Tema: Børn Gruppe nr: 1. Handling 1. børn i hverdagen

Transkript

1 Gruppe 1

2 Tema: Børn Gruppe nr: 1 Handling 1 Fastholde og skabe aktiviteter it t for børn i hverdagen

3

4 Hvorfor og hvad Tilflytterpakke, med orientering i om hjælpemuligheder li h og forespørgsel om ressourcer. Inspirationstur med historisk fortælling/ideudvikling fællesskabsfølelse. Den lokale kultur/historie er Mentorordning Så alle inddrages opgaveturnus Ressourcedatabase personlig kontakt er primær opdateringskilde Passiv formidling er vigtig g opslagstavler, infokanaler web er sekundær, men er opdateret. Alle kan opdatere flere ansvarlige, så det ikke er afhængig af 1 person Lokal børnekulturkaravane Skal laves i samarbejde med andre små områder må ikke dræbes af storbyfeber Udfordrende naturlegeplads inspiration til ønske om læring Kan evt. være bytteobjekter bj mellem samfund til løbende fornyelse

5 Tema: Børn Gruppe nr: 1 Handling 2: Forældreruten

6 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvad er handlingen? Nødvendighed: di d En fælles kørselsordning mellem flere byer i et landdistrikt, hvor forældre, som har børn skiftes til at køre i eftermiddags- og aftentimerne i en fastlagt rute på fastlagte tidspunkter. I mange landdistriktsområder nedlægges busruter eller driften indskrænkes f.eks. findes på Bornholm 14 busruter og i 2009 nedlægges her 45 afgange

7 2. Hvorfor denne handling? Det giver børn og unge mulighed for at deltage i sport-, ungdomsskolearrangementer, fester og koncerter i større byer For at skabe tryghed, den rare følelse i at vokse op på landet, så man som voksen husker tilbage på barndommen og opvæksten som noget godt og sikkert. For at give børn og unge mulighed for at opleve og deltage i byliv og muligheder udenfor landsbyen For at spare CO2 For at skabe netværk forældrene imellem og børnene

8 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1. Etablere samarbejdsaftale mellem daginstitutionen eller (ungdoms)skolen om medfinansiering, leje og drift af minibus Mødedato fastsættes Forældre August måned 2.Netværk af minimun 20 forædre dannes til at køre bussen Lille forældregruppe laver indkaldelse til 1.møde Lille forældregruppe Ved skolestart 4.Foreningen stiftes formelt og 1.møde afholdes Spilleregler opsættes og rute og køreplaner fastlægges for netværk og brug af ordningen Netværket Ved 1.møde

9 Gruppe 2

10 Tema: Tiltrækning af børn Gruppe nr: 2 NATUR LEG - VIS

11 Hvorfor og hvad ide/handling 1. Hvad er ideen? Nødvendighed: di d Inspirationsværktøj Formidle Natur-Leg Vis i en kobling mellem børns ønsker og de lokale ressourcer 2. Hvorfor denne handling? Fordi: Vi bor faktisk et godt sted Det bedste sted for børn Der er uanede muligheder Tal der taler Børn og unges fritid En undersøgelse om børn og unges fritid AKF Forlaget Februar 2003

12 Formidling Vores budskab Se jer omkring! Føl stoltheden! Se mulighederne! Få andre med! Kom i gang - tag ansvar!

13 Formidling Hvem skal modtage vores budskab? Alle, der har ønsker om at forbedre rammerne for børns liv Hvorfor brænder vi for det Fordi vi har den natur Fordi børn har ret til leg Fordi vi vil vise dem verden/vejen Og derigennem give dem visdom

14 Hvordan Hvad Hvordan Hvornår Skal gøres? Skal handlingen igangsættes? Hvem Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført ud i livet? 1. Identitet/ Selverkendelse Involvering for at sikre ejerskab børn og voksne (fællesskab) Kontinuerligt en fortsat proces/en fortsat proces (statisk)

15 Organisering g Gruppe 2 giver hermed ideen videre til jer alle brug det, det gør vi!

16 Gruppe 3

17 Tema: Fastholdelse af unge Gruppe nr: 3 Lands-holdet

18 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvorfor denne handling? Der er behov for bedre rammer for de unge, således at de føler sig som en integreret del af landsbyen, at vi gør dem mere ansvarlige, ressourcestærke, selvhjulpne og giver dem større livskvalitet. lit t 2. Hvad er handlingen? Vi introducerer konceptet Byttehandler, der bygger på Lands-holds-tankegangen: - Vi står sammen side om side, vi løfter i flok og at der er brug for alle også 12-manden, vandbæreren og tilskueren. hvis man spørger de unge, så er deres drømme meget meget langt fra det de oplever i virkeligheden drømmeværkstedet, juni 2009

19 HELT KONKRET Etablering af et demonstrationsprojekt for 5 landsbyer, hvor unge, ældre, foreninger, erhvervsliv, skoler etc. hjælper hinanden med at opfylde egne og fælles ønsker og drømme ved hjælp af byttehandelstanken, hvor alle har pligt til at byde ind med kompetencer og ressourcer og alle har ret til at byde ind med ønsker og behov. Jeg kan hjælpe dig, hvis du vil hjælpe mig g j p g, j p g og sammen kan vi hjælpe hinanden

20 Tema: Fastholdelse af unge Gruppe nr: 3 Lands-holdet

21 Gruppenavn: LANDS-HOLDET - Fastholde unge i landdistrikterne Gruppenr.: Gruppe 3 1. Hvad er handlingen der skaber stærke landdistrikter? Konkret handler LANDS-HOLDET om, at etablere en børs for byttehandel/ en yde-nyde konto der bygger på de ønsker og interesser, de unge har samt hvordan de kan være med til at få andre ting til at ske. Projektet bidrager også til at få ting til at ske, som unge ikke umiddelbart selv har formuleret eller som står øverst på den unges ønskeliste. Fokus er de unge her de årige i lokalområderne. Fordi vi mener, at unge vokser, når de bliver en del af det større projekt. Når de får lov til at byde ind på projektet med de interesser og ressourcer, som DE har, som de oplever opbakning til. LANDS-HOLDET er en udfordring af det etablerede foreningsliv en ny kontraktlig forståelse af at nyde og yde i lokale aktiviteter. Skabe rammer der ruster de unge til deres fremtidige liv. Endemålet er det indholdsrige liv for unge - på landet. I opstartsfasen skal projektet identificere de ressourcer, ønsker og visioner, der ligger i landsbyerne/klynge af landsbyer/ lokalsamfund. Hvad er det konkret man ønsker, der skal ske, i de enkelte områder? Hvilke aktører findes? Hvad kan aktørerne ud over at arbejde for eget projekt byde ind med til fællesskabet? Vi forestiller os ikke nødvendigvis etableringen af fysiske rammer (ungdomshuse, væresteder, multihuse) men et interessebaseret fællesskab mellem alle aldersgrupper i en landsby, der bygger på virtuelle netværksværktøjer at de unge/alle interessenter deltager fra deres platform. Vi tror på det forpligtende fællesskab som fundament for livet på landet. Hvor det bliver tydeligt at den enkeltes indsats den unges indsats - løfter hele lokalsamfundet. Samtidig med at der stilles krav til den unge om at deltage gives der en bred vifte af muligheder for, at a unge. De får en oplevelse af, at de har en værdi i samfundet. Samtidig med, at de skal fokusere på, hvad de kan kaste ind i puljen aktiviteter/ handlinger. Hvorfor fundere aktiviteten LANDS-HOLDET i landsbyerne? Fordi der er en særlig styrke på landet og i de mindre landsbyer i opbygningen af LANDS- HOLDET. Styrkerne bygger på: Nærhed, kendskab til hinanden og overskuelighed som igen giver den enkelte unge en grund til at forpligte sig. Der er færre barrierer/ led i netværket i kraft af det lokale kendskab til hinanden. Vejen til at blive koblet på det for den enkelte unge - rigtige netværk er kort. Potentielt. Men det udelukker ikke, at projektet i en senere fase også kan tilpasses til større bysamfund. Vi tror at det vil give mere mening at engagere sig end at melde sig ud af fællesskabet. 2. Beskriv handlingen Demonstrationsprojekt i fem landsbyer og deres opland. 1

22 LANDS-HOLDET - udbydes i geografisk afgrænset område (landsbyen/landet)ophængt på voksen koordination. Hvad vil jeg nyde? - Hvad vil de unge gerne have til at der sker i deres område? Hvad kan jeg yde - Hvordan får vi det til at ske? Alle i området kan være med på LANDS-HOLDET man kan være med på selve holdet (i selve aktiviteten) men der er også brug for den der slår græsset, kridter banen, er tilskuer - og vasker trøjerne efter kampen. Alle kan byde ind på byttehandlen. Det gælder de unge, forældrene, de ældre, erhvervslivet, foreningerne mmv. Målgruppe: årige Formål: Skabe gode rammer for de årige Skabe et godt liv for de unge som bliver landdistrikterne Skabe god ballast for de unge som rejser senere i livet Lige for lige Bidrage gøre en forskel Hvad får vi tilbage En måde at være på En ressourcebank Handling som skaber ændring af holdninger LANDS-HOLDET rummer både de unge der tænder på etablerede rammer for aktiviteter og fællesskab og de unge der er kendetegnet af zapperkultur og foreningsløshed. 3. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på)? a. Gi personlig udvikling til den enkelte og gøre de unge Selvhjulpne Resourcestærke Glade fordi det er sjovt og spændende b. Motivere og engagere c. Passe til den enkelte d. Bygge på de unges indflydelse/involvering e. Interesser ønsker og behov f. Bidrage til at skabe et stærkt landdistrikt g. Gøre de unge synlig i landdistrikterne h. Give de unge muligheder Der er voksne som sætter i gang og hjælper med koordination og med at sætte rammer Undervurder ikke at de voksne skal være gode rollemodeller, som snakker de unges sprog. 2

23 4. Hvad er værktøjet til udvikling af landdistrikterne? Det er lokalsamfundets egne ressourcer, primært de menneskelige. Alle aldersgrupper har forskellige styrker som kan bidrage til udvikling af lokalsamfundet. 5. Beskriv værktøjet hvad skal vores handlinger kunne? a. Gi personlig udvikling til den enkelte og gøre de unge Selvhjulpne Ressourcestærke Glade fordi det er sjovt og spændende b. At motivere og engagere de unge i deres lokalområde c. At den enkelte unge bliver mødt på eget niveau d. At bygge på de unges indflydelse/involvering e. At understøtte og fremme de unges interesser, ønsker og behov f. Bidrage til at skabe et stærkt landdistrikt g. Gøre de unge synlig i landdistrikterne h. Give de unge muligheder De voksne er rollemodeller og støtter de unge på deres præmisser. 6. Hvilket problem eller behov dækker værktøjet (sæt gerne tal på)? At de unge finder ud af at være i deres nærområde og ønsker at være en del af det og bidrage med det som de kan og har lyst til. Og gerne finde ud af at der er brug for dem og evt. også finde andre interesser og kammerater. 7.Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal og udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være ført ud i livet? 1. Finde fem lokalområder / landsbyer 2. Lag Himmerland som 1. Forsøgsområde Kontaktperson Anne Ritman Gennem Fødevareerhvervs netværksinfo fortæller om projektet og Anne som kontaktperson De LAGs der henvender sig, finder interesserede lokalområder som vil være interesserede i at forsøge metoden / aktiviteten Kontaktperson. 3

24 Gruppe 4

25 Tema: Tiltrækning af unge Gruppe nr: 4 First movers nye rammer på eksisterende grundlag

26 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvad er handlingen? Nødvendighed: di d De unge skal have rammerne for at skabe eksperimenterende bosteder i landdistrikterne. De unges globale identitet, ambitioner og trang til selvrealisering kan udleves, og de kan få virkekraft og mulighed for at gøre en forskel. Landsbyerne får en ny rolle og identitet og blive ret attraktivt tilvalg for unge. Både landsbyerne og tilflytterne får en first mover identitet. Der er behov for forskellighed, livskvalitet og synliggørelse af landdistrikternes muligheder Landsbyerne er ikke tilstrækkeligt attraktive for virkelystne unge mennesker. Pilotprojektet kan ikke gennemføres i byerne

27 Effekter First mover-landsbyerne bliver prestigefyldte rammer for bosætning (uden nødvendigvis at arealforøge) Udnyttelse af de stedbundne ressourcer (personer, byggematerialer, varmekilder, natur) Uddannelse af de lokale håndværkere Nye erhvervsmuligheder for de unge, der bliver i landdistrikterne og for de der flytter tilbage Tiltrække ressourcestærke, idérige og virkelystne borgere gennem mulighed for at have indflydelse Samfundsmæssig holdningsændring til livet på landet Landsbyernes svagheder vendes til en fordel Ændrer landsbyernes image gennem permanente ændringer

28 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøre? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? Afdække behov og Arbejdsgruppe ønsker hos målgruppen/de unge 2. Interessentanalyse Erhvervslivet, forskere, arkitekter, kommunikationsvirks omheder, green-tech, Bolig+, videnskabsministeriet 3. Afklare EU, Realdania, finansieringsmulighed rockwool-fonden, er for offentlige tilskud, pilotprojekterne. Velux etc. 4. Samarbejdsprojekter med virksomheder

29 Tema: Tiltrækning af unge (14 21årige) Gruppe nr: Unge 4 Nationalt rejsehold for at o a t ejse o d o ungeaktiviteter i landdistrikterne

30 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvad er handlingen? Etablere nationale rejsehold for unge i landdistrikter Udvikle og opbygge et ressourcelager og antal multi-kultur-trucks Etablere et imageskabende koncept Skabe basis for etablering af tværgående lokale aktionsgrupper for unge 2. Hvorfor denne handling? Give unge mulighed for selv at skabe aktivitet Udnytte unges initiativkraft Skabe engagerende alternative tilbud som understøtter eksisterende tilbud Fastholde begejstring ved at løfte i fælles flok

31 Nødvendighed Nødvendighed: De unges situation ti er påtvungen Kort vej fra idé til handling Den enkelte landsby har ikke ressourcer til skabe tilbudet y derfor et nationalt koncept

32

33 Formidling Vores budskab b Det er sejt at bo på landet! Hvem skal modtage vores budskab? Alle unge i hele Danmark! Tegning

34 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1. Etablere nationale rejsehold for unge i landdistrikter Midler fra ISM og FVM Etablere udviklingsgruppe g ISM og FVM i samarbejde med LAG-erne Foråret Udvikle og opbygge et antal multi-kultur- trucks do do Sommeren Etablere et imageskabende koncept Aftale med ekspert do Sommeren Skabe basis for etablering af tværgående lokale aktionsgrupper for unge Geare LAG-erne og evt. lokalråd og de unge LAG-erne Vinter

35 Gruppenavn: Tiltrækning af unge (14 21 årige) Nationalt rejsehold for ungeaktiviteter i landdistrikterne 1. Hvad er handlingen der skaber stærke landdistrikter? Etablere nationale rejsehold for unge i landdistrikter i. Menneskelige ressourcer Udvikle og opbygge et ressourcelager og et antal multi-kultur-trucks i. Materielle ressourcer Etablere et imageskabende koncept Skabe basis for etablering af tværgående lokale aktionsgrupper for unge 2. Beskriv handlingen Give unge mulighed for selv at skabe aktivitet Udnytte unges initiativkraft Skabe engagerende alternative tilbud som understøtter eksisterende tilbud Fastholde begejstring ved at løfte i fælles flok 3. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på) De unges situation er påtvungen, de unge fra år vælger sjældent selv bosted. - Behov for image om at det er sejt at bo på landet Nødvendig med kort vej fra idé til handling i ungearbejde Den enkelte landsby har ikke ressourcer til skabe tilbuddet derfor et nationalt koncept 1

36 4. Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad Skal gøres? 1. Etablere nationale rejsehold for unge i landdistrikter 2. Udvikle og opbygge et antal multikultur-trucks 3. Etablere et imageskabende koncept 4. Skabe basis for etablering af tværgående lokale aktionsgrupper for unge Hvordan Skal handlingen igangsættes? Midler fra ISM og FVM Etablere udviklingsgruppe Hvem Skal udføre handlingen? ISM og FVM i samarbejde med LAG-erne Hvornår Skal handlingen være ført ud i livet? Foråret 2010 do do Sommeren 2010 Aftale med ekspert do Sommeren 2010 Geare LAG-erne og LAG-erne Vinter evt. lokalråd og de unge 5. Kontaktperson. 2

37 Gruppenavn: Tiltrækning af unge Gruppenr.: 4 first movers nye rammer på eksisterende grundlag First movers helt konkret, de første der flytter. Det første skridt mod mere attraktive landsbyer. 1. Hvad er handlingen, der skaber stærke landdistrikter? De unge skal have rammerne for at skabe eksperimenterende bosteder i landdistrikterne. De unges globale identitet, ambitioner og trang til selvrealisering kan udleves, og de kan få virkekraft og mulighed for at gøre en forskel. Landsbyerne får en ny rolle og identitet og blive ret attraktivt tilvalg for unge. Både landsbyerne og tilflytterne får en first mover identitet. Der er behov for forskellighed, livskvalitet og synliggørelse af landdistrikternes muligheder 2. Beskriv handlingen Pilotprojekter gennemføres i 4-5 landsbyer, der parat til udvikling og forandring. De unge får mulighed for at definere deres ønsker og behov eksempelvis ift. byggeri, klima, energi, transport og kommunikation. De eksisterende landsbyer med deres stedbundne ressourcer kan være rammen for, at der kan laves eksperimenterende boformer, livsstil og infrastruktur. 3. Målgruppe og vilkår Målgruppen er de unge, som er klar til at vælge rammerne for deres voksenliv, f.eks. når de er færdige med deres uddannelse. Mange unge vælger at bygge nyt frem for at købe eksisterende boliger. Unge ønske bekvemmelighed og muligheden for at handle både ud fra deres globale bevidsthed og deres individuelle ønsker. De nye bosteder er inkluderet i de eksisterende landsbysamfund, der skabes nye rammer på eksisterende grundlag. 4. Effekter: First mover-landsbyerne bliver prestigefyldte rammer for bosætning (uden nødvendigvis at arealforøge) Udnyttelse af de stedbundne ressourcer (personer, byggematerialer, varmekilder, natur) Uddannelse af de lokale håndværkere Nye erhvervsmuligheder for de unge, der bliver i landdistrikterne og for de der flytter tilbage Viden der kan udnyttes 1

38 Skabe stolthed om sit bosted Tilføre nyt liv Tiltrække ressourcestærke, idérige og virkelystne borgere gennem mulighed for at have indflydelse Udfylde hullerne, hvor de rådne tænder er trukket ud Samfundsmæssig holdningsændring til livet på landet Gør det mere attraktivt at vende tilbage Landsbyernes svagheder vendes til en fordel de manglende tilbud Ændrer landsbyernes image Større kreativitet i anvendelsen af eksisterende byggeri 5. Forudsætninger/ønsker: En mere fleksibel lovgivning. En holdningsændring i landdistrikterne, så nye og anderledes tiltag er velkomne. Bedre finansieringsmuligheder for bæredygtigt byggeri (fx støtte fra RealDania) Udbygget digital infrastruktur Tiltrække udflyttere 6. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på) Landsbyerne er ikke tilstrækkeligt attraktive for virkelystne unge mennesker. Pilotprojektet kan ikke gennemføres i byerne 7. Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal og handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være ført ud i livet? 1. Afdække behov og ønsker hos målgruppen/de unge Arbejdsgruppe 2. Interessentanalyse Erhvervslivet, forskere, arkitekter, kommunikationsvirksomheder, green-tech, Bolig+, videnskabsministeriet 3. Afklare finansieringsmuligheder for pilotprojekterne. 4. Samarbejdsprojekter med virksomheder EU, Realdania, rockwoolfonden, offentlige tilskud, Velux etc. 2

39 8. Kontaktperson. 3

40 Gruppe 5

41 Tema : Fastholde voksne med børn Gruppe nr. : 5 Landsbyen Lærum frem til middelalderlandsbyen! Illustration

42 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvad er handlingen? At genskabe de positive elementer fra middelalderlandsbyen gennem rummelighed på tværs af generationer. Integration af pasning skole fritid, med fokus på læring. Børneunivers i verdensklasse med vægt på det elementære i natur, fødevarer og menneskelige ressourcer. Fælles fysiske rammer (inde og ude) der kan rumme aktiviteterne og er lokal-samfundets naturlige samlingspunkt.

43 Hvorfor og hvad - handling 1b 1.b. Konkretisering i af handling At genskabe de positive elementer fra middelalderlandsbyen gennem rummelighed på tværs af generationer og sociale skel. Bedste-patruljen: Inddragelse af landsbyens ressourcepersoner i læring samt hverdagens praktiske gøremål. Brug af mekanikerværksted k og ældre mekaniker i skolens natur- og teknikundervisningen. Praktisk hjælp til travle familier (børnefødselsdagen) Landmanden som sparringpartner i forbindelse med hobbydyr og produktion af lokale råvarer. Landsbypedellen som udfører arbejde for kommune og lokalsamfund.

44 Hvorfor og hvad - handling 2. Hvorfor denne handling? Skaber sammenhæng mellem familieliv, fritidsliv og arbejdsliv. Nytænker landsbyskolen med et kvantespring i kvalitet gennem leg, læring og samvær. B d l i f f Bruger de elementære og nære ressourcer i form af natur, råvarer og mennesker.

45 Formidling Vores budskab Et moderne liv i verdensklasse med jordforbindelse! Sammenhæng i tilværelsen. Tryg oase i en hektisk verden. Hvem skal modtage vores budskab? Nutidens og fremtidens landsbyfamilier Vi vil bo i Lærum!!

46 Tema: Gruppe nr: De lærende landsbyer Organiseringen af den moderne middelalderlandsby LÆRUM -Vedtægter for involverende adfærd -Elementer hentet fra Den lærende Organisation

47 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1.Konceptskitse færdigudvikles Arbejdsgruppe nedsættes Ildsjæle fra gruppe 5 Medio oktober 2.Projektansøgning om en færdigudvikling af konceptet 3.Etablerer grundlag for 3 pilotprojekter rundt i landet og med forskellige grundlag Arbejdsgruppen suppleres med ressourcepersoner m.v. til at kvalificere konceptudviklinge n Arbejdsgruppen involverer relevante interessenter fra landsbyerne Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen + nøglepersoner fra Lærum 1, 2 og 3 etableres i en ny projektgruppen 4.Ansøgning til ISM og FFFE Projektgruppen + eksperter Ultimo oktober Medio 2010 Oktober 2010/Marts 2011

48 Gruppe 6

49 Tema: Voksne med børn Gruppe nr: 6 Det brændende d spørgsmål Hvilke konkrete værktøjer og handlinger kan skabe stærke Hvilke konkrete værktøjer og handlinger kan skabe stærke landdistrikter, som tiltrækker voksne med børn?

50 Tema: Voksne med børn Gruppe nr: 6 Hvorfor 1.Hvorfor nødvendigheden? Opnå kritisk i k masse Opretholde offentlig og privat service Opretholde et højt aktivitetsniveau

51 Tema: Voksne med børn Gruppe nr: 6 Hvad Hvad er handlingen? Bosætning Byggeri Byfornyelse

52 Velkomstprocessen

53 Tema: Voksne med børn Gruppe nr: 6 Handling 1: Velkomstprocessen 1. Etablering af landsbyhjemmeside 2. PR og markedsføring (imagepleje) 3. Netbaseret database over ledige boligmuligheder 4. Velkomstpakke med info om lokale tilbud og gavekort

54 Tema: Voksne med børn Gruppe nr: 6 Handling 2: Landsbyinvest Hensigten er at etablere en moderne version af andelsbevægelsen. Lokal indsats: tegning af anparter i landsbyen for at erhverve grunde og bygninger. g Offentlig indsats: Kommunerne deltager i form af planlægning og byggemodning.

55 Tiltrækning af voksne med børn Gruppe 6 Spørgsmål: Hvilke konkrete værktøjer og handlinger kan skabe stærke landdistrikter, som tiltrækker voksne med børn? Ramme for gruppens drøftelser er en landsby med indbyggere i byen og nærmeste opland. Byer med mindre end 1000 indbyggere incl. opland er i fare for at miste rollen som lokal serviceby for et lokalt opland. Baggrund: Hovedparten af landsbyernes beboere lever et liv, der minder om byboens. De arbejder i byen, og benytter sig af byens kultur- og indkøbstilbud. Landsbyerne har ikke som tidligere et økonomisk fællesskab med landbruget. Gårdene er færre, og antallet af ansatte i landbruget er også færre end tidligere. Landsbyerne bør derfor ses som landlige bosætningssteder for mennesker med ønske om tilknytning til naturen, god plads og albuerum, men også med ønske om at leve i bysamfund af overskuelig størrelse. Landsbyerne repræsenterer et væsentligt udviklingspotentiale, som kan udnyttes med enkle midler. Mange byboere vil gerne have muligheden for at bosætte sig i landsbyer Landsbyerne repræsenterer et bynært bosætningspotentiale Landsbyerne giver mulighed for at tiltrække mere forskelligartede livsformer til kommunen. Det er for landsbyerne væsentligt at fastholde og styrke: Lokal service i form af skoler, dagligvarebutikker og institutioner Kvaliteten af den lokale service, herunder kvalitet i undervisningen på skolerne Gode forbindelser til de større byer, også med offentlig transport Et aktivt og attraktivt foreningsliv Landsbyernes adgang til spændende rekreative naturområder Landsbyernes individuelle karaktertræk og kulturarv. En grundlæggende forudsætning for at kunne fastholde den eksisterende service, og dermed fortsat være attraktive og levende lokalsamfund, er at der eksisterer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag i landsbyerne. Det er derfor afgørende, at der sikres udviklingsmuligheder i de landsbyer, der ønsker det, og som har potentiale herfor. Ligesom landsbyer er forskellige, er også forudsætningerne for byudvikling meget forskellige i de forskellige dele af landet. Der er landsbyer, der oplever, at både den private og den offentlige service er blevet ringere, eksempelvis ved bortfald af butik, busforbindelser, biblioteker og lignende, og som derfor har vanskeligt ved at tiltrække nye tilflyttere. I disse byer er der generelt svære betingelser for udvikling. For eksempel kan byggeomkostningerne overstige gensalgsprisen, hvorved det bliver meget lidt attraktivt at bygge nyt eller endog sætte huse i stand. Nogle af disse samfund slås samtidig med høje varmeudgifter. Der efterlyses særlige tiltag for at sikre vilkårene for disse landsbyer. Blandt andet er det væsentligt, at service ikke forringes yderligere. Det er også her behovet for en sanering af den udtjente bygningsmasse er mest påkrævet. I mange landsbyer er udtjente landbrugsbygninger og umoderne, uisolerede huse et alvorligt problem for det positive indtryk, mange landsbyer gerne vil skabe for at tiltrække tilflyttere. Det er

56 vigtigt at den påbegyndte opkøbsordning/nedrivning udvides. Fjernelse af dårlige bygninger vil give en mere positiv beboersammensætning. I nærheden af større bysamfund er der et betydeligt vækstpotentiale, som gennem kommunal indsats kan sikre kritisk masse for bevarelse og udbygning af offentlig og privat service. Der skal gøres en indsats for at opretholde en funktionel kollektiv transport. Busserne er væsentlige for de unge i landsbyerne, men også for de ældre. Det er vigtigt med gode busforbindelser til uddannelse på alle niveauer, men også om aftenen og i weekenderne, for at man kan deltage i de mange centralt placerede aktiviteter. På landet er bilen det eneste funktionelle transportmiddel til at dække en moderne families varierende transportbehov. Den kollektive trafik kan ikke dække alle en families transportbehov især når dette indebærer en turkæde med flere forskellige ærinder og varierende arbejdstider. Varmepriserne er en meget stor omkostning for mange på landet. De meget ulige vilkår i forhold til byerne trykker ejendomspriserne og gør det i mange tilfælde umuligt for landsbyerne at tiltrække unge familier. Der bør udformes en solidarisk ordning, hvor den billige varmeforsyning i mange centrale byer udbredes til langt større dele af kommunerne. Dette kan ske ved overtagelse af eksisterende mindre varmeværker, men også ved at central kollektiv varmeforsyning udvides til flere bysamfund i god tråd med en bæredygtig miljøpolitik. Mange landsbyer kunne være gode forsøgskaniner ved udbygning af alternative løsninger inden for spildevand, energiforsyning og alternative byggemetoder. Der er behov for en ordentlig bredbåndsforbindelse til landsbyerne. Og den skal ikke være væsentlig dyrere end tilsvarende forbindelser i byen. Her kan kommuner forene egne behov for intern kommunikation med de kommercielle internetudbydere med henblik på at dække landområderne. Det er væsentligt, at landsbyerne præsenterer sig som attraktive bosætningssteder, når tilflyttere skal tiltrækkes og fastholdes. Derfor er vedligeholdelse af grønne områder og andre offentlige arealer vigtig. Endelig er det vigtigt at understøtte foreningslivet i landsbyerne. De mange foreninger i landsbyerne er med til at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet. Mange aktiviteter foregår i de lokale forsamlingshuse, som styres af lokale kræfter. Her er en kommunal større til vedligeholdelsesarbejder af uvurderlig betydning. Målgruppe: - hjemvendte sønner og døtre, der husker landsbyen for gode oplevelser, for god sammenhængskraft og gode offentlige og private servicetilbud. - familier, som efterspørger landlig natur, ro og mulighed for at dyrke en hobby med heste, vinstokke, økologisk havebrug osv. - familier, som efterspørger det nære samfund med deltagelse i foreningsliv, aktiv idrætsinteresse, fællesskab og engagement - familier som går efter et billigt hus, en billig grund eller en større grund. De fleste af disse grupper vil tilføre landsbyen nyt engagement og nye ideer og vil styrke underlaget for børneinstitutioner, skole, idrætsliv og indkøbsmuligheder.

57 Hvad kan landsbyerne gøre? Offentlig og privat partnerskab om etablering af nye udstykninger. Der kan skabes et lokalt økonomisk grundlag som supplement til offentlig investering i jord og udstykning til parcelhuse. Skabe kontakt til pressen med positive historier om fester, kulturelle aktiviteter, idrætsdage og andre vigtige begivenheder i landsbyen. Landsbyen skal systematisk arbejde med at opbygge et positivt image at gøre sig kendt for noget positivt. Opbygning af en netbaseret database for ledige boliger, grundsalg og lejeboliger i tilknytning til landsbyens hjemmeside. Henvisning til kontaktperson, som kan beskrive mulighederne og vise rundt. Opbygning af en god hjemmeside med beskrivelse af lokalsamfund og hvor aktuelle begivenheder hele tiden føres a jour. Der skal være henvisninger til alle foreninger, offentlige institutioner og offentlig service, men også gerne til lokale håndværkere, virksomheder mv. Velkomst til landsbyen. Der dannes en velkomstpakke med information om foreninger, skole, børnepasning, idræt- og andre fritidstilbud. Denne følges op med gavekort til medlemskab af borgerforening, klipning hos frisør, gavekort til brugsen osv. Hvad kan samfundet gøre? Kommunal landdistriktspolitik, der klart tilkendegiver, at en kommune består af mange bysamfund og landsbyer, som alle fylder en rolle i det kommunale bymønster. Kommunal planlægning, som skaber ro om offentlig og privat service i landsbyerne. Dette er en vigtig rammebetingelse for at tiltrække familier med børn til landsbyerne. En kommunal jordpolitik med byggeklare grunde i alle vækstlandsbyer. Dette er det vigtigste aktive virkemiddel for tilflytning af familier med børn. Staten må skabe bedre rammevilkår for bosætning i landsbyerne. De store forskelle i opvarmningsomkostninger mellem land og by må nedbringes. Varmeomkostninger i landsbyerne på op til kr. årligt for et standardhus er direkte prohibitive for tiltrækning af unge familier til landsbyerne. De betydelige transportomkostninger på landet (der køres dobbelt så meget i bil på landet som i byerne) må reduceres i pagt med regeringens intention om kørselsafgifter svarende til den lokale miljøbelastning og muligheden for benyttelse af den kollektive trafik. Dette kan ske ved at øge ejerafgiften i byer med gode kollektive forbindelser og reducere ejerafgiften i landdistrikter med dårlig kollektiv trafikbetjening. Der må sikres stærkt forøgede midler til byfornyelse og sanering af uhensigtsmæssige bygninger i landsbyerne. Problemerne med nedslidte bygninger er stærkt stigende og må løses i et samarbejde mellem staten og kommunerne på linie med saneringen af boligmassen i byerne. Behovet ligger i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt i en længere årrække.

58 Velkomstprocessen I kommunerne opbygger en landsbyhjemmeside med beskrivelse af landdistriktspolitik, beskrivelse af de enkelte landsbyer og med links til de enkelte landsbyers hjemmeside. Forlæg: Rebild kommune. Den enkelte landsby står for Markedsføring/Imagepleje. Borgerforening/Lokalråd står for etablering af kontakt til pressen og formidler informationer om landsbyen. Lokale ildsjæle vedligeholder den lokale hjemmeside. Hjemmesiden indeholder en database for ledige boliger, grundsalg og lejeboliger. Henvisning til kontaktperson, som kan beskrive mulighederne og vise rundt. Der etableres samarbejde med områdets ejendomsmæglere. Velkomstpakke. Der dannes en velkomstpakke med information om foreninger, skole, børnepasning, idræts- og andre fritidstilbud. Denne følges op med gavekort til medlemskab af borgerforening, klipning hos frisør, gavekort til brugsen osv. Offentlig-privat samarbejde Offentlig og privat samarbejde hvor formålet er i samarbejde med kommunen at erhverve jord til landsbyudvikling og etablering af nye udstykninger. Landsbyinvest opbygges i anparter på linie med investeringer i vindmøller. Hensigten er ikke økonomisk overskud, men fortsat udvikling i lokalsamfundet. Lokal indsats følges op af offentlig indsats, planlægningsmæssig og investeringsmæssig. Nedslidte bygninger Problemerne med nedslidte bygninger er stærkt stigende og må løses i et samarbejde mellem staten og kommunerne på linie med saneringen af boligmassen i byerne. Behovet er stort og problemerne må løses inden de udvikler sig til rådne tænder. I en periode med stigende arbejdsløshed i håndværkerfagene er det en vinder-situation at få ryddet op i landsyerne, inden bygningerne udvikler sig til Låsby Svendsen-kræs.

59 Gruppe 7

60 Gruppe 7: Tema: Fastholdelse af voksne uden børn

61 H d f Hverdagsfamilien Målgruppe: 40+

62 Hvad er handlingen? Skabe boliger, der passer til ethvert Alderstrin Livsstadier Frigive ressourcer til lokalsamfundet Fra store ejendomme til mindre enheder Fælles faciliteter

63 Hvorfor denne handling Fastholdelse af målgruppen i landsbysamfundet Målgruppen råder over ressourcer vi gerne vil bibeholde Økonomiske ressourcer, kompetencer, erfaringer, potentiale og engagement Mobiliteten bliver vanskeligere for målgruppen med årene - Tilbøjelig til at flytte efter børnene Af praktiske årsager flytter folk væk fra landdistrikterne Ændrede livssituationer f.eks. Jobskifte, uddannelse, skilsmisser osv. Vi tilbyder dem et andet alternativ ti der matcher deres liv: - Drømmeboliger: Lejeboliger og ejerboliger ude i landdistrikter - Undgå forfaldende boliger

64 Formidling Vores budskab: b Landsbyen er din hverdagsfamilie Hvem skal modtage vores budskab: Dem der allerede bor i landsbyerne Dem der har lyst til at flytte udenfor byerne Hvorfor brænder vi for det Vi ønsker Danmark i balance Bevare landdistrikternes ikt kvaliteter t

65 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1. Personligt, g, telefonisk, Frode, Susanna og Co Sælge ideen til Ildsjæle, elektronisk henvendelse Skab udviklingsselskab 2. Kontakte Plan og Miljø Udviklingsselskabet i Sikre kommunal Udvalget og Teknisk samarbejde med medspil Forvaltning investor 3. Skab investorkreds Professionel Kompetence inddrages Udviklingsselskabet Markedsføring Prospekt materiale Udviklingsselskab i samarbejde med investor

66 Gruppenavn: Fastholdelse af voksne uden børn Gruppenr.: 7 1. Hvad er handlingen der skaber stærke landdistrikter? Skabe boliger, der passer til ethvert Alderstrin Livsstadier Frigive ressourcer til lokalsamfundet Fra store ejendomme til mindre enheder Fælles faciliteter 2. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på)? Fastholdelse af målgruppen i landsbysamfundet Målgruppen råder over ressourcer vi gerne vil bibeholde Økonomiske ressourcer, kompetencer, erfaringer, potentiale og engagement Mobiliteten bliver vanskeligere for målgruppen med årene - Tilbøjelig til at flytte efter børnene Af praktiske årsager flytter folk væk fra landdistrikterne Ændrede livssituationer f.eks. Jobskifte, uddannelse, skilsmisser osv. Vi tilbyder dem et andet alternativ der matcher deres liv: - Drømmeboliger: Lejeboliger og ejerboliger ude i landdistrikter - Undgå forfaldende boliger 3. Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad Skal gøres? Hvordan Skal handlingen igangsættes? Hvem Skal udføre handlingen? Hvornår Skal handlingen være ført ud i livet? 1. Sælge ideen til Ildsjæle, Skab udviklingsselskab Personligt, telefonisk, elektronisk henvendelse Frode, Susanna og Co Sikre kommunal medspil Kontakte Plan og Miljø Udvalget og Teknisk Forvaltning Udviklingsselskabet i samarbejde med investor Skab investorkreds Professionel Kompetence inddrages Udviklingsselskabet

67 4. Markedsføring Prospekt materiale Udviklingsselskab i samarbejde med investor Kontaktperson: Karen Hansen, Stouby Lokalråd,

68 Gruppe 8

69 Tema: Tiltrækning af voksne uden børn Gruppe nr: 8 d dk All l d b i D k k l å d t Alle landsbyer i Danmark skal på det virtuelle landkort senest den 1.maj 2010

70 Hvorfor og hvad - handling 1. Hvad er handlingen? Nødvendighed: di d Oprettelsen af en national hjemmeside, hvor man som mulig tilflytter (og andre) kan få og søge information om landsbyernes individuelle særpræg og fremtidige visioner. Få landsbyer har i dag en hjemmeside. Konsulenttjeneste til landsbyerne: Hjælp til at formulere de gode troværdige historier, teknisk opdatering m.fl. Hjælp til at udforme lokale udviklingsplaner i samarbejde med indbyggerne. 2. Hvorfor denne handling? For at kommunikere og sælge den enkelte landsbys unikke særpræg gennem en brugervenlig, indbydende og ærlig information. En national branding for landsbyerne. For at kommende tilflyttere har mulighed for at søge relevant information og forestille sig livet i lokalsamfundet.

71 Gruppe 9

72 Rejsehold den mobile værktøjskasse som støtter de lokale ildsjæle og tænder nye.

73 De ældre bliver kun i landdistrikterne hvis der er godt at være. Visionen Mission -Attraktivt landsbymiljø - At udvikle en mobil værktøjskasse på landsplan -Fastholdelse af ældre i som integreres i landdistrikterne kommunen/regionen alt efter grundlag/efterspørgsel. -Støtte, udvikle og anerkende de lokale ildsjæle

74 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1. Forberede kampagnen, Skabe bredt ejerskab til ideen Information på LAG- formændenes kurser i efteråret 09 med henblik på at det bliver et tema på Årsmødet 10 (en del af årsmøde arrangeres som camp) LAG og kommuner i samarbejde (KL og DFFE ansætter evt. projektleder) Sommeren 2011, hvor informationskampagnen starter På formandsmøde t d. 3-4 okt. I Kolding. (og efterfølgende møder) (andrea vil gerne med i bussen. Ole lyse er også med. frivilligcentrene 2. Et år et rejsehold Ministrene i kører fra De lokale l (LAG, I løbet af et år (en uge i alle landdistrikter (informationskampa gne) kbh/christiansborg med rejseholdet ud i landdistriktet Kommuner, og lokale ildsjæle) hvert landdistrikt)

75 Hvorfor og hvad Værktøjskassen 1.Den dialogbaserede værktøjskasse -Rådgivning og vejledning -Problemknuser/konflikthåndtering -Netværksskabende aktiviteter 2. Opslagsguide - Kontaktliste/Vejviser,(Lokalråd, LAG, LOA, DGI, Frivilligcentre, kommunen, andre foreninger m.fl.) - -Fundraising -Best cases/worst cases og tjekliste i forhold til: Synliggørelse PR Det tilfældige møde Projektstart Pleje/Fastholdelse af ildsjæle Bestyrelsesarbejde m.fl.

76 Gruppenavn: Fastholdelse af ældre Gruppenr.: 9 1. Hvad er handlingen der skaber stærke landdistrikter? Attraktivt landsbymiljø Fastholdelse af ældre i landdistrikterne Støtte, udvikle og anerkende de lokale ildsjæle 2. Beskriv handlingen Visionen er at skabe et udviklingsfremmende initiativ for at sikre fællesskabsfølelse og sammenhold i landdistrikterne som derved vil medføre et attraktivt bymiljø for den enkelte, idet den enkeltes ejerskab for byen anerkendes og støttes. Dette vil igen medføre fastholdelse af ældre i landdistrikterne. 3. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på)? 4. Hvad er værktøjet til udvikling af landdistrikterne? - At udvikle en mobil værktøjskasse på landsplan som integreres i kommunen/regionen alt efter grundlag/efterspørgsel. - Den mobile værktøjskasse er skabt/udviklet i samarbejde med mennesker/instanser der har fingeren på pulsen og kompetence indenfor konsulentstøtte. Eks. LAG, Lokalråd, Frivilligcentre, kulturkonsulenter m.fl. 5. Beskriv værktøjet Indhold i værktøjskassen: 1. Den dialogbaserede værktøjskasse - Rådgivning og vejledning - Problemknuser/konflikthåndtering Markedsføring af Landistrikterne værktøjskasse 1 Hvad: Et år en rullende værktøjskasse alle landdistrikter Hvordan sættes det i gang: samle alle interessenter (LAG ernes årsmøde: indstille at der nedsættes en arbejdsgruppe (Kommuner, LAG En uge i hvert landdistrikt Landdistrikterne selv tager ansvar for værktøjskassen i den uge. Faste reklamer (EU, ISM, FVM) Udskiftelige reklamer (Hvem kører bilen i dag kommunen - LAG) Udfordringer: tale indad til de lokale, tale ud af landdistrikterne (til resten af landet)

77 - Netværksskabende aktiviteter 2. Opslagsguide - Kontaktliste/Vejviser,(Lokalråd, LAG, LOA, DGI, Frivilligcentre, kommunen, andre foreninger m.fl.) Fundraising - Best cases/worst cases og tjekliste i forhold til: Synliggørelse PR Det tilfældige møde Projektstart Pleje/Fastholdelse af ildsjæle Bestyrelsesarbejde M.fl. 6. Hvilket problem eller behov dækker værktøjet (sæt gerne tal på)? 7. Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal og handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være ført ud i livet? Markedsføring af Landistrikterne værktøjskasse 2 Hvad: Et år en rullende værktøjskasse alle landdistrikter Hvordan sættes det i gang: samle alle interessenter (LAG ernes årsmøde: indstille at der nedsættes en arbejdsgruppe (Kommuner, LAG En uge i hvert landdistrikt Landdistrikterne selv tager ansvar for værktøjskassen i den uge. Faste reklamer (EU, ISM, FVM) Udskiftelige reklamer (Hvem kører bilen i dag kommunen - LAG) Udfordringer: tale indad til de lokale, tale ud af landdistrikterne (til resten af landet)

78 8. Kontaktperson. Markedsføring af Landistrikterne værktøjskasse 3 Hvad: Et år en rullende værktøjskasse alle landdistrikter Hvordan sættes det i gang: samle alle interessenter (LAG ernes årsmøde: indstille at der nedsættes en arbejdsgruppe (Kommuner, LAG En uge i hvert landdistrikt Landdistrikterne selv tager ansvar for værktøjskassen i den uge. Faste reklamer (EU, ISM, FVM) Udskiftelige reklamer (Hvem kører bilen i dag kommunen - LAG) Udfordringer: tale indad til de lokale, tale ud af landdistrikterne (til resten af landet)

79 Gruppe 10

80 Tema: Tiltrækning af ældre Gruppe nr: 10 Handling skaber forvandling Den korteste vej til interessemødesteder Illustration

81 Hvorfor og hvad Hvad er værktøjet? t? Centralt udviklet software, som giver borgere i Danmark adgang til at søge efter andre individer og grupper med specifikke interesser eller specifikke geografier Sikkerhed, etik og andre begrænsninger besluttes af et nationalt brugerråd Hvad kan andre bruge det til? Lokalsamfund og enkeltpersoner kan synliggøre og enkelt beskrive deres aktiviteter/temaer it t og interesser til et virtuelt forum, så afstanden til andre med samme interesser bliver mindre/korte

82 Formidling Vores budskab b I mødekomme individuelle behov for at koble individ og interesse Hvem skal modtage vores budskab? Det skal den ældre borger i landdistriktet, samt de der hjælper de ældre med it, interesse og rådgivning Vi henvender os også til den øvrige del af de der bor i landdistriktet ik Fordi vi oplever at det er for lang og ukendt vej mellem individ og interesse

83 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen igangsættes? Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført ud i livet? 1.Projekt Videreudvikle projektet Indenrigsministeriet + finde aktører 2.Database Udvikle + samarbejde med den teknologi der findes Landdistrikternes hus - Infoland 3.Kommunikastion Bruge nogen Rollemodeller; kendte ansigter Søren Ryge og gode historier Bjarne Hastrup fra det virkelige Ghita Nørby liv. 4.

84 Gruppe 11

85 Tema: Fastholdelse af Erhverv Gruppe nr: 11 Mikro - Virksomheder i landdistrikterne ikt - Grib chancen

86 Hvad- handling 1. Hvad er handlingen? 1. Kortlæg lokale ressourcer; naturherlighed, kulturarv, foreningsliv, borgerne, osv 2. Placer dem i en regional sammenhæng 3. Kortlæg aktørerne; erhvervsliv, idemagere, lokale entreprenører 4. Sæt dem ind i den lokale ramme; kommunen, erhvervsråd, regioner, LAG. 5. Uvildig tovholder.

87 Hvorfor - Handling 2. Hvorfor denne handling? For at sikre attraktive bosætnings og levevilkår i landområderne og undgå døde byer. For at styrke væksten i landområderne. For at skabe vilkår for en type af vækst der tager udgangspunkt i lokale ressourcer og muligheder. For at sikre en bæredygtig erhvervsstruktur. For at skabe vilkår for blandt andet videnstunge virksomheder. Mange bække små vil skabe udviklings-synergiersynergier lokalt.

88 Formidling Vores budskab: b Der skal sikres en erhvervsudvikling på landdistrikternes vilkår og værdier og der skal måles på disse værdier. Der skal skabes vilkår der muliggør erhvervsudvikling, samt bringer lokale ressourcer i spil. talenterne og mulighederne er der. Hvem skal modtage vores budskab? Lokale aktører og ressourcer skal bringes i spil. Relevante myndigheder der kan skabe rammerne for dette. Vi brænder for det: Fordi mulighederne for vækst er tilstede i Vi brænder for det: Fordi mulighederne for vækst er tilstede i landdistrikterne, de skal bare faciliteres, gennem vejledning, netværk og rammevilkår.

89 Hvordan Hvad Hvordan Hvem Hvornår Skal gøres? Skal handlingen Skal udføre handlingen? Skal handlingen være ført igangsættes? ud i livet? 1. Lokale talenter t bringes sammen. Gennem etablering af netværk Lokale aktører (ex lokale l erhvervsråd) Inden jul 2. Lokale Gennem Lokale Efter jul ressourcer og muligheder afdækkes. dialogmøder, inspirationsmøder, sparring, ideudviklingsmøder etc. (ex ny landbrugslov) Erhvervsråd, LAG eller lignende aktører. 3. De lokale initiativer dyrkes og plejes Gennem vejledning og sparring af lokale talenter plejes. talenter aktører. Lokale Erhvervsråd, LAG eller lignende aktører Efter påske

90 Gruppenavn: Erhverv Gruppe nr: Hvad er handlingen, der skaber stærke landdistrikter? Mikro-virksomheder i landdistrikterne grib chancen Ved at fastholde og øge etableringen af erhverv i landdistrikterne, særligt mikrovirksomheder herunder inden for videnserhverv vil handlingen gøre landdistrikterne mere attraktive. Dette vil som sidegevinst give større bosætning, herunder personer med længerevarende uddannelser. Handlingen vil skabe rammevilkår for erhverv i land området gennem afdækning af lokale ressourcer. Disse skal plejes og dyrkes gennem etablering af netværk, og ved at skabe et vejledningstilbud til de lokale talenter, der er tæt på lokalsamfundet og de lokale virksomheder. Vi ønsker i højere grad at få lokalsamfund til at tage egen hånd om udviklingen. Vi vil gerne have mikro-virksomheder på erhvervslisten og ikke som paralleløkonomi. Tag udgangspunkt i lokale ressourcer. Et eksempel er processen fra Skjern Å Nationalpark, hvor LAG Herning har bragt aktører sammen omkring at skabe udvikling med udgangspunkt i lokale muligheder.. Men det kan også være mindre ting som et nedlagt aldersdomshjem eller en kirke med renoverede kalkmalerier. Start af mikro-virksomheder med udgangspunkt i den lokale ressource. Tomme landbrugsbygninger kan bruges til yogacenter, hestecenter, bageri, osv. Der skelnes mellem ressourcer der ses som natur, kultur, lokalt foreningsliv og borgere. Og Aktører der er organisationer, erhvervsliv, projektmagere, erhvervsråd, LAG er og myndigheder. Begrundelsen herfor er at frivillige, ildsjæle og foreninger skal betragtes som en ressource og ikke skal bruges til drift, da man ellers risikerer at slide dem op og at de brænder ud. Samtidig sikres en forankring hos aktører at der er kontinuitet i projekter og initiativer. 2. Beskriv handlingen 1. Kortlæg lokale ressourcer; naturherlighed, kulturarv, foreningsliv, borgerne, osv 2. Placer dem i en regional(en større) sammenhæng 3. Kortlæg aktørerne; erhvervsliv, idemagere, lokale entreprenører 4. Sæt dem ind i den lokale ramme; kommunen, erhvervsråd, regioner, LAG, 5. Uvildig tovholder. 1

91 Erhvervsrådet kan være medvirkende til at få afdækket hvilke tilladelser, der skal til, og hvordan man får dem 1. Lettere muligheder for at starte mikro-virksomheder. Kravene og afgifterne skal ikke være de samme som for Arla, m.m. 2. Det skal være helt optimale IT net over hele landet 3. Fleksibel lokaltransport Stikord: Bringe folk sammen (procesorienteret) Netværk Se på hvilke muligheder der kunne være i dit nærområde Find de lokale ressourcer Arbejd på tværs (også indenfor faggrupper ) Udnyt udefrakommende ændringer el. forandringer (f.eks. etablering af nationalparker, skolen lukker, mejeriet lukker, ny motorvej, store virksomheder lukker) 3. Hvilket problem eller behov dækker handlingen (sæt gerne tal på)? Skabe et bedre vækstmiljø; en iværksætterkultur Fastholde og udvikle mikro- og smv virksomheder (også landbrug) Skabe gode rammer både for mennesker og virksomheder. Skabe bæredygtige og langtidsholdbare enheder. Tiltrække højtuddannede; konsulenter, arkitekter, og andre vidensintensive erhverv. 4. Hvad er værktøjet til udvikling af landdistrikterne? Dialog Idéudvikling Engagement Netværksdannelse Samarbejde LAG-midler Engagement Rådgivning, vejledning og sparring Lokal forankring og ejerskab 2

92 5. Beskriv de næste aktioner for at få projektet realiseret (brug skema) Hvad Skal gøres? Hvordan Skal handlingen igangsættes? Hvem Skal udføre handlingen? Hvornår Skal handlingen være ført ud i livet? 1. Lokale interessenter bringes sammen. Gennem etablering af netværk Lokale aktører (ex lokale erhvervsråd) Inden jul 2. Lokale ressourcer og muligheder afdækkes. Gennem dialogmøder, inspirationsmøder, sparring, ideudviklingsmøder etc. (ex ny landbrugslov) Lokale Erhvervsråd, LAG eller lignende aktører. Efter jul 3. De lokale initiativer dyrkes og plejes. Gennem vejledning og sparring af lokale talenter Lokale Erhvervsråd, LAG eller lignende aktører. Efter påske 6. Kontaktperson. Mikael Oddershede Udviklingskonsulent VIBORGegnens Erhvervsråd mio@ver.dk 3