Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen"

Transkript

1 . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen

2

3 Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering

4 På kurset vil der, men afsæt i det nye geografisystem fra Gyldendal GEOS gives en introduktion til, hvordan dette emne kan behandles i folkeskolens ældste klasser. På kurset vil der blive givet en faglig introduktion til emnet, men hovedformålet med kurset er at give deltagerne faglig indsigt, inspiration, ideer og ikke mindst eksempler på, hvordan en spændende undervisning i dette emne kan planlægges, gennemføres og evalueres.

5

6 Log in: 1) Opret et 30 dages prøvelog-in. 2) Opret et 30 dages prøvelog-in.

7 Naturkatastrofer: Jordskælv Vulkaner Tsunami Tropiske orkaner (Hurricanes) Tornadoer Oversvømmlser Tørke m.fl.

8

9

10

11

12

13 Uddrag af fælles Mål 2009: beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse

14 Aktivitet 1: Hvad skal de unge mennesker i 7. klasse lære om Naturkatastrofer? Opstil en begrebsliste. Efterfølgende sammenlignes der med bogen.

15 GEOS systemet: Grundbog: A B C Lærerresurse: A B C Kopimappe: A B C Hertil kommer i-bøgerne.

16 Aktivitet 2: Gå på hjemmesiden ives/year/byyear.php Indtegn jordskælvene på et verdenskort.

17

18

19 Jordskælvsbølger: (Seismiske bølger seismisk betyder ryste på græsk) 1. P bølger 2. S bølger 3. L bølger

20 P (Primære)-bølger P-bølger er jordskælvenes hurtigste bølger. De får jorden til at svinge frem og tilbage langs den retning bølgen udbreder sig i. P- bølger kaldes også for længdebølger eller longitunalbølger. Ved passage af en P-bølge ændres materialets volume.

21 S (Sekundære)-bølger S-bølger får jorden til at svinge på tværs af på bølgens udbredelsesretning. S-bølger bevæger sig langsommere end P-bølger. Da væsker ikke tillader forskydningsbølger, kan S-bølger ikke bevæge sig gennem fx vand eller smeltet klippe. S-bølger kaldes også tværbølger eller transversalbølger. Ved passage af en S-bølge ændres der ikke på volumen.

22 Overfladebølger Naturkatastrofer Seismiske bølger, som er langsommere end både P- og S-bølger. De bevæger sig langs Jordens overflade og ikke gennem det indre. Jordskælv skaber to typer overfladebølger: Love- og Rayleighbølger. Rayleigbølger skaber både vandrette og lodrette bevægelser i jorden, mens Lovebølger kun skaber lodrette. Begge typer får jorden til at skælve ved overfladen.

23

24 Dagens guldlink: Aktivitet 3: Undersøg hjemmesiden.

25 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

26 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

27 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

28 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

29 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

30 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

31 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

32 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

33 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

34 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

35 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

36 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

37 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

38 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

39 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

40 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

41 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

42 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

43 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

44 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

45 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

46

47 Danske seismografer:

48

49

50

51

52

53 Pladerande via

54 Mt. Pinatubo på Fillipinerne:

55 Magma eller lava. Naturkatastrofer

56 Opfattelsen af at Jordens skorpe flyder på smeltet magma er forkert. Skorpen og den øverste del af kappen er fuldstændig fast. Resten af kappen derimod er plastisk og kan ligesom opvarmet stearin flyder langsomt, men er fast. Jorden bliver først flydende i den ydre kerne 2900 km nede. Kernen er derimod igen fast. Der er tre måder magma kan dannes på: Opsmeltning ved hjælp dekompression Opsmeltning ved hjælp af volatiler Opsmeltning ved hjælp af overførelse af varme

57 Alle magmaer indeholder silicium, oxygen og varierende mængder af Al, Ca, Na, K, F og Mg m.m.. Magma inddeles i 4 forskellige typer efter deres indhold af siliciumdioxid (SiO 2 ): 1. Surt magma: Indeholder % SiO 2, danner meget feldspat og kvarts når det størkner, lys bjergart fx. rhyolit. 2. Intermediært magma: Indeholder % SiO 2 danner fx. andesit. 3. Basisk magma: Indeholder % SiO 2, danner mineraler med højt indhold af MgO, FeO og Fe 2 O 3 når det størkner, mørk bjergart fx. basalt. 4. Ultrabasisk magma: Indeholder kun % SiO 2 danner fx. komatiit. Opsmeltning af skorpen giver surt magma! Opsmeltning af kappen giver basisk magma!

58 Vulkaner går i udbrud fordi der er gasser/volatiler i magmaet neden under en vulkan. Når et magma nedkøles krystalliseres mineraler. De fleste mineraler kan ikke indeholde gasser og derfor bliver der mindre og mindre plads til gasserne i magma kammeret. Større andel af gasser i det tiloversblevne magma betyder lavere massefylde og hurtigere opstigning gennem Jorden. Opstigningen betyder at trykket falder og gasserne udvider sig. Det betyder en endnu hurtigere opstigning. Hvis laget der holder magmaet nede ikke er stærkt nok bryder gassen igennem og tager noget magma med. Processen er lidt ligesom at åbne en rystet sodavand eller når mælk koger over.

59 Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Keglevulkan Pyroclastisk flow Sky af varme gasser og sten der vælter ned langs siden. Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Keglevulkaner har andesitisk lava og er relativ eksplosive i deres udbrud. Fuji i Japan og Etna i Italien er eksempler.

60 Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Skjoldvulkan Dannelse af en caldera Skjoldvulkaner dannes af basaltisk lava der kan flyde langt. Udbruddene sker relativ ofte, men er ikke så voldsomme. Vulkanerne på Island og Hawaii er af denne type.

61 Askevulkan Den kæmpe caldera som eksplosionen efterlader fyldes tit med vand. Askevulkaner dannes af rhyolitisk lava, er meget eksplosive og kan slynge aske højt op i atmosfæren. Efter et udbrud kan man ofte ikke se, at der har været en vulkan. Der dannes ikke et vulkanbjerg. I krateret fra udbruddet kan der også dannes en prop bestående af rhyolitisk materiale. Vulkansk aske set gennem elektron mikroskop. Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Eksempler på askevulkaner er Hverfjall på Island og Taupo søen i New Zealand.

62 Vulkanske trusler og varsling Aske nedfald Lava strømme Pyroclastiske flows Giftige gasser Lahars (mudderstrømme) Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company

63 Aktivitet 4: Hvor går det galt næste gang? Opgaveark 2.9

64

65 Vulkaner og mennesker

66 Evaluering webprøver. Aktivitet 5: Prøv Gyldendals webprøver på

67 Til sidst: Tip 15. Hvordan kommer vi i gang? Gyldendal evaluering. Diverse tidsskrifter.

68 Forslag til links: stm

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Geografi C Eva Egeberg Hold 3geC02 13-14

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf e Geografi C Jon Franklin Villumsen Hold

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Etna i identitetskrise

Etna i identitetskrise i identitetskrise - fra effusiv til eksplosiv vulkan i udbrud d. 29. juli 2001. En lavastrøm fra en eruptionsspalte i 2700 meters højde (i forgrunden) og en ny kegle, som kontinuerligt eksploderer fra

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup

Den Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere

Nyhedsbrev #82. ye Varer:

Nyhedsbrev #82. ye Varer: Oktober 2011 Nyhedsbrev #82 ye Varer: www.nettedesign.dk 71235 71244 71236 71233 Rå små nugget. ca. 4 x 6 mm. Rå nugget. ca. 8-10 mm. Terning 4 mm. 71234 71232 71242 71243 Vedhæng Irregulær facon. 15 x

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 Oceaniske hotspots og vulkanisme Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Introduktion VULKANITER (OCEANISKE HOTPSOTS) I ugens to øvelser gennemgås nogle hovedsagelig vulkanske bjergarter

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf e Geografi C Benjamin Skovgaard

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner 2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan

Læs mere

VULKANER OG JORDSKÆLV

VULKANER OG JORDSKÆLV ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Hvad ved du om Japan? Du skal læse en bog om Japan. Før du læser, skal du tegne eller skrive alt det, du ved om Japan.

Hvad ved du om Japan? Du skal læse en bog om Japan. Før du læser, skal du tegne eller skrive alt det, du ved om Japan. Før jeg læser bogen Hvad ved du om Japan? Du skal læse en bog om Japan. Før du læser, skal du tegne eller skrive alt det, du ved om Japan. Kopiside 1 Før jeg læser bogen Tip en tekst Læs sætningen. Er

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv

Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv 16 Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko for danskerne, selvom der ikke

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

Krafla-udbruddene - 1975-1984

Krafla-udbruddene - 1975-1984 Krafla-udbruddene - 1975-1984 Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

- ferieparadis for vulkanelskere

- ferieparadis for vulkanelskere Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Geografi C niveau Karim

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge

Læs mere

Geologiske kredsløb & vands kredsløb

Geologiske kredsløb & vands kredsløb Geologiske kredsløb & vands kredsløb Modul 3 Kernestof Mål med modulet a) Geologiske kredsløb b) Vands kredsløb Geologiske Kredsløb At give kursisten indblik i Jordens dynamik, herunder kontinenternes

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Jordskælvs svingninger i bygninger.

Jordskælvs svingninger i bygninger. Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Introduktion Google har udviklet en maskine, der kan oversætte tekster til forskellige sprog. Du har måske været på ferie i Tyskland eller Frankrig.

Læs mere