Revisionsprotokollat af 22. marts 2013

Transkript

1 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Englandsgade 25 Postboks Odense C Telefon Telefax Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 til årsregnskab for / _1.DOC KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af KPMG International Cooperative ("KPMG International"), et schweizisk kooperativ, som alle KPMG-firmaer er selvstændige og uafhængige medlemmer af.

2 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Indhold 1 Konklusion på revision af årsregnskabet for Indledning Konklusion på den udførte revision revisionspåtegning Risikovurdering Risiko for væsentlig fejlinformation årsregnskabet Institutionens forretningsgange og interne kontroller Særlige forhold vedrørende revisionen af årsregnskabet Årets resultat i forhold til budget Årets resultat i forhold til estimat Økonomirapportering og budgetprocedure Fuldmagtforhold Økonomiske forventninger til fremtiden Ministeriet for Børn og Undervisnings gennemgang af årsrapport og revisionsprotokol for Forvaltningsrevision Sparsommelighed Produktivitet Effektivitet Økonomistyring Kommentarer vedrørende revisionen af årsregnskabet Omsætning Lønninger Øvrige omkostninger Anlægsaktiver Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Likvider Egenkapital Langfristet gæld Kortfristede gældsforpligtelser Eventualforpligtelser It-anvendelsen Momskompensation Undervisningsmiljø Sociale klausuler Regnskabsinstruks Ledelsesberetningen / _1.DOC 143

3 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Øvrige forhold Ledelsens regnskabserklæring Ikke-korrigerede forhold Fejlinformation i årsregnskabet som skyldes besvigelser Overholdelse af lovgivningen Begivenheder indtruffet efter balancedagen Afsluttende oplysninger m.v Bestyrelsens formelle pligter Lovpligtige oplysninger Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen / _1.DOC 144

4 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Konklusion på revision af årsregnskabet for Indledning Som institutionens revisor har vi revideret det af bestyrelsen og ledelsen fremlagte udkast til årsregnskab for Middelfart Gymnasium og HF-kursus for 2012, der udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen m.v. Vi har i tilknytning til revisionen afgivet udtalelse om ledelsesberetningen. Årsregnskabet viser følgende hovedtal: tkr Omsætning Årets resultat Pengestrøm fra driften Aktiver i alt Egenkapital Revisionsprotokollatet er alene udarbejdet til brug for bestyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Rigsrevisionen og forudsættes ikke anvendt af andre eller til andre formål. Interne regnskaber Vi henviser til de interne regnskaber med tilhørende budgetafvigelsesforklaringer og specifikationer, som institutionens daglige ledelse har udarbejdet til bestyrelsen for en nærmere analyse af den finansielle udvikling i institutionen. Dette materiale er ikke omfattet af vores revision. 1.2 Konklusion på den udførte revision revisionspåtegning Revisionens mål og omfang samt ansvaret for regnskabsaflæggelsen er omtalt i vores revisionsprotokollat af 18. juni Revisionen af årsregnskabet for 2012 er udført i overensstemmelse hermed samt i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge revisorlovgivningen, god offentlig revisionsskik og lov nr. 880 af 8. august 2011 om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. samt bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Vedtages årsrapporten i den foreliggende form, og kommer der ikke under bestyrelsens behandling og vedtagelse af årsrapporten væsentlige nye oplysninger, vil vi afgive en påtegning på årsregnskabet uden forbehold eller supplerende oplysninger samt en udtalelse om ledelsesberetningen uden bemærkninger / _1.DOC 145

5 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Særlige forhold Særlige forhold vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2012 fremgår af afsnit 3, som vi henviser til. 2 Risikovurdering 2.1 Risiko for væsentlig fejlinformation årsregnskabet Vi har med ledelsen drøftet risikoen for væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet og de af ledelsen iværksatte tiltag til styring heraf, herunder med henblik på at forebygge, opdage og korrigere fejl. Vi har i den forbindelse vurderet de overordnede kontroller samt kontrollerne inden for væsentlige specifikke regnskabsområder. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til institutionens aktiviteter, branchen, de etablerede kontroller og forhold i øvrigt har vi identificeret følgende regnskabsposter, hvortil der efter vores opfattelse er knyttet betydelige risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl: Regnskabspost Statstilskud, deltagerbetaling og andre indtægter Revisionsmål Fuldstændighed, tilstedeværelse og periodisering Overarbejds- og feriepengeforpligtelse Fuldstændighed og værdiansættelse Foruden ovenstående regnskabsposter med betydelige risici har vi identificeret følgende områder med risici, der kræver særskilt opmærksomhed: Regnskabspost Revisionsmål Anlægsaktiver Tilstedeværelse og vurdering af levetider og scrapværdi Løn og lønafhængige omkostninger samt øvrige omkostninger Fuldstændighed, nøjagtighed og periodisering Økonomirapportering og budgetprocedurer Rettidig udarbejdelse og informationernes pålidelighed It-anvendelsen og generelle it-kontroller Sikkerhed af data og informationers pålidelighed På baggrund af risikovurderingen og vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet har vi fastlagt den overordnede revisionsstrategi og -plan for Vi har udført revisionen i overensstemmelse med den fastlagte revisionsstrategi og -plan / _1.DOC 146

6 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Institutionens forretningsgange og interne kontroller Forretningsgange og interne kontroller afpasses efter institutionens størrelse og karakter med henblik på at forebygge uforudsete tab i institutionen, understøtte ledelsens tilsyn med institutionen og at sikre en rettidig og pålidelig økonomirapportering. Antallet af ansatte i institutionen er begrænset, hvilket ikke på alle områder muliggør en effektiv funktionsadskillelse og dermed effektive interne kontroller. Ledelsen er bekendt med, at forholdene indebærer en øget risiko for, at tilsigtede og utilsigtede fejl, mangler eller uregelmæssigheder kan opstå og forblive uopdagede. Ledelsen forsøger at kompensere herfor gennem overvågning og kontrol med driften. Vores revision har i det væsentligste været baseret på en gennemgang af institutionens afstemninger, stikprøvevis kontrol af udvalgte transaktioner og analyser af regnskabsmæssige data. 3 Særlige forhold vedrørende revisionen af årsregnskabet I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal vi fremhæve følgende særlige forhold: 3.1 Årets resultat i forhold til budget Institutionens resultatudvikling i forhold til budgettet kan skitseres således: Budget 2013 Realiseret 2012 Budget 2012 Afvigelse Indtægter Undervisning ledelse og administration Bygningsdrift Markedsføring og særlige vilkår Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster, netto Resultat Udgiftsposterne er præsenteret uden afskrivninger i budgettet, hvor de vises for sig selv. Derfor er de realiserede tal ombrudt i ovenstående sammenligning. Årets resultat er tkr. lavere end forventet. I lighed med tidligere år er der en række væsentlige afvigelser. Dette skyldes skyldes blandt andet: Omkostningerne til undervisningens gennemførelse er realiseret tkr. højere end budgettet som følge af oprettelsen af en 7. ST-klasse samt stigning i udbetalt og overført overarbejde pr. 31. december på 498 tkr / _1.DOC 147

7 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Omkostninger til bygningsdriften er tkr. højere end budgetteret, hvilket skyldes nedskrivning af forudbetaling til Garantbyg A/S i forbindelse med konkurs på tkr., samt renovering af gymnastiksale og inventar. Nettorenteudgifterne er tkr. lavere end budget på grund af udsættelse på finansiering af byggeriet samt anvendelse af korte F1-lån. 3.2 Årets resultat i forhold til estimat Estimatet for hele regnskabsåret 2012 i november udgjorde tkr., men blev korrigeret til bestyrelsesmødet den 5. december mens det realiserede resultat udgjorde et underskud på tkr. Forskellen kan forklares således: tkr. Oprindeligt estimat af 20. november Tab på forudbetaling Garant Byg Nedskrivning anlægsaktiver -225 Yderligere bygningsvedligeholdelse -300 Tilskud naturfagslokaler modregnet i investeringen Korrigeret estimat til bestyrelsen 5. december Ændring af indtægter -400 Ændring af lønomkostninger -340 Ændring øvrig drift Årets resultat Økonomirapportering og budgetprocedure Økonomirapportering Vi har stikprøvevis gennemgået institutionens økonomirapportering pr. 28. september 2012 og påset at rapporteringen er udarbejdet på grundlag af en ajourført og afstemt råbalance. Rapporteringen til bestyrelsen er et sammenskrevet resume af kontoskemaer og beregninger samt estimat af rest året. I forhold til tidligere år er perioderegnskabet udbygget med en balance og likviditet ligesom indtægterne er indregnet løbende på baggrund af de modtagende tilskud. Der er dog ved gennemgangen af perioderegnskaber konstateret fejl Der sker ikke løbende periodiseringer, ligesom der ikke er foretaget regulering af feriepenge samt over- og undertidssaldoen i bogføringen, men der foretages en skønsmæssig reservation i rapporteringen. Vi har desuden konstateret, at der ikke er sket månedsvis afstemning af lønninger, ligesom der er fundet fejl i likviditetsbudgettet for Fejlene er forskelle i likviditeten i den månedsopdelte opgørelse, og den samlede opgørelse for hele året. De konstaterede fejl påvirker både resultat, estimatet og likviditetsopgørelsen. Vi skal anbefale, at perioderapporteringen tager udgangspunkt i en afstemt balance og at der bogføres periodiseringer løbende / _1.DOC 148

8 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Budgetprocedure Institutionens bestyrelse godkender årligt institutionens budget for det kommende år. Dette omfatter et resultat-, balance-, likviditets- og investeringsbudget. Gennemgangen har givet anledning til bemærkninger i form af formel fejl konstateret under gennemgangen af rapporteringen til bestyrelsen, jf. ovenstående. 3.4 Fuldmagtforhold Vi har konstateret, at fuldmagtsforhold vedrørende tidligere ansatte ikke har været slettet. Dette er dog sket efterfølgende. 3.5 Økonomiske forventninger til fremtiden Det fremgår af institutionens resultat-, balance- og likviditetsbudget, at institutionen forventer at opnå et overskud på tkr i De væsentligste forudsætninger for budgettet er: Baseret på 23 klasser og ca. 600 årselever Der er ikke indregnes effektiviseringer eller besparelser på energi området. Renteomkostninger er baseret på gæld på 38 mio. kr. og en rente på 4 % Indtægter er udarbejdet på baggrund af takstkatalog (FFL 13) fra Ministeriet for Børn og Undervisning Omkostninger er som udgangspunkt baseret på den forventede aktivitet og kendte faste omkostninger fra 2012 For at sikre en hurtig reaktion på eventuelle afvigelser i driften i forhold til forventningerne er det vigtigt med stor fokus på løbende budgetopfølgning. 3.6 Ministeriet for Børn og Undervisnings gennemgang af årsrapport og revisionsprotokol for 2011 Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemgået institutionens årsrapport og revisionsprotokol for 2011, jf. mail af 2. juli Gennemgangen har givet anledning til bemærkninger vedrørende grundlaget for udarbejdelse af perioderegnskaber. Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. 4 Forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. revisionsbekendtgørelsen 3 har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Middelfart Gymnasium og HF-kursus har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har end / _1.DOC 149

9 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 videre stikprøvevis gennemgået oplysninger i årsregnskabet om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå en begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at rapporteringen af resultaterne er dokumenterede for Middelfart Gymnasium og HF-kursus-virksomhed i Sparsommelighed Vi har i forbindelse med vores revision stikprøvevis vurderet, om institutionens dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til institutionens art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk hensigtsmæssig måde under hensyntagen til pris, kvalitet og kvantitet samt de af bestyrelsen udstukne retningslinjer. Vi har i 2012 haft særlig fokus på følgende: Gennemgang af omkostningsbilag og attestationsprocedurer Aflønning efter overenskomstmæssige satser. Vi har ved vores undersøgelser af sparsommelighed ikke fundet anledning til kritiske bemærkninger Sammenfatning Det er vores opfattelse, at institutionen har fokus på at gennemføre en sparsommelig drift. 4.2 Produktivitet Produktiviteten vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Nedenstående oversigt viser undervisningsomkostninger pr. årselever fordel på lønninger, afskrivninger og øvrige omkostninger samt undervisningsomkostninger i alt: kr Lønninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Undervisningsomkostninger i alt Antal klasser Årselever 590,8 564,1 512,7 Skolens drift er løbende effektiviseret som følge af det skiftende antal elever og høje gennemsnitlige elevtal. Der er fokus på ikke at oprette flere hold end nødvendigt for at give eleverne et godt tilbud af valgfag / _1.DOC 150

10 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Vi har desuden gennemgået skolens brug af lønaftaler til brug for tilrettelæggelse af undervisningen. Skolen har siden 2009 haft en lønpolitik, der har været drøftet i samarbejdsudvalget, men ikke i bestyrelsen. Den seneste arbejdstidsaftale er fra juni Der differenceres ikke på forberedelsestiden på fag og lærer. Til styring af arbejdsopgaver anvender skolen akkorder til visse arbejdsopgaver. Sammenfatning Det er vores opfattelse, at institutionen har fokus på produktivitet. 4.3 Effektivitet Vores vurdering af effektiviteten omfatter en stillingtagen til, om institutionen når sine mål herunder kvalitative set i forhold til de anvendte ressourcer. Bestyrelsen for Middelfart Gymnasium og HF-kursus har med udgangspunkt i deres mission vedtaget følgende fokusområder for Fokusområderne er: Gode rammer for elevernes læring, højnelse af uddannelsesniveauet i Middelfart Kommune, en udviklende og attraktiv studie- og arbejdsplads og konsolidering af selvejet. Middelfart Gymnasium og HF-kursus har ikke anvendt resultatlønskontrakt med rektor som incitament for målopfyldelse i Bestyrelsen har drøftet formen for opfølgningen på strategi arbejdet i Sammenfatning Vi har i 2012 ikke planlagt yderligere handlinger vedrørende skolens måling af effektiviteten. 4.4 Økonomistyring Vi har omtalt økonomirapportering og budgetprocedure under punkt 3.3. Sammenfatning Det er vores opfattelse at institutionen økonomistyring ikke er tilfredsstillende, samt at der i både 2011 og 2012 har været store budgetafvigelser ligesom estimaterne for årets resultater har været fejlvurderet. Desuden har der i styringen af byggeriet i 2012 og 2011 været foretaget store nedskrivninger af igangsatte investeringer samt tab som følge af store forudbetalinger / _1.DOC 151

11 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Kommentarer vedrørende revisionen af årsregnskabet 5.1 Omsætning Revisionen af grundlaget for institutionens modtagne tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning sker ved stikprøvevis gennemgang af indberetningerne til ministeriet. Samtidig afgives der erklæringer over for Ministeriet for Børn og Undervisning om indberetningerne. Vi har påset, at der er foretaget afstemning af de bogførte tilskud til oversigt fra Ministeriet for Børn og Undervisning, samt at modtaget tilskud er efterregnet i forhold til indberettede årselever og gældende satser. Vi har foretaget efterkontrol for at påse, at der ikke er sket ændringer i tilskudsgrundlaget, som ikke er blevet indberettet og revisorattesteret. Andre indtægter er sandsynliggjort eller stikprøvevis kontrolleret til underliggende dokumentation. Revision af periodisering af indtægterne er sket ved kontrol af, at forudbetalt statstilskud for 2013 indgår i posten periodeafgrænsningsposter under passiverne. Periodiseringen af øvrige indtægter er revideret ved stikprøver til bilag omkring statustidspunktet samt forespørgsler om afviklede aktiviteter. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.2 Lønninger Vi har gennemgået og vurderet institutionens forretningsgange og interne kontroller på lønområdet på grundlag af regnskabsinstruksen og oplysninger fra institutionens administrative personale. Vi har ved status gennemgået afstemningen mellem lønsystemet KMD og finansbogholderiet samt indberetningen til SKAT af årets udbetalte lønninger. Vi har stikprøvevis revideret institutionens lønudbetaling for oktober 2012, og har herunder kontrolleret, at: der er udfærdiget ansættelseskontrakter, og at fastsættelsen af anciennitet er sket i overensstemmelse med reglerne herom pensionsbidrag er i overensstemmelse med gældende regler aldersbetingede tillæg, anciennitets- og stedtillæg er opgjort korrekt, og at der er dokumentation for forhold af relevans for anciennitetsberegningen variable ydelser er opgjort korrekt, dokumenteret samt attesteret i overensstemmelse med regnskabsinstruksen at udbetaling af kørselsgodtgørelse sker med lav sats udregning og udbetaling af over- og merarbejde er foretaget i henhold til gældende regler / _1.DOC 152

12 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.3 Øvrige omkostninger Vi har gennemgået og vurderet institutionens forretningsgange og interne kontroller vedrørende øvrige omkostninger. Vi har stikprøvevis kontrolleret, at der ikke afholdes udgifter uden forudgående behørig godkendelse, samt at bogføringsbilag kontrolleres og registreres korrekt og rettidigt. Vi har ligeledes stikprøvevis kontrolleret, at øvrige omkostninger er behandlet momsmæssigt korrekt, samt at der er korrekt periodiseret pr. 31. december Institutionens omkostninger er vurderet i forhold til sidste år samt budget for 2012 Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.4 Anlægsaktiver Vi har påset, at der er sammenhæng mellem anlægskartotekets registreringer og finansbogholderiet samt årsrapporten. Vi har desuden foretaget en sandsynliggørelse af de førte afskrivninger samt påset at afskrivningsprincipperne er i overensstemmelse med den gældende regnskabsbekendtgørelse. Vi har stikprøvevis kontrolleret aktivernes tilstedeværelse, og stikprøvevis sammenholdt årets tilgang med underliggende bilag. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.5 Tilgodehavender fra salg Vi har påset, at der er sammenhæng mellem debitormodulet og finansbogholderiet samt årsrapporten. Vi har gennemgået den aldersfordelte debitorliste og stikprøvevis påset efterfølgende indbetalinger. Sammenfatning Det er den daglige ledelses opfattelse, at tilgodehavenderne vil indgå med de regnskabsmæssige værdier efter nedskrivningerne. Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling / _1.DOC 153

13 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter vedrører hovedsageligt tilgodehavende moms og lønrefusioner, forudbetalte lønninger og øvrige omkostninger. Vi har gennemgået andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter og stikprøvevis sammenholdt disse med modtagelse i nyt år og underliggende dokumentation. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.7 Likvider Likvide beholdninger består af indestående på bankkonti. Vi har påset, at disse er afstemt til eksternt kontoudtog, ligesom vi har indhentet engagementsforespørgsler fra pengeinstitutter. Vi har den 10. december 2012 foretaget uanmeldt beholdningseftersyn af likvide beholdninger på institutionen. I forbindelse med beholdningseftersynet har vi gennemgået og vurderet forretningsgangen, fuldmagtsforhold samt de interne kontroller omkring ind- og udbetalinger. Vi har påset, at der løbende sker afstemning af likvide beholdninger. Beholdningseftersynet har desuden omfattet afstemning af debitorliste og kreditorliste i forhold til finansbogholderiet. Ovenstående har ikke givet anledning til bemærkninger. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.8 Egenkapital Egenkapitalen pr. 1. januar 2012 er afstemt til regnskabet for 2011 for Middelfart Gymnasium og HF-kursus. Den eneste postering i 2012 har været overførslen af årets resultat. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling. 5.9 Langfristet gæld Vi har gennemgået den langfristede gæld, og påset at den er afstemt med årsopgørelser fra kreditforeninger. Vi har stikprøvevis kontrolleret indregning til amortiseret kostpris samt opdeling af gæld, der forfalder inden for 1 år henholdsvis 5 år / _1.DOC 154

14 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling Kortfristede gældsforpligtelser Skyldige beløb Vi har gennemgået skyldige beløb og påset, at alle væsentlige gældsposter er afstemt med oplysninger fra kreditorerne eller afstemt til underliggende dokumentation. For skyldige og afsatte beløb har vi stikprøvevis gennemgået og vurderet grundlaget for reservationerne. Opgørelse af over- og undertid pr. 31. december 2012 er opgjort efter uændrede principper i forhold til sidste år. Skyldig overtid udgør tkr. pr. 31. december 2012 (2011: tkr.) Periodeafgræsningsposter passiv Periodeafgrænsningsposter består primært af forudmodtaget statstilskud for Vi har stikprøvevis afstemt disse tilskud til tilskudsbreve fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling Eventualforpligtelser Eventualforpligtelser og andre forpligtelser fremgår af årsregnskabets note 15. Eventualforpligtelsen ved salg af ejendommen er uændret for sidste år. Skolen har i lighed med tidligere opgjort forpligtelserne på servicekontrakter m.v. Sammenfatning Vi kan tilslutte os den regnskabsmæssige behandling It-anvendelsen Vi har gennemgået it-anvendelsen i det omfang, vi har fundet det nødvendigt for vores revision af årsrapporten. Som led i revisionen af de generelle it-kontroller har vi gennemgået modtagne erklæringer fra it-samarbejdspartnere. Drift af it-infrastrukturen, herunder servere og netværk er overdraget til et it-fællesskab med Sct. Knuds Gymnasium som værtsinstitution. Institutionen har modtaget en ISAE 3000 er / _1.DOC 155

15 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 klæring om generelle it-kontroller der konkluderer, at de implementerede kontroller i perioden 1. januar til 31. december 2012 i al væsentlighed har været opretholdt. Navision Stat hostes hos KMD A/S, og her har institutionen modtaget en ISAE 3402 erklæring uden forbehold vedrørende de generelle it-kontroller for KMD A/S' generelle driftsydelser for perioden 1. januar 31. december Vores arbejde har omfattet generelle it-kontroller, der understøtter finanssystemet Navision Stat. Ledelsen har oplyst, at den finder institutionens it-anvendelse passende under hensyntagen til institutionens størrelse. Sammenfatning I forbindelse med vores gennemgang af it-anvendelsen har vi ikke konstateret væsentlige mangler i ledelsens etablerede generelle it-kontroller Momskompensation Middelfart Gymnasium og HF-kursus er omfattet af Ministeriet for Børn og Undervisnings momskompensationsordning. Årets samlede momskompensation har udgjort tkr. Vi har i forbindelse med attestation af den årlige momsudgiftsopgørelse påset, at institutionen har foretaget en sandsynliggørelse af det opgjorte og indberettede momskompensationsbeløb for Sammenfatning Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger Undervisningsmiljø Institutionen skal i henhold til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø udarbejde en undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på institutionen. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet og løbende ajourføres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet. Ajourføring skal dog minimum ske hvert 3. år. Vi har påset, at institutionen har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, og at den revideres i overensstemmelse med loven Sociale klausuler Institutionen skal i henhold til bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner udarbejde en handlingsplan for, hvordan institutionen bidrager til at målsætningen om det rummelige arbejdsmarked nås og i den sammenhæng, hvordan institutionen vil beskæftige medarbejdere ansat på særlige vilkår / _1.DOC 156

16 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Institutionens ledelse har oplyst, at der er udarbejdet en skriftlig handlingsplan for området. Vi har påset, at denne foreligger. Vi henviser endvidere til de af ledelsen afgivne nøgletal i årsregnskabet for Det fremgår heraf, at omfanget af medarbejdere ansat under sociale klausuler opfylder kravene i bekendtgørelsen Regnskabsinstruks Regnskabsinstruksen skal indeholde en beskrivelse af institutionens formål, regnskabsmæssige organisation og tilrettelæggelsen af regnskabsopgaver, herunder oplysning om ansvarsog kompetencefordelingen og de regelsæt, der skal følges af institutionens medarbejdere ved udførelsen af opgaverne. Regnskabsinstruksen er senest opdateret med virkning fra 1. januar 2012 og er indsendt til Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med årsrapporten for Det er institutionens ansvar, at regnskabsinstruksen vedligeholdes og løbende ajourføres. 6 Ledelsesberetningen I tilknytning til revisionen af årsregnskabet har vi gennemlæst ledelsesberetningen og sammenholdt oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet sammenholdt oplysningerne heri med den viden og de forhold, vi er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision ud fra vores viden om regelgrundlaget taget stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget nye, særskilte arbejdshandlinger i forbindelse med vores udtalelse om ledelsesberetningen. Det udførte arbejde har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. 7 Øvrige forhold 7.1 Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med regnskabsaflæggelsen har vi indhentet en skriftlig erklæring fra den daglige ledelse om forhold af væsentlig betydning for årsregnskabet og ledelsesberetningen. Den skriftlige erklæring omfatter årsregnskabets indhold, herunder kapitalberedskab, oplysninger om pantsætninger og sikkerhedsstillelser, garantistillelser, retssager, besvigelser, transaktioner med nærtstående parter, begivenheder efter balancedagen, oversigt over ikkekorrigerede forhold og andre områder, hvor det er vanskeligt at opnå et revisionsbevis. Endvidere dækker ledelsens regnskabserklæring de forhold, som ledelsesberetningen omhandler. Den modtagne regnskabserklæring har ikke givet anledning til bemærkninger / _1.DOC 157

17 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Ikke-korrigerede forhold I forbindelse med regnskabsaflæggelsen har vi ikke konstateret forhold, som ikke er indarbejdet i det foreliggende udkast til årsregnskab og ledelsesberetning. 7.3 Fejlinformation i årsregnskabet som skyldes besvigelser De internationale standarder om revision kræver, at vi spørger bestyrelsen, om den har kendskab til konstaterede eller formodede besvigelser. Vi tillader os at betragte bestyrelsens underskrift på dette revisionsprotokollat som en bekræftelse på, at bestyrelsen ikke har kendskab til sådanne forhold. Vi er ikke i forbindelse med vores revision blevet bekendt med forhold, der indikerer eller vækker mistanke om besvigelser af betydning for årsregnskabet. 7.4 Overholdelse af lovgivningen Vi er ikke i forbindelse med vores revision blevet bekendt med overtrædelser af regnskabslovgivningen og bogføringsloven eller anden lovgivning, der kan have væsentlig indvirkning på årsregnskabet. 7.5 Begivenheder indtruffet efter balancedagen Vi er ikke under vores gennemgang blevet bekendt med begivenheder, som i væsentlig grad påvirker årsregnskabet, og som ikke er indarbejdet og tilstrækkeligt oplyst i årsregnskabet. 8 Afsluttende oplysninger m.v. 8.1 Bestyrelsens formelle pligter Vi har påset, at: der er udarbejdet en forretningsorden for bestyrelsen der føres forhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder revisionsprotokollater underskrives af bestyrelsen. Bestyrelsens forhandlingsprotokol Vi har læst bestyrelsens forhandlingsprotokol frem til mødet den 9. december Gennemlæsningen har ikke afdækket forhold, som ikke er behørigt medtaget i årsregnskabet. 8.2 Lovpligtige oplysninger I henhold til revisorloven skal vi oplyse, at vi opfylder lovgivningens krav til revisors uafhængighed, og / _1.DOC 158

18 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 at vi under revisionen har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. I henhold til bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 8 skal vi erklære, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger vedrørende statsstøttens anvendelse i overensstemmelse med de givne vilkår, at revisionen ikke har givet anledning til bemærkninger vedrørende institutionens opgørelse af refusion og tilskudsgrundlag i overensstemmelse med gældende regler. Odense, den 22. marts 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brian Skovhus Jakobsen statsaut. revisor Helle Lorenzen statsaut. revisor Revisionsprotokollat omfattende side er fremlagt på mødet den 22. marts I bestyrelsen: Annette Schmidt Benedikte Jørgensen Lene Busch Nielsen formand næstformand Knud Herbert Sørensen Pia Werborg Jonathan Kirkedahl Lars Bonne Jørgensen Finn Larsen Bastian Emil Jørgensen (uden stemmeret) (uden stemmeret) / _1.DOC 159

19 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts Revisortjekliste til indarbejdelse i revisionsprotokollen Institutionsnr.: Institutionens navn: Middelfart Gymnasium og HF-kursus Regnskabsår: 2012 Forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens gennemgang af årsrapporter for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af ministeriets tilsyn samt til statistiske formål. Den egentlige kontrol baseres ikke på besvarelsen af tjeklisten, men på en gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater. Tjeklisten besvarer spørgsmål af formel karakter. Tjeklisten udfyldes af institutionens revisor i tilknytning til revisionen af årsregnskabet. Tjeklisten indarbejdes i revisionsprotokollatet til årsrapporten og indgår i den fortløbende paginering. Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at institutionen foretager elektronisk indberetning til Kvalitets - og Tilsynsstyrelsen af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af Styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende bemærkninger i revisionspåtegningen. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for revisors omtale i revisionsprotokollen af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20, stk.4 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og ministeriets bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Vejledning og yderligere bemærkninger til udfyldelse af kolonnerne i tjeklisten samt henvisninger til regelsættet findes efter tjeklisten. Oplysning om revisors påtegning på regnskabet: Blank påtegning Forbehold Supplerende oplysninger / _1.DOC 160

20 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Revisions- og kontrolområde 1. Formelle forhold vedr. regnskabsaflæggelsen 1 Er årsrapporten udarbejdet i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapport? 2 Er årsrapporten uden væsentlige fejl og mangler? (BEK nr ) 2. Revision og revisionsarbejde 3 Har revisor fulgt op på eventuelle kritiske bemærkninger omtalt i sidste års protokollat? 4 Har revisor vurderet, at institutionens dispositioner er inden for institutionens formål? (BEK nr ) 5 Har revisor fået de oplysninger og den bistand, som revisor har fundet nødvendig? (BEK nr ) 6 Kan revisor bekræfte, at revisor ikke er udlejer - eller revisor for udlejer - af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer (LBK nr ) 3. Revision af forretningsgange og interne kontroller 7 Har revisor vurderet, at institutionen efter forholdene har tilstrækkelige og opdaterede interne disponerings- og godkendelsesregler? (BEK nr ) 8 Har revisor vurderet, at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler er fulgt? (BEK nr ) 9 Er der den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner på institutionen? (BEK nr ) 10 Har revisor vurderet, at institutionens regnskabsinstruks er opdateret og er i overensstemmelse med Økonomistyrelsens bek. nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen m.v.? Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA / _1.DOC 161

21 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA 4. Finansiel revision 11 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sik- ring af institutionens aktiver? (BEK nr ) 12 Har revisor vurderet, at institutionen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sik- ring af en korrekt registrering af alle indtægter og udgifter? (BEK nr ) 13 Er der foretaget uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn mindst 1 gang i løbet af regn- skabsåret? (BEK nr ) 14 Er institutionens likvide midler anbragt i overensstemmelse med 21 i loven? (LBK nr. 880) 15 Har revisor vurderet, at institutionens anlægskartotek er ajourført, og at den bogførte værdi af aktiverede aktiver i henhold til reglerne herom, er i overensstemmelse med finansbogholderiet? 16 Har revisor i årets løb foretaget tilstedeværelseskontrol af institutionens anlægsaktiver? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 3) 17 Har revisor, som led i sin revision af årsregnskabet vurderet, at institutionens bygninger m.v. er afskrevet i overensstemmelse med reglerne i ØAV-vejledningen? 5. Indtægtsdækket virksomhed 18 Kan revisor bekræfte, at institutionens akkumulerede resultat ikke har været negativt de seneste fire år i træk? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) 19 Har revisor påset, at der foreligger for- og efterkalkulationer? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) 20 Har revisor vurderet, at alle direkte indtægter og omkostninger ved den indtægtsdækkede virksomhed registreres løbende og særskilt fra institutionens øvrige virksomhed? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 4.2) 21 Afsætter institutionen efter revisors vurdering / _1.DOC 162

22 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Revisions- og kontrolområde Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA sine produkter på vilkår i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning 2011, således at private udbydere ikke påføres ubillig priskonkurrence? 6. Særlige kontrolopgaver 22 Er institutionen efter revisors vurdering i sit virke uafhængig og kommer institutionens midler alene institutionens undervisningsvirksomhed til gode? (LBK nr ) 23 Har revisor, som led i sin revision af årsregnskabet vurderet, at institutionens tilskudsgrundlag er uændret i. f.t. de erklæringer, der er afgivet i årets løb (efterkontrol i forbindelse med revision af årsrapporten)? (BEK nr ) 24 Har institutionen udarbejdet en handlingsplan vedr. sociale klausuler? (BEK nr og BEK nr.1292 bilag 1, nr.9) 25 Har institutionen oplyst om antallet af ansatte i årsrapporten vedr. sociale klausuler? (BEK nr ) 26 Har institutionen udarbejdet en skriftlig undervisningsmiljøvurdering? (LOV nr og 7 samt BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 8) 27 Har revisor vurderet, at evt. indgåede driftsoverenskomster om forberedende voksenundervis- ning (FVU) indeholder de krævede vilkår for varetagelsen af undervisningspligten? (BEK nr , stk. 1) 7. Løn- og ansættelsesforhold 28 Har revisor vurderet, at de ansattes løn - og ansættelsesvilkår følger finansministeriets aftalte eller fastsatte bestemmelser? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 29 Har revisor vurderet, at de ansatte har ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, samt at institutionens personalesager er ajourførte? / _1.DOC 163

23 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Revisions- og kontrolområde (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA 30 Har revisor vurderet, at variable ydelser i form af over/merarbejde, timeløn samt særlige ydelser m.v. er korrekt opgjort og dokumenteret ved specifikation af præstationerne og attesteret af dertil bemyndigede personer? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 31 Har revisor vurderet at tillæg, vederlag og udgiftsdækkende ydelser er ydet i overensstemmelse med fastlagte regler herunder regler for lokalløn? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 32 Har revisor vurderet, at udbetalte lønninger og honorarer er indberettet korrekt i SLS-systemet? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 33 Har revisor vurderet, at afskedigelsesproceduren i forbindelse med evt. uansøgte afskedigelser i året er sket i overensstemmelse med organisationsaftalerne og /eller ansættelsesbekendtgørelsen herunder at evt. godtgørelse er udbetalt i overensstemmelse med gældende regler og aftaler? (BEK nr. 1292, bilag 1, nr. 2) 34 Er resultatlønskontrakten, efter revisors vurdering, indgået i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen 6. december 2011? 35 Er bestyrelsens resultatvurdering, efter revisors vurdering, foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne udstedt af Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen 6. december 2011? 8. Forvaltningsrevision økonomistyring 36 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens økonomistyring herunder om der udarbejdes og løbende følges op på drifts- og likviditetsbudgetter? (BEK nr. 1292, 8, stk. 3 og bilag 1, nr. 6.4) 37 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens økonomistyring? / _1.DOC 164

24 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Revisions- og kontrolområde (BEK nr , stk. 3) 9. Forvaltningsrevision - sparsommelighed 38 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3) 39 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. sparsommelighed? (BEK nr , stk. 3) 10. Forvaltningsrevision - produktivitet 40 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3) 41 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens produktivitet? (BEK nr , stk. 3) 11. Forvaltningsrevision effektivitet 42 Er der foretaget undersøgelse og vurdering af skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3) 43 Er der en konklusion i revisionsprotokollen vedr. skolens effektivitet? (BEK nr , stk. 3) Resultat af revisionshandlingen Har punktet givet anledning til væsentlige/kritiske bemærkninger Punktet udskudt, jf. revisionsplanen Punktet ikke relevant JA NEJ JA / _1.DOC 165

25 ABCD Middelfart Gymnasium og HF-kursus Revisionsprotokollat af 22. marts 2013 Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Resultat afkrydses JA rubrikken, hvis revisions- eller kontrolopgaven er udført og revisor kan svare bekræftende på spørgsmålet. Hvis der er væsentlige/kritiske bemærkninger til punktet, skal der foretages afkrydsning i kolonnen beregnet hertil og forholdet skal omtales i revisionsprotokollen. Dersom revisor svarer ja i resultatkolonnen vil der oftest ikke skulle foretages afkrydsning i kolonnen væsentlige/kritiske bemærkninger. Der skal afkrydses i Nej rubrikken i resultatkolonnen, når revisions- eller kontrolopgaven er udført, og revisor kan svare afkræftende på spørgsmålet. Hvis revisions- eller kontrolopgaven ikke er udført, må der ikke foretages afkrydsning i resultatkolonnen. Afkrydsning skal i stedet ske i enten kolonnen Punktet udskudt, jf. revisionsplanen eller i kolonnen punktet ikke relevant. En bekræftende besvarelse angiver ikke noget om grundlaget for og graden af sikkerhed i besvarelsen, og er ikke nødvendigvis udtryk for, at de besvarede forhold er anset for fuldstændige. Revisor har vurderet, at de konstaterede forhold må anses for forsvarlige under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, såsom institutionens aktiviteter, forretningsgange og administrative forhold i øvrigt. En afkræftende besvarelse forventes at give anledning til en omtale af forholdet i revisionsprotokollen, men er ikke nødvendigvis udtryk for, at forholdet er anset for at være kritisabelt under hensyntagen til de foreliggende omstændigheder. Regelhenvisning Tjeklisten refererer til følgende regelsæt: LBK nr. 880: Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. LBK nr. 880 af 8. august BEK nr. 973: Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, jf. BEK nr. 973 af 19. juli 2007 med senere ændringer. LOV nr. 166: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. LOV nr. 166 af 14. marts BEK nr. 1274: Bekendtgørelse om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner, BEK nr af 4. december BEK nr. 70: Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., jf. BEK nr.70 af 27. januar BEK nr. 1292: Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. BEK nr af 12. december ØAV-vejledningen: / _1.DOC 166

26 Søgetal 2013 Fyn Sort: 2013 pr. 18/3 Rød: 2012 pr. 19/3 SKOLE ST 2-årigt HF HF Søfart Pre-IB IB I alt År Odense Katedralskole UPV: 9, UPV HF: 20, OOP HF: 3 Odense Katedralskole Sct. Knuds Gymnasium UPV: 20 Sct. Knuds Gymnasium Mulernes Legatskole UPV:30 / HF 20 Mulernes Legatskole Tornbjerg Gymnasium UPV 22, OOP:7, excl.(5 søger 2014/2015) Tornbjerg Gymnasium Nordfyns Gymnasium UPV : 5 OOP: 3 Nordfyns Gymnasium FYNs HF-kursus UPV: 28, OOP: 1 FYNs HF-kursus VUC Fyn Odense UPV: 4 VUC Fyn Odense VUC Fyn Ærø OOP: 1, VUC Fyn Ærø VUC Fyn Svendborg VUC Fyn Svendborg VUC Fyn Glamsbjerg UPV: 5 VUC Fyn Glamsbjerg Middelfart Gymnasium Middelfart Gymnasium Vestfyns Gymnasium UPV: 2 Vestfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium UPV: 3 Faaborg Gymnasium Midtfyns Gymnasium Midtfyns Gymnasium

27 Svendborg Gymnasium UPV: 16, UPV HF: 13 - OOP 8, 11 ej vurderet Svendborg Gymnasium Nyborg Gymnasium UPV: 12, UPV HF: 14, OOP HF: 1, UPV IB: 4 Nyborg Gymnasium Oure Gymnasium Oure Gymnasium Sum Sum

28 Oversigt over udgifter ifm byggeriet inkl. inventar og vedligehold 1: Forventningerne frem til juni 2012 (før konkursen) mio. kr. Kontrakt med Garant Byg 26,40 Tilkøb iflg aftaler 3,20 CTS-anlæg 1,37 IT og Avudstyr 0,50 PCB-bortskaffelse 2,20 Rådgivning (skøn) 3,50 i alt 37,17 2: Betalt frem til 31/ Entreprenører og rådgivn 34,43 Renovering idrætsomklæd 0,70 Inventar 1,75 AV og IT-udstyr 0,50 i alt 37,38 3: Forventede udgifter Ny entreprisesum 5,30 Inventar 0,40 Advokat 0,20 Honorar Hundsbæk 0,10 Honorar Creo arkitekter 0,50 i alt 6,50 4:Samlet udgift CO2-kvoten -0,23 modtaget Garantistillelse -0,90? Godtgørelse H&H -2,00? Forventet og betalt 43,88 betalt i alt 40,75 CA, 19/3 2013

29 CA til bestyrelsen, 18/ Hvad skal der til for at almindelige elever har lært mere, når de går hjem fra skole? 1 Den nye overenskomst for gymnasielærerne: Fra fokus på undervisning til fokus på læringsudbytte Den overenskomst, som blev indgået på GL-området i februar 2013, ændrer ikke grundlæggende ved den måde, lærerne fremover kommer til at arbejde på. Men den vil forhåbentlig bidrage til, at vi i fremtiden i højere grad tænker på hvad udbyttet bliver for eleven end på hvor mange timer en lærer har brugt på at arbejde. Ikke fordi læreren så kan arbejde flere timer, men fordi fokus kan flytte fra undervisningen til elevens udbytte. Ændringen i overenskomsten består frem for alt i, at stort set alle centrale aftaler om arbejdstid er bortfaldet. Det giver os for første gang muligheden for at tilrettelægge arbejdet på den måde, som vi på vores skole mener, er det bedste. Hidtil har der været faste aftaler om at man brugte så og så meget tid på den eller den opgave. Nogle aftaler havde vi indgået på skolen, men de fleste var indgået af GL og Finansministeriet. Lærerne kan være (og nogle er) bekymrede for om bortfaldet af centrale aftaler for udmåling af tid til opgaver vil betyde, at de fremover skal gøre det samme arbejde for mindre tid. Det skal de måske nok, men ikke sådan at forstå, at de kun får løn for nogle af de timer de arbejder. Det vil blive en central opgave på skolen at bruge færre ressourcer (dvs færre af en lærers timer) til mindst det samme læringsudbytte for eleverne. Hvorfor åbner vi hver morgen dørene til skolen, og hvad er skolens kerneydelse? Skolens kerneydelse er, at eleverne får et læringsudbytte. At de bliver flyttet lærings- og holdningsmæssigt i overensstemmelse med de mål, som er sat op for uddannelsen. Målbeskrivelsen for stx og hf er det, der beskriver hvad alle medarbejderne og eleverne arbejder sammen om at opnå i løbet af hhv. 3 år og 2 år. Fagene og undervisningen er ikke målet for skolens virksomhed de er midlerne til at opnå det ønskede læringsudbytte hos hver enkelt elev. Derfor er det også mindre vigtigt hvad vi skal nå i fagene end hvad vi kan med fagene. Som medarbejdere på skolen er det vores fornemste opgave at støtte elevernes studieaktivitet. Alt hvad vi gør, har i sidste ende til formål, at flest mulige af vores elever opnår det størst mulige læringsudbytte. Og det gør de som bekendt bedst ved at de selv arbejder/studerer/skriver/læser/hører/ser/handler osv. Skolen stiller ressourcer til rådighed for denne studieaktivitet i form af lokaler, bøger, it-udstyr, apparatur, idrætssale, kantine, og ikke mindst lærere, der sætter de læringssituationer i scene, som på det enkelte trin og for den enkelte elev er den optimale udfordring og støtte. Begrebet undervisning og rammen 45 minutter i et lokale med én lærer i ét fag og med én klasse - er alt for snævert til at dække alle disse læringssituationer. For det er også en læringssituation, når eleven løser en skriftlig opgave (hjemme eller på skolen), når eleven læser en tekst (hjemme eller på skolen evt i bussen) når eleven får individuel vejledning til et projekt, når eleven laver et oplæg for de andre elever eller hører på de andres oplæg, når eleven er på besøg på en virksomhed alene eller sammen med kammerater og læreren, når eleven laver en undervisningssekvens for brobygningselever i matematik, 1 Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever om folkeskolens arbejdstidsforhandlinger i Politiken,

30 CA til bestyrelsen, 18/ når en elev ser en film i den lokale biograf, som tysklærerne har fået bestilt hjem når eleven deltager i at arrangere skolens gallafest, når en klasse er på studietur til Berlin og fx går gennem det jødiske museum osv. osv. For at sætte alle disse læringssituationer i scene, er der brug for rigtig meget arbejde fra skolens side. Lige fra det logistiske og tekniske med lokaler og materialer (vi må ikke glemme vores TAP-kolleger i dette) og så til de faglige og pædagogiske studier, som lærerne må foretage sig for at kunne give eleverne det rette input. Helt centralt står naturligvis mødet med eleverne med deres kompetenceudvikling for øje. Ud over at sætte elevernes læring i scene i en lang række sammenhænge (og det kalder vi for nemheds skyld stadig undervisning ), skal læreren imidlertid også udvikle sine egne kompetencer, og læreren skal medvirke til at skolen fungerer og udvikler sig gennem sin deltagelse i udvalg osv. Man kan måske illustrere den moderne lærers mange roller med flg blomst : Muscial Brobygning Kompetence udvikling Undervis ning Skriftligt arb. Udvalg Vejledning Den moderne gymnasielærer Pæd. støtte funk. Forberedelse Fællestimer Studierejser Pæd. arr. Team Møder Uv udvikling Samtaler Et udpluk af den moderne danske gymnasielærers arbejdsopgaver og funktioner En profil af den moderne gymnasielærer Med baggrund i en akademisk uddannelse og et gymnasialt pædagogikum, er den moderne danske gymnasielærer på en og samme tid både underviser, organisationsmedarbejder og studerende. Som underviser står den enkelte lærer enten alene eller sammen med andre for at facilitere den enkelte elevs eller grupper af elevers læringsarbejde. Denne rolle indebærer en betydelig grad af ledelse overfor eleverne og af samarbejde med kolleger. Som organisationsmedarbejder indgår læreren i skolens eller sektorens organisatoriske arbejde. Som studerende har læreren fokus på sin egen (og eventuelt kollegers) faglige og pædagogiske kompetenceudvikling, naturligvis under skyldigt hensyn til skolens strategi og indsatsområder og sektorens udvikling.

31 CA til bestyrelsen, 18/ Til hver af disse roller allokeres der ressourcer i form af tid. Men der er selvsagt forskel på hvor meget tid der skal allokeres til de forskellige lærere til de enkelte dele. Organisations medarbejder Studerende Underviser På Middelfart Gymnasium har vi for nogle år siden beskrevet forventningerne til den moderne gymnasielærer på følgende måde: Det forventes, at en lærer på Middelfart Gymnasium udviser engagement, samarbejdsvilje, fleksibilitet, arbejder med på skolens mål samt gør en aktiv indsats for at gøre skolen til en attraktiv og velfungerende uddannelsesinstitution. Under ansættelsen arbejdes der til stadighed med udvikling af faglige og pædagogiske kompetencer, så den enkelte medarbejder kan udvikle sine færdigheder i overensstemmelse med skolens målsætninger og værdigrundlag. Skolens ledelse har et medansvar for denne kompetenceudvikling, som løbende drøftes mellem ledelsen og læreren i bl.a. MUSsammenhæng. Kortest udtrykt er det en forventning til alle lærere, at de besidder: Faglig kompetence Læreren er sikkert fagligt funderet og opdaterer løbende sit faglige beredskab. Relationskompetence Læreren formår at etablere en venlig og empatisk relation til sine elever som forudsætning for et trygt undervisningsmiljø mhp at støtte den enkelte elevs indlæring. Derudover indgår læreren konstruktivt i samarbejdet med andre om planlægning, forberedelse og afvikling af undervisning samt vidensdeling. Ledelseskompetence Læreren formår at være tydelig og rammesættende, at kunne organisere undervisningen og sikre den nødvendige fremdrift, bl.a. på baggrund af systematisk evaluering.

32 Kommentar til udviklingen af det økonomiske resultat for 2012 Primo december 2012 var estimatet +0,865 MDKK, baseret på forbrug og estimerede indtægter ca. 1. november. I løbet af nov.-dec. viste der sig et merforbrug, som ikke kendtes primo december, på i alt netto ca. 1,76 MDKK. Derved blev resultat ændret til 0,865 1,76 = -0,90 MDKK. Dette merforbrug var hovedsageligt på områderne rep. og vedligeholdelse, inventar, energi, afskrivninger (0,30 MDKK), it og løn, samt lidt mindre indtægter (0,40 MDKK) end forventet. Af reduktionen af indtægter udgjorde salget af CO 2 -kvoten ca. 0,25 MDKK, som ikke måtte indtægtsføres men skulle føres som en nedskrivning af bygningsanlæg. (Det var tilsvarende med tilskuddet på 1,9 MDKK til naturfagsrenoveringen.) Drænet fra kassen udgør derfor 1,76 0,30 0,25 = 1,21 MDKK. Store forbrug, som indgår i omkostningerne: Renovering af gymnastiksale for 0,70 MDKK og inventar (ikke anlægsført) for 1,0 MDKK, som dog repræsenterer en værdi fremadrettet. Pengestrømsopgørelsen viser fra 2011 til 2012 en reduktion af likvider og værdipapirer på 2,23 MDKK. Anlægsaktiverne er imidlertid vokset med 2,55 MDKK, heraf bygninger og igangværende anlæg 2,39 MDKK, (incl. nedskrivninger). Dette indikerer, at reduktionen af likvider udelukkende er gået til forøgelse af bygningsanlæg. AT, 15. marts 2013

33 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2011 Middelfart Gymnasium og HF- Kursus

34 Til ledelsen på de almengymnasiale institutioner i Danmark 23. august 2012 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier 2011 Vi har her fornøjelsen at sende dig PwC s benchmarkanalyse for Analysen baserer sig på årsrapporterne, som de er elektronisk indberettet til Ministeriet for Børn og Undervisning og datagrundlaget er hentet via Undervisningsministeriets regnskabsportal - Analysen i indeholder i år 2 dele: En analyse, hvor 2011 tallene er benchmarket efter den størrelseskategori som jeres institution tilhører. En tidsserieanalyse, hvor der er set på udviklingen i institutionens nøgletal for Benchmark som ledelsesværktøj Benchmark er et effektivt ledelsesværktøj. Ved vurdering af resultaterne af denne benchmarkanalyse skal man være opmærksom på, at der kan være en række specielle forhold, som har indvirkning på tallene - herunder især jeres egne tal, eksempelvis: Administrative fællesskaber kan også påvirke tallene. For værtsinstitutionerne kan det give en større omkostningsvolumen og øgede indtægter. For deltagerne kan tallene påvirkes i form af at betalingen for deltagelse i det administrative fællesskab omplacerer omkostninger fra lønninger til øvrige omkostninger. For både vært og deltager påvirkes også benchmark på årsværk. Tilsvarende gør sig også gældende ved udliciteret rengøring, hvor tallene også påvirkes. Udliciteringen overfører omkostninger fra lønninger til øvrige omkostninger. Samtidigt påvirkes også benchmark på årsværk. Det er vores erfaring at lønninger til inspektorer bogføres forskelligt på gymnasierne. Formålskontoplanens udgangspunkt er at inspektorernes løn er en undervisningsomkostning, da det kun er egentlig institutionsledelse eller administration, der er ledelsen og administration. Vi har dog oplevet at nogle gymnasier anser inspektorerne som en del af ledelsen eller administrationen, hvorfor lønnen bogføres som sådan. Denne forskelligartede kontering kan påvirke sammenligningen med de øvrige gymnasier. Kontroller jeres egne tal Endvidere har vi i enkelte tilfælde konstateret, at der er forskel mellem de elektroniske indberettede data og tallene i årsrapporterne. I bør derfor kontrollere tallene for jeres institution (dvs. tallene i venstre kolonne). Afslutning Er der forhold i analysen I ønsker at drøfte med os, er I velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen PwC Niels Villadsen Henrik Eeg Knudsen Bo Madsen Holstebro Aalborg København ntv@pwc.dk hek@pwc.dk bma@pwc.dk Tlf Tlf Tlf

35 Benchmark 2011 For 2011 indeholder benchmarket 38 institutioner, og der er benchmarket med institutioner med ,9 årselever. Bemærk at kolonnen "Kvartil" er defineret således: - For indtægter: Øvre kvartil - For omkostninger eller ressourceforbrug: Nedre kvartil Resultatopgørelsen Totalt DKK Pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Kvartil for 38 institutioner Årselever 564,0 660,3-14,6% Statstilskud ,2% 83,2 82,8 85,0 Deltagerbetaling og andre indtægter ,7% 1,1 2,1 2,3 Omsætning i alt ,3% 84,3 84,9 86,0 Undervisningens gennemførelse ,4% 60,3 58,2 56,0 Markedsføring ,0% 0,4 0,2 0,1 Ledelse og administration ,1% 7,9 7,8 6,4 Administrative fællesskaber, værtinstitution ,0% 0,0 0,4 0,0 Bygningsdrift ,8% 11,4 11,7 9,4 Aktiviteter med særlige tilskud ,7% 0,9 0,8 0,5 Kostafdeling ,0% 0,0 1,4 0,0 Driftomkostninger i alt ,1% 80,9 80,5 76,7 Driftsresultat før finansielle poster ,5% 3,3 4,4 6,0 Finansielle poster i alt ,0% -1,2-1,1-0,4 Ekstraordinære poster i alt 0 0-0,0 0,0 0,0 Årets resultat ,8% 2,2 3,3 5,0 Resultatopgørelsen, DKK mio Resultatopgørelsen pr. årselev, DKK Omsætning Omkostninger i alt Årets resultat Omsætning, DKK mio Omsætning pr. årselev, DKK Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omkostninger DKK mio Omkostninger pr. årselev, DKK Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Kvartil for 38 institutioner 2

36 Balancen Totalt DKK Pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Anlægsaktiver i alt ,5% 82,5 45,3 82,1% Omsætningsaktiver i alt ,5% 22,3 30,9-27,9% Aktiver i alt ,4% 104,8 76,2 37,5% Egenkapital ultimo ,3% 10,3 9,7 6,2% Hensatte forpligtelser i alt 0 0-0,0 0,0 - Langfristede gældsforpligtelser i alt ,8% 67,5 37,3 81,2% Kortfristede gældsforpligtelser i alt ,3% 27,0 29,3-7,9% Passiver i alt ,4% 104,8 76,2 37,5% DKK mio DKK pr. årselev Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital ultimo Hensatte forpligtelser i alt Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Pengestrømsopgørelsen Totalt DKK Pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Driftsaktivitet ,2% 5,5 7,1-23,0% Investeringsaktivitet ,1% -50,6-9,4 441,0% Finansieringsaktivitet ,0% 54,4 7,3 648,1% Nettopengestrøm ,9% 9,3 5,1 83,8% Likvider omfatter likvide beholdninger, obligationsbeholdninger og kassekreditter DKK mio DKK pr. årselev Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Nettopengestrøm Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner 3

37 Regnskabsmæssige nøgletal Totalt DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Overskudsgrad 2,6 3,9-34,8% Likviditetsgrad 82,5 105,5-21,8% Soliditetsgrad 9,8 12,7-22,8% Finansieringsgrad 81,8 82,2-0,5% Overskudsgrad Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad Årsværk Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Totalt Pr. 100 årselever Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Bedste kvartil for 38 institutioner Årselever 564,0 660,3-14,6% Årsværk i alt 67,0 78,3-14,4% 11,9 11,9 10,9 Antal årsværk Antal årsværk pr. 100 årselever 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 Årsværk i alt Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Kvartil for 38 institutioner 4

38 Løn og lønafhængige omkostninger Totalt, DKK Pr. årselever, DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Forskel i % Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Kvartil for 38 institutioner Undervisningens gennemførelse ,0% 54,3 52,3 50,4 Markedsføring ,0% 0,0 0,0 0,0 Ledelse og administration ,0% 1,5 1,8 1,4 Administrative fællesskaber, værtinstitution ,0% 0,0 0,2 0,0 Bygningsdrift ,1% 1,3 2,5 1,4 Aktiviteter med særlige tilskud ,3% 0,8 0,6 0,3 Kostafdeling ,0% 0,0 0,7 0,0 Løn og lønafhængige omkostninger ,7% 57,9 58,1 55,6 Lønomkostninger DKK mio Lønomkostninger pr. årselev, DKK Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, værtinstitution Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Gennemsnit for 38 institutioner Kvartil for 38 institutioner 5

39 Årsværk (indeks 2007 = 100) Årselever (indeks 2007 = 100) Tidsserieanalyse Udvikling i årselever Antal årselever Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Indeks (2007 = 100): Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 100,0 102,3 107,3 116,3 127,9 Hele landet 100,0 105,3 110,8 116,6 123, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Udvikling i antal årsværk Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Indeks (2007 = 100): Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 100,0 95,2 100,0 100,0 108,1 Hele landet 100,0 104,2 106,0 113,5 116, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet 6

40 Personale omkostninger pr. årsværk Personale omkostninger (indeks 2007 = 100) Årselever pr. årsværk Udvikling i årselever pr. årsværk Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 7,1 7,6 7,6 8,3 8,4 Hele landet 8,0 8,1 8,4 8,2 8,5 Indeks (2007 = 100): Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 100,0 107,5 107,3 116,3 118,3 Hele landet 100,0 101,0 104,6 102,7 105,6 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Udvikling i personaleomkostninger DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Indeks (2007 = 100): Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 100,0 100,5 106,5 117,5 122,0 Hele landet 100,0 106,8 114,7 120,2 125, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Udvikling i personaleomkostninger pr. årsværk DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet 7

41 Underivningsomkostninger pr. årselev Underivningsomkostninger pr. årselev Personale omkostninger pr. årselev Udvikling i personaleomkostninger pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Udvikling i undervisningsomkostning pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Udvikling i omkostning til ledelse og administration pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet 8

42 Underivningsomkostninger pr. årselev Udvikling i omkostning til bygningsdrift pr. årselev DKK Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet 9

43 Udvikling i nøgletal Overskudsgrad Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 7,3 6,9 4,7 3,3 2,6 Hele landet 6,3 2,8 3,3 4,1 4,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Likviditetsgrad Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 81,5 101,6 113,3 42,3 82,5 Hele landet 82,4 92,0 100,2 100,9 101,6 150,0 100,0 50,0 0, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Soliditetsgrad Middelfart Gymnasium og HF-Kursus -11,9 9,2 20,5 16,8 9,8 Hele landet -6,4 3,9 13,0 10,3 12,1 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet Finansieringsgrad Middelfart Gymnasium og HF-Kursus 32,3 20,4 0,0 39,0 81,8 Hele landet 11,9 11,6 8,3 83,0 81,6 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Hele landet 10

44 En studieretning med stærk sammenhæng På denne studieretning er alle fag vigtige i forhold til at belyse globaliseringen: i engelsk læser vi afrikansk og asiatisk litteratur, i historie ser vi på slavehandel og kolonier og i religion ser vi på den store rolle som religion spiller verden over. Emner der giver mulighed for at arbejde med flere fag på én gang er bl.a.: international handel, kulturmøder, fremtidens energiforsyning og ungdomsliv i forskellige kulturer. Det tydelige fokus på globale forhold giver utallige muligheder for at samtlige fag på skoleskemaet kan spille sammen. Det giver både indsigt og udsyn. Engelsk A I ENGELSK arbejder vi med sprog, kultur og samfundsmæssige forhold i England og USA. Men vi har også øjnene på de lande, som har været under engelsk kolonistyre og som derfor rummer en engelsk arv, herunder Ghana som vi besøger på studieturen i 2.g. ENGELSK er et tekstlæsningsfag, og et væsentligt element er, at du bliver bedre til at analysere og forstå engelsksprogede tekster. I faget vil du således både blive bedre til at tale og skrive det engelske sprog og opnå en større viden om de engelsksprogede lande og kulturer. Og så vil du få masser af mulighed for at prøve sproget i praksis på studieturen. Det tror vi er afgørende færdigheder at få med fra gymnasiet. Samfundsfag B I SAMFUNDSFAG får du den bedst mulige indgang til at forstå de helt store sammenhænge i verden: krig og fred, handel og kulturmøder på mange forskellige plan. Hvordan skal vi forstå verden anno 2012 og hvad byder fremtiden på? Alt dette vil være centralt i SAMFUNDSFAG. SAMFUNDSFAG giver dig indblik i samfundsøkonomien og globaliseringens betydning for dansk økonomi. Ikke mindst åbner SAM- FUNDSFAG døren til forståelse af menneskers identitetsdannelse i det senmoderne samfund; er jeg mors dreng, gymnasielev, dansker, europæer eller noget helt femte? Naturgeografi B I NATURGEOGRAFI kan du bl.a. komme til at beskæftige dig med: geografiske områder, hvor der tales engelsk fx Indien, Nordamerika og Afrika migrationer (vandringer) som følge af fx naturkatastrofer eller den store ulighed i verden Råstoffer klima og klimaændringer I faget er der ud over klasseundervisning både eksperimentelt arbejde og ud af huset -arrangementer. Global linje ENGELSK A SAMFUNDSFAG B NATURGEOGRAFI B

45 Engelsk A, Samfundsfag B, Naturgeografi B GLOBAL LINJE er for dig, som interesserer dig for globale problemstillinger i videst mulig forstand. Du synes at Afrika og Asien er lige så spændende som USA og Europa. Du kan lide at anlægge forskellige synsvinkler på ting og er interesseret i din omverden og vil gerne kunne forstå og forholde dig kritisk til denne. Bred indsigt i globale problemstillinger Dette er en studieretning, som giver en bred viden inden for både det sproglige, det samfundsmæssige og det naturvidenskabelige fagområde. I engelsk på A-niveau lærer du at orientere dig og agere i en globaliseret verden. Når dette sammenholdes med samfundsfag og naturgeografi, får denne studieretning en profil, hvor sproglige og litterære analyser spiller sammen med aktuelle samfunds- og naturforhold. Fagene beskæftiger sig med, hvordan mennesker tilpasser sig et liv i stadig forandring fx som følge af naturkatastrofer og fødevaremangel - og deraf forringede levevilkår. Forvaltning af de eksisterende naturressourcer (fx råstoffer og vand) og vores omgivende natur, samt de globale klimaforandringer, er også emner, som du kan blive præsenteret for. Den samfundsmæssige udvikling vil både nationalt og internationalt blive bearbejdet bl.a. ved at analysere aktuelle nyheder gennem aviser, tv og internet. Ekskursioner Studieturen på denne studieretning går til Ghana i Vestafrika. Studieturen er væsentligt dyrere end på andre studieretninger forvent ca kroner. Der etableres en opsparingsordning allerede i 1g. Til gengæld varer studieturen også en uge mere end normalt. På turen bliver der mulighed for at møde eleverne fra vores kontaktklasse ansigt-til-ansigt. Det giver en helt unik mulighed for at få indblik i livet i et land, der er helt forskelligt fra Danmark.

46 Statistik og prognose for ansøgere Oplæg til bestyrelsen til mødet 22/ / CA Fredag 15/3 var sidste indberetningsdag for ansøgere til ungdomsuddannelserne. Af vedlagte bilag Ansøgertal på Fyn 18 marts fremgår ansøgertallene for alle stx- og hf-skolerne på Fyn. Vores egne søgetal er rigtig pæne, synes vi: 192 ansøgere til stx og 48 til hf. Jeg har gravet lidt i de tilgængelige statistikke og prognoser, som Region Syddanmark har lavet de sidste år for at se hvordan vores enge søgetal ser ud i forhold til fortiden, og hvordan fremtiden tegner. Sorte tal er historie, røde tal er prognose. Af nedenstående tabel kan man se ansøgerne pr. 15/3. Dette er ikke nødvendigvis det samme tal som antal optagne elever ves skolestart. Vores kapacitet er pt. 6 stx-klasser og 2 hf-klasser. Har vi flere ansøgere end kapaciteten, bestemmer fordelingsudvalget hvor de overskydende elever skal placeres. I 2011 endte det med 7 stx-klasser, og det er der meget, der tyder på, at det også gør i år. I tabellen har jeg også indsat tallet for det antal unge, som er vores målgruppe. Ungdomsårgangen er beregnet som et simpelt gennemsnit af unge på 15 og 16 år ved årets start i Middelfart Kommune (Region Syddanmarks prognose). I 2007 blev 3 kommuner sammenlagt til det, der i dag er Middelfart Kommune, derfor starter vi der Ansøgere 15/ Årgang år stx-frekvens MG 26% 35% 25% 30% 34% 33% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% 35% Årgang år index ,7 114,5 113,3 113,9 110,7 113,9 113,1 109,7 108,4 108,4 105,9 103,4 106,9 105,7 103,4 106,5 108,0 102,9 Ansøgere index ,2 110,5 129,0 146,8 141,9 153,2 151,6 147,1 145,4 145,4 142,0 138,6 143,4 141,7 138,6 142,8 144,8 138,0 Af tabellen kan man se (mindst) to ting: For det første kan man se, at udsigterne frem til 2025 ser rimeligt fredelige ud. Antallet af unge årige i Middelfart kommune topper i 2013, men derefter falder antallet faktisk ikke så meget, som det gør andre steder i landet. Hvis andelen af unge som søger stx i Middelfart holder sig stabilt på 35%, vil vi selv i de mest magre år ikke komme under vores kapacitet på 6 stx-klasser (168 elever). Stiger frekvensen til 40 som i Odense, vil ansøgertallet i 2019 være 197 elever. Meget tyder derfor på, at vi i de næste 3-4 år må leve med en lille overbelægning i forhold vores 22 klassers kapacitet (6+2) på 3 klasser (7+2), hvorefter vi vender tilbage til vores kapacitet. Der er med andre ord ikke behov for akut at tænke i bygningsudvidelse, og der er ikke noget, der tyder på, at vi har forbygget os, da vi udvidede ifm ombygningen fra 19 til 22 klassers kapacitet. 1

47 For det andet kan man se, at andelen af ungdomsårgangen, som søger stx, er steget fra 2007 til i dag og ligger nu på 35%. Det er ikke det samme som at sige, at gymnasiefrekvensen i Middelfart kommune er 35%. Der kan være unge fra Middelfart, som går i gymnasiet et andet sted (Odense, Fredericia, Kolding eller en kostskole længere væk). Dertil kommer, at gymnasiefrekvensen udgøres af unge på alle 4 gymnasiale uddannelser. Iflg. UU-Lillebælts beregninger er gymnasiefrekvensen 72% i Middelfart kommune. Det tal er jeg imidlertid skeptisk overfor, da ungdomsårgangen i 2012 kun er på 468 elever i deres statistik, mens Region Syddanmark siger 526. Det vil i givet fald give en samlet gymnasiefrekvens på 65 hvis vi regner med at en årgang er 526 og ikke 468. Men givet er det i hvert fald, at andelen af unge, som går på stx er steget og det kan vi kun være tilfredse med, når vi nu har som mål at bidrage til højnelse af uddannelsesniveauet i kommunen. Kritik af den stigende gymnasiefrekvens Der er med jævne mellemrum kritik af at den landsdækkende gymnasiefrekvens nærmer sig 72%. Erhvervsskolerne er kede af at de får for gå elever, erhvervslivet advarer om at vi om nogle år vil stå og mangle elektrikere og murere (men de er uvillige til at levere de praktikpladser, som skal til for at uddanne de samme elektrikere og murere i dag!). Nogle lærere og rektorer mener, at bukserne ikke længere kan holde i gymnasiet, altså at vi skal skræve for vidt, når så mange går i gymnasiet, og at det fører til et ringere udbytte for de dygtige elever, at læreren skal tage hensyn til så store forskelle i evner og motivation. Senest har disse holdninger været luftet i Ugebrevet A4, som udgives af LO, altså fagbevægelsen. Se artiklen her: www. kortlink.dk/ugebreveta4/c77f I Rektorforeningen er vi uenige i at der går for mange unge i gymnasiet. 2 af vores konsulenter har gravet i de tilgængelige statistikker for at finde pålidelige tal for dette synspunkt og for at erstatte nogle af myterne om gymnasiet med fakta. Det er ikke forkert, at der er personer i Danmark, som har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. De er enten ikke blevet færdige med en videregående uddannelse, er aldrig begyndt, eller har taget en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen. Men det tal har faktisk været stabilt i perioden fra 2002 til 2010, mens andelen af en ungdomsårgang, der hvert år gennemfører en studentereksamen, er steget. Se figur 1. Det har også været nævnt som et problem, at nogle unge efter endt gymnasial uddannelse tager en erhvervsuddannelse. Sådan en dobbeltuddannelse er for dyr for samfundet, så hvis nu grundskolerne og UU-vejlederne blev bedre til at vejlede eleverne til en erhvervsuddannelse eller i det mindste til en af de gymnasiale uddannelser, som findes på erhvervsskolerne (hhx og htx), så ville samfundet kunne spare mange penge. Det har også været nævnt som et argument for en fusion af erhvervsskolen og det almene gymnasium, at eleven nemmere vil kunne skifte undervejs i forløbet, hvis skolen havde både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Det er imidlertid ikke stx-eleverne, der efter endt studentereksamen tager en erhvervsuddannelse, se figur 2. Det gør især studenter fra hhx. Måske ville det være en fordel, hvis flere af de unge, som gennemfører en studentereksamen med et ringe resultat faktisk gik i gang med en erhvervsuddannelse bagefter. At satse på at få vejlederne og grundskolerne til at vejlede de unge over i erhvervsuddannelserne i stedet for i gymnasiet vil være op ad bakke. Det er selv erhvervsskolernes direktør Lars Kunov opmærksom på i den nævnte artikel i A4. 2

48 Endelig: Hvis målet nu er, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, hvorfor er det så et problem, at flere elever vælger de uddannelser, hvor der er størst chance for at de gennemfører uddannelsen? Og hvis 60% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, hvor skal det indtag så komme fra, hvis ikke de først har en gymnasial uddannelse? Se figur 3 og 4. De seneste tal viser, at kun 77 procent af en ungdomsårgang går i gang med en ungdomsuddannelse. Der er langt fra 77 til 95 procent. Derfor kan man heller ikke tale om, at der er for mange unge i det almene gymnasium. Der er tværtimod for få, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Procentvis udvikling i antallet af personer i hele den danske befolkning, der har stx som højeste Andel fuldførte studenter der 27 måneder efter endt gymnasial ungdomsuddannelse uddannelse, og i antallet af personer der fuldfører stx (Indexberegninger) påbegynder en EUD i Personer i den danske befolkning der har stx som den højeste fuldførte uddannelse (indextal) Personer der fuldfører stx (indextal) 25% 20% 15% 10% 5% 0% 4,6% 3,5% 12,6% 21,4% 9,1% stx IB hf hhx htx Andel studenter der efterfølgende tager en EUD Kilde: Uni-C databank (BUA og EAK) figur 1 Kilde: Uni-C databank (EOU) figur 2 3

49 Andelen af en ungdomsårgang (18-årige i 2010), der er i gang med en ungdomsuddannelse i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 77% 32% 23% 11% 5% 5% EUD hhx htx hf stx i alt Kilde: Dst (BEF5) og Uni-C databank (EAK) * Den lille forskel i det samlede tal skyldes afrunding. figur 3 Fuldførelsesprocent ved de gymnasiale uddannelser i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 78% 80% 75% 54% Hf Stx Hhx Htx EUD Kilde: Uni-C databank (EAK) figur 4 4