Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS
|
|
- Aage Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS
2 FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik at undersøge, om der er forskel på kvaliteten af chlamydiadiagnostik i almen praksis hos yngre kvinder ved cervixpodning, urinprøve (first catch urine) og vaginalpodning. Hvis muligt at komme med en sammenfattende konklusion om fremtidige anbefalinger til valg af metode ved undersøgelse for chlamydia. BAGGRUND: Chlamydia trachomatis er en hyppig seksuelt overført infektion, som ofte er asymptomatisk, men der kan opstå komplikationer og senfølger af sygdommen som fx underlivsinfektion, ektopisk graviditet og infertilitet. Derfor anses screening og smitteopsporing som vigtig for at nedsætte udbredelsen af sygdommen. Screening kan foregå på flere måder: Systematisk screening kalder man det, når man forsøger hos personer, hvor der ikke er konkret mistanke om sygdom at finde sygdomstilfælde i tidligere stadie end ellers med henblik på tidlig behandling, tilrettelagt som en organiseret folkeundersøgelse. Opportunistisk screening kalder man det, hvis man screener ved lejlighed ved patienter, som er ved lægen i anden anledning. I 2011 blev der udført chlamydia analyser. Heraf blev der påvist chlamydia hos svarende til en prævalens på 7,8 %. I 2002 var prævalensen 5,9 %, og den er således steget over de sidste 10 år. Antallet af udførte analyser er også steget. I ovennævnte tal er øjeninfektioner ved spædbørn også inkluderet, men de udgør kun en lille del. I 2002 blev der udarbejdet en MTV rapport ved Sundhedsstyrelsen, som anbefalede indførelse af et screeningsprogram for chlamydia med årlig udsendelse af hjemmetests til alle årige. Rapporten tager udgangspunkt i sundhedsmæssige
3 og samfundsøkonomiske forhold. Et sådan screeningsprogram er ikke blevet gennemført. I dag udføres chlamydiatests af flere årsager: ved symptomer, ved partneropsporing, som screening inden udførelse af provokeret abort og indlæggelse af spiral samt opportunistisk, når nu kvinden alligevel blev undersøgt gynækologisk af anden årsag. I de senere år stilles der spørgsmåltegn ved, om det overhovedet er relevant med opportunistisk screening. Dette vil vi kommentere i et selvstændigt afsnit. Traditionelt har man hos kvinder anvendt cervixpodning (og uretralpodning) ved gynækologisk undersøgelse hos lægen. Mænd har tidligere været undersøgt ved uretralpodning, men undersøges nu primært ved urinprøve (first void urine), som foretages i hjemmet og sendes ind til undersøgelse. Hvis denne metode eller selvadministreret vaginalpodning - kan anbefales til kvinder, vil det spare tid hos lægen, som undgår at lave en gynækologisk undersøgelse, samtidig med at det også er meget lettere og med mindre ubehag for kvinden. Vaginalpodning er nu en mulig testmetode pga. ændret diagnostisk metode. Chlamydiabakterien lever intracellulært. Tidligere har man ved uretral- eller cervixpodning skullet medtage celler i prøvematerialet, som blev sat op til dyrkning. Efter indførelsen af DNA-amplifikationstests er det ikke længere nødvendigt, at der i prøvematerialet forekommer inficerede celler, da der bare skal forefindes DNArester fra Chlamydiabakterien. Dette forekommer også i fx vaginalsekret. Man kunne forestille sig, at flere kvinder ville blive undersøgt og behandlet, hvis der kunne anvendes en undersøgelsesmetode, som ikke var så indgribende som cervixpodning. Det ville måske på sigt nedsætte udbredelsen af sygdommen og dermed komplikationer og senfølger for kvinder, hvilket også ville have samfundsøkonomisk gevinst jævnfør MTV-rapporten 9. Derfor er det relevant at undersøge, om man kan sige noget om, hvorvidt de forskellige undersøgelsesmetoder er ligeværdige, eller om nogen kan anbefales frem for andre.
4 MATERIALE OG METODE:
5 RESULTATER: Vi har ved vores søgninger fundet 7 artikler, hvoraf de 5 mest relevante er medtaget i nedenstående tabel. I de udvalgte artikler fandt vi en prævalens af chlamydia på mellem 8,54 % og 54 %. Den højeste prævalens afspejler inklusion af kvinder som er testet som led i partneropsporing, dvs. kvinder som er testet fordi, deres partner har fået konstateret chlamydia. Vi fandt en sensitivitet på mellem 78 % og 91,7 % ved first catch urine. Ved cervixpodning var der en sensitivitet på mellem 83 % og 97,1 %, og ved vaginalpodning var sensitiviteten mellem 94 % og 100 %. Specificiteten var mellem 94,8 % og 100 %. Optimalt burde den ligge mellem 99 % og 100 %.
6 Studie Population Analysemetode og prøvemateriale Fang et al USA Falk et al Sverige 350 seksuelt aktive piger fra år undersøgt hvert ½ år i 5 år 318 kvinder fra kvindeklinikker, ungdomsklinikke r og klinikker for kønssygdomme Fra sidstnævnte blev der bla. rekrutteret ud fra partners positive test Cervixpodning, vaginalpodning og first catch urine fra alle kvinder er analyseret med BDProbeTecET Cervixpodning, vaginalpodning og first catch urine fra alle kvinder er analyseret med BDProbeTecET (Jönköping) og hhv. COBASAmplicor, LightMix 480HT og COBAS Taqman48 (Örebro) Guldstandard Sandt positivt resultat defineres som mindst 2 prøvematerialer fra samme kvinde er positivt Sandt positivt resultat defineres som mindst 1 positiv test som også var positiv ved konfirmatorisk test Klamydia prævalens Prøvematerial e 26,60 % Cervixpodning 54,00 % (den høje prævalens skyldes inklusion af kvinder som er testet som led i partneropsporin g) Vaginalpodning First Catch Urine Cervixpodning Vaginalpodning First Catch Urine Diagnostisk effektivitet Sensitivitet 90,1 % Specificitet 99,2 % Sensitivitet 97,3 % Specificitet 94,8 % Sensitivitet 89,2 % Specificitet 95,6 % Sensitivitet 97,1 % Specificitet Sensitivitet 96,5 % Specificitet Sensitivitet 87,7 % Specificitet Macmilla n et al Skotland 303 kvinder < 25 år fra abort/familieplanlægningsklinikker Cervixpodning analyseret med hhv. EIA (Behring) og LCR (Abott) Vaginalpodning analyseret med LCR (Abott) Sandt positivt resultat defineres som mindst 1 positiv test som også var positiv ved konfirmatorisk test 9,90 % Cervixpodning Vaginalpodning Sensitivitet 83 % Specificitet 100 % Sensitivitet 100 % Specificitet 100 % First catch urine analyseret med LCR (Abott) First Catch Urine Sensitivitet 87 % Specificitet 100 % Renton et al England 863 kvinder fra år fra familieplanlægni ngs/abort klinikker Cervixpodning, vaginalpodning og first catch urine analyseret med hhv. LCR (Abott) og DFA (MicroTrak; Behring Diagnostics) Sandt positivt resultat defineres som 1 positiv test uanset podningssted og metode 8,54 % Cervixpodning Vaginalpodning First Catch Urine Sensitivitet(LCR)9 3 % Sensitivitet(DFA)9 7 % Specificitet 100 % Sensitivitet (LCR)94 % Sensitivitet (DFA) 92 % Specificitet 100 % Sensitivitet(LCR)8 3 % Sensitivitet(DFA) 78 % Specificitet 100 % Blake et al USA 324 kvinder fra klinikker for kønssygdomme Cervixpodning, vaginalpodning og first catch urine er analyseret med AptimaCombo2 Sandt positivt resultat defineres som mindst 1 positiv test som også var positiv ved konfirmatorisk test 11,10 % Cervixpodning Vaginalpodning First Catch Urine Sensitivitet 91,7 % Specificitet 98,3 % Sensitivitet 97,2 % Specificitet 99,5 % Sensitivitet 91,7 % Specificitet 99,3 %
7 DISKUSSION: Litteraturgennemgangen viser sammenfattende, at vaginalpodning er at foretrække frem for cervikalpodning og first catch urine. Dette både målt ud fra den diagnostiske effektivitet, ligesom det er kvindernes foretrukne testmetode. I det følgende vil vi kommentere på artiklerne og de problemer de enkelte studiedesigns har. Overordnet set synes vi, at fordelene ved dette studie er, at vi har foretaget en systematisk litteraturgennemgang af udvalgte artikler - og kun har medtaget studier med alle 3 prøvematerialer (cervixpodning, vaginalpodning og first catch urine). Der er således udeladt testmetoder, som ikke har relevans i den kliniske hverdag. Ulemperne er, at vi ikke har medtaget alle studier om emnet. Desuden kan det diskuteres, om alle de medtagne studier er helt sammenlignelige med forholdene i almen praksis i Danmark. Fx har vi medtaget et studie 1, hvor populationen overvejende består af afroamerikanske kvinder. Fang et al. 1 : Der findes en prævalens på 26,6 %, hvilket er højere end den gennemsnitligt målte prævalens i både udenlandske og danske studier. Som tidligere anført er prævalensen i Danmark steget fra 5,9% til 7,8% fra 2002 til Den høje prævalens i dette studie kan skyldes, at studiepopulationen kun inkluderer unge kvinder fra år (medianalder 16 år). Prævalensen i dette studie kan derfor ikke direkte overføres til danske forhold, da det ikke hyppigst er denne aldersgruppe, der testes i almen praksis i Danmark. Dette faktum angår ikke resultaterne af testmetoderne, som må antages at være sammenlignelige med danske forhold. Guldstandarden i studiet defineres som et positivt resultat fra mindst to af tre testede lokalisationer fra samme patient på samme tidspunkt. Svagheden ved dette er risiko for underestimering af den faktiske prævalens.
8 Falk et al 2 : I dette studie er prævalensen 54 %. Studiepopulationen er rekrutteret fra kvindeklinikker, ungdomsklinikker og klinikker for kønssygdomme, hvor en del af de testede kvinder er fundet som led i partneropsporing. Derfor er prævalensen meget højere, end hvad man finder i almen praksis. Guldstandarden defineres som et positivt resultat fra mindst en af de tre testede lokalisationer, som også er positiv ved efterfølgende konfirmatorisk test. Herved undgås svagheden som nævnt i ovenstående studie, da man her tager højde for, at man rent anatomisk kan være inficeret alene i enten cervix eller urethra. Blake et al 3 : Prævalensen er 11,1 %. Studiepopulationen omfatter kvinder rekrutteret fra klinikker for kønssygdomme, hvorfor man må formode, at prævalensen er højere end hvad man vil finde i almen praksis. Guldstandarden er sammenlignelig med den, som er beskrevet under Falk et al. Macmillan et al 4 : Prævalensen i studiet er 9,9 %, hvilket stemmer overens med danske forhold. Kvinderne er under 25 år og er rekrutteret fra abort- /familieplanlægningsklinikker. Guldstandarden defineres som et positivt resultat fra mindst en af de tre testede lokalisationer, som også er positiv ved efterfølgende konfirmatorisk test. Renton et al 5 : Prævalensen er 8,54 %. Studiepopulationen er udvalgt fra kvinder med en alder på mellem 15 og 50 år, der ønsker provokeret abort. Guldstandard defineres som et positivt resultat uanset podningssted og metode. Her er der risiko for overestimering, da man får flere falsk positive i og med, at man ikke får bekræftet det positive resultat enten ved konfirmatorisk test eller positiv test ved anden lokalisation.
9 Sammenfattende kan man sige, at ovenstående gennemgang af de forskellige studier viser, at selvadministreret vaginalpodning er lige så god eller bedre som diagnostisk metode end cervixpodning. First catch urine kan ikke anbefales pga. lavere sensitivitet. Man vil derfor kunne tilbyde en non-invasiv undersøgelse til kvinder, som ønsker sig testet for chlamydia. Der er studier 6, der viser, at kvinder foretrækker en non-invasiv undersøgelse, da man herved undgår en gynækologisk undersøgelse. En gynækologisk undersøgelse kan være en barriere for overhovedet at lade sig teste især hos unge asymptomatiske kvinder. Hvis der er symptomer fx underlivssmerter, pletblødning, ændret udflåd eller dysuri, bør der af hensyn til differentialdiagnostik foretages en gynækologisk undersøgelse. Er der overhovedet evidens for screening for chlamydiainfektion? Ovenstående spørgsmål bør synes unødvendigt efter gennemgang af hvilke testmetoder, der egner sig bedst til screening for chlamydia. Noget tyder dog på at evidensen er manglende. Som anført bruges hvert år i det danske samfund mange ressourcer på at teste raske personer for chlamydia. Man har som anført i opgaven været opportunistisk i screeningen for chlamydia, da man har ment, at behandling af asymptomatisk chlamydiainfektion mindsker risikoen for ektopisk graviditet, infertilitet samt epididymitis hos mænd. Desuden vil opsporing og behandling af asymptomatiske personer med chlamydia mindske spredningen og dermed begrænse infektionens og komplikationernes udbredelse. Evidensen for at chlamydia er associeret med underlivsinfektion er baseret på 2 randomiserede studier, som er foretaget for mere end 10 år siden. For nylig viser det randomiserede POPI studie 17 kun en ikke-signifikant reduktion i underlivsinfektion i den screenede population sammenlignet med den ikkescreenede population. Dette delvist på grund af en lavere incidens af sygdommen i baggrundsbefolkningen end først antaget. Studiet finder også at de fleste tilfælde af underlivsinfektion forekommer hos kvinder som var chlamydia-negative ved baseline.
10 I Danmark blev der i 2002 lavet en MTV rapport 9 baseret på baggrund af tilgængelige videnskabelige data og en epidemiologisk prædiktionsmodel. Denne konkluderede, at chlamydiatestaktiviteten skulle omlægges fra opportunistisk screening til systematisk årligt tilbud til alle årige kombineret med grundig partneropsporing ved positivt testsvar. Man forventede, at efter få år ville tilbudet være omkostningseffektivt da man ville kunne forvente færre infektioner, ektopiske graviditeter og færre tilfælde af behandlingskrævende infertilitet. Men hvor stor er risikoen for senfølger efter asymptomatisk chlamydiainfektion? Der mangler studier der belyser dette aspekt. Der blev i 2002 i Holland publiceret et studie 16 hvor man undlod at behandle 30 chlamydiainficerede kvinder uden symptomer. Ingen af disse udviklede underlivsinfektion i det efterfølgende år. Desuden ses i Landspatientregistret at den store stigning i antallet af chlamydiasmittede over de seneste år endnu ikke er ledsaget af en øgning i antallet af ektopiske graviditeter. Et randomiseret dansk studie inkluderede 4000 unge kvinder, der i 1997 og 1998 fik tilbud om chlamydiatest og kvinder (i samme aldersgruppe) der ikke fik tilbud om chlamydiatest på dette tidspunkt. Kvinderne blev fulgt i registre, og man kunne ikke registrere nogen effekt af et sådant tilbud på fødselsrater, infertilitet, IVF-behandling eller ektopisk graviditet ved 9 års registerbaseret opfølgning. På baggrund af den tilgængelige litteratur på området må det dog konkluderes at chlamydia i cervix er associeret med risiko for udvikling af underlivsinfektion og at behandlingen af chlamydia reducerer risikoen for at få underlivsinfektion. Der mangler dog prospektive studier, som viser at underlivsinfektion forårsaget af chlamydia er en væsentlig årsag til infertilitet. Tendensen går derfor formentlig imod, at man som sundhedsprofessionel skal undlade at foreslå en chlamydiatest, hvis der ikke er klinisk mistanke om infektion eller anden grund til at teste. Indsatsen på informationsområdet angående sikker sex og forebyggelse af chlamydiainfektioner af denne vej, bør fortsat spille en stor rolle i almen praksis.
11 Indiskutabelt er det at patienter med symptomer fortsat skal have den bedste behandling herunder test, antibiotika ved positivt testresultat samt partneropsporing. KONKLUSION: Vi mener ud fra vores gennem gang af studierne, at selvadministreret vaginalpodning bør foretrækkes fremover som diagnostisk metode ved screening for chlamydia. Det giver umiddelbart god mening, at der diagnosticeres flere tilfælde ved vaginalpodning, idet der kan tænkes at være DNA-rester fra chlamydiabakterien i vaginalsekret, selvom kvinden kun er inficeret i urethra. Hvis man udelukkende poder cervikalt, overser man måske infektioner, der sidder andre steder end i orificium. Man kan overveje, om kombinationen af to testmetoder (vaginalpodning og first catch urine) kan give en højere sensitivitet. Omvendt kan diskuteres, hvorvidt dette er økonomisk rentabelt. I et studie 2 har man dog ikke kunne påvise øgning i sensitiviteten ved kombination af de to testmetoder, men der kunne med fordel laves flere studier herom. I eksisterende guidelines fx Lægehåndbogen, e-dok (gynækologisk afdeling, Skejby) og MediBox er generelle anbefalinger fortsat podning fra cervix og urethra. Det afspejler muligvis, at der i arbejdsgrupperne, der har udarbejdet de forskellige vejledninger sidder speciallæger i gynækologi, der som regel ser en selekteret patientgruppe, der har symptomer fra underlivet, og ikke mange asymptomatiske, som vi ser i almen praksis.
12 LITTERATURLISTE: 1) J. Fang, C. Husman, L. Desilva, R. Chang og L. Perelta: Evaluation of Selfcollected Vaginal Swab, First Void Urine and Endocervical Swab Specimens for the Detection of Chlamydia Trachomatis and Neisseria Gonorrhoeae in Adolescent Females. Publiceret i Journal of Pediatric Adolescent and Gynecology i dec ) L. Falk, B.-I. Coble, P.-A. Mjörnberg og H. Fredlund: Sampling for Chlamydia trachomatis infection a comparison of vaginal, first-catch urine, combined vaginal and first-catch urine and endocervical sampling. Publiceret i International Journal of STD and AIDS I ) D. Blake, N. Maldeis, M. Barnes, A. Hardick, T. Quinn og C. Gaydos: Cost- Effectiveness of Screening Strategies for Chlamydia trachomatis Using Cervical Swabs, Urine, and Self-Obtained Vaginal Swabs in a Sexually Transmitted Disease Clinic Setting. Publiceret i Sexually Transmitted Diseases i juli ) S. Macmillan, H. McKenzie og A.Templeton: Parallel Observation of four methods for screening women under 25 years of age for genital infection with Chlamydia trachomatis. Publiceret I European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology I juli ) A. Renton, B. M. Thomas, S. Gill, C. Lowndes, D. Taylor-Robinson og K. Patterson: Chlamydia trachomatis in cervical and vaginal swabs and urine specimens from women undergoing termination of pregnancy. Publiceret i International Journal of STD and AIDS i ) MA. Chernesky, EW. Hook, DH. Martin, J. Lane, R. Johnson, JA. Jordan, D. Fuller, DE. Willis, PM. Fine, WM. Janda og J. Schachter: Women find it easy and prefer to collect their own vaginal swabs to diagnose Chlamydia trachomatis or Neisseria gonorrhoeae infections.
13 Publiceret i Sexually Transmitted Diseases i dec ) J. Schachter, M. Chernesky, D. Willis, P. Fine, D. Martin, D. Fuller, J. Jordan, W. Janda og E. Hook: Vaginal Swabs Are the Specimens of Choice When Screening for Chlamydia trachomatis and Neisseria gonorrhoeae: Results From a Multicenter Evaluation of the APTIMA Assays for Both Infections. Publiceret i Sexually Transmitted Diseases I dec ) MA. Chernesky, EW. Hook, DH. Martin, J. Lane, R. Johnson, JA. Jordan, D. Fuller, DE. Willis, PM. Fine, WM. Janda og J. Schachter: Women find it easy and prefer to collect their own vaginal swabs to diagnose Chlamydia trachomatis or Neisseria gonorrhoeae infections. Publiceret i Sexually Transmitted Diseases i dec ) L. Østergaard, B. Andersen, J.K. Møller og F. Olesen: Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, ) B. Andersen, L. Østergaard og F. Olesen: Manglende evidens for screening for klamydiainfektion. Publiceret i Ugeskrift for Læger i juli ) B. Andersen og F. Olesen: Screening for Chlamydia trachomatis screening may not be the best next step. Publiceret i BMJ i juli ) B. Andersen og L. Østergaard: Klamydia og infertilitet. Publiceret i Ugeskrift for læger i oktober ) Klamydiainfektioner. Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis Sundhedsstyrelsen, ) SSI: EPI-NYT uge : Klamydia 2011.
14 15) SA. Moore, JA. Van den Brule, L Rozendaal et al.: The natural course of asymptomatic Chlamydia Trachomatis infections: 45 % clearance and no development of clinical PID after one-year follow up. Pupliceret i Int. J. STD aids i ) IVF. Van den Broek, JEAM. Van Bergen, EEHG. Brouwers, JSA. Fennema, HM. Götz, CJPA. Hoebe et al.: Effectiveness of yearly, register based screening for Chlamydia in the Netherlands: controlled trial with randomized stepped wedge implementation. Publiceret i BMJ I ) P. Oakeshott, S. Kerry, A. Aghaizu, H. Atherton, S. Hay, D. Taylor-Robinson et al.: Randomised controlled trial of screening for Chlamydia Trachomatis to prevent pelvic inflammatory disease: the POPI (prevention of pelvic infection) trial. Publiceret i BMJ I 2010.
Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis.
Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Forskningstræning jan. 2010. Udarbejdet af: Anne Marie Vase og Stine Tange. Vejleder: Berit Andersen Forskningsspørgsmål: Er vaginalpodning
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereTest for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme
Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens
Læs mereKLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk
www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22
Læs mereOpportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen
Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT1 2007 1 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis
Læs mereForskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow
Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereFører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen?
Fører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen? Forskningstræningsopgave d. 1/2/2017 -Af Hannah Hamilton Dutoit og Anne Kodahl Hold 32 -Vejleder: Berit Andersen Baggrund...
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereI perioden fra rådets seneste møde 31. august 2017 til nu, har formandskabet modtaget underretning om følgende emner:
Til: Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi Opgang 44 Afsnit 4412 Rigshospitalet Diagnostisk Center Centersekretariatet Blegdamsvej 9 2100 København Ø. Telefon +45 3545 3273 Direkte +45 3545 4499
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereDet behøver ikke at gøre ondt
Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereVelkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd
Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereKlamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år
Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Forskningstræningsopgave 15. Januar 2010 OPGAVEN ER LAVET AF Fie Firdevs Tamer, Lone Vejlø Bækby og Lene Bisgaard Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...4
Læs mereMycoplasma genitalium Diagnostik og behandling i almen praksis.
Mycoplasma genitalium Diagnostik og behandling i almen praksis. Forfattere: Maren Brøndberg Østergaard Marianne Søndergaard Simonsen Louise Klitkou Hold nr. 35 Vejleder: Morten Bondo Christensen 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereTest dig selv for klamydia
Test dig selv for klamydia Biologifagligt projekt Tidsforbrug 1-4 timer baggrund: Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark med omkring 26.000 nye sygdomstilfælde hvert år. Klamydia er en
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereUpdate fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser
Update fra venerologien + malignt melanom: diagnostik og differentialdiagnoser Tine Vestergaard overlæge Hudafdeling I og Allergicentret Tine.vestergaard@rsyd.dk Klinik SOS på OUH Direkte henvendelse uden
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereBilag. Screen-shots af HIV-teksten
Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereSCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER
SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER - praktiske erfaringer i Danmark 2006 En Orientering spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Screening for klamydia med selvtagne
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mereScreening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering Lars Østergaard 1, Berit Andersen 1, 2, Jens K. Møller 3, Frede Olesen 2 1. Infektionsmedicinsk
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereStressinkontinens / Vaginal spændstighed - Geneveve behandlingen
Stressinkontinens / Vaginal spændstighed - Geneveve Det har indtil nu været svært at afhjælpe de gener mange kvinder døjer med i forhold til tab af vaginal spændstighed samt mild til moderat stressinkontinens.
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereKære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereHjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.
Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereRammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området
Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Anne Rygaard Hjorthøj, FOBS National konference for seksuel sundhed Nyborg Strand 20.11.13 Siden sidst Forebyggelsespakken for seksuel sundhed og Center
Læs mereRedegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel
Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20
Læs mereDet danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination
Det danske børnevaccinationsprogram og informationsindsatsen om HPV-vaccination 4. marts 2019 Bolette Søborg, overlæge og Stine Jacobsen, specialkonsulent Dagsorden Det danske børnevaccinationsprogram
Læs mereFertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år
Rigshospitalet Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år Overlæge, Phd Målet for fertilitetsrådgivning Nedsætte antallet af fertilitetsbehandlinger At hjælpe mænd og kvinder med
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereGodkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed
Punkt 9. Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed 2017-052645 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender koordinatorfunktionen for seksuel sundhed.
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS
ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs merePrævalensen af asymptomatisk Chlamydia trachomatis
Rasmus Wulff Hauritz, Mogens Fink & Jørn T. Guldhammer U N D E R S Ø G E L S E 231 Prævalensen af asymptomatisk Chlamydia trachomatis Infektion blandt værnepligtige mænd Forfatterne fandt at 3,7% af nyindkaldte
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mere