Fortællinger om alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger om alkohol"

Transkript

1 Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune Alkoholbehandlingen Århus Kommune Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen

2 Familiefortællinger om alkohol - erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune Udgivet af Socialforvaltningen i Århus Kommune, Alkoholbehandlingen, Forsorg og Misbrug. Tekst: Inger Anneberg Redaktion: Tine Horn og Lise Wraa Foto: Kåre Viemose Layout: Lise Wraa Marts 2009 Oplag 2000 Trykkeri: CS Grafisk A/S ISBN: Billederne er taget i Alkoholbehandlingen og viser behandlingssituationer i familieorienteret alkoholbehandling. Alle fotos er modelfotos, og modellerne er medarbejdere og deres familier. Alle navne i artiklerne er opdigtet på grund af deltagernes anonymitet. Deres navne er kendte af behandlerne i Alkoholbehandlingen. Kontakt Alkoholbehandlingen for yderligere eksemplarer og information: alkoholbehandlingen.info

3 FORORD Jeg er glad for at kunne præsentere dette temahæfte med artikler om familieorienteret alkoholbehandling set fra flere vinkler. Århus Kommunes Alkoholbehandling har igennem de seneste 4 år arbejdet med at udvikle et behandlingstilbud, hvor hele familien inddrages i behandlingsforløbet. At arbejde med hele familien på en gang giver gode resultater både for den forælder, der har misbrugsproblemet og for familiemedlemmerne. Måden at arbejde på inddrager på en ligeværdig måde alle familiemedlemmerne i behandlingen sammen og i grupper for sig. For de med særlig interesse for metoden bliver der samtidig med dette temahæfte udgivet en metodebeskrivelse Familien i alkoholbehandling metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Metodebeskrivelsen går i detaljer med metoden for den familieorienterede alkoholbehandling i Århus Kommune og er målrettet fagpersoner. Jeg håber, at disse udgivelser kan bidrage til at understøtte og videreudvikle metoderne på området om udsatte børn i familier med alkoholproblemer. Rigtig god læselyst! Gert Bjerregaard Socialrådmand

4

5 INDHOLD Alkoholproblemet påvirker hele familien... 6 Det vi ikke snakker om... 8 Det er ikke kun os der er ramt...10 Vi er blevet en anden og gladere familie...14 Familier i forandring...18 Stædighed og ny viden har fået mig igennem...22 Mette undgik sin mor...24 Her er der ingen der er forkerte...26 At spejle sig i hinandens historier...30 Alle kan få brug for hjælp...34 Alkoholbehandlingen

6 Alkoholproblemet påvirker hele familien Når en person i en familie udvikler et alkoholmisbrug, er det ikke bare den person, der lider. Alle andre familiemedlemmer påvirkes også, for alkoholmisbruget påvirker hele den måde, familien kommunikerer på, og den måde familien er sammen på. Det kan udvikle nogle mønstre i familien, som ikke er hensigtsmæssige. Mønstrene bliver fastlåste og holder hvert enkelt familiemedlem i en rolle, de ikke kan komme ud af. Det går ud over udviklingen og trivslen i familien og får ofte konsekvenser i form af dysfunktionelle relationer og fysiske, psykiske og sociale symptomer hos den enkelte. Disse mønstre kan der arbejdes mest effektivt med, når hele familien er samlet i behandling. Det er udgangspunktet for den familieorienterede alkoholbehandling på Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Målgruppen er familier med alkoholproblemer, hvor der er børn i aldersgruppen 0-18 år, og hvor den misbrugende forælder er i behandling. Hvorfor inddrage familien? Alkoholproblemer er tabu i vores samfund, og således også i familierne. Derfor er det vigtigt at få tabuet brudt både indadtil i familien og udadtil, i forhold til arbejdsplads, skole, institution, vennekreds, naboer mv. Tabuet skal brydes, for med tabuer følger både skyld og skam. Det er ikke bare den der drikker, der rammes af skyld og skam, men også de øvrige familiemedlemmer. De, der står omkring familien eller familiens egne medlemmer har ingen chancer for at komme til at hjælpe eller støtte, så længe alkoholproblemet forbliver en hemmelighed. Hvis problemet er hemmeligt, skaber det en følelse af isolation. Hvordan har børnene det? Hvis der ikke sættes fokus på hele familien, når en af forældrene har et alkoholproblem, sker der ofte det, at børnene reagerer med forskellige symptomer, og pludselig er det barnet, der skal undersøges og behandles frem for den, der drikker. Mange børn i familier, hvor den voksne har et misbrug, kommer i kontakt med fx skolepsykolog, talepædagog, psykiatrien mv. Barnets mistrivsel kommer ofte i fokus uden at hjælpesystemet får kendskab til alkoholproblemet i familien, og barnet får ikke den hjælp, det har brug for. Derfor er det vigtigt at tilbyde hele familien et samlet behandlingsforløb. På denne måde kan man holde fokus på, at konsekvenserne af alkoholproblemet påvirker alle i familien, og at det kan vise sig på forskellige måder. Min fars alkoholproblem fylder det hele. Jeg ville så gerne kunne sørge over min farmors død, men alkohol kommer hele tiden foran årig pige Ved at have hele familien i et forløb bliver det tydeligt, hvordan familiemedlemmerne fungerer sammen som familie, og der bliver lettere adgang til at arbejde med familiemedlemmernes aktuelle reaktioner og sociale færdigheder. Kommunikations- og relationsmønstre fra det daglige liv viser sig, når familien ses som en samlet enhed i forløbet. Det er for længst dokumenteret, at det at have hele familien i behandling og fokusere på afhængigheden giver en god behandlingsmæssig effekt. Derfor er det vigtigt for Århus Kommunes Alkoholbehandling at have et tilbud til børnefamilier med fokus på afhængigheden. Dette understøttes af nye erfaringer fra udlandet, som bekræfter, at når hele familien gennemgår et behandlingsforløb, modvirker det blandt andet risikoen for tilbagefald hos den drikkende. 6 Alkoholbehandlingen

7 Så mange børn er ramt Sundhedsstyrelsen anslår, at der er mindst børn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer. Dette tal medtager kun de børn mellem 0 og 18 år, hvor far eller mor har været indlagt på hospital med en alkoholrelateret lidelse. Sundhedsstyrelsen antager, at endnu flere børn er i berøring med et alkoholproblem under opvæksten. Sundhedsstyrelsens skøn lyder på mere end børn. Valget af metode Den familieorienterede alkoholbehandling er baseret på den såkaldte McFarlane-model, som oprindeligt blev udviklet i forbindelse med psykiatrisk behandling af unge skizofrene og deres familier. Metoden er i Århus blevet oversat til alkoholbehandling og indeholder de aspekter, som alkoholafhængighed fører med sig. Derudover arbejdes ud fra psykodynamiske, kognitive og systemiske tilgange. Formål med familieorienteret alkoholbehandling Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlings-tilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Herudover er der følgende behandlingsformål at: Ændre alkoholvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. Bryde tabuet om alkohol i familien. Give familien viden, støtte og råd. Styrke familiens relationsmønstre. Træne kommunikationen inden for familien og familierne imellem. Give familien mulighed for at arbejde med en struktureret problemløsningsmodel i forhold til konkrete dagligdags problemstillinger. Arbejde med en forebyggende indsats. Træne mestring af samlivet med en drikkende eller tidligere drikkende i dagligdagen og i vanskelige situationer. Forebygge næste generations risiko for alkoholproblemer. Hjælpe, støtte, rumme, tage ansvar og give håb. Øge hver enkelt familiemedlems livskvalitet. Alkoholbehandlingen 7

8 At drikke alkohol er helt almindeligt i det danske samfund og samtidig er der tabuer forbundet med at have alkoholproblemer. Tabuerne berører både voksne og børn Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå mellem 10 og 15 år med alkoholproblemer i en familie, før nogen i familien henvender sig for at få hjælp. - Det er der mange forklaringer på. Den drikkende kan have svært ved at se situationen i øjnene. Familien hvirvles ind i et spind af forklaringer og har svært ved at tale om det der sker i familien, forklarer Tine Horn, der er afdelingsleder ved Alkoholbehandlingen i Århus. - Skyld, skam, hemmeligheder og tavshed. Det er nogle af de kendetegn, som rammer familier, hvor alkoholen er blevet et problem, supplerer Grete Hedegaard, der er socialpædagog samme sted. - Alkohol er noget, vi næsten alle sammen bruger. Det er en del af det sociale samvær i de fleste menneskers liv. Mange mennesker har i deres omgangskreds eller i familien en eller måske flere, der drikker på en uhensigtsmæssig måde eller som har et alkoholproblem. Men det er svært at kommentere, svært at spørge til, og i det hele taget svært at tale om. At erkende, at man selv eller andre i ens nærmeste familie har et problem, kan være rigtig svært, og det er med til at gøre det til et tabu. Alkoholproblemer rammer bredt hermed også almindelige mennesker med arbejde, familie, hus og bil, forklarer Tine Horn. Din egen skyld Det er vanskeligt at forstå afhængighedens natur, at alkohol tager magten fra en, så man ikke længere kan styre, hvor meget man drikker. Omverdenen kan være fordømmende og mene, at det er et spørgsmål om at kunne tage sig sammen. Holdningen er, at får man problemer med alkohol, så er det nok ens egen skyld. Det må være fordi man er for slap, eller fordi man er en svag person. Den dominerende holdning er, at vi ser ned på den, der ikke kan styre sit alkoholforbrug, men mange mennesker har slet ikke kendskab til eller viden om, hvad det vil sige at være afhængig, siger Grete Hedegaard. Men hvordan slår tabuet igennem og berører de familier, hvor alkohol er blevet et problem? Det kan for eksempel vise sig ved, at ens arbejdspladskolleger ikke tager fat i emnet, men blot ignorerer det, og det kan vise sig ved, at lærerne på en skole ikke tør forholde sig til de børn, som har en forælder med et alkoholproblem. - Mange skoler har sorgplaner, fx planer for, hvordan de griber det an, hvis en forælder får kræft. Her får mange børn efterhånden den helt rigtige omsorg fra de voksnes side. De bliver ikke overset, men børn af forældre med alkoholproblemer bliver slet ikke mødt med den samme omsorg, og jeg har hørt flere af dem give udtryk for, at de ikke kan forstå, at de ikke bliver set, fortæller Grete Hedegaard. Børnenes hemmelighed Tabuet rammer ofte børnene på den måde, at ingen kontakter dem eller spørger til dem, heller ikke dér, hvor det er åbenlyst, at de er forsømte. De har måske ikke madpakker med, de sørger selv for deres tøj og de kommer ofte for sent. - En pige fortalte, at hun tit kom grædende i skole, men ingen voksne spurgte hende, hvorfor hun græd. Jeg tror, at en del lærere ikke tør spørge direkte til det, fordi de rammer ind i, at vi faktisk hver især har et alkoholforbrug, fortæller Tine Horn. 8 Alkoholbehandlingen

9 For børnene er det særligt hårdt, at alkoholproblemer er så tabubelagte. De kommer nemlig meget ofte til alene at bære rundt på familiens hemmelighed. - Mange børn er dygtige til at skjule det. I det ydre sørger de måske for, at alt er i orden, og de hjælper til med at holde orden derhjemme, for ingen må opdage det. Selv om det buldrer løs indeni, så har de en klar fornemmelse af, at de ikke må snakke om det. Nogle har også fået direkte besked på, at de ikke skal sige noget. Hvis det så alligevel sker, så kan de være tynget af skyldfølelse i lang tid bagefter, fortsætter hun. Børns loyalitet over for forældrene er med til at gøre dem tavse. De oplever skænderierne derhjemme, og de mærker, at der er noget helt galt. Ofte ender de med at tro, at det er dem selv, der er forkerte. Samtidig frygter de, at deres forældre bliver stemplede, hvis det bliver kendt, at ens mor eller far har et alkoholproblem. At bryde tavsheden Internt i en familie rammer tabuet meget hårdt. Det kan have været et forbudt samtaleområde i mange år, før familien søger hjælp. Familien er ofte vævet ind i et spind af forklaringer på, hvorfor de ikke selv handler i forhold til problemet. - Mange bruger år på at benægte, hvad der sker. Det hænger til dels sammen med tabuet i omverdenen, og når det har ligget som en fælles hemmelighed i en familie i årevis, så påvirker det i høj grad familiens forhold til hinanden. Alle er berørt af misbruget, både børn og voksne, og det præger i høj grad den måde, familien er sammen på, slutter Grete Hedegaard. Når familien samlet kommer i behandling, bliver der slået hul på tavsheden, og de mønstre, der har udviklet sig, bliver synlige. Det er en utrolig stor lettelse. WHO s definition på alkoholafhængighed Du skal have tre af følgende seks symptomer for at være afhængig: Craving (trang til alkohol) Tolerans (stigende forbrug) Abstinenser (uro, rastløshed, hjertebanken, sved, mv.) Drikker videre trods bedre viden om de negative konsekvenser Mindre interesse i den sociale verden grundet alkohol Kontroltab (fortsætter med at drikke trods beslutninger om at stoppe) Alkoholbehandlingen 9

10 Det er ikke kun os der er ramt 10 Alkoholbehandlingen

11 Hver gang Vagn og Gitte har truffet andre familier med samme problem som deres, har det været et spark fremad. Familien har fået brudt den onde cirkel, ikke mindst fordi børnene er blevet inddraget og har fået lov at tale med Vagn har egentlig altid drukket, helt tilbage fra dengang han var ung lærling. Som håndværker var det en del af kulturen, at man kunne drikke en øl eller to efter fyraften, men ikke i arbejdstiden. I mange år anså han det ikke for noget problem, og han tænkte slet ikke over, at det gradvis voksede til fire-fem øl om dagen efter arbejde og så igen øl eller vin, når han kom hjem. - Det eskalerede voldsomt for cirka fem år siden, da jeg kom i konflikt med chefen på min arbejdsplads. Jeg blev mere og mere stresset og kunne ikke holde ud at være der. Fra da af gik det i den gale retning, fortæller Vagn. Vagns måde at drikke på var aldrig skjult for hans kone, Gitte. Både hun og børnene vidste det, for han drak aldrig i hemmelighed. - Men det begyndte gradvist at ændre hans personlighed, forklarer Gitte. Han blev opfarende, hidsig og sløv. Sov meget, og når han så lige var vågnet, måtte han ikke forstyrres, for så fik vi det glatte lag, både børnene og mig. Han mistede let tålmodigheden og blev vred over bagateller. Vagn supplerer: - Jeg følte det helt klart ikke så slemt, som familien gjorde, men bagefter kan jeg godt se, at det var sådan. Forsøgte selv at stoppe Gitte forsøgte flere gange at få Vagn til at drikke mindre. Med et hjemmelavet skema prøvede hun at holde styr på, hvor meget han drak, og Vagn havde jævnligt planer om at trappe ned. Gitte husker også, at hun ringede til en telefonrådgivning for at få råd om, hvad hun skulle gøre. Svaret var klart nok uden Vagns samarbejde kunne hun ikke gøre noget som helst. - De foreslog også, at jeg tog børnene og gik min vej, for hvis han ikke ville ud af det, så kunne jeg ikke komme ret langt. Men vi har fem børn, tre som stadig bor hjemme, og vi har været sammen i så mange år. Jeg ønskede ikke at gå min vej. Omvendt, så har jeg siden beskrevet det som, at jeg var enlig mor til seks. Det var et utroligt pres. Bagefter kan jeg også se, at jeg næsten ikke havde noget overskud tilbage. Jeg brugte al min energi på at være stødpude mellem Vagn og ungerne. Hvordan børnene havde det, var jeg ikke god til at sætte mig ind i. Jeg var den udglattende, og jeg stod helt alene med det, fortæller Gitte. Omvendt, så har jeg siden beskrevet det som om, at jeg var enlig mor til seks På arbejdspladsen førte konflikten med chefen og Vagns alkoholforbrug til en fyring, og efterfølgende viste det sig næsten umuligt at få nyt job. Arbejdsgiverne kunne mærke, han havde drukket, og Vagn kunne selv se, at hans håndværkerevner var blevet dårligere, så når han endelig fik et job, holdt det ikke ret længe. Tavsheden omkring familien At familien var ramt af tabuet omkring alkohol viste sig på mange måder. Vagns problem med alkohol blev aldrig taget direkte op over for ham eller hans kone, hverken af kolleger, venner eller omgangskreds, selv om alle vidste, det var galt. Kun de to ældste børn, som var flyttet hjemmefra, tog af og til fat i deres far og bad ham gøre noget ved problemet, men de blev konsekvent afvist. - Jeg sagde, at det var mit problem, ikke deres! Jeg var helt afvisende. Men nu bagefter kan jeg godt se, at jeg nogle gange har forsøgt at få hjælp, hvor omgivelserne faktisk ikke rigtigt har reageret. Fx har jeg flere gange taget det op hos min læge, men uden noget resultat. Jo, forslag om antabus, men det ville jeg ikke, jeg var bange for at holde op med at drikke fra den ene dag til den anden. At min krop ikke kunne holde til det, og at det ville være farligt efter så mange år, forklarer Vagn. En pludselig hospitalsindlæggelse på grund af mavesmerter førte heller ikke til forslag om hjælp til familien, selv om det var åbenlyst for personalet, at Vagns fysik var ved at bukke under, fordi han drak alt for meget. - En meget sød sygeplejerske foreslog forsigtigt, om jeg ikke skulle på antabus, men de sagde aldrig direkte til mig, at jeg havde et problem, fortsætter han. Heller ikke fra børnenes skole er der nogensinde taget kontakt til familien og spurgt til, om der var problemer med alkohol hos deres far. Ved nældens rod For godt et år siden så Gitte en annonce fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune i den lokale ugeavis. Alkoholbehandlingen 11

12 Vagn husker, at han på det tidspunkt var klar over, at det var for svært selv at trappe ned, og han fik ringet til Alkoholbehandlingen, hvor han fik en tid. Aftalen blev, at han først skulle lade sig indlægge på psykiatrisk skadestue til afrusning under kontrollerede forhold. Gitte husker, at de fik besked om, at de næste dage kunne blive svære for Vagn. - Alle kan jo have en dårlig dag, hvor man tænker, at det ville være nemmest for alle, hvis jeg ikke var her. Men jeg har alligevel aldrig været i nærheden af at ville tage mit liv. Det er for fejt, synes jeg, siger Vagn. Den planlagte afrusning virkede, og efter den begyndte familien at komme til samtaler i Alkoholbehandlingen. - I begyndelsen tog jeg selv til samtaler, senere sammen med Gitte. Vi var enige om, at jeg først skulle have det fysisk bedre, før børnene blev inddraget. Jeg havde et stort behov for at komme oven på fysisk, og i begyndelsen var jeg stærkt deprimeret, husker Vagn. Børnene var alle med til en familiesamtale, før familien blev introduceret til gruppeforløbet, og det blev et vendepunkt for familien. Gitte husker det som, at man endelig greb fat om nældens rod, netop ved at inddrage børnene. - Det føltes helt rigtigt, at de også skulle med. At høre deres tanker og høre om alt det, vi ikke selv havde haft overskud til at sætte os ind i, var det helt rigtige. At være i samme båd Introduktionen til at komme i grupper skete på to lørdage, hvor Vagn og Gitte samt deres børn deltog sammen med fem andre familier. Her modtog både børn og voksne undervisning, var i gruppe sammen, hyggede sig sammen, legede og spiste fælles frokost (se artiklen side 18). - Den følelse, at man gennem flere år har stået helt alene om det, kunne jeg med det samme se, at de andre pårørende også havde haft. Flere nikkede, når jeg fortalte om det. Det var dejligt at finde ud af, at vi ikke var de eneste i verden, der stod med det her problem. Vi var i samme båd, husker Gitte. Børnenes deltagelse i de to lørdage var en befrielse for familien. - Jeg tror også, de fik gavn af at se, at de ikke er alene, de fik løsnet op for meget allerede på de to dage, siger Gitte. Men Vagn husker også dagene som hårde. - Der var jo en del fokus på, også fra børnene, hvor dårlige vi var, os der drak. Det var hårdt at høre på, hårdt at få kritik, fortæller han. Efter introduktionslørdagene kom Vagn og Gitte med i en gruppe for voksne, hvor både den, der drikker, og ægtefællen er med. Vagn har oplevet, at hvert møde i voksengruppen har været et spark til at komme videre til at holde ved. - Det har været rigtig rart at være med til. Og det handler også om at se og opleve, at nogen faktisk har det ligesom eller værre end mig. Vi er så mange forskellige typer, og det har jeg meget gavn af at opleve og tænke over: Hvem vil klare det hvem vil ikke? Desuden kan vi mærke hver eneste gang, at behandlerne vil os det bedste, og de øvrige familier interesserer sig for hinanden og for os, de vil gerne, at det skal gå godt. Vi skiftes til at øse af vores erfaringer. For nogle er det jo ikke første gang, de forsøger at holde op med at drikke. De har haft flere forsøg, og tilbagefaldet er vi vel alle bange for i en eller anden grad, eller vi har en drøm om at kunne styre det. Jeg vil ikke fortælle mine kammerater, at min far har et alkoholproblem, for så vil de bare tro, at han er sådan en alkoholiker, der drikker hele tiden og ikke har styr på noget årig dreng Omvendt, så er det meget menneskeligt, at man kan komme i den situation, at man får et tilbagefald, men denne gang ved vi i hvert fald, hvad vi skal gøre, hvis det sker, siger Vagn, som foreløbig ikke har haft trang 12 Alkoholbehandlingen

13 med til at gøre det ganske vanskeligt for par at stole på hinanden bagefter. - Der kan opstå en masse løgn i familier på den måde, og hvis man har levet på en løgn i mange år, hvordan skal man så få tillid til hinanden igen, spørger Gitte. til at drikke og stadig er på antabus. At børnene har været med i hele forløbet, ser Vagn meget positivt på. - Det har føltes helt rigtigt. Det ville ikke have givet det samme uden børnene. Når de to store er på besøg hjemme, ved de også 100 procent, hvad det drejer sig om. Og når vi har været af sted i gruppe, så er der ikke noget hemmelighedskræmmeri over det. En ny mand At Vagn har ændret sig fuldstændig ved at holde op med at drikke er en stor glæde, som både Gitte og børnene taler åbenlyst om. - Han er blevet nærværende igen. Et eksempel er, når ungerne kommer og spørger, om han lige vil finde noget i værkstedet til dem. Før ville han bare have vrisset af dem. Nu går han selv med ud og kigger. Det er den slags ting, som har ændret sig. Og så hans udseende, han ser meget sundere ud, siger Gitte. Vagn tilføjer, at han kan mærke, at hans fysik er blevet stærkere. Den er måske ikke 100 procent endnu, og han er stadig sygemeldt, men ved at arbejde meget i haven holder han sig i gang og får det hele tiden bedre. Drømmen om at prøve igen Mens vi taler, tager Vagn sig en alkoholfri øl, for den kan han godt lide smagen af. Tanken om at kunne få et normalt forhold til alkohol er noget, han og Gitte jævnligt taler om. - Det er nærmest som at bidrage til vores kultur, at man kan drikke. Det hører næsten med til at blive et normalt menneske igen, synes jeg. Jeg siger sommetider, at hvis jeg ikke får prøvet, så kan jeg ikke dø i fred, men det er der mange i gruppen, som har svært ved at forstå, de er meget kritiske over for den tanke og sætter spørgsmålstegn ved muligheden, siger Vagn. Gitte tilføjer: - Jeg tænker da over, at Vagn kan blive nødt til at prøve det og drage nogle erfaringer. Elles bliver det et spøgelse, som er der hele tiden. Men jeg tror ikke på, at vi kommer så langt ud, som vi har været sidste gang. Det vil jeg ikke kunne holde til igen. Vagn og Gitte er enige om, at de gerne må drøfte muligheden åbent, for de har tillid til hinanden og sådan har det generelt været, også mens Vagn drak. - Han har aldrig drukket i hemmelighed, aldrig skjult, hvad han har drukket. Det er ellers ret almindeligt, og det skaber jo en masse indbyrdes mistillid i et forhold, at man skjuler sin vodkaflaske under bilsæderne, siger Gitte. Hun mener, at al hemmelighedskræmmeriet kan være Alkoholbehandlingen 13

14 ladere Vi blevet en anden og familie 14 Alkoholbehandlingen

15 Måske bliver livet ikke perfekt, men for børnene i Vagn og Gittes familie er hverdagen alligevel blevet en helt anden efter, at deres far er holdt op med at drikke Engang var det let at få lov til alting, når man plagede sin far. For når Vagn var fuld, var han også ligeglad, og når børnene plagede sig til spise toast i sofaen og se tv, så var svaret bare: ja, så gør det da!. Nu er den tid slut. Vagn og hans kone er igen enige om børneopdragelsen, og Vagn glider ikke bare af og siger ja. - Han lytter mere til mor nu. Tidligere gav han lov til alt, nu skal aftalerne om at lave lektier efter skoletid overholdes, siger Søren på 14 år, som et eksempel på den forandrede far. De fire af familiens fem børn er samlet om spisebordet for at snakke om, hvordan det har været at være dem mens deres far drak for meget. Og hvordan det er nu, hvor han er ædru hele tiden, og hvor to af børnene har prøvet at være med i en gruppe med andre unge, der også har forældre med alkoholproblemer. - Da han drak, blev han sur over ingenting. Han sov altid og var irriteret på os, når han lige var vågnet. Og så var der altid færre penge. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne få penge til at tage på fisketur, siger Niels på 16 år. Med så stor en børneflok vil der tit være larm og skænderier. Det fik Vagn til at fare op og skælde ud. Børnene vænnede sig til, at sådan var det bare. Som Søren udtrykker det: - Sådan var han jo. Jeg troede, det var normalt, jeg kan ikke huske, at han ikke har drukket. Da Vagn blev arbejdsløs, var der endnu færre penge, og endnu mere tid til at drikke i, husker Stig, den ældste af sønnerne, der for længst flyttet hjemmefra. - Det gav ham klart dårligt selvværd, han sov bare mere og mere, og hvis han ikke sov, så drak han, fortæller han. Det hemmelige liv Selv om det aldrig har været holdt hemmeligt for børnene, at deres far drak, så har det været en hemmelighed udadtil. Søren har fx aldrig talt med kammerater i klassen om, at hans far har et alkoholproblem, heller ikke med sine lærere. - Jeg synes ikke, at de skal vide noget. Det skaber bare sladder. De vil bare tro, at han er sådan en total dranker, der tyller en liter vodka i sig om dagen, fortæller Søren. Hans to år ældre bror er ikke så bekymret for rygterne om deres far. Han har en kammerat, hvis far også har haft problemer med alkohol, og ham taler han med. Det er blevet nemmere efter, at jeg har gået i børnegruppe. Sjovt at møde andre, der kender tild et samme problem. Før følte jeg, at jeg ligesom var lukket inde i en kasse, sådan er det ikke mere. Jeg ved, at når min far lyder mærkelig hæs i stemmen, så er det fordi, han lige har sovet, og at det går over igen efter måske en time. Det er ikke fordi, han har drukket - jeg stoler på min far årig dreng - Fra ham kender jeg til, at det kan være en hemmelighed, og derfor kan vi tale om det. I min klasse ved de også godt, at jeg har gået til møder med andre unge, hvis forældre har alkoholproblemer, det har jeg sagt lige ud, men vi har også et helt vildt godt sammenhold i den klasse, det betyder alt. Jeg skammer mig ikke over min fars problem. Det er dumt, hvad han har gjort, men han prøver at gøre det godt igen. Jeg er rigtig stolt over, at han faktisk prøver. Og så er det vildt godt, at vi er med i det her, det hjælper ham faktisk, at han ved, det ikke bare er hans egen opgave. Vi hjælper ved at sige, hvad vi mener, forklarer Niels, og Søren tilføjer: - Hvis han nu tog til behandling eller møder, og vi ingenting vidste og ikke var indblandet, så ville det slet ikke være det samme. Nu ved vi, hvad der sker, når han og mor går til møder, og ingen i familien går rundt med hemmeligheder. Jeg tror, det hjælper ham meget, at familien er der for ham. Drømme om fremtiden Søren og Niels har begge deltaget i en gruppe for unge, som Alkoholbehandlingen har tilbudt dem samtidig med, at deres forældre gik ind i en voksengruppe. Alkoholbehandlingen 15

16 - Det har været skægt at være med i gruppen. Jeg har været med alle gangene, og det er en god måde at være sammen på, fortæller Søren. Hans storebror indrømmer, at han har pjækket et par gange og måske mest følt det som en pligt for forældrenes skyld, men for begge sønner har det været et sted med åbenhed, et sted, hvor man har haft lov til at tale om alt. - Vi har fx skullet vælge mellem nogle postkort, og så, ud fra tre af dem, sige noget om, hvordan vores fremtid så ud. Vi har også tegnet og snakket om tegningerne. De voksne i gruppen er gode til os unge. De lytter til os, og de er ikke ligeglade. De har ikke sådan en holdning, om at det her er jo bare vores arbejde. Det er noget, de gerne vil, fortæller Søren. Det er helheden, der tæller Stig, den ældste af sønnerne, understreger, at kun ved at se på hele familien, kan man gribe hjælpen rigtigt an. - Det er den holistiske tilgang til problemet, som er vigtig. Sådan er det vel i alle livets aspekter, at skal man helbredes for en sygdom, så er det ikke nok bare at se på symptomerne, så er man nødt til at se på hele mennesket. Faktisk tænker jeg, at sådan en familiebehandling ville være endnu bedre, hvis den ikke bare omfattede familien, men også den øvrige omgangskreds, venner, kollegaer. Jo flere vinkler man ser et problem fra, jo bedre. Men det er nok et spørgsmål om ressourcer. Hvad vil samfundet ofre på det? Bekymringen for fremtiden Det alle børnene bekymrer sig om er, hvis deres far begynder at drikke igen, og hvis følgerne bliver, at forældrene ikke kan blive sammen. Derfor er tanken om, at Vagn måske vil prøve alkohol igen ikke noget, de er så vilde med. - Det ville være fint, hvis han kunne drikke til en fest af og til, men det er ikke i orden at begynde hver dag. Et glas vin en lørdag, det lyder jo mere normalt, siger Søren. Og Stig tilføjer: - Men det vigtigste ville nok være, hvis han fik et arbejde igen. Han burde stadig kunne få nogle år på arbejdsmarkedet. Søren forklarer, at faderen allerede, som det er nu, laver meget mere end han gjorde tidligere. Han udfører reparationer på huset og rydder op, hvor det hele før lignede en bunke skidt. Alle er enige om, at Vagn er blevet en langt gladere mand nu, hvor han ikke drikker. - Et liv bliver jo aldrig perfekt. Det duer ikke at stræbe efter, at det hele skal være perfekt, men vores liv er blevet lettere, siger Stig og peger på et paradoks, som kendetegner det danske samfunds forhold til alkohol: - Han skal betale langt mere for at få en alkoholfri øl, fordi den ikke findes som discountøl. Prisen er meget højere, og du kan ikke hente det ved at køre over grænsen. Det er da absurd og et meget underligt problem. For den pris han betaler for to alkoholfrie øl, kunne han have fået 10 discountøl, slutter Stig. 16 Alkoholbehandlingen

17 Alkoholbehandlingen 17

18 Familier i forandring 18 Alkoholbehandlingen Først er genertheden næsten til at tage og føle på, for ingen, hverken voksne eller børn, har mødt hinanden før. Behandlerne fra Alkoholbehandlingen giver hånd og siger velkommen til hvert eneste familiemedlem, store som små, næsten 30 i alt, og langsomt forsvinder den akavede stemning.

19 En usynlig elefant, der ikke må trædes på halen En usynlig elefant, der ikke må trædes på halen. Sådan skildrede en af familierne alkoholproblemet, da de mødtes med seks andre familier en lørdag på Alkoholbehandlingen i Århus Et morgenbord er flot dækket og ser indbydende ud. De mindste børn forsvinder ind i rummet ved siden af, leger og spiller bold. En pige sætter sig væk fra de andre på en stol, der vender ind mod væggen. Hun kigger intenst på sit Nintendospil, mens teenagerne står lidt hver for sig med hænderne i lommen. Et andet barn sætter sig straks ved bordet og giver sig til at tegne uden at se op. En far ankommer med hustru og tre børn. Han kigger stolt på børnene og ser på sit ur: - Se selv, vi kom til tiden, det kan vi nemlig godt, siger han. Da alle har sat sig, er det tydeligt, at hver familie vælger at sidde for sig, sammen med deres egne. Når familierne mødes igen om to uger, vil det allerede have ændret sig. Børnene vil blande sig, og det samme vil de voksne, men det ved de ikke endnu. Det er noget behandlerne ved af erfaring, og lige nu får alle lov at vælge dem, de kender bedst. Nu bydes der velkommen, og familierne får at vide, at de deltager i lørdagen på de vilkår, at man ikke fortæller om hinanden bagefter, for det skaber mest tryghed. I velkomsten får familierne også at vide, de har meget til fælles: De er her som familier med både børn og voksne. De har alle alkohol inde på livet. De vil gerne være med til at skabe en forandring for deres familie. Præsentation og forandringsprocesser Bagefter får alle familier mulighed for at præsentere sig selv, også børn og unge. I hver familie bliver der sat navn på, hvem der har problemet med alkohol, noget der også giver anledning til en vis munterhed, som fx når en far siger: - Det er mig, der er problemet, men ellers er vi helt normale. Derefter holder en behandler et oplæg om de processer, der finder sted, når man skal lave en forandring i sit liv. Familierne skal vide, at den, der har alkoholproblemet, kan svinge i sin motivation for forandring og kan opleve tilbagefald. Det kan være en del af forandringsprocessen og noget, der bliver taget hånd om i behandlingsforløbet. Behandleren beskriver de forskellige faser, som alle indgår i en adfærdsforandring og hvordan faserne griber ind i hele familiens liv. Men forskellen fra tidligere og til denne lørdag er, at nu skal familien igennem forandringerne sammen. Alkoholen som familiens fælles problem er tvunget ud af mørket. Hvorfor hele familien? Efter oplægget er det tid til noget helt andet. Alle mødes i hallen, både voksne og børn, og nu skal der leges. Slik-memory tester hukommelse, og dem, der har den bedste evne til at finde slik, som er ens, scorer en del søde sager, som ender i en fælles uddeling ved bordet senere. Gradvis begynder børnene at tø op, de tænker ikke helt så meget på, hvem deres egen familie er, men kontakter hinanden mere frit. Bagefter er der igen fælles oplæg for alle, denne gang om, hvorfor Alkoholbehandlingen ønsker at inddrage hele familien i behandlingen. Familierne kom- Alkoholbehandlingen 19

20 mer på banen og ender med at have en række forslag til, hvorfor de skal være sammen om behandlingen: Vi får talt sammen om betydningen. Vi får sat ord på problemerne. Vi er ikke alene - hverken børn eller voksne. Når vi er sammen og møder de andre, giver det håb. Når problemet er synligt, kan der tages hul på det. Løsningen ligger i familien. Der bliver fokus på problemet ikke på personen. Ved at møde de andre familier kan man spejle sig i hinanden og få håb i sin egen familie. 20 Alkoholbehandlingen Elefanter og øde øer Efter oplægget får familierne udleveret karton og ugeblade. De går i grupperum sammen, og nu hedder opgaven at lave en collage, som viser, hvilken betydning alkohol har haft i lige præcis deres familie. Bagefter samles alle igen, og hver familie går på skift op og fortæller om collagen, som er hængt op, så alle kan se den. Hos en af familierne er der klippet

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Til Herrens tjeneste -4

Til Herrens tjeneste -4 Til Herrens tjeneste -4 Indsigt som gave fra Helligånden (kende ånder, visdomsord og kundskabsord). Mål: At vide, at Helligånden giver os indsigt, visdom og kundskab som gaver. Disse gaver hjælper os til

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere