Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform
|
|
- Malene Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger
2 DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger i samarbejde med: DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Oktober Folderen kan rekvireres gratis ved henvendelse til: DFS, Gammel Kongevej 39 E, 2.tv., 1610 København V , dfs@dfs.dk Folderen kan også downloades: (brobygning) HAN KOM VIDERE Fra kun at modtage til hellere at give Jonas skolegang var stærkt præget af læsevanskeligheder, men hans store interesse for fodbold førte ham til Idrætshøjskolen Århus: Her kunne jeg tage en træneruddannelse. Jeg skulle ikke sidde på skolebænken hele tiden, siger Jonas. Jonas havde ikke meget tro på sig selv. Når vores samtaler kom ind på, hvilken uddannelse han skulle tage, blev han opgivende, fortæller Jonas vejleder på højskolen, Susanne Rejnhold. Da hans ophold på skolen blev forlænget med et halvt år, begyndte Jonas at tage initiativer i den frie tid og blev en af de elever, som en lærer kunne henvende sig til og få hjælp af, siger hun. Sammen fandt de ud af, at Jonas kunne begynde på forskolen til den pædagogiske assistentuddannelse i Esbjerg. Jonas var skeptisk over for den teoretiske del. Men han fandt ud af, at der var forståelse for hans læseproblemer, fortæller Susanne. I foråret 2011 gik Jonas på forskolen, og han begyndte på selve uddannelsen i august. Jeg er gået fra kun at modtage til hellere at ville give. Nu træner jeg en flok drenge 3-4 gange ugentligt ved siden af min uddannelse. Jeg har gejst og tager ansvar og kan se mig selv i job med børn, siger Jonas. 2
3 Vores bidrag til at nå 95 procent målsætningen Vi repræsenterer: Daghøjskoler Efterskoler Frie fagskoler (tidligere husholdnings- og håndarbejdsskoler) Højskoler Produktionsskoler Ungdomsskoler Oplysningsforbund Tilsammen er vi de folkeoplysende skoleformer. Flest muligt unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den politiske målsætning har længe været 95 procent. I realiteten har procentsatsen ikke rykket sig langt fra de 80. Hvis det for alvor skal lykkes at sætte en positiv udvikling i gang, er det nødvendigt, at der er mange forskellige tilgange til at komme i gang med en uddannelse. Folkeoplysningen har en målsætning om at skabe spændende og udfordrende læringsmiljøer også for den del af de unge, der ikke føler sig hjemme i det ordinære uddannelsessystem. Vi påstår ikke, at vi kan hjælpe alle unge i gang med en ungdomsuddannelse. Men med vores folkeoplysende tilgang kan vi noget særligt. I denne folder giver vi en kort introduktion til de fælles kvaliteter og kompetencer, der kendetegner folkeoplysende skoler, og til det særlige ved hver skoleform. Undervejs præsenterer vi seks unge, der har brugt vores tilbud. Med venlig hilsen AOF-Danmark, Daghøjskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Frie Fagskoler (tidligere Foreningen af Husholdnings- og Håndsarbejdsskoler), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Produktionsskoleforeningen og Ungdomsskoleforeningen og Dansk Folkeoplysnings Samråd. 3
4 HAN KOM VIDERE Når temperamentet kommer i vejen Jesper har altid villet være tømrer, men et heftigt temperament kom i vejen. Når et stykke arbejde gik galt, så splittede jeg det hele ad, fortæller han. For Jesper var det en lettelse at begynde på Produktionsskolen Multicenter Syd: Her skal man ikke sidde ned med en bog hele dagen. Tværtimod. På værkstedet skal man arbejde for at tjene sine penge. Asger Jensen, der var Jespers mester på skoleværkstedet, fortæller: På Multicenter Syd mødte han voksne, der tog hans drøm alvorligt. Bl.a. ved hele tiden at give ham opgaver, som han kunne vokse med. Ved at arbejde i værkstedet blev han bedre og bedre og dermed også i stand til at leve op til sine egne ambitioner. På en produktionsskole er det muligt at være rummelig og vedholdende: Så længe man kan se bare en lille progression hos den unge, bliver man ved med at give en chance mere, fortæller forstander Leif Jeppesen. I september 2011 bestod Jesper svendeprøven på teknisk skole. 4
5 Fælles kvaliteter og kompetencer Vores skoler er meget forskellige, men vi deler bestemte arbejdsformer og pædagogiske tilgange. Det er netop disse fælles træk, som giver os mulighed for at skabe relevante tilbud for de unge, som ikke uden videre passer ind i det formelle uddannelsessystem. Vi præsenterer her fem centrale fællestræk. Fleksible forløb i fællesskab Vi skal give disse unge troen på og lysten til uddannelse tilbage. For at opnå det sammensætter vi fleksible forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte og samtidig tilbyder et forpligtende fællesskab: Forløbene er fleksible med hensyn til indhold og tilrettelæggelse og tager i store træk afsæt i den enkeltes ønsker, problemer, ressourcer, faglige niveau etc. De forpligtende fællesskaber betyder, at de unge involverer sig og bruger hinandens erfaringer. De bliver bekræftet, får styrket selvværd og dermed mod på at komme videre. Målsætningen er ordinær uddannelse, og folkeoplysningen giver den enkelte mulighed for at udvikle sig i det tempo og den retning, der viser sig at være rigtig for hende eller ham. Derfor er vores skoler ideelle til at bygge bro til det formelle system. Attraktive læringsmiljøer Vores læringsmiljø tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og styrker, og der lægges stor vægt på en helhedsorienteret og anerkendende tilgang, hvor både faglighed og fællesskab har en fremtrædende placering. De folkeoplysende skoler retter sig ikke kun mod de unge, som ikke uden videre passer ind i det formelle uddannelsessystem. De unge, der deltager i særligt tilrettelagte forløb, bliver derfor en del af et bredt og positivt ungdoms og/eller voksenmiljø. Det styrker deres motivation og selvværd. Motiverende pædagogik De folkeoplysende skoleformer er værdibårne. Der er mange uddannede lærere og pædagoger, men der er også mange med en helt anden uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund. De unge møder derfor voksne, der repræsenterer forskellige erfaringer, som de kan spejle sig i. Samtidig er det et kendetegn for næsten alle ansatte i folkeoplysningen, at 5
6 Han KOM VIDERE Forældrenes forståelse Qaiess forældre kunne ikke helt forstå, hvorfor det med uddannelse er vigtigt. Men det problem tog lærerne også fat på, mens Qaeiss gennemførte en Erhvervsgrunduddannelse på Haderslev Ungdomsskole. Hvis man havde problemer uden for skolen, så var lærerne gode til at lytte. De blandede sig ikke, men de kom med forslag til, hvad man kunne gøre. Det var EGU-tiden på ungdomsskolen, som hjalp mig i gang, siger Qaeiss. Lasse Johansson er leder af EGUundervisningen på Haderslev Ungdomsskole. Han fortæller: Som ungdomsskole har vi en tradition for at fokusere på andet end den konkrete læring. Vi kan tillade os at se hele den unges liv, når de har andre typer problemer, og personalet træder også gerne til uden for normal arbejdstid. Praktikken fandt sted på Haderslev Tæppelager, hvor Qaiess begyndte som fejedreng. På forslag fra chefen begyndte han som møbelpolstrer-lærling. Seks år efter i 2011 arbejder Qaiess stadig på virksomheden. 6
7 de aktivt har valgt at arbejde et sted, der bygger på et særligt værdisæt, som omsættes i den pædagogiske praksis. Det betyder, at de folkeoplysende skoleformer tilbyder et rum for afklaring og fornyet motivation for uddannelse hos unge, der ellers har givet op i forhold til det ordinære uddannelsessystem. Sammenhæng mellem faglig læring og livslæring For mange af de unge er personlige, familiære og sociale problemer en barriere for ordinær uddannelse. Folkeoplysningen har en lang tradition for at fokusere på det hele menneske og sammensætte forløb, der inddrager hele spektret af problemer og ressourcer. F.eks. giver kostskolerne et frirum til at finde sig selv og sine styrker i et fællesskab i nye omgivelser og rammer. De lokalt baserede folkeoplysende skoleformer arbejder på deres side helhedsorienteret i tæt sammenhæng med deltagernes hverdagsmiljø. Sammenhæng mellem læring og vejledning I de folkeoplysende undervisningstilbud spiller vejledning og kompetenceafklaring en meget fremtrædende rolle. Vejledningen inddrager alle dele af den unges livssituation, dvs. også det, der gør det vanskeligt at gennemføre en ordinær uddannelse. Samtidig er det kendetegnende for folkeoplysningen, at vejledningen i vid udstrækning er integreret i undervisningen. Vejledningen er til rådighed, når den unge har brug for den og er klar til at deltage i den. 7
8 En bred vifte af tilbud Inden for det fælles grundlag i folkeoplysningen har vores skoleformer hver vores særtræk og kvaliteter. Også inden for hver skoleform har hver skole ofte sine specialiteter. Det betyder, at vi tilsammen har en bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform. Heri indgår traditionel undervisning i en bred fagkreds i fleksibel kombination med bl.a. Forberedende Voksenundervisning (FVU) Tilbud til ordblinde Specialundervisning for voksne Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Særlig tilrettelagt uddannelse (STU) Tematiseret undervisning Værkstedsundervisning Projekter Undervisningsbaseret vejledning Afklaringsforløb Mentorforløb Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Inden for disse varierede formelle rammer lægger de enkelte skoleformer og hver skole vægten forskelligt: Nogle har en praktisk frem for boglig tilgang til læring Nogle specialiserer sig i bestemte typer faglighed Nogle fokuserer på opbygningen af de unges selvværd og selvtillid Nogle tilbyder unge med problemer et læringsfællesskab og et socialt fællesskab med velfungerende unge Nogle har som kostskoler specielle forudsætninger for at hjælpe unge med at få struktur på hverdagen Nogle lægger særlig vægt på stabile og autentiske voksenrelationer Nogle er tilstrækkeligt rummelige til at give plads for psykisk sårbare Nogle har stor erfaring med misbrugere og unge med anden selvdestruktiv adfærd Nogle har gode erfaringer med at hjælpe to-sprogede unge fra etniske minoriteter Nogle anvender særlige pædagogiske metoder, f.eks. omkring anerkendelse, inklusion, motivation og vejledning 8
9 Nogle lægger vægt på, at de unge bliver i stand til at forstå sammenhænge og få overblik både i deres personlige liv og i forhold til samfundet Som det fremgår, tilbyder nogle folkeoplysende skoler formelt kompetencegivende uddannelser, mens andre ikke gør. Fælles er, at deres brobygningstilbud leder de unge frem mod en kompetencegivende uddannelse. Du er velkommen til at kontakte skoleforeningerne (se bagsiden) eller de lokale skoler for at høre nærmere. Stimulerer og styrker Jeg var tabt på gulvet, men jeg fik en chance for at blive til noget her i livet, siger Heidi, som blev samlet op af Idrætsdaghøjskolen IDA efter år med problematisk skolegang, depression og selvmordstanker. Jeg blev pludselig lyttet til, og lagt mærke til, som jeg aldrig havde prøvet det før. Lærerne på IDA mødte hver enkelt elev der, hvor de var i deres liv, og stimulerede alle ens drømme og håb. Og der var en fantastisk stemning. Hun KOM VIDERE Efter idrætsdaghøjskolen fortsatte Heidi på HF, som hun gennemførte på normeret tid. Et afslag fra pædagogseminaret førte til et halvt år på Ungdomssporet hos teatergruppen Opgang 2. Efter at have forsøgt sig med pædagoguddannelsen i halvandet år, er Heidi nu ved at uddanne sig til sosu-assistent samtidig med, at hun laver frivilligt arbejde for Muskelsvindfonden. 9
10 Han KOM VIDERE Mere selvstændig og mere respekt I folkeskolen fandt jeg ud af, at jeg var ordblind og gik i en masse støttegrupper og læsegrupper, men de kunne ikke hjælpe mig. Derfor valgte jeg at komme på efterskole, hvor jeg også var sammen med andre der havde læseproblemer, fortæller Daniel Kruse. Det var i 2006, at Daniel begyndte på efterskole. Efterskolen har betydet, at jeg er blevet bedre til svære opgaver og mere selvstændig, men jeg havde på forhånd bestemt at tage en håndværkeruddannelse, så efterskolen har ikke betydet noget for min videre uddannelse, siger Daniel, der i dag er værktøjsmager. Jeg synes, at man skal gå på efterskole for at lære at respektere andre, man bor sammen med og lære de andre at kende. Også for samværet og for at prøve en masse ting og komme lidt væk hjemmefra. Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen Hvilke kvaliteter er særlige for den folkeoplysende pædagogik, når det handler om at skabe motivation for læring især når det handler om dem, der er mindst motiverede på forhånd? Denne rapport sætter fokus på disse spørgsmål. Rapporten er baseret på en forskningsbaseret analyse gennemført af videnskabelig medarbejder Steen Elsborg og lektor Steen Høyrup fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet (DPU). Rapporten kan downloades her: Trykte eksemplarer kan rekvireres gratis hos DFS. Tlf: , dfs@dfs.dk 10
11 Han KOM VIDERE Om at fungere med andre unge Egentligt havde jeg ikke så meget brug for at blive bedre fagligt. Men jeg kæmpede i større stil med nogle ungdomsproblemer sådan noget med at klare mig uden mine forældre og at få venner og kærester, fortæller Casper, der har diagnosen Asperger. På en husholdningsskole beskæftiger vi os med noget meget håndgribeligt, og det er vigtigt for disse unge. Man skræller kartofler for at kunne få noget at spise. Der er ikke en masse abstrakte mellemregninger, siger skoleleder Birthe Hay Sørensen, Skaarupskolen. Hele vejen igennem har jeg kunne tale med min kontaktperson, når der har været problemer. Om kort tid kommer hun her igen. Så skal vi tale om, hvad der skal ske efter HF. Jeg vil godt i gang med en videregående uddannelse, siger Casper. Et år efter interviewet har Casper afsluttet sin HF-eksamen med flotte karakterer og søgt ind på lærerseminaret. 11
12 Kontakt til de lokale folkeoplysende skoler, der arbejder med brobygning, via: DAGHØJSKOLE FORENINGEN Daghøjskoleforeningen Efterskoleforeningen Frie Fagskoler (tidligere Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler) Folkehøjskolernes Forening i Danmark Produktionsskoleforeningen Ungdomsskoleforeningen (tidligere US-centret) AOF Danmark
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereAST-tilbud. for unge med diagnose indenfor autismespektret
AST-tilbud for unge med diagnose indenfor autismespektret MÅLGRUPPPE? Målgruppen er unge mellem 16-22 år med diagnoser indenfor autismespektret. Den unge skal med moderat støtte kunne klare et år hjemmefra
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereBilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder
Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder Processuelt arbejde med uddannelsesparathed (herunder klassekonference i 7. kl. med fokus på mulige ikke uddannelsesparate elever) Forberedelse og
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereWorkshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha
Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSLUSEN. Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?
+ SLUSEN Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv? BAGGRUND Københavns Kommune har med initiativer som projekt Plads til Alle sikret, at unge med socialt-kognitive
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og - Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis På Brønderslev
Læs mereNye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.
Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,
Læs mereGenvej til en ungdomsuddannelse
Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.
NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling
Læs mereGrøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole
Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mere8. klasse - UEA Uddannelsesveje
8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereHF Et aktivt valg! 1
HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereUDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereViceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil
Viceforstander til Efterskolen Østergård Job- og personprofil Efterskolen Østergård, april 2018 Efterskolen Østergård Efterskolen Østergård ligger lige midt i det pragtfulde sydsjællandske landskab, med
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs mere- et varmt og rart sted
- et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereBemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at
Læs mereForslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter
Læs mereAktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge
Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag
? Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad ung til voksen - forbereder dig til voksentilværelsen og giver dig hjælp til afklaring af
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereProduktionsskolernes udslusningsresultater 2015
En anden vej til uddannelse Produktionsskolernes udslusningsresultater 2015 Statistik baseret på indberetninger fra produktionsskolerne til PSF September 2016 [FIRMANAVN] Produktionsskoleforeningen (PSF)
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereUndervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov
Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs mereDe udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse?
De udsatte unge i forberedende tilbud: hvor mange er de, hvem er de og kommer de i uddannelse eller beskæftigelse? Kasper Marc Rose Nielsen Seniorøkonom Tænketanken DEA Hvilke unge er i særlig risiko
Læs mereBekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut
LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelsesønsker 2008 9. klasse
Uddannelsesønsker 2008 9. klasse 10. skoleår 10. klasse folkeskolen, efterskoler og fri grundskoler 423 205 218 Erhvervsuddannelser Tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og Sosu 90 47 43 Stx,
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereHAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?
HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kommuner i Danmark Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orienteringsbrev om STU
Læs mereVelkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet
Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereBekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
LBK nr 1031 af 23/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 002.66R.351 Senere ændringer til forskriften LOV nr
Læs mereVordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg. Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser
Vordingborg kommunale skoler Gåsetårn Kulsbjerg Svend Gønge- Vordingborg Møn Skole Præstø skole 9. klasser skolen Skole Skolen Ungdomsskole Hovedtotal Grundskolen 82 53 33 34 13 4 219 10.Andet 1 2 1 4
Læs mereHvem har ansvaret hvornår?
Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?
Læs mereSpørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen. 2013.
Spørgeskema til elever i 9. og 1. klasse om UU-vejledningen. 213. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: 315 34 Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 555 64 9. klasse 1. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereVirksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde
2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs meremod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk
egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver
Læs mereSTU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup
STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består
Læs mereAFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune
AFKLARINGSFORLØB i samarbejde med Horsens Kommune Tekst NEXT STEP Historien Målgruppe, mål og visitering Indhold Hvad siger eleverne Status Perspektiv! KUU der dur Målgruppen er: unge i alderen 15-24 år,
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereVirksomhedsplan 2014 - Bilag
Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereHøjskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.
Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse
Læs mereBaggrund bekendtgørelser
Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg
Læs mereErhvervs- GrundUddannelsen
Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen
Læs mereAVU Almen Voksenuddannelse
AVU Almen Voksenuddannelse campusvejle AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som ønsker at forbedre deres kundskaber i et eller flere fag Fag på : Dansk Samfundsfag Dansk som andetsprog Tysk Engelsk
Læs mereDeltagelse for alle også i skolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd
Læs mereOplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse
Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning
Læs mereBeskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse
Læs mere