Norske Naturveiledere. Kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norske Naturveiledere. Kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011"

Transkript

1 Stiftelsen Norske Naturveiledere Kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011 Undersøgelse i forbindelse med planer om opsætning af 4 vindmøller af Leif Gjerde Naturveiledernes Oppdragsrapport 15 ISBN Desember 2011

2 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 1 FORORD Assens kommune har i forbindelse med VVMbehandlingen af Just Wind DK s forslag til opstilling af fire vindmøller ved Barløse, bedt om at der gennemføres supplerende undersøgelser til belysning af områdets betydning for flagermus. Hver af de fire vindmøller er 140 meter høje, og med et rotorblad på maksimalt 112 meter i diameter. Disse har hver en generator på 3 MW, og skal hver producere ca KWH elektricitet årligt. Efter opdrag fra Just Wind blev der gennemført en forundersøgelse ved Barløse i 22. til 25. maj 2010, med påfølgende 10-siders rapport, hvor det orienteres om hvilke krav der stilles af planloven, og hvad Amphi- Consult anbefaler af feltundersøgelser. Endvidere blev der holdt et møde mellem Just Wind og AmphiConsult ved Forskerparken i Odense i slutningen af maj, hvor undertegnede orienterede om de pligter som foreligger i Planloven og Habitatdirektivet. Det blev også orienteret om fremgangsmåden til miljøvurderinger, hvor EUROBATS har lavet en vejledning for hvordan disse bør gennemføres. På mødet blev der præsenteret en projektoversigt med tidsplan og prioritering. Ansvar og beslutning om gennemføring af forundersøgelser og efterfølgende projekt (miljøvurderinger) ligger hos bygherre/entrepenør. En eventuel afgørelse skal træffes af denne, eventuelt i samråd med kommunen. Denne rapport redegør for resultaterne af en sådan undersøgelse gennemført i perioden august - september 2010, samt april til juli Formålet med undersøgelsen er at identificere landskabselementer og habitater som er vigtige for flagermuspopulationer. Denne viden skal sammenholdes med eksisterende planer for opførelse af vindmøller for at konkludere om vindmøllerne kan udgøre en trussel for regionale, nationale eller internationale flagermusbestande. Hvis sådanne trusler eksisterer, må det vurderes om afværgeforanstaltninger kan reducere eller eliminere de potentielle trusler tilstrækkeligt til at legitimere opførelse af vindmøllerne. Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt givet tilladelse til anlæggets etablering. VVMreglerne i Planloven udspringer af EU s VVMdirektiv 2. EU s habitatdirektiv 3 opsætter særlige krav for truede plante- og dyrearter. Arter som er inkluderet af direktivet står opført i bilag. Alle danske flagermusarter er opført i bilag IV. Ofte ses følgende problemer ved opførelse af vindmøller: 1. Arealudnyttelse vindmøllernes placering, inklusive anlægsveje og ledninger kan påvirke vigtige naturhabitater for flagermus. 2. Dødelighed flyvende flagermus kolliderer med vindmøllens vinger. Dette kan være trækkende dyr, fouragerende dyr eller dyr som bevæger sig mellem to områder hvis ruten går forbi møllerne. Feltarbejde og rapportskrivning er gennemført af Leif Gjerde ved Norske Naturveileder, på oppdrag for AmphiConsult. Rapporten er udtømmende, hvilket betyder der i forhold til beslutningsprocessen er medtaget flere detaljer end nødvendig. Derfor kan rapporten efterprøves af andre hvis der opstår spørgsmål/kritik af metoder eller indhold. Alle optagelser af flagermuslyde opbevares i BatBase som administreres af Nordisk Informasjonssenter for Flaggermus (NIFF). Lars Briggs har lavet kvalitetskontrol i forhold til dansk lov og habitatdirektivet. Rikke Reese Næsborg og Kristoffer Hansen har korrekturlæst teksten. Lothar Bach har bidraget med vigtig information om trækkende flagermus generelt. Fetsund, 13. december 2011 Leif Gjerde Det skal oplyses at vores kundskab om flagermus og vindmøller vil ændre sig over tid. Naturen er dynamisk og den ændrer sig hele tiden. Derfor kan der engang i fremtiden muligvis opstå problemer mellem vindmøller og flagermus. Dette bør i så tilfælde vurderes når den tid kommer. Det vil være en centralpolitisk afgørelse og/eller et kommunalt ansvar at følge op på dette overfor alle vindmølleparker i Danmark. Ifølge Planloven 1 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller 1 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. 2 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

3 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning Danske forpligtelser... 3 Vindmøller og flagermus Flagermus i Danmark... 4 Sæsonmæsige ændringer Lineære elementer... 5 Vindmøllene ved Barløse Undersøgelsesområdet Placering af vindmøllerne... 8 Mulige nøgleområder Metoder og Materiale Strategi for feltarbejde Feltregistrering Definition af observation Artsbestemmelse Grundlagskort og kortreferancer Observatøren Lysforhold Brug af flagermusnavne Resultater Observationstid Resultat Artsomtale Kortlægning Transekterne Forårstræk Kolonier Passive detektorer Konklusion Kommunens ansvar Nøgleområder for flagermus Forårstræk Efterårstræk Afværgeforanstaltninger Vurdering af de enkelte møller Oppsummering Driftsfase Efterundersøgelse Litteratur... 28

4 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 3 INDLEDNING DANSKE FORPLIGTELSER Der findes flere internationale aftaler som inkluderer flagermus. Det gælder både Bern- (Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats) og Bonnkonventionen (Convention on Migratory Species). Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Særlig vigtig er Habitatdirektivet da dette er juridisk bindende for danske privatpersoner, organisationer og virksomheder. Habitatdirektivet EU s habitatdirektiv fra 21. maj 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelse af arter og naturtyper, der har betydning for EU. Direktivets generelle artsbeskyttelse omfatter en række dyr og planter. Disse arter er opført i direktivets bilag IV og myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der kan skade yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. Alle flagermusarter er opført på denne liste. Ifølge Planloven 4 må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt godkendt/meddelt tilladelse til anlæggets etablering. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv 5. Der findes eksempler på planlagte projekt der er standset pga resultaterne som VVM undersøgelserne præsenterede. Ved Tuscania i Italien blev et projekt skrinlagt pga habitatdirektivet. Fire arter var påført på bilag II, hvoraf en koloni med R. hipposideros lå inden for 3 km fra nærmeste mølle (Priori 2011). Rødlisterne Rødlistekonceptet blev udviklet og først anvendt af IUCN 6 i Konceptet udbredtes derefter hurtigt til en række NGO er 7. Det er vigtigt at vide, at rødlister der er udarbejdet af nationale forvaltningsorganer som oftest er politisk prægede. De mest uafhængige rødlister er dem af faglige NGO er. Af den grund vil der ofte opstå et dilemma for forvaltningsorganer i kommuner og regioner da det kan være vanskeligt at vide hvilken liste de skal forholde sig til. Eftersom den statlige rødliste er 4 Lov om planlægning. Jfr. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer. 5 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) af , ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF. 6 International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (Verdens Naturvernunion) 7 NGO = non-governmental organization udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen er forvaltningsorganerne forpligtede til at forholde sig til denne. Dog er det vigtigt at lokalforvaltningen har kendskab til alternative rødlister, sådan at de også kan tage hensyn til dem hvis det er muligt. I Sverige har man løst problemet med politisk prægede rødlister ved at listerne udarbejdes af fagfolk som ikke har tilknytning til forvaltningen (se Ahlén & Tjernberg 1996). Tabel I. Rødlistede flagermusarter i Danmark, udarbejdet af Skovog Naturstyrelsen. Art Nyt navn Videnskabeligt navn Kategori Brunflagermus Brunaftensejler Nyctalus noctula Sårbar Troldflagermus Troldpipistrell Pipistrellus nathusii Sårbar Damflagermus - Myotis dasycneme Sårbar Vandflagermus Vandmuseøre Myotis daubentonii Sårbar Skægflagermus Skægmuseøre Myotis mystacinus Sårbar Brandts flagermus Skovmuseøre Myotis brandtii Sårbar Frynseflagermus Frynsemuseøre Myotis nattereri Sårbar Bechsteins flagermus - Myotis bechsteinii Sjælden Langøret flagermus Brunlangøre Plecotus auritus Sårbar Bredøret flagermus Barbastell Barbastella barbastellus Sjælden Den europæiske flagermusaftale Den europæiske flagermusaftale er en særaftale under Bonnkonventionen. Aftalen blev ratificeret af danske myndigheder den 6. januar 1994, hvorefter aftalen var gyldig fra 16. januar Denne aftale adskiller sig fra de fleste internationale naturbeskyttelsesaftaler da den indeholder meget konkrete forpligtelser. Der gives derfor meget lidt luft til fejltolkninger eller passivitet. Aftalen administreres af EUROBATS som har kontor i Bonn. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlige for Danmarks rapportering til aftalens sekretariat (Eurobats). I internationale aftaler som indgås med forskellige governments gælder dette alle statslige forvaltningsorganer i de respektive lande. Der må således peges specielt på punkt 3 i forpligtelserne i aftalen. Denne kræver at ved f.eks. miljøvurderinger hvor effekten på dyrelivet vurderes generelt, skal flagermus indgå. Hvis den internationale aftale skal overholdes skal flagermus altså vurderes ved miljøvurderinger. VINDMØLLER OG FLAGERMUS Den første publikation som omhandler temaet flagermus og vindmøller er fra Wales i Først fra begyndelsen af 2000-tallet begyndte temaet at blive alment aktuelt, og efterfølgende eksploderede antallet af undersøgelser. Vores viden om vindmøllers skadelige effekt på flagermus er derfor kun 5-10 år gammel, og fortsat mangelfuld. Der udvikles stadig nye metoder eftersom viden om emnet øges hurtigt. Det kan f.eks. nævnes at 1 st International Berlin Bat Meeting som blev afholdt i januar 2009 omhandlede 3 dage med foredrag kun om ny viden på flagermusenes træk og problemer omkring vindmøller. Videre blev der også fremvist ny interessant

5 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 4 og revolutionerende viden ved 12 th European Bat Research Symposium som blev afholdt i Vilnius (Litauen) i august Det er derfor vanskeligt at gennemføre en perfekt undersøgelse med absolutte resultater. En vejledning er udarbejdet af EuroBats (Rodrigues m.fl. 2008), og senere har bl.a. Sverige (Rydell m.fl. 2011), Polen (Kepel m.fl. 2011) og Tyskland (Brinkmann m.fl. 2011) udarbejdet nationale standarder for vindmølleprojekter. Sådanne standarder er også under udarbejdelse i Danmark (Gjerde, in prep. b). Dürr & Bach (2004) og Rydell m.fl. (2011) en god opsummering af vor viden om flagermus og vindmøller. Indholdet og omfanget af generelle miljøvurderinger er beskrevet af Parssons et al. (2007) og Gjerde (2000, in prep. a). Figur 1. I Sverige er der i de seneste år foretaget omfattende undersøgelser om vindmøllers betydning for trækkende flagermus til havs. Selv om vindmøllerne opsættes et stykke fra land, kan der forekomme trækkende arter i området. Foto: Leif Gjerde. Flyvehøjde og vindhastighed Biller er brunflagermusens vigtigste ernæringskilde, og disse fanges meget højt oppe (ofte i m højde). Ahlén (2003) nævner at arten ved Falsterbo i Sydsverige ofte fouragerer i helt op til 1200 m højde. Tabel II. Konstateret flyvehøjde for 1367 skimmelflagermus og 1722 sydflagermus. Efter Baagøe (1987). Højde Skimmelflagermus Sydflagermus > 40 m 0 % 0 % m 33 % 4 % m 23 % 23 % 5-10 m 25 % 57 % 2-5 m 3 % 16 % < 2 m 0 % 0 % En undersøgelse fra det sydlige Tyskland viste at flagermusene var aktive i vindhastigheder på op til 7,5 m/s, men kunne observeres helt op til 19,9 m/s. En anden undersøgelse (Bach m.fl. 2011) viste at 95% af aktiviteten var ved vindhastigheder lavere end 7,3 m/s. Tabel III. Øvre grænse for vindhastighed hvor 95% af flagermusene er aktive. Efter Bach m.fl Art Øvre vindhastighed Nyctalus noctula 5,9 m/s Pipistrellus pipistrellus 5,6 m/s Pipistrellus nathusii 7,3 m/s Nyere undersøgelser i Canada (Baerwald m.fl. 2009) og Tyskland (Arnett m.fl. 2009) indikerer, at hvis den nedre vindhastighed før vindmøllens rotor startes ændres fra den normale (som regel m/s for moderne vindmøller) til 5.5 m/s resulterede det i mindst 50% reduktion af dødeligheden sammenlignet med normale vindmøller. FLAGERMUS I DANMARK Denne dyregruppe tilhører ordenen Chiroptera (flagermus) og på verdensplan findes der over 1000 arter (1/4 af alle pattedyr). I Danmark er der registreret 17 arter, hvoraf 13 har faste bestande (Baagøe 2001, Baagøe & Jensen 2007). Zoologisk Museum i København publicerede i 2001 (Baagøe) et atlas over de danske flagermus. Undersøgelsen er baseret på mange års indsamling af data. Foruden indsendte dyr er der også foretaget feltregistreringer med detektor, hovedsaglig af forsker Hans Baagøe. Indsamling af data fra Fyn er meget begrænsede og atlasprojektet bør derfor ikke bruges som standard for, hvor arterne findes eller ikke findes. Den bør hellere bruges som en standard for hvad man kan forvente i et område. Resultaterne fra kortlægningsarbejde (feltarbejde) i Fyn kan derfor ofte give nye resultater som ikke nødvendigvis er overraskende. SÆSONMÆSSIGE ÆNDRINGER Foråret Om foråret er der kun få insekter. Normalt klækkes vandinsekterne i søer og åer først, og det er også her vi finder flagermusene på denne årstid. Vandet i søer afkøles langsommere og afgiver varme i løbet af natten. Landarealerne afkøles hurtigere og er mindre egnede for flagermus i foråret og tidligt om sommeren. Sommer I slutningen af juni og hele juli vil flagermusene fordele sig mere ud over terrænet. I denne periode findes flagermus ofte over land, men de kan søge mod vådområderne om aftenen når landområderne bliver koldere. Nattemperaturen bør være mindst 8-10 o C for at aktiviteten er af betydning. Når hunnerne føder fra slutningen af juni øges aktiviteten markant. Tidligere på sommeren har flere arter kun jaget under dele af natten, specielt i tiden efter solnedgang. Nu vil flere af disse jagter foregå under større dele af, eller hele natten. Under jagten kan flagermus ofte slå sig ned på midlertidige hvilesteder. Disse hvilesteder findes på lokaliteter i jagtområdet.

6 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 5 Overvintring I Skandinavien varer vintersøvnen for de fleste arter frem til slutningen af marts. På det tidspunkt forsvinder de fra deres overvintringslokaliteter, men de ses ikke flyvende ude i terrænet før månedsskiftet april/maj. Hvor flagermusene opholder sig i april er der heller ingen som ved. Figur 2. Villaer og gårde er ofte gode lokaliteter for kolonier. Foto: Leif Gjerde. Efteråret Rydell (1992) har studeret gadelygters betydning for flagermus. Dyrene foretrækker hvide (Hg) gadelygter eftersom disse tiltrækker flest insekter. Også orange lys (højtryk Na) tiltrækker mange dyr, mens de dybtorange (lavtryk Na) ikke tiltrækker insekter. Efteråret og vinteren er parringstid for flagermus. Nogle arter parrer sig før de går i dvale. Andre parrer sig på overvintringsstedet. De fleste flagermus forsvinder fra deres jagtområder i løbet af august. I begyndelsen af september ses kun få flyvende flagermus. De dukker imidlertid ikke op på overvintringsstederne før oktober, og vi ved kun lidt om hvor flagermusene opholder sig i mellemtiden. Barselstuer/ynglekolonier Disse bebos fra begyndelsen af maj, og benyttes til slutningen af juli eller begyndelsen af august. Enkelt arter benytter hule træer (brunflagermus, vand-flagermus), men de fleste anvender bygninger. De udvælger et egnet sted, hvor der samles mange hunner. En koloni kan indeholde dyr fra et stort område, hvilket gør kolonierne sårbare. LINEÆRE ELEMENTER (brug af korridorer) Flagermus er en dyregruppe som synes om lineære landskabselementer. De findes sjældent i rene skovbestande eller åbne områder. Typisk lever de hvor flere biotoper mødes. Hække, alléer, rækker af træer, skovbryn, gadelygter og vandløb er typiske lineære elementer. Sådanne områder bruges både som jagtområde og som korridorer når dyrene pendler mellem kolonien og jagtområdet. Funktionsområder Med funktionsområde menes artens anvendelse af et område. I vildtkortlægningen bruges arternes funktionsområde til at beskrive og specificere hvilken type leveområde som er kortlagt. Figur 3. Ældre træer kan være gode bopladser for enkelte flagermusarter. Ingen sådanne træer blev fundet indenfor undersøgelsesområdet. Muligvis fandtes der enkelte træer i nogle haver i udkanten af området. Foto: Leif Gjerde. Vi har følgende funktionsområder: Jagtområde Lokale trækruter Hvileområde Kolonier Parringsområder Overvintring Træk Flere arter af flagermus er kendt for at trække over lange afstande. Dette gælder Nyctalus noctula, Vespertilio murinus og Pipistrellus-arterne. Vi ved kun lidt om danske flagermusarters træk, men trækkende flagermus fra både Sverige og Norge som sandsynligvis overvintrer i Danmark og Tyskland er påvist. Derudover trækker P. nathusii fra de baltiske lande langs Østersøkysten og krydser over Tyskland (og Danmark) hvorpå de overvintrer i Nederlandene. Forårstrækket foregår i slutningen af marts og hele april. Efterårstrækket for Pipistrellus-artene foregår i september, mens N. noctula trækker i oktober. De første dyr kan begynde at trække i medio/ultimo august. (bl.a. Hagner-Wahlsten 2011).

7 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 6 enten klagen kommer fra en oprigtigt bekymret naturorganisation eller fra enkeltpersoner, der bruger flagermus som gidsler for at forhindre vindmøllerne. Der foretages en intensiv undersøgelse af flagermus indenfor en radius af 1 km fra vindmøllerne. EuroBats anbefaler ved alle vindmølleprojekter at gennemføre såkaldte BACI undersøgelser. (BACI = Before and After Construction Impacts). Dette betyder at undersøgelsen normalt bør gentages efter at de planlagte vindmøller er rejst. Figur 5. Hegn anvendes ofte som korridorer for flagermus. Vindmøller bør ikke opføres nær hegn eller skov. Her ses en vindmølle fra Assens på Fyn. Foto: Leif Gjerde. Figur 4. Store gamle hule træer har stor betydning for enkelte arter. Om sommeren kan brun- og vandflagermus benytte disse for deres kolonier. I efteråret bruger brun- og dværgflagermus disse som harem under parringstiden. Ingen træer af denne type blev registreret. (Ahlén m.fl. 2007). Foto: Leif Gjerde. Habitater som er vigtige for flagermus er skov, vådmark og hegn. Dog kan også individuelle træer, vandhuller eller åer være vigtige. Tilstedeværelse af disse habitater øger chancen for at finde flagermus i området. Meget åbne områder er som oftest mindre vigtige for jagende flagermus, men kan fungere som trækruter. VINDMØLLENE VED BARLØSE Denne undersøgelse fokuserer på de skader vindmøllerne kan have på lokale flagermusbestand og evt. trækkende dyr. Der vil altid forekomme ulykker hvor enkelt dyr bliver skadet eller dræbt. Det er dog spørgsmålet om disse skader kan true områdets bestande af flagermus som er afgørende for undersøgelsen, og om nogen af arterne er truet i regional, national eller europæisk sammenhæng, som resulterer i at forvaltningen lokalt pålægges et særlig stort ansvar. Aktuelle problemstillinger ved Barløse: Jagende dyr i luftrummet omkring vindmøllerne Trækkende arter som flyver igennem mølleområdet Forflyttelse mellem kolonier og jagtområder/drikkevandsområder Vi vurderer om bestandene vil kunne sameksistere med vindmøllerne. I forhold til EU s habitatdirektiv om beskyttelse af flagermus (bilag IV) vurderer vi, om der fortsat er økologisk funktionalitet i området for flagermusarter efter opsætning af vindmøllerne. Hvis investering i vindmøller påvirker bestanden negativt bør der være en plan for hvordan denne negative indflydelse opvejes (evt. at forholdene forbedres) med naturplejetiltag. Derved er kunden bedre rustet til at kunne afværge klager over vindmøllerne. Dette hvad Figur 6. Vindmøller producerer friktionsvarme. Denne varme tiltrækker insekter som er flagermusenes føde. I Sverige er der påvist fouragerende flagermus ved vindmøller som producerer friktionsvarme. Åbne vindmøller, som denne fra Sjælland, vil ikke tiltrække flagermus. Foto: Leif Gjerde.

8 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 7 Generelt anbefales der efter forsigtighedsprincippet et mindstekrav til afstand mellem vindmøllerne og nærmeste potentielle nøglehabitat (Harbusch & Bach 2005). Disse er: Trækveje for sårbare arter 200 meter Vigtige jagtområder 200 meter Skov 200 meter Kolonier 500 meter

9 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 8 UNDERSØGELSESOMRÅDET Området som er vurderet afgrænses af Barløsevej i nord, Langstedgyden i vest, Møllegårdsvej i syd og Blangstrupvej i øst. Dette udgør en omkreds på 9,3 km, eller et samlet areal på 5,5 km². Generelt kan nævnes at flagermusfaunaen er undersøgt indenfor en afstand af godt en kilometer fra møllerne. PLACERING AF VINDMØLLERNE Figur 8. Vandhul ved Maltebjerg. Foto: Leif Gjerde. Det er planlagt 4 nye vindmøller, i tillæg til de to som allerede eksisterer. Vindmøllernes placering i forhold til nærliggende skov, å, vandhuller og græsningområder kan påvirke dødeligheden af flagermus. Enkelte undersøgelser anbefaler at møller skal placeres mindst 200 meter fra nærmeste skov eller hegn. Vindmølle 6, den nordligste af de planlagte møller, ligger åbent og er nok mindst eksponeret for flagermus. Vindmølle 5 er planlagt placeret relativt åbent, mens mølle 3 og 4 ønskes placeret nær Pugemølle Å og skoven som findes langs åen. Kortreferance for møllerne: Vindmølle 1 (tidl. 6): 32 U Vindmølle 2 (tidl. 5): 32 U Vindmølle 3 (tidl. 4): 32 U Vindmølle 4 (tidl. 3): 32 U Vindmølle 5 (tidl. 1): 32 U Vindmølle 6 (tidl. 2): 32 U Figur 9. Sø ved eksisterende mølle 5. Her blev der observeret et stort antal fouragerende dværgflagermus under forundersøgelsen. Foto: Leif Gjerde. Blangstrup Skov kan være en nøglebiotop og bør undersøges. Skoven mellem åen og mølle 3 kan også være interessant for flagermus. Figur 7. Landskabet hvor vindmølle 1 skal placeres. Foto: Leif Gjerde. MULIGE NØGLEOMRÅDER Enkelte funktionsområder vil være aktuelle at kortlægge. Disse er definerede områder hvor arten er specielt sårbar overfor forstyrrelser og arealindgreb, eller områder som er essentielle for artens fortsatte eksistens. Disse kaldes nøgleområder og det kan være kolonier, yngleområder, jagtområder eller terriotorier. Figur 10. Blangstrup Skov kan både være et vigtigt fourageringsområde og parringsområde for flagermus. Foto: Leif Gjerde. Pugemølle Å har god vandføring og kan være både en vigtig korridor, men også et godt jagtområde. Om efteråret kan der også findes flagermusterritorier. Vandhullerne kan være gode fourageringsområder da der er stor produktion af insekter på disse steder. Det er særlige de store vandhuller som er interessante.

10 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 9 Figur 12. Pugemølle Å ved Stuebro. Foto: Leif Gjerde. Figur 11. Pugemølle nær mølle nr. 4. Foto: Leif Gjerde.

11 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 10 METODER OG MATERIALE STRATEGI FOR FELTARBEJDE Alle potentielle nøglebiotoper for flagermus, indenfor en omkreds af 1 km, blev undersøgt. Dette inkluderer vandløb (Pugemølle Å), søer og større vandhuller, skov og gadelygter. Der blev også undersøgt flere huse som kan være aktuelle for flagermuskolonier. Den slags kolonier blev også søgt ved at registrere sværmende dyr i skumringen. Uddeling af sedler blev gjort til alle postkasser i Barløse og langs Barløsevej, Møllegårdsvej, Langstedgyden, samt alle veje indenfor. Desuden blev Salbrovadskolen besøgt i maj 2011 for at få tips fra eleverne. FELTREGISTRERING Passive detektorer AnaBat II flagermusdetektorer blev benyttet sammen med en ZCAIM 8 (Titley Electronics, Australia). Denne detektor registrerer al ultralyd og lagrer den i hukommelsen. Derefter kan lyden analyseres i en computer (sonogram). Loggerne er stemmeaktiverede, så hver observation (sekvens af lyd) er lagret på separate filer. Loggerne blev placeret et stykke tid inden solnedgang, og hentet efter solopgang. Aktiv registrering Aktiv indsamling af data blev gjort med Pettersson ultralydsdetektorer D100 og D980 (Pettersson 1994), samt en AnaBat II detektor med ZCAIM og Ipaq. Selv om detektoren er det bedste eksisterende hjælpemiddel til identificering af flyvende flagermus er der enkelte ting vi bør være opmærksomme på både hvad gælder begrænsninger og ulemper. Særlig vigtig er lydens rækkevidde som varierer ret meget hos de forskellige arter (se tabel III). Heterodyn detektorer registrerer et vindue på 8 khz (+/- 4). En mere grundig beskrivelse af artsbestemmelse af flagermus i flugt findes i Gjerde (1999a, 2008). Tabel IV. Nogle værdier (i meter) for rækkevidden af lydene ved brug af detektorer, beskrevet af Barataud (1996). Art Åbent terræn Lukket terræn Nyctalus noctula 200 Vespertilio murinus Eptesicus serotinus 50 Pipistrellus spp. 25 Myotis daubentonii Plecotus auritus 40 5 Tidspunkt Eftersøgning af jagende dyr foregår fra en time efter solnedgang til en time før solopgang. Sværmning foregår i skumringen. Kolonier undersøges under om dagen. Biltransektet Denne metode består i at registrere flyvende flagermus fra bilen mens man kører med en fart af maks. 60 km i timen. Dette er en meget effektiv metode som oprindelig blev udviklet af Ingemar Ahlén (1980, 1981), og som senere er blevet standard i Nord-Europa (Ahlén 1983, 1994, Haffner & Stutz 1986, Jüdes 1989, Rydell 1991, 1992, Gjerde 1994, 1995, 1999c, Gjerde & Fuszara 1995). Punkttaksering Denne metode består i at registrere alle flagermus på et punkt i terrænet i nøjagtig 10 minutter. Fordelen ved denne metode er at observationerne kan relateres til valgte habitater, og at de lettere kan ses af observatøren (i modsætning til passive detektorer og biltransekter). DEFINITION AF OBSERVATION Ved brug af de passive detektorer (loggerne) er en observation defineret som aktiviteten af en art på en lokalitet registreret i løbet af maximalt 15 sekunder. Værdien (antal observationer) bliver derfor relativ da samme individ kan udløse detektoren flere gange. Desuden viser detektorerne kun aktivitet, og ikke antal dyr. Disse værdier giver derfor kun et relativt aktivitetsindeks som kan sammenlignes mellem områder eller under sæsonen. Ved brug af aktiv detektor med Ipaq defineres hver observation som en lydoptagelse. Aktivitet En vigtig del af analyserne bliver at tolke størrelsen på aktiviteten. Dette er vigtigt for at kunne måle og sammenligne aktiviteten med andre resultater og give en værdi for betydningen aktiviteten på en bestemt lokalitet. Sådanne forsøg på at standardisere målene for aktivitet er givet af bl.a. Kepel m.fl. (2011). Dog er disse mål meget unøjagtige og relative, og det er derfor valgt ikke at bruge disse i denne undersøgelse. 8 Zero Crossing Analysis Interface Module

12 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 11 Figur 13. Potentielle nøgleområder som blev prioriteret i denne undersøgelse.

13 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 12 ARTSBESTEMMELSE Artsbestemmelserne af flagermusene er her gjort med et statistisk udgangspunkt. På grund af den store datamængde som genereres fra passive loggere, er artsbestemmelsen forenklet med frekvenskriterier. AnaBat detektorene giver desuden ikke information om hovedfrekvens, og denne hovedfrekvens må derfor beregnes subjektivt fra signalernes omrids i sonogrammet. Dette betyder, at der kan forekomme fejl i artsbestemelserne ved nogle enkeltobservationer, men statistisk giver de summerede tal et korrekt billede. Ved specielle observationer, som fx troldflagermus, er hver enkel observation vurderet under strengere kriterier. Tabel V. observationerne defineret med følgende frekvenser. Art Forkortelse Frekvens Nyctalus noctula Nnoc khz Eptesicus serotinus Eser khz Pipistrellus nathusii Pnat khz Pipistrellus pipistrellus Ppip khz Pipistrellus pygmaeus Ppyg khz GRUNDLAGSKORT OG KORTREFERANCER Alle kort som er benyttet her er leveret af Amphi Consult. Alle kortreferancer er opgivet i UTM 9 systemet WGS84 (World Geoedic System 1984). Der er anvendt en Garmin GPS 10 model GPSmap 76CSx. Efter kortreferancerne er der opført en referance i parantes (WP=waypoint) som refererer til lagring af data hos observatøren. Dette er kun gjort af praktiske grunde for internt brug. OBSERVATØREN Alt feltarbejde er analyseret af Leif Gjerde som i mange år har arbejdet for Nordisk Informationscenter for Flagermus (NIFF) og Norske Naturveiledere. Han har arbejdet med flagermus i flere lande siden LYSFORHOLD (solned- og solopgang) Lysforholdene regulerer hvornår flagermus forlader deres kolonier om aftenen, og hvornår de senest returnerer. Tidspunktet for solned- og solopgang vil derfor definere hvornår feltarbejdet starter og afsluttes hver dag. BRUG AF FLAGERMUSNAVNE Rækkefølgen af arter som er omtalt i denne rapport følger deres økologi og er således opbygget efter et praktisk system. Arter med lavere frekvens som færdes i åbne landskaber kommer således før arter med høj frekvens som færdes i mere lukkede landskaber. De danske flagermusnavne blev sidst vurderet i 1999 da Nordisk Informationscenter for Flagermus (NIFF) vurderede alle de norske arter. Navngivningen følger en række forhåndsbestemte kriterier, og arbejdet blev gjort i samarbejde med Norsk Språkråd. Frem til 1999 har navnene været uændrede i Norge siden 1800-tallet, og således er de norske navne lig med danske navne. Et vigtigt princip ved gennemgangen af navnene var at tage hensyn til de svenske og danske navne, således at de valgte navne kan anvendes i alle de tre skandinaviske lande (med små sprogmæssige ændringer). Navnene som blev publiceret af Gjerde (1999b) er derfor et forsøg på en ensartet navnepraksis, som flere centrale flagermusforskere i både Sverige og Danmark har haft mulighed for at påvirke. Praktiske problemer opstod da arten Pipistrellus pipistrellus viste sig at være to arter. Den ene af disse to har beholdt sit oprindelige latinske navn (P. pipistrellus sensu stricto) mens den anden har fået et nyt (P. pygmaeus). Begge arter findes i Danmark, men den mest almindelige er P. pygmaeus. Forvirringen er stor når det gamle navn er synonymt med et af de nye. Forvirringen bliver endnu større når dette også gælder de latinske navne. NIFF indførte derfor to helt nye navne for disse to arter, hvor dværgflagermus er fælles for begge. Den sidstnævnte anvendelse af navnene er brugt i denne undersøgelse. De latinske navne henviser til de nye arter, og de er konsekvent benyttet her. Figur 14. Leif Gjerde forbereder udstyret ved vindmølle 1 under forundersøgelsen. Foto: Leif Gjerde. 9 (Universal Transverse Mercator) 10 (GPS = Global Positioning System)

14 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 13 RESULTATER OBSERVATIONSTID Feltarbejdet blev udført 21. til 24. maj 2011 (3 nætter), 30. juli til 2. august 2011 (3 nætter), 17. til 21. august (4 nætter) og 16. til 20. september (4 nætter). Desuden blev området besøgt 22. til 25. maj (3 nætter) i forbindelse med forundersøgelsen, og 4 loggere har registreret kontinuerlig under forårstrækket fra 12. april til 22. juni Dog er ikke alle resultaterne inkluderet her da datamængden er større end behovet for en korrekt konklusion. De passive loggere (AnaBat detektorene) registrerede sammenlagt mindst filer med observationer fordelt på mindst 612 timer og 41 minutter. Den totale observationstid for hele undersøgelsen var mindst 629 timer og 53 minutter. RESULTAT Der blev fundet 6 arter flagermus indenfor området. Særlig stor aktivitet af flere arter blev der fundet ved Kragelhøj Sø (S2) og Stort Vandhul (S5). Nogen aktivitet blev også registreret af dværgflagermus ved vindmølle 4, men dette var kun en aften i august. Nogen aktivitet af territoriehævdende dværgflagermus blev registreret spredt i området, men det var ingen høj aktivitet eller store antal. Der blev også registreret overraskende lille flagermusaktivitet ved bækken og skoven tilkyttet Pugemølle Å (S4 og S7). Dette er områder som ligger nær vindmølle 3 og 4. Lille aktivitet blev også registreret i Blangstrup Skov, men dette område er også udenfor mindste anbefalede afstand til møllerne. Tabel VI. Undersøgelsens registrerede arter. Videnskabeligt navn Dansk navn synonym Nyctalus noctula Brunflagermus Brunaftensejler Eptesicus serotinus Sydflagermus Sydserotine Pipistrellus pygmaeus Dværgflagermus Pygmædværgflagermus Pygmæpipistrell Pipistrellus pipistrellus Dværgflagermus Bånddværgflagermus Pygmæpipistrell Pipistrellus nathusii Troldflagermus Troldpipistrell Myotis daubentonii Vandflagermus Vandmuseøre Myotis sp. Museøre - ARTSOMTALE Nyctalus noctula Udbredt men fåtallig. Arten er observeret ved 11 af 19 stationer. Almindelig ved Kragelhøj Sø (S2) og Stort Vandhul (S5). Arten er sandsynligvis udbredt men fåtallig på Fyn (Baagøe 2001). Arten skal lokalt være ret almindelig på Fyn (Baagøe 2001). Pipistrellus pygmaeus En ret udbredt og almindelig art ved Barløse. Registreret ved 18 af 19 punkter. Ekstremt højt antal observationer ved Kragelhøj Sø (S2) og Stort Vandhul (S5). Muligvis den mest almindelige flagermusart på Fyn (Baagøe 2001). Pipistrellus pipistrellus Kun en observation blev gjort i denne undersøgelse. Den blev foretaget ved Vindmølle 2 (S1) den 19. september kl Ifølge Baagøe (2001) er arten ikke tidligere fundet på Fyn. Det første fund på Fyn blev gjort ved Nyborg i 2009 da et individ blev registreret 21. august. Arten er ret almindelig i Øst- og Sønderjylland (Baagøe 2001, Gjerde 2009). Derudover findes en enkelt observation af arten i Skagen (Gjerde 2009). Pipistrellus nathusii Meget sjælden, men udbredt. Registreret ved 6 af 19 punkter. Følgende observationer er gjort: Kragelhøj Sø (S2), august, 5 observationer Vindmølle 3 (S3), 18. august, kl Vindmølle 3 (S3), 20. september, kl Skov ved Pugemølle Å (S4), 16. september, kl Tællepunkt 2 (P2), 17. september, kl Barløse (P7), 17. september, kl Stort Vandhul (S5), 20. september, kl Arten skal være ret almindelig på Sjælland, og findes i Østjylland (Baagøe 2001). Den er ikke fundet på Fyn før 2009 (Baagøe 2001), hvor tre nye observationer blev gjort i Nyborg (Gjerde 2009). Myotis daubentonii Arten er registreret ved Kragelhøj Sø. Derudover findes der ingen åbne vandspejl i området, som er egnede for vandflagermus. Åen og de andre vandhuller som findes i området har alle for lille åbent vandspejl til at kunne benyttes af denne art. Vandflagermus er udbredt over hele Danmark, inklusiv Bornholm. Den regnes som en af de almindeligste flagermusarter og er ikke truet. Myotis sp. Denne gruppe flagermus er vanskelig at artsbestemme. Alle arter kræver synsobservationer for sikker bestemmelse, og nogle kan kun bestemmes ved fangst. Bestemmelsene begrænser sig derfor til Myotis sp. Eptesicus serotinus Udbredt men fåtallig. Arten er observeret ved 9-11 af 19 stationer. Kun registreret i større antal ved Kragelhøj Sø (S2).

15 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 14 Figur 15. Oversigt over logstationer og tællepunkter.

16 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 15 KORTLÆGNING Omkredsen af området blev inventeret (biltransekt) for at få et generelt billede af faunaen i hele området. Dette blev gjort ved nattens begyndelse og slutning, samt et transekt ved midnat (ca. kl. 0100). Syv passive loggere blev placeret ud, og yderligere tolv punkter blev talt to gange i løbet af natten, en gang før og en gang efter midnat. For at kunne standardisere resultatene og muliggøre sammenligninger henover sæsonen, blev denne rutine gentaget under hver delundersøgelse. 20/ Nnoc/Eser, 1 Ppyg 21/ Nnoc/Eser, 1 sp. 16/ Ppyg (1s) 17/ Ppyg 17/ Nnoc, 1 Ppyg 18/ Ppyg 18/ Ppyg 19/ Ppyg 3t 32 min. TRANSEKTERNE Biltransekt (9,3 km) Denne strækning blev kortlagt to gange hver aften for at få et indtryk af flagermusfaunaen i områdets yderkant. Her findes bebyggelse som giver gode leveområder for de fleste flagermusarter. Åen krydsedes også tre gange. Start-/slutkoordinater: 32 U (WP022) Beskrivelse: Transektet er startet ved krydset Barløsevej/Pindsende centralt i den nordlige del af området. Køreruten fortsætter så østover langs Barløsevej til Blangstrupvej. Her går den videre langs Møllegårdsvej og Langstedgyden før den fra Barløse fortsætter langs Barløsevej tilbage til udgangspunktet. Hele ruten udgør en cirkel med en omkreds (total længde) på 9,3 km. Resultat: Ingen områder havde gadelygter, og derfor forventedes færre flagermus end normalt langs vejene. Dog var der relativt få observationer med kun 0,2 til 0,6 flagermus pr. kilometer, hvis man tager hensyn til at der flere steder fandtes gode habitater for flagermus langs vejene. Fire af tællepunkterne (P3, P5, P10 og P12) ligger også langs denne vej. FORÅRSTRÆK Forårstræk blev kortlagt i april og maj Der blev ved lysningen i skoven ved Pugemølle Å (logstation 4) registreret eksplosionsagtig aktivitet for P. pygmaeus den 18. til 23. april og 6. til 9. maj En lignende øgning blev også registreret for P. pipistrellus, mens P. nathusii kun havde en øgning kun den 19. og 20. april. Figur 16. Fordeling af observationer af P.pygmaeus i perioden 12. april til 8. juni Tabel VII. Resultaterne fra biltransektene. Dato Tur Tid Resultat 1 22/ Ppyg? 22/ Psp. (WP386) 23/ Ppyg, +? ( ) 23/ Psp. (WP388) 24/ P., 1 Es? ( ) 31/ Ppyg, 1 Psp., 3 sp. 1/ Ppyg, 2 Ppyg? 2/ Ppyg (4), 1 Es? 18/ Ppyg 19/ Ppyg 19/ Ppyg, 2 Nnoc, 1 Eser 20/ Eser, 3 Ppyg (1s) Figur 17. Fordeling af observationer af P.pipistrellus i perioden 12. april til 8. juni

17 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 16 Figur 18. Fordeling af observationer af P.nathusii i perioden 12. april til 8. juni KOLONIER I perioden 21. til 24. maj og 30. juli til 2. august 2011 søgtes der så længe tiden rakte til, efter sværmende flagermus i skumringen. Dette er noget dyrene gør uden for disses kolonier, og de kan derfor i en kort periode efter solnedgang og før solopgang nemt opdages. Skolebørn har ofte godt kendskab til de flagermus som findes i deres nærmiljø. Det er betydeligt mere effektivt at spørge skolebørn om de kender til flagermus i deres nærmiljø, end selv at kortlægge koloniene ved at besøge hvert hus i et område. Derfor blev Salbrovadskolen besøgt i maj. Alle klassene fra 0. trinn til 7. klasse (med undtagelse af 3. og. 4.) blev besøgt for at få tips fra elevene. Dette udgjorde til sammen 94 skolebørn fra 6 klasser. Der blev modtaget 45 tips hvoraf 7 kan dreje sig om kolonier. To af disse er placeret indenfor undersøgelsesområdet. Disse er Skovvangsvej og Midtergyden. Undersøkte bygninger 1. Barløse kirke (WP381) Undersøgt: 22. maj 2011 fram til kl Resultat: Tårn med nogle nye ekskrementer. Loft med få gamle ekskrementer. Konkusion: Sandsynligvis ingen viktig/stor koloni. 2. Hus v/byllerup (WP385) Undersøgt: 22. maj 2011 fram til kl Resultat: Ingen spor fundet. 3. Malteberggyden 7 Undersøgt: 22. maj 2011 fram til kl Resultat: 3 vinger af nældens takvinge Konklusion: Sandsynligvis ingen koloni. 4. Maldtebjerggyden/Barløsevej Undersøgt: 23. maj 2011 frem til kl Resultat: Sværmende P. pygmaeus. Konklusion: Koloni med dværgflagermus i huset. Ikke undersøkte tips 1. Skovvangvej Tips fra elev i 1. klasse på Salbrovadskolen. Flere flagermus observeret i bygningen. 2. Midtergyden Tips fra elev i 5. klasse på Salbrovadskolen flyvende flagermus observeret. Konklusion: Indikation på sværmning, og i så tilfælde en koloni. PASSIVE DETEKTORER Logstation 1 Vindmølle 2 Detektorer: AnaBat 04 (august 2010), 01 (september 2010), SM3865 (maj 2011), AnaBat 01 (juli 2011). Placering: Åbent i marklandskab, ved enden af hegn. Begrundelse for valg af placering: Registrering af flagermusaktivitet, hvor en af de planlagte vindmøller (nr. 2) skal stå. Kortreference: 32 U (WP037) Figur 19. Landskabet hvor vindmølle 2 skal placeres. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Overraskende høj aktivitet, særlig af P. pygmaeus. Hele 4 af områdets 6 arter blev registreret. Ingen territorielyde fra dværgflagermus blev registreret. Undersøgelsens eneste observation af P. pipistrellus blev gjort 19. september Tabel VIII. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 1 (SM3865). Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ Tabel IX. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 1 (AnaBat 01). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Eser Ppyg Ppip 3 1 4

18 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 17 Ppyg/pip Myotis Σ Tabel X. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 1. Art 17. aug 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt 2¹ 2 Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ ¹ Lydoptagelse og Tabel XI. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 1. Art 16. sept 17. sept 18. sept 19. sept Σ Ppyg Ppyg/pip Ppip 1¹ 1 Myotis Σ ¹ Lydoptagelse Logstation 2 Kragelhøj Sø Detektorer: AnaBat 04 (maj 2010), AnaBat 01 (august 2010), AnaBat 02 (april-juni 2011). Placering: Søbred ved Kragelhøj. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop som kan være vigtig som jagtområde. Placeret 160 meter fra eksisterende vindmølle (nr. 5). Kortreference: 32 U (WP114) Myotis Σ c c c. 835 c Tabel XIII. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 2 (AnaBat 02). Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ Tabel XIV. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 2 (AnaBat 02). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt 16 Nnoc/Eser Nnoc 244 Eser 18 Ppyg 54 Ppyg/pip 17 Ppip 17 Myotis 60 Σ c. 502 c Tabel XV. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 2. Art 17. aug 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt 1 Nnoc/Eser 5 5 Nnoc 20 8 Eser 23 3 Ppyg 176¹ 205 Ppyg/pip Pnath 5 Myotis Σ c. 590 c. 865 ¹ Indeholder også territorielyde (ved 6 af obsrvationene) fra dværgflagermus. Dette er meget usædvanlig i maj. Tabel XVI. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 2 (P14). Dato Tidsrum Optagelse Resultat 17/ / / Ppyg, M.sp.(6) Figur 20. Placering af AnaBat detektor og vejrlogger. Sø ved mølle 1. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Ekstrem høj aktivitet i maj og august. Næsten ingen aktivitet i september. Hele 5 af områdets 6 arter blev registreret. Vigtigt jagtområde for P. pygmaeus og Myotis sp. Logstation 3 Vindmølle 3 Detektorer: AnaBat 02 (august 2010), 07 (september 2010), AnaBat 06 (maj 2011), AnaBat 03 (juli 2011). Placering: Åbent i marklandskab. Begrundelse for valg af placering: Registrering af flagermusaktivitet hvor en af de planlagte vindmøller (nr. 4) skal stå. Kortreference: 32 U (WP036) Tabel XII. Oversigt over antal observationer i maj 2010 ved logstation 2. Art 22. maj 23. maj 24. maj Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Eser Ppyg Ppip Pnath

19 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 18 Σ ¹ Lydoptagelse , ² Lydoptagelse Figur 21. Landskabet hvor vindmølle 3 skal placeres. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Overraskende høj aktivitet, særlig af P. pygmaeus i august. Hele 5 af områdets 6 arter blev registreret. Kun to observationer i august med territorielyde fra dværgflagermus. En observation af troldflagermus observeret både 18. august og 19. september Logstation 4 Skov ved Pugemølle Å Detektorer: AnaBat 05 (maj 2010), 03 (august 2010), 04 (september 2010), AnaBat 03 (april juni 2011). Placering: Lysning i skov. Begrundelse for valg af placering: Måle flagermusaktivitet ved nærmeste skovforekomst til de planlagte møller. Kortreference: 32 U (WP038) Tabel XVII. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 3. Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Nnoc Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ Tabel XVIII. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 3 (AnaBat 03). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Eser Ppyg Ppip Ppyg/pip Myotis 2 2 Σ Tabel XIX. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 3. Art 17. aug 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Eser 2 2 Ppyg Ppyg/pip ² 1 18 Pnath 1¹ 1 Myotis Σ ¹ Lydoptagelse , ²kun to observationer med territorielyde, en fra Ppyg og en fra Ppyg/pip. Tabel XX. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 3. Art 16. sept 17. sept 18. sept 19. sept Σ Ubestemt 1¹ 1 Nnoc Ppyg Ppyg/pip 5 5 Pnath 1² 1 Myotis 1 1 Figur 22. Placering af AnaBat detektor (05). Skov mellem planlagt mølle nr. 3 og Pugemølle Å. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt lille aktivitet. Områdets 3 af 6 arter blev registreret. Lokaliteten har en vis betydning for P. pygmaeus. Tabel XXI. Oversigt over antal observationer i maj 2010 ved logstation 4. Art 22. maj 23. maj 24. maj Σ Ubestemt 1 1 Nnoc 4 4 Ppyg 12¹ Myotis Σ ¹ Lydoptagelse og indeholder også territorielyde fra dværgflagermus. Dette er meget usædvanligt i maj. Tabel XXII. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 4. Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Ubestemt 1 1 Eser 1 1 Psp Ppyg Ppyg/pip 1 1 Myotis Σ Tabel XXIII. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 4 (AnaBat 04). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Eser Ppyg Ppyg/pip 1 1 Psp Myotis Σ

20 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 19 Tabel XXIV. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 4. Art 17. aug 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt 2 2 Nnoc/Eser 1 1 Nnoc 1 1 Eser 1 1 Ppyg ² 33 P.sp.¹ Ppyg/Ppip 1 1 Myotis 4 4 Σ ¹ territorielyde fra dværgflagermus, ² hvoraf 3 observationer var territorielyde fra dværgflagermus Tabel XXV. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 4. Art 16. sept 17. sept 18. sept 19. sept Σ Ubestemt Nnoc 3 3 Ppyg Ppyg/pip 1 1 Ppip/nat 1 1 Pnath 1¹ 1 Myotis 1 1 Σ ¹ Lydoptagelse Logstation 5 Stort vandhul Detektorer: AnaBat 07 (august 2010), AnaBat 05 (september 2010), AnaBat 05 (maj 2011), AnaBat 05 (juli 2011). Placering: Syd for Foldebjerg. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop som kan være vigtig som jagtområde. Kortreference: 32 U (WP019) Tabel XXVI. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 5. Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ c. 326 c. 639 c. 494 c. 448 c Tabel XXVII. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 5 (AnaBat 05). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt 7 Nnoc/Eser Nnoc 78 Eser 1 Ppyg 272 Ppyg/pip 55 Ppip 58 Psp. 1 Myotis 13 Σ 485 c. 544 c. 579 c Tabel XXVIII. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 5. Art 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt Nnoc/Eser Nnoc Eser Ppyg Ppip Pnath Myotis Σ c c. 365 c c Tabel XXIX. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 5. Art 16. sept 17. sept 18. sept 19. sept Σ Ubestemt 1¹ Nnoc/Eser Nnoc Eser 1 1 Ppyg Ppyg/pip Pnath 1² 1 Myotis Σ ¹ Lydoptagelse mulig Pnat, ² Lydoptagelse Figur 23. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Ekstremt høj aktivitet. Høj artsdiversitet med 5 af områdets 6 arter registreret. Særlig vigtig for P. pygmaeus og ubestemt museøre. Territoriale dværgflagermuslyde blev registreret i september, men de få registreringer tyder på, at området ved vandhullet ikke fungerer som revir. I september blev brunflagermus observeret en kort periode tidlig om natten og om morgenen, hvilket tyder på at vandhullet bruges som drikkevandkilde. Troldflagermus observeret 19. september. Logstation 6 Vindmølle 4 Detektorer: AnaBat 06 (august 2010), AnaBat 06 (september 2010), AnaBat 07 (maj 2011), AnaBat 07 (juli 2011). Placering: Åbent marklandskab med lang afstand til nærmeste vegetation. Begrundelse for valg af placering: Registrering af flagermusaktivitet hvor en af de planlagte vindmøller (nr. 3) skal stå. Kortreference: 32 U (WP020)

21 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 20 Figur 24. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Meget lille aktivitet. Tabel XXX. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 6. Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Eser Nnoc Ppyg/pip 2 2 Σ Tabel XXXI. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 6. Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt 2 2 Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Eser Ppyg 2 2 Ppip 1 1 Ppyg/pip 2 2 Σ Tabel XXXII. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 6. Art 18. aug 19. aug 20. aug Σ Nnoc/Eser 1 1 Nnoc Eser 2 2 Ppyg Ppyg/pip Myotis Σ Tabel XXXIII. Oversigt over antal observationer i september 2010 ved logstation 6. Art 16. sept 17. sept 18. sept 19. sept Σ Nnoc 6 6 Ppyg 1 1 Σ Logstation 7 Allé ved Pugemølle Å Detektorer: AnaBat 03 (maj 2010), AnaBat 05 (august 2010), AnaBat 03 (maj 2011), AnaBat 06 (juli 2011). Placering: Halvåbent terræn ved Pugemølle Å. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med å, skov og gamle træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP021) Figur 25. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Stor aktivitet i maj og august, ingen observationer fra september. Områdets 3 af 6 arter blev registreret. Høj aktivitet af P. pygmaeus både i maj og august Tabel XXXIV. Oversigt over antal observationer i maj 2010 ved logstation 7. Art 22. maj 23. maj 24. maj Σ Ubestemt Ppyg Ppyg/pip 2 2 Myotis 1 1 Σ Tabel XXXV. Oversigt over antal observationer i maj 2011 ved logstation 7. Art 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj Σ Nnoc Ppyg Ppyg/pip 1 1 Ppip 2 2 Myotis Σ Tabel XXXVI. Oversigt over antal observationer i juli 2011 ved logstation 7 (AnaBat 06). Art 30. juli 31. juli 1. aug Σ Ubestemt Nnoc 1 1 Eser 1 1 Ppyg Ppip Psp Myotis Σ Tabel XXXVII. Oversigt over antal observationer i august 2010 ved logstation 7. Art 17. aug 18. aug 19. aug 20. aug Σ Ubestemt Nnoc 1 1 Ppyg 9¹ 6 10³ Ppyg/pip 12² 12 Myotis 8 8 Σ ¹hvoraf også en territorielyd, ²kun territorielyde, ³hvoraf også 3 territorielyde. Tabel XXXVIII. P13 Dato Tidsrum Optagelse Resultat 16/ / / Kommentarer: 17/9, kl. 2254, Ppyg ved bilen; 18/9, kl. 2340, Ppyg ved bilen

22 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 21 Tællepunkt 1 Detektorer: SM3874 (maj, juli) Placering: Vandhulsbred. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop som kan være vigtig som jagtområde. Midt mellem mølle 1 og 2. Kortreference: 32 U (WP025) Tabel XL. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 2. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Psp. (II) 23/ Ppyg (III), 1 Mdau (III) 19/ ja 1Ppyg+s, 1 Mdau 19/ ja Ppyg, M? 20/ M.sp. 20/ ja Ppyg, Nnoc 21/ ja Ppyg 17/ Pnat 18/ / Tællepunkt 3 Stuebro Placering: Pugemølle Å ved Stuegård. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med å, skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP027) Figur 26. Vandhul syd for mølle 6. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Meget lidt aktivitet med få individer. Kun 2 af områdets 6 arter blev registreret. Ingen territorielyde fra dværgflagermus blev registreret. Tabel XXXIX. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 1. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 18/ ja 1 Ppyg, M.sp. 19/ ja 1 Ppyg, Mdau 21/ / / / , 3-4 overflyvninger af Ppyg ved hegn 50 meter væk fra vandhul, kl Tællepunkt 2 Placering: Bro mellem vandspejl og kratkant. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop som kan være vigtig som jagtområde. Kortreference: 32 U (WP026) Figur 28. Pugemølle Å ved Stuebro. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Meget stor aktivitet. Kun 2 af områdets 6 arter blev registreret. Meget høj aktivitet af territorielyde fra dværgflagermus blev registreret både i august og september. Tabel XLI. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 3. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ / / / / Ppyg, M.sp. 19/ / Ppyg+s 20/ Ppyg 21/ Ppyg+s 16/ ja Ppyg+s 17/ ja Ppyg 18/ ja Ppyg+s Figur 27. Vandhul nord i området. Foto: Leif Gjerde. Tællepunkt 4 Kjellingetoftevej Placering: På gårdsplads. Begrundelse for valg af placering: Nedlagt gård som har mange biotoper. Kortreference: 32 U (WP028) Resultat/diskussion: Relativt stor aktivitet med få individer i august. Hele 4 af områdets 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus registreredes kun i august. En observation af troldflagermus den 17. september.

23 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 22 Figur 29. Nedlagt gård for enden af Kjellingetoftevej. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt lille aktivitet. Kun 2 af områdets 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev registreret både i august og september. Tabel XLII. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 4. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 23/ ? 24/ / Ppyg+s, 1 Nn/Es 2/ Ppyg+s, 3 P.soc. 19/ ja 1 Nnoc, 1 Ppyg+s 20/ Ppyg+s 21/ Ppyg 21/ / P.sp.(s) 17/ / Tællepunkt 5 Turup Vandmølle Placering: Vejkant ved å Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med å, skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP029) Tællepunkt 6 Midtergyden Placering: Ved vej nær græsning, mark, hegn og gård. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med græsning (vigtig for sydflagermus) og bygninger. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP030, WP035) Figur 31. Midtergyden. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Meget lille aktivitet. Områdets 3 af 6 arter blev registreret, alle i august. Territorielyde fra dværgflagermus registreredes kun en aften i august. Tabel XLIV. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 6. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 24/ / P.sp. soc. (1) 2/ Ppyg+s 19/ Nnoc 20/ ja 1 Eser, Ppyg+s 21/ / / / Figur 30. Vej krydser åen ved Turup Mølle. Foto: Leif Gjerde. Tællepunkt 7 Barløse Placering: Ved vandhul og allé i bebyggelse. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med vandhul og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP044) Resultat/diskussion: Relativt høj aktivitet. Områdets 3 af 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev registreret både i august og september. Tabel XLIII. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 5. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ / passeringer 24/ Ppyg, 2 ubest 1/ Ppyg+s (3-5 pass.) 2/ Es? 19/ Ppyg 20/ ja Ppyg+s 21/ ja Eser, Ppyg, M.sp. 16/ ja Ppyg 17/ ja Ppyg+s 18/ ja Ppyg+s Figur 32. Kunstig dam ved bebyggelsen i Barløse. Foto: Leif Gjerde.

24 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 23 Resultat/diskussion: Relativt høj aktivitet. Hele 4 af områdets 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev registreret i august. En observation af troldflagermus den 17. september. Tabel XLV. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 7. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg, 1 Msp. 23/ Sp. 4? Passeringer, 1 Ppyg (2 passeringer) 31/ Ppyg+s, 1 Nn, 1 Md 1/ Es, Ppyg 18/ ja 1Ppyg+s 19/ Nnoc, 1Ppyg+s, 1 M.sp. 20/ ja Ppyg+s, M.sp. 20/ Ppyg+s 21/ M.sp.? 17/ Pnat, 1 Ppyg 18/ Ppyg 19/ Tællepunkt 8 Blangstrup skov øst Placering: I skov. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP032) Figur 34. Det sydlige skovbryn ved Blangstrup skov. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt lille aktivitet. Kun 1 af områdets 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus registreredes kun af enkelte pendlende dyr i september. Tabel XLVII. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 9. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 23/ / / / Ppyg, 2 P.sp., 1 M.sp. 20/ / / / / Ppyg+s 18/ Ppyg Figur 33. I Blangstrup skov. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt høj aktivitet af territorielyde fra dværgflagermus i august. Kun 2 af områdets 6 arter blev registreret. Tællepunkt 10 Skovgård Placering: Ved gårddam ved Bøgholt gård Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med vandhul og store træer som kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP033) Tabel XLVI. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 8. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 23/ / Ppyg (1 pass.) 31/ Ppyg 1/ Ppyg, 2 P.soc. 19/ Ppyg+s 20/ ja Ppyg+s 20/ ja Eser, Ppyg+s 21/ ja Ppyg+s 16/ ja Ppyg 17/ / Figur 35. Gård med dam og tilknyttet parkområde. Foto: Leif Gjerde. Tællepunkt 9 Blangstrup skov syd Placering: I skovbryn. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP045) Resultat/diskussion: Relativt lille aktivitet. Kun 2 af områdets 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev kun registreret i august. Tabel XLVIII. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 10. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 23/ Psp. 24/ / Ppyg+s, 1 Nn?, 1 Psp., 1 sp.

25 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 24 2/ Es, 1 Ppyg+s, 1 M.sp. 20/ / Nnoc/Eser 21/ ja 1 Nnoc, Ppyg+s 16/ / / Tællepunkt 12 Pugemølle Å s udløb Placering: Langstedgyden (landevej) over å. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med å, skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP034) Tællepunkt 11 Blangstrup skov vest Placering: I skovbryn. Begrundelse for valg af placering: Nøglebiotop med skov og store træer. Kan være vigtig som jagtområde, korridor og/eller parringsområde. Kortreference: 32 U (WP046) Figur 36. Blangstrup skov mod vest. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt lille aktivitet. Områdets 3 af 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev registreret både i august og september. Tabel XLIX. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 11. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 23/ / / (1 Nnoc) 2/ Ppyg?+s, 1 Es? 20/ / Eser+Nnoc 21/ / / / Ppyg Figur 37. Pugemølle Å hvor den løber under vejen. Foto: Leif Gjerde. Resultat/diskussion: Relativt god aktivitet. Områdets 3 af 6 arter blev registreret. Territorielyde fra dværgflagermus blev registreret både i august og september. Tabel L. Resultatet fra punkttaksering ved tællepunkt 12. Dato Tidsrum Optagelse Resultat 22/ Ppyg 23/ Psp. (3-4 passeringer) 24/ / Ppyg+s (flere passeringer), 1 M.? 2/ Ppyg+s 20/ Eser, Ppyg+s 21/ Ppyg+s, M.sp.? 17/ ja Ppyg+s 17/ ja Ppyg 19/ Ppyg

26 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 25 KONKLUSION Hvis man ser bort fra forårstrækket, flytter flagermus sig relativt lidt om forsommeren når de danner deres ynglekolonier. Fra maj til september øges flagermusenes bevægelser om nætterne i terrænet successivt. Dette betyder at risikoen for kollisioner med vindmøller teoretisk øges hen mod efteråret. Samtidig er der flere flagermus om efteråret pga. forplantningen, og de unge flagermus er uerfarne, hvilket øger risikoen for kollisioner. Både parringstiden om efteråret og sværming ved mulige overvintringslokaliteter vil føre til en generel øget regional bevægelse af dyrene. KOMMUNENS ANSVAR Assens Kommune har som beslutningtagende og godkendende organ indenfor arealsager, ansvaret for at opdatere nødvendig information om kommunen. Dette gælder især kommuneplanen som er et politisk værktøj der skal opdateres hvert fjerde år. Gennem generelt kortlægningarbejde er det kommunens ansvar at indhente generel information om naturens status og forekomst i kommunen. Dette gælder også flagermus. Når denne basiskundskab mangler, bliver entreprenører pålagt unødvendigt ekstra arbejde i forbindelse med VVM undersøgelsen. NØGLEOMRÅDER FOR FLAGERMUS Jagtområder Der blev ikke registreret nogen gadelygter langs transektet, et habitat som ofte er godt for jagende flagermus. Der blev heller ikke registreret nogen områder med græsning hvilket kan være gode jagtområder for sydflagermus. Kragelhøj Sø og Stort Vandhul viste sig at være et godt jagtområde for flere flagermusarter. Der blev ikke registreret fouragering af brun- eller sydflagermus i de åbne områdene der møllerne skal stå. Kolonier Under den begrænsede undersøgelse af kolonier, blev der kun fundet en koloni. Der fandtes ingen gamle træer der kan fungere som kolonier for f.eks. brun- og vandflagermus. Alle bygninger og gårde er placeret langs vejen som omgiver området og her kan der evt. forekomme kolonier. Hvis der findes kolonier så nær de planlagte vindmøllerne anvendes arealet hvor vindmøllerne skal placeres dog kun lidt af flagermus. Af de fire passive loggere som var placeret ude i terrænetet fra 12. april til 10 juni, var der kun antydning af trækaktivitet aktivitet ved logstation 4 (Skov ved Pugemølle Å). Her var der høj aktivitet af P. pygmaeus og P. pipistrellus 18. til 23. april og 6. til 9. maj. Ifølge Lothar Bach, som har arbejdet med trækkende flagermus de siste 4-5 år, er dette trækkende dyr. Selve observationene er gjort af fouragerende dyr, men den korte periode (3-4 dage) med ekstrem høj aktivitet viser at dette sandsynligvis er trækkende dyr, som er standset op for at søge efter føde. Hvis det ikke havde været trækkende dyr, men lokale dyr som benytter sig af en vigtig føderesurse, ville perioden med høj aktivitet have været meget længere (Lothar Bach, pers. medd.). Šuba (2011) indikerer at trækkende flagermus finder deres føde samme aften som de trækker. Dette fund betyder at det er nødvendigt med en god efterundersøgelse, og at det kan være aktuelt med at standse en eller flere vindmøller i selve træktiden. Men dette er afværgeforanstaltninger som vil være effektive, så de nye observationer vil ikke være tilstrækkelig til at standse byggeriet af møllerne. EFTERÅRSTRÆK Det var overraskende at der blev registreret troldflagermus i denne undersøgelse. Selv om det ikke drejer sig om ret mange dyr, blev arten observeret flere steder i august og september. Muligvis kan dette være trækkende dyr fra de baltiske bestande (specielt Estland) som antages at følge kysten til Slesvig-Holsten før de krydser over og overvintrer i Nederlandene. Dyrene ved Barløse kan være enkelte nordlige forvildede dyr, men dette forbliver foreløbigt en svag hypotese. AFVÆRGEFORANSTALNINGER Alle hegn som er nærmere end 200 meter fra vindmøllerne bør reduceres. Samtidig bør alle hegn som fører frem til dette område, enten reduceres eller videreføres til områder udenfor risikozonen. Vandhullet ved mølle 3 er overvokset med buske og krat. Dette vandhul bør renses, så der kun bliver få landplanter tilbage. Dette vil åbne området og gøre biotopen mindre atraktiv for flagermus. Dog bør vandhullet vurderes igen efter at møllerne er placeret. På det tidspunkt må det vurderes om vandhullerne kan blive liggende eller om det skal flyttes udenfor 200 metergrænsen. FORÅRSTRÆK

27 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 26 Oversigt over trusselsniveau af de respektive arealer Figur 38. Oversigt over trusselsniveau af de respektive arealer. De røde pile indikerer problematisk korte afstande mellem møllernes rotorblad og en nøglebiotop. Rød streg indikerer hegn som bør reduceres. Grøn streg indikerer erstatningshegn. Tabel LI. Forår træk Tidlig Sommer Højsommer Sensommer Efterår - træk Periode 10. marts 20. maj 10. mai 21. juni 1. juli 1. august 10. august 31. august September/oktober Dækning Delvis kortlagt Kortlagt Kortlagt Kortlagt Kortlagt Forår træk Tidlig Sommer Højsommer Sensommer Efterår - træk

28 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 27 Vandhullerne mellem vindmølle 1 og 2 bør vurderes igen efter at møllerne er placeret. På det tidspunkt må det vurderes om vandhullerne kan blive liggende eller om det skal flyttes udenfor 200 meter grænsen. Inden vandhullerne eventuelt flyttes skal der undersøges om paddearter fra Habitatsdirektivets bilag 4 er tilstede. Alternativt kan vegetationen omkring vandhullet reduceres eller fjernes for at gøre lokaliteten mindre attraktiv for flagermus, men dette vil ikke nødvendigvis løse problemet. Bemærk dog, at eventuelle jord- eller stendiger under hegn ifølge dansk lovgivning ikke må fjernes. Stands af rotorbladene En stadig mer udbredt afværegeforanstaltning er at standse rotorbladene i den perioden som flagermusene har størst risiko for at blive dræbt. Dette gælder i træktiden i foråret (april-maj), men særlig efteråret fra midten af august til midten af september, fulgt af aftagende aktivitet til midt oktober (Bach m.fl. 2011). Dyrenes aktvitet er særlig korrelert med vindhastighed (tildels vindrætning), temperatur og luftfugtighed (Amorim & Rodrigues 2010). Dette betyder at møllerne kan standses indenfor den mest risikofyldte periode. Det foregår forsøg på at udvikle software (plugin) som firmaet Biotope i Frankrike de seneste år har udviklet. Udstyret heder Chirotech, og regulerer hvornår en vindmølle skal standse og starte ud fra de faktorer som bestemmer flagermusenes aktivitet. Sådanne regulerede/kontrollerede vindmøller har et produktionstab på under 1% af årlig produktion. (Lagrange m.fl. 2011). VURDERING AF DE ENKELTE MØLLER 1. Placering af mølle 1: Møllen er placeret 144 meter fra nærmeste vandhul, men der er kun registreret lille aktivitet af flagermus ved vandhullet. Eneste mulige konflikt med vindmøllen er de nærmeste hegn som bør reduceres. 2. Placering af mølle 2: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra vandhul i nord. Der er dog kun registreret relativt lille aktivitet ved vandhullet. Der er registreret relativt høj aktivitet hvor mølle 2 skal placeres. Dette kan skyldes at der findes et hegn her som tilrækker jagende dyr. Hegnet bør reduceres. 3. Placering af mølle 3: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra skov. Der er ikke fundet relevant aktivitet i skoven. Dog er der registreret nogen aktivitet ved møllen som ligger 86 meter fra nærmeste vandhul. Det antages at den store aktivitet skyldes jagende dyr ved vandhullet. Vandhullet bør derfor flyttes til en lokalitet mere end 200 meter fra møllerne, eller trærne fjernes for at gøre vandhullet mindst muligt attraktivt for flagermus. 4. Placering af mølle 4: Mølle 4 planlægges placeret mindre end 200 meter fra nærmeste å. Denne undersøgelse viser at aktiviteten er relativt lille ved disse lokaliteter. Afstand til hegnet mod nord er mindre end 200 meter, og hegnet bør derfor reduceres. OPPSUMMERING Drift af møllerne i perioden april til september er ikke i konflikt med de lokale flagermuspopulationer forudsat at de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. Flagermus er ikke aktivt flyvende i vinterhalvåret, så der findes ingen konflikt med flagermusene i denne periode. DRIFTSFASE Ankomstveje og anlægsveje vil ikke påvirke nøglebiotoper da eksisterende veje og landbrugsjord vil blive benyttet. Vejene vil således ikke komme i konflikt med flagermus. EFTERUNDERSØGELSE En efterundersøgelse som inkluderer hele området under alle sæsoner bør gennemføres. Dette er i tråd med Planloven, Habitatsdirektivet og EUROBATS sine retningslinier. Undersøgelsen skal kortlægge ændringer i flagermusenes brug af området samt effekten af de eksisterende afværgeforanstaltninger. Samtidig skal området omkring møllerne undersøges for døde flagermus som følge af kollision. I efterundersøgelsen bør vandhullerne mellem vindmølle 1 og 2, samt vandhullet ved mølle 3 vurderes igen. Med funn af trækkende dyr i skoven mellem mølle 3 og Pugemølle Å (logstation 4) skal der stilles strenge krav til en efterundersøgelse. Områdene ved alle fire vindmøller skal undersøges grundig under træktiden i for- og efteråret. Dette gjelder undersøgelse af både aktivitet og døde dyr ved alle møllerne. Efterundersøgelsen vil også kunne afsløre problemer forårsaket af møllerne på den lokale flagermuspopulation som ikke tidligere blev opdaget. Dette er problemer som aligevel muligens kan løses eller reduseres ved yderligere afværgeforanstaltninger. En manglende forundersøgelse er derfor ingen begrundelse for ikke å gennemføre en efterundersøgelse. Inden vandhullerne eventuelt flyttes skal det undersøges om paddearter fra Habitatsdirektivets bilag 4 er tilstede. Alternativt kan vegetationen omkring vandhullet reduceres eller fjernes for at gøre lokaliteten mindre attraktiv for flagermus, men dette vil ikke nødvendigvis løse problemet.

29 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 28 LITTERATUR Ahlén, Ingemar Problems of bat identification on sounds. Biophon 7(2): ISSN Ahlén, Ingemar Identification of Scandinavian Bats by their sounds. Report no. 6. The Swedish University of Agricultural Sciences, Dept. of Wildlife Ecology, Uppsala pp. ISBN X. Ahlén, Ingemar The bat fauna of some isolated islands of Scandinavia. Oikos 41: ISSN Ahlén, Ingemar Gotlands fladdermusfauna Länsstyrelsen i Gotlands län, Visby pp. No ISBN. Ahlén, Ingemar Wind turbines and bats a pilot study. Final report. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), March pp. Unpublished. Ahlén, Ingemar, Lothar Bach, Hans J. Baagøe & Jan Pettersson Bats and offshore wind turbines studied in southern Scandinavia. Report 5571, July Swedish Environmental Agency, Stockholm pp. ISBN Ahlén, I. & M. Tjernberg Rödlistade ryggradsdjur i Sverige. Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala pp. ISBN Amorim, Francisco & Luísa Rodrigues Bats and wind farms: relationship between bat activity and fatalities, methodologies evaluation and influence of environmental and ecological factors on mortality. Pp , in Volume of abstracts of the 15 th International Bat Research Conference held in Prague, August pp. ISBN Anonym National roads project management guidelines. National Roads Autority, Dublin. Anonym Guidelines for the treatments of bats prior to the construction of national roads schemes. National Roads Authority, Anonym. Best practice guidelines for the conservation of bats in the planning of national road schemes. 47 pp. No ISBN. Arnett, Edward; Michael Schirmacher, Manuela Huso & John Hayes Effectiveness of Changing Wind Turbine Cut-in Speed to Reduce Bat Fatalities at Wind Facilities Annual Report. Bat Conservation International, Oregon State University og University of Florida, april pp. Unpublished. Baagøe, Hans J Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. Steenstrupia (København) 26 (1): ISSN Baagøe, Hans J. & Thomas Secher Jensen Dansk pattedyratlas. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København pp. ISBN Bach, Lothar; Petra Bach & Kerstin Frey Bat migration along the East-Friesian Islands (German North Sea coast). Pp , in XII European Bat Research Symposium. Programme, abstracts, list of participants. Gamtos tyrimų centras, Vilnius pp. ISBN Bach, Petra; Ivo Niermann & Lothar Bach Impact of wind speed on the activity of bats, -at the coast and inland. Poster presentation at the Trondhjem Conference on Wind Energy and Wildlife, May Unpublished. Barataud, Michel The world of bats. Sittelle, Mens pp. No ISBN. Baerwald, E. F., J. Edworthy, M. Holder, and R. M. R. Barclay A large-scale mitigation experiment to reduce bat fatalities at wind energy facilities. Journal of Wildlife Management 73(7): ISSN X. Brinkmann, Robert; Oliver Behr, Ivo Niermann & Michael Reich. Entwicklung von methoden zur untersuchung und reduktion des kollisionsrisikos von Fledermäusen an Onshore-Windenergieanlagen. Umwelt und Raum. Band 4. Schriftenreihe Institut für Umweltplanung, Leibniz Universität Hannover. 470 pp. ISBN Brinkmann, Robert & Horst Schauer-Weisshahn Survey of possible operational impacts on bats by wind facilities in Southern Germany. Ecological Consultency, Gundelfingen pp. Ingen ISBN. Dürr, Tobias & Lothar Bach Bat deaths and wind turbines A review of current knowledge, and of the information available in the database for Germany. Bremer Beiträge für Naturkunde und Naturschutz 7: ISSN Gjerde, Leif Notes on the distribution of bats (Chiroptera) on Jæren. NØBI Report 20. Nordre Øyeren Biological Station, Lillestrøm pp. ISBN Gjerde, Leif Status on Norwegian Bats. NØBI Report 15. Nordre Øyeren Biological Station, Lillestrøm ISBN Gjerde, Leif. 1999a. Methods and theories of monitoring bats in Norway. Travaux Scientifiques du Musée national d histoire naturelle de Luxembourg (Luxembourg) 31: ISSN Gjerde, Leif. 1999b. Revidering av norske navn på flaggermus. Del 1: Bakgrunn og kriterier. Gudnjoloddi (Lillestrøm) 5: ISSN

30 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 29 Gjerde, Leif Vern av flaggermus: forvaltning i utradisjonell forstand. Gudnjoloddi (Lillestrøm) 6: ISSN Gjerde, Leif Flaggermus i flukt. Veiledning for kartlegging og bestemmelse av flaggermus ved hjelp av deres ultralyd. Nordisk Informasjonssenter for Flaggermus, Lillestrøm pp. ISBN Gjerde, Leif Undersøgelse af flagermus i forbindelse med udvidelse af golfbane i Nyborg (Danmark). Naturveiledernes Oppdragsrapport 12. Norske Naturveiledere, Lillestrøm pp. ISBN Gjerde, Leif. In prep. a. Standarder ved flaggermusregistrering for konsekvensutredninger. Forslag til innhold og omfang. Gudnjoloddi 25. ISSN Gjerde, Leif. In prep. b. Guidelines for surveying bats at wind turbine projects. Proceedings of the 8 th European Bat Detector Workshop held August 2011 at Aukstadvaris in Lithuania. Nordic Chiroptera Information Center (NIFF) & Lithuanian Society for Bat Conservation. ISBN Gjerde, Leif & Elzbieta Fuszara Notes on the distribution of bats (Chiroptera) in Sogn og Fjordane County, Norway. NØBI Report 23. Nordre Øyeren Biological Station, Lillestrøm sider. ISBN Grünkorn, Thomas A multi-method approach to determine the impact of existing wind power plants on bird and bat migration on the island of Fehmarn, Germany. Poster presentation at the Trondhjem Conference on Wind Energy and Wildlife, May Unpublished. Haffner, M. & H.P. Stutz Abundance of Pipistrellus pipistrellus and Pipistrellus kuhli foraging at street lamps. Myotis (Bonn) 23-24: ISSN Hagner-Wahlsten, Nina Bats and wind farms in Finland, -the very first step. Poster presentation at the Trondhjem Conference on Wind Energy and Wildlife, May Unpublished. Harbusch, C. & L. Bach Environmental Assessment Studies on wind turbines and bat populations - a step towards best practice guidelines. Bat News 78: 4-5. Jüdes, Ulrich Analysis of the distribution of bats flying along line-transects. Pp , in European bat research 1987 (V. Hanák, I. Horácek & J. Gaisler, red.). Charles University Press, Prague pp. No ISBN. Kepel, Andrzej; Mateusz Ciechanowski & Radosław Jaros How to asses the potential impact of wind turbines on bats using bat activity surveys? A case from Poland. Pp. 72, in XII European Bat Research Symposium. Programme, abstracts, list of participants. Gamtos tyrimų centras, Vilnius pp. ISBN Lagrange, Hubert; Erwan Roussel, Anne-Lise Ughetto, Frédéric Melki, Guillaume Steinmetz & Christian Kerbirou Chirotech, a multi-factorial mitigation process to reduce bat fatalities at wind energy facilities. Pp. 33, in XII European Bat Research Symposium. Programme, abstracts, list of participants. Gamtos tyrimų centras, Vilnius pp. ISBN Nicholls Barry & Paul A. Racey Bats Avoid Radar Installations: Could Electromagnetic Fields Deter Bats from Colliding with Wind Turbines? PloS ONE 2(3): e297. (7 pp.) Parssons, Katie; Richard Crompton, Richard Graves, Steve Markham, Jean Matthews, Mike Oxford, Peter Shepherd & Sandie Sowler Bat Surveys Good Practice Guidelines. Bat Conservation Trust, London. 82 pp. ISBN Paulding, Emma The use of dogs to perform mortality searches: cost-effective and efficient. Poster presentation at the Trondhjem Conference on Wind Energy and Wildlife, May Unpublished. Pettersson, Lars D 100 Ultrasound Detector. Factsheet from Pettersson Elektronik AB, Uppsala No ISBN. Priori, Pamela Option zero is possible: Bat assessment prevents wind farm construction. Pp , in XII European Bat Research Symposium. Programme, abstracts, list of participants. Gamtos tyrimų centras, Vilnius pp. ISBN Rodrigues, Luísa, Lothar Bach, Marie-Jo Dubourg-Savage, Jane Goodwin & Christine Harbusch Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3. UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn (Germany) pp. ISBN Rydell, Jens Seasonal use of illuminated areas by foraging northern bats Eptesicus nilssonii. Holarctic Ecology 14: ISSN Rydell, Jens Exploitation of insects around streetlamps by bats in Sweden. Functional Ecology 6: ISSN Rydell, Jens; Henri Engström, Anders Hedenström, Jesper Kyed Larsen, Jan Pettersson & Martin Green Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss. En syntesrapport. Rapport Naturvårdsverket, Stockholm pp. ISBN Suba, Jurgis Feeding in nathusius s pipistrelle during autumn migration. Pp , in XII European Bat Research Symposium. Programme, abstracts, list of

31 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 30 participants. Gamtos tyrimų centras, Vilnius pp. ISBN echolocation call parameters. Bioacoustics (Bicester) 7: ISSN Vaughan, N.; G. Jones & S. Harris Identification of British bat species by multivariate analysis of

32 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 31 Appendix I OBSERVATIONSTID FOR DETEKTORER Tabel LII. Oversigt over hvornår detektorerne har været aktiveret for registrering i Numrene refererer kun til detektorerne, de kan have stået på forskellige lokaliteter på forskellige nætter. Sol maj maj maj august august august august september september september september timer.minutter Tabel LIII. Oversigt over hvornår detektorerne har været aktiveret for registrering i Numrene refererer kun til detektorerne, de kan have stået på forskellige lokaliteter på forskellige nætter. Sol mai mai mai mai juli juli -1. august august timer.minutter Tabel LIV. Oversigt over tidspunkt for solopgang og solnedgang under feltarbejdet i Dato 22/5 23/5 24/5 25/5 17/8 18/8 19/8 20/8 21/8 16/9 17/9 18/9 19/9 20/9 Solopgang Solnedgang Tabel LV. Oversigt over tidspunkt for solopgang og solnedgang under feltarbejdet i 2011 Dato 20/5 21/5 22/5 23/5 24/5 30/7 31/7 1/8 2/8 30/7 31/7 1/8 2/8 Solopgang Solnedgang

33 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 32 Appendix II Kragelhøj Sø Logstation 2 Tabel LVI. AnaBat 02: (11/4-29/4), 30/4-20/5, 20/5-26/6 Dato Ubest. Nnoc/Eser Nnoc Eser Psp. Ppyg Ppyg/pip Ppip Ppip/nat Pnat M.sp APRIL c c c c c c c c c c c c c c c c c c c MAJ 1-2 c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c c JUNI 31-1 c c c c c c c c c c. 553

34 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 33 Appendix III Skov ved Pugemølle Å Logstation 4 Tabel LVII. AnaBat 04 Dato Ubest. Nnoc/Eser Nnoc Eser Psp. Ppyg Ppyg/pip Ppip Ppip/nat Pnat M.sp Paur APRIL MAJ JUNI

35 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 34 Appendix IV Stort vandhul Logstation 5 Tabel LVIII. AnaBat 05 Dato Ubest. Nnoc/Eser Nnoc Eser Psp. Ppyg Ppyg/pip Ppip Ppip/nat Pnat M.sp APRIL c c c c. 324 MAJ 1-2 c c c c c c c c c c c c c c c c c c. 664 JUNI 1-2 c c. 723

36 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 35 Appendix V Pugemølle Å Logstation 7 Tabel LVIX. AnaBat 07 (11/4-29/5), AnaBat 03 (30/5-10/6) Dato Ubest. Nnoc/Eser Nnoc Eser Psp. Ppyg Ppyg/pip Ppip Ppip/nat Pnat M.sp APRIL MAJ JUNI

37 Flagermusstudier i forbindelse med opsætning af 4 vindmøller i Barløse (Assens) 36 Appendix VI Oversigt over trusselsniveau for de respektive arealer Status for efteråret 2010 Oversigt over trusselsniveau af de respektive arealer pr. oktober De røde pile indikerer problematisk korte afstande mellem møllerne og en nøglebiotop. Gul pil indikerer muligt trusselsbillede med kort afstand til potentiel koloni. Rød streg indikerer hegn som bør reduceres. Grøn streg indikerer erstatningshegn. Ny opdateret kort vises på side 25.

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune af Leif Gjerde & Lea Likozar Amphi Consult - Forskerparken 10-5230 Odense M Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller

Læs mere

Norske Naturveiledere. Forundersøgelse til flagermusstudier i forbindelse med opsætnining af 4 vindmøller i Barløse, Assens kommune

Norske Naturveiledere. Forundersøgelse til flagermusstudier i forbindelse med opsætnining af 4 vindmøller i Barløse, Assens kommune Stiftelsen Norske Naturveiledere Forundersøgelse til flagermusstudier i forbindelse med opsætnining af 4 vindmøller i Barløse, Assens kommune af Leif Gjerde Naturveiledernes Oppdragsrapport 16 ISBN 978-82-92850-29-9

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Undersøgelse af flagermus i forbindelse med udvidelse af golfbane i Nyborg (Danmark)

Undersøgelse af flagermus i forbindelse med udvidelse af golfbane i Nyborg (Danmark) Stiftelsen Norske Naturveiledere Undersøgelse af flagermus i forbindelse med udvidelse af golfbane i Nyborg (Danmark) av Leif Gjerde Naturveilederne Oppdragsrapport 12 ISBN 978-82-92850-21-3 November 2009

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet 1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark)

Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark) Stiftelsen Norske Naturveiledere Registrering af flagermus ved planlagt golfbane syd for Kolding (Denmark) av Leif Gjerde Naturveiledernes Oppdragsrapport 13 ISBN 978-82-92850-22-0 November 2009 Registrering

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus (Myotis

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge

Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet 1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet

Læs mere

Registrering af flagermus ved Søborg Sø

Registrering af flagermus ved Søborg Sø 1 Baggrund Formålet med denne undersøgelse var at foretage en overordnet vurdering den projekterede Søborg Sø som levested for flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland, som rekvirerede dette notat, ønskede

Læs mere

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til : Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle

Læs mere

Undersøgelser af flagermus mellem Sdr. Borup og Assentoft, syd for Randers

Undersøgelser af flagermus mellem Sdr. Borup og Assentoft, syd for Randers Stiftelsen Norske Naturveiledere Undersøgelser af flagermus mellem Sdr. Borup og Assentoft, syd for Randers Med forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med linieføring af ny vej av Leif Gjerde

Læs mere

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att.. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.

Læs mere

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild

Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning

Læs mere

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse

Læs mere

Projektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen.

Projektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen. Version 3 af 7. juni 2011 Pilotprojekt - registrering af flagermus i Rødovre i 2011 Et fælles projekt mellem Rødovre Kommune og DN Rødovre afdeling. Projektet er inspireret af DN Furesø afdelings projekt

Læs mere

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014.

NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014. NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C Att: Lars Østergård (LOE@NIRAS.DK) NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014. Rekvirent: Grenaa Havn A/S via NIRAS

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Læs mere

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014

Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014 Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2017 Morten Elmeros & Bjarne Søgaard Fagdatacenter for Biodiversitet og

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus

Læs mere

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse 3.1.1 Internationale

Læs mere

Flagermus i Vejle Kommune

Flagermus i Vejle Kommune Flagermus i Vejle Kommune Flagermus i Vejle Kommune er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i Vejle i samarbejde med Vejle Kommune. Forsiden: Vandflagermus Projekt flagermus i Vejle Kommune 2015-2017

Læs mere

SeNatur v. Thomas W. Johansen 1

SeNatur v. Thomas W. Johansen 1 SeNatur v. Thomas W. Johansen 1 Flagermus Stevns kommune 2012-2014 Undersøgelsen er foretaget af: SeNatur Thomas W. Johansen Hærvejen 10 4660 Store Heddinge E-mail: Thomas.w.johansen@gmail.com Tlf.: +45

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 Dato: 1.6.2017 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. september 2014 J.nr.: NMK-31-01347 Ref.: JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsmølle ved Gødstrup i Næstved

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018

Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Feltarbejde og tekst: John Frisenvænge, Amphi Consult, oktober 2018 Indhold: 1. MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1216, SIMMERSTEDHOLM

Læs mere

Bilag 1. Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Kan planen påvirke et Natura 2000 område væsentligt ( 3 stk. 1, nr. 2)

Bilag 1. Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Kan planen påvirke et Natura 2000 område væsentligt ( 3 stk. 1, nr. 2) Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Bilag 1 Miljøvurdering Tillæg 1 til Rudersdal Spildevandsplan 2013-2016 Dato: 10-05-2016 Vurdering i forhold til lovens 3, afkryds i de relevante kasser med

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på Vester Trabjergvej 7, 7500 Holstebro

Landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på Vester Trabjergvej 7, 7500 Holstebro Side 1/6 SOLENERGI DANMARK A/S mette@solenergidanmark.dk Søkærvej 11 8970 Havndal Dato: 12-05-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-102-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling

Læs mere

Bilag IV Arter. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Formålet med tillæg 10 til Stevns Kommunes Spildevandsplan er:

Bilag IV Arter. Dato for screeningen Generelle betragtninger: Formålet med tillæg 10 til Stevns Kommunes Spildevandsplan er: Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 10 til spildevandsplan 2012-2020, Revison af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape B), inkl. og regnvandsbassin ved og for Nimgården og Strandroseparken Dato

Læs mere

Tillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken.

Tillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020, Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Dato for screeningen 12-09-2019

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) L 256/4 Den Europæiske Unions Tidende 22.9.2012 FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 862/2012 af 4. juni 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 809/2004 for så vidt angår oplysninger

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter Formidlingsevents giver os mere viden om truede arter Skov- og Naturstyrelsen på Fyn og i Sønderjylland arbejder sammen med to tyske partnere: Stiftung Naturschutz og Landesforsten, begge i Schleswig-Holstein,

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Rekvirent Rådgiver Rambøll A/S (Bane-Danmark) Orbicon Leif Hansen Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S +45 5161 1000 Ringstedvej

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Vedtaget

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Vedtaget Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund Status: Vedtaget Offentliggørelse af forslag start: 20. juni 2018 Høringsperiode start: 20. juni 2018 Høringsperiode

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

METODER OG RESULTATER...3

METODER OG RESULTATER...3 Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 250 Rådhuset, Grenaa Dato: Fredag den 29. april 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:15 REFERAT Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 Kommuneplanrammerne 4.E.01-b, 4.E.01-c, 4.E.01-e og 4.E.01-f XX 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 47 Offentligt J.nr. SN 2001-401-1373 Den 25. august 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 stillet af Folketingets

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning

Læs mere

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus 13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Udvidelse af Høvsøre Prøvestation

Udvidelse af Høvsøre Prøvestation Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3 Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule

Læs mere

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...

Læs mere

Hjørring Kommune har modtaget anmeldelse af etablering af rekreativt bakkelandskab på ejendommen matr.nr. 1a V. Tirup By, Skt. Olai.

Hjørring Kommune har modtaget anmeldelse af etablering af rekreativt bakkelandskab på ejendommen matr.nr. 1a V. Tirup By, Skt. Olai. Hjørring Kommune Materielgården, Hjørring Kommune Vesterhedevej 251 9800 Hjørring Att: Jens Baggesen TeamVandogJord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon72333333 Fax72333030 hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Landzonetilladelse: Torpvej 6, 7500 Holstebro - Husstandsmølle

Landzonetilladelse: Torpvej 6, 7500 Holstebro - Husstandsmølle Side 1/6 Benny Olsen torpvej@hotmail.com Torpvej 6 7500 Holstebro Dato: 04-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-101-15 Henv. til: Rikke Rasmussen Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7811 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt

Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk www.nkn.dk 10. februar 2004 J.nr.: 03-131/650-0004 JAV Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen

Læs mere

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018

Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr af 25/10/2018 Bilag 1. Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 6 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25/10/2018 VVM Myndighed Fredericia Kommune Basis oplysninger

Læs mere

Afgørelsen betyder, at kommunen kan vedtage planforslaget i den fremlagte

Afgørelsen betyder, at kommunen kan vedtage planforslaget i den fremlagte Ringkøbing-Skjern Kommune Att.: Niels Peter Lauridsen Niels.Peter.Lauridsen@rksk.dk post@rksk.dk Ribe Stift Att.: Jonathan Pakula Kvist JOPK@km.dk kmrib@km.dk Afgørelse i sag om Ribe Stift indsigelse mod

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til

Læs mere

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget 29. september 2015 8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet 15-023871 Sagsfremstilling Baggrund

Læs mere

Dato: 27. juli Adressat: Natur og Vand Viborg Kommune

Dato: 27. juli Adressat: Natur og Vand Viborg Kommune Afdeling Viborg Lokalgruppe Fjends, Formand Kaj Madsen Nygårdsmark 1, Daugbjerg 8800 Viborg tlf.: 29 61 84 58. e-mail: madsenkaj@mail.dk Dato: 27. juli - 2012 Adressat: Natur og Vand Viborg Kommune Ang.

Læs mere