Positive tegn for dansk økonomi

Transkript

1 De nye tal for nationalregnskabet 4. kvartal 2010 giver ingen større overordnede justeringer af vækst og beskæftigelse. I lyset af betydelige nedrevisioner af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er det en positiv nyhed, selvom væksten i 4. kvartal 2010 fortsat var negativ. Samtidig faldt arbejdsløsheden i februar 2011 med knap personer. Det bekræfter vores forventning om, at arbejdsmarkedet vender i 1. kvartal Skal vi have en mærkbar vending på arbejdsmarkedet, kræves der dog mere markante økonomiske vækstrater. Her hjælper hårde finanspolitiske opbremsninger ikke tværtimod. Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 1. april 2011 Analysens hovedkonklusioner Samlet lander væksten for hele 2010 foreløbig på 2,1 pct. I 4. kvartal 2010 var der en negativ vækst på 0,4 pct., der var trukket af nettoeksporten, det offentlige og lagrene. I positiv retning trak det private forbrug, der var stærkt påvirket af stigende bilkøb samt forbrug af energi. På baggrund af de nye tal ventes der isoleret en vækst i økonomien i år på 1¾-2 pct. Med bortfald af vækstbidrag fra det offentlige og lagrene, kræver det, at der kommer gang i de private bruttoinvesteringer, så væksten kan holde et nogenlunde normalt niveau gennem Beskæftigelsen faldt ifølge de nye tal med i 4. kvartal Nedgangen var trukket af den offentlige beskæftigelse. Siden toppunktet i 2008 er beskæftigelsen samlet faldet personer. I samme periode er den private beskæftigelse faldet personer. Samlet faldt beskæftigelsen sidste år med personer. Faldet i arbejdsløsheden på knap personer i februar 2011 var noget større end forventet. Selvom man ikke skal overfortolke en enkelt måneds udvikling, ligger tallene fint i tråd med vores forventning om en vending på arbejdsmarkedet i 1. kvartal Skal vi have en mærkbar vending på arbejdsmarkedet, der kan sætte gang i en positiv økonomisk spiral, kræves mere markante økonomiske vækstrater. Her hjælper hårde finanspolitiske opbremsninger og afgrundssnak ikke - tværtimod. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Økonomisk fremgang i 2010 understøttet af lagre og det offentlige De reviderede nationalregnskabstal for 4. kvartal 2010 viser et fald i det danske BNP på 0,4 pct. sammenlignet med 3. kvartal Det er det samme som i de foreløbige tal, om end profilen de foregående kvartaler er ændret en smule. Det viser figur 1. I 4. kvartal 2010 lå BNP 4¾ pct. lavere, end da nedturen satte ind. Der er altså stadig et godt stykke vej til der, hvor vi kom fra. Figur 1. Udviklingen i BNP mia. kæde 2000-priser mia. kæde 2000-priser BNP, Nye BNP, Gamle 330 Anm.: Ny dækker de reviderede tal for 4. kvartal 2010, mens Gammel dækker de foreløbige tal fra 4. kvartal Tallene er sæsonkorrigerede. Der er heller ikke revideret i den samlede BNP-vækst for 2010, der er opgjort til 2,1 pct. Figur 2 viser, hvordan væksten var sat sammen sidste år ved en vækstbidragsberegning. Figur 2. Sammensætning af BNP-væksten i 2010 pct.enheder 1,5 pct.enheder 1,5 1,1 1,0 0,9 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,0 0,0-0,5-0,5-1,0-0,9-1,0 Privat forbrug Offentligt forbrug+inv. Private faste bruttoinv. Nettoeksport Lagre Anm.: Der er tale om en simpel vækstbidragsberegning. 2

3 Som det fremgår af figur 2, bidrog det private forbrug isoleret set med 1,1 pct.enhed, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bidrog med ½ pct.enheder, nettoeksporten med ½ pct.enheder, lagrene med 0,9 pct.enheder, mens de private faste bruttoinvesteringer trak ned i væksten med 0,9 pct.enheder. Lagrene og det offentlige forbrug og de offentlige investeringer forklarer ca. 1,4 pct.enhed af sidste års vækst. Selv når man har in mente, at lagerinvesteringerne har et stort importindhold, tegner væksten knap så pæn, når man renser for lagre og det offentlige. Med opfyldelse af genopretningspakken samt indhentningen af de offentlige budgetoverskridelser fra 2010 forventes det offentlige forbrug at gå i minus i Samtidig ventes en nogenlunde uændret vækst i de offentlige investeringer, der dog sidste år endnu en gang ikke kom op i de omdrejninger, der var lovet. Det betyder, at økonomien fra den offentlige front mister et vækstbidrag på op til ½ pct.enhed fra 2010 til Da vækstbidraget fra lagrene samtidig forventes at falde fra 0,9 pct.enhed i 2010 til nul i 2011, mister vi et samlet vækstbidrag fra lagre og det offentlige på op imod 1½ pct.enhed fra 2010 til Skal vi på den baggrund ikke have en voldsom nedgearing af væksten, skal de private faste bruttoinvesteringer op i omdrejninger i Det er også, hvad vi forventer, der kommer til at ske, så vækstbidraget fra de private bruttoinvesteringer i høj grad kan modvirke det tab, der ligger fra det offentlige og lagrene. Da vi forventer et lidt mindre vækstbidrag fra det private forbrug og et nogenlunde uændret vækstbidrag fra nettoeksporten, forventer vi med de nye informationer en samlet økonomisk vækst i 2011 på 1¾-2 pct. Prognosen kræver, at den økonomiske vækst kommer tilbage på vækstsporet og holder normale vækstrater gennem hele Stigende bilkøb og forbrug af energi Tabel 1 viser sammensætningen af forsyningsbalancen i 4. kvartal 2010, samtidig sammenholdes tallene for hele 2010 med grundlaget for AE s prognose. Her var der forudset en vækst på 1,9 pct. sidste år, ca. 0,2 pct.enheder lavere, end hvad dagens tal viser. Vi havde i prognosen indarbejdet nye oplysninger og nedrevision af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer, mens vi modsat så et lidt større vækstbidrag fra udenrigshandlen 1. Da de offentlige poster oven i købet er revideret mere end ventet, har andre forhold trukket modsat. Det gælder bl.a. vækstbidraget fra udenrigshandlen, hvor eksporten (af tjenester) blev opjusteret mere end ventet. I positiv retning trækker også en marginal opjustering af det private forbrug, der afspejler større forbrug af køretøjer samt el- og brændsel. Samtidig faldt de faste bruttoinvesteringer ikke helt så meget som først antaget. 1 Der dog var lagt på lagrene. Begge steder afspejler det revisioner af prisudviklingen, sammenholdt med oplysningerne i det foreløbige nationalregnskabstal. 3

4 Tabel 1. Nationalregnskabstal kvt kvt. 10rev rev Pct. realvækst (kæde) AE mar Privat forbrug 0,8 2,2 2,1 Offentligt forbrug -0,3 1,0 1,2 Boliginvesteringer 3,3-9,4-10,4 Maskininvesteringer, software mv. -0,4 4,3 3,5 Bygninger og anlæg ex. bolig -2,0-13,9-14,1 Lagerinv. (inkl. diskrepans) -0,2 (-0,6) 0,9 1,0 Eksport 0,7 3,6 2,4 - varer -1,9 5,0 5,0 Import 1,1 2,9 1,9 - varer 0,5 4,5 4,3 BNP -0,4 2,1 1,9 Anm.: De første søjler er baseret på sæsonkorrigerede tal. AE s prognose viser martsprognose. 1) Bidrag til BNP-væksten. Faldet i BNP i 4. kvartal 2010 var trukket af det offentlige forbrug, lagrene og nettoeksporten (eksporten minus importen). De faste bruttoinvesteringer bidrog ikke til væksten. Det dækker over et lille fald i maskininvesteringer, software mv., et fald i bygninger og anlæg ex. bolig, mens boliginvesteringerne trods den tidlige vinter voksede pænt. Det sidste kan hænge sammen med, at byggegrunde er blevet pålagt moms per 1. januar 2011, hvorfor nybyggeri er fremrykket til Endelig voksede det private forbrug med 0,8 pct. og trak pænt op i væksten. Et nærmere kig på tallene afslører, at hele fremgangen i det private forbrug fra 3. til 4. kvartal 2010 kan forklares af køretøjer samt forbruget af el- og brændsel. Lidt paradoksalt har et koldt 4. kvartal 2010 på denne konto haft en pæn positiv effekt på det private forbrug. I det hele taget er der ikke megen vækst tilbage i det private forbrug sidste år, når man renser for køretøjer og energi. Der er ikke mange danske job i en forbrugsvækst, der er trukket af disse poster. Vi kan ikke forvente, at fremgangen af køretøjer og især ikke energiforbrug fortsætter i samme grad i 2011, hvorfor andre forbrugskomponenter som detailomsætning og forbruget af tjenester må op i et andet tempo, hvis forbruget også i 2011 skal vokse pænt. Samlet løfter dagens tal udgangspunktet for væksten i 2011 en smule sammenlignet med vores prognose. Med samme vækst gennem 2011 som i prognosen lander BNP for hele 2011 på 1,9 pct. højere end Det er en lidt højere vækst, end de 1,7 pct. der er ventet i prognosen. 4

5 Beskæftigelsesfald på personer i 2010 og arbejdsløshedsfald i februar 2011 De reviderede nationalregnskabstal viser et fald i beskæftigelsen på personer fra 3. til 4. kvartal Det viser figur 3. Det er en marginal nedjustering sammenlignet med de foreløbige tal. Dermed fortsatte nedturen på det danske arbejdsmarked i 4. kvartal 2010 om end med aftagende styrke. Udviklingen dækker over et fald i den offentlige beskæftigelse på personer og en uændret privat beskæftigelse. Dette fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen personer personer Ialt Privat beskæftigelse (højre aske) Samlet er beskæftigelsen faldet med personer, siden nedturen på arbejdsmarkedet for alvor satte ind fra slutningen af Det dækker over en nedgang i den private beskæftigelse på personer, mens der på trods af faldet i 4. kvartal 2010 er flere offentligt ansatte. Samlet faldt beskæftigelsen sidste år med personer, hvilket stort set var som forventet. Det er forventningen, at bunden på arbejdsmarkedet bliver nået i 1. kvartal Det er da også umiddelbart, hvad de nye arbejdsløshedstal indikerer. Således faldt bruttoledigheden med knap personer fra januar til februar måned Vi havde ventet fald i arbejdsløsheden, men ikke så stort, som dagens tal viste. Det fremgår af figur 4. De nye tal peger på, at bruttoarbejdsløsheden har haft en faldende tendens de sidste 7 måneder, hvoraf der har været konstante fald de sidste fire måneder. Tallene fra januar 2011 viste ellers en stigning, men den er nu revideret bort, hvorfor arbejdsløshedsniveauet de foregående måneder er justeret ned. 5

6 Figur 4. Arbejdsløshed fra AE s prognose og nye tal fuldtidspersoner fuldtidspersoner Nettoledighed Bruttoledighed 6 Selvom man aldrig skal overfortolke en enkelt måneds udvikling, er tallet fra februar et godt tegn. Udviklingen dækker dog over en underliggende forskellig udvikling på arbejdsmarkedet, hvor det private arbejdsmarked er i bedring, mens det offentlige arbejdsmarked har det svært. Det bekræftes også i billedet fra a-kasse ledigheden, jf. nedenfor. Man skal være opmærksom på, at noget af faldet i arbejdsløsheden den senere tid kan være modsvaret af, at arbejdsstyrken skrumper. De nye nationalregnskabstal viser et beskæftigelsesfald på i 3. kvartal 2010 og yderligere personer i 4. kvartal 2010, samtidig med at både bruttoledighed og nettoledighed har ligget uændret eller er faldet. Den registrerede arbejdsstyrke er således faldet med ca personer i 3. kvartal 2010 og yderligere personer i 4. kvartal Mærkbar vending på arbejdsmarkedet kræver et helt andet vækstgear Med udsigt til normale vækstrater i 2011 og 2012 omkring eller lidt under 2 pct., må det forventes, at vendingen på arbejdsmarkedet bliver svag. Af figur 5 ses den historiske sammenhæng (de blå firkanter) mellem vækst og beskæftigelse en såkaldt okun-kurve. Kurven viser, at væksten set over en toårig periode skal op over 1½ pct., før der kan ventes fremgang i beskæftigelsen. Der ses på væksten over en toårig periode, fordi den afsmitning, væksten har på arbejdsmarkedet, normalt kommer med nogen forsinkelse. Det er den underliggende produktivitetsfremgang i økonomien, der gør, at positiv vækst ikke er en tilstrækkelig betingelse for at få fremgang på arbejdsmarkedet. 6

7 Figur 5. Sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse Beskæftigelse (ændring i pct.) y = 0,7721x - 1,1937 R2 = 0, BNP-vækst (pct.) Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for , da 2007 er det seneste endelige år i Nationalregnskabet. Dvs. at observationerne for 2008 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år. Kilde: AE pba. ADAM s databank og diverse danske offentliggjorte prognoser efter nytår (Nordea, Danske bank, DI, Nationalbanken, AE og Jyske Bank). Som det fremgår af figur 5, rammer det beskæftigelsesfald, der var i 2009 og 2010 (blandt de røde prikker), en anelse over den historiske okun-kurve. Det indikerer, at faldet i beskæftigelsen skulle have været større sammenholdt med den økonomiske vækst i disse år. I figuren er der for 2011 og 2012 indlagt gennemsnit af de nyeste danske prognoser (udgivet efter nytår). Her forudses en vækst i 2011 på gennemsnitligt 1¾ pct., mens 2012 har en forventet vækst på 1,9 pct. Gennemsnittet af beskæftigelsesforventningerne ligger i år med et fald på personer, mens der næste år forventes en stigning på ca personer. Som man kan se, ligger 2011 med et lille årligt beskæftigelsesfald en anelse under kurven, mens den lille stigning i 2012 ligger en anelse over kurven. Det er altså med udgangspunkt i, at vækstraterne for 2011 og 2012 ikke tegner specielt prangende, at vendingen på det danske arbejdsmarked må forudses at blive beskeden. At opnå en årlig fremgang i 2011 i beskæftigelsen på f.eks personer, som det man så i 2005 efter den seneste konjunkturvending, ville ifølge den historiske sammenhæng kræve en årlig BNP-vækst set over 2010 og 2011 op i nærheden af 2,9 pct. Med 2,1 pct. vækst i 2010 skal væksten i 2011 umiddelbart op i nærheden af 3,6 pct. i stedet for kun 1¾ pct. Det viser, at dansk økonomi skal op i et helt andet vækstgear, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en mærkbar vending på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindikatoren for industrien har været positiv de seneste kvartaler, mens indikatoren for de private serviceerhverv ligger omkring nul i starten af Bygge- og anlægssektorens beskæftigelsesindikator ligger fortsat i det negative spektrum og peger på nedgang. Det viser figur 6. Det underbygger også forventningen om, at bunden på det private arbejdsmarkedet er nået i 1. kvartal

8 Figur 6. Beskæftigelsesindikatorer for de tre private hovederhverv, kvartalsopgørelse nettotal pct. nettotal pct Privat service Bygge- og anlæg Industri Anm.: Indikatorerne afspejler det kvartalsvise gennemsnit af virksomhedernes faktiske vurdering af beskæftigelsen, som gennemsnit af månederne i kvartalet. AE s sæsonkorrektion. Arbejdsløshed på a-kasser dækker over store forskelle Den seneste måned er det knap halvdelen af a-kasserne, der har oplevet fald, mens der i den anden halvdel har været uændret eller stigende ledighed. Det viser figur 7. Figur 7. Udvikling i bruttoledigheden seneste måned Magistre (MA) Journalistik, Kommunikation og Sprog Min akasse Økonomer (CA) Fødevareforbundet (NNF) Akademikere (AAK) Fag og Arbejde (FOA) Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Selvstændige (DANA) Funktionærer og Servicefag Socialpædagoger (SLA) Lærere (DLF-A) Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Business Frie Funktionærer (FFA) Ingeniører (IAK) Teknikere Danske Lønmodtagere (DLA) Ledere El-faget Metalarbejdere Byggefagenes a-kasse Kristelig a-kasse Faglig Fælles a-kasse (3F) ændring pct.enheder -0,8-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6-0,8-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 Anm.: De foreløbige arbejdsløshedstal er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Aktiveringstallene er fra Danmarks Statistik og indeholder også ledige forsikrede uden dagpengeret (som er på kontanthjælp). Det skal bemærkes, at 3F nu også indeholder Træ-Industri-Byg (TIB). 8

9 Det er i høj grad 3F, der fylder 27½ pct. af den samlede bruttoledighed, der trækker faldet i februar måned 2011, men der er også pæne fald for Kristelige a-kasse, Metal og El-faget samt byggefagene. I den modsatte ende med stigninger finder man flere a-kasser tilknyttet det offentlige, men også journalister mv., min a-kasse og økonomerne (CA). Måles der fra toppunktet for bruttoledigheden (juli 2010) er det lidt mere, end halvdelen af a-kasserne der har oplevet fald i arbejdsløsheden. Det viser figur 8. Figur 8. Udvikling i bruttoledigheden juli 2010-februar 2011, sæsonkorrigeret Socialpædagoger (SLA) Lærere (DLF-A) Fag og Arbejde (FOA) Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Magistre (MA) Akademikere (AAK) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Frie Funktionærer (FFA) Journalistik, Kommunikation og Sprog Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Funktionærer og Servicefag Selvstændige (DANA) Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Min akasse Økonomer (CA) Business Kristelig a-kasse Ledere Fødevareforbundet (NNF) Ingeniører (IAK) Danske Lønmodtagere (DLA) Teknikere El-faget Metalarbejdere Faglig Fælles a-kasse (3F) Byggefagenes a-kasse ændring pct.enheder -4,0-3,0-2,0-1,0 0,0 1,0-4,0-3,5-3,0-2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 Anm.: De foreløbige arbejdsløshedstal er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Aktiveringstallene er fra Danmarks Statistik og indeholder også ledige forsikrede uden dagpengeret (som er på kontanthjælp). Det skal bemærkes, at 3F nu også indeholder Træ-Industri-Byg (TIB). Det er byggefagenes a-kasse, der har haft det største fald i bruttoledigheden. Dernæst kommer 3F sammen med Metal, El-faget og teknikere. I den modsatte ende med stigninger finder man især a- kasser, der er knyttet op på den offentlige sektor (Socialpædagoger, Lærere, FOA, BUBL, DSA, Magistre og Akademikere). Selvom udviklingen fordelt på a-kasser umiddelbart kunne afspejle, at byggeriet og industrien har fået det bedre, er det også tydeligt, at det er de a-kasser, der var hårdest ramt af krisen, som ligeledes er dem, der har oplevet det største fald de seneste måneder. 3F ligger på trods af fald de seneste måneder stadig med en bruttoarbejdsløshedsprocent på 13 pct. Byggefagene med en ledighed på 12½ pct. og Teknikerne med en ledighed over 10 pct. ligger også højt. Det viser figur 9. Det vil være naturligt, at arbejdsløse fra de hårdest ramte a-kasser prøver at finde job i andre brancher, hvor ledigheden ligger lavere. Derfor kan nedgangen i arbejdsløsheden for 3F (der nu også indeholder Træ-Industri-Byg) og bygge-a-kasserne ikke nødvendigvis tolkes, som om der er ved at være godt gang i bygge- og anlægssektoren igen. Når det er sagt, kan der ligge en midlertidig forbedring på byg- 9

10 ge- og anlægsområdet fra fremrykningen af nyt byggeri som følge af momsændringen på byggegrunde fra 1. januar Da det som bekendt tager noget tid, fra man starter, til man færdiggør byggerierne, kan aktiviteter sat i gang i 2010 spille positivt ind i Underligt er det dog, at man så ikke kan se det i statistikken for konjunkturbarometret, hvor mere end 30 pct. af virksomhederne stadig melder om manglende efterspørgsel. Figur 9. Bruttoledighedsprocent, februar 2011, sæsonkorrigeret Faglig Fælles a-kasse (3F) Byggefagenes a-kasse Teknikere Fødevareforbundet (NNF) Journalistik, Kommunikation og Sprog Metalarbejdere Kristelig a-kasse Danske Lønmodtagere (DLA) Magistre (MA) El-faget Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Økonomer (CA) Frie Funktionærer (FFA) Business Akademikere (AAK) Funktionærer og Servicefag Selvstændige (DANA) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Fag og Arbejde (FOA) Min akasse Ingeniører (IAK) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Socialpædagoger (SLA) Ledere Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL- Lærere (DLF-A) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) pct Anm.: De foreløbige arbejdsløshedstal er korrigeret iht. forskellen mellem foreløbige og endelige data i måneden året før. Aktiveringstallene er fra Danmarks Statistik og indeholder også ledige dagpenge forsikrede uden dagpengeret (som er på kontanthjælp). Det skal bemærkes, at 3F nu også indeholder Træ-Industri-Byg (TIB). Som figur 9 viser, er der stadig stor variation i, hvordan arbejdsløshedsprocenten ligger i de forskellige a-kasser. Selvom ledigheden for de offentlige a-kasser er steget de seneste måneder, er det stadig blandt disse, man finder de laveste arbejdsløshedsprocenter. Vent lidt med den finanspolitiske bremse AE anbefaler, at man venter med at træde på den finanspolitiske bremse, til vi har set en ordentlig vending på det danske arbejdsmarked. Strammes der for tidligt og for hårdt, bremses vækst og beskæftigelse til skade for den ønskede positive økonomiske spiral. Der ligger et meget markant vækstog beskæftigelsespotentiale i det danske rekordstore private opsparingsoverskud. Hvis det skal aktiveres, så erhvervslivets investeringer og det private forbrug vokser mere markant, skal de økonomiske udsigter for vækst og arbejdsmarked tegne mere sikre, end de gør nu. De danske husholdninger og virksomheder kan i lyset krisesnakken, der til tider nærmest sender dansk økonomi ud over afgrundens rand igen, være tilbageholdende med forbrug og investeringer til skade for vækst og beskæftigelse. De seneste opgørelser tyder på, at kriseregningen måske ikke bliver helt så stor som ventet. Det bør give plads til, at man kan vente lidt med at træde på den finanspolitiske bremse. Frygten kan være, at den offentlige supertanker nu for alvor har sat kursen ind på besparelser, så finanspolitikken piller endnu mere af væksten, end det der er lagt til grund i prognoserne. 10