Fornemt besøg hos NASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fornemt besøg hos NASA"

Transkript

1 Fornemt besøg hos NASA NR. 3 / ÅRGANG November / December

2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Nicolaj Haarup Komosevej 8, 8620 Kjellerup, tlf Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf Medlem: Jens Stuer Lauridsen Lyngvej 26, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Medlem: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf: Medlem: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf Suppleant: Poul Græsbøll Vesterlundvej 89 E, Virklund, 8600 Silkeborg, tlf Suppleant: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf ******* Kometens redaktør: Bent Tvermose Tulstrupvej 5.1.1, 7430 Ikast, tlf HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2

3 NYT FRA BESTYRELSEN Ved Nicolaj Haarup fmd, MAF Som alle nok har hørt, har vi i MAF oplevet en meget turbulent periode, idet foreningen i foråret pludselig stod uden formand. Jeg blev venligt, men bestemt overtalt til at påtage mig hvervet, hvilket jeg indvilligede i på betingelse af, at det kun skulle være indtil den kommende generalforsamling. Lad det være sagt med det samme - det bliver nok aldrig det same, som da Tonni var formand med mindre, der kommer nye kræfter til. På trods af forvirringen er det lykkes at sammensætte en del af programmet, og så håber vi på, at resten vil blive afklaret hen ad vejen. Hold dig orienteret på hjemmesiden, men glæd dig allerede nu til at høre Frank Grundahl fortælle om SONG projektet den 9. december. Vi er jo fælles om vores store interesse, så gode ideer er meget velkomne. Kom med gode input og ideer, så arbejder vi på det. Dette nummer af Kometen er forsinket, men til gengæld vokset til et dobbeltnummer. Bestyrelsen har besluttet, at Kometen fremover også vil udkomme på elektronisk form som PDF-fil. Dette kan nemt læses ved at have Adobe Reader installeret på sin computer. Årsagen til denne beslutning er i første omgang at få bladet hurtigere ud, at spare trykning, at give farvebilleder og give aktive links, som kan klikkes på direkte. Det betyder, at du får et Kometen Interaktivt, som bliver meget mere levende. Vi må jo følge lidt med tiden det papirløse samfund breder sig jo. Der er altså mange fordele og for at få glæde heraf, bedes du sende din gældende mailadresse til kassereren, Ole Skov Hansen. Melder du dig på denne liste, så angiv også gerne, om du vil spare foreningen for omkostningerne (porto, tryk og omkostninger til samme) ved at sende dig Kometen i papirudgaven. Tak! Jeg vil også opfordre alle til at komme til generalforsamlingen den 20 januar, for der er brug for både mening og handling, hvis foreningen skal blive endnu mere til glæde for de ca. 100 medlemmer, der alle interesserer sig for astronomi. Adobe Reader kan hentes her: og følg instruktionerne, som kommer på skærmen. God fornøjelse Nicolai Du kan se det afviklede program på 3

4 Lysende Natskyer! Fra fascination til amatør observatør og meget mere. Af Ole S. Hansen 19. maj holdt jeg et foredrag om Lysnende Natskyer (NLC). Mit ønske var, at det skulle holdes i maj som optakt til den forestående sæson for NLC. Der var omkring 20 medlemmer mødt frem. Når man taler om NLC, så taler man også om en sæson. I Danmark siger vi at den starter 20. maj og slutter 12. august. Som så mange andre vidste jeg i begyndelsen ikke hvad det var jeg så. Tilbage i slutningen af 60'rne og op gennem 70'rne har jeg set disse flotte og "underlige" skyer. Men fascinationen blev senere fulgt op af interesse i at observere fænomenet. I sommeren i 1985 begyndte. Det var lidt at tilfælde! Jeg står en sen juli aften og opdager disse "sære" skyer mod nord på en mørk himmel. Jeg tager nogle foto gennem vinduet. Det ene bliver godt. Jeg glemmer fotoet indtil jeg i august nr. af Astronomi og Rumfart ser "mit" billede. Da jeg kontakter redaktionen bliver vi enige om at de sætter mit bladet. Blot 2 dage efter det nye nr. udkommer, har jeg ejeren af det første billede i telefonen. Vi taler sammen i lang tid og jeg bliver interesseret i at deltage i regelmæssige observationer fra sæsonen Med Internettets hjælp begynder jeg at samle en observationsgruppe i Danmark. Efter nogle år må jeg erkende at det tager for meget tid og det stopper. Men i august 2002 er jeg og min ven fra Vildbjerg inviteret (selv betale) til en NLC kongres i Perth, Skotland arrangeret af British Astronomical Association (BAA) Aurora Section i Edinburgh. Vi tager der over og deltager en enkelt dag. Vi møder forskere fra 11 lande. Og vi møder David Gavine og Michael Gadsten (døde april 2003) fra BAA. Et utroligt spændende møde og få lov til at fortælle om hvordan det er at arbejde som amatør og være med til at give forskerne noget at arbejde med. 4

5 Her under ses vi sammen med Gadsten og Gavine. Vældig interessant og ikke mindst da en deltager Peter Dalin - fra The Swedish Institute of Space Physics i Kiruna spørger om lov til at anvende vore observationer. Her efter kom vi på den internationale front sammen med Peter's udgivelser af afhandlinger om NLC. Senere var vi med til at opsætte et kamera på Århus Universitet med hjælp fra astronom Søren Frandsen. Søren Frandsen, Peter Dalin og Holger Andersen. Sammen med Peter Dalin og Holger på Århus Universitet. Dette kamera + nu (i 2010) også et ved Jesper Grønne i Silkeborg indgår i en ring af kameraer jorden rundt omtrent på samme breddegrad 56 N. (Århus Lund, Sverige Moskva og Novosibirsk, Rusland Athabasca, Canada og Port Glasgow, Skotland). 5

6 Dalin arbejder også på at få et kamera stillet op på Kamjatcka halvøen, Rusland. Kameraerne tager et billede pr minut fra ca. 22:00 lokal tid og til 04:00 om morgenen hver aften i observationsperioden. Gammel tegning af Krakatao udbruddet 1883 Når jeg fortæller om Lysende Natskyer, begynder som regel med en den fantastiske hændelse, som sættes i forbindelse med de første beskrevne observationer. Beretningen om det kolossale vulkanudbrud den 27. august Der eksploderede vulkanen Krakatoa og de meste af øen den og 2 andre vulkaner lå på. Øen lå og resterne ligger i Sundastrædet mellem de Indonesiske øer Java og Sumatra. Kort fortalt startede Krakatoa at røre den 20. maj 1883 efter 200 års stilhed. Aktiviteten var jævnt stigende gennem maj-juni-juli. Og i juni observeres store områder af pimpsten flydende rundt i strædet. Følgende beskrivelse stammer mest fra et engelsk orlogsfartøj, der befandt sig ca. 18 km. fra Krakatoa. Den 26. august startede nogle meget kraftige udbrud, som kunne høres mere en 150 km væk. Store sten og store mængder aske blev spredt og sidst på eftermiddagen måltes askesøjlen til højde af 36 km. Askeskyen hvorfra det konstant lynede, gjorde dag til nat. Eksplosionerne kommer med sekunders mellemrum. Luften er kvælende og lugter af svovl og det blæser kraftigt. 6

7 De elektriske ladninger i luften for master og råer til at lyse Skt. Elmsild. Om aften og gennem natten falder vulkanen falder til ro, men kun for at "samle kræfter". Morgenen indledes med først 2 meget kraftige eksplosioner for så kl. 10:02 at indlede sit endeligt. En eksplosion så stor, at braget betegnes som den "kraftigste lyd" i verdenen. Braget kunne høres så langt væk som i Perth, Australien (5000 km væk). Lydniveauet anslås til at være på 180 decibel i en afstand af 160 km. og styrken anslås til 200 megatons TNT. Eksplosionen spredte omkring 21 km3 materiale. Nok til at dække Danmarks areal med en ½ m. Asken blev slynget mere end 50 km op i atmosfæren. Fra målestationer måltes temperaturen 1,2 C lavere i lang tid efter. Kortet viser med prikker området for askefaldet og med den stiplede linie hvor eksplosionen kunne høres. Trykbølgen blev registret jorden rundt. Tsunamien godt 40 meter blev ligeledes målt jorden rundt selv i Københavns Havn. Tsunamien flyttede store skibe flere kilometer ind på land sammen med stor blokke af koral, der var flået af havbunden. Senere i 1883 gav denne forurening mange farverige solop- og nedgange. Var det så slut? Der var ingen vulkan længere! Nej! I 1927 dukkede en ny vulkan op af havet på Krakatoa's plads. Den fik navnet Anak Krakatoa => Krakatoa's barn. Og den har stort set været i udbrud siden. 7

8 Øen med Krakatoa før 1883 Resterne efter 1883 med Anak Krakato Fantastisk historie om naturens kræfter. Og min fascination at fortællingen er medvirkende til min interesse for NLC. Hvad har Krakatoa så med Lysende Natskyer at gøre? Lidt fakta om disse skyer. Lysende Natskyer eller Noctilucent Clouds (NLC) lyser ikke selv. Men fordi de befinder sig højere end nogen andre skyer i vores atmosfære, kan de rammes solen lys efter at den er under horisonten. NLC befinder sig i gennemsnitlig 83 km. og lyser fordi Solens stråler rammer dem på undersiden. Solen skal befinde sig mellem 6 og 16 under horisonten. Og så opstår fænomenet "kun" i sommerhalvåret. Der skal være forholdsvis bestemte vinde og temperaturer tilstede i Mesosfæren. En illustration der viser hvorfor NLC "lyser" om natten. 8

9 Skyerne dannes på samme måde som vore mere jordnære skyer. Vandamp (underafkølet) sætter sig på kondensationskerner ("vulkansk støv" eller meteoritstøv) og fryser til is. Men hvordan kommer vanddamp så højt op i atmosfæren? Det er fortsat ikke præcist klarlagt. Man ved at Ozonlaget virker som en "kuldefælde", som udtørrer luften, der bevæger højere op i atmosfæren. Uden at jeg skal komme for meget ind på kemi, så hjælpes ilten fra vand af metan og solens UV stråling gennem "kuldefælden". Man har heller ikke registreret nogen effekt fra NLC på vores vejr. Men tilsyneladende påvirker "vores" vejr betingelserne i Mesosfæren og har derfor en effekt på NLC! Forurening med metan og andre gasser som påvirker sammensætning blandt andet ozonlaget, indgår i forskningen. Sammen med den øgede forurening registres der også øget NLC forekomster. Og de observeres også længere mod syd (på den nordlige halvkugle) end tidligere. Herunder er vist hvordan det kan være muligt at få ilt transporteret højere op i atmosfæren. En anden teori er at fænomenerne Jets, Sprites og, måske især Elves kan være transportør af vand til Mesosfæren. 9

10 Meteorer! Denne mulighed for vand i den øvre atmosfære kan også være rigtig. 10

11 Men da Jorden hele tiden mister noget af sin atmosfære og dermed også vand ud i rummet, må der samtid ske en stadig tilførelse. Så jeg tror at dette sker gennem de nævnte kilder. Efter at have fortalt om hvad der startede min interesse og hvad der holder den stadig interessant samt lidt om den store forskning der foregår, fortalte jeg lidt om at observere NLC. Det er ikke blot at tage flotte billeder. Det gælder om at foretage en kontinuerlig observation at nattehimlen. Nattehimlen observeres fra ½-1 time efter solnedgang hvert kvarter eks. 22:00, 22:15, 22:30, 22:45 og fremdeles. Observationerne beskrives jævnfør et skema. Desuden er vejrbetingelser også vigtige at notere. Observationerne kan følges op af foto og skitser. Vigtigt er det at fotoets retning noteres. På en skitse angives retningen også. Ja det er lidt omstændigt, men da data skal kunne sammenlignes fra mange geografiske steder gælder det, at følge samme regler. Nu kan man ikke stå ude hver nat fra sidst i maj til midt august. Det vil nok give nogle bemærkninger fra familien! Jeg selv har ikke været aktiv observatør de sidste år. Jeg har behov for at være frisk næste dag. Nå det var blot en lille smule af et stort og for mange ubekendt forskningsområde. Jeg kunne fortælle meget mere. Til sidst et billede af NLC fra den Internationale Rumstation ISS. Fra NASA's satellit AIM foretages desuden optagelser af PMC!? PolarMesophericClouds. Herom kan der fortælles meget mere. Link: eller (søg mission AIM). 11

12 Cern-fysiker: Universet har en fjerde dimension. Med tilladelse af Ingeniøren og Thomas Djursing. Af Ole S. Hansen Denne artikel bringes med tilladelse af Thomas Djursing og ingeniøren som et tilbageblik til vores stormøde den 24. marts i Silkeborg om "Mørkt stof" i universet. (se Kometen nr. 2/2010). Et pænt fremmøde til stormødet. Selvom det drejede sig om noget ikke synligt! Udvidelsen af universet siden Big Bang har ført til dannelsen af først en, så to, så tre og faktisk også en fjerde dimension. Sådan lyder en kontroversiel teori fra en af de ledende fysikere på Cern, Greg Landsberg og hans forskerhold. Teorien vil blive bevist eller modbevist i den kommende tid, når partikelacceleratorens energi øges til et niveau svarende til tiden lige efter Big Bang. Viser teorien sig at være rigtigt, vil det være en banebrydende opdagelse, der kan forklare, hvorfor målinger hele tiden bekræfter den såkaldte standardmodel, selvom modellen fra et matematisk perspektiv bør være forkert, skriver Nature News. Hvis Greg Landsberg har ret, vil den store partikelknuser LHC nemlig få en dimension til at forsvinde, når den rammer et højere energiniveau. Det skyldes, at LHC groft sagt skaber en tilstand svarende til tiden umiddelbart efter Big Bang og ifølge teorien vil der da være færre dimensioner.»stumper fra en kollision, som man normalt vil forvente spreder sig i tre dimensioner, vil i stedet begrænse sig til to dimensioner,«siger Greg Landsberg, der er tilknyttet Brown University på Rhode Island, til Nature News. 12

13 Dimension er forsvundet før Faktisk er der tegn på, at videnskabsfolk allerede har været vidne til, at en dimension forsvandt under en partikelkollision i atmosfæren. For nylig blev talsmand Albert de Roeck fra CMS-eksperimentet på Cern nemlig kontaktet af en gruppe fysikere, der havde fundet nogle»besynderlige resultater«, da de undersøgte en hændelse for 15 år siden, hvor partikler skabt af kosmiske stråler ramte vores atmosfære. Data fra kollisionen blev samlet i Pamir-bjergene i det centrale Asien, og fysikernes konklusion var meget overraskende.»i stedet for at partiklerne blev spredt i alle mulige retninger, som forventet, så blev stumperne spredt i retninger, der lå besynderligt på linje på en måde, som ikke kan forklares med konventionelle modeller,«siger Albert de Roeck, der ser frem til at afprøve Greg Landsbergs teori i praksis.»landsberg s model er meget spekulativ, men det kan være at vi allerede har set beviset for dens rigtighed,«siger Albert de Roeck til Nature News. Ifølge Greg Landbergs forskerteam vil en fjerde dimension vise sig som en iboende energi, som skubber det tredimensionelle Univers udad. Effekten matcher stort set den kosmiske acceleration, som vi er vidne til, og som forskerne mener skyldes den mystiske mørke energi.»mørk energi er et ekko af den fjerde dimension i rummet,«siger Greg Landsberg. Fra stormødet, hvor Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Center ved Niels Bohr Instituttet fortæller om mørkt stof. Følg med på Ingeniøren. Enten deres hjemmeside eller tilmeld jer deres nyhedsbrev. eller nyhedsbrev 13

14 Hvorfor er rumfartøjers indtræden i atmosfæren og landing så dramatisk? Nedenstående er et svar på 2 spørgsmål sendt ind til Ingeniøren om "Hvorfor er rumfartøjers indtræden i atmosfæren og landing så dramatisk? Hvorfor kan man ikke bare bremse op og svæve ned?" Af Thomas A.E. Andersen (Blogger og rumfartekspert på ing.dk) Hentet af Ole S. Hansen. At vende tilbage til Jorden er en kompliceret og farlig tur. Rumfartøjer i kredsløb om Jorden, eller som kommer ude fra, kommer ofte med en stor hastighed typisk over km/t. Den rette vinkel som man skal ind i atmosfæren er beregnet ud fra Newtons tre love. Vinklen er afhængig af den bane, man kommer med ud fra rummet, nedbremsningshastigheden og den aerodynamiske opvarmning. I værste tilfælde ved en for lav vinkel vil man slå en slags smut på atmosfæren og forsætte ud i rummet igen, og ved for store vinkler vil man komme for hurtighed ned og blive knust og brænde op. Fartøjer i cirkulære kredsløb om Jorden vil komme ind med hastigheden på til km/t, mens fartøjer som Apollo-kapslerne kom ind med ca km/t i parabol baner. Banen ind i atmosfæren er afhængig af, hvor stor aerodynamisk løfteevne, der skabes ned gennem atmosfæren. I ballistiske baner er der meget lidt aerodynamisk løft og ingen styring på vejen ned. Dette blev benyttet under Mercury og Gemini-kapsler og i dag ved nødsituationer med de russiske Soyuz-kapsler. Med en højere "angrebsvinkel" på atmosfæren får man større aerodynamisk løft og kan som f.eks. med rumfærgerne svæve meget længere og har større styring under nedturen. 14

15 Når fartøjet træder ind i Jordens atmosfære udsættes det for dens tiltrækning og gnidningsmodstand på grund af partiklerne i atmosfæren. Gnidningsmodstanden er med til at bremse ned, men skaber samtidig en kraftig varme pga. den høje fart, på rumfærgerne bliver det til temperaturer op mod C. En speciel stump design af fartøjet kan være med til at skabe en chokbølge foran fartøjet, som holder noget af varmen på afstand og blev bl.a. brugt på Mercury-, Gemini- og Apollo-kapslerne. Under nedturen skal man også tage højde for den G-påvirkning som fartøj og evt. mennesker udsættes for. For bemandede kapsler er den maksimale grænse ca. 10 G. På rumfærgerne er der op til 1,7 G ved hjemturen mens der på Soyuz-fartøjerne ca. 4 G (ca. 8,5 10 G ved en ballistisk bane). Kun tre lande; USA, Rusland og Kina har formået at bringe mennesker sikkert tilbage til Jorden ude fra rummet. Yderligere to lande, Indien og Japan, samt ESA har bragt ubemandede rumkapsler vellykket tilbage til Jorden. 15

16 Lidt om afstande i rummet. Fra DR.DK hjemmeside: Videnskaben kort - fra en radio udsendelse den 3. august 2010 kl. 16:55 på P1. Hentet af Ole S. Hansen Pressemeddelelser ses næsten dagligt i alverdens medier, med nye flotte og uimodståelige billeder af nogle af universets undere. Supernova eksplosioner, stjernefødsler, kometnedslag på solen, galaktiske tåger og billeder der har fanget begivenheder, der er sket kun ganske få millioner år før selve universets fødsel. Alle disse optagelser og opdagelser fortæller om afstande på millioner eller milliarder af lysår. Talstørrelser og begreber det stort set er fuldstændigt umulige at forstå, når man er vant til at måle i meter og kilometer og ellers ikke beskæftiger sig med astronomi, i det mindste på hobbyplan. Astronomisk enhed Astronomien tager udgangspunkt i metersystemet og bruger det i afstande der typisk er inden for et par millioner kilometer. Derefter går man over til en enhed man har defineret som gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Solen. Den kaldes på dansk AE eller astronomisk enhed og er cirka lig med 150 millioner kilometer. En distance der svarer til en flyvetur rundt om Jordens ækvator 3750 gange. Så afstanden imellem Jorden og Solen er altså lig en astronomisk enhed. Tilsvarende er afstanden til Mars, cirka halvanden astronomiske enhed. På den måde er det lettere at for astronomerne at få et overblik og fornemmelse for afstandene i solsystemet. Enheden astronomisk enhed, er det første trin i det man kalder for afstandsstigen. Det næste trin hedder lysår. Lysår Lys år er svært at forstå, fordi det blander begrebet tid med afstand og det kan godt forvirre. Men det er faktisk et meget præcist udtryk. Afstanden et lysår er lig med den strækning, lys tilbagelægger på lige præcist et år. 16

17 Og da Lysets hastighed er jo konstant og meget høj, km i sekundet, så skal man altså gange de km med det antal sekunder, der går på et helt år, for at få den afstand lyset har tilbagelagt i det tidsrum - altså et lysår. Og hold nu fast - et lys år er lig med , (ni billioner, 460 milliarder, 730 millioner, 472 og 580 tusinde) kilometer, hvilket forklarer hvorfor astronomer vælger bare at sige et lysår. Parsec Tredje trin hedder parsec og forkortelsen står for - parallaksen for et buesekund. Definition er lidt teknisk, men en parsec er lig 3 ¼ lysår. Og her stopper det så med nye betegnelser men så bruger de latinske KILO = 1000, MEGA, = 1 million GIGA, = milliard foran parsec når det er påkrævet. Ligesom man bruger det om harddiskes størrelser. Her er en liste over afstande i rummet til vores egen stjerne, solen. Mars 228 millioner km 1.52 ae Jupiter 779 millioner kilometer - 5,2 ae Pluto mellem 30 og 50 ae Solsystemets diameter 1 lysår Nærmeste stjerne - Proxima Centauri 4,3 lysår Orion tågen 1900 lysår Carina tågen lysår Den Store Magellanske Sky lysår Andromeda galaksen 2, 25 millioner lysår Sombrero Galaksen 28 millioner lysår Virgo Hoben 50 millioner lysår Fjerneste galakse 13 milliarder lysår. Sombrero Galaksen ligger over 50 millioner lysår væk fra Jorden. (NASA/ESA & The Hubble Heritage Team STScI/AURA) 17

18 Universets mørke materiale er fordelt i ovale klumper. Med tilladelse af Ingeniøren og Thomas A.E. Andersen. Af Ole S. Hansen Denne artikel bringes med tilladelse af Thomas A.E. Andersen og ingeniøren som et tilbageblik til vores stormøde den 24. marts i Silkeborg om "Mørkt stof" i universet. (se Kometen nr. 2/2010). Nye indirekte billeder af det mystiske mørke materiale, der menes at holde galakser og galaksehobe sammen, tyder på, at det er fordelt i ovale klumper. En af galaksehobene som blev brugt ved undersøgeselen af mørkt materiale er denne, A2390, som befinder sig 2,7 milliarder lysår fra Jorden. De lilla (her gråtoner) områder er der, hvor der findes mørkt materiale.(grafik: Subaru Telescope). Japanske astronomer har med såkaldt gravitationslinser fundet ud af, at det mystiske mørke stof mellem Universets galakser findes i ovale klumper. Astronomerne har i årtier vidst, at galakserne ikke indeholder masse nok og dermed have den nødvendige tiltrækning til at holde deres stjerne på plads, så de ikke forsvinder ud i rummet. I 70'erne offentliggjorde den amerikanske astronom Vera Rubin og hendes kollegaer artikler om nye tegn på noget, de kaldte mørkt materiale. Det mørke materiale skulle findes mellem galakserne og være med til at forklare, hvorfor Newtons love ikke passede for stjerners bevægelser. Det mørke materiale tillader stjerner som vores egen Sol, der befinder sig langt fra galaksens centrum, at bevæge sig hurtigere rundt i deres baner, end beregninger med Newtons love viste var muligt. Tunge objekter afbøjer lys Hidtil har ingen dog set direkte tegn på partiklerne, der udgør det mørke materiale, men forskerne søger efter det, baseret på dets tiltrækning og påvirkning. Dette er, hvad astronomerne under ledelse af Masamune Oguri fra National Astronomical Observatory of Japan har gjort med en teknik, kaldet gravitationslinser. 18

19 Gravitationslinser blev første gang forudsagt af Albert Einstein og handler om, hvordan meget tunge objekter vil afbøje lys, her lyset fra fjerne stjerner, når det passere inden for deres tiltrækningssfære. Ved hjælp af 8,2 meter Subary-teleskopet på Hawaii har de målt denne effekt fra mørkt stof på lyset fra 20 galaksehobe, fordelt over himlen, og i gennemsnittet tre milliarder lysår borte. De nye resultater bliver offentliggjort i et kommende nummer af Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. Hver galaksehob indeholder tusindvis af galakser og huser også kæmpe klumper af mørkt stof. Klumperne viste sig at være en smule fladtrykte, hvor deres ene akse var mere end dobbelt så lang som den anden. Deres form viste sig at være uafhængig af formen og fordelingen af det synlige materiale i deres galaksehob. Masamune Oguri mener, at dette er vigtigt. For det betyder, at det mørke materiale passer med modeller, der kan føre dets overordnede struktur tilbage til fysikken i forbindelse med Big Bang. Denne model forudsagde en aflang oval form og mangel på samspil med det synlige materiale. Hvis det mørke materiale blev påvirket af det synlige materiale, vil formen i de forskellige galaksehobe variere afhængig af fordelingerne af galakser. Følg med på Ingeniøren. Enten deres hjemmeside eller tilmeld jer deres nyhedsbrev. eller nyhedsbrev 19

20 MESSENGER Det store perspektiv! Hentet fra Tycho Brahes hjemmeside Af Michael J.D. Linden-Vørnle (19. august 2010), hentet af Ole S. Hansen. Rumsonden MESSENGER har optaget et billede, der viser Jorden og Månen som små lyspletter i det mørke verdensrum. Fra tid til anden er det godt at få sin tilværelse sat lidt i perspektiv. Det kan bl.a. gøres med dette billede, der viser vores hjem i universet, Jorden, sammen med vores nærmeste nabo i rummet, Månen. Jorden (til venstre) og Månen set af MESSENGER. Billede: NASA/JHU- APL/Carnegie. Et bedre billede kan findes på linket nederst på siden. Billedet er optaget af NASA's Merkur-sonde, MESSENGER, fra en afstand på ca. 183 millioner km. Her ses Jorden og Månen blot som lyspletter på et mørkt baggrundstæppe med stjerner. Billedet er dog ikke lavet med det formål at få os til at reflektere over vores ydmyge plads i universet. Det er optaget som del af en eftersøgning af såkaldte vulcanider - asteroider, der kredser mellem Solen og Merkur. Indtil nu er ingen vulcanider blevet set, men MESSENGER-sonden, der er på vej til Merkur, befinder sig fra tid til anden i en perfekt position til at lede efter mindre og dermed svagere vulcanider, end det nogensinde før har været muligt. Vulcaniderne er opkaldt efter den hypotetiske planet Vulcan, som astronomer i det 19. århundrede mente befandt sig mellem Solen og Merkur. Dens eksistens skulle forklare afvigelser i Merkurs bane, men disse afvigelser blev senere forklaret ved hjælp af Einsteins beskrivelse af tyngdekraften - den almene relativitetsteori. Læs mere i denne pressemeddelelse fra JHU-APL (på engelsk). Link: 20

21 Generalforsamling i Midtjysk Astronomiforening Torsdag d. 20. januar 2008 kl i håndarbejdslokalet, Engesvang Skole, Gl. Kongevej 97, Engesvang Ifølge vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har alle medlemmer over 15 år, som ikke er i kontingentrestance(dvs. ikke skylder for 2010). Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Formanden aflægger beretning for Forelæggelse af regnskab til godkendelse, samt fremlæggelse af budget for Behandling af indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingentets størrelse for det kommende år med opkrævning efter generalforsamlingen og betalingsfrist 1. marts. 6. Valg til bestyrelsen. 4 medlemmer er på valg i lige år 3 i ulige år. Der vælges desuden 1 suppleant til bestyrelsen. På valg er: Hans Kjeldsen Ole Skov Hansen Nicolaj Haarup Suppleant: Revisor: Rev. suppl: Martin Krabbe Sillasen og Poul Græsbøll Niels Karsten Jessen Ea Sprogøe 7. Eventuelt Venlig hilsen Bestyrelsen 21

22 Der har været problemer med Voyager 2. Af Ole S. Hansen I april opstod der problemer med Voyager 2. Der var fejl i de videnskabelige data der blev sendt tilbage til Jorden. Ingeniørerne ventede med at forsøge fejlen rettet før end en korrektion af kursen var foretaget. Selve sonden har det fint. Men da det er en langsommelig proces at kommunikere med Voyager 2 - det tager immervæk omkring 13 timer at sende et signal ud til Voyager 2, valgte man at vente til efter. 17. maj havde man lokaliseret fejlen til hukommelsen i sondens computer. Et utilsigtet skift mellem '1' og '0' var årsagen. 20. maj havde man sendt et ny programstykke ud til sonden. 24. maj meddelte ingeniørerne, at operationen var lykkedes. Man modtog igen læsbare data. Efter denne 'øvelse' ville de gennemføre en større test af instrumenterne. Her om er der ikke udsendt nogen detaljer. Ydermere har Voyager 2 nået et flot mål: Som det fremgår af det officielle billede af Voyager ur fra den 28. juni 2010, så har Voyager 2 arbejdet dage i rummet. Image Credit: NASA/JPL-Caltech. Så når man husker, at sonderne blev bygget til at fungere i de 4 år missionen ud til Neptun ville vare, så er det ganske godt gået. I skrivende stund, har Voyager 1 også passeret de dage. Og begge sonder meldes i fin form. BRÆNDSTOF/ENERGI FORBRUG STATUSRAPORT Voyager: Forbrug pr. uge (Gram) Rest brændstof (Kg) Sendestyrke (Watt) OKT 2009 JUL 2010 OKT 2009 JUL 2010 OKT 2008 JUL ,39 4, ,10 276,1 272,9 2 4,78 4, ,76 277,4 274,1 AFSTANDE, HASTIGHEDER OG REJSEN MÅLT I "LYSTID". Voyager 1 Voyager 2 OKT 2009 JUL 2010 OKT 2009 JUL 2010 Afstand fra Solen (Km) Total afstand rejst siden start (Km) Hastighed relativ til Solen (Km/sek.) Rejsetid med Lyshastighed (tt:mm:ss) ,078 17,066 15,499 15,479 31:02:02 31:30:54 25:04:14 25:

23 Naturlommekalenderen I Naturlommekalenderen kan man finde oplysninger, som kan være interessante for en astronom. For hver måned er der f.eks. et lille stjernekort med nogle få oplysninger om stjernehimlen. Der er for hver dag f.eks. oplysninger om solens opgang og nedgang, månens op og nedgang samt månefaserne. For nog- le dages vedkommende er nævnt solens kulmination. Astronomiske begivenheder nævnes for nogle dages vedkommende. Endvidere er der for hver dag oplysninger om naturen. I programmet Morgenstund på P4 læses der hver dag op fra naturlommekalenderen. Så er der nogle artikler. I 2010 udgaven er der f.eks. en artikel om: Det Grønne Glimt. Det er et glimt der kan opstå når solen er gået ned. Naturlommekalenderen er en fin lille Almanak lidt i stil med Almanakken fra Københavns Universitet. Den er ikke så omfattende, dybdegående og udførlig, men den er til gengæld en hyggelig lille bog som er nem at slå op i. Tak til dem som holder foredrag. Steen Brødløs Billedet herunder er de originale pulte fra Apollo tiden Henrik Andersens, mig selv og en kollega tog en "impulstur" til Kennedy Space Center, Florida 28/10 6/11, hvor vi håbede at opleve en opsendelse af Space Shuttlen (Discovery's 39' og sidste tur - STS133). Desværre viste der sig så mange fejl, at opsendelsen blev udsat flere gange og til sidst - tidligst 30/11. Dette var møj ærgerligt, men vi har en masse skønne oplevelser med hjem. Vi blev angrebet af "Rumsyge" som varede i flere dage. Vi har adskillige hundrede billeder derfra. 23

24 PROGRAM FOR VINTER 2010/11 Torsdag d. 9. december 2010 Kl. 19:30 Medlemsmøde Emne: Frank Grundahl om S.O.N.G Sidste nyt og hvad kommer der til at ske nu Torsdag d. 20. januar 2010 Kl. 19:30 Generalforsamling Øvrige datoer for medlemsmøder: 24. februar marts april maj juni 2011 Sted: Håndarbejdslokalet, Engesvang Skole Gl. Kongevej Engesvang 24

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri.

TJERNESKUDDET. Er det en supernova? EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. December 2006. ØAA-medlemmer ude i det fri. TJERNESKUDDET EDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er det en supernova? ØAA-medlemmer ude i det fri. December 2006 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 8000 Århus www.oeaa.dk

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014. NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2014. I dette nummer: Bestyrelsen Indkaldelse til generalforsamling Regnskab 2013 Budget 2014 Året i billede og tekst af Bente. Kalenderen Formandens side Bestyrelsen: Formand:

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Referat fra generalforsamling

Referat fra generalforsamling Referat fra generalforsamling På Rønbækskolen, lokale 151 Tirsdag den 18. juni 2009 kl. 19.30 Dagsorden: Antenneforeningen Rønege www.roenege.dk 1. Valg af dirigent A. Optælling af stemmeberettigede medlemmer

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det igen ved at være tid for Mars fotografering December 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 5 OKT 2009 kl.1900 Fredensborg Bibliotek Jernbanegade 3, 1 sal 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra Generalforsamling i SVOO Tirsdag den 21.marts 2017 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Frank Gamsbøl blev valgt til dirigent, og fastslog at generalforsamlingen var lovligt indkaldt

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen søndag den 22. marts 2015 i

Referat fra generalforsamlingen søndag den 22. marts 2015 i Referat fra generalforsamlingen søndag den 22. marts 2015 i Dansk Dercum Forening - Danmarks patient- og interesseforening for Dercums sygdom og Lipødem Tilstede var: Pia Gustavsen, Annemette H. Andersen,

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Nattehimlen juli 2018

Nattehimlen juli 2018 Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide... Walter Scott Houston Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med

Læs mere

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Projekt/Tema Tid og sted Fordeler Generalforsamling Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent

Læs mere

Hvordan laver man et perfekt indkast?

Hvordan laver man et perfekt indkast? Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan

Læs mere

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, 2015 23. Årgang. www.horsensdykkerklub.dk Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1 Klubblad Nr: 1, 2015 23. Årgang Dyk sikkert Dyk organiseret www.horsensdykkerklub.dk I dette nummer: Bestyrelse:... 1 Kontaktpersoner i klubbens udvalg:... 1 Kære

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere