Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Efterårssemesteret 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Efterårssemesteret 2017"

Transkript

1 I dette katalog kan du læse en kort beskrivelse af de specialiseringsmoduler, som udbydes i efteråret Modulerne kan læses under Åben Uddannelse. Modulerne oprettes under forudsætning af et tilstrækkeligt deltagerantal. Er du interesseret i at høre mere om et af modulerne, er du velkommen til at kontakte studieleder Mette Marie Gräs Kokholm mmgk@ucc.dk Side 1 af 60

2 Tværfaglige specialiseringsmoduler... 4 Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde (73877C)... 4 Iscenesættelse eksperiment og kreativitet i skolen (73870E)... 5 Læsevanskeligheder (73877B)... 6 Bevægelse i skoledagen (73876C)... 7 Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen (73876F)... 8 Naturfag på tværs i udskolingen (73874E)... 9 Design af digitale læremidler (73870-) Lærerfaglig teknologi- og medieforståelse (73873F) Medier, genrer og sprog i fremmedsprogsundervisningen (73877D) Udeskole (73873D) Krop, leg og læring i indskolingen (73875A) Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole (73872F) Undervisning i menneskerettigheder (73939) Krop og sundhed (73875D) Didactics of dialogue and reconciliation (73872) (Udbydes på engelsk) Innovationlab (73874B) (Udbydes på engelsk) Fagundervisning I udskolingen gennem engelsk. (73877E) Teaching lower-secondary school subjects through English (Udbydes på engelsk) Skolepraksis i udlandet (xxxxx) Grænselandets kulturelle kapital (xxxxx) Forglemmelse, fortielse og forsoning i kølvandet på reformationen (xxxxx) Geometriske former i ornamentik og arkitektur (xxxxx) Monofaglige specialiseringsmoduler Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen (73870C) Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis (73870D) Dansk som andetsprog. At være lærer i den flersprogede storbyskole (73871C) Modtagelsesklasser, dansk som andetsprog for nyankomne elever (73878C) Billeder, refleksion og vidensdannelse (73875C) Visual literacy (Udbydes på engelsk) (xxxxx) Praktisk arbejde i biologiundervisningen (73876E) Kom i dybden med litteratur (73872A) Kom i dybden med sprog (73872B) Side 2 af 60

3 Sprog og litteratur i Norden nabosprogsdidaktik (xxxxx) Windows on the World (Udbydes engelsk) (73878D) Digital literacy (Udbydes på engelsk) (xxxxx) Franskfaget og flersprogethedsdidaktik Franskfaget i et inklusionsperspektiv (73878E) Ressourcelærer i fysik/kemi (xxxxx) Geografi i uderummet med fokus på IT-inddragelse (73877A) Studierejse og et globalt interkulturelt perspektiv i historieundervisningen (73875E) Maddannelse, madvalg og madlavning (73875F) Håndværk og design i udskolingen - i folkeskolen og andre skoleformer (xxxxx) Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse (73873E) Udvikling af matematikundervisningen gennem lektionsstudier (xxxxx) Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik (73873A) Musikledelse og sammenspil i praksis (73876B) Udvikling af faget natur/teknologi (xxxxx) Religion i felten et rejsemodul (73876A) Kriminalitet som tema i samfundsfag - Banditter i habitter og rockere med nitter (73880C) 52 Tysk - mundtlig og skriftlig sprogfærdighed (73877-) Svømmelæreruddannelsen. Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri (73845-) Tværprofessionelle specialiseringsmoduler Tværprofessionelt samarbejde om børn og unge i vanskeligheder (73879F) Tværprofessionelt samarbejde i fremtidens skole (73880D) Specialiseringsmoduler på netlæreruddannelsen (NET-LU) Modtagelsesklasser, dansk som andetsprog for nyankomne elever (NET-LU) (73878C) Kom i dybden med sprog (NET-LU) (73872B) Lærerfaglig teknologi- og medieforståelse (NET-LU)(73873F) Side 3 af 60

4 Tværfaglige specialiseringsmoduler Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde (73877C) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS I samarbejde med et selvvalgt museum, oplevelsescenter, arkiv eller en skoletjeneste, udvikler og afprøver de studerende en monofaglig eller tværfaglig undervisning med afsæt i et eller flere af de undervisningsfag, som den studerende læser. Den studerende udvikler og afprøver således nye didaktiske metoder og læremidler i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Den studerende erhverver kompetence til at anvende museer og oplevelsescentre i undervisningen og til at kunne åbne skolen mod omverdenen i et læringsperspektiv jf. skolereformens fokus på Åben Skole. Modulet kvalificerer til kompetencemål i de undervisningsfag, de studerende på holdet læser. Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 4 af 60

5 Iscenesættelse eksperiment og kreativitet i skolen (73870E) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point : Formålet med modulet er, at den studerende udvikler kompetence til at styrke elevernes evne til at udtrykke sig gennem praktisk-æstetiske udtryksformer og til at undervise i en skole, hvor disse arbejdsformer kan bidrage til at styrke elevernes faglige engagement og udvikling i den almene fagundervisning, i tværfaglige forløb såvel som i den understøttende undervisning. Der lægges vægt på grundlæggende begreber, teorier og metoder samt konkrete eksperimenter, og hvordan disse kan iscenesættes auditivt, visuelt og kropsligt eksempelvis som performance, installation, flashmob osv. I modulet arbejdes der legende og eksperimenterende med forskellige muligheder for at udtrykke sig, kommunikere og erkende. Modulet kvalificerer til kompetencemål i pædagogik og lærerfaglighed samt til kompetencemål i de undervisningsfag, de studerende på modulet læser. Den studerende skal have påbegyndt det undervisningsfag, han eller hun ønsker at knytte an til i modulet. Side 5 af 60

6 Læsevanskeligheder (73877B) Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Læsevanskeligheder påvirker eleven i alle skolens fag. Det er derfor vigtigt, at elevens vanskeligheder identificeres og adresseres så tidligt som muligt, og at alle lærere har viden om, hvordan de bedst støtter elever med skriftsprogsvanskeligheder, både inden for de forskellige fag og i forbindelse med den understøttende undervisning og forskellige lektiehjælpstilbud. Specialiseringsmodulet styrker den studerendes kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser for elever med skriftsproglige vanskeligheder. Desuden arbejder den studerende med kollegial sparring og etablering af læsefaglige netværk. Centrale begreber og temaer: læse- og stavevanskeligheder, skrivevanskeligheder, afdækning/ testning, ordblindhed, faglig læsning, planlægning & gennemførsel & evaluering af skriftsprogsundervisning, it-værktøjer, kollegialt samarbejde omkring elever med skriftsproglige vanskeligheder, dansk bogstavskrift. De undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt pædagogik og lærerfaglighed. Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 6 af 60

7 Bevægelse i skoledagen (73876C) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point I modulet vil vi arbejde med de fysiologiske og psykosociale sammenhænge mellem bevægelse og læring, herunder hvordan bevægelse kan integreres med de faglige mål for undervisningen i skolen. Vi vil undersøge, hvordan skoler konkret kan arbejde med bevægelse som en del af skolehverdagen, samt fordybe os i skolereformens betydning og mål for netop dette område. Vi vil i modulet arbejde både teoretisk og praktisk med bevægelse som en del af skoledagen. Tværfaglige læreprocesser står centralt i modulet, da bevægelse i skoledagen går på tværs af fag og skema. I modulet indgår også udeundervisning som et grundlag for bevægelse. Modulet kvalificerer til kompetencemål i de undervisningsfag, de studerende på modulet læser. Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 7 af 60

8 Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen (73876F) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point. I både historie og samfundsfag er det vigtigt, at eleverne motiveres til at stille kritiske spørgsmål til de forestillinger som fx af historiske og politiske årsager ofte bliver betragtet som selvfølgeligheder i samfundet. Desuden skal begge fag motivere til aktiv demokratisk deltagelse ved at give eleverne en bevidsthed om de muligheder, de har for at påvirke samfundsudviklingen. Dermed bliver innovativ undervisning, der kan inddrage eleverne og få dem til at tænke ud af samfundets nuværende rammer, helt central. I dette modul arbejder vi med de særlige krav, udfordringer og forventninger, som knytter sig til innovativ undervisning i udskolingen i fagene historie og samfundsfag. Der er fokus på studieture og ekskursioner, projektopgaven samt afgangsprøven i fagene. Modulet arbejder derfor med følgende spørgsmål: - Hvordan fremmer historie-/samfundsfagslæreren motivation hos eleverne på dette alderstrin? - Hvordan kan der arbejdes med innovative tilgangsvinkler i undervisningen i historie og samfundsfag? Der arbejdes særligt med det 20. og 21. århundredes historie. Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene historie og samfundsfag. Det anbefales, at den studerende har påbegyndt historie eller samfundsfag som et af sine undervisningsfag. Side 8 af 60

9 Naturfag på tværs i udskolingen (73874E) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan også indgå materiale på andre sprog især norsk, svensk og engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS Modulet omhandler de mål i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, som har en indholdsmæssig sammenhæng, og det samarbejde naturfagsunderviserne i de tre fag har om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen (herunder folkeskolens afsluttende prøver). Der er herudover specielt fokus på fælles naturfagsdidaktiske områder som: Årsplaner i naturfagene herunder fælles planlægning på tværs af naturfagene i udskolingen Fælles afsluttende naturfagsprøve i skolen Målsætning og evaluering Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse Faglig læsning og skrivning i naturfag Elevernes praktiske arbejde i undervisningen, herunder undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer It i undervisningen Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Det anbefales, at den studerende har påbegyndt biologi, fysik/kemi eller geografi som et af sine undervisningsfag. Side 9 af 60

10 Design af digitale læremidler (73870-) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærerens grundfaglighed: 5 ECTS Hensigten med modulet er at styrke lærerens professionalisme i form af at udvikle, afprøve og evaluere et didaktisk begrundet digitalt læremiddel. Modulet former sig som et samarbejde mellem læreruddannelsens undervisningsfag og PL, hvor de studerende skal arbejde helt fra grunden med at konstruere et læremiddel. Konkret skal de studerende designe og producere et digitalt læremiddel i form af fx en i-bog, en præsentation i SWAY eller en hjemmeside, som udvikles i samarbejde med udvalgte aftagere (fx skoletjenester, praktikskoler, forlag, kommunale it-vejledere, AKT-vejledere og læsevejledere). Indholdet i det digitale læremiddel skal i overvejende grad være selvproduceret både hvad angår tekst, billeder, lyd m.m. De studerende skal igennem arbejdet med deres konkrete produkt udvikle kompetence i at bruge de valgte værktøjer og programmer på brugerniveau. Centrale begreber: innovation, entreprenørskab, kreativitet, kritisk analyse, digital dannelse. Modulet kvalificerer til kompetencemål i PL og de undervisningsfag, de studerende på holdet læser. Det anbefales, at den studerende har læst 3 basismoduler i det undervisningsfag, som han/hun vil udvikle det digitale læremiddel i tilknytning til. Side 10 af 60

11 Lærerfaglig teknologi- og medieforståelse (73873F) Modultype, -omfang og -sprog Monofagligt specialiseringsmodul, 10 ECTS, nationalt udarbejdet. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærerens grundfaglighed: 5 ECTS I lærerprofessionen viser medier og digitale teknologier sig som et uomgængeligt vilkår. Lærerfaglig forståelse og anvendelse af teknologi og medier samt lærerens arbejde med elevernes dannelse i et digitaliseret samfund er således kerneelementer i grundfagligheden hos morgendagens lærere. I de seneste år har der været tendens til at lade den lærerstuderendes professionsfaglige teknologiforståelse udvikle sig gennem studier af uddannelsens fagfaglige moduler. Der synes ikke desto mindre at være behov for almendidaktiske studier, som på mere universel vis kan orientere sig mod udviklingen af den lærerstuderendes generelle it-didaktiske færdigheder og kompetencer. Ikke som en modsætning til fagenes it- og mediedidaktik, som fortsat bør prioriteres og styrkes, men som supplement og balancering med henblik på at udvikle et bredere spektrum af it- og mediekompetencer, som kan ruste den studerende til pædagogisk/didaktisk kompetent forståelse og anvendelse af de teknologier og medier, som lærere uvilkårligt vil møde i varetagelsen af professionen. Modulet Lærerfaglig teknologiforståelse har derfor til formål at udvikle den lærerstuderendes beredskab til løbende at kunne forstå, vurdere og analysere: ny teknologi, teknologi og medier i en situeret praksis, teknologiers og mediers komplekse veje og indflydelse på lærergerningen samt samspillet mellem disse faktorer. Modulet har desuden til formål at understøtte, at den lærerstuderende kan reflektere over medialisering, dataunderstøttet læring (learning analytics) samt sammenhængen mellem teknologi og dannelse såvel for dem selv som lærere og for eleverne. I modulet studeres og arbejdes der med henblik på, at den studerende erhverver sig viden og kompetencer til at anvende teknologier i et almendidaktisk perspektiv i en lærerfaglig treklang mellem pædagogik/didaktik, fag og teknologi. I modulet arbejdes og studeres der desuden med sigte mod at den studerende udvikler studiekompetencer til at lære med digitale teknologier og medier. Modulet centrerer sig dermed mod udviklingen af almene kompetencer til at anvende relevante teknologier og medier for lærerprofessionen og således især i undervisningssammenhænge. Modulets centrale begreber er: almen didaktik, undervisningskompetence, dannelse, det 21. århundredes kompetencer (fx samarbejde, innovation og problemløsning), teknologiforståelse, medialisering, vurdering af digitale læremidler (forståelse, analyse og design), læringsplatforme, programmering i skolen, makerkulturer og ikke mindst skolerelevante teknologier (fx interaktive tavler, tablets, bring your own device mm.) Side 11 af 60

12 Modulet kvalificerer til kompetencemål i de undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt pædagogik og lærerfaglighed. Som et element i den studerendes læsning af modulet kræves det, at den studerende engagerer sig som UCC DigiGuides (Professionshøjskolen UCCs studenterbaserede mediepatrulje). Det kræves dermed, at den studerende deltager i DigiGuide-møder ca. hver tredje uge og generelt deltager i det sociale fællesskab omkring DigiGuide-enheden. Det forventes desuden, at den studerende deltager som DigiGuide i forbindelse med diverse itdidaktiske kurser eller målrettede it-fokuserede tematiseringer i læreruddannelsens fag. DigiGuide-enheden knytter i vid udstrækning an til UCCs Future Classroom Lab, hvor den studerende således også forventes at engagere sig. Det anbefales, at den studerende har læst mindst 1 basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i sin læsning af modulet. Side 12 af 60

13 Medier, genrer og sprog i fremmedsprogsundervisningen (73877D) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk og hhv. engelsk, fransk og tysk i forhold til de(t) sprogfag, den studerende har kompetence i. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Dette modul henvender sig til studerende, som ønsker at arbejde med den moderne fremmedsprogslærers kompetencer indenfor multimodale læremidler, processer i sprogtilegnelse og genrebevidsthed. Flg. spørgsmål er centrale for modulet: Hvad er genrepædagogik? Hvordan kan genrepædagogik bruges i fremmedsprogsundervisning og understøtte elevernes læring? Hvordan stilladserer man elevernes tekstkompetence? Hvad er multimodale læremidler? Hvordan anvendes multimodale læremidler i sprogfagene, og hvilken betydning har de for fremmedsprogdidaktik? Hvad er en tekst for en moderne fremmedsprogslærer og hvordan kan der arbejdes med mange forskellige teksttyper? Hvordan produceres multimodale tekster, og hvilke redskaber har en fremmedsprogslærer brug for? Modulet tager udgangspunkt i en genrepædagogisk tilgang og genrepædagogikkens centrale mål om at understøtte elevers læringsprocesser i det fælles klasserum med afsæt i deres forskellige potentialer og muligheder i en flersproget og flerkulturel kontekst. Baggrunden for modulet er folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal udvikle deres potentiale maksimalt. Centrale begreber og temaer: Genrepædagogik og genrepædagogisk undervisning i fremmedsprogsundervisningen Multimodal tekstkompetence i fremmedsprog; både i forhold til at analysere didaktiserede læremidler (herunder f.eks. skolebogssystemer) og ikke-didaktiserede læremidler (herunder blogs, artikler, videoer, diverse skoletubeprogrammer, mm.) og kunne producere multimodale tekster Funktionel grammatik sammenhænge mellem sproglig form, funktion og indhold Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene engelsk, fransk og tysk. Det anbefales, at den studerende har påbegyndt engelsk, fransk eller tysk som et af sine undervisningsfag Side 13 af 60

14 Udeskole (73873D) Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul. Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærerens grundfaglighed: 5 ECTS Formålet med modulet er, at den studerende udvikler kompetence til at varetage undervisning, hvor flere fagligheder bringes i spil i uderummet. Modulet sætter fokus på udeskolens muligheder og begrænsninger i forhold til elevers læring. Modulet er opbygget omkring eksemplariske temaer og forløb. Undervisningseksemplerne tager udgangspunkt i deltagernes undervisningsfag og pædagogik og lærerfaglighed. I modulet arbejdes der teoretisk og praktisk med: Udeskole som begreb og pædagogisk metode samt konkrete eksempler på udeundervisning med udgangspunkt i de studerendes undervisningsfag Arbejdsmetoder, lærerroller, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer udeundervisning i forhold til læring Uderummet som læringsrum i skolens nærmiljø som ramme for flerfaglige aktiviteter Planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af konkrete undervisningsforløb for medstuderende og elever Samspillet mellem undervisning i uderum og klasserum Teknologiske og digitale lærermidlers potentialer i udeskolesammenhæng Praktiske, håndværksmæssige og sikkerhedsmæssige aktiviteter og færdigheder i forbindelse med udeskole Ture og ekskursioner med fokus på oplevelse, fordybelse og aktivitet. Pædagogik og Lærerfaglighed samt de undervisningsfag, de studerende på holdet læser. Det anbefales, at den studerende har læst mindst 1 modul i det undervisningsfag, som han/hun ønsker at knytte an til i sin læsning af modulet. Det anbefales desuden, at den studerende har gennemført PL1 og PL2. Side 14 af 60

15 Krop, leg og læring i indskolingen (73875A) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere tværæstetiske læreprocesser i indskolingens fag. Tværfaglige læreprocesser står centralt i modulet, ligesom udeundervisning og uformelle læringsrum er i fokus. Modulet beskæftiger sig med praktiske aktiviteter og værktøjer, som er umiddelbart anvendelige i en helhedsorienteret undervisning i indskolingen. Den studerende lærer at se på tværs af fag og se fagenes samspil. Modulet kvalificerer til kompetencemål i indskolingens fag. Det anbefales, at den studerende har et indskolingsfag som et af sine undervisningsfag. Side 15 af 60

16 Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole (73872F) Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Lærerens grundfaglighed: 10 ECTS Modulet har fokus på problematikker, som nye lærere ofte står overfor. Centralt i modulet er læreren som leder i demokratiets skole i forhold til ledelse af elevernes trivsel, klassens sociale liv og elevernes læring samt læreropgaver og ledelse i forbindelse med skole-hjemsamarbejde. Modulet indeholder følgende tre temaer: Ledelse i forhold elevernes trivsel, klassens sociale liv og elevens læreprocesser Ledelse i forhold til skole-hjem-samarbejdet og kommunikation med forældrene Den professionelle lærer i demokratiets skole og udvikling af professionsfaglighed Modulet kvalificerer til kompetencemål i lærerens grundfaglighed Det anbefales, at den studerende læser modulet efter han/hun har gennemført PL1 og PL2. Side 16 af 60

17 Undervisning i menneskerettigheder (73939) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS-point Lærerens grundfaglighed: 5 ECTS-point Formålet med modulet er at styrke de studerendes kompetencer i at undervise i menneskerettigheder ud fra viden om menneskerettighedernes baggrund, deres samspil med og status i et moderne demokratisk samfund. Herunder overveje hvordan menneskerettighederne kan være med til besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulet behandler fx spørgsmål om menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge; religion og menneskerettigheder i en skolekontekst og menneskerettighedsdidaktik. I løbet af modulet inddrages de studerende i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, sådan at undervisningen kan give konkrete erfaringer med den åbne skole. Modulet kvalificerer den studerende til at agere som menneskerettighedskonsulent og er organiseret i tre indholdsområder: 1. Undervisning i menneskerettigheder 2. Menneskerettighedernes baggrund, status og fortolkning 3. Menneskerettigheder som pejlemærke i det pædagogiske arbejde Modulet kvalificerer til kompetencemål i de undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt Lærerens grundfaglighed (KLM og PL) Ingen særlige anbefalinger Side 17 af 60

18 Krop og sundhed (73875D) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Undervisningsfag: 5 ECTS I dette specialiseringsmodul arbejder den studerende med krop og sundhed ud fra tværfaglige perspektiver og på et tværfagligt vidensgrundlag. Sigtet med modulet er, at den studerende med tværfagligt vidensgrundlag og tværfaglige didaktikker kan medvirke til elevers læring om egen og andres krop og sundhed. Med krop og sundhed som omdrejningspunkt vil modulet tematisere samfundsmæssige og kulturelle tendenser naturvidenskabelige og humanistiske forståelser af kroppen og sundhedstilgange kosten i hjemkundskabsfaglig optik fysisk aktivitet gennem idrætsfaglige planer kroppen som biologisk organisme pædagogisk psykologiske teorier om børns sociale liv og identitetsdannelse Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene samfundsfag, idræt, hjemkundskab, biologi, natur/teknologi og til PL 2 Det anbefales, at den studerende har påbegyndt samfundsfag, idræt, hjemkundskab, biologi eller natur/teknologi som et af sine undervisningsfag. Side 18 af 60

19 Didactics of dialogue and reconciliation (73872) (Udbydes på engelsk) Modulet læses på engelsk sammen med udvekslingsstuderende Tværfagligt, internationalt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærerens grundfaglighed (PL og KLM): 5 ECTS Formålet med modulet er at skabe en dialogisk platform, hvor både internationale studerende og UCC-studerende kan behandle konfliktfyldte temaer og disses indflydelse på skolegang og undervisning. Modulet omfatter udveksling og partnerskab med studerende (primært lærerstuderende) fra lande i Mellemøsten / Nordafrika (MENA landene), hvor skolen dagligt må forholde sig til konflikt, dialog og forsoning (fx Libanon, Egypten, Tunesien). Målet er at udvikle nye didaktiske metoder og læremidler ved at forbinde praksiserfaringer med relevante teoretiske tilgange til dialog og konflikthåndtering på skoleniveau. I modulet arbejdes med flg. indholdsområder: Hvad skaber konflikter? Psykologiske og konfliktteoretiske perspektiver Udforskning af forskellige kulturbegreber og øvelser i perspektivskifte bevidsthed om iagttagelsens blinde plet Konflikthåndtering i internationalt perspektiv både de mindre konflikter, der udspringer af mangel på interkulturel kompetence (fordomme og forforståelser m.m.) og de store, der kan skabe spændinger mellem folkeslag. Hvordan skal man forholde sig til sådanne konflikter i en skolesammenhæng? Hvilke tilgange til undervisning og samarbejde kan understøtte dialog, forsoning og gensidig respekt? Skolens rolle i samfundet både i forhold til optrapning af konflikt og løsning af konflikt. Skolen som national kulturinstitution kulturbærer og kulturgiver - skolen som bærer af definitionsretten Religionsdialog, tolerance og mangfoldighedstræning Citizenship education demokratisk dannelse og menneskerettigheder i praksis Konflikthåndtering forsoning hvordan? Eksempler fra f.eks. Sydafrika og Nordirland I modulet indgår et intensivt forløb på en uge om konflikthåndtering og religionsdialog i et skoleperspektiv. Her vil relevante internationale aktører deltage som gæstelærere. Modulet kvalificerer til kompetencemål i Lærerens grundfaglighed (PL og KLM) samt undervisningsfagene historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Det anbefales, at den studerende har gennemført PL1, PL2, KLM og intromodulet. Side 19 af 60

20 Innovationlab (73874B) (Udbydes på engelsk) Modulet læses på engelsk sammen med udvekslingsstuderende Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt, internationalt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærerens grundfaglighed: 5 ECTS At blive professionel lærer betyder, at man kan løse konkrete problemstillinger og være med til at udvikle undervisning i samarbejde med andre. Læreren skal altså i sin praksis selv være innovativ. Desuden skal læreren kunne give eleverne mulighed for at blive innovative samfundsborgere, og det kræver, at læreren ikke bare selv er innovativ i sin undervisning, men også forstår innovationsdidaktik og kan lede innovative læreprocesser. Modulet arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er innovation i en undervisnings- og velfærdssammenhæng? Hvordan og hvorfor skal elever udvikle innovative kompetencer? Hvordan måler man innovative kompetencer? Modulet kvalificerer til kompetencemål i pædagogik og lærerfaglighed samt i de undervisningsfag, de studerende på holdet læser og knytter an til i arbejdet. Det anbefales, at den studerende har læst mindst 2 moduler i det undervisningsfag, som han/hun ønsker at knytte an til i sin læsning af modulet. Side 20 af 60

21 Fagundervisning I udskolingen gennem engelsk. (73877E) Teaching lower-secondary school subjects through English (Udbydes på engelsk) Modulet læses på engelsk sammen med udvekslingsstuderende Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS-points. Har du sprogøre og lyst til at undervise i dine fag på engelsk i din fremtidige lærerpraksis? Så er dette modul skræddersyet til dig. Formålet med modulet er, at den studerende udvikler kompetencer til at undervise på engelsk i udskolingens fagrække. Modulet giver den studerende mulighed for at supplere sine eksisterende eller spirende fagundervisningskompetencer med viden om fremmedsprogsdidaktik. Det giver ligeledes den studerende mulighed for at videreudvikle egne sprogfærdigheder på engelsk. Modulet klæder den studerende på til at undervise på engelsksprogede internationale grundskoler såvel som offentlige og private grundskoler, der tilbyder en international linje på engelsk, udvalgte skolefag på engelsk eller længere monoeller tværfaglige emne/temaforløb på engelsk. Modulets udgangspunkt er CLIL (Content and Language Integrated Learning), en undervisningstilgang, der har til formål at integrere indholdslæring og sproglæring. Modulets fokus er undervisningsteknikker og læringsaktiviteter, der understøtter og fremme sprogudvikling i relation til fagligt indhold. Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor undervise et skolefag på engelsk? Hvad kendetegner en undervisningstilgang, der tilstræber en balance mellem indholdslæring og sproglæring? Hvad er sprogets rolle i andre skolefag? Hvordan opstilles der sproglige læringsmål i relation til fagligt indhold? Hvilke sprogligt stilladserende undervisningsteknikker kan der bruges til at gøre fagligt indhold håndgribeligt og forståeligt? Hvilke undervisningsteknikker og/eller læringsaktiviteter kan der bruges til at henlede elevernes opmærksomhed på de specifikke elementer af engelsk som målsprog, der er en forudsætning for både at bearbejde, lære og kommunikere om et skolefags faglige indhold? Hvordan evalueres der på de opstillede sproglige læringsmål? Der arbejdes med - sprogfærdighedsområderne lytte, tale, samtale, læse og skrive i relation til fagligt indhold - fagspecifik sprogudvikling i forhold til elevernes læringsforudsætninger og potentialer - sproglig og faglig målsætning og evaluering i fagundervisning - identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for lærerens organisering af læring af fagligt indhold - identificering af den del af målsproget, som er en forudsætning for elevernes læring, bearbejdelse og kommunikation om fagligt indhold - teknikker til synliggørelse af fagligt centralt sprog, herunder både fagspecifikt og akademisk ordforråd Side 21 af 60

22 - læringsaktiviteter til stimulering af sproglig bevidsthed og understøttelse af sprogudvikling i relation til fagligt indhold - læringsaktiviteter til understøttelse af bearbejdelse og forståelse af fagligt indhold, herunder faglige tekster - læringsaktiviteter til stimulering af sproglig produktion og læring af fagligt indhold - samspil mellem sprogsyn, sproglæringssyn, faglæringssyn og didaktisk tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser, herunder EU's retningslinjer for CLIL Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling med udgangspunkt i modulets indholdsområder. Modulet kvalificerer til kompetencemål i engelsksproget fagundervisning samt til relevante kompetencemål i de deltagende studerendes undervisningsfag. Modulet retter sig både mod udvekslingsstuderende uanset lærerfaglig specialisering og lærerstuderende på UCC, der ikke læser sproglige undervisningsfag. Den studerende skal kunne dokumentere en beherskelse af engelsk, der svarer til niveauet selvstændig sprogbruger (B2 af Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). Beherskelse på et lavere niveau vil vanskeliggøre gennemførelse af modulet. Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i sin læsning af specialiseringsmodulet. Side 22 af 60

23 Skolepraksis i udlandet (xxxxx) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point, 5 ECTS Lærerens grundfaglighed 5 ECTS Undervisningsfag OBS! Modulsproget er dansk. Modulet indledes med et par undervisningsgange i slutningen af juni - 5 ugers skoleophold i juli/august og de resterende moduler læses i september/oktober. Modulet består af undervisning på uddannelsesstedet og 5 ugers studier af skolepraksis i udlandet på en skole, der er godkendt af læreruddannelsen UCC. I sommeren 2017 kan der tages ophold på praktiksteder i Singapore, Peru, Filippinerne og en dansk ledet skole i Zambia. Ophold på skolen i udlandet gennemføres i grupper af 3-4 studerende. Modulet beskæftiger sig med komparative studier af skolepraksis, antropologisk feltarbejde, interkulturel kommunikation, kulturforståelse og kontekstuel didaktik. Undervisningen på Læreruddannelsen UCC vil især have fokus på udarbejdelse af undersøgelsesdesign til brug for specifikke studier af udvalgt fokus under opholdet på skolen i udlandet. Undervisning og vejledning forud for afrejse vil finde sted i juni og efterbehandling og aflæggelse af rapport finder sted i september. Modulet kvalificerer til kompetencemål i lærerens grundfaglighed og i det undervisningsfag den studerende vælger at knytte an til. Det forventes, at den studerende kan begå sig på engelsk både mundtligt og skriftligt eller på det sprog, der primært tales på den skole, man tager ophold på. Den studerende afholder selv alle udgifter til rejse, ophold, forsikringer osv. Det forventes, at den studerende, der sendes ud til samarbejdspartnere ikke hænger med uafsluttede moduler. Ønsker du yderligere information om modulet kan du kontakte praktikkoordinator Britta Kornholt (brko@ucc.dk) Side 23 af 60

24 Grænselandets kulturelle kapital (xxxxx) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS Dette modul har fokus på tværfagligt samarbejde i og udenfor klasseværelset. Modulet giver overblik over Grænselandet historisk og aktuelt og giver bud på, hvordan planer for lejrture kan se ud. Modulet indeholder en 4 dages studietur, som omfatter udvalgte destinationer i Sønderjylland og Sydslesvig planlagt og tilrettelagt i samarbejde med Grænseforeningen ( Skoleliv og fagdidaktik Besøg på danske skoler i Sydslesvig, hvor uddannelses- og dannelsestænkning analyseres. Fokus på historie-, religions- og andetsprogsundervisningens didaktik i de skoler, som er tilknyttet Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det dansk-tyske grænseland før og nu Ophold på Jaruplund Højskole, oplæg og tværfaglige fællesskaber mellem studerende. National identitet i globaliseringens tidsalder. Møder med personer fra både flertal og mindretal om forskellige opfattelser af national tilknytning og nationale narrativer. Historiebevidsthed i det dansk-tyske grænseland. Fra krig og konflikt til fredelig sameksistens. København-Bonn Erklæringerne som inspiration for andre grænseområder globalt. Mindretalspædagogik som en særlig disciplin Mindretalspædagogik på hvilken måde bidrager mindretalspædagogik til forståelse af Grænselandets erfaringer med nationale og mixede identiteter? Indblik i det dansk-tyske grænselands sproghistorie. Sproglig og kulturel udvikling i en mindretals ramme kulturmøder og interkulturel kommunikation som kompetence og kulturelt fundament på begge sider af grænsen. Religions vilkår og betydning i et grænseland De danske kirkers betydning for sprog, kultur og traditioner i dag. Særlige kirke- og religionshistoriske milepæle: o Religiøs udvikling under Christian den 3. Haderslev som centrum for den reformatoriske bevægelse. o Troen afspejler sig i arkitektur og byindretning: Fredericia, Christiansfeld og Frederiksstad. Nationale mindretal i en politisk kontekst Historisk og nutidigt indblik i den politiske virkelighed. Besøg i Landdagen i Kiel i samarbejde med SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening). Fra assimilation til aktivt medborgerskab. Mindretallenes betydning og indflydelse i det dansk-tyske grænseland. Side 24 af 60

25 Det danske blik på grænsen Hvad er en grænse? Et etymologisk, religionsfænomenologisk og nutidigt perspektiv. Besøg ved grænsesten og små grænseovergange f.eks. Skomagerhuset og Kobbermølle. Grænseforeningen som organisation. Foreningens rolle og betydning i Danmark. Undervisere fra tysk, historie og kristendomskundskab/religion underviser på modulet. Studieturen vil være eksemplarisk i forhold til Åben Skole idet den foregår i et tæt samarbejde med en række institutioner og organisationer både nord og syd for grænsen (Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Jaruplund Højskole, Sydslesvigsk Vælgerforeningen (SSW), Center for mindretalspædagogik (UCSyd), Dansk Sømands- og Udlandskirke (DSUK), Bund Deutscher Nordschleswiger. Modulet kvalificerer til kompetencemål i tysk, historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Den studerende har påbegyndt tysk, historie eller kristendomskundskab/religion som et af sine undervisningsfag For mere information kontakt Ane Kirstine Brandt akb@ucc.dk tlf Side 25 af 60

26 Forglemmelse, fortielse og forsoning i kølvandet på reformationen (xxxxx) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS Modulets formål er at invitere studerende med ind i et fortolkningsrum, hvor vi vil forholde os kritisk til fremstillingen af reformationen i både undervisningsmaterialer og i den offentlige debat. Det vrimler med narrativer om den lille mands, Luthers, kamp mod den store kirke i 1500-tallet. Men hvem var han? Hvilke andre aktører var på banen? Hvad skete der før reformationen? Hvad skete der i kølvandet på reformationen? Og hvordan forhandles betydningen af reformationen i dag? Gennem deltagelse i modulet opnår den studerende kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i konkurrerende narrativer med fokus på forglemmelse, fortielse og forsoning. Modulet vil i efteråret 2017 i høj grad trække på de mange aktiviteter, der sker i forbindelse med markeringen af reformationsåret, og bestå af ekskursioner og undervisningsaktiviteter ud af huset. Der vil ligeledes være indlagt en intensiv studiedag på Campus Carlsberg i starten af oktober med deltagelse af internationale oplægsholdere og samtaler med forskellige kirkelige aktører, som alle har en holdning til reformationen og fejringen af den. Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfagene historie og kristendomskundskab/religion. Den studerende har påbegyndt enten historie eller kristendomskundskab/religion som et af sine undervisningsfag. Det anbefales desuden, at den studerende har gennemført mindst ét basismodul i et af fagene. Side 26 af 60

27 Geometriske former i ornamentik og arkitektur (xxxxx) Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point. Hvordan kan geometriske former danne udgangspunkt for eksperimenterende formgivning inden for arkitektur? I både matematik og billedkunst spiller geometriske former en væsentlig rolle. Derfor vil vi undersøge, hvordan geometriske former kan danne udgangspunkt for en eksperimenterende tilgang til arkitektur og udformning af byrum. Vi vil arbejde forskellige materialer og konstruktionsmåder. Vi vil sammen undersøge, hvordan samarbejdet mellem fagene kan iværksætte innovative og æstetiske læreprocesser. I modulet vil der indgå perspektiver til åben skole i form af ekskursioner til udstillinger, observationer i byrum. Vi vil afprøve digitale apps og programmers muligheder, både i forhold til formgivning, men også i forhold til at perspektivere og sætte de projekter, der arbejdes med på modulet i kontekst. Arbejdsformen vil overvejende bestå af projektarbejde i grupper. I modulet arbejder vi med følgende spørgsmål: - Hvordan kan et tværfagligt samarbejde mellem billedkunst og matematik udvikle og understøtte eksperimenterende og undersøgende processer i indskolingen eller på mellemtrinnet? - Hvordan kan tværfagligt samarbejde mellem de to fag imødekomme kompetenceområderne i 21st Century Skills? - Hvordan målsættes og evalueres eksperimenterende og undersøgende tværfaglig undervisning? Modulet kvalificerer til 21st Century Skills, samt kompetencemål indenfor undervisningsfagene billedkunst og matematik. Den studerende har påbegyndt billedkunst eller matematik som et af sine undervisningsfag, Side 27 af 60

28 Monofaglige specialiseringsmoduler Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen (73870C) Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Lærerens grundfaglighed (PL): 10 ECTS Specialiseringsmodulet har fokus på konsultative funktioner og problemstillinger i arbejdet med inklusion i skolen og bygger på udviklings- og forskningsbaserede undersøgelser med henblik på udvikling af de studerendes konsultative kompetencer. Der arbejdes med analyser og vurderinger af specialpædagogiske problemstillinger og intervention. Modulet indeholder følgende 4 temaer: Forskning og udviklingsarbejde vedr. inklusion og konsultativt arbejde Konsultative funktioner. Organisatorisk, institutionelt og samfundsmæssigt Tværfagligt arbejde om inklusionsopgaver indenfor og på tværs af institutioner og funktioner. Herunder forældresamarbejde Øvelser i forskellige konsultative og vejledningsmæssige funktioner Det søges ligeledes afdækket, hvordan undervisning, skolekultur og praksistiltag, konkret kan yde relevant støtte med henblik på inklusion i skolen. Modulet kvalificerer til kompetencemål i Pædagogik og lærerfaglighed. Den studerende har påbegyndt PL3. Side 28 af 60

29 Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis (73870D) Modultype, -omfang og sprog Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Lærerens grundfaglighed (PL): 10 ECTS Modulet giver viden om, hvordan læring, kontakt og trivselsproblematikker kan beskrives, analyseres og vurderes med henblik på at tilrettelægge en inkluderende og differentieret indsats i folkeskolens almindelige klasser. Der tages udgangspunkt i en forståelse af den professionelle praksis som en situeret praksis samt i en procesdidaktisk tilgang, der udfolder sig i samspilsprocesser mellem lærere og elever. Modulet indeholder følgende tre temaer: Observation og undervisningsdifferentiering Klasseledelse og inklusion Læring Modulet kvalificerer til kompetencemål i Pædagogik og lærerfaglighed. Den studerende har påbegyndt PL3. Side 29 af 60

30 Dansk som andetsprog. At være lærer i den flersprogede storbyskole (73871C) Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Fra udfordring til handling i storbyens skole Hvordan ser storbyens flersprogede skole ud, og hvilke udfordringer oplever lærere som underviser flersprogede elever? Formålet med modulet er at afdække de udfordringer og muligheder som elever og lærere møder i den flersprogede skole og undersøge, hvad der virker. I grupper undersøger vi praksis på en skole med flersproget profil. Vi sætter fx fokus på en specifik klasse, hvor undervisningen afdækkes gennem observationer og interviews. Praksis og cases analyseres på baggrund af andetsprogsdidaktisk teori, og i forlængelse af analyserne udvikles undervisningsforløb og aktiviteter. I modulet skal vi: besøge skoler, elever, lærere og undervisning for at afdække muligheder og udfordringer i forbindelse med dansk som andetsprog i fagundervisningen analysere udfordringer og muligheder og diskutere hvordan vi kan tilrettelægge en undervisning som imødekommer udfordringerne formidle ideer til aktiviteter og forløb i et fælles idékatalog koble andetsprogsdidaktisk og andetsprogspædagogisk teori med udvikling af en konkret faglig praksis Modulet kvalificerer til undervisning i undervisningsfaget Dansk som andetsprog i folkeskolen og til kompetencemål i PL4, Undervisning af tosprogede elever. Det anbefales, at den studerende har påbegyndt PL4. Bemærk, at modulet retter sig mod alle undervisningsfag, og således også kan vælges af studerende, som har læst matematik eller engelsk som deres første undervisningsfag, Side 30 af 60

31 Modtagelsesklasser, dansk som andetsprog for nyankomne elever (73878C) Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Basisdansk for nyankomne elever. Formålet med modulet er at de studerende får viden om og færdigheder i at varetage undervisningen i modtagelsesklasser, evaluere elevsprog og at de kender til udfordringer og muligheder i forbindelse med brobygning til det almene klasserum. I undervisningen beskæftiger vi os med nyankomne elevers andetsprogstilegnelse i teori og i praksis Vi undersøger og tilrettelægger andetsprogsundervisning rettet mod forskellige begynderniveauer, og med fokus på udvikling af receptive (lytte, læse) og produktive (tale, skrive) færdigheder. Vi analyserer elevsprog og evalueringsmaterialer med henblik på at kvalificere afdækning af elevers sproglige kompetencer og behov, og på den baggrund målrette basisundervisningen af eleven. Vi sætter fokus på brobygning fra modtagelsesklasse til almen klasse og afdækker udfordringer og muligheder. Modulet kvalificerer til undervisning i undervisningsfaget Dansk som andetsprog i folkeskolen og til kompetencemål i PL4, Undervisning af tosprogede elever. Det anbefales, at den studerende har påbegyndt PL4. Bemærk, at modulet retter sig mod alle undervisningsfag og således også kan vælges af studerende, som har læst matematik eller engelsk som deres første undervisningsfag, Side 31 af 60

32 Billeder, refleksion og vidensdannelse (73875C) Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS Det centrale indhold i modulet er koblingen mellem billedproduktion, billedreception og refleksion, billeder som en kommunikativ og vidensgenererende faktor samt tænkning i, med og gennem billeder. Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i, med og om billeder med særligt henblik på at udvikle erkendelse og viden. I modulet arbejdes praktisk med tematiserende og problematiserende processer i analoge og digitale billeder. Den studerende udarbejder et større selvstændigt fordybelsesarbejde baseret på visuel kommunikation, sansemæssig perception og vidensudvikling. Samspillet mellem praksis og teori er gennemgående og grundlæggende. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig refleksivt og didaktisk til centrale bestemmelser for billedkunstfaget i skolen og i fagoverskridende sammenhænge. Modulet har dermed både en fagdidaktisk og almendidaktisk dimension. Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst. Den studerende skal have påbegyndt billedkunst som et af sine undervisningsfag. Studerende, som ikke læser billedkunst, men ønsker en visuel toning og kvalificering i forhold til et andet undervisningsfag, kan søge om optagelse på modulet. (Kontakt studieleder Sanne Lillemor Hansen, saha@ucc.dk) Side 32 af 60

33 Visual literacy (Udbydes på engelsk) (xxxxx) Modulet læses sammen med udvekslingsstuderende Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS What does it take to acquire visual literacy? In this course, we will communicate with images in a social and societal context. Literacy is competencies with a social dimension. We will plan educational visual projects and try them out in class and if possible in the Danish Folkeskole. European Network for Visual Literacy (ENVIL) has just finished (2016) their investigation of Visual Literacy in 6 different European countries with the thorough report: Common European Framework of Reference for Visual Literacy- prototype. We will compare parts of this work with the British Prof. Anne Bamfords Visual Litteracy White Paper and the Australian Jon Callows Principles for assessing Visual Literacy, based on the Learning to Read tradition and the Danish curriculum. Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget billedkunst. Visual Art, Visual Art Didactics, Theories about literacy, Visual Culture, Art in Education, Cooperation with Danish Schools Den studerende skal have påbegyndt billedkunst som et af sine undervisningsfag. Studerende, som ikke læser billedkunst, men ønsker at arbejde med visual literacy i forhold til et andet undervisningsfag, kan søge om optagelse på modulet. (Kontakt studieleder Sanne Lillemor Hansen, saha@ucc.dk) Knowledge and interest about educational planning, image making, visualizing, and didactics. Knowledge is as important as interest, which means that the module can be relevant for students with different backgrounds. Side 33 af 60

34 Praktisk arbejde i biologiundervisningen (73876E) Modultype, -omfang og -sprog Monofagligt specialiseringsmodul. Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan også indgå materiale på andre sprog især norsk, svensk og engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS. Modulet omhandler praktisk og undersøgende arbejde i biologiundervisningen i skolen - fx elevaktiviteter i klasselokalet, faglokalet, laboratoriet eller i naturen. Det biologiske indhold i det praktiske arbejde perspektiveres i forhold til skolefagets kompetenceområder (undersøgelse, modullering, perspektivering og kommunikation) og i forhold til betydningen på individ og samfundsplan. I modulet arbejdes med hvordan læreren kan forberede eleverne til prøver i skolefaget. Der arbejdes med den faglige dialog med elever herunder lærerens feedback til elever på baggrund af arbejdet med praktiske aktiviteter I modulet fokuseres der på: Elevaktiviteter, som de studerende planlægger og gennemfører på hold og om muligt i skolens undervisning herunder undersøgelsesbaserede praktiske aktiviteter i undervisningen. Elevaktiviteterne bearbejdes i forhold til: elevernes praktiske og undersøgende arbejde hvad, hvordan og hvorfor? brug af modeller, it og primært materiale i undervisningen udviklingen af elevernes kommunikationskompetence praktiske og undersøgende aktiviteter som del af undervisningsforløb og som forberedelse til prøver målsætning og evaluering i forhold til praktisk og undersøgende arbejde perspektivering i forhold til hverdag og samfund feedback til elever i forbindelse med summative og formative evalueringer Der arbejdes med udvikling af biologifaget i et alment dannende perspektiv på baggrund af viden og færdigheder i det praktiske arbejde. Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget biologi. Den studerende har påbegyndt biologi som et af sine undervisningsfag. Side 34 af 60

Kontakt: Studieleder Mette Marie Gräs Kokholm 1 Specialiseringsmoduler, forår 18

Kontakt: Studieleder Mette Marie Gräs Kokholm 1 Specialiseringsmoduler, forår 18 Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Forårssemesteret 2018 Alle udbudte specialiseringsmoduler kan læses som enkeltfag under Åben Uddannelse Kontakt: Studieleder Mette Marie Gräs Kokholm

Læs mere

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Forårssemesteret 2017

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Forårssemesteret 2017 I dette katalog kan du læse en kort beskrivelse af de specialiseringsmoduler, som udbydes i foråret 2017. Modulerne kan læses under Åben Uddannelse. Modulerne oprettes under forudsætning af et tilstrækkeligt

Læs mere

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Efterårssemesteret 2016

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Efterårssemesteret 2016 Kære studerende på sommeroptag 13 og sommeroptag 14 samt vinteroptag 15. I dette katalog kan du læse en kort beskrivelse af de specialiseringsmoduler, som udbydes i efteråret 2016. Om valg i uddannelsen

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen

Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Katalog over specialiseringsmoduler på læreruddannelsen Kataloget indeholder de specialiseringsmoduler, som oprettes på Læreruddannelsen Campus Carlsberg i efterårssemesteret 2018 Undervisningen ligger

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog

ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole CLIL-teamet

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog

ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole 1 CLIL-teamet

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag

-Linjer i udskolingen, - Internationalt samarbejde Undervisning, - Værdigrundlag uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Fredensborg Skole, Humlebækvej 10, 3480 Fredensborg. fredensborgskole@fredensborg.dk, 72562012 1. Fredensborg Skole

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Linjeklasser

Linjeklasser Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND Lærer Silkeborg 1. Praktik, kompetencemålsprøve 156 152 97% 156 7,97 2. Praktik, kompetencemålsprøve

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Specialiseringsmoduler, efterår 2014 Læreruddannelsen

Specialiseringsmoduler, efterår 2014 Læreruddannelsen Kære studerende på årgang 2012. I dette katalog kan du læse en kort beskrivelse af de specialiseringsmoduler, som udbydes i efteråret 2014 til studerende på overgangsordningen. Der findes tre forskellige

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Pedersborg Skoles uddannelsesplan Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Uddannelsesplan Nordre Skole

Uddannelsesplan Nordre Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Karakterrapport. Gns. karakterer. Andel bestået. Antal karakterer. Bedømmelser

Karakterrapport. Gns. karakterer. Andel bestået. Antal karakterer. Bedømmelser Karakterrapport Rapporten viser alle bedømmelser, hvor der har medvirket ekstern censur ved bedømmelsen, jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed i udddannelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172838

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere