Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform"

Transkript

1 Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger

2 DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger i samarbejde med: DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Oktober Folderen kan rekvireres gratis ved henvendelse til: DFS, Gammel Kongevej 39 E, 2.tv., 1610 København V , dfs@dfs.dk Folderen kan også downloades: (brobygning) HAN KOM VIDERE Fra kun at modtage til hellere at give Jonas skolegang var stærkt præget af læsevanskeligheder, men hans store interesse for fodbold førte ham til Idrætshøjskolen Århus: Her kunne jeg tage en træneruddannelse. Jeg skulle ikke sidde på skolebænken hele tiden, siger Jonas. Jonas havde ikke meget tro på sig selv. Når vores samtaler kom ind på, hvilken uddannelse han skulle tage, blev han opgivende, fortæller Jonas vejleder på højskolen, Susanne Rejnhold. Da hans ophold på skolen blev forlænget med et halvt år, begyndte Jonas at tage initiativer i den frie tid og blev en af de elever, som en lærer kunne henvende sig til og få hjælp af, siger hun. Sammen fandt de ud af, at Jonas kunne begynde på forskolen til den pædagogiske assistentuddannelse i Esbjerg. Jonas var skeptisk over for den teoretiske del. Men han fandt ud af, at der var forståelse for hans læseproblemer, fortæller Susanne. I foråret 2011 gik Jonas på forskolen, og han begyndte på selve uddannelsen i august. Jeg er gået fra kun at modtage til hellere at ville give. Nu træner jeg en flok drenge 3-4 gange ugentligt ved siden af min uddannelse. Jeg har gejst og tager ansvar og kan se mig selv i job med børn, siger Jonas. 2

3 Vores bidrag til at nå 95 procent målsætningen Vi repræsenterer: Daghøjskoler Efterskoler Frie fagskoler (tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler) Højskoler Produktionsskoler Ungdomsskoler Oplysningsforbund Tilsammen er vi de folkeoplysende skoleformer. Flest muligt unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den politiske målsætning har længe været 95 procent. I realiteten har procentsatsen ikke rykket sig langt fra de 80. Hvis det for alvor skal lykkes at sætte en positiv udvikling i gang, er det nødvendigt, at der er mange forskellige tilgange til at komme i gang med en uddannelse. Folkeoplysningen har en målsætning om at skabe spændende og udfordrende læringsmiljøer også for den del af de unge, der ikke føler sig hjemme i det ordinære uddannelsessystem. Vi påstår ikke, at vi kan hjælpe alle unge i gang med en ungdomsuddannelse. Men med vores folkeoplysende tilgang kan vi noget særligt. I denne folder giver vi en kort introduktion til de fælles kvaliteter og kompetencer, der kendetegner folkeoplysende skoler, og til det særlige ved hver skoleform. Undervejs præsenterer vi seks unge, der har brugt vores tilbud. Med venlig hilsen AOF-Danmark, Daghøjskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Frie Fagskoler (tidligere Foreningen af Husholdnings- og Håndsarbejdsskoler), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Produktionsskoleforeningen og Ungdomsskoleforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd. 3

4 HAN KOM VIDERE Når temperamentet kommer i vejen Jesper har altid villet være tømrer, men et heftigt temperament kom i vejen. Når et stykke arbejde gik galt, så splittede jeg det hele ad, fortæller han. For Jesper var det en lettelse at begynde på Produktionsskolen Multicenter Syd: Her skal man ikke sidde ned med en bog hele dagen. Tværtimod. På værkstedet skal man arbejde for at tjene sine penge. Asger Jensen, der var Jespers mester på skoleværkstedet, fortæller: På Multicenter Syd mødte han voksne, der tog hans drøm alvorligt. Bl.a. ved hele tiden at give ham opgaver, som han kunne vokse med. Ved at arbejde i værkstedet blev han bedre og bedre og dermed også i stand til at leve op til sine egne ambitioner. På en produktionsskole er det muligt at være rummelig og vedholdende: Så længe man kan se bare en lille progression hos den unge, bliver man ved med at give en chance mere, fortæller forstander Leif Jeppesen. I september 2011 bestod Jesper svendeprøven på teknisk skole. 4

5 Fælles kvaliteter og kompetencer Vores skoler er meget forskellige, men vi deler bestemte arbejdsformer og pædagogiske tilgange. Det er netop disse fælles træk, som giver os mulighed for at skabe relevante tilbud for de unge, som ikke uden videre passer ind i det formelle uddannelsessystem. Vi præsenterer her fem centrale fællestræk. Fleksible forløb i fællesskab Vi skal give disse unge troen på og lysten til uddannelse tilbage. For at opnå det sammensætter vi fleksible forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte og samtidig tilbyder et forpligtende fællesskab: Forløbene er fleksible med hensyn til indhold og tilrettelæggelse og tager i store træk afsæt i den enkeltes ønsker, problemer, ressourcer, faglige niveau etc. De forpligtende fællesskaber betyder, at de unge involverer sig og bruger hinandens erfaringer. De bliver bekræftet, får styrket selvværd og dermed mod på at komme videre. Målsætningen er ordinær uddannelse, og folkeoplysningen giver den enkelte mulighed for at udvikle sig i det tempo og den retning, der viser sig at være rigtig for hende eller ham. Derfor er vores skoler ideelle til at bygge bro til det formelle system. Attraktive læringsmiljøer Vores læringsmiljø tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og styrker, og der lægges stor vægt på en helhedsorienteret og anerkendende tilgang, hvor både faglighed og fællesskab har en fremtrædende placering. De folkeoplysende skoler retter sig ikke kun mod de unge, som ikke uden videre passer ind i det formelle uddannelsessystem. De unge, der deltager i særligt tilrettelagte forløb, bliver derfor en del af et bredt og positivt ungdoms og/eller voksenmiljø. Det styrker deres motivation og selvværd. Motiverende pædagogik De folkeoplysende skoleformer er værdibårne. Der er mange uddannede lærere og pædagoger, men der er også mange med en helt anden uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund. De unge møder derfor voksne, der repræsenterer forskellige erfaringer, som de kan spejle sig i. Samtidig er det et kendetegn for næsten alle ansatte i folkeoplysningen, at 5

6 Han KOM VIDERE Forældrenes forståelse Qaiess forældre kunne ikke helt forstå, hvorfor det med uddannelse er vigtigt. Men det problem tog lærerne også fat på, mens Qaeiss gennemførte en Erhvervsgrunduddannelse på Haderslev Ungdomsskole. Hvis man havde problemer uden for skolen, så var lærerne gode til at lytte. De blandede sig ikke, men de kom med forslag til, hvad man kunne gøre. Det var EGU-tiden på ungdomsskolen, som hjalp mig i gang, siger Qaeiss. Lasse Johansson er leder af EGUundervisningen på Haderslev Ungdomsskole. Han fortæller: Som ungdomsskole har vi en tradition for at fokusere på andet end den konkrete læring. Vi kan tillade os at se hele den unges liv, når de har andre typer problemer, og personalet træder også gerne til uden for normal arbejdstid. Praktikken fandt sted på Haderslev Tæppelager, hvor Qaiess begyndte som fejedreng. På forslag fra chefen begyndte han som møbelpolstrer-lærling. Seks år efter i 2011 arbejder Qaiess stadig på virksomheden. 6

7 de aktivt har valgt at arbejde et sted, der bygger på et særligt værdisæt, som omsættes i den pædagogiske praksis. Det betyder, at de folkeoplysende skoleformer tilbyder et rum for afklaring og fornyet motivation for uddannelse hos unge, der ellers har givet op i forhold til det ordinære uddannelsessystem. Sammenhæng mellem faglig læring og livslæring For mange af de unge er personlige, familiære og sociale problemer en barriere for ordinær uddannelse. Folkeoplysningen har en lang tradition for at fokusere på det hele menneske og sammensætte forløb, der inddrager hele spektret af problemer og ressourcer. F.eks. giver kostskolerne et frirum til at finde sig selv og sine styrker i et fællesskab i nye omgivelser og rammer. De lokalt baserede folkeoplysende skoleformer arbejder på deres side helhedsorienteret i tæt sammenhæng med deltagernes hverdagsmiljø. Sammenhæng mellem læring og vejledning I de folkeoplysende undervisningstilbud spiller vejledning og kompetenceafklaring en meget fremtrædende rolle. Vejledningen inddrager alle dele af den unges livssituation, dvs. også det, der gør det vanskeligt at gennemføre en ordinær uddannelse. Samtidig er det kendetegnende for folkeoplysningen, at vejledningen i vid udstrækning er integreret i undervisningen. Vejledningen er til rådighed, når den unge har brug for den og er klar til at deltage i den. 7

8 En bred vifte af tilbud Inden for det fælles grundlag i folkeoplysningen har vores skoleformer hver vores særtræk og kvaliteter. Også inden for hver skoleform har hver skole ofte sine specialiteter. Det betyder, at vi tilsammen har en bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform. Heri indgår traditionel undervisning i en bred fagkreds i fleksibel kombination med bl.a. Forberedende Voksenundervisning (FVU) Tilbud til ordblinde Specialundervisning for voksne Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) Tematiseret undervisning Værkstedsundervisning Projekter Undervisningsbaseret vejledning Afklaringsforløb Mentorforløb Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Inden for disse varierede formelle rammer lægger de enkelte skoleformer og hver skole vægten forskelligt: Nogle har en praktisk frem for boglig tilgang til læring Nogle specialiserer sig i bestemte typer faglighed Nogle fokuserer på opbygningen af de unges selvværd og selvtillid Nogle tilbyder unge med problemer et læringsfællesskab og et socialt fællesskab med velfungerende unge Nogle har som kostskoler specielle forudsætninger for at hjælpe unge med at få struktur på hverdagen Nogle lægger særlig vægt på stabile og autentiske voksenrelationer Nogle er tilstrækkeligt rummelige til at give plads for psykisk sårbare Nogle har stor erfaring med misbrugere og unge med anden selvdestruktiv adfærd Nogle har gode erfaringer med at hjælpe to-sprogede unge fra etniske minoriteter Nogle anvender særlige pædagogiske metoder, f.eks. omkring anerkendelse, inklusion, motivation og vejledning 8

9 Nogle lægger vægt på, at de unge bliver i stand til at forstå sammenhænge og få overblik både i deres personlige liv og i forhold til samfundet Som det fremgår, tilbyder nogle folkeoplysende skoler formelt kompetencegivende uddannelser, mens andre ikke gør. Fælles er, at deres brobygningstilbud leder de unge frem mod en kompetencegivende uddannelse. Du er velkommen til at kontakte skoleforeningerne (se bagsiden) eller de lokale skoler for at høre nærmere. Stimulerer og styrker Jeg var tabt på gulvet, men jeg fik en chance for at blive til noget her i livet, siger Heidi, som blev samlet op af Idrætsdaghøjskolen IDA efter år med problematisk skolegang, depression og selvmordstanker. Jeg blev pludselig lyttet til, og lagt mærke til, som jeg aldrig havde prøvet det før. Lærerne på IDA mødte hver enkelt elev der, hvor de var i deres liv, og stimulerede alle ens drømme og håb. Og der var en fantastisk stemning. Hun KOM VIDERE Efter idrætsdaghøjskolen fortsatte Heidi på HF, som hun gennemførte på normeret tid. Et afslag fra pædagogseminaret førte til et halvt år på Ungdomssporet hos teatergruppen Opgang 2. Efter at have forsøgt sig med pædagoguddannelsen i halvandet år, er Heidi nu ved at uddanne sig til sosu-assistent samtidig med, at hun laver frivilligt arbejde for Muskelsvindfonden. 9

10 Han KOM VIDERE Mere selvstændig og mere respekt I folkeskolen fandt jeg ud af, at jeg var ordblind og gik i en masse støttegrupper og læsegrupper, men de kunne ikke hjælpe mig. Derfor valgte jeg at komme på efterskole, hvor jeg også var sammen med andre der havde læseproblemer, fortæller Daniel Kruse. Det var i 2006, at Daniel begyndte på efterskole. Efterskolen har betydet, at jeg er blevet bedre til svære opgaver og mere selvstændig, men jeg havde på forhånd bestemt at tage en håndværkeruddannelse, så efterskolen har ikke betydet noget for min videre uddannelse, siger Daniel, der i dag er værktøjsmager. Jeg synes, at man skal gå på efterskole for at lære at respektere andre, man bor sammen med og lære de andre at kende. Også for samværet og for at prøve en masse ting og komme lidt væk hjemmefra. Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen Hvilke kvaliteter er særlige for den folkeoplysende pædagogik, når det handler om at skabe motivation for læring især når det handler om dem, der er mindst motiverede på forhånd? Denne rapport sætter fokus på disse spørgsmål. Rapporten er baseret på en forskningsbaseret analyse gennemført af videnskabelig medarbejder Steen Elsborg og lektor Steen Høyrup fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet (DPU). Rapporten kan downloades her: Trykte eksemplarer kan rekvireres gratis hos DFS. Tlf: , dfs@dfs.dk 10

11 Han KOM VIDERE Om at fungere med andre unge Egentligt havde jeg ikke så meget brug for at blive bedre fagligt. Men jeg kæmpede i større stil med nogle ungdomsproblemer sådan noget med at klare mig uden mine forældre og at få venner og kærester, fortæller Casper, der har diagnosen Asperger. På en husholdningsskole beskæftiger vi os med noget meget håndgribeligt, og det er vigtigt for disse unge. Man skræller kartofler for at kunne få noget at spise. Der er ikke en masse abstrakte mellemregninger, siger skoleleder Birthe Hay Sørensen, Skaarupskolen. Hele vejen igennem har jeg kunne tale med min kontaktperson, når der har været problemer. Om kort tid kommer hun her igen. Så skal vi tale om, hvad der skal ske efter HF. Jeg vil godt i gang med en videregående uddannelse, siger Casper. Et år efter interviewet har Casper afsluttet sin HF-eksamen med flotte karakterer og søgt ind på lærerseminaret. 11

12 Kontakt til de lokale folkeoplysende skoler, der arbejder med brobygning, via: DAGHØJSKOLE FORENINGEN Daghøjskoleforeningen Efterskoleforeningen Frie Fagskoler (tidligere Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler) Folkehøjskolernes Forening i Danmark Produktionsskoleforeningen Ungdomsskoleforeningen (tidligere US-centret) AOF Danmark

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

AST-tilbud. for unge med diagnose indenfor autismespektret

AST-tilbud. for unge med diagnose indenfor autismespektret AST-tilbud for unge med diagnose indenfor autismespektret MÅLGRUPPPE? Målgruppen er unge mellem 16-22 år med diagnoser indenfor autismespektret. Den unge skal med moderat støtte kunne klare et år hjemmefra

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

SLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?

SLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv? + SLUSEN Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv? BAGGRUND Københavns Kommune har med initiativer som projekt Plads til Alle sikret, at unge med socialt-kognitive

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og - Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis På Brønderslev

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil Viceforstander til Efterskolen Østergård Job- og personprofil Efterskolen Østergård, april 2018 Efterskolen Østergård Efterskolen Østergård ligger lige midt i det pragtfulde sydsjællandske landskab, med

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Hvad gør studenter i Folkeoplysningen?

Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? 06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

- et varmt og rart sted

- et varmt og rart sted - et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten

Læs mere

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.

1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning. Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse

Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag ? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af

Læs mere

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses

Læs mere

Produktionsskolernes udslusningsresultater 2015

Produktionsskolernes udslusningsresultater 2015 En anden vej til uddannelse Produktionsskolernes udslusningsresultater 2015 Statistik baseret på indberetninger fra produktionsskolerne til PSF September 2016 [FIRMANAVN] Produktionsskoleforeningen (PSF)

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb

Læs mere

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort

Læs mere

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?

De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016 Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse

Læs mere

Personlig kompetenceudvikling for unge

Personlig kompetenceudvikling for unge Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse

Uddannelsesønsker 2008 9. klasse Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orienteringsbrev om STU

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Vejledning på Varde Produktionsskole. Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr

Læs mere

Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser

Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser skolen Skole Skolen Ungdomsskole Hovedtotal Grundskolen 82 53 33 34 13 4 219 10.Andet 1 2 1 4

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013. Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

AFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune

AFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune AFKLARINGSFORLØB i samarbejde med Horsens Kommune Tekst NEXT STEP Historien Målgruppe, mål og visitering Indhold Hvad siger eleverne Status Perspektiv! KUU der dur Målgruppen er: unge i alderen 15-24 år,

Læs mere

Virksomhedsplan 2018

Virksomhedsplan 2018 Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

AVU Almen Voksenuddannelse

AVU Almen Voksenuddannelse AVU Almen Voksenuddannelse campusvejle AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som ønsker at forbedre deres kundskaber i et eller flere fag Fag på : Dansk Samfundsfag Dansk som andetsprog Tysk Engelsk

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere