Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere
|
|
- Frederikke Laustsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 69 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere Rune Hansen, UC SYD Kommentar til Else Marie Jensen: Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole, MONA, I løbet af de seneste år har MONA udgivet flere artikler der har analyseret forskellige aspekter ved brug af læringsmål i matematikundervisningen i grundskolen (Brodersen & Hjelmborg, 2016; Hansen, 2015; Misfeldt, 2016; Niss, 2016; Skott & Kaas, 2015). Else Marie Jensen præsenterer et interessant bidrag i denne artikelrække da hun fokuserer på én skoles arbejde med brug af læringsmål i evaluering af elevers læring. Ved at tage afsæt i tre videnskabsteoretiske positioner (positivisme, konstruktivisme og kritisk rationalisme) skaber Jensen et fundament for sin analyse der skrives op mod officielle bestemmelser for læringsmålsstyret undervisning. Jensens beskrivelser er værdifulde i forhold til den nationale debat om læringsmål i matematikundervisning da hun fremkommer med lokalt udviklet evidens (Carlsen & Hansen, 2016; Thomas, 2004). Hvor de førnævnte artikler i MONA rummer forskergenererede analyser, beskriver Jensen hvordan lærere på hendes skole i deres dagligdag eksperimenterer med input om læringsmål for at opdage hvad der er meningsfuldt. Ved at anvende de tre videnskabsteoretiske positioner i sine analyser er der tydelige indikationer på at matematiklærerne på skolen udnytter deres handlings- og beslutningsrum (Klafki, 2001, s. 306) i forhold til operationalisering af en læringsmålstyret matematikundervisning. De forskellige beskrivelser af læringsmål og elevplaner i artiklen giver et nuanceret blik på skolens praksis. I artiklen stiller Jensen spørgsmålet: Hvis læringsmål er det nye paradigme i folkeskolen, har læreren så mulighed for at stille sig kritisk til det? Læreren kan naturligvis forholde sig kritisk rationelt til det enkelte læringsmål og vurdere dets relevans for sine elever, men er det legitimt at forholde sig kritisk til læringsmål som begreb? (Jensen, 2016, s. 15)
2 70 Rune Hansen KOMMENTARER I artiklen svarer Else Marie Jensen ikke entydigt på spørgsmålet, hvilket jeg gerne havde set. Det er et interessant spørgsmål som er væsentligt at artikulere og besvare. Mit svar på spørgsmålet er et rungende JA. Men samtidig mener jeg at spørgsmålet også rummer et tydeligt faresignal som skal tages alvorligt. Spørgsmålet kan være en indikation på en form for af-professionalisering af matematiklærere hvor fx kravet om brugen af digitale læringsplatforme (Danmarks Evalueringsinstitut, 2016) kan være med til at mindske lærernes beslutningsrum. Det kan føre til en form for ritualiseret brug af læringsmål (Hansen, 2016) hvor matematiklæreren ikke forholder sig kritisk til begrebet læringsmål og operationaliseringen i en konkret undervisningspraksis. Spørgsmålet får mig dog også til at reflektere over hvad de officielle uddannelsespolitiske beslutninger har af konsekvenser for matematiklæreres professionsudøvelse. I sine analyser af lærerrollen beskriver Stephen J. Ball (2003) hvordan lærerens rolle ændres i takt med uddannelsesreformers stigende fokus på læringsudbytte og effektivitet. Han beskriver en form for af-professionalisering eller re-professionalisering af lærere hvor den kritisk refleksive lærer afløses af en teknisk kompetent lærer. Else Marie Jensens spørgsmål kan ses som en indikation på dette. I artiklen argumenterer Jensen for nødvendigheden af kritisk refleksive matematiklærere: Læringsmål er blevet et markant begreb i folkeskolen som den enkelte lærer må forholde sig til. Det kræver at læreren forholder sig refleksivt til læringsmål og overvejer hvilke faglige områder der er velegnede til at udtrykkes i læringsmål, og hvordan hun arbejder både med disse og med de øvrige områder som kommunikation og ræsonnement der i højere grad kan udvikles gennem bevidsthed om arbejdsformen end gennem opstilling af læringsmål. (Jensen, 2016, s. 21) Det får mig til at overveje om læreruddannelsen fremmer udvikling af denne lærertype, eller om de lærerstuderende gennem deres studie nærmest disciplineres til at fokusere på at blive teknisk kompetente matematiklærere hvor der er større fokus på undervisningsmetoder frem for undervisningsindhold. En sådan kritik blev op gennem 1980 erne fremført i forbindelse med faget undervisningslære i læreruddannelsen (Hedegaard, Simonsen & Rasmussen, 2011). Med det nuværende uddannelsespolitiske fokus på læringsmålstyret undervisning kan det være relevant at holde sig datidens kritik for øje når man fx læser evalueringsrapporter af læreruddannelsen. I rapporten Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen beskrives at brugen af kompetencemål er et centralt styringsredskab og faglig løftestang i læreruddannelsen (Andersen & Hansen, 2016, s. 4). I læreruddannelsen er der fokus på at lærerstuderende skal kunne fungere som kompetent og refleksiv praktiker i folkeskolens praksis (Andersen & Hansen, 2016, s. 10). Når jeg læser evalueringen, er der tydeligt fokus på mål og målbeskrivelser i forhold til lærerstuderendes lærings-
3 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere 71 udbytte hvilket kan skabe en form for re-professionalisering, som Bell beskriver. Af rapporten fremgår det at de lærerstuderende ofte introduceres til kompetencemålene af underviserne, men at de i mindre grad selv læser og forholder sig til kompetencemålene. Vi har en underviser, som er god til at starte undervisningen med hvilke videns- og færdighedsmål, der arbejdes med den dag. Undervisningen fører gennem en tragt fra målene (Studerende). Vores undervisere har skriftligt formuleret kompetencemålene i modulplanerne, linket til bekendtgørelsen og ført kompetencemålene for modulplanerne ned i videns- og færdighedsmål (Studerende). (Andersen & Hansen, 2016, s. 55) De lærerstuderende giver udtryk for at målbeskrivelser præciserer hvad de skal kunne for at bestå modulerne og kompetencemålsprøverne og dermed udvikle sig i retning af professionen som lærer (Andersen & Hansen, 2016, s. 56). Samtidig beskriver underviserne på læreruddannelsen at uddannelsens modulopbygning kan føre til en atomisering af fx undervisningsfag som matematik. De ovenstående beskrivelser viser at der er en nærliggende risiko for at lærerstuderende gennem deres eget studium disciplineres til at tænke læringsmålsstyret matematikundervisning inden for et positivistisk paradigme (Jensen, 2016). Det kan skabe situationer hvor de lærerstuderende ureflekteret fører egne erfaringer med målstyring på læreruddannelsen ind i deres matematikundervisning i grundskolen. Kathryn Ecclestone (2004) beskriver hvordan fokus på læringsmål og kriterier kan skabe situationer hvor undervisere og studerende etablerer en komfortzone ved at definere hvad der er acceptabelt arbejde i forhold til stofmængde og sværhedsgrad. Hun observerede at det blev lettere for de studerende at spille spillet i forhold til at opnå en uddannelse, men at de studerende var mindre villige til at tage risikoer i forbindelse med at udvikle en kritisk autonomi. I evalueringsrapporten er der indikationer på at noget sådan er tilfældet for de lærerstuderende: Det er meget nemmere at gå til eksamen, når vi kan kigge i kompetencemålene og se, hvad vi skal kunne (Studerende). (Andersen & Hansen, 2016, s. 68). Jeg kan godt frygte at det ikke fører til kritisk refleksive matematiklærere, men derimod mere teknisk målorienterede lærere. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, fik Else Marie Jensens artikel mig til at reflektere over sammenhængen mellem målstyring i grundskolen og læreruddannelsen. Jeg ser Else Marie Jensens artikel som et nuanceret bud på hvordan man kan udvikle en kritisk dømmekraft i forbindelse med en målstyret matematikundervisning. Jeg synes at det er beundringsværdigt og modigt at hun fremstiller sine analyser i artikelformat i MONA. Som et bottom-up-perspektiv på målstyring i matematik er
4 72 Rune Hansen KOMMENTARER det inspirerende. Samtidig vil jeg hævde at lærerstuderende kan få meget ud af at læse artiklen der er et eksempel på hvordan man kan generere data med henblik på udvikling af lokal evidens og refleksion over undervisningspraksis. Lærerstuderende skal i løbet af deres læreruddannelse lære at arbejde med empiri, men at det imidlertid ikke er en let opgave, vidner årsberetninger fra læreruddannelsens censorformandskab om. I den seneste årsberetning står: Der foreligger en større opgave for læreruddannelserne med at forberede de studerende til at kunne arbejde undersøgende med forskning i egen praksis (Censorformandskabet for læreruddannelsen, 2016, s. 49). Og læser man tilbage i årsberetningerne, er det en genkommende problemstilling. Else Marie Jensen fremkommer med et bud på hvordan man kan analysere læringsmål på en skole. Det vil være oplagt at lade lærerstuderende i matematik (som ofte foregår på læreruddannelsens første to år) emulere Jensens undersøgelse på deres praktikskole i et forsøg på at udvikle en nuanceret forståelse for læringsmålstyret matematikundervisning. Referencer Andersen, T. & Hansen, M. (2016). Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen. København: Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ball, S. J. (2003). The teacher s soul and the terrors of performativity. Journal of education policy, 18(2), s Brodersen, P. & Hjelmborg, M. D. (2016). Scenarieorienteret planlægning i matematik: Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation. MONA, 2016(2), s Carlsen, D. & Hansen, R. (2016). Målforståelser. CURSIV, 19, s Censorformandskabet for læreruddannelsen, Lokaliseret 29. december 2016 på admin.laerercensor.dk/files/2016.aarsberetning.laerer.pdf Danmarks Evalueringsinstitut. (2016). Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. Danmarks Evalueringsinstitut. Ecclestone, K. (2004). Learning in a comfort zone: cultural and social capital inside an outcomebased assessment regime. Assessment in Education: Principles, Policy & Practice, 11(1), s Hansen, R. (2015). At styre efter målet i matematik: Hvad ved vi egentlig om elevers og læreres målorientering? MONA, 2015(1), s Hansen, R. (2016). På vej mod en målbevidst målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning. Studier i læreruddannelse og -profession, 1(1), s Hedegaard, K. M., Simonsen, S. & Rasmussen, T. N. (2011). De pædagogiske fags rolle i læreruddannelsen i et internationalt og komparativt perspektiv:: Et udviklingsarbejde ved Læreruddannelsen i Aarhus, VIAUC Læreruddannelsen i Aarhus. Lokaliseret 29. december 2016 på dagogiske_fags_rolle_i_lu.pdf.
5 Læringsmål og teknisk kompetente matematiklærere 73 Jensen, E. M. (2016). Et undersøgende blik på læringsmål og elevplaner i matematik på min skole. MONA, 2016(4), s Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik: nye studier. Aarhus: Forlaget Klim. Misfeldt, M. (2016). Om at forestille sig elevernes arbejde, læring og motivation. MONA, 2016(3), s Niss, M. (2016). Målstyret matematikundervisning?! MONA, (1), s Skott, C. K. & Kaas, T. (2015). Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning. MONA, 2015(4), s Thomas, G. (2004). Introduction: evidence and practice. I: G. Thomas & R. Pring (red.), Evidencebased practice in education (s. 1 18). Berkshire: Open University Press.
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning
Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereEr vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?
Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereRetningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Læs merePRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereMatematik med glæde! Invitation til Fagdage om matematik i skolestarten. Til alle skoler
Til alle skoler Invitation til Fagdage om matematik i skolestarten! Danmarks Matematikrforenings forlag,, giver på disse fagdage gode forslag til, hvordan din matematikundervisning kan leve op til både
Læs mereOrienteringsdag -praktik
Orienteringsdag -praktik 2. årgang, praktikniveau I - Disse Powerpoint sendes efterfølgende/placeres på portalen/fronter Tidsmæssigt begivenheder jeres opgaver/ansvar Praktikhæftet og om praktikforløbet,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereCitation for published version (APA): Misfeldt, M. (2016). Om at forestille sig elevernes arbejde, læring og motivation. Mona, 2016(3),
Aalborg Universitet Om at forestille sig elevernes arbejde, læring og motivation Misfeldt, Morten Published in: Mona Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs merePRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs merePraksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.
Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereMålstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning
Læs mereRetningslinjer for praktikniveau 1,
Praktikperioden er på i alt 6 uger Praktikugerne er uge 46 47, 2016 og uge 7 11, 2017 (inkl. en uges vinterferie). Kompetencemålsprøven afholdes i uge 16, 2017 på praktikskolen. Omfang De studerende skal
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereUddannelsesberetning Undervisningsfag
Uddannelsesberetning 2016 Undervisningsfag Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)... 4 1.4
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereKoblingen mellem teori og praksis
Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 1 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 1 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 1 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereCensormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde
Dagsorden til fælles naturfagsmøde 1. Velkomst og præsentation 2. Generelle forhold og udfordringer for naturfagene (fx konklusioner fra censorrapporterne) 3. Kompetencemålsprøverne - vurdering af kompetencer
Læs mereOrienteringsmøde praktik - 3. årgang, praktikniveau 2
Orienteringsmøde praktik - 3. årgang, praktikniveau 2 Tidsmæssigt begivenheder jeres opgaver/ansvar Praktikhæftet og om praktikforløbet, ansvarsområder hæftet i kladdeform, print ikke. Filen i linket opdateres
Læs mereOrienteringsdag -praktik
Orienteringsdag -praktik 3. årgang, praktikniveau 2 Disse Powerpointsendes efterfølgende/placeres på portalen Hovedtemaer: Tidsmæssigt begivenheder Undersøgelse, problemstilling, opgave, prøve - forløb
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 2 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereLæreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er
Læs merePraktikhæfte Niveau 3. Læreruddannelsen University College Sjælland
Praktikhæfte 2017-18 Niveau 3 Læreruddannelsen University College Sjælland Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereSide 1 Evaluering af teoretisk undervisning
Side 1 Evaluering af teoretisk undervisning 1. I hvilken grad er du blevet introduceret til undervisningsforløbets læringsudbytter/mål (f.eks. via It s learning, introduktion ved underviser, studieplaner
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereAlgebra med CAS i folkeskolen
Algebra med CAS i folkeskolen Introduktion Eksempler: Eksempel 1 Hvad er en ligning? Eksempel 2 KenKen med CAS, Eksempel 3 Parenteser og sliders Eksempel 4 Mere end x og konstanter Værktøjer: Introduktion,
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at
Læs mereBrøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger
Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække
Læs mereteknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt
teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereResultater for Semester (syde17) - E17 1
Resultater for Semester 01 2017 (syde17) - E17 1 Læringsudbytte 1 Kære studerende Du har netop afsluttet semester 1. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering
Læs mereResultater for Semester 05 (syde15) - E17 1
Resultater for Semester 05 (syde15) - E17 1 Læringsudbytte 1 Du har netop afsluttet semester 5. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering af uddannelsen i det
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereUddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13
Uddannelsesplan for 1. Årgang - LU 13 Sødalskolens særkende. Se under menupunktet Skoleliv på www.soedalskolen.dk Principper for arbejdsplanen: Fordeling af tid: Eksempel på ugeskema: Undervisningslektioner:
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019
Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereUddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereResultater for Modul 10 (syde14) - E16 1
Resultater for Modul 10 (syde14) - E16 1 Læringsudbytte Kære studerende Du har netop afsluttet modul 10. På UC Diakonissestiftelsen lægger vi stor vægt på at inddrage de studerendes vurdering af uddannelsen
Læs mere