Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Transkript

1 . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen

2

3 Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering

4 På kurset vil der, men afsæt i det nye geografisystem fra Gyldendal GEOS gives en introduktion til, hvordan dette emne kan behandles i folkeskolens ældste klasser. På kurset vil der blive givet en faglig introduktion til emnet, men hovedformålet med kurset er at give deltagerne faglig indsigt, inspiration, ideer og ikke mindst eksempler på, hvordan en spændende undervisning i dette emne kan planlægges, gennemføres og evalueres.

5

6 Log in: 1) Opret et 30 dages prøvelog-in. 2) Opret et 30 dages prøvelog-in.

7 Naturkatastrofer: Jordskælv Vulkaner Tsunami Tropiske orkaner (Hurricanes) Tornadoer Oversvømmlser Tørke m.fl.

8

9

10

11

12

13 Uddrag af fælles Mål 2009: beskrive fordeling af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Jorden give eksempler på årsager til og sammenhænge mellem pladetektonik, bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse

14 Aktivitet 1: Hvad skal de unge mennesker i 7. klasse lære om Naturkatastrofer? Opstil en begrebsliste. Efterfølgende sammenlignes der med bogen.

15 GEOS systemet: Grundbog: A B C Lærerresurse: A B C Kopimappe: A B C Hertil kommer i-bøgerne.

16 Aktivitet 2: Gå på hjemmesiden ives/year/byyear.php Indtegn jordskælvene på et verdenskort.

17

18

19 Jordskælvsbølger: (Seismiske bølger seismisk betyder ryste på græsk) 1. P bølger 2. S bølger 3. L bølger

20 P (Primære)-bølger P-bølger er jordskælvenes hurtigste bølger. De får jorden til at svinge frem og tilbage langs den retning bølgen udbreder sig i. P- bølger kaldes også for længdebølger eller longitunalbølger. Ved passage af en P-bølge ændres materialets volume.

21 S (Sekundære)-bølger S-bølger får jorden til at svinge på tværs af på bølgens udbredelsesretning. S-bølger bevæger sig langsommere end P-bølger. Da væsker ikke tillader forskydningsbølger, kan S-bølger ikke bevæge sig gennem fx vand eller smeltet klippe. S-bølger kaldes også tværbølger eller transversalbølger. Ved passage af en S-bølge ændres der ikke på volumen.

22 Overfladebølger Naturkatastrofer Seismiske bølger, som er langsommere end både P- og S-bølger. De bevæger sig langs Jordens overflade og ikke gennem det indre. Jordskælv skaber to typer overfladebølger: Love- og Rayleighbølger. Rayleigbølger skaber både vandrette og lodrette bevægelser i jorden, mens Lovebølger kun skaber lodrette. Begge typer får jorden til at skælve ved overfladen.

23

24 Dagens guldlink: Aktivitet 3: Undersøg hjemmesiden.

25 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

26 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

27 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

28 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

29 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

30 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

31 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

32 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

33 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

34 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

35 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

36 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

37 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

38 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

39 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

40 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

41 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

42 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

43 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

44 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

45 Gul = Nord Amerika Lyseblå = Afrika Mørkeblå = Australien Grøn = Syd Amerika Rød = Asien Lilla = Antarktis

46

47 Danske seismografer:

48

49

50

51

52

53 Pladerande via

54 Mt. Pinatubo på Fillipinerne:

55 Magma eller lava. Naturkatastrofer

56 Opfattelsen af at Jordens skorpe flyder på smeltet magma er forkert. Skorpen og den øverste del af kappen er fuldstændig fast. Resten af kappen derimod er plastisk og kan ligesom opvarmet stearin flyder langsomt, men er fast. Jorden bliver først flydende i den ydre kerne 2900 km nede. Kernen er derimod igen fast. Der er tre måder magma kan dannes på: Opsmeltning ved hjælp dekompression Opsmeltning ved hjælp af volatiler Opsmeltning ved hjælp af overførelse af varme

57 Alle magmaer indeholder silicium, oxygen og varierende mængder af Al, Ca, Na, K, F og Mg m.m.. Magma inddeles i 4 forskellige typer efter deres indhold af siliciumdioxid (SiO 2 ): 1. Surt magma: Indeholder % SiO 2, danner meget feldspat og kvarts når det størkner, lys bjergart fx. rhyolit. 2. Intermediært magma: Indeholder % SiO 2 danner fx. andesit. 3. Basisk magma: Indeholder % SiO 2, danner mineraler med højt indhold af MgO, FeO og Fe 2 O 3 når det størkner, mørk bjergart fx. basalt. 4. Ultrabasisk magma: Indeholder kun % SiO 2 danner fx. komatiit. Opsmeltning af skorpen giver surt magma! Opsmeltning af kappen giver basisk magma!

58 Vulkaner går i udbrud fordi der er gasser/volatiler i magmaet neden under en vulkan. Når et magma nedkøles krystalliseres mineraler. De fleste mineraler kan ikke indeholde gasser og derfor bliver der mindre og mindre plads til gasserne i magma kammeret. Større andel af gasser i det tiloversblevne magma betyder lavere massefylde og hurtigere opstigning gennem Jorden. Opstigningen betyder at trykket falder og gasserne udvider sig. Det betyder en endnu hurtigere opstigning. Hvis laget der holder magmaet nede ikke er stærkt nok bryder gassen igennem og tager noget magma med. Processen er lidt ligesom at åbne en rystet sodavand eller når mælk koger over.

59 Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Keglevulkan Pyroclastisk flow Sky af varme gasser og sten der vælter ned langs siden. Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Keglevulkaner har andesitisk lava og er relativ eksplosive i deres udbrud. Fuji i Japan og Etna i Italien er eksempler.

60 Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Skjoldvulkan Dannelse af en caldera Skjoldvulkaner dannes af basaltisk lava der kan flyde langt. Udbruddene sker relativ ofte, men er ikke så voldsomme. Vulkanerne på Island og Hawaii er af denne type.

61 Askevulkan Den kæmpe caldera som eksplosionen efterlader fyldes tit med vand. Askevulkaner dannes af rhyolitisk lava, er meget eksplosive og kan slynge aske højt op i atmosfæren. Efter et udbrud kan man ofte ikke se, at der har været en vulkan. Der dannes ikke et vulkanbjerg. I krateret fra udbruddet kan der også dannes en prop bestående af rhyolitisk materiale. Vulkansk aske set gennem elektron mikroskop. Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company Eksempler på askevulkaner er Hverfjall på Island og Taupo søen i New Zealand.

62 Vulkanske trusler og varsling Aske nedfald Lava strømme Pyroclastiske flows Giftige gasser Lahars (mudderstrømme) Earth: Portrait of a Planet, 2nd edition Copyright (c) WW. Norton & Company

63 Aktivitet 4: Hvor går det galt næste gang? Opgaveark 2.9

64

65 Vulkaner og mennesker

66 Evaluering webprøver. Aktivitet 5: Prøv Gyldendals webprøver på

67 Til sidst: Tip 15. Hvordan kommer vi i gang? Gyldendal evaluering. Diverse tidsskrifter.

68 Forslag til links: stm