INTRODUKTION TIL I ALKOHOLBEHANDLING. Steffen Røjskjær & Per Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL I ALKOHOLBEHANDLING. Steffen Røjskjær & Per Nielsen"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL RYGEFOKUS I ALKOHOLBEHANDLING Steffen Røjskjær & Per Nielsen

2 Af: Per Nielsen & Steffen Røjskjær Udgiver: Behandlingshjemmet Ringgården Afdeling for forskning & formidling Layout: Niels Dalager Fotos: Ingvard Jensen, Studio 64 Tryk: Elbo Grafisk A/S Tak til jurnaliststuderende Kasper Nielsen for assistance ved tastaturet Hæftet kan bestilles på Undersøgelsen og hæftet er støttet af: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet og Novartis Healthcare Forfatterne oplag, 1. udgave juni 2007 ISBN Det er tilladt at kopiere mindre afsnit fra rapporten, såfremt gengivelse sker med tydelig kildehenvisning, og loven om ophavsret i øvrigt overholdes.

3 93% af Ringgården klienter er rygere 60% ryger over 21 cigaretter om dagen I snit ryger klienterne 24 cigaretter om dagen Klienterne har i snit røget i 29 år Tre ud af fire storrygere har haft forældre, der røg meget Tre ud af fem har haft et eller flere seriøse forsøg på rygestop det seneste år (uddrag fra BASTA-undersøgelsen 2007) At holde op med at ryge er den letteste sag af verden. Jeg burde vide det, for jeg har gjort det tusindvis af gange (Mark Twain)

4 Om dette hæfte Rapporter støver! De er nødvendige for at fastholde og dokumentere erfaringer, men de læses kun af få. Mange dyrekøbte erfaringer får derfor lov til at ligge ubemærkede hen uden at blive omsat til videre afprøvning. I håbet om at bringe viden lidt tættere på praksis har vi valgt - ud over i en rapport - også at formidle vores erfaringer om dét at fokusere på rygning under alkoholbehandling i denne korte og forhåbentlig letforståelige folder. Tanken med folderen er dels at sætte fokus på et overset emne i alkoholbehandlingen, dvs. hvorledes rygning spiller negativt sammen med klientens alkoholafhængighed, og dels at inspirere til overvejelser om - og måske endda forsøg med - at arbejde med klientens tobaksafhængighed sideløbende med alkoholbehandlingen. Baggrunden for folderen er forskningsprojektet BASTA (Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed), som er gennemført på Ringgården med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet samt Novartis Healthcare. Projektet har handlet om at undersøge rygnings indflydelse på alkoholbehandling og om at udvikle 4 Afd. for forskning og formidling, Ringgården metoder til at integrere rygefokus i alkoholbehandling. Læs udførligt om emnet og om projektet i projektrapporten BASTA. Behandling af Alkohol- Samt Tobaks- Afhængighed. Et forsøg på metodeudvikling og -afprøvning (Nielsen & Røjskjær 2007), der kan bestilles på I rapporten finder man også litteraturhenvisninger og referencer, som for læsevenlighedens skyld ikke er medtaget i dette hæfte. Lad det være sagt med det samme: Det sker ikke uden terapeutiske sværdslag, når man piller ved klienternes ret til at ryge som skorstene, og det er ikke afklaret, om det er hensigtsmæssigt for alle klienters vedkommende. Men fokus på rygning kan dæmme op for den øgning i rygningen, som er velkendt under døgnbehandling, og den kan udgøre en træningsmulighed for at arbejde med trang, at holde ud og øve sig i stimuluskontrol også med klienter, der har stor afstand til deres primære problem, alkoholafhængighed.

5 Hvorfor overhovedet arbejde med nikotinafhængighed, når problemet er alkohol? De fleste alkoholbehandlere ved, at rygning er kædet stærkt sammen med alkoholmisbrug. Faktisk er 9 ud af 10 mennesker med alkoholproblemer rygere - og heraf de fleste storrygere. Dette står i skærende kontrast til den nedgang i antallet af rygere på landsplan, der ellers har været gennem de seneste årtier, så det nu kun er ca. hver fjerde voksne dansker, der ryger. Man ved også at rygning er én af de vigtigste årsager til tidlig død og helbredsproblemer, og kombineret alkoholafhængighed og rygning øger risikoen for visse kræftformer betydeligt - der er med andre ord tale om, at rygning blandt alkoholafhængige udgør en markant udgave af ulighed i sundhed. Traditionelt har man i alkoholbehandlingssystemet ment, at man ikke burde opfordre til rygestop samtidig med behandling for alkoholafhængighed. Man har ment, at det var bedst at holde fingrene fra rygningen ud fra en tanke om, at tobakken nok støtter alkoholbehandlingen ved at virke som et middel til at mestre drikketrang. Klienten har så at sige haft cigaretterne at klamre sig til og få trøst af under den svære alkoholbehandlingstid. Rygning hjælper derfor klienterne imod tilbagefald, og i nogle tilfælde er klienter i alkoholbehandling endda blevet opfordret til at ryge endnu mere, så de ikke fik tilbagefald. Der er dog en del der tyder på, at dette syn på tobak som coping-element ikke holder! Derimod er der grund til at mene, at rygning under alkoholbehandling faktisk øger drikketrang og derfor modvirker målet med behandlingen. Nikotin påvirker nemlig i en vis udstrækning de samme områder i hjernen som alkohol gør. Begge udløser dopamin og andre signalstoffer, så nikotinen holde gang i de samme centre, som alkoholen tidligere holdt beskæftiget. Derfor kan tobaksafhængighed måske være skyld i tilbagefald hos klienter, fordi de centre som er blevet aktiveret af alkoholmisbruget fortsat er tændt, selvom alkoholen er ude af billedet. I den forstand kan rygning derfor betragtes som et priming-element. Afd. for forskning og formidling, Ringgården 5

6 Krydsafhængighed - to mus i trædemøllen For at forstå hvad krydsafhængighed er, kan man bruge et billede af to mus, der løber i samme trædemølle. Den ene er en alkoholmus, den anden en nikotinmus. De sørger begge for, at trædemøllen (dvs. afhængigheden) kører, og at misbruget vedligeholdes. Trædemøllen er en illustration af to ting: for det første hjernens belønningssystem, som både alkohol og nikotin griber stærkt ind i reguleringen af; for det andet den psykologiske side af afhængigheden, hvor automatiske tanker om alkohol og nikotin understøtter, udløser og fremmer hinanden i de parallelt forløbende ryge- og drikkevaner. På et tidspunkt bliver den ene mus taget ud af trædemøllen (i dette tilfælde alkoholmusen, fordi klienten er i alkoholbehandling). Men trædemøllen kører fortsat, idet nikotinmusen stadig løber rundt i hjulet. I mange tilfælde løber den endda stærkere, når cigaretforbruget øges. Det vil derfor være nemt for alkoholmusen at hoppe tilbage i møllen og løbe med, fordi hjulet stadig er i bevægelse. Det vil sige, at risikoen for tilbagefald er lige om hjørnet. Er man derimod i stand til også at få nikotinmusen til at stoppe med løbe, vil der være mindre risiko for, at alkoholmusen begynder at løbe i trædemøllen igen, fordi den skal starte hele møllen op alene. Stopper klienten med at ryge eller nedsætter sit cigaretforbrug væsentligt, mens han er i alkoholbehandling, vil det ifølge denne teori derfor have en positiv effekt på udbyttet af behandlingen. 6 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

7 Én mus under osteklokken På døgninstitutioner sker alkoholbehandlingen under stabile og trygge rammer, der støtter klienten gennem ydre struktur med fx faste måltider, et fast program og mange af de hjemlige problemer parkeret langt væk. Og der er altid nogen, som kan snakke med klienten om de problemer han/hun måtte have. Ved at udfordre klienten på hans/hendes rygevaner, kan man arbejde direkte med forebyggelse af trang og lyst. På den måde kan behandlingen kan få et mere konkret afsæt, da den trang, der arbejdes med, er til stede undervejs. Man kan derfor tale om et osteklokkesyndrom: behandlingsstedet beskytter klienten imod udefrakommende faktorer, der kunne anspore til drikketrang. Når klienten har fuldendt sin alkoholbehandling, vender han/hun tilbage til en svær hverdag, og osteklokken bliver brat fjernet. Det kan også derfor være en fordel at arbejde med rygning, fordi man kan løfte osteklokken et øjeblik og udsætte klienten for en svær situation - nemlig at skulle give afkald på tobakken - som klienten så at sige kan øve sig på at håndtere. Det kan ikke altid gøres i forhold til alkoholen, fordi mange klienter rapporterer, at de ikke har drikketrang - måske pga. de sikre osteklokkerammer, og at alkoholmusen i det mindste midlertidig er sendt på pension. Afd. for forskning og formidling, Ringgården 7

8 Ambivalens og modstand - fluen i øjet Det er naturligvis ikke uproblematisk at gå direkte ind og udfordre klienterne på deres rygevaner. Man ved, at mennesker, der skal slippe deres afhængighed, er kendetegnet ved at være stærkt ambivalente, dvs. at de både hader og elsker deres afhængighed. Derfor vil de på den ene side gerne slippe af med den (og går i behandling), men på den anden side klamrer de sig også til den (og modarbejder derfor til tider behandlingen). Det gælder i høj grad både for mennesker, der er i behandling for et alkoholproblem, og for rygere - og ikke mindst i kombination. Når man arbejder med rygefokus i alkoholbehandlingen, træder ambivalensen tydeligt frem. Det betyder, at ulysten til at give slip på (nikotin-) afhængigheden ligger helt oppe ved overfladen og således giver brændstof til frugtbare diskussioner om vaner, trang, mestringsfærdigheder, automatiske tanker osv. som det er muligt at overføre til det primære problem, alkoholafhængigheden. I stedet for at betragte afhængigheden som en generende flue i øjet - som den afhængige selv må være vild med at få fjernet - kan man se afhængigheden som en trofast ven i nøden, der altid stiller op, når der bliver kaldt på den, men som bare lige har den uheldige egenskab, at den også er fysisk, psykisk og socialt ødelæggende. Det gælder derfor i afhængighedsbehandling mere om at få bisat denne gamle ven, afhængigheden, på en ordentlig måde end om at konfrontere, overbevise eller belære den afhængige om nødvendigheden af at blive ædru eller exryger. 8 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

9 Der er altså flere grunde til at fokusere på rygning i alkoholbehandling På trods af præference for coping-hypotesen i behandlingssystemet er der grunde til at forvente, at kombineret behandling for begge afhængighedsformer kan give bedre effekt for begge stoffer: og for det fjerde: en behandlingstilgang baseret på et miljø præget af sund livsstil vil være mere generelt konsistent med afholdenhed fra begge stoffer for det første menes alkohol og nikotin på neurobiologisk niveau delvist at virke ad de samme hjernemæssige baner involveret i belønning og trang. Derfor kunne der være fordele ved at ophøre med at bruge begge stoffer for at mindske påvirkningen af disse baner for det andet ser fortsat rygning eller alkoholbrug ud til at kunne udløse eller forværre trangen til det andet stof (krydsafhængighed) for det tredje formodes, at behandlingsformer baseret på opnåelse af mestringsfærdigheder vil være mere effektive, når de udviklede færdigheder generaliseres til begge typer af afhængighedsadfærd: klienterne opnår langt mere konkret øvelse i at bruge mestringsfærdigheder, hvis de anvender dem i forhold til både alkohol og rygning Afd. for forskning og formidling, Ringgården 9

10 Hvordan kan der fokuseres på rygning? Nogle praktiske eksempler I praksis har der i BASTA været arbejdet med at sætte fokus på tobaksafhængigheden samtidig med kognitiv baseret behandling af alkoholafhængigheden. Omfanget af rygefokuseringen har i forhold til alkoholfokus været ca. 20/80 med hensyn til det tidsmæssige forbrug, hvilket formentlig har været i underkanten af det nødvendige for at opnå rigtig gennemslag i rygereduktion eller -stop (se rapporten om BASTA for en uddybning). Der har været tre overordnede behandlingsprincipper i forhold til rygefokus: Bevidstgørelse (om rygevaner og signaler på trang) Viden (om sammenhæng mellem rygning og alkoholafhængighed) Forståelse (for handlemuligheder og konkrete redskaber) Principperne er omsat i praksis ved at arbejde med: Motivation og psykoedukation Selvkompetence Selvkontrol/impulskontrol Adfærdseksperimenter I det følgende beskrives nogle af opgaverne og behandlingselementerne i kort form. 10 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

11 Bevidstgørelse gennem kortlægning af forbrug og vaner Som led i bevidstgørelsen om rygevanerne er det en god ide at begynde med en kortlægning af rygningen, så der skabes overblik over forbruget, tidspunkter for rygningen og oplevede signaler på trang. Det kan gøres meget enkelt ved, at klienten registrerer sit daglige forbrug på et skema. Derudover bedes klienten reflektere over, hvilke funktioner cigaretten udfylder. Det kan være eksempelvis trøst, vane, belønning, kedsomhed, pausesignal, afstresning eller andet. Det er en forholdsvis let måde for klienten at få et konkret overblik over forbruget (eller misbruget) af cigaretter, og desuden sætter det fokus på automatikken i rygevanerne og de tanker, der er forbundet med dem. Dette kan være en øjenåbner for klienten og et godt udgangspunkt for at begynde en kognitiv bearbejdning, hvor de indgroede automatiske vanetanker og -reaktioner erstattes af nye bevidste tanker og strategier. Registrering af klienternes cigaretforbrug tjener flere formål. For det første kan man let på denne måde registrere, om der er nogen ændring i klientens forbrug af cigaretter. For det andet sørger det for, at der hele tiden er fokus på rygning. I BASTA lavede vi et simpelt registreringsskema, som kunne ligge direkte i cigaretpakken, med plads til at notere tidspunkterne for rygningen. Desuden blev klienterne bedt om at udfylde et spørgeskema om baggrundsoplysninger om rygning herunder kortlægning af de funktioner, som de tillægger rygningen. Skema til registrering af daglig forbrug (klokkeslæt noteres) Navn: Dato: Som led i kortlægningen er også anvendt Fagerströms Tolerance Questionnaire til bedømmelse af aktuel grad af nikotinafhængighed. Afd. for forskning og formidling, Ringgården 11

12 Test din nikotinafhængighed (Fagerström testen) 1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du ryger dagens første cigaret? under 5 minutter 3 point 6-30 minutter 2 point minutter 1 point over 60 minutter 0 point 2. Har du svært ved at lade være at ryge, hvor det er forbudt? Ja 1 point Nej 0 point 3. Hvilken cigaret (pibe, cigar, cerut) er sværest at undvære? Den om morgenen 1 point En anden 0 point 4. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? 31 eller flere 3 point point point point Viden gennem psykoedukation Som led i den kognitive ramme for behandlingen på Ringgården har der i BASTA været et psykoedukativt element med det formål at øge det generelle vidensniveau hos klienterne. Dette er i tråd med principperne for kognitiv terapi, hvor der arbejdes åbent og tydeligt begrundet med det formål at opnå det bedst mulige samarbejde mellem klient og terapeut. Der er udarbejdet et powerpointoplæg, som er brugt som informationselement for klienterne om konsekvenser af rygning og om sammenhængen mellem rygning og alkoholafhængighed. Oplægget kan gratis downloades via Ringgårdens hjemmeside: 5. Ryger du mere først på dagen end resten af dagen? Ja 1 point Nej 0 point 6. Ryger du, når du er syg eller sengeliggende? Ja 1 point Nej 0 point Når du tæller pointene sammen, kan du se din nikotinafhængighed. Jo flere points du får, jo mere afhængig er du af nikotin. Over 4 points betegnes som meget afhængig. Point i alt: 12 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

13 Biofeedback, eksponering og responshæmning: kunsten at kunne kontrollere trangen I BASTA har vi benyttet os af computerprogrammet Freeze-Framer, som kan bruges til at arbejde med signaleksponering og stimuluskontrol. Freeze-Framing fungerer ved, at man tilslutter klienten til en pc er via en fingerføler. Programmet viser et billede på computerskærmen, som man arbejder ud fra, fx et billede af en skovsø, som i starten er i sort/hvid. Men efterhånden som klienten slapper mere og mere af, kommer der flere farver på billedet. Freeze-Frameren anvendes til: at få et billede af den aktuelle kropslige spændingstilstand. Freeze-Frameren måler heart rate variability, dvs. hvor stor forskellen i nerveaktivitet er mellem hjertets slag. at måle evnen til at afspænde kroppen, få ro på og kontrollere sin hjertefrekvens gennem selvinstruktion eller ydre instruktion at måle evnen til stimuluskontrol, dvs. bevare kropslig ro og kontrol, når man udsættes for tankemæssig stress ( forestil dig du sidder på dit stamværtshus/ lugten af en øl/en cigaret ) eller perceptuel påvirkning (syn, hørelse, lugt, berøring i forhold til alkohol/ røg). Måling Freeze-Frameren anvendes som instrument til at måle klientens evne til at anvende de afspændings- og afstresningsmetodikker, der forsøges indlært. Den kan bruges både som pædagogisk redskab overfor klienten, idet han kan få sat billeder på sin evne og følge fremskridt i metodetilegnelsen, og som evalueringsredskab, idet man får kvantitative data, der kan holdes op mod den enkelte klients efterfølgende alkoholmestring/rygemestring. at finde frem til hvilke teknikker, der bedst udvikler evnen til kontrol Afd. for forskning og formidling, Ringgården 13

14 Terapeutisk grundtanke bag eksponering Klienterne møder dagligt enten tanker eller ydre stimuli, der trigger deres drikketrang/rygetrang. I forbindelse hermed går automatiske tanker i gang, som udover at forstærke drikke-/rygetrangen, kan skabe kropslig uro, utilpashed, indre kaos og følelse af magtesløshed. Typisk løser misbrugeren dette på én og kun én måde: der ryges, drikkes eller anvendes andre ydre elementer. Indlæring af metoder til at imødegå disse kropslige og tankemæssige automatiske processer kan virke befordrende for mestring af situationen (hvilket vil sige, at der IKKE drikkes/ryges). Klienten desensibiliseres og gøres hård i forhold til det, han normalt er meget følsom over for, nemlig ydre stimuli eller automatiske tanker. I praksis fremkaldes rygetrangen på forskellig vis, når klienten er helt afslappet. Metoderne kan variere fra at være en beskrivelse af hvor dejlig lige præcis denne cigaret ville være, til en mere håndgribelig metode, hvor klienten får en cigaret mellem fingrene og mærker/smager den (dog uden at få lov til at tænde den). På denne måde er det i de fleste tilfælde muligt at fremkalde rygetrang hos klienterne, hvilket kan ses på Freeze- Frameren. Opgaven er så at lægge låg på rygetrangen. For eksempel ved at tale med klienten og ved at arbejde med simple afspændingsøvelser og åndedrætsteknik. Én af øvelserne - en øvelse i reframing eller ankring - er beskrevet på næste side. Ideen med eksponering er at lære klienten at han/hun rent faktisk godt kan styre trangen og ikke behøver at adlyde den. Lærer klienten at hæmme trangen til at ryge, vil man være godt på vej til også at kunne hæmme trangen til at drikke - og dermed få et bedre behandlingsforløb. Eksponering og responshæmning skal således gerne give klienten nogle bedre redskaber til at forblive ædru. 14 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

15 Øvelse i reframing/ankring 1. Vi skal lave en øvelse, som handler om at forestille sig at være afhængig og at være ikke-afhængig. Jeg vil undervejs instruere dig i at knytte først den ene hånd sådan her, og senere den anden hånd, sådan her, og til sidst føre de to hænder sammen, sådan her. Er du klar? 2. Sørg for at du sidder godt og afslappet; brug lidt tid til at finde en god hvilestilling. Sid gerne med lukkede øjne, det hjælper dig til at slappe af Træk vejret dybt og ånd ud igen. 3. Mens vi sidder her, skal du knytte din venstre hånd - sådan her - når jeg beder dig om at gøre det. Prøv engang. Når jeg spørger dig om noget vil jeg bede dig svare med et nik - du skal undgå at sige noget, så slapper du bedre af. Er det forstået? (klient nikker!) 4. Prøv nu lige så stille for dig selv at tænke på din afhængighed, som en side af dig selv, et afhængighedsproblem, som du gerne vil have ændret... når du ser problemet helt klart for dig nikker du stille med hovedet, så jeg kan se, at du er klar til at fortsætte. Tag en dyb indånding - hold vejret - og pust ud - gør det et par gange. Bliv ved med at koncentrere dig om din afhængighed - se det som en film, som du kan køre frem til det punkt, som er mest problematisk mærk hvordan du har det se det for dig. Når billedet er klart og stærkt så nik lige så stille. 5. Forestil dig nu, at dit indre billede af din afhængighed kan fremkaldes ved at du knytter din venstre hånd prøv at knytte venstre hånd nu. Så ser du din afhængighed for dig - og når du åbner hånden igen, så forsvinder billedet af din afhængighed igen - (prøv et par gange) - nik når billedet er væk - og når det kommer igen. 6. Prøv nu at forestille dig, at du er ikke-afhængig - at du er holdt op, at du er glad for at være holdt op, og at du føler dig styrket ved at være holdt op. At du er uafhængig. Fokusér på det indre billede og nik, når billedet står klart og stærk for dig. 7. Forestil dig nu, at denne uafhængige side af dig selv kan fremkaldes ved at du knytter din højre hånd, prøv at knytte den - når du knytter din højre hånd, ser du dig selv som ikke-afhængig helt tydeligt for dit indre billede slip - og nik igen, når billedet er forsvundet. 8. Forestil dig du, at du går udenfor dig selv - at du kan stå udenfor og se dig selv som afhængig, og dig selv som uafhængig. 9. Nu flytter du din højre, uafhængige hånd over og holder fast om din venstre, afhængige hånd - forestil dig, at du derved kombinerer de to sider af dig selv - den afhængige side og den uafhængige side. Brug den uafhængige side af dig selv på den afhængige side. Nik, når du synes, du kan det. 10. (Slip) Prøv nu at forestille dig, at du kan hente ressourcer fra din uafhængige side til at hjælpe dig med din afhængighed af tobak. Bliv ved til du kan se det for dig. Og nik, når billedet er tydeligt. Prøv selv at flytte din afhængige hånd over til din uafhængige hånd, og forestil dig, at du kan flytte ressourcer fra din uafhængige højre hånd til din venstre afhængige hånd. 11. Prøv at gøre sådan, næste gang din afhængighed trænger sig på. Når du synes du har fået fat i den fornemmelse, så nik lige så stille. 12. Prøv nu ganske langsomt at vende tilbage til nuet, sid lidt med lukkede øjne og slap af - og åbn øjnene når du føler dig klar til det. Afd. for forskning og formidling, Ringgården 15

16 Øvelse gennem adfærdseksperiment Klienten kan få indsigt i sine automatiske tanker, vanemæssige adfærd og opstået trang, når der eksperimenteres med at ændre rygeadfærd. Det kan bestå af ganske simple afvigelser fra rutinen, fx erstatte hver anden cigaret med et stykke frugt i en periode, slet ikke ryge før efter kl. 12, eller at gå en tur i hver pause i stedet for at sætte sig med kaffe og askebæger. I forbindelse med disse småjusteringer skal der først laves en rygemålsætning, dvs. at der opstilles et afgrænset og præcist beskrevet mål for, på hvilken måde og i hvilket omfang der må ryges - eller ikke ryges - i et aftalt tidsrum. Målsætningerne laves af klienten selv, og hvis de ikke overholdes, taler behandleren med klienten om, hvorfor det glippede. Når målsætningen glipper, og klienten bryder sin aftale med sig selv, undersøger klient og behandler i fællesskab parallellerne til samme tanker, som klienten kender, inden han/hun drikker. På den måde kan ikke-ryge-eksperimenterne være med til at etablere kontakt til tanker, følelser og adfærd, der er kendetegnende også for alkoholafhængigheden. Styrkelse af selvkompetence Ved at øve sig i selvkontrol gennem adfærdseksperimenter i forhold til rygning får klienten mulighed for at træne den oplevede selvkompetence, det vil sige: troen på, at det kan nytte at sætte egne mestringsformer energisk i spil. 16 Afd. for forskning og formidling, Ringgården Undervejs i behandlingen drages der konstant paralleller til alkoholafhængigheden, således at den selvkompetence og de konkrete mestringsstrategier, der optrænes i forhold til rygning vil kunne generaliseres til øget selvkontrol i forhold til alkohol. Anbefalinger Elementerne anvendt i BASTA-projektet eller dele af dem - kan uden videre inddrages i eksisterende alkoholbehandling på andre behandlingsinstitutioner, døgnbaserede som ambulante. Stimuluseksponering og responshæmning, med eller uden brug af Freeze-Framer, er et godt redskab, når det handler om at lære at mestre trang. Der skal imidlertid anvendes energi og ressourcer til at skabe indsigt hos klienten i sammenhængen mellem de to afhængighedsformer, alkohol og nikotin. Men dette giver en ekstra dimension i klientens forståelse af sin afhængighed som et grundlæggende dysfunktionelt sæt af regulerings- og mestringsformer i forhold til i øvrigt naturlige og uundgåelige tanker og følelser i det menneskelige liv. Her er nogle anbefalinger til videre arbejde med rygefokus:

17 Sørg for et højt vidensniveau Man begiver sig som nævnt ud på et ømfindtligt område, når man rører ved klientens rygevaner. Derfor er det nødvendigt, at terapeuten er faktuelt lige så godt klædt på til at tale og diskutere med klienten om rygning, som han/hun er på alkoholområdet. Det vil sige, at der skal være et rimeligt vidensniveau om, hvad nikotionafhængighed er, hvordan stoffet indvirker på kroppen og ikke mindst hvad der kan gøres for at reducere eller stoppe rygning. Herunder hører også viden om hjælpemidler til rygereduktion eller -stop som nikotinplaster, -tyggegummi og cigaretattrap samt fysiske og psykiske følgevirkninger af nedtrapning eller rygeophør. Der findes en del saglige og informative hjemmesider om dette, som med fordel kan besøges (fx Arbejd ikke med rygestop, men med vikarierende rygefokus I BASTA var mange klienter ikke motiveret for at holde op med at ryge. Derfor må der forventes meget modstand fra klientgruppen, medmindre man i stedet beskæftiger sig med rygefokus, og dermed afstår fra egentlig rygeafvænning. Lad i stedet rygefokuset og øvelserne med fx at udskyde dagens første smøg blive et fælles eksperiment, hvor klienten og behandleren sammen udforsker oplevelserne og tankerne, der dukker op. Hvis klienten forstår, at behandlernes ærinde ikke primært er at få klienten til at holde op med at ryge, men at rygefokuset handler om at arbejde med rygningens vikarierende funktion under behandlingen, er der mindre modstand. Arbejd målrettet med parallellerne Det anbefales at eventuelle nye forsøg beskæftiger sig med parallellen mellem nikotin og alkohol (jf. krydsafhængighed, de to mus, osteklokken), da det vil reducere den værste modstand og gøre det lettere at arbejde med rygefokus. Rygefokusering er en god måde at arbejde med trang på, da klienternes misbrug (rygningen) finder sted, mens de er i alkoholbehandling. På den måde kan man fremkalde, identificere og undersøge klientens trang, hvilket er en fordel, da det ikke er alle klienter som bevidst oplever (eller rapporterer) drikketrang, mens de er i behandling (osteklokkesyndromet). Det er vigtigt, at klienterne bliver klar over, at rygefokuset rent faktisk kan forbedre deres udbytte af alkoholbehandlingen: Hvis de kan mestre deres rygetrang, vil de også være bedre til at mestre deres drikketrang og derved forblive ædru. Devisen er: opnået selvkontrol over rygning kan overføres og nyttiggøres i forhold til selvkontrol over drikketrang: Kan du lade være at tage en smøg, kan du også lade være at tage en genstand! Afd. for forskning og formidling, Ringgården 17

18 Giv plads til rygefokus For at rygefokuset for alvor kan slå igennem, er det vigtigt at det får plads. Det er derfor en god ide at tage noget af den eksisterende behandling ud for at give rygning mere plads. At kombinere alkoholbehandling med rygefokus rummer en potentielt mere autentisk og udfordrende tilgang til klienterne. Autentisk, fordi en række af de psykologiske styringsfaktorer i den enkeltes afhængighed i bred forstand vil være let tilgængelige. Udfordrende, fordi den egentlige konfrontation med egen ambivalens sker fra to sider, hvoraf (rygningen) som regel ses som et værn (coping) mod savnet af den anden (drikningen). Informationsniveauet og fleksibiliteten må derfor være ekstraordinært højt, så konsekvenserne ikke bliver at skræmme klienten væk. Der må gøres meget ud af at forklare, illustrere og drøfte de fordele (og ulemper), der kan være ved krydsfokusering. 18 Afd. for forskning og formidling, Ringgården

19 Afd. for forskning og formidling, Ringgården 19

20 Du er velkommen til at kontakte Ringgården for flere oplysninger: Ringgården Strandvejen Middelfart Telefon

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

ø1: Registrering af fremmøde Forløb:

ø1: Registrering af fremmøde Forløb: ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59

Værktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

risikosituationer og fristelser

risikosituationer og fristelser p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Par-arbejde Forkortet Udgave af de 5 Trin i At Fodre Dine Dæmoner

Par-arbejde Forkortet Udgave af de 5 Trin i At Fodre Dine Dæmoner Par-arbejde Forkortet Udgave af de 5 Trin i At Fodre Dine Dæmoner Indledende Start med at spørge din partner, om hun ved, hvilken dæmon eller gud, hun vil arbejde med. Hun behøver ikke fortælle dig det,

Læs mere