Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children"

Transkript

1 Bachelorprojekt Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children Udarbejdet af Marianne Fuglsang-Storm Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 2014, 7.Semester, Hold Vejleder: Jacob Cilius Christiansen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 1

2 Resumé Dette projekt omhandler indsatser til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov. Der tilbydes i øjeblikket familiesamtaler med udgangspunkt i systemteori hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover tilbydes der ud fra interaktionistisk og læringsteoretisk perspektiv børnesamtaler hos skolefeen på Langeskov Skole og i begrænset omfang hos alkohol- og børnekonsulenten i Familieafdelingen i Kerteminde Kommune. I dette projekt gennemgås baggrunden for, hvorfor børnesamtaler og børnegrupper bør tilbydes til børn i familier med alkoholproblematik. Det foreslås ud fra udviklingspsykologisk og konfliktteoretisk perspektiv, at der oprettes børnegrupper som supplerende indsats til børn i familie med alkoholproblematik i Langeskov. Herudover undersøges det i hvilke regi de nævnte børneindsatser bør foregå. Konklusionerne er, at familiesamtaler og børnegrupper bør foregå i Alkoholbehandlingen i Odense, imens børnesamtaler bør foregå hos skolefeen på Langeskov Skole. Herudover er en væsentlig konklusion, at der bør etableres et solidt samarbejde imellem Alkoholbehandling og skolefeen på Langeskov Skole, for på den måde at opnå at arbejde helhedsorienteret i arbejdet omkring familier med alkoholproblematik. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG EMNEBESKRIVELSE PROBLEMFORMULERING OPBYGNING AF PROJEKTET PROJEKTBESKRIVELSE PROBLEMBAGGRUND MOTIVATION FORFORSTÅELSE, MENNESKESYN OG HYPOTESE VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT VIDENSKABSTEORETISK OVERBEVISNING INDENFOR UDVIKLINGSPSYKOLOGI VIDENSKABSTEORETISK FREMGANGSMÅDE ARGUMENTERET METODEVALG EMNEAFGRÆNSNING ANALYSEMETODE DATAINDSAMLINGSMETODE METODEREFLEKSION VALIDITET (GYLDIGHED) RELIABILITET (PÅLIDELIGHED) GENERALISERBARHED ETIK JURA BEGREBSDEFINITIONER HVILKE FAMILIEORIENTEREDE ALKOHOLINDSATSER ER DER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT TIL BØRN I LANGESKOV OG HVORDAN FUNGERER DE? POLITIK OG VÆRDIER I KERTEMINDE KOMMUNE PRAKSIS Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 3

4 5.2.1 PRÆSENTATION AF ALKOHOLBEHANDLINGENS INDSATSER PRÆSENTATION AF FAMILIEAFDELINGEN I KERTEMINDE KOMMUNES INDSATS PRÆSENTATION AF LANGESKOV SKOLES INDSATS PRÆSENTATION AF ALKOHOL- OG BØRNEKONSULENTENS INDSATS LANGESKOVS UDFORDRINGER I ARBEJDET MED BØRN I RUSMIDDELRAMTE FAMILIER HVORDAN FUNGERER BØRNESAMTALER SOM FAMILIEORIENTERET ALKOHOLINDSATS TIL BØRN I LANGESKOV? HVAD GØR BØRNESAMTALER FOR BARNET? HVORFOR ER DER RISICI FORBUNDET MED AT VÆRE BARN I EN FAMILIE MED ALKOHOLPROBLEMATIK? DE SÅRBARE BØRN UDVIKLINGSPSYKOLOGI BØRNESAMTALER I LANGESKOV DELKONKLUSION HVORDAN VIL BØRNEGRUPPER FUNGERE SOM FAMILIEORIENTERET ALKOHOLINDSATS TIL BØRN I LANGESKOV? HVAD GØR GRUPPEFORLØB FOR BARNET? EMPOWERMENT HVORDAN KAN BØRNEGRUPPER TILBYDES TIL BØRN I FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMATIK I LANGESKOV? I HVILKET REGI SKAL BØRNEGRUPPER TILBYDES? DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE BILAGSOVERSIGT Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 4

5 1. Indledning og emnebeskrivelse Ifølge Kari Killén 1 har professionelle indenfor alkoholindsats i årevis set børn komme og gå sammen med forældre, der var i behandling, uden at man har skænket det en tanke, at disse børn på lige fod med deres forældre kunne have behov for hjælp og støtte til at håndtere livet i en familie med alkoholproblematik. I løbet af de sidste årtier er der heldigvis sket en ændring i den sag, idet man indenfor alkoholindsats især siden 1980 erne har fået øjnene op for behovet for en familieorienteret tilgang. (Killén, m.fl., 2003, s. 180) En undersøgelse fra KL Momentrum (2013) viser, at der i 2013 var 64% af kommunerne i Danmark, der tilbød en familieorienteret alkoholindsats udover den individuelle indsats. Ifølge Magasinet RUS (Vestergaard, 2014, s. 4) betyder KL Momentrums undersøgelse, at flere og flere borgere tilbydes en familieorienteret alkoholbehandling. Det er meget forskelligt, hvilken form for familieorienteret alkoholindsats de forskellige kommuner vælger at oprette. Nogle vælger at tilbyde familiesamtaler, imens andre supplerer med børnesamtaler og/eller forskellige former for gruppeforløb, fx pårørendegrupper, flerfamiliegrupper og børnegrupper. (ibid., s. 4-9) Udover den forvaltningsmæssige sagsbehandling omkring alkoholproblematik i familier, tilbydes familier med alkoholproblematik i Langeskov, som jeg har valgt som mit fokusområde i dette projekt, individuel alkoholbehandling til det rusende individ og familiebehandling i form af familiesamtaler hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover er der i Langeskov mulighed for at modtage familie-og børnesamtaler med alkohol- og børnekonsulent fra Familieafdelingen i Kerteminde Kommune, samt mulighed for støtte og samtaler til børnene hos skolefeen på Langeskov Skole. Indsatsen for børnene er derfor umiddelbart ret opsplittet i Langeskov, idet familiesamtalerne foregår i ét regi og børnesamtalerne i andre regi. Dette kan muligvis være udfordrende for en funktionel og helhedsorienteret indsats omkring disse familier. Jeg vil ud fra egen indsamlet empiri, eksisterende teori og viden indenfor området foretage en analyse og vurdering ud fra følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan kan man i Langeskov sikre, at børn i familier med alkoholproblematik får den hjælp og støtte, som de har behov for? 1 Kari Killén er socionom, dr.phil. og forsker ved NOVA ( Norsk institut for forskning om opvekst, velfærd og aldring) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 5

6 Delspørgsmål: 1. Hvilke familieorienterede alkoholindsatser er der på nuværende tidspunkt til børn i Langeskov og hvordan fungerer de? 2. Hvordan fungerer børnesamtaler som familieorienteret alkoholindsats til børn i Langeskov? 3. Hvordan vil børnegrupper fungere som familieorienteret alkoholindsats til børn i Langeskov? 3. Opbygning af projektet Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af kapitlets indhold samt af hvilken teori, der er brugt. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion. Rapporten struktureres således, at hvert delspørgsmål i problemformuleringen fungerer som overskrift for et kapitel i opgavens analysedel. Rapporten indledes med et kapitel om projektbeskrivelse, der har til formål at uddybe min problemformulering og mit arbejde med projektet. I analysedelen lægger jeg ud med et kapitel om de nuværende indsatser og arbejdsfordelingen i alkoholindsatsen til børn i Langeskov. I de følgende to kapitler er min gennemgang af, hvorfor henholdsvis børnegrupper og børnesamtaler er vigtige indsatser til børn i alkoholramte familier samt en efterfølgende analyse af, hvordan de to indsatser kan hhv. optimeres og etableres til børnene i Langeskov. Rapporten afsluttes med en konklusion og min perspektivering. 4. Projektbeskrivelse Dette kapitel indeholder min projektbeskrivelse, hvori der kan læses om problembaggrund og min motivation, inden jeg redegør for forforståelse og menneskesyn samt videnskabsteoretiske udgangspunkt. Herefter redegøres der for metodevalg og metoderefleksioner. Den relevante etik og jura indenfor området præsenteres, inden kapiltet afsluttes med begrebsdefinitioner Problembaggrund Peter Bundesen 2 definerer et socialt problem således: 2 Peter Bundesen er forhenværende lektor i samfundsvidenskab på Den Sociale Højskole i Odense. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 6

7 Det er en observeret, uønsket social (livs)situation, der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har ansvaret for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre (Bundesen, 2006, s. 14) Definitionen tager med sin konstruktivistiske tilgang højde for det omkringliggende samfunds betydning for, om en given situation er et socialt problem eller ej. Hvad der i et samfund kan opfattes som et socialt problem kan således i et andet samfund opfattes som en acceptabel situation. (ibid., s. 23) Sundhedsstyrelsen skønner i projektet Børn i familier med alkoholproblemer, at der er omkring børn i Danmark, der vokser op i en familie med alkoholproblemer. (Sundhedsstyrelsen, 2014) Konsekvenserne af at leve i en familie med alkoholproblematik, beskriver Sundhedsstyrelsen således: Et alkoholproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer: den voksne, der drikker, partner og børnene og kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for alle. For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet. (ibid., 2014) Kari Killén m.fl. sætter fokus på hvilke risici, der er for børn, der vokser op i familier med alkoholproblematik: Børn i alkoholramte familier er sårbare højrisikobørn, der har langt flere helbredsproblemer end andre børn. Disse børn har øget risiko for at udvikle skoleproblemer, kriminalitet, adfærdsproblemer og rusmiddelproblemer. (Killén, m.fl., 2003, s. 12) Ud fra Bundesens definition af et socialt problem gør observationen og opfattelsen af det observerede, at der i Danmark er tale om et socialt problem, når børn lever i familier med alkoholproblematik. Dette sociale problem er det samfundets kollektive institutioners opgave at forsøge at afhjælpe. I Langeskov søges situation afhjulpet med indsatser, der er delt ud over Alkoholbehandlingen, Familieafdelingen og Langeskov Skole. Spørgsmålet er, om disse indsatser giver børnene den nødvendige hjælp og støtte, eller om indsatserne omkring børn i familier med alkoholproblematik bør revideres i Langeskov? 4.2. Motivation Kari Killén skriver følgende i bogen Sårbare Børn : Vi ved at børn der har det vanskeligt, ofte bliver vanskelige. ( Killén, m.fl., 2003, s. 13) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 7

8 Dette citat har siddet naglet fast i min hukommelse, siden jeg første gang læste det, og citatet er i sin enkelhed den primære baggrund for udviklingen af de overvejelser, som jeg gør mig omkring socialt arbejde med udsatte børn i familier med rusmiddelproblematik. Baggrunden for denne bachelorrapport er min igennem dette studie stigende interesse for indsatser til børn i rusmiddelramte familier. Det undrer mig, at det i dag fortsat er muligt for kommunerne udelukkende at tilbyde individuel rusmiddelindsats, når der er så stor bevidsthed om, at rusmiddelproblematik påvirker hele familien og dens samspil. (Vestergaard, 2014, s. 4) Jeg kan ikke begribe, hvordan man i et samfund med fokus på barnets tarv og helhedssynet i socialt arbejde kan forsvare ikke at tilbyde indsatser specifikt rettet mod familiens mest sårbare, nemlig børnene. (Perry & Szalavitz, 2011, s. 55) Jeg ønsker i dette projekt på baggrund af min undren at udfordre min forforståelse ved at inddrage empiri fra praksis og relevant teoretisk viden, og dermed se nærmere på, hvordan indsatser til børn fungerer i et bestemt geografisk område. Jeg ønsker via dette projekt at omsætte teori, viden og praksis til en ny viden, der forhåbentligt vil kunne bruges i praksis som et forslag til, hvordan familieorienterede indsatser indenfor alkoholindsats i Langeskov kan sammensættes, så disse udsatte børn får den støtte, som de har behov for. Da min motivation således hænger nøje sammen med min forforståelse, vil jeg redegøre for i denne følgende afsnit Forforståelse, menneskesyn og hypotese Idet jeg i dette projekt fokuserer på børn og indsatser til børn, vil jeg her redegøre for min forforståelse og mit menneskesyn på børn ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Jeg har som udgangspunkt den klare forforståelse, at individorienteret rusmiddelbehandling ikke er tilstrækkelig for hverken individet, familien eller samfundet som helhed. I Håndbok i rusbehandling skriver Kari Lossius således: Den innvirkning rusmiddelproblemer har på familien, er ofte meget stor og påvirker alle fasetter i menneskets liv fysisk og psykisk helse, arbeid, økonomi, relasjoner og socialt liv. Som pårørende utsettes en for store belastninger (Lossius, 2012, s. 400) Senere skriver Lossius videre: Disse belastningene kan føre til sykdom, isolasjon og konfliktfyldte forhold innad i familien. (ibid., s. 400) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 8

9 I Alkoholbehandlingen i Odense har man igennem længere tid illustreret, hvordan alkohol er et familieproblem, ved hjælp af en imaginær illustration af samspillet som en uro. Jeg har med baggrund i alkoholbehandlerens beskrivelse af denne uro fået udarbejdet den meget udtryksfulde tegning, som pryder forsiden af denne projektrapport. Tegningen er kunstneren Allan Tolvgear Lyngbyes fortolkning af alkoholbehandlerens beskrivelse af familien som en uro, hvor alkohollen hænger i midten. Når nogen begynder at drikke, kommer der bevægelser i uroen. Når nogen holder pause i at drikke, skal alle finde sig tilrette i dén situation. Uroen illustrer således, hvordan enhver lille ændring i situationen får uroen til at bevæge sig og hvordan alle familiens medlemmer påvirkes heraf. Jeg synes, at kunstneren har fanget og formået at illustrere både sammenhængen og alvoren i situation rigtigt godt. Rusmiddelproblematik indvirker ud fra et systemteoretisk perspektiv på alle former for samspil i familien samt på barnets udvikling, hvorfor individbehandling alene ud fra et systemteoretisk perspektiv ikke kan anses at være nok til at afhjælpe familiens alkoholproblematik. Ud fra et psykodynamisk, læringsteoretisk og interaktionistisk perspektiv er jeg overbevist om, at det rusende individ fortsat har behov for individuel hjælp og støtte, men jeg anser ikke, at dette alene er tilstrækkeligt til at afhjælpe de følger, som alkoholproblematik kan have for en families medlemmer, herunder især ikke for børnene. Det er min forforståelse, at det at arbejde helhedsorienteret med alkoholproblematik kræver, at man arbejder ud fra en god blanding af flere af perspektiverne. Jeg anser således i lighed med Lars Uggerhøj ikke, at man kan arbejde helhedsorienteret ud fra blot et enkelt perspektiv. Helhedssyn kræver, at man forstår at inddrage flere perspektiver, der tilsammen vil udgøre en helhed. (Harder & Appel Nissen, 2011, s. 259) Min forforståelse er naturligvis meget præget af mit menneskesyn, hvorfor jeg derfor også vil redegøre herfor. Ifølge Anne Stokkebæk 3 rummer enhver teori et menneskesyn, som er udtryk for, hvordan man anser, at mennesket er. (Stokkebæk, 2007, s. 30) Som det fremgår i det forrige hælder jeg til et helhedsorienteret menneskesyn. Jeg anser i overensstemmelse med Ulrie Bronfenbrenner 4 mennesket som værende gensidigt påvirkelig af og afhængig af sine omgivelser. I Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model vises det, hvordan en lang række faktorer i forskellige arenaer i barnets opvækstmiljø tilsammen udgør helheden i barnets udvikling. (Bø, 2000, s. 158) I mit menneskesyn finder jeg desuden stor inspiration i Søren 3 Anne Stokkebæk er cand.psych. 4 Ulrie Bronfenbrenner er amerikansk udviklingspsykolog. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 9

10 Hertz 5, der beskæftiger sig med, hvordan mennesket helt fra fosterstadiet udvikler sig i forbindelse med omgivelserne. Hertz beskæftiger sig med de uanede udviklingsmuligheder, som handler om, at det aldrig er for sent at udvikle sig samt at det som professionel handler om at se de invitationer, som barnet lægger i sin adfærd. Mit menneskesyn omkring børn i familier med alkoholproblematik er således, at jeg tror på, at børnene med den rette støtte og hjælp kan udvikle sig til velfungerende individer og borgere. Samtidig siger mit menneskesyn mig også, at hjælpes disse udsatte børn ikke tilstrækkelig, så kan det have fatale konsekvenser for såvel individer og samfund. For mit projekt betyder min forforståelse og mit menneskesyn, at jeg som udgangspunkt opstiller den hypotese, at man i Alkoholbehandlingen i Odense bør oprette indsatser specifikt til børn for at kunne sige, at man arbejder helhedsorienteret med alkoholproblematik i familier i Langeskov og ikke mindst for at sikre sig, at disse børn får mulighed for at komme til udtryk, blive set og hjulpet. Det er denne forforståelse som jeg vil udfordre med empiri og teoretisk viden. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, der danner baggrunden for mit menneskesyn og min forforståelse Videnskabsteoretiske udgangspunkt Jeg vil i dette afsnit skelne imellem videnskabsteoretisk overbevisning indenfor udviklingspsykologi og den videnskabsteoretiske fremgangsmåde, som jeg vil benytte i mit arbejde med projektet Videnskabsteoretisk overbevisning indenfor udviklingspsykologi Jeg kan ikke indskrive mig under én bestemt teoretisk hovedretning indenfor udviklingspsykologien, hvilket igen grunder i min overbevisning om, at helhedssynet kræver, at man anskuer situation fra flere perspektiver og vinkler. Jeg befinder mig således i lighed med Bronfenbrenner og Hertz i det bio-psyko-sociale videnskabssyn, som finder svarene i integrationen mellem det biologiske, det psykologiske og det sociale. Det transdisciplinære perspektiv, som Hertz beskriver, tager udgangspunkt i ikke blot sammenhængen mellem de tre faglige discipliner men i helheden af dem, hvorfor mit udgangspunkt er vigtigheden i at se netop helheden i billedet omkring børn i familier med rusmiddelproblematik. (Hertz, 2008, s.107) I min analyse vil jeg inddrage elementer fra flere forskellige hovedretninger, som jeg 5 Søren Hertz er børne-og ungdomspsykiater og inspireret af den moderne udviklingspsykologi. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 10

11 mener tilsammen kan give en helhedsorienteret belysning af udviklingspsykologi omkring børn i rusmiddelramte familier Videnskabsteoretisk fremgangsmåde Den klassiske hermeneutik handler om fortolkning og forståelse af det man observerer samt om, hvordan man som forsker skal være reflekssiv omkring, hvad man gør og hvorfor man gør det. I den hermeneutiske cirkel er det væsentligste, at man kun kan forstå de enkelte dele ved at se dem i den samlede helhed, samt at man ligeledes kun kan forstå helheden, når man ser de enkelte dele. (Dahlager og Fredslund, 2012, s. 156) Hans-Georg Gadamer 6 præsenterer den filosofiske hermeneutik som en nytænkning af hermeneutikken, og det er den videnskabsteoretiske tilgang jeg arbejder ud fra i dette projekt. Ifølge Gadamer kan det udforskende subjekt ikke adskilles fra det objekt, der observeres, hvorfor forskerens forforståelse altid vil spille en aktiv rolle i den hermeneutiske fortolkning og forståelse. (Dahlager og Fredslund, 2012, s. 154) Jeg er mig meget bevidst om, at jeg har en forforståelse og også om, at denne spiller en rolle for processen og ikke mindst for mine konklusioner. Dog vil der naturligvis også ligge nogle ubevidste forforståelser, som jeg skal forsøge at bringe til min bevidsthed. Et af mine hovedformål med dette projekt er netop at lade min forforståelse udfordres ved at præsentere denne forforståelse for mine informanter og dermed åbne op for nye vinkler, hvilket ifølge Dahlager og Fredslund også er en god måde at bringe en ubevidst forforståelse frem i lyset på. (ibid., s 164) I mit projekt vil jeg bruge den hermeneutiske cirkel til at udvide min viden omkring familieorienterede alkoholindsatser til børn. Jeg vil samtidig være mig bevidst om, at de konklusioner, som jeg kommer frem til, ikke er den eneste sandhed, idet fænomener kan tolkes på meget forskellige måder. Al fortolkning er farvet af de øjne, der ser. Konklusionerne vil således udelukkende være udtryk for mine tolkninger. (Thagaard, 2008, s. 39) 4.5. Argumenteret metodevalg Jeg er bevidst om, at de til- og fravalg, som jeg træffer i forberedelsesperioden og i løbet af arbejdet med mit projekt, vil have betydning for projektets udfald og ligeledes vil kunne være genstand for kritik af det endelige produkt. Jeg vil derfor i de følgende afsnit redegøre for emneafgrænsning, dataindsamlingsmetode og analysemetode: 6 Hans-Georg Gadamer var filosof og manden bag filosofisk hermeneutik. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 11

12 Emneafgrænsning Min første afgrænsning ligger i, at jeg udvælger Langeskov som det geografiske område for mit fokus. Dette valg gør jeg, fordi rapportens begrænsede omfang umuliggør det for mig at gå i dybden med problematikken på fx landsplan. Jeg er klar over, at dette valg har indflydelse på rapportens generaliserbarhed, hvilket jeg vil vende tilbage til under afsnittet herom. Det næste valg jeg foretager er, at jeg indsnævrer målgruppen fra rusmiddelindsats til udelukkende at omhandle alkoholindsats. Dette valg foretages til trods for en forståelse for, at mange problemstillinger i familien er de samme uanset rusmiddeltype. Indsnævringen til alkoholproblematik foretages på baggrund af, at man i Langeskov behandler alkoholproblematik ét sted og øvrig rusmiddelproblematik et andet sted. Det vil således være for omfattende for min opgaves størrelse at beskæftige mig med den samlede rusmiddelindsats i Langeskov. Jeg prioriterer desuden at fokusere på de familieorienterede indsatser til børn, idet det i forhold til rapportens begrænsede omfang igen vil være for omfattende at beskæftige mig med samtlige alkoholindsatser. Dette valg af målgruppe foretager jeg, idet jeg oplever, at netop indsatser til børn er det, der i Langeskov forekommer at være mindst af. Jeg vil således ikke beskæftige mig med alkoholbehandlingens tilbud til det rusende individ, og jeg vil derfor i konklusionen ikke kunne vurdere kvaliteten af individbehandlingen men udelukkende betydningen af de familieorienterede indsatser for familien og især for børnene Analysemetode I min analyse af indsatserne til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov vil jeg med udgangspunkt i inklusionsreglen foretage en analyse med udgangspunkt i mine respondenters forskellige synsvinkler. Jeg vil således med udgangspunkt i anomalien i respondenternes synsvinkler inddrage relevant viden og teori til belysning og analyse af hoved- og delspørgsmålene i min problemformulering. (Dahler-Larsen, 2002, s. 44) Dataindsamlingsmetode I begyndelsen af projektet ønsker jeg primært at finde ud af, hvad der i øjeblikket rører på sig indenfor familieorienteret alkoholindsats. Jeg aftaler derfor to interviews; Et med en alkoholbehandler hos Alkoholbehandlingen i Odense, som ønsker at optræde anonymt i denne opgave, og et med alkohol- og børnekonsulent i Kerteminde Kommunes familieafdeling, Steffen Drud Christensen. Disse to interviews gennemfører jeg som ikke-standardiserede og ustrukturerede interviews (Harboe, 2006, s. 42), hvor jeg fortæller om min generelle undren Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 12

13 og interesse indenfor familieorienteret alkoholbehandling men ellers lader informanterne tale frit. Jeg forholder mig primært lyttende og med indgriben kun ved opmuntrende forståelseseller uddybningsspørgsmål. På denne måde opnår jeg at komme omkring nye emner, som jeg som interviewer ikke selv havde tænkt på. (Thagaard, 2004, s. 87) Faktisk indser jeg efter disse to interviews, at mit først tænkte fokus for denne opgave ikke var hverken det mest interessante eller det mest oplagte. Jeg får derfor efter at have sat et nyt fokus på projektet behov for at foretage et nyt interview med alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen. Dette interview og de to følgende interviews med henholdsvis socialrådgiver i familieafdelingen i Kerteminde Kommune, Gitte Bryld Pedersen, og skolefeen ved Langeskov Skole, Marlene Nybo, foretager jeg som strukturerede men ikke standardiserede interviews, hvor jeg på forhånd har fastlagt hvilke temaer, jeg skal spørge ind til, men hvor spørgsmålene ikke er endeligt formulerede på forhånd. Dette gør at samtalen igen kan forløbe så naturligt som muligt. (Harboe, 2006, s. 42) Jeg har valgt at transskribere alle fem interviews for på den måde at sikre, at alle informanternes citater vil fremstå så originale som muligt. Transskriptionerne af interviewsene findes som bilag 1-6 i kapitel 11. Jeg vil i det følgende afsnit beskrive nærmere omkring processen i mit arbejde med dette projekt Metoderefleksion Som nævnt i forrige afsnit har jeg haft et fokusskifte undervejs i arbejdet med dette projekt. Jeg ønskede som udgangspunkt at undersøge baggrunden for, hvorfor familieorienterede alkoholindsatser fortsat er valgfrie i kommunens indsatsvifte. Dette forsøgte jeg forgæves at få Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og samtlige partiers socialordførere til at svare på. Som udgangspunkt var min hypotese, at det eneste rigtige vil være at oprette familieorienterede indsatser til børn i Alkoholbehandlingen i Odense, samt at den eneste grund til, at der ikke findes sådanne indsatser, er et ønske fra kommunen om at spare penge. Da jeg ikke fik nogen respons på mine spørgsmål til de ovennævnte politikere og da jeg i de to første interviews fik øjnene op for, at der ikke udelukkende er fordele ved at etablere børneindsatser i Alkoholbehandlingen i Odense, valgte jeg i stedet at fokusere på at undersøge netop fordele og ulemper ved at tilbyde familieorienterede alkoholindsatser til børn i henholdsvis Alkoholbehandlingen i Odense og i skoleregi. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 13

14 Fokusskiftet var i første omgang en stor frustration for mig, ikke mindst fordi det pga. ventetid på interviews først gik op for mig halvvejs inde i forløbet, at et fokusskifte var det rette. Men i skrivende stund føler jeg egentlig, at jeg har fået stillet skarpt på noget mindst lige så interessant som først planlagt. Det at skifte fokus var jo netop resultatet af, at jeg på hermeneutisk vis har ladet min forforståelse udfordres og ændres til ny viden. Skulle jeg gøre noget om i denne henseende, ville jeg planlægge mine interviews med informanterne i markant bedre tid, så jeg ikke havde måtte vente så længe på at kunne gennemføre interviewsene. I mit første interview med alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen var der desværre af og til fejl i lydoptagelsen, hvorfor den endelige transskription af dette interview nogle steder er mangelfuld. Jeg havde dog nået at opdage denne fejl inden andet interview med alkoholbehandleren, hvor jeg så også kunne spørge ind til de ting, som jeg manglede pga. fejlen på lydfilen. Alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen i Odense ønsker at være anonym i dette projekt, et ønske som jeg naturligvis har sørget for at imødekomme. For mit projekt havde det naturligvis været oplagt at have talt med nogle fra selve målgruppen, nemlig børn i familier med alkoholproblematik. Det kunne have været interessant at vide, hvordan børnene i Langeskov kunne forestille sig at indsatserne til dem skulle udformes. Pga. disse børns sårbarhed har dette dog ikke været muligt, og jeg har i stedet måtte holde mig til at få børnenes vinkler fra de fagpersoner, der arbejder med dem samt fra den litteratur, som jeg har valgt omkring emnet Validitet (Gyldighed) Efter at have foretaget de to første interviews skiftede jeg fokus og problemformulering i opgaven. Det gjorde, at jeg efterfølgende var nødt til at gennemføre endnu et interview med alkoholbehandleren i Alkoholbehandlingen i Odense. Jeg havde i det første interview simpelthen ikke fået spurgt ind til alle de emner, som jeg ved fokusskiftet kunne se var relevante. Efter fokusskiftet og gennemførslen af de resterende interviews oplever jeg at have fået belyst og besvaret de opstillede spørgsmål i problemformuleringen på god og indgående vis. (Harboe, 2006, s. 87) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 14

15 Reliabilitet (Pålidelighed) Jeg har interviewet fire personer, der med hver deres funktion arbejder med Langeskovs indsatser til børn i familier med alkoholproblematik. Mine informanter er langt fra enige om alting omkring indsatserne. Jeg er klar over, at man ikke altid kan stole på, at informanter siger sandheden og at det kan være udfordrende for reliabiliteten. (ibid., s. 89) Jeg anser dog ikke informanternes forskellige svar som et udtryk for, at nogen ikke siger sandheden. I stedet opfatter jeg anomalien som et udtryk for tværprofessionelle forskelligheder. Som naturen er, vil hver faggruppe jo altid se tingene tydeligst fra eget perspektiv. Jeg skal heldigvis ikke tage stilling til tværprofessionelle samarbejdsvanskeligheder. Jeg skal derimod belyse indsatserne, som fagpersonerne arbejder sammen om. Jeg mener derfor, at informanters forskellige oplysninger gør, at jeg har belyst sagen fra alle sider og dermed har det bedste grundlag for at forstå indsatserne og samarbejdet herom Generaliserbarhed Jeg har gennemført interviews med fire fagpersoner, der arbejder omkring en indsats i Langeskov. Mit mål har ikke været at foretage interviews med en homogen respondentgruppe, men derimod at beskrive indsatserne omkring børn ud fra de respektive fagpersoners perspektiver. Man kan ikke tillade sig at antage, at fagpersonernes holdninger er de generelle holdninger for den pågældende faggruppe. (ibid., s. 85) Mit projekt er således ikke bredt nok til at man kan hæve mine resultater op til at være gældende for andet end lige netop indsatserne i Langeskov, hvor de pågældende fagpersoner arbejder. Det betyder, at mit projekt har en ret dårlig generaliserbarhed. (ibid., s. 84) Dette har jeg valgt at betragte som værende acceptabelt for et bachelorprojekt af dette omfang. Mine resultater og konklusioner er således udelukkende et udtryk for mine fortolkninger af indsatser til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov Etik Etik bør altid være et vigtigt element i socialt arbejde og er bl.a. via anvendelse af Socialrådgiverforeningens vejledning om etiske principper integreret i overvejelserne i dette projekt (Dansk Socialrådgiverforening, 2000). Jeg møder mennesker med det Meeuwisse A. m.fl. (2007, s. 223) betegner som etiske personlige egenskaber. Jeg har i mine interviews søgt at udvise informanterne høflig respekt samt at være venlig, tillidsfuld, empatisk, lydhør, hensynsfuld og ligeværdig. I mit projekt har jeg været nødt til at træffe en etisk beslutning omhandlende informanterne: Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 15

16 Idet mine interviews bl.a. omhandler informanternes syn på samarbejdet dem imellem og dermed indeholder en del indbyrdes kritik, har jeg for ikke at opleve at udlevere informanterne til hinanden og dermed bryde de etiske principper omkring udvist tillid valgt at informanterne vil modtage mit færdige projekt uden de transskriberede interviews som bilag. Jeg ønsker ikke, at mit projekt skal danne baggrund for yderligere samarbejdsvanskeligheder eller et evt. indbyrdes opgør, hvorfor min etik byder mig at træffe dette valg. Yderligere anser jeg også, at dette etiske valg er nødvendigt for at sikre alkoholbehandlerens anonymitet og dermed integritet. (Thagaard, 2004, s. 156) 4.8. Jura Jf. Sundhedsloven 141 er Kerteminde Kommune pålagt at tilbyde alkoholramte gratis og anonym individorienteret rusmiddelbehandling. (Sundhedsloven 141, stk. 1-6) Individbehandlingen for borgere i Langeskov købes hos Alkoholbehandlingen i Odense. Kommunen er ikke pålagt at kunne tilbyde familieorienterede alkoholindsatser. Familiesamtalerne i Alkoholbehandlingen tildeles valgfrit af behandlerne og der ydes derfor ingen yderligere midler hertil fra kommunen. (Bilag 1, s. 2) Børne- og familiesamtaler med alkohol- og børnekonsulenten i Kerteminde Kommune og børnesamtalerne med skolefeen tilbydes som en valgfri indsats i kommunen. Disse indsatser har hjelm i Servicelovens 11, der tilskriver kommunen at tilbyde gratis rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. (Lov om social service, herefter kaldet Serviceloven, 11, stk. 1) Rådgivningen skal kunne være anonym og åben og tilbydes til ethvert familiemedlem, der henvender sig med behov herfor. (Servicelovens 11, stk. 2) Desuden er Kerteminde Kommune forpligtiget til at yde konsulentbistand til børn, unge og børnefamilier, når det anses at være af væsentlig betydning for barnets/den unges behov for særlig støtte. (Servicelovens 11, stk. 3) I Langeskov er samtalerne således den måde man med hjelm i servicelovens 11 har valgt at oprette et tilbud om støtte til familier med alkoholproblematik. Alle informanterne er naturligvis i form af deres virke pålagt udvidet underretningspligt, hvilket betyder, at de er forpligtigede til at underrette Familieafdelingen, hvis de får grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte eller kan have været udsat for overgreb. (Servicelovens 153, stk. 1) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 16

17 4.9. Begrebsdefinitioner I denne projektrapport vil jeg benytte mig af begreber som alkoholproblematik og alkoholafhængighed, idet disse begreber afspejler mindre fordømmelse end fx ordet misbrug. Dette valg af definitioner træffer jeg med baggrund i, at det i Kerteminde Kommune er et nøgleord at møde mennesket med anerkendelse og undgå at virke fordømmende overfor det menneske, der er kommet til at drikke for meget. Denne tilgang i Kommunen hænger sammen med en erkendelse af, at det at drikke for meget ikke er noget, som man gør med vilje for at ødelægge sin familie og sit liv, men at det derimod er noget, som man simpelthen kommer til at gøre. (Bilag 2, s. 3) Helhedssyn og helhedsorientering er meget brede begreber. I min fortolkning af helhedssynet læner jeg mig op af Lars Uggerhøjs definition: Helhedssynet er det at kunne se en umiddelbar enkel problemstilling i så stort et perspektiv som muligt og det at kunne anskue en problemstilling fra så mange vinkler som muligt. (Harder & Nissen, 2011, s. 240). Når jeg bruger begreberne helhedssyn og at arbejde helhedsorienteret mener jeg således, at man arbejder ud fra et princip om at anskue situation ud fra alle de tilgængelige vinkler. 5. Hvilke familieorienterede alkoholindsatser er der på nuværende tidspunkt til børn i Langeskov og hvordan fungerer de? Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan indsatser til børn i familier med alkoholproblematik aktuelt er sammensat i Langeskov. Beskrivelsen er udarbejdet med den hensigt at give læseren indblik i de institutioner, der i de følgende kapitler vil blive underlagt analyse angående behov for forandring eller udbygning af indsatserne. I Langeskov, som er en del af Kerteminde Kommune, køber man alkoholbehandlingen hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover har man i Kerteminde Kommune en alkoholkonsulent/børnekonsulent, som tilbyder samtaler med alkoholramte familier og børn og som står for at støtte dels kommunes familieafdeling og kommunens skolefeer i sager omkring alkoholproblematik. På skolen i Langeskov finder man en skolefe, der tilbyder samtaler og støtte til de af skolens børn, der af forskellige årsager viser sig at have behov herfor. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 17

18 5.1. Politik og værdier i Kerteminde Kommune I Kerteminde Kommunes Alkohol- og misbrugspolitik fremgår det, at det er kommunens vision at skabe vilkår for at brug af rusmidler ikke skal stå i vejen for det enkelte menneskes trivsel og sundhed. (Kerteminde Kommune, 2012a, s. 1) Indenfor børneområdet er kommunens målsætninger bl.a., at der skal skabes øget tværsektorielt samarbejde omkring familier med alkoholproblematik samt at indsatserne overfor borgere med alkoholproblematik skal omfatte tilbud til familien som helhed. (Kerteminde Kommune, 2012a, s. 2.) I Kommunens Børne- og ungepolitik præsenteres det, at man i kommunen møder barnet med respekt, dialog og medbestemmelse i egen situation, samt at man ønsker at støtte børns mestringsstrategier og beskyttelsesfaktorer. Det pointeres, at børn har ret til en tryg opvækst. Kommunen anser, at metoderne til at opnå den rette støtte til børn er tidlig opsporing af problemer samt et godt tværfagligt samarbejde, der skaber helhed og sammenhæng i indsatser til børn. (Kerteminde Kommune, 2012b, s.5-6) Kommunens Børne-og Ungepolitik har således de samme værdier og mål omkring støtte til børn, som Barnets Reform præsenterede i Barnets Reform sætter fokus på at fremme tryghed i opvæksten, børns og unges rettigheder, tidlig indsats samt kvalitet i indsatsen. (Socialstyrelsen, 2012, s.7) 5.2. Praksis I de følgende afsnit vil jeg gennemgå, hvordan kommunen har valgt at udforme sin støtte til børn i familier med alkoholproblematik Præsentation af Alkoholbehandlingens indsatser. I Alkoholbehandlingen i Odense tilbydes Langeskovs borgere med alkoholproblematik hjælp og behandling. Individbehandling til det rusende individ er fortsat det primære men der er en stigende tendens til, at man også inddrager familien i forløbet. Der er et pårørendetilbud til partneren til det rusende individ, og familiesamtaler, hvor partneren og nogle gange også børnene inddrages i løbet af det rusende individs behandlingsforløb. (Bilag 1, s. 2) Hos Alkoholbehandlingen i Odense har man ikke noget tilbud specifikt til børn. Familiesamtalerne foregår ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvor man anser, at alkoholproblematikken påvirker familiens samspilsmønstre. Man ønsker via familieterapien at ændre disse mønstre i familien ved at sætte fokus på samspillet og dets betydning for den enkelte. (Hutchinson & Oltedal, 2006, s. 233 og Bilag 1, s.11) Alkoholbehandlingen samarbejder med Familieafdelingen i Kerteminde Kommune i forbindelse med underretninger og i sager omkring familier med alkoholproblematik. I forbindelse med borgere i Odense kommune samarbejder man ligeledes med Børn & Unge i Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 18

19 Odense Kommune omkring etablering af børnesamtaler udenfor Alkoholbehandlingens regi. For børn i Kerteminde Kommune etableres der dog i stedet familie- og børnesamtaler med Alkohol og- børnekonsulent Steffen Drud Christensen, som er til rådighed for børnene fra dette område Præsentation af Familieafdelingen i Kerteminde Kommunes indsats Familieafdelingen er den forvaltning i Kerteminde Kommune, der varetager sager om familier med behov for særlig støtte jf. servicelovens kapitel 11. Her modtages underretninger og henvendelser med ønske om hjælp og støtte til familier med bl.a. alkoholproblematik. Familieafdelingens medarbejdere, herunder Socialrådgiver Gitte Bryld Pedersen, spotter af og til tegn på alkoholproblematik i allerede eksisterende eller nye sager, hvor det overvejes, om børn har behov for særlig støtte. I sådanne tilfælde kan den enkelte medarbejder i forvaltningen rette henvendelse til alkohol- og børnekonsulenten i kommunen, som så vil bidrage med sin ekspertise indenfor feltet. Ofte modtager Familieafdelingen dog sagerne som underretninger fra enten alkohol- og børnekonsulenten, skolefeen, Alkoholbehandlingen eller fra andre instanser eller enkeltpersoner. (Bilag 4, s. 4 og Bilag 2, s.2) I sager omkring børn er det Familieafdelingen, der har myndighed til at træffe afgørelser om foranstaltninger mv. I øjeblikket er man i kommunen i gang med at etablere et team af socialrådgivere, der nogle timer om ugen skal sidde på de enkelte skoler og institutioner for på den måde at simplificere samarbejdet med frontpersonalet. (Bilag 4, s. 4) Præsentation af Langeskov Skoles indsats På skolen i Langeskov findes der som på de fleste andre skoler i Kerteminde Kommune en skolefe. Skolefe Marlene Nybo har 5 ugentlige timer, hvor hendes opgave er at snakke med og støtte børn, som menes at have behov for lidt ekstra støtte og varme i skoledagen. Disse børn med behov for støtte får oftest kontakten til skolefeen igennem en bekymret lærer. Skolefeen kan ligeledes tilknyttes børn via alkohol- og børnekonsulenten, som efter samtale med forældrene henvender sig sammen med forældrene for at bede skolefeen om at støtte et barn. (Bilag 2, s. 2) Støtten kan til børn i familier med alkoholproblematik omhandle praktisk hjælp som fx at sørge for en madpakke eller en gymnastikpose til et barn, der ellers ikke ville hhv. få mad eller kunne deltage i idræt. Oftest omhandler støtten dog samtaler med barnet. Skolefeen søger igennem samtaler at inddrage og samarbejde med forældrene i problematikken omkring barnet, hvorved der kan etableres en fælles indsats med henblik på at støtte og hjælpe barnet bedst muligt i både skole og hjem. I forbindelse med børn i familier med alkoholproblematik vil skolefeen især samarbejde med Familieafdelingen i forbindelse Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 19

20 med underretninger. Skolefeen kan på lige fod med medarbejderne i forvaltningen søge alkohol- og børnekonsulentens ekspertise i forbindelse med børn i familier med alkoholproblematik. (Bilag 5, s.1) Præsentation af Alkohol- og børnekonsulentens indsats Alkohol- og børnekonsulenten samarbejder som beskrevet i de forrige afsnit sammen med både Familieafdelingen, Alkoholbehandlingen og skolefeen, som er tilknyttet børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov. (Bilag 2, s. 1) Udover at stå for at være til rådighed med ekspertisehjælp for samtlige samarbejdspartenere i deres sager med familier med alkoholproblematik, står alkohol- og børnekonsulenten også for at afholde undervisning af frontpersonale i den svære samtale og omkring spotning af og handling omkring alkoholproblematik. Alkohol- og børnekonsulenten har tilsvarende funktioner i resten af Kerteminde Kommune samt i 3 øvrige kommuner Langeskovs udfordringer i arbejdet med børn i rusmiddelramte familier Karen-Asta Bo m.fl. (2011, s.17) beskriver med baggrund i Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel, hvordan børn og deres familier lever i helheder, hvor individuelle forhold, relationer, institutionelle, organisatoriske og samfundsmæssige forhold spiller ind på den enkeltes livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder. På baggrund heraf kan man ikke forstå det enkelte barns eller families behov, ressourcer og problemer uden at anvende helhedssynet til at belyse den samlede livssituation. I Langeskov, hvor en af Kommunes strategier omkring arbejdet med børn netop er via et bredt tværfagligt samarbejde at sikre helhed og sammenhæng i indsatser omkring børn, har man til trods herfor valgt at dele de familieorienterede alkoholindsatser op. Alkoholbehandlingen varetager den individuelle behandling til det rusende individ, familiesamtaler og pårørendeindsatser, imens der hos alkohol- og børnekonsulenten og især hos skolefeen foretages børnesamtaler. Både i Alkoholbehandlingen i Odense og i alkohol- og børnekonsulentens samtaler ser man med et systemteoretisk udgangspunkt en fordel i at foretage samtaler med hele familien samlet. Ifølge Magasinet RUS er der evidens for, at familieorienteret terapi virker, idet familiemedlemmer til alkoholafhængige sidder fast i nogle mønstre, som hjælper individet til at drikke videre. Disse mønstre kan familiesamtaler hjælpe familien med at ændre. (Vestergaard, 2014, s. 4) Alkoholbehandlingen har ingen tilbud kun til børn, imens alkohol- og børnekonsulentens har mulighed for at foretage samtaler med barnet alene, hvilket forekommer naturligt begrænset Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 20

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse

Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse University College Sjælland Omsorgssvigtets konsekvenser The Consequences of child abuse En kvalitativ undersøgelse af omsorgsvigtets konsekvenser for forældreevnen, udarbejdet I samarbejder med fagpersoner

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato] Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere