tilsætningsstoffer i den kemiske industri. I løbet af 1890 erne bliver handlen med jern og metal en stadig vigtigere del af H.J.Hansens mere og mere professionaliserede forretningsgrundlag. Det skyldes ikke mindst en øget markedsføringsindsats med præsentation af jern og metal i varekataloget. Gamle hestesko, plove, smedejernsskrot eller zink til tøndebånd opkøbes fra kræmmere, lokale smede og små produkthandlere.

3 Når jern- og metalskrot er blevet oparbejdet, videresælges det til jernstøberier samt andre typer af jern- og metalindustrier. I 1930 erne udvides produkthandlen til også at omfatte en ophugningsplads for automobiler. Samtidig fører de stadigt stigende udvidelser til opkøb af mindre produkthandler. I 1939 opkøbes produkthandlen i Svendborg, og i 1942 opkøbes en tilsvarende produkthandel i Middelfart. I slutningen af 1940 erne flytter genvindingsindustrien ind på større plads ved Odense kanal. Her anlægger H.J.Hansen sit eget havnebassin til ophugning af skibe. Det indebærer i 1949 en historisk opgave: ophugningen af den danske fregat Peder Skram, hvis ildledertårn i 1951 opsættes ved Odense Havn. Tårnet bliver H.J.Hansens fremtidige vartegn, og kan ses den dag i dag. Ansgar Kirke: Ansgars kirke er en protestantisk kirke under Folkekirken. Kirken blev indviet den første søndag i advent 1902, og var den første kirke der blev bygget i Odense siden middelalderen. I slutningen af 1800 tallet var der en voldsom flytning fra land til by, og Odense voksede kraftigt. Omkring århundredeskiftet foranstaltede en kreds af Vesterbrokvarterets borgere en indsamling, og fik i løbet af to år samlet kr. ind - en imponerende indsats udført helt af private, og vel at mærke i en bydel, som fortrinsvis bestod af arbejdere og håndværkere. Under byggeriet modtog man mange gaver; bla. alterkalk, disk og kande, alterdug, kirkeur og endog kirkeklokkerne. Altsammen udtryk for at man gerne ville tage kirke og kristendommen med sig ind i den nye tidsalder. Fynske Livregiments kaserne på Sdr. Boulevard: Det fynske livregiment blev oprettet i 1614 efter den første dansk- svenske krig Kalmarkrigen. I de næste 377 år deltog regimentet i samtlige krige, som Danmark var involveret i. Regimentet blev endda udlånt til fremmed krigstjeneste. Første gang i til engelsk krigstjeneste i religionskrigen i Irland og bagefter mod franskmændene i Flandern. I indgik regimentet i en styrke på mand, som blev udlejet til engelsk- hollandsk krigstjeneste i den spanske arvefølgekrig. Efter 377 års tjeneste blev kasernen i Odense forladt. Munke Mose: I 1881 købte Odense Kommune arealet af Munke Mølles fabrikker, da man ønskede at friholde området for bebyggelse. Det var et lavtliggende mose- og engområde, som delvist blev anvendt til græsning og høslæt. I 1912 tilbød frøgrosserer Chr. Dæhnfeldt at betale 2/3 af anlægsudgifterne til et parkanlæg og kontaktede gartneren

4 Edv. Glæsel og bad ham udarbejde planer og overslag. Munke Mose anvendes hovedsageligt til spontant friluftsliv, dog undtaget faste traditioner som 1. maj- arrangementer og sidste skoledag. Legepladsen i mosen er særlig populær. Her er en række kendte små naturelementer som fugle, fisk, åkandeblade, brudelys og sommerfugle gjort store og anvendelige for leg. Det adelige Jomfrukloster: Klosteret var oprindeligt en bispegård. Bispegårdsanlægget med hovedhus og to sidefløje (muligvis af bygmester og billedskærer Frederik Klingebeck) skal være opført af biskop Jens Andersen i perioden Under Grevens Fejde i 1536 led ejendommen en del skade. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods og blev afhændet til storkøbmanden Oluf Bager i Ejendommen blev erhvervet af Jørgen Brahe i opnåede Karen Brahe fuldt ejerskab af ejendommen og i 1716 stiftede og indrettede hun jomfruklostret. Odense Kommune overtog ejendommen i 1972, hvorefter den formelle funktion som adeligt jomfrukloster ophørte. Det fredede anlæg er især interessant pga. sin rigdom på bygningshistoriske lag, der spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede kælderlofter til 1700 og tals bygningsændringer med nedrivninger og tilføjelser. Ejendommens interiør er desuden rig på historiske lag med dekorationsbemalinger fra 1700 og tallet på både vægge og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som fx pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve. Anlægget har gennem årene flere gange været genstand for kulturhistoriske og bygningshistoriske undersøgelser med opmålinger og registreringer samt bygningsarkæologiske undersøgelser. I 1977 viste en lettere farvearkæologisk undersøgelse, udført af Nationalmuseet, betydende historiske dekorationslag i hovedbygningens interiører. Nedergade- Overgade: Møntergården set fra Overgade, gyden til højre for bygningen er Møntestræde.

5 Det er fra opgangsperioden i og tallet, at mange af de flotte gårde langs Nørregade, Overgade og Nedergade kendes, fx Møntergråden. Oluf Bager og Hans Mule var nogle af de rigeste købmænd i Odense og ejede vidtstrakte ejendomme både i byen og udenfor. Oluf Bager skulle efter sigende have været så rig, at han fyrede med kanelbark og kongelige gældsbeviser - det er dog ikke helt sandt, men fortæller om et samfund med særdeles langt fra rig til fattig. De rige købmænd var både den økonomiske og politiske elite, da de sad på mange af rådmands- og borgmesterposterne. Man arvede eller giftede sig ofte ind i bystyret. I løbet af perioden gik byrådet dog fra primært at bestå af købmænd, til også at inkludere den professionelle bureaukrat.

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby

Sæby en af Danmarks. mådeligste flækker. Af Jens Thidemann. Nordjyllands Kystmuseum, Sæby Sæby en af Danmarks mådeligste flækker Af Jens Thidemann Nordjyllands Kystmuseum, Sæby D en første december 1808 ankom James McDonald til, hvad han senere beskrev som et ubehageligt logi i en lille kysthavn

Læs mere

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse.

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse. Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen www.gyldendal-uddannelse.dk Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig

Læs mere

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole En skolebygning gennem 100 år af Henrik Fode Fra Den Jydske Handelshøjskole Til Århus Købmandsskole er udgivet i anledning af skolebygningens 100

Læs mere

FREMTIDEN I VESTERHEDE

FREMTIDEN I VESTERHEDE FREMTIDEN I VESTERHEDE Helhedsplan for udvikling i Vesterhede VI SER FREMAD OG VI HANDLER! VI BYGGER PÅ DET LANGE SEJE TRÆK OG PÅ MOD, SAMARBEJDSEVNE OG FREMSYNETHED Juni 2011 Vesterhede Koordinationsråd

Læs mere

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte

AFFALD. - før, nu og i fremtiden. Aktivitetshæfte AFFALD - før, nu og i fremtiden Aktivitetshæfte STENALDEREN Jæger og fisker LANDET I 1700-TALLET UDE PÅ LANDET BYEN I 1700-TALLET LIVET FRA 1930-1970 Da FARFAR var ung INDE I BYEN BYEN FRA 1850-1930 LIVET

Læs mere

VESTBYAVISEN. Vestergade renoveres - 1. etape er i gang. Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003

VESTBYAVISEN. Vestergade renoveres - 1. etape er i gang. Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003 VESTBYAVISEN Vestergadekvarteret - Horsens MARTS 2003 Vestergade renoveres - 1. etape er i gang KVARTERLØFT 2001-2007 Bliv gaderepræsentant Hvis I vil gøre noget for jeres kvarter, så bliv gaderepræsentant

Læs mere

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen

Læs mere

NY BRUG AF DANSKE KIRKE- BYGNINGER

NY BRUG AF DANSKE KIRKE- BYGNINGER NY BRUG AF DANSKE KIRKE- BYGNINGER NY BRUG AF DANSKE KIRKEBYGNINGER Publikationen er udgivet af Realdania og Kirkefondet. Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv og Varmings Tegnestue. Oplag:

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

Brug havnen. Industrihavnens kulturarv

Brug havnen. Industrihavnens kulturarv Brug havnen Industrihavnens kulturarv 3 4 11 Forord Havnefronten under forandring Introduktion til havneeksemplerne 14 20 26 32 38 44 50 56 62 68 Københavns Havn - Islands Brygge Køge Havn - Søndre Havn

Læs mere

DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup

DA MILJØET KOM TIL BYEN. Fotografier af Niels Hurup DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup Bent Flyvbjerg DA MILJØET KOM TIL BYEN Fotografier af Niels Hurup Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske Noter Da miljøet kom til byen Bent Flyvbjerg

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

En familie flytter til byen. fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915

En familie flytter til byen. fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915 En familie flytter til byen fremskridt, fabrikker og familieliv i København 1880-1915 En stor beslutning Den 10. februar 1882 kommer et ungt par ud af Asminderød Kirke ved Fredensborg. Karen Marie og Peter

Læs mere

Nøgletal. nu også i det almene byggeri - -

Nøgletal. nu også i det almene byggeri - - Nøgletal nu også i det almene byggeri Fra 1. marts 2007 vil der blive stillet krav om nøgletal til de virksomheder, som vil byde på almennyttigt byggeri nøjagtig som de i dag skal fremlægge nøgletal i

Læs mere

Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen

Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen Ind i fabrikken Af Lars K. Christensen Omkring 1890 arbejdede der en drejer hos maskinfabrikant Drost på Amager. En dag hvor mester gik sin daglige runde på værkstedet, standsede han op ud for drejeren

Læs mere

Friplejehjemmet Stauning

Friplejehjemmet Stauning Friplejehjemmet Stauning 2009 2010 De første spændende år Dansk Røde Kors Fra idé til virkelighed Selvom der er meget, der skal nås, er der altid tid til hyggelige bemærkninger til hinanden når f.eks.

Læs mere

På vej ind i IT-samfundet

På vej ind i IT-samfundet 1 9 8 6 På vej ind i IT-samfundet 2 0 0 1 Salling Bank efter ombygningen i 1990-1992. 292 Danmark 1986: Regeringen og Socialdemokratiet gennemfører en skattereform. Skattefradragene flyttes fra indtægten

Læs mere

Søetatens Pigeskole. en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder. Udgivet af Realea A/S

Søetatens Pigeskole. en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder. Udgivet af Realea A/S Søetatens Pigeskole en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Udgivet af Realea A/S Søetatens Pigeskole en fortælling om Borgergade 111 i Nyboder Af Dorthe Bendtsen Udgivet af Realea A/S Indhold Forord..........................

Læs mere

DET HISTORISKE OVERBLIK

DET HISTORISKE OVERBLIK ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DET HISTORISKE OVERBLIK Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

OVER LADEGAARDEN TIL SUNDHOLM

OVER LADEGAARDEN TIL SUNDHOLM Aksel Beldring & Kaare Olsen OVER LADEGAARDEN TIL SUNDHOLM Opholdssteder for udstødte, hjemløse med flere i København gennem mere end 100 år. Hvor kunne de bo, når ingen andre ville vide af dem? OVER LADEGAARDEN

Læs mere

Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde

Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde Frede Lauritsen SIDE 2 Forord: Årets cykelferie, den fjortende i rækken, var noget kortere end i de tidligere år. Og

Læs mere

1 Stationsbyerne 8 8 6 1 8 9 5

1 Stationsbyerne 8 8 6 1 8 9 5 1 8 8 6 Stationsbyerne 1 8 9 5 Frederiksgade 8-6 ca. 1890. Til venstre ses Den Nye Borger- og Håndværkerforenings bygning, opført i 1881 efter tegninger af murermester L. Jørgensen. I 1890 erne blev bygningen

Læs mere

VINKLER PÅ VIKINGETIDEN

VINKLER PÅ VIKINGETIDEN VINKLER PÅ VIKINGETIDEN VINKLER PÅ IKINGETIDEN Redaktion: Mads Blom Mette Boritz Marie Broen Mads Danker Danielsen Karl-Johann Hemmersam Marlene Kramm Christian Vollmond Vinkler på vikingetiden Nationalmuseet

Læs mere

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Verden er skæv Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen Dette er en pdf-fil med Verden er skæv Filen er stillet til rådighed

Læs mere

Kontorer der fungerer - en eksempelsamling

Kontorer der fungerer - en eksempelsamling Kontorer der fungerer - en eksempelsamling Udfordringerne er mange, når man skal indrette et velfungerende åbent kontor: Hvordan opnår man et godt arbejdsmiljø? Hvordan optimerer man arealet og opnår høj

Læs mere

Over Jerstal UDVIKLINGSPLAN. Udarbejdet i et samarbejde med beboerne i lokalsamfundet

Over Jerstal UDVIKLINGSPLAN. Udarbejdet i et samarbejde med beboerne i lokalsamfundet Over Jerstal UDVIKLINGSPLAN Udarbejdet i et samarbejde med beboerne i lokalsamfundet Udviklingsplanen er fremkommet på baggrund af en demokratisk proces og skal fremover danne grundlag for konkrete projekter.

Læs mere

At være der. - uden at være der. med Gaardhøje Begravelsesforretning i Holstebro

At være der. - uden at være der. med Gaardhøje Begravelsesforretning i Holstebro At være der - uden at være der med Gaardhøje Begravelsesforretning i Holstebro Jubilæumsskrift udgivet i forbindelse med 100-års-jubilæet for Gaardhøje Begravelsesforretning i Holstebro 12. november 2012

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Socialt ansvar der betaler sig

Socialt ansvar der betaler sig Socialt ansvar der betaler sig Obtec A/S: Historien om Sydfyns første sideproduktion med job på særlige vilkår SJOV & ALVOR OBTEC SOM MODEL FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Projektet Obtec som model

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE C DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

Læs mere