Bilag 1 - Interview 1 DMI

Transkript

1 Bilag 1 - Interview 1 DMI I = Interviewer R = Respondent R: Jeg kan fornemme på dig at du har sådan nogenlunde styr på gange fra de globale modeller og hele vejen ned til noget mere regionalt og lokalt og så noget impact og så ud i noget tilpasning. Der er sådan en hel kæde hvor man kan sige at det første tal det faktisk jo går igennem hele den kæde. Det er det som man bruger i sidste ende. #00:01:11.9# #00:01:11. I: Det er i hvert tilfælde det jeg prøver at kortlægge, men jeg tænkte på om jeg ikke lige kunne starte med at få dig til at præsentere hvad du laver her hos DMI? #00:01:22.8# R: Det er meget forskelligt, men jeg sidder i øjeblikket og arbejder med en kobling af to modeller. Vi har en regional klimamodel som har en hel masse komponenter som den regner på. Den regner frem i tiden og vi har en masse inputs til den og så kommer den med nogle outputs som vi kan bruge til de her impact- modeller senere hen. Men de her regionale klimamodeller de bliver mere og mere avancerede og en af de ting vi nu er ved at se på det er, hvad betyder permafrost for klimaet udvikling. Altså hvordan udvikler klimaet sig i områder måske omkring det sydlige Grønland og Island og Alaska. Hvordan udvikler det sig lokal på grund af klimaet, men med indflydelse af den permafrost der ligger i jorden. Altså de vi forvender der skal ske det er at der ligger en mase frossen jord som i denne her faseovergang optager en hel masse energi for at få det tøet. Det betyder at der lokalt ikke er så høje temperaturstigninger som når man ikke har den effekt med. Det betyder så at infrastruktur der ligger i de områder, som troede at ligge på fast grund, viser sig at ligge i en sump. Det er så et lokalt problem, men temperaturmæssigt er det måske en dæmper. Med det er det jeg sidder med. Så har jeg siddet en del med noget 1

2 statistisk analyse af output fra de regionale modeller. Sådan et helt ensemble af modeller som jeg så har postet ind i klimatilpasning.dk. Og så sådan noget som den her rapport (Fremtidige klimaforandringer i Danmark - Danmarks Klimacenter rapport Nr ) den er jeg jo hovedforfatter på. Og hvis du har læst i det, så kan du også se noget af det jeg har arbejdet med. Det er sådan i grove træk. #00:03:15.0# I: Ja, fornemt. Jo, jeg tænkte på om jeg ikke kunne få dig til at beskrive sådan, hvordan denne her nedskaleringsproces fungerer? Altså denne her nedskalering af data? #00:03:35.2# R: Jo man kan overordnet sige at, altså vi har vores globale cirkulationsmodeller som regner på klimaet i en meget grov opløsning. Time for time, minut for minut, øh og så måske hundrede år frem i tiden. Og så ser man på hvad der sker med klimaet hvis man forcerer den med måske drivhusgasser eller andre ting. Vulkaner, alt muligt. Man skal have alt muligt med i de her. De dækker hele jordkloden, og de har typisk en opløsning på et par hundrede kilometer. Øh, hvis man så skal se på, hvad sker der så i Danmark eller Europa, så har man så en regional klimamodel som man sådan set Man har et domæne som måske svarer til Nordeuropa. Den lægger man ind på den.. man "nester" den man lægger den i en redde på den globale model. Den fungerer i princippet på samme måde. Den er lidt mere detaljeret, den har en bedre opløsning og test- gridene er eller output er helt nede på tre timer. Så altså, hvad sker der hver tredje time kan man gå ned og så på. Så det er også en tung sag at regne med i øvrigt. Men den lægger man ned i den globale model. så man ud på randen af domænet fra den regionale model, der bruger man input fra den globale model. Man trækker det ind hver sjette time eller et eller andet. Det er så lidt afhængigt der er mange metoder til at lave dette her, men når man laver sådan en dynamisk nedskalering så er det en model der selv har de fysiske love i sig og regner på vejrsystemer frem i tiden med en rand fra de globale modeller #00:05:25.2# I: Okay #00:05:26.8# 2

3 R: så den er ikke sådan En regional klimamodel er ikke ligeglad med hvordan hele af verden ser ud. Den bruger det på randen for at have noget. For når man regner i ét punkt er det typisk afhængigt af hvad sker der i nabopunkterne, og når man ligger ude på randen så mangler man jo selvfølgelig et punkt udenfor domænet. Så trækker man ind der. Og der er så i øvrigt også mange måder at gøre det på. På den måde så får man så en noget klima- output, og der er jo hvad hundrede forskellige parametre.. tryk, luftfugtighed og stråling op og ned og forskellige bølgelænger og selvfølgelig temperatur. Øm Det får man så i en opløsning på sådan noget 11 km ca. Man kan selvfølgelig godt gå ned i opløsning, men så bliver det bare ekstra tungt at regne med og måske får man ikke noget særligt ekstra information ud af det, fordi usikkerhederne følger ligesom med. Så har man så et output fra de modeller. Så ved man på tre timers basis hvordan kommer temperaturen til at udvikle sig frem i tiden i et givent punkt. Det kan hydrologerne så f.eks. bruge i deres impact- modeller. Så de går ind og siger.. Det er jo så udenfor mit område men de har altså en model der siger: hvor meget grundvand er der og hvad er kvaliteten af grundvandet? som jo afhænger af mange forskellige (forhold) temperatur og nedbørsforhold og tørkeperioder og sådan nogle ting. Det kan de så gå ind og undersøge: hvordan ser det ud i dag og hvordan ser det ud i fremtiden med outputtet fra de her modeller? #00:07:18.1# I: Ja, okay #00:07:21.1# R: Ja, det er så den kæde som jeg nævnte om #00:07:26.0# I: Ja okay, men det vil sige at den data som i får fra IPCC som jeg går ud fra eller det er den data som kommer fra randområdet? #00:07:33.5# R: Ja #00:07:35.4# 3

4 R: Ja det er ikke IPCC Altså IPCC er sådan set bare en vurderingsrapport. Den samler bare alt den viden der er accepteret og "helt up to date." Men der er sådan nogle databaser. Der er noget der hedder CMIP5 Jeg ved ikke om du har hørt om det, men det er en database hvor man har samlet alle de her globale kørsler, fordi der findes jo mange forskellige klimamodeller eller cirkulationsmodeller. GCM'ere kalder vi dem. Dem findes der jo mange forskellige af. Og det er jo rigtig godt, for de er alle sammen bygget lidt forskelligt op og de har hver deres svagheder og styrker. Øhm og man kan have en model der er særligt varm eller en der er særligt våd eller et eller andet. Det kan man jo så selvfølgelig sige er et problem, men omvendt når man så ser på en forskel fra ét tidspunkt til et andet tispunkt, så den der bias den bliver så negligeret ved det, så det er ikke nødvendigvis et stort problem. men det kan det så gå hen og blive hvis man går hen og har en tærskelværdi Husk lige tærskelværdi, for det skal vi lige tilbage til. Ja, hvor kom vi fra Ja altså det der CMIP5 det er et helt ensemble af.. klimamodeller. Så kan man gå ind og tage gennemsnittet af hvad de forskellige siger, og så får man et meget meget stærkere signal, eller man får reduceret nogle usikkerheder ud og rammer mere "spot on". Og det er også noget der gør sig gældende for de regionale modeller. Der har vi et helt ensemble af modeller. Det første projekt der samlede regionale klimadata det var noget der hed PRUDENCE og så fik vi i 2009 noget der hed ENSEMBLE og nu er der de nyeste opdateringer. Det hedder CORDEX hvor man så samler de her data. Og det er jo alt sammen noget der er lave for at man.. at data er tilgængelig for alle der har lyst til at bruge dem. og så for i øvrigt at få dem samlet, så man kan få så stort et ensemble af klimadata om muligt, for så kan man få usikkerhederne ned på den måde. #00:10:09.9# I: Okay Det giver mening Du nævne det her med at det reducerer usikkerheder, eller man kan minimere usikkerhederne ved at køre disse her ensembler.. er det noget du kan uddybe? #00:10:48.3# R: Altså man kan sige et eksempel hvor man Hvis man lægger sin lid til bare én model, så kan det være at denne her modelkørsel af en eller anden grund er en lille 4

5 smule varmere end en af de andre modeller. Og hvis man så går ind og ser på, hvordan kommer antallet af hedebølger til at udvikle sig? så kan man se i dag har vi måske fire hedebølgedage i gennemsnit om året og en hedebølge- dag den er defineret ved tre sammenhængende dage hvor temperaturen er over 28 grader. Det er sådan en tærskeværdi 28 grader, ikke.. Hvis man så kigger frem i tiden det vil sige.. den er rimelig følsom overfor sådan en bias. Det vil sige, at hvis man kigger frem i tiden og det er en varm model man kigger på, så kan det være at der så lige pludselig er urealistisk mange dage der sniger sig op over denne her tærskelværdi. Så måske lige pludseligt siger den at der vil være 30 hedebølgedage i år 2100, og det.. så får man jo faktisk.. så får man en fejl. Det er ikke sådan Det siger denne her model godt nok, men den er også "varm", så derfor er der relativt mange dage der lige rammer op over den grænse. Det samme gælder antallet af frost- døgn, hvor man måske i dag har 20 dage om året. Nej vi har mere.. men det er også en tærskelværdi, og hvis man lige lægger lidt mere til, så er der ret mange dage der ligger over frysepunktet, så der er en kraftig reduktion, så vi måske slet ikke får nogle frost- døgn frem i tiden. Så derfor, hvis man samler hele dette ensemble af måske 30 modeller, så er der nogle der er varme, og tørre og våde og hvad der ellers er af parametre som man tager højde for. Så får man et middel. Ja det er jo så rent statistisk ikke De rammer utroligt tæt på det som man rent faktisk får. Man går jo selvfølgelig også tilbage i tiden. De her modeller dem kører man jo for perioder som vi allerede har oplevet, og så laver man nogle re- analyser af det. Det er så den måde man "tuner" modellerne på, så de bliver kalibreret i forhold til at kunne beskrive.. så de i det mindste kan beskrive det klima vi har haft. Så kan man så køre dem frem i tiden bagefter. Der er så også en måde selvfølgelige at få kvaliteten af modellerne op. #00:13:18.5# I: Gør i også det med de lokale modeller? #00:13:22.6# R: Det er dem vi gør det med, ja. #00:13:24.3# 5

6 I: Godt nok.. Apropos det her med usikkerheder, så har jeg lagt mærke til to forskellige måder de ligesom bliver beskrevet på. Den ene er standardafvigelsen og så nogen gange så beskriver i det også som "stor usikkerhed". Og jeg kom til at tænke på om der er en forskel imellem de to? #00:13:55.3# R: Der er en forskel Den vi for det meste refererer til det er standardafvigelsen hvor vi har det her ensemble af modeller, og så er det +/- 1 standardafvigelse. Hvor normalfordelingen peaker Men der er også det her med usikkerheden ved, om man har forstået.. f.eks. i forbindelse med vandstand har man forstået afsmeltningen af iskapperne godt nok til at kunne komme med et retvisende estimat for havniveau- stigninger? Så har man i IPCC indtil nu været konservative og så sige "vi har ikke forstået det godt nok, så vi tager ikke det bidrag med", eller i hvert tilfælde så tager de det kun med i begrænset omfang. Det vil sige at man så har en idé om.. altså i der havde man en idé om at havniveauet steg sådan ca. 30 cm. frem imod slutningen af dette århundrede, men det var så men en kæmpe usikkerhedsmargin fordi man simpelthen ikke havde forstået processen godt nok til at man ville udtale sig om det. Nu ved lidt mere, men det er stadigvæk ret usikkert, men man ved lidt mere og man siger så at bidraget er.. det dobbelte, altså 0,6 m. men med en lidt mindre usikkerhed på. #00:15:09.5# #00:15:10.2# I: Okay #00:15:12.2# R: Så der er nogle usikkerheder, for modellerne er jo bare en beskrivelse af virkeligheden, som overhovedet ikke stemmer med virkeligheden, men som er det bedste bud man har på hvordan det kommer til at se ud. Og den er jo lidt sværere at kvantificere, sådan set. Så det er nok måske derfor at man altid tager standardafvisningen, for den er sådan matematisk helt stringent. #00:15:36.5# I: Ja, det var også derfor jeg tænkte på om der er en definition på hvornår det er en "stor usikkerhed". Altså om der findes en definition..? #00:15:51.8# 6

7 R: Det er der. Ja, det er der. Den er beskrevet i, øm Jeg kan lige prøve at vise det. I den seneste IPCC- rapport, der er der simpelthen en beskrivelse. De tager ordene "extremely Certain" og sådan noget. Det betyder at det er mellem 90-99% sikkert. Så er der en De har sat procentsatser over deres udtryk, så der er sådan en tabel over hvor sikkert de mener ting er. #00:16:19.0# I: Okay, og den har man så også en oversættelse af på dansk..? #00:16:25.5# R: Vi har faktisk oversat den. Ud over at vi har lavet den her (Fremtidige klimaforandringer i Danmark - Danmarks Klimacenter rapport Nr ) Så har vi også en udgivelse på vej som bliver publiceret her den 20. som er effekter af klimaforandringer. Det er en analyse af IPCC s arbejdsgruppe 2, hvor man så - med fokus på Danmark - ser på effekterne af klimaforandringerne. I den der er der en boks som vi har lavet, hvor vi har oversat de her udtryk. #00:16:51.6# I: Okay. #00:16:53.4# R: Hold øje med det. Naturstyrelsen lancerer den her. De sagde den 20. Så der kommer ny dansk læsning. #00:17:02.4# I: Ja, ha ha Ja, nu skal jeg se her. Du kom lidt ind på det her med, at der er nogle af de her usikkerheder som man ikke kan kvantificere, som det vi snakkede om med afsmeltning. #00:17:22.6# R: Ja, det kan godt være at der er nogen som vil brokke sig over, at jeg siger at man ikke KAN kvantificere dem, men det er i hver tilfælde sværere at sætte et tal på. Man kan måske selvfølgelig lave et øvre estimat for hvis det er i værste tilfælde, men så må det være ret højt, fordi man ikke rigtigt har styr på det. #00:17:43.1# 7

8 I: Ja, okay. Og bliver de så bare beskrevet når man laver en afrapportering. Når man har de her områder som man ikke har beskrevet ordentlig, eller kan beskrive detaljeret nok. Hvordan redegør man for det? #00:17:59.8# R: Det gør man så i de her IPCC- rapporter (hiver én frem). Du kender dem. De er jo meget grundige, og de gør rede for de her ting, at her mangler vi viden for at kunne sige noget mere og derfor er usikkerheden stor. Men altså, man kan sige at der er langt fra IPCC- rapporterne, som er de her tre mursten som udkommer en gang hvert fjerde år, til den kommunale klimatilpasning. De ved det jo ikke. Og der mangler jo Ligesom, kan man fornemme, der mangler noget formidling i det "gap" der. #00:18:41.7# I: Ja #00:18:42.9# #00:18:53.8# I: Nu skal jeg se her Jo Du har nævnt at du arbejder med at formidle det her data som du selv har været med til at skrive. Gør man sig nogle tanker om hvordan man formidler det så præcist som muligt? #00:19:15.7# R: Ja, det gør vi os ret mange tanker om, synes jeg. Fordi det har altid været et problem, at den viden som man naturvidenskabelig typisk ligger inde med det er man har et tal for nogle ændringer i temperatur eller nedbør, men de tal de er bare behæftede med rigtig mange antagelser, og tallet er korrekt, givet det og det og det og det og det og der er en lang række af "det og det". Det kan folk jo ikke rigtigt bruge til noget. For man kan o ikke forvente at alle skal kunne tage de der antageler med i deres forbehold, når de skal dimensionere en kloak. Så skal de ligesom bare ha et tal +/- nogle usikkerheder. Og det som vi på det seneste har arbejdet målrette for For eksempel.. nu ligger den her artikel for an dig (Danmarks Klimacenter Rapport nr : Fremtidige Klimaforandringer i Danmark). Og man kan se, at det er en graf som viser havniveau, observationer frem til i dag, og så er der nogle scenarier for havniveauet stigning frem i tiden, frem ti Og der har vi så hos DMI lavet denne øvre stiplede linje hér. For vi forventer ikke at det kan gå værre end 8

9 det her. For det kan man ligesom tage og føle på. Hvis vi nu har noget der er særligt sårbart, så hvis vi tilpasser os den stiplede linje, så burde vi være på den sikre side. Så er vi ude i noget ja, måske tusindårshændelse, hvis der skulle ske noget. Men det har været et problem hele tiden, at beslutningstagere og tilpasningsfolk de vil have et tal. Det er klart. Og de vi kan give dem er ikke det tal de vil have. Så der har vi hele tiden måtte og den måde med at lave en middel og så have usikkerheder i +/- (telefon ringer i baggrunden) kan den høre hvad jeg siger (peger på diktafonen). #00:21:41.2# I: Ja det tror jeg den kan. #00:21:43.9# R: Okay men det er altså en anden måde at vise det på (viser tal på papir, med standardafvigelse). Men altså selv her, der kan man også som beslutningstager eller politiker stå og klø sig lidt i nakken over +/- én standardafvigelse Måske skulle man bare kalde det +/- 1 og så lade være med at sige mere. Men det er jo også det her med, at vi skal kunne stå inde for de tal som vi sender ud, så de skal jo være korrekte. Og hvis de skal være korrekte skal man have alle oplysningerne med. Og nu skriver vi jo. Vi giver input til når f.eks. nu ved jeg ikke om jeg skal citeres for det her.. ha ha, men når vores minister skal holde en tale, så skal han selvfølgelig have fakta på plads. Så vil han typisk gerne holde en tale som er sådan en som folk kan huske og forstå. tre enkelte tal: det bliver fire grader varmere, havniveauet stiger en meter og vi får dobbelt så ofte en orkan, for eksempel. Det vil vi selvfølgelig ikke give, men det vil de gerne have. Så sidder vi og forsøger at fortælle det så enkelt som muligt, og så kommer alle de her lange forklaringer, søforklaringer, bagefter. OG det er altid et problem, for de gider de ikke have med, og det gider folk jo heller ikke at høre på. Så det er bare Der findes nok ikke rigtigt noget klart svar på hvordan man får formidlet det er jo komplekse beregninger på en simpel måde. #00:23:12.4# I: Ja. #00:23:11.4# 9

10 R: Det tror jeg ikke der findes sådan, noget endeligt svar på. #00:23:22.6# I: Nej, men det vil sige at der ikke er nogle faste procedurer for.. "så bruger man denne her form for sætning" Man arbejder sig sådan ind på det? #00:23:38.7# R: Vi tænker lidt over det. I hvert fald så tænker vi jo over, at nu denne her rapport, den siger at temperaturen den kommer til at stige 3,7 grader i løbet af dette her århundrede. Men det er jo 3,7 grader ud fra et bestemt scenarie, og det er med så og så mange +/- usikkerheder - ca. én grad +/- - og man kunne også godt præsentere.. man kunne godt tage et andet scenarie og så sige 3 grader, men nu det her 3,7 grader det er røget ud i medierne og det har fået ret meget plads, så det er et tal som folk lige pludseligt kan genkende. Så hvis man lige pludseligt kommer med et andet tal, som er lige så rigtigt, men fra et andet scenarie eller en anden periode Så bliver det bare noget mudder igen. Så derfor er det selvfølgelig vigtigt at holde sig til det. Et andet eksempel er at i en af de forskellige rapporter vi har lavet, der har vi for vandstand givet et estimat af en gennemsnitlig temperaturstigning, altså gennemsnittet af flere modeller, men så er der også et andet sted hvor vi tager udgangspunkt i middelværdien. #00:24:53.3# I: Mm #00:24:55.4# R: Af de forskellige modeller. Det er ikke det samme tal, men det er to rigtige tal, men det går hurtigt hen og bliver noget folk modtager noget i øst og vest.. Og hvis vi skal formidle Altså budskabet er jo at der sker ændringer, og at de sker i én eller anden størrelsesorden. Og så tror jeg nogen gange, at så tænker vi nogen gange at budskabet kommer klart ud, så man siger at det er de fire grader, og så, hvis man vil vide mere eller de 3,7 grader, undskyld. Og hvis man vil vide mere, så å man gå ind og læse hvad der ligger til grund for den beregning. Og vandstanden det er mellem en halv og en hel meter, og hvis man vil vide mere, så må man gå ind og læse om det. Men altså vi har ikke nogen nu spurgte du om vi havde en strategi det har vi 10

11 ikke Vi forsøger at gøre det så godt som vi kan ha ha ha men det ville være smart at have det. #00:25:50.7# I: Ja, ha ha ha R: På et tidspunkt snakkede vi om at hvis vi kunne sige sådan "det kommer til at stige temperaturen stiger fire grader " ja hvordan fanden var det? Der var sådan noget med "havniveauet stiger en meter, nedbøren stiger med tredive procent" altså noget med tre og "temperaturen fire grader". Hvis man kunne lave sådan en remse Den er nogenlunde rigtigt. Det er i hvert tilfælde rigtigt hvis man gør de rigtige antagelser. Og så er det i hvert tilfælde noget folk kan huske, ha ha. Men det er selvfølgelig også lidt fjollet. #00:26:31.0# I: Ja, ha ha. #00:26:34.5# R: Man kan selvfølgelig sige at det er bedre at er kommer et budskab ud, som er nogenlunde rigtigt, end at der kommer alle mulige forskellige svært forståelige budskaber ud som folk bare ender med at kassere fordi det er noget rod. Ha ha ha. #00:26:42.7# I: Ja Det har vi måske snakket om #00:26:44.1# R: Jeg kan måske sige at det har vi ikke haft før, faktisk. Vi har haft den her type rapporter.. Jeg har lavet en tidligere version som ingen kender til og vi har jo masser af rapporter liggende på vores hjemmeside, men det er sådan nogle tekniske rapporter og de er bestemt ikke særligt læsevenlige, og ingen kender deres eksistens overhovet. Så det her er også et forsøg på at få et let tilgængeligt vidensgrundlag som man kan tage udgangspunkt i. #00:27:18.7# 11

12 I: Ja, okay Jeg tænkte på øm jeg er stødt på, i forbindelse med klimatilpasning, der er jeg stødt på denne her klimafaktor er det en I udregner eller er det? #00:27:32.5# R: Uh det er et godt spørgsmål. Altså Altså jeg må næsten være dig svar skyldig, men jeg ved at DTU, de har ham der Karsten Arnbjerg som bruger den Om han selv har lavet den, eller om han har lavet den på baggrund af vores beregninger Det er noget vi har lavet det er sådan en skandinavisk faktor. Det må ligge på vores. #00:28:06.9# I: Jeg har i hvert tilfælde fundet den i Spildevandskomitéens skrift 27 eller 29, hvor de skriver at det er på baggrund af jeres tal, men jeg er lidt i tvivl om, om det er jer der har udregnet den, men det kan være at jeg kan spørge ham om det. #00:28:28.0# R: Ja, men det kan være at jeg også kan finde ud af det. #00:28:34.5# I: Ja, det må du gerne. #00:28:39.6# R: Jeg kan lige skrive det ned. #00:29:07.8# I: Det er lidt en anden ting, men jeg kom til at tænke på hvordan det er, at arbejde inden for et videnskabeligt område hvor folk nogen gange benægter at de hændelser man beskriver de overhovedet finder sted. Jeg forestiller mig det er et lidt specielt område at arbejde inden for? #00:29:30.3# R: Ja.. Det Du tænker på de der klimaskeptikere? Ja Det er jo lidt sådan en uddøende race De spøger jo stadigvæk, selvfølgelig Det er ikke noget problem faktisk Og medierne er også stoppe med det her med, at når de skal have en diskussion så skal de selvfølgelig have repræsentanter fra begge sider, eller så er der ikke en diskussion, det er klar. Men altså hele den videnskabelige verden den er jo 12

13 enig om, at klimaforandringerne er et faktum, og de sker. Og man har jo kendt drivhuseffekt- teorien siden 1870, ikke. Så det er jo gammel gammel viden. Men altså der er jo stadigvæk nogen Nu for eksempel, nu kunne jeg ikke lade være med at læse de diskussionslister der er i halen på en nyhed. For eksempel Ingeniøren, de bragte nyheden om denne her rapport. Og så var der selvfølgelig nogen jeg tænker pensionister, som siger at det ikke er noget problem Og det kan de selvfølgelig have ret i. Heldigvis er diskussionen drejet i retning af, skal vi gøre noget ved klimaforandringerne, eller skal vi satse på noget andet. Det er jo sådan set også den diskussionsoplæg som Lomborg har introduceret senere i karrieren. Og det synes jeg er en god diskussion. Skal man redde AIDS- ramte i Afrika, eller skal forsøge at begrænse udledningen af drivhusgasser for at minimere de skader som kommer på grund af drivhusgasser. Det synes jeg jo er en spændende diskussion. Og det er heldigvis den som får plads nu synes jeg. Øm #00:31:37.1# I: Så det er ikke noget du har oplevet selv At der har været nogen der har været ude sige ""Det er jo bare.." #00:31:44.3# R: jo jo, det gør jeg Altså, der er stadigvæk nogen der siger "det ved man jo ikke". Man støder jo tit på den der "DMI kan ikke forudsige vejret, de kan ikke engang varsle et skybrud før vejret er kommet, hvordan skal de så være i stand til at sige hvordan vejret er om 100 år?" Sådan nogle ting. Og man kan nok ikke sige det ofte nok, men der er jo forskel på en forudsigelse og så en projektion frem i tiden, hvor man ser på det generelle vejr. Nu siger jeg det som jeg plejer at svare dem Du ved det selvfølgelig godt, men en vejrudsigt det er sådan én som skal ramme rigtigt på tid og sted med en bestemt hændelse, og det er skide udfordrende. Med skybrud som næsten kan komme ud af det blå, helt bogstaveligt, så kan det være virkelig svært. Enten så kan man godt se at der kommer et skybrud, men okay, man troede det kom enten et par timer senere eller ud over Øresund, og så viste det sig at det kom ind over Østerbro. Øh man kan altså ramme lidt ved siden af med sted, og så kan man sige, at det er jo Okay, men det er bare ikke særligt okay for dem som bor på Østerbro. Og der har vi i hvert tilfælde en udfordring. Men med klimaet, der er 13

14 det noget helt andet. Der tager man gennemsnittet af vejret i tredive år, og så bliver det et meget meget mere sikkert signal. Der får man jo alle de her ting med. Så der er det meget mere sikkert at sige at "klimaet udvikler sig til det her", end det er at sige "om fjorten dage kommer der skybrud", for det kan man ikke Så.. #00:33:27.1# I: Okay.. ja. Den her I bruger den her HIRHAM Kan du beskrive noget om, hvorfor det lige præcist er denne her model som i anvender her.. Det kan lyde som et lidt dumt spørgsmål. #00:33:56.1# #00:33:57.8# R: Altså, den er jo lavet her #00:33:52.8# I: Den er lavet her..? #00:33:55.8# R: Ia, det er simpelthen DMI s model. #00:33:55.5# I: Ja, okay. #00:33:49.4# R: Og den performer godt Den er virkelig god. Den kører på noget ECHAM- fysik. ECHAM det er en tysk model. Og så er den tilpasset de danske forhold med de topografier og de karakteristika som vi har i Danmark. Men grunden til at man bruger den det er selvfølgelig fordi vi har lavet den. Og der er så kommet forskellige versioner. Jeg kunne se at du havde skrevet at det var HIRHAM4 de brugte den gang. Nu er det så HIRHAM5 vi bruger nu. #00:34:49.4# #00:34:39.4# I: Ja, var du med til at arbejde på den også? #00:34:44.7# R: Nej, det var jeg ikke med til. Det er så den jeg sidder og arbejder med, i den forstand at jeg er ved at koble et modul om permafrost på den, for at se hvad der sker i de områder hvor der er permafrost, men jeg har ikke været med til at udvikle modellen. #00:35:07.7# 14

15 I: jeg kom til at tænke på, et sidste spørgsmål. Man arbejder med parametriseringer i de større modeller. Sådan som jeg har forstået det, så er det det som foregår på sub- grid level, ikke? Hvordan får i dataen ude fra randområderne.. Det bliver måske lidt teknisk, men hvordan får man lavet det om til et mindre grid? #00:35:45.0# R: Man kan sige at, man har jo Modellen regner jo i de her punkter, som så midler over et område imellem punkterne. Og når man kommer ud til randområdet, så er der ret mange celler i den regionale model som så gør brug af præcis det samme tal ude på randen af den regionale model, fordi der kun er ét tal derude. Så derfor bliver det ene tal repræsenteret mange steder i modellen. Der kan man så sige, at så påvirkes modellen så at de advektionsskemaer der er inde i modellen. Så begynder det så at differentiere sig derinde. Men altså der er mange måder at gøre det der på. Der er også nogle gange hvor man så Man kan gøre det på mange måder Man kan gøre det i flere skridt, så man sådan ligesom får gjort overgange mindre brat imellem en hel anden model og så det her lidt kontinuerlige flow som er inde i modellen, eller inde i domænet. #00:37:02.8# I: Okay Jeg tror jeg forstår. #00:37:07.7# R: Ja.. ha ha. #00:37:11.1# I: Så i modellerer simpelthen nogle bestemt forhold inde i jeres område som så får et input udefra, og så ændrer de sig selvfølgelig fordi det påvirker noget af de data, og de differentierer sig Kører man så i noget tid med input- data fra randområderne..? #00:37:35.4# R: Ja, man har sådan en spin- up periode, hvor ligesom indstiller sig. Der er også.. Man kan sige at man har de her forceringer. Der er jo mange måder for eksempel, at indsætte ændringer i overfladealbedo eller det er så også en anden komponent farven på jordoverfladen ændrer sig jo med temperaturen. Det er så sådan en komponent, som ligger inde som en intern feedback mekanisme. Men så poster man 15

16 jo noget CO2 ind, efter de her scenarier som man bruger. Lige nu har IPCC de her ACP- scenarier. Der er et af dem som er et reduktions- scenarie, hvor man reducerer Det virker som et meget meget ambitiøst scenarie. Det er et af dem som vi har brugt i de her rapporter her (den nye udgivelse fra DMI). Det der RCP 2.6 som er det lave scenarie. Så er der to scenarier imellem. Det der er det høje scenarie, RCP8.5 - business as usual- scenariet. Men man kan sige "burde man ikke have et worst case scenarie"? for lige nu ligger vi faktisk en lille smule over det høje scenarie, men man har selvfølgelige måske Det giver nok meget god mening at sige at det her er det høje scenarie, for det må ikke blive højere en det. Og man ved jo også at der politisk arbejdes på at få reduceret. Men altså de to imellem det er sådan nogle stabiliserings- scenarier, hvor man så får stabiliseret koncentrationen af drivhusgasser. Jeg kan måske lige knytte en kommentar til de her scenarier, for det har nemlig også noget med usikkerheder at gøre. I den tidligere IPCC- rapport var det baseret på nogle andre scenarier. De hedder A1B og B2 A2 og alt det der. Det er sådan nogen som tager højde for, hvor mange mennesker der er på jorden, hvilke økonomi har vi, er der stor forskel på rige og fattige og andre ting. Er der regionsforskelle og hvilken type energikilde benytter man sig overvejende af. Og så har man så ud fra alle de her forskellige ting, som i sig selv er behæftet med sindsygt store usikkerheder, lavet nogle scenarier og nogle drivhusgas- konstellationsscenarier Men det er svært at lure som beslutningstager, at det der A1B- scenarie, hvad er det egentlig for et? Det kan godt være at så er der 9 milliarder mennesker i 2070, eller sådan noget, men hvad nu hvis man tilsvarende brugte noget andet energi? Det kan scenariet ikke tage med, så derfor bliver det sådan lidt svært at gennemskue for beslutningstagere. Så derfor har man lavet de her nye scenarier - RCP- scenarierne - som gør det nemmere at fortolke, for der tager man udgangspunkt i koncentrationen af drivhusgasser. Så hvis der er denne her koncentration - uanset hvorfor den er her - om det er fordi der er mange mennesker, eller fordi vi brænder meget af. Det er ligegyldigt. Den tager bare udgangspunkt i koncentrationen. Hvis der er denne her koncentration, så er der de her klimaforandringer. Så kan an så selv overveje, hvad man kan gøre for at undgå den 16

17 koncentration. Man kan se på den her kurve fra Hawaii, at lige nu følger vi denne her koncentration med lidt til. Så taler de sit eget sprog kan man sige. #00:41:17.1# I: Ja, okay, så det er simpelthen det som er forskellen på de nye og de gamle Jeg så et sted i.. Jeg tror det var i Københavns Kommunes Klimatilpasningsrapport. Den fra 2011, som de lavede. Nu skal være sikker på hvem det er. Jeg tror det har været Klima- og Energiministeriet som havde været ude og anbefale et scenarie, som var kørt på et andet scenarie.. Jeg forestiller mig det var kommet for sent. Men det var svært at vurdere, sådan hvorfor det ene var blevet anbefalet frem for det andet og hvorfor det andet var blevet kørt. Jeg tror det var A1B som de havde kørt og 2A som de havde anbefalet. #00:42:05.5# R: Ja Jeg kan sige at man har også ændret en anden ting fra de gamle til de nye. I de gamle var det mange scenarier, men man havde overordnet set tre scenarier: et højt et middel og et lavt. Og så når folk går ud og skal vælge et så vælger de altid det midterste. Vi har så valgt kun at tage to, for de er begge to lige sandsynlige, kan man sige Det er to mulige virkeligheder, ikke. Og hvis man går ind og politisk vedtager noget, så kan godt komme på det her scenarie. Men man skal ikke forstå scenarierne på den måde, at der er nogen af dem som er mere sandsynlige end andre. Det er bare at "givet det her, så er der denne her sammenhæng". Så derfor aå har man lavet fire scenarier i den nye i stedet for tre. For så bliver man aktivt nødt til at gå ind og forholde sig til hvilket et man skal tage. OG så er det mere oplagt at gå ind og se på hvordan virkeligheden ser ud i forhold til scenarierne. #00:43:08.0# I: Okay, selvfølgelig. #00:43:11.9# I: Jeg tror faktisk at det var det. Har du nogen spørgsmål eller andet? #00:43:23.7# R: Øh ja.. hvad skal det ende med? altså projektet. #00:43:29.5# 17

18 I: Mit projekt skal ende ud i en rapport, som har fokus på, hvordan kommer vi frem til nogle af de her med specifikt fokus på en af de her nedbørsmodeller Altså hvordan er den konstruere, kan man sige. Jeg prøver at følge den data som ligger til grund for den, og den videnskabelige praksis som der arbejdes med inden for forskellige institutioner, og ligesom sige "Hvad får de ind og hvad kommer der ud?" #00:44:14.4# R: okay Så er det sådan et studie af eller..? #00:44:22.0# (Det banker på døren og interviewet afsluttes). 18