Fortællinger om alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger om alkohol"

Transkript

1 Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune Alkoholbehandlingen Århus Kommune Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen

2 Familiefortællinger om alkohol - erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune Udgivet af Socialforvaltningen i Århus Kommune, Alkoholbehandlingen, Forsorg og Misbrug. Tekst: Inger Anneberg Redaktion: Tine Horn og Lise Wraa Foto: Kåre Viemose Layout: Lise Wraa Marts 2009 Oplag 2000 Trykkeri: CS Grafisk A/S ISBN: Billederne er taget i Alkoholbehandlingen og viser behandlingssituationer i familieorienteret alkoholbehandling. Alle fotos er modelfotos, og modellerne er medarbejdere og deres familier. Alle navne i artiklerne er opdigtet på grund af deltagernes anonymitet. Deres navne er kendte af behandlerne i Alkoholbehandlingen. Kontakt Alkoholbehandlingen for yderligere eksemplarer og information: alkoholbehandlingen.info

3 FORORD Jeg er glad for at kunne præsentere dette temahæfte med artikler om familieorienteret alkoholbehandling set fra flere vinkler. Århus Kommunes Alkoholbehandling har igennem de seneste 4 år arbejdet med at udvikle et behandlingstilbud, hvor hele familien inddrages i behandlingsforløbet. At arbejde med hele familien på en gang giver gode resultater både for den forælder, der har misbrugsproblemet og for familiemedlemmerne. Måden at arbejde på inddrager på en ligeværdig måde alle familiemedlemmerne i behandlingen sammen og i grupper for sig. For de med særlig interesse for metoden bliver der samtidig med dette temahæfte udgivet en metodebeskrivelse Familien i alkoholbehandling metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Metodebeskrivelsen går i detaljer med metoden for den familieorienterede alkoholbehandling i Århus Kommune og er målrettet fagpersoner. Jeg håber, at disse udgivelser kan bidrage til at understøtte og videreudvikle metoderne på området om udsatte børn i familier med alkoholproblemer. Rigtig god læselyst! Gert Bjerregaard Socialrådmand

4

5 INDHOLD Alkoholproblemet påvirker hele familien... 6 Det vi ikke snakker om... 8 Det er ikke kun os der er ramt...10 Vi er blevet en anden og gladere familie...14 Familier i forandring...18 Stædighed og ny viden har fået mig igennem...22 Mette undgik sin mor...24 Her er der ingen der er forkerte...26 At spejle sig i hinandens historier...30 Alle kan få brug for hjælp...34 Alkoholbehandlingen

6 Alkoholproblemet påvirker hele familien Når en person i en familie udvikler et alkoholmisbrug, er det ikke bare den person, der lider. Alle andre familiemedlemmer påvirkes også, for alkoholmisbruget påvirker hele den måde, familien kommunikerer på, og den måde familien er sammen på. Det kan udvikle nogle mønstre i familien, som ikke er hensigtsmæssige. Mønstrene bliver fastlåste og holder hvert enkelt familiemedlem i en rolle, de ikke kan komme ud af. Det går ud over udviklingen og trivslen i familien og får ofte konsekvenser i form af dysfunktionelle relationer og fysiske, psykiske og sociale symptomer hos den enkelte. Disse mønstre kan der arbejdes mest effektivt med, når hele familien er samlet i behandling. Det er udgangspunktet for den familieorienterede alkoholbehandling på Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Målgruppen er familier med alkoholproblemer, hvor der er børn i aldersgruppen 0-18 år, og hvor den misbrugende forælder er i behandling. Hvorfor inddrage familien? Alkoholproblemer er tabu i vores samfund, og således også i familierne. Derfor er det vigtigt at få tabuet brudt både indadtil i familien og udadtil, i forhold til arbejdsplads, skole, institution, vennekreds, naboer mv. Tabuet skal brydes, for med tabuer følger både skyld og skam. Det er ikke bare den der drikker, der rammes af skyld og skam, men også de øvrige familiemedlemmer. De, der står omkring familien eller familiens egne medlemmer har ingen chancer for at komme til at hjælpe eller støtte, så længe alkoholproblemet forbliver en hemmelighed. Hvis problemet er hemmeligt, skaber det en følelse af isolation. Hvordan har børnene det? Hvis der ikke sættes fokus på hele familien, når en af forældrene har et alkoholproblem, sker der ofte det, at børnene reagerer med forskellige symptomer, og pludselig er det barnet, der skal undersøges og behandles frem for den, der drikker. Mange børn i familier, hvor den voksne har et misbrug, kommer i kontakt med fx skolepsykolog, talepædagog, psykiatrien mv. Barnets mistrivsel kommer ofte i fokus uden at hjælpesystemet får kendskab til alkoholproblemet i familien, og barnet får ikke den hjælp, det har brug for. Derfor er det vigtigt at tilbyde hele familien et samlet behandlingsforløb. På denne måde kan man holde fokus på, at konsekvenserne af alkoholproblemet påvirker alle i familien, og at det kan vise sig på forskellige måder. Min fars alkoholproblem fylder det hele. Jeg ville så gerne kunne sørge over min farmors død, men alkohol kommer hele tiden foran årig pige Ved at have hele familien i et forløb bliver det tydeligt, hvordan familiemedlemmerne fungerer sammen som familie, og der bliver lettere adgang til at arbejde med familiemedlemmernes aktuelle reaktioner og sociale færdigheder. Kommunikations- og relationsmønstre fra det daglige liv viser sig, når familien ses som en samlet enhed i forløbet. Det er for længst dokumenteret, at det at have hele familien i behandling og fokusere på afhængigheden giver en god behandlingsmæssig effekt. Derfor er det vigtigt for Århus Kommunes Alkoholbehandling at have et tilbud til børnefamilier med fokus på afhængigheden. Dette understøttes af nye erfaringer fra udlandet, som bekræfter, at når hele familien gennemgår et behandlingsforløb, modvirker det blandt andet risikoen for tilbagefald hos den drikkende. 6 Alkoholbehandlingen

7 Så mange børn er ramt Sundhedsstyrelsen anslår, at der er mindst børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer. Dette tal medtager kun de børn mellem 0 og 18 år, hvor far eller mor har været indlagt på hospital med en alkoholrelateret lidelse. Sundhedsstyrelsen antager, at endnu flere børn er i berøring med et alkoholproblem under opvæksten. Sundhedsstyrelsens skøn lyder på mere end børn. Valget af metode Den familieorienterede alkoholbehandling er baseret på den såkaldte McFarlane-model, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med psykiatrisk behandling af unge skizofrene og deres familier. Metoden er i Århus blevet oversat til alkoholbehandling og indeholder de aspekter, som alkoholafhængighed fører med sig. Derudover arbejdes ud fra psykodynamiske, kognitive og systemiske tilgange. Formål med familieorienteret alkoholbehandling Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlings-tilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Herudover er der følgende behandlingsformål at: Ændre alkoholvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. Bryde tabuet om alkohol i familien. Give familien viden, støtte og råd. Styrke familiens relationsmønstre. Træne kommunikationen inden for familien og familierne imellem. Give familien mulighed for at arbejde med en struktureret problemløsningsmodel i forhold til konkrete dagligdags problemstillinger. Arbejde med en forebyggende indsats. Træne mestring af samlivet med en drikkende eller tidligere drikkende i dagligdagen og i vanskelige situationer. Forebygge næste generations risiko for alkoholproblemer. Hjælpe, støtte, rumme, tage ansvar og give håb. Øge hver enkelt familiemedlems livskvalitet. Alkoholbehandlingen 7

8 At drikke alkohol er helt almindeligt i det danske samfund og samtidig er der tabuer forbundet med at have alkoholproblemer. Tabuerne berører både voksne og børn Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå mellem 10 og 15 år med alkoholproblemer i en familie, før nogen i familien henvender sig for at få hjælp. - Det er der mange forklaringer på. Den drikkende kan have svært ved at se situationen i øjnene. Familien hvirvles ind i et spind af forklaringer og har svært ved at tale om det der sker i familien, forklarer Tine Horn, der er afdelingsleder ved Alkoholbehandlingen i Århus. - Skyld, skam, hemmeligheder og tavshed. Det er nogle af de kendetegn, som rammer familier, hvor alkoholen er blevet et problem, supplerer Grete Hedegaard, der er socialpædagog samme sted. - Alkohol er noget, vi næsten alle sammen bruger. Det er en del af det sociale samvær i de fleste menneskers liv. Mange mennesker har i deres omgangskreds eller i familien en eller måske flere, der drikker på en uhensigtsmæssig måde eller som har et alkoholproblem. Men det er svært at kommentere, svært at spørge til, og i det hele taget svært at tale om. At erkende, at man selv eller andre i ens nærmeste familie har et problem, kan være rigtig svært, og det er med til at gøre det til et tabu. Alkoholproblemer rammer bredt hermed også almindelige mennesker med arbejde, familie, hus og bil, forklarer Tine Horn. Din egen skyld Det er vanskeligt at forstå afhængighedens natur, at alkohol tager magten fra en, så man ikke længere kan styre, hvor meget man drikker. Omverdenen kan være fordømmende og mene, at det er et spørgsmål om at kunne tage sig sammen. Holdningen er, at får man problemer med alkohol, så er det nok ens egen skyld. Det må være fordi man er for slap, eller fordi man er en svag person. Den dominerende holdning er, at vi ser ned på den, der ikke kan styre sit alkoholforbrug, men mange mennesker har slet ikke kendskab til eller viden om, hvad det vil sige at være afhængig, siger Grete Hedegaard. Men hvordan slår tabuet igennem og berører de familier, hvor alkohol er blevet et problem? Det kan for eksempel vise sig ved, at ens arbejdspladskolleger ikke tager fat i emnet, men blot ignorerer det, og det kan vise sig ved, at lærerne på en skole ikke tør forholde sig til de børn, som har en forælder med et alkoholproblem. - Mange skoler har sorgplaner, fx planer for, hvordan de griber det an, hvis en forælder får kræft. Her får mange børn efterhånden den helt rigtige omsorg fra de voksnes side. De bliver ikke overset, men børn af forældre med alkoholproblemer bliver slet ikke mødt med den samme omsorg, og jeg har hørt flere af dem give udtryk for, at de ikke kan forstå, at de ikke bliver set, fortæller Grete Hedegaard. Børnenes hemmelighed Tabuet rammer ofte børnene på den måde, at ingen kontakter dem eller spørger til dem, heller ikke dér, hvor det er åbenlyst, at de er forsømte. De har måske ikke madpakker med, de sørger selv for deres tøj og de kommer ofte for sent. - En pige fortalte, at hun tit kom grædende i skole, men ingen voksne spurgte hende, hvorfor hun græd. Jeg tror, at en del lærere ikke tør spørge direkte til det, fordi de rammer ind i, at vi faktisk hver især har et alkoholforbrug, fortæller Tine Horn. 8 Alkoholbehandlingen

9 For børnene er det særligt hårdt, at alkoholproblemer er så tabubelagte. De kommer nemlig meget ofte til alene at bære rundt på familiens hemmelighed. - Mange børn er dygtige til at skjule det. I det ydre sørger de måske for, at alt er i orden, og de hjælper til med at holde orden derhjemme, for ingen må opdage det. Selv om det buldrer løs indeni, så har de en klar fornemmelse af, at de ikke må snakke om det. Nogle har også fået direkte besked på, at de ikke skal sige noget. Hvis det så alligevel sker, så kan de være tynget af skyldfølelse i lang tid bagefter, fortsætter hun. Børns loyalitet over for forældrene er med til at gøre dem tavse. De oplever skænderierne derhjemme, og de mærker, at der er noget helt galt. Ofte ender de med at tro, at det er dem selv, der er forkerte. Samtidig frygter de, at deres forældre bliver stemplede, hvis det bliver kendt, at ens mor eller far har et alkoholproblem. At bryde tavsheden Internt i en familie rammer tabuet meget hårdt. Det kan have været et forbudt samtaleområde i mange år, før familien søger hjælp. Familien er ofte vævet ind i et spind af forklaringer på, hvorfor de ikke selv handler i forhold til problemet. - Mange bruger år på at benægte, hvad der sker. Det hænger til dels sammen med tabuet i omverdenen, og når det har ligget som en fælles hemmelighed i en familie i årevis, så påvirker det i høj grad familiens forhold til hinanden. Alle er berørt af misbruget, både børn og voksne, og det præger i høj grad den måde, familien er sammen på, slutter Grete Hedegaard. Når familien samlet kommer i behandling, bliver der slået hul på tavsheden, og de mønstre, der har udviklet sig, bliver synlige. Det er en utrolig stor lettelse. WHO s definition på alkoholafhængighed Du skal have tre af følgende seks symptomer for at være afhængig: Craving (trang til alkohol) Tolerans (stigende forbrug) Abstinenser (uro, rastløshed, hjertebanken, sved, mv.) Drikker videre trods bedre viden om de negative konsekvenser Mindre interesse i den sociale verden grundet alkohol Kontroltab (fortsætter med at drikke trods beslutninger om at stoppe) Alkoholbehandlingen 9

10 Det er ikke kun os der er ramt 10 Alkoholbehandlingen

11 Hver gang Vagn og Gitte har truffet andre familier med samme problem som deres, har det været et spark fremad. Familien har fået brudt den onde cirkel, ikke mindst fordi børnene er blevet inddraget og har fået lov at tale med Vagn har egentlig altid drukket, helt tilbage fra dengang han var ung lærling. Som håndværker var det en del af kulturen, at man kunne drikke en øl eller to efter fyraften, men ikke i arbejdstiden. I mange år anså han det ikke for noget problem, og han tænkte slet ikke over, at det gradvis voksede til fire-fem øl om dagen efter arbejde og så igen øl eller vin, når han kom hjem. - Det eskalerede voldsomt for cirka fem år siden, da jeg kom i konflikt med chefen på min arbejdsplads. Jeg blev mere og mere stresset og kunne ikke holde ud at være der. Fra da af gik det i den gale retning, fortæller Vagn. Vagns måde at drikke på var aldrig skjult for hans kone, Gitte. Både hun og børnene vidste det, for han drak aldrig i hemmelighed. - Men det begyndte gradvist at ændre hans personlighed, forklarer Gitte. Han blev opfarende, hidsig og sløv. Sov meget, og når han så lige var vågnet, måtte han ikke forstyrres, for så fik vi det glatte lag, både børnene og mig. Han mistede let tålmodigheden og blev vred over bagateller. Vagn supplerer: - Jeg følte det helt klart ikke så slemt, som familien gjorde, men bagefter kan jeg godt se, at det var sådan. Forsøgte selv at stoppe Gitte forsøgte flere gange at få Vagn til at drikke mindre. Med et hjemmelavet skema prøvede hun at holde styr på, hvor meget han drak, og Vagn havde jævnligt planer om at trappe ned. Gitte husker også, at hun ringede til en telefonrådgivning for at få råd om, hvad hun skulle gøre. Svaret var klart nok uden Vagns samarbejde kunne hun ikke gøre noget som helst. - De foreslog også, at jeg tog børnene og gik min vej, for hvis han ikke ville ud af det, så kunne jeg ikke komme ret langt. Men vi har fem børn, tre som stadig bor hjemme, og vi har været sammen i så mange år. Jeg ønskede ikke at gå min vej. Omvendt, så har jeg siden beskrevet det som, at jeg var enlig mor til seks. Det var et utroligt pres. Bagefter kan jeg også se, at jeg næsten ikke havde noget overskud tilbage. Jeg brugte al min energi på at være stødpude mellem Vagn og ungerne. Hvordan børnene havde det, var jeg ikke god til at sætte mig ind i. Jeg var den udglattende, og jeg stod helt alene med det, fortæller Gitte. Omvendt, så har jeg siden beskrevet det som om, at jeg var enlig mor til seks På arbejdspladsen førte konflikten med chefen og Vagns alkoholforbrug til en fyring, og efterfølgende viste det sig næsten umuligt at få nyt job. Arbejdsgiverne kunne mærke, han havde drukket, og Vagn kunne selv se, at hans håndværkerevner var blevet dårligere, så når han endelig fik et job, holdt det ikke ret længe. Tavsheden omkring familien At familien var ramt af tabuet omkring alkohol viste sig på mange måder. Vagns problem med alkohol blev aldrig taget direkte op over for ham eller hans kone, hverken af kolleger, venner eller omgangskreds, selv om alle vidste, det var galt. Kun de to ældste børn, som var flyttet hjemmefra, tog af og til fat i deres far og bad ham gøre noget ved problemet, men de blev konsekvent afvist. - Jeg sagde, at det var mit problem, ikke deres! Jeg var helt afvisende. Men nu bagefter kan jeg godt se, at jeg nogle gange har forsøgt at få hjælp, hvor omgivelserne faktisk ikke rigtigt har reageret. Fx har jeg flere gange taget det op hos min læge, men uden noget resultat. Jo, forslag om antabus, men det ville jeg ikke, jeg var bange for at holde op med at drikke fra den ene dag til den anden. At min krop ikke kunne holde til det, og at det ville være farligt efter så mange år, forklarer Vagn. En pludselig hospitalsindlæggelse på grund af mavesmerter førte heller ikke til forslag om hjælp til familien, selv om det var åbenlyst for personalet, at Vagns fysik var ved at bukke under, fordi han drak alt for meget. - En meget sød sygeplejerske foreslog forsigtigt, om jeg ikke skulle på antabus, men de sagde aldrig direkte til mig, at jeg havde et problem, fortsætter han. Heller ikke fra børnenes skole er der nogensinde taget kontakt til familien og spurgt til, om der var problemer med alkohol hos deres far. Ved nældens rod For godt et år siden så Gitte en annonce fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune i den lokale ugeavis. Alkoholbehandlingen 11

12 Vagn husker, at han på det tidspunkt var klar over, at det var for svært selv at trappe ned, og han fik ringet til Alkoholbehandlingen, hvor han fik en tid. Aftalen blev, at han først skulle lade sig indlægge på psykiatrisk skadestue til afrusning under kontrollerede forhold. Gitte husker, at de fik besked om, at de næste dage kunne blive svære for Vagn. - Alle kan jo have en dårlig dag, hvor man tænker, at det ville være nemmest for alle, hvis jeg ikke var her. Men jeg har alligevel aldrig været i nærheden af at ville tage mit liv. Det er for fejt, synes jeg, siger Vagn. Den planlagte afrusning virkede, og efter den begyndte familien at komme til samtaler i Alkoholbehandlingen. - I begyndelsen tog jeg selv til samtaler, senere sammen med Gitte. Vi var enige om, at jeg først skulle have det fysisk bedre, før børnene blev inddraget. Jeg havde et stort behov for at komme oven på fysisk, og i begyndelsen var jeg stærkt deprimeret, husker Vagn. Børnene var alle med til en familiesamtale, før familien blev introduceret til gruppeforløbet, og det blev et vendepunkt for familien. Gitte husker det som, at man endelig greb fat om nældens rod, netop ved at inddrage børnene. - Det føltes helt rigtigt, at de også skulle med. At høre deres tanker og høre om alt det, vi ikke selv havde haft overskud til at sætte os ind i, var det helt rigtige. At være i samme båd Introduktionen til at komme i grupper skete på to lørdage, hvor Vagn og Gitte samt deres børn deltog sammen med fem andre familier. Her modtog både børn og voksne undervisning, var i gruppe sammen, hyggede sig sammen, legede og spiste fælles frokost (se artiklen side 18). - Den følelse, at man gennem flere år har stået helt alene om det, kunne jeg med det samme se, at de andre pårørende også havde haft. Flere nikkede, når jeg fortalte om det. Det var dejligt at finde ud af, at vi ikke var de eneste i verden, der stod med det her problem. Vi var i samme båd, husker Gitte. Børnenes deltagelse i de to lørdage var en befrielse for familien. - Jeg tror også, de fik gavn af at se, at de ikke er alene, de fik løsnet op for meget allerede på de to dage, siger Gitte. Men Vagn husker også dagene som hårde. - Der var jo en del fokus på, også fra børnene, hvor dårlige vi var, os der drak. Det var hårdt at høre på, hårdt at få kritik, fortæller han. Efter introduktionslørdagene kom Vagn og Gitte med i en gruppe for voksne, hvor både den, der drikker, og ægtefællen er med. Vagn har oplevet, at hvert møde i voksengruppen har været et spark til at komme videre til at holde ved. - Det har været rigtig rart at være med til. Og det handler også om at se og opleve, at nogen faktisk har det ligesom eller værre end mig. Vi er så mange forskellige typer, og det har jeg meget gavn af at opleve og tænke over: Hvem vil klare det hvem vil ikke? Desuden kan vi mærke hver eneste gang, at behandlerne vil os det bedste, og de øvrige familier interesserer sig for hinanden og for os, de vil gerne, at det skal gå godt. Vi skiftes til at øse af vores erfaringer. For nogle er det jo ikke første gang, de forsøger at holde op med at drikke. De har haft flere forsøg, og tilbagefaldet er vi vel alle bange for i en eller anden grad, eller vi har en drøm om at kunne styre det. Jeg vil ikke fortælle mine kammerater, at min far har et alkoholproblem, for så vil de bare tro, at han er sådan en alkoholiker, der drikker hele tiden og ikke har styr på noget årig dreng Omvendt, så er det meget menneskeligt, at man kan komme i den situation, at man får et tilbagefald, men denne gang ved vi i hvert fald, hvad vi skal gøre, hvis det sker, siger Vagn, som foreløbig ikke har haft trang 12 Alkoholbehandlingen

13 med til at gøre det ganske vanskeligt for par at stole på hinanden bagefter. - Der kan opstå en masse løgn i familier på den måde, og hvis man har levet på en løgn i mange år, hvordan skal man så få tillid til hinanden igen, spørger Gitte. til at drikke og stadig er på antabus. At børnene har været med i hele forløbet, ser Vagn meget positivt på. - Det har føltes helt rigtigt. Det ville ikke have givet det samme uden børnene. Når de to store er på besøg hjemme, ved de også 100 procent, hvad det drejer sig om. Og når vi har været af sted i gruppe, så er der ikke noget hemmelighedskræmmeri over det. En ny mand At Vagn har ændret sig fuldstændig ved at holde op med at drikke er en stor glæde, som både Gitte og børnene taler åbenlyst om. - Han er blevet nærværende igen. Et eksempel er, når ungerne kommer og spørger, om han lige vil finde noget i værkstedet til dem. Før ville han bare have vrisset af dem. Nu går han selv med ud og kigger. Det er den slags ting, som har ændret sig. Og så hans udseende, han ser meget sundere ud, siger Gitte. Vagn tilføjer, at han kan mærke, at hans fysik er blevet stærkere. Den er måske ikke 100 procent endnu, og han er stadig sygemeldt, men ved at arbejde meget i haven holder han sig i gang og får det hele tiden bedre. Drømmen om at prøve igen Mens vi taler, tager Vagn sig en alkoholfri øl, for den kan han godt lide smagen af. Tanken om at kunne få et normalt forhold til alkohol er noget, han og Gitte jævnligt taler om. - Det er nærmest som at bidrage til vores kultur, at man kan drikke. Det hører næsten med til at blive et normalt menneske igen, synes jeg. Jeg siger sommetider, at hvis jeg ikke får prøvet, så kan jeg ikke dø i fred, men det er der mange i gruppen, som har svært ved at forstå, de er meget kritiske over for den tanke og sætter spørgsmålstegn ved muligheden, siger Vagn. Gitte tilføjer: - Jeg tænker da over, at Vagn kan blive nødt til at prøve det og drage nogle erfaringer. Elles bliver det et spøgelse, som er der hele tiden. Men jeg tror ikke på, at vi kommer så langt ud, som vi har været sidste gang. Det vil jeg ikke kunne holde til igen. Vagn og Gitte er enige om, at de gerne må drøfte muligheden åbent, for de har tillid til hinanden og sådan har det generelt været, også mens Vagn drak. - Han har aldrig drukket i hemmelighed, aldrig skjult, hvad han har drukket. Det er ellers ret almindeligt, og det skaber jo en masse indbyrdes mistillid i et forhold, at man skjuler sin vodkaflaske under bilsæderne, siger Gitte. Hun mener, at al hemmelighedskræmmeriet kan være Alkoholbehandlingen 13

14 ladere Vi blevet en anden og familie 14 Alkoholbehandlingen

15 Måske bliver livet ikke perfekt, men for børnene i Vagn og Gittes familie er hverdagen alligevel blevet en helt anden efter, at deres far er holdt op med at drikke Engang var det let at få lov til alting, når man plagede sin far. For når Vagn var fuld, var han også ligeglad, og når børnene plagede sig til spise toast i sofaen og se tv, så var svaret bare: ja, så gør det da!. Nu er den tid slut. Vagn og hans kone er igen enige om børneopdragelsen, og Vagn glider ikke bare af og siger ja. - Han lytter mere til mor nu. Tidligere gav han lov til alt, nu skal aftalerne om at lave lektier efter skoletid overholdes, siger Søren på 14 år, som et eksempel på den forandrede far. De fire af familiens fem børn er samlet om spisebordet for at snakke om, hvordan det har været at være dem mens deres far drak for meget. Og hvordan det er nu, hvor han er ædru hele tiden, og hvor to af børnene har prøvet at være med i en gruppe med andre unge, der også har forældre med alkoholproblemer. - Da han drak, blev han sur over ingenting. Han sov altid og var irriteret på os, når han lige var vågnet. Og så var der altid færre penge. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne få penge til at tage på fisketur, siger Niels på 16 år. Med så stor en børneflok vil der tit være larm og skænderier. Det fik Vagn til at fare op og skælde ud. Børnene vænnede sig til, at sådan var det bare. Som Søren udtrykker det: - Sådan var han jo. Jeg troede, det var normalt, jeg kan ikke huske, at han ikke har drukket. Da Vagn blev arbejdsløs, var der endnu færre penge, og endnu mere tid til at drikke i, husker Stig, den ældste af sønnerne, der for længst flyttet hjemmefra. - Det gav ham klart dårligt selvværd, han sov bare mere og mere, og hvis han ikke sov, så drak han, fortæller han. Det hemmelige liv Selv om det aldrig har været holdt hemmeligt for børnene, at deres far drak, så har det været en hemmelighed udadtil. Søren har fx aldrig talt med kammerater i klassen om, at hans far har et alkoholproblem, heller ikke med sine lærere. - Jeg synes ikke, at de skal vide noget. Det skaber bare sladder. De vil bare tro, at han er sådan en total dranker, der tyller en liter vodka i sig om dagen, fortæller Søren. Hans to år ældre bror er ikke så bekymret for rygterne om deres far. Han har en kammerat, hvis far også har haft problemer med alkohol, og ham taler han med. Det er blevet nemmere efter, at jeg har gået i børnegruppe. Sjovt at møde andre, der kender tild et samme problem. Før følte jeg, at jeg ligesom var lukket inde i en kasse, sådan er det ikke mere. Jeg ved, at når min far lyder mærkelig hæs i stemmen, så er det fordi, han lige har sovet, og at det går over igen efter måske en time. Det er ikke fordi, han har drukket - jeg stoler på min far årig dreng - Fra ham kender jeg til, at det kan være en hemmelighed, og derfor kan vi tale om det. I min klasse ved de også godt, at jeg har gået til møder med andre unge, hvis forældre har alkoholproblemer, det har jeg sagt lige ud, men vi har også et helt vildt godt sammenhold i den klasse, det betyder alt. Jeg skammer mig ikke over min fars problem. Det er dumt, hvad han har gjort, men han prøver at gøre det godt igen. Jeg er rigtig stolt over, at han faktisk prøver. Og så er det vildt godt, at vi er med i det her, det hjælper ham faktisk, at han ved, det ikke bare er hans egen opgave. Vi hjælper ved at sige, hvad vi mener, forklarer Niels, og Søren tilføjer: - Hvis han nu tog til behandling eller møder, og vi ingenting vidste og ikke var indblandet, så ville det slet ikke være det samme. Nu ved vi, hvad der sker, når han og mor går til møder, og ingen i familien går rundt med hemmeligheder. Jeg tror, det hjælper ham meget, at familien er der for ham. Drømme om fremtiden Søren og Niels har begge deltaget i en gruppe for unge, som Alkoholbehandlingen har tilbudt dem samtidig med, at deres forældre gik ind i en voksengruppe. Alkoholbehandlingen 15

16 - Det har været skægt at være med i gruppen. Jeg har været med alle gangene, og det er en god måde at være sammen på, fortæller Søren. Hans storebror indrømmer, at han har pjækket et par gange og måske mest følt det som en pligt for forældrenes skyld, men for begge sønner har det været et sted med åbenhed, et sted, hvor man har haft lov til at tale om alt. - Vi har fx skullet vælge mellem nogle postkort, og så, ud fra tre af dem, sige noget om, hvordan vores fremtid så ud. Vi har også tegnet og snakket om tegningerne. De voksne i gruppen er gode til os unge. De lytter til os, og de er ikke ligeglade. De har ikke sådan en holdning, om at det her er jo bare vores arbejde. Det er noget, de gerne vil, fortæller Søren. Det er helheden, der tæller Stig, den ældste af sønnerne, understreger, at kun ved at se på hele familien, kan man gribe hjælpen rigtigt an. - Det er den holistiske tilgang til problemet, som er vigtig. Sådan er det vel i alle livets aspekter, at skal man helbredes for en sygdom, så er det ikke nok bare at se på symptomerne, så er man nødt til at se på hele mennesket. Faktisk tænker jeg, at sådan en familiebehandling ville være endnu bedre, hvis den ikke bare omfattede familien, men også den øvrige omgangskreds, venner, kollegaer. Jo flere vinkler man ser et problem fra, jo bedre. Men det er nok et spørgsmål om ressourcer. Hvad vil samfundet ofre på det? Bekymringen for fremtiden Det alle børnene bekymrer sig om er, hvis deres far begynder at drikke igen, og hvis følgerne bliver, at forældrene ikke kan blive sammen. Derfor er tanken om, at Vagn måske vil prøve alkohol igen ikke noget, de er så vilde med. - Det ville være fint, hvis han kunne drikke til en fest af og til, men det er ikke i orden at begynde hver dag. Et glas vin en lørdag, det lyder jo mere normalt, siger Søren. Og Stig tilføjer: - Men det vigtigste ville nok være, hvis han fik et arbejde igen. Han burde stadig kunne få nogle år på arbejdsmarkedet. Søren forklarer, at faderen allerede, som det er nu, laver meget mere end han gjorde tidligere. Han udfører reparationer på huset og rydder op, hvor det hele før lignede en bunke skidt. Alle er enige om, at Vagn er blevet en langt gladere mand nu, hvor han ikke drikker. - Et liv bliver jo aldrig perfekt. Det duer ikke at stræbe efter, at det hele skal være perfekt, men vores liv er blevet lettere, siger Stig og peger på et paradoks, som kendetegner det danske samfunds forhold til alkohol: - Han skal betale langt mere for at få en alkoholfri øl, fordi den ikke findes som discountøl. Prisen er meget højere, og du kan ikke hente det ved at køre over grænsen. Det er da absurd og et meget underligt problem. For den pris han betaler for to alkoholfrie øl, kunne han have fået 10 discountøl, slutter Stig. 16 Alkoholbehandlingen

17 Alkoholbehandlingen 17

18 Familier i forandring 18 Alkoholbehandlingen Først er genertheden næsten til at tage og føle på, for ingen, hverken voksne eller børn, har mødt hinanden før. Behandlerne fra Alkoholbehandlingen giver hånd og siger velkommen til hvert eneste familiemedlem, store som små, næsten 30 i alt, og langsomt forsvinder den akavede stemning.

19 En usynlig elefant, der ikke må trædes på halen En usynlig elefant, der ikke må trædes på halen. Sådan skildrede en af familierne alkoholproblemet, da de mødtes med seks andre familier en lørdag på Alkoholbehandlingen i Århus Et morgenbord er flot dækket og ser indbydende ud. De mindste børn forsvinder ind i rummet ved siden af, leger og spiller bold. En pige sætter sig væk fra de andre på en stol, der vender ind mod væggen. Hun kigger intenst på sit Nintendospil, mens teenagerne står lidt hver for sig med hænderne i lommen. Et andet barn sætter sig straks ved bordet og giver sig til at tegne uden at se op. En far ankommer med hustru og tre børn. Han kigger stolt på børnene og ser på sit ur: - Se selv, vi kom til tiden, det kan vi nemlig godt, siger han. Da alle har sat sig, er det tydeligt, at hver familie vælger at sidde for sig, sammen med deres egne. Når familierne mødes igen om to uger, vil det allerede have ændret sig. Børnene vil blande sig, og det samme vil de voksne, men det ved de ikke endnu. Det er noget behandlerne ved af erfaring, og lige nu får alle lov at vælge dem, de kender bedst. Nu bydes der velkommen, og familierne får at vide, at de deltager i lørdagen på de vilkår, at man ikke fortæller om hinanden bagefter, for det skaber mest tryghed. I velkomsten får familierne også at vide, de har meget til fælles: De er her som familier med både børn og voksne. De har alle alkohol inde på livet. De vil gerne være med til at skabe en forandring for deres familie. Præsentation og forandringsprocesser Bagefter får alle familier mulighed for at præsentere sig selv, også børn og unge. I hver familie bliver der sat navn på, hvem der har problemet med alkohol, noget der også giver anledning til en vis munterhed, som fx når en far siger: - Det er mig, der er problemet, men ellers er vi helt normale. Derefter holder en behandler et oplæg om de processer, der finder sted, når man skal lave en forandring i sit liv. Familierne skal vide, at den, der har alkoholproblemet, kan svinge i sin motivation for forandring og kan opleve tilbagefald. Det kan være en del af forandringsprocessen og noget, der bliver taget hånd om i behandlingsforløbet. Behandleren beskriver de forskellige faser, som alle indgår i en adfærdsforandring og hvordan faserne griber ind i hele familiens liv. Men forskellen fra tidligere og til denne lørdag er, at nu skal familien igennem forandringerne sammen. Alkoholen som familiens fælles problem er tvunget ud af mørket. Hvorfor hele familien? Efter oplægget er det tid til noget helt andet. Alle mødes i hallen, både voksne og børn, og nu skal der leges. Slik-memory tester hukommelse, og dem, der har den bedste evne til at finde slik, som er ens, scorer en del søde sager, som ender i en fælles uddeling ved bordet senere. Gradvis begynder børnene at tø op, de tænker ikke helt så meget på, hvem deres egen familie er, men kontakter hinanden mere frit. Bagefter er der igen fælles oplæg for alle, denne gang om, hvorfor Alkoholbehandlingen ønsker at inddrage hele familien i behandlingen. Familierne kom- Alkoholbehandlingen 19

20 mer på banen og ender med at have en række forslag til, hvorfor de skal være sammen om behandlingen: Vi får talt sammen om betydningen. Vi får sat ord på problemerne. Vi er ikke alene - hverken børn eller voksne. Når vi er sammen og møder de andre, giver det håb. Når problemet er synligt, kan der tages hul på det. Løsningen ligger i familien. Der bliver fokus på problemet ikke på personen. Ved at møde de andre familier kan man spejle sig i hinanden og få håb i sin egen familie. 20 Alkoholbehandlingen Elefanter og øde øer Efter oplægget får familierne udleveret karton og ugeblade. De går i grupperum sammen, og nu hedder opgaven at lave en collage, som viser, hvilken betydning alkohol har haft i lige præcis deres familie. Bagefter samles alle igen, og hver familie går på skift op og fortæller om collagen, som er hængt op, så alle kan se den. Hos en af familierne er der klippet

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere