Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children"

Transkript

1 Bachelorprojekt Familieorienterede alkoholindsatser til børn Family oriented alcohol efforts, for the children Udarbejdet af Marianne Fuglsang-Storm Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 2014, 7.Semester, Hold Vejleder: Jacob Cilius Christiansen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 1

2 Resumé Dette projekt omhandler indsatser til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov. Der tilbydes i øjeblikket familiesamtaler med udgangspunkt i systemteori hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover tilbydes der ud fra interaktionistisk og læringsteoretisk perspektiv børnesamtaler hos skolefeen på Langeskov Skole og i begrænset omfang hos alkohol- og børnekonsulenten i Familieafdelingen i Kerteminde Kommune. I dette projekt gennemgås baggrunden for, hvorfor børnesamtaler og børnegrupper bør tilbydes til børn i familier med alkoholproblematik. Det foreslås ud fra udviklingspsykologisk og konfliktteoretisk perspektiv, at der oprettes børnegrupper som supplerende indsats til børn i familie med alkoholproblematik i Langeskov. Herudover undersøges det i hvilke regi de nævnte børneindsatser bør foregå. Konklusionerne er, at familiesamtaler og børnegrupper bør foregå i Alkoholbehandlingen i Odense, imens børnesamtaler bør foregå hos skolefeen på Langeskov Skole. Herudover er en væsentlig konklusion, at der bør etableres et solidt samarbejde imellem Alkoholbehandling og skolefeen på Langeskov Skole, for på den måde at opnå at arbejde helhedsorienteret i arbejdet omkring familier med alkoholproblematik. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG EMNEBESKRIVELSE PROBLEMFORMULERING OPBYGNING AF PROJEKTET PROJEKTBESKRIVELSE PROBLEMBAGGRUND MOTIVATION FORFORSTÅELSE, MENNESKESYN OG HYPOTESE VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT VIDENSKABSTEORETISK OVERBEVISNING INDENFOR UDVIKLINGSPSYKOLOGI VIDENSKABSTEORETISK FREMGANGSMÅDE ARGUMENTERET METODEVALG EMNEAFGRÆNSNING ANALYSEMETODE DATAINDSAMLINGSMETODE METODEREFLEKSION VALIDITET (GYLDIGHED) RELIABILITET (PÅLIDELIGHED) GENERALISERBARHED ETIK JURA BEGREBSDEFINITIONER HVILKE FAMILIEORIENTEREDE ALKOHOLINDSATSER ER DER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT TIL BØRN I LANGESKOV OG HVORDAN FUNGERER DE? POLITIK OG VÆRDIER I KERTEMINDE KOMMUNE PRAKSIS Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 3

4 5.2.1 PRÆSENTATION AF ALKOHOLBEHANDLINGENS INDSATSER PRÆSENTATION AF FAMILIEAFDELINGEN I KERTEMINDE KOMMUNES INDSATS PRÆSENTATION AF LANGESKOV SKOLES INDSATS PRÆSENTATION AF ALKOHOL- OG BØRNEKONSULENTENS INDSATS LANGESKOVS UDFORDRINGER I ARBEJDET MED BØRN I RUSMIDDELRAMTE FAMILIER HVORDAN FUNGERER BØRNESAMTALER SOM FAMILIEORIENTERET ALKOHOLINDSATS TIL BØRN I LANGESKOV? HVAD GØR BØRNESAMTALER FOR BARNET? HVORFOR ER DER RISICI FORBUNDET MED AT VÆRE BARN I EN FAMILIE MED ALKOHOLPROBLEMATIK? DE SÅRBARE BØRN UDVIKLINGSPSYKOLOGI BØRNESAMTALER I LANGESKOV DELKONKLUSION HVORDAN VIL BØRNEGRUPPER FUNGERE SOM FAMILIEORIENTERET ALKOHOLINDSATS TIL BØRN I LANGESKOV? HVAD GØR GRUPPEFORLØB FOR BARNET? EMPOWERMENT HVORDAN KAN BØRNEGRUPPER TILBYDES TIL BØRN I FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMATIK I LANGESKOV? I HVILKET REGI SKAL BØRNEGRUPPER TILBYDES? DELKONKLUSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE BILAGSOVERSIGT Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 4

5 1. Indledning og emnebeskrivelse Ifølge Kari Killén 1 har professionelle indenfor alkoholindsats i årevis set børn komme og gå sammen med forældre, der var i behandling, uden at man har skænket det en tanke, at disse børn på lige fod med deres forældre kunne have behov for hjælp og støtte til at håndtere livet i en familie med alkoholproblematik. I løbet af de sidste årtier er der heldigvis sket en ændring i den sag, idet man indenfor alkoholindsats især siden 1980 erne har fået øjnene op for behovet for en familieorienteret tilgang. (Killén, m.fl., 2003, s. 180) En undersøgelse fra KL Momentrum (2013) viser, at der i 2013 var 64% af kommunerne i Danmark, der tilbød en familieorienteret alkoholindsats udover den individuelle indsats. Ifølge Magasinet RUS (Vestergaard, 2014, s. 4) betyder KL Momentrums undersøgelse, at flere og flere borgere tilbydes en familieorienteret alkoholbehandling. Det er meget forskelligt, hvilken form for familieorienteret alkoholindsats de forskellige kommuner vælger at oprette. Nogle vælger at tilbyde familiesamtaler, imens andre supplerer med børnesamtaler og/eller forskellige former for gruppeforløb, fx pårørendegrupper, flerfamiliegrupper og børnegrupper. (ibid., s. 4-9) Udover den forvaltningsmæssige sagsbehandling omkring alkoholproblematik i familier, tilbydes familier med alkoholproblematik i Langeskov, som jeg har valgt som mit fokusområde i dette projekt, individuel alkoholbehandling til det rusende individ og familiebehandling i form af familiesamtaler hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover er der i Langeskov mulighed for at modtage familie-og børnesamtaler med alkohol- og børnekonsulent fra Familieafdelingen i Kerteminde Kommune, samt mulighed for støtte og samtaler til børnene hos skolefeen på Langeskov Skole. Indsatsen for børnene er derfor umiddelbart ret opsplittet i Langeskov, idet familiesamtalerne foregår i ét regi og børnesamtalerne i andre regi. Dette kan muligvis være udfordrende for en funktionel og helhedsorienteret indsats omkring disse familier. Jeg vil ud fra egen indsamlet empiri, eksisterende teori og viden indenfor området foretage en analyse og vurdering ud fra følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan kan man i Langeskov sikre, at børn i familier med alkoholproblematik får den hjælp og støtte, som de har behov for? 1 Kari Killén er socionom, dr.phil. og forsker ved NOVA ( Norsk institut for forskning om opvekst, velfærd og aldring) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 5

6 Delspørgsmål: 1. Hvilke familieorienterede alkoholindsatser er der på nuværende tidspunkt til børn i Langeskov og hvordan fungerer de? 2. Hvordan fungerer børnesamtaler som familieorienteret alkoholindsats til børn i Langeskov? 3. Hvordan vil børnegrupper fungere som familieorienteret alkoholindsats til børn i Langeskov? 3. Opbygning af projektet Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af kapitlets indhold samt af hvilken teori, der er brugt. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion. Rapporten struktureres således, at hvert delspørgsmål i problemformuleringen fungerer som overskrift for et kapitel i opgavens analysedel. Rapporten indledes med et kapitel om projektbeskrivelse, der har til formål at uddybe min problemformulering og mit arbejde med projektet. I analysedelen lægger jeg ud med et kapitel om de nuværende indsatser og arbejdsfordelingen i alkoholindsatsen til børn i Langeskov. I de følgende to kapitler er min gennemgang af, hvorfor henholdsvis børnegrupper og børnesamtaler er vigtige indsatser til børn i alkoholramte familier samt en efterfølgende analyse af, hvordan de to indsatser kan hhv. optimeres og etableres til børnene i Langeskov. Rapporten afsluttes med en konklusion og min perspektivering. 4. Projektbeskrivelse Dette kapitel indeholder min projektbeskrivelse, hvori der kan læses om problembaggrund og min motivation, inden jeg redegør for forforståelse og menneskesyn samt videnskabsteoretiske udgangspunkt. Herefter redegøres der for metodevalg og metoderefleksioner. Den relevante etik og jura indenfor området præsenteres, inden kapiltet afsluttes med begrebsdefinitioner Problembaggrund Peter Bundesen 2 definerer et socialt problem således: 2 Peter Bundesen er forhenværende lektor i samfundsvidenskab på Den Sociale Højskole i Odense. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 6

7 Det er en observeret, uønsket social (livs)situation, der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har ansvaret for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre (Bundesen, 2006, s. 14) Definitionen tager med sin konstruktivistiske tilgang højde for det omkringliggende samfunds betydning for, om en given situation er et socialt problem eller ej. Hvad der i et samfund kan opfattes som et socialt problem kan således i et andet samfund opfattes som en acceptabel situation. (ibid., s. 23) Sundhedsstyrelsen skønner i projektet Børn i familier med alkoholproblemer, at der er omkring børn i Danmark, der vokser op i en familie med alkoholproblemer. (Sundhedsstyrelsen, 2014) Konsekvenserne af at leve i en familie med alkoholproblematik, beskriver Sundhedsstyrelsen således: Et alkoholproblem i en børnefamilie belaster alle familiens medlemmer: den voksne, der drikker, partner og børnene og kan medføre alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer for alle. For børnene kan problemerne vise sig både under opvæksten og senere i ungdoms- og voksenlivet. (ibid., 2014) Kari Killén m.fl. sætter fokus på hvilke risici, der er for børn, der vokser op i familier med alkoholproblematik: Børn i alkoholramte familier er sårbare højrisikobørn, der har langt flere helbredsproblemer end andre børn. Disse børn har øget risiko for at udvikle skoleproblemer, kriminalitet, adfærdsproblemer og rusmiddelproblemer. (Killén, m.fl., 2003, s. 12) Ud fra Bundesens definition af et socialt problem gør observationen og opfattelsen af det observerede, at der i Danmark er tale om et socialt problem, når børn lever i familier med alkoholproblematik. Dette sociale problem er det samfundets kollektive institutioners opgave at forsøge at afhjælpe. I Langeskov søges situation afhjulpet med indsatser, der er delt ud over Alkoholbehandlingen, Familieafdelingen og Langeskov Skole. Spørgsmålet er, om disse indsatser giver børnene den nødvendige hjælp og støtte, eller om indsatserne omkring børn i familier med alkoholproblematik bør revideres i Langeskov? 4.2. Motivation Kari Killén skriver følgende i bogen Sårbare Børn : Vi ved at børn der har det vanskeligt, ofte bliver vanskelige. ( Killén, m.fl., 2003, s. 13) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 7

8 Dette citat har siddet naglet fast i min hukommelse, siden jeg første gang læste det, og citatet er i sin enkelhed den primære baggrund for udviklingen af de overvejelser, som jeg gør mig omkring socialt arbejde med udsatte børn i familier med rusmiddelproblematik. Baggrunden for denne bachelorrapport er min igennem dette studie stigende interesse for indsatser til børn i rusmiddelramte familier. Det undrer mig, at det i dag fortsat er muligt for kommunerne udelukkende at tilbyde individuel rusmiddelindsats, når der er så stor bevidsthed om, at rusmiddelproblematik påvirker hele familien og dens samspil. (Vestergaard, 2014, s. 4) Jeg kan ikke begribe, hvordan man i et samfund med fokus på barnets tarv og helhedssynet i socialt arbejde kan forsvare ikke at tilbyde indsatser specifikt rettet mod familiens mest sårbare, nemlig børnene. (Perry & Szalavitz, 2011, s. 55) Jeg ønsker i dette projekt på baggrund af min undren at udfordre min forforståelse ved at inddrage empiri fra praksis og relevant teoretisk viden, og dermed se nærmere på, hvordan indsatser til børn fungerer i et bestemt geografisk område. Jeg ønsker via dette projekt at omsætte teori, viden og praksis til en ny viden, der forhåbentligt vil kunne bruges i praksis som et forslag til, hvordan familieorienterede indsatser indenfor alkoholindsats i Langeskov kan sammensættes, så disse udsatte børn får den støtte, som de har behov for. Da min motivation således hænger nøje sammen med min forforståelse, vil jeg redegøre for i denne følgende afsnit Forforståelse, menneskesyn og hypotese Idet jeg i dette projekt fokuserer på børn og indsatser til børn, vil jeg her redegøre for min forforståelse og mit menneskesyn på børn ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Jeg har som udgangspunkt den klare forforståelse, at individorienteret rusmiddelbehandling ikke er tilstrækkelig for hverken individet, familien eller samfundet som helhed. I Håndbok i rusbehandling skriver Kari Lossius således: Den innvirkning rusmiddelproblemer har på familien, er ofte meget stor og påvirker alle fasetter i menneskets liv fysisk og psykisk helse, arbeid, økonomi, relasjoner og socialt liv. Som pårørende utsettes en for store belastninger (Lossius, 2012, s. 400) Senere skriver Lossius videre: Disse belastningene kan føre til sykdom, isolasjon og konfliktfyldte forhold innad i familien. (ibid., s. 400) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 8

9 I Alkoholbehandlingen i Odense har man igennem længere tid illustreret, hvordan alkohol er et familieproblem, ved hjælp af en imaginær illustration af samspillet som en uro. Jeg har med baggrund i alkoholbehandlerens beskrivelse af denne uro fået udarbejdet den meget udtryksfulde tegning, som pryder forsiden af denne projektrapport. Tegningen er kunstneren Allan Tolvgear Lyngbyes fortolkning af alkoholbehandlerens beskrivelse af familien som en uro, hvor alkohollen hænger i midten. Når nogen begynder at drikke, kommer der bevægelser i uroen. Når nogen holder pause i at drikke, skal alle finde sig tilrette i dén situation. Uroen illustrer således, hvordan enhver lille ændring i situationen får uroen til at bevæge sig og hvordan alle familiens medlemmer påvirkes heraf. Jeg synes, at kunstneren har fanget og formået at illustrere både sammenhængen og alvoren i situation rigtigt godt. Rusmiddelproblematik indvirker ud fra et systemteoretisk perspektiv på alle former for samspil i familien samt på barnets udvikling, hvorfor individbehandling alene ud fra et systemteoretisk perspektiv ikke kan anses at være nok til at afhjælpe familiens alkoholproblematik. Ud fra et psykodynamisk, læringsteoretisk og interaktionistisk perspektiv er jeg overbevist om, at det rusende individ fortsat har behov for individuel hjælp og støtte, men jeg anser ikke, at dette alene er tilstrækkeligt til at afhjælpe de følger, som alkoholproblematik kan have for en families medlemmer, herunder især ikke for børnene. Det er min forforståelse, at det at arbejde helhedsorienteret med alkoholproblematik kræver, at man arbejder ud fra en god blanding af flere af perspektiverne. Jeg anser således i lighed med Lars Uggerhøj ikke, at man kan arbejde helhedsorienteret ud fra blot et enkelt perspektiv. Helhedssyn kræver, at man forstår at inddrage flere perspektiver, der tilsammen vil udgøre en helhed. (Harder & Appel Nissen, 2011, s. 259) Min forforståelse er naturligvis meget præget af mit menneskesyn, hvorfor jeg derfor også vil redegøre herfor. Ifølge Anne Stokkebæk 3 rummer enhver teori et menneskesyn, som er udtryk for, hvordan man anser, at mennesket er. (Stokkebæk, 2007, s. 30) Som det fremgår i det forrige hælder jeg til et helhedsorienteret menneskesyn. Jeg anser i overensstemmelse med Ulrie Bronfenbrenner 4 mennesket som værende gensidigt påvirkelig af og afhængig af sine omgivelser. I Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model vises det, hvordan en lang række faktorer i forskellige arenaer i barnets opvækstmiljø tilsammen udgør helheden i barnets udvikling. (Bø, 2000, s. 158) I mit menneskesyn finder jeg desuden stor inspiration i Søren 3 Anne Stokkebæk er cand.psych. 4 Ulrie Bronfenbrenner er amerikansk udviklingspsykolog. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 9

10 Hertz 5, der beskæftiger sig med, hvordan mennesket helt fra fosterstadiet udvikler sig i forbindelse med omgivelserne. Hertz beskæftiger sig med de uanede udviklingsmuligheder, som handler om, at det aldrig er for sent at udvikle sig samt at det som professionel handler om at se de invitationer, som barnet lægger i sin adfærd. Mit menneskesyn omkring børn i familier med alkoholproblematik er således, at jeg tror på, at børnene med den rette støtte og hjælp kan udvikle sig til velfungerende individer og borgere. Samtidig siger mit menneskesyn mig også, at hjælpes disse udsatte børn ikke tilstrækkelig, så kan det have fatale konsekvenser for såvel individer og samfund. For mit projekt betyder min forforståelse og mit menneskesyn, at jeg som udgangspunkt opstiller den hypotese, at man i Alkoholbehandlingen i Odense bør oprette indsatser specifikt til børn for at kunne sige, at man arbejder helhedsorienteret med alkoholproblematik i familier i Langeskov og ikke mindst for at sikre sig, at disse børn får mulighed for at komme til udtryk, blive set og hjulpet. Det er denne forforståelse som jeg vil udfordre med empiri og teoretisk viden. I det følgende afsnit vil jeg redegøre for det videnskabsteoretiske udgangspunkt, der danner baggrunden for mit menneskesyn og min forforståelse Videnskabsteoretiske udgangspunkt Jeg vil i dette afsnit skelne imellem videnskabsteoretisk overbevisning indenfor udviklingspsykologi og den videnskabsteoretiske fremgangsmåde, som jeg vil benytte i mit arbejde med projektet Videnskabsteoretisk overbevisning indenfor udviklingspsykologi Jeg kan ikke indskrive mig under én bestemt teoretisk hovedretning indenfor udviklingspsykologien, hvilket igen grunder i min overbevisning om, at helhedssynet kræver, at man anskuer situation fra flere perspektiver og vinkler. Jeg befinder mig således i lighed med Bronfenbrenner og Hertz i det bio-psyko-sociale videnskabssyn, som finder svarene i integrationen mellem det biologiske, det psykologiske og det sociale. Det transdisciplinære perspektiv, som Hertz beskriver, tager udgangspunkt i ikke blot sammenhængen mellem de tre faglige discipliner men i helheden af dem, hvorfor mit udgangspunkt er vigtigheden i at se netop helheden i billedet omkring børn i familier med rusmiddelproblematik. (Hertz, 2008, s.107) I min analyse vil jeg inddrage elementer fra flere forskellige hovedretninger, som jeg 5 Søren Hertz er børne-og ungdomspsykiater og inspireret af den moderne udviklingspsykologi. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 10

11 mener tilsammen kan give en helhedsorienteret belysning af udviklingspsykologi omkring børn i rusmiddelramte familier Videnskabsteoretisk fremgangsmåde Den klassiske hermeneutik handler om fortolkning og forståelse af det man observerer samt om, hvordan man som forsker skal være reflekssiv omkring, hvad man gør og hvorfor man gør det. I den hermeneutiske cirkel er det væsentligste, at man kun kan forstå de enkelte dele ved at se dem i den samlede helhed, samt at man ligeledes kun kan forstå helheden, når man ser de enkelte dele. (Dahlager og Fredslund, 2012, s. 156) Hans-Georg Gadamer 6 præsenterer den filosofiske hermeneutik som en nytænkning af hermeneutikken, og det er den videnskabsteoretiske tilgang jeg arbejder ud fra i dette projekt. Ifølge Gadamer kan det udforskende subjekt ikke adskilles fra det objekt, der observeres, hvorfor forskerens forforståelse altid vil spille en aktiv rolle i den hermeneutiske fortolkning og forståelse. (Dahlager og Fredslund, 2012, s. 154) Jeg er mig meget bevidst om, at jeg har en forforståelse og også om, at denne spiller en rolle for processen og ikke mindst for mine konklusioner. Dog vil der naturligvis også ligge nogle ubevidste forforståelser, som jeg skal forsøge at bringe til min bevidsthed. Et af mine hovedformål med dette projekt er netop at lade min forforståelse udfordres ved at præsentere denne forforståelse for mine informanter og dermed åbne op for nye vinkler, hvilket ifølge Dahlager og Fredslund også er en god måde at bringe en ubevidst forforståelse frem i lyset på. (ibid., s 164) I mit projekt vil jeg bruge den hermeneutiske cirkel til at udvide min viden omkring familieorienterede alkoholindsatser til børn. Jeg vil samtidig være mig bevidst om, at de konklusioner, som jeg kommer frem til, ikke er den eneste sandhed, idet fænomener kan tolkes på meget forskellige måder. Al fortolkning er farvet af de øjne, der ser. Konklusionerne vil således udelukkende være udtryk for mine tolkninger. (Thagaard, 2008, s. 39) 4.5. Argumenteret metodevalg Jeg er bevidst om, at de til- og fravalg, som jeg træffer i forberedelsesperioden og i løbet af arbejdet med mit projekt, vil have betydning for projektets udfald og ligeledes vil kunne være genstand for kritik af det endelige produkt. Jeg vil derfor i de følgende afsnit redegøre for emneafgrænsning, dataindsamlingsmetode og analysemetode: 6 Hans-Georg Gadamer var filosof og manden bag filosofisk hermeneutik. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 11

12 Emneafgrænsning Min første afgrænsning ligger i, at jeg udvælger Langeskov som det geografiske område for mit fokus. Dette valg gør jeg, fordi rapportens begrænsede omfang umuliggør det for mig at gå i dybden med problematikken på fx landsplan. Jeg er klar over, at dette valg har indflydelse på rapportens generaliserbarhed, hvilket jeg vil vende tilbage til under afsnittet herom. Det næste valg jeg foretager er, at jeg indsnævrer målgruppen fra rusmiddelindsats til udelukkende at omhandle alkoholindsats. Dette valg foretages til trods for en forståelse for, at mange problemstillinger i familien er de samme uanset rusmiddeltype. Indsnævringen til alkoholproblematik foretages på baggrund af, at man i Langeskov behandler alkoholproblematik ét sted og øvrig rusmiddelproblematik et andet sted. Det vil således være for omfattende for min opgaves størrelse at beskæftige mig med den samlede rusmiddelindsats i Langeskov. Jeg prioriterer desuden at fokusere på de familieorienterede indsatser til børn, idet det i forhold til rapportens begrænsede omfang igen vil være for omfattende at beskæftige mig med samtlige alkoholindsatser. Dette valg af målgruppe foretager jeg, idet jeg oplever, at netop indsatser til børn er det, der i Langeskov forekommer at være mindst af. Jeg vil således ikke beskæftige mig med alkoholbehandlingens tilbud til det rusende individ, og jeg vil derfor i konklusionen ikke kunne vurdere kvaliteten af individbehandlingen men udelukkende betydningen af de familieorienterede indsatser for familien og især for børnene Analysemetode I min analyse af indsatserne til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov vil jeg med udgangspunkt i inklusionsreglen foretage en analyse med udgangspunkt i mine respondenters forskellige synsvinkler. Jeg vil således med udgangspunkt i anomalien i respondenternes synsvinkler inddrage relevant viden og teori til belysning og analyse af hoved- og delspørgsmålene i min problemformulering. (Dahler-Larsen, 2002, s. 44) Dataindsamlingsmetode I begyndelsen af projektet ønsker jeg primært at finde ud af, hvad der i øjeblikket rører på sig indenfor familieorienteret alkoholindsats. Jeg aftaler derfor to interviews; Et med en alkoholbehandler hos Alkoholbehandlingen i Odense, som ønsker at optræde anonymt i denne opgave, og et med alkohol- og børnekonsulent i Kerteminde Kommunes familieafdeling, Steffen Drud Christensen. Disse to interviews gennemfører jeg som ikke-standardiserede og ustrukturerede interviews (Harboe, 2006, s. 42), hvor jeg fortæller om min generelle undren Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 12

13 og interesse indenfor familieorienteret alkoholbehandling men ellers lader informanterne tale frit. Jeg forholder mig primært lyttende og med indgriben kun ved opmuntrende forståelseseller uddybningsspørgsmål. På denne måde opnår jeg at komme omkring nye emner, som jeg som interviewer ikke selv havde tænkt på. (Thagaard, 2004, s. 87) Faktisk indser jeg efter disse to interviews, at mit først tænkte fokus for denne opgave ikke var hverken det mest interessante eller det mest oplagte. Jeg får derfor efter at have sat et nyt fokus på projektet behov for at foretage et nyt interview med alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen. Dette interview og de to følgende interviews med henholdsvis socialrådgiver i familieafdelingen i Kerteminde Kommune, Gitte Bryld Pedersen, og skolefeen ved Langeskov Skole, Marlene Nybo, foretager jeg som strukturerede men ikke standardiserede interviews, hvor jeg på forhånd har fastlagt hvilke temaer, jeg skal spørge ind til, men hvor spørgsmålene ikke er endeligt formulerede på forhånd. Dette gør at samtalen igen kan forløbe så naturligt som muligt. (Harboe, 2006, s. 42) Jeg har valgt at transskribere alle fem interviews for på den måde at sikre, at alle informanternes citater vil fremstå så originale som muligt. Transskriptionerne af interviewsene findes som bilag 1-6 i kapitel 11. Jeg vil i det følgende afsnit beskrive nærmere omkring processen i mit arbejde med dette projekt Metoderefleksion Som nævnt i forrige afsnit har jeg haft et fokusskifte undervejs i arbejdet med dette projekt. Jeg ønskede som udgangspunkt at undersøge baggrunden for, hvorfor familieorienterede alkoholindsatser fortsat er valgfrie i kommunens indsatsvifte. Dette forsøgte jeg forgæves at få Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og samtlige partiers socialordførere til at svare på. Som udgangspunkt var min hypotese, at det eneste rigtige vil være at oprette familieorienterede indsatser til børn i Alkoholbehandlingen i Odense, samt at den eneste grund til, at der ikke findes sådanne indsatser, er et ønske fra kommunen om at spare penge. Da jeg ikke fik nogen respons på mine spørgsmål til de ovennævnte politikere og da jeg i de to første interviews fik øjnene op for, at der ikke udelukkende er fordele ved at etablere børneindsatser i Alkoholbehandlingen i Odense, valgte jeg i stedet at fokusere på at undersøge netop fordele og ulemper ved at tilbyde familieorienterede alkoholindsatser til børn i henholdsvis Alkoholbehandlingen i Odense og i skoleregi. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 13

14 Fokusskiftet var i første omgang en stor frustration for mig, ikke mindst fordi det pga. ventetid på interviews først gik op for mig halvvejs inde i forløbet, at et fokusskifte var det rette. Men i skrivende stund føler jeg egentlig, at jeg har fået stillet skarpt på noget mindst lige så interessant som først planlagt. Det at skifte fokus var jo netop resultatet af, at jeg på hermeneutisk vis har ladet min forforståelse udfordres og ændres til ny viden. Skulle jeg gøre noget om i denne henseende, ville jeg planlægge mine interviews med informanterne i markant bedre tid, så jeg ikke havde måtte vente så længe på at kunne gennemføre interviewsene. I mit første interview med alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen var der desværre af og til fejl i lydoptagelsen, hvorfor den endelige transskription af dette interview nogle steder er mangelfuld. Jeg havde dog nået at opdage denne fejl inden andet interview med alkoholbehandleren, hvor jeg så også kunne spørge ind til de ting, som jeg manglede pga. fejlen på lydfilen. Alkoholbehandleren ved Alkoholbehandlingen i Odense ønsker at være anonym i dette projekt, et ønske som jeg naturligvis har sørget for at imødekomme. For mit projekt havde det naturligvis været oplagt at have talt med nogle fra selve målgruppen, nemlig børn i familier med alkoholproblematik. Det kunne have været interessant at vide, hvordan børnene i Langeskov kunne forestille sig at indsatserne til dem skulle udformes. Pga. disse børns sårbarhed har dette dog ikke været muligt, og jeg har i stedet måtte holde mig til at få børnenes vinkler fra de fagpersoner, der arbejder med dem samt fra den litteratur, som jeg har valgt omkring emnet Validitet (Gyldighed) Efter at have foretaget de to første interviews skiftede jeg fokus og problemformulering i opgaven. Det gjorde, at jeg efterfølgende var nødt til at gennemføre endnu et interview med alkoholbehandleren i Alkoholbehandlingen i Odense. Jeg havde i det første interview simpelthen ikke fået spurgt ind til alle de emner, som jeg ved fokusskiftet kunne se var relevante. Efter fokusskiftet og gennemførslen af de resterende interviews oplever jeg at have fået belyst og besvaret de opstillede spørgsmål i problemformuleringen på god og indgående vis. (Harboe, 2006, s. 87) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 14

15 Reliabilitet (Pålidelighed) Jeg har interviewet fire personer, der med hver deres funktion arbejder med Langeskovs indsatser til børn i familier med alkoholproblematik. Mine informanter er langt fra enige om alting omkring indsatserne. Jeg er klar over, at man ikke altid kan stole på, at informanter siger sandheden og at det kan være udfordrende for reliabiliteten. (ibid., s. 89) Jeg anser dog ikke informanternes forskellige svar som et udtryk for, at nogen ikke siger sandheden. I stedet opfatter jeg anomalien som et udtryk for tværprofessionelle forskelligheder. Som naturen er, vil hver faggruppe jo altid se tingene tydeligst fra eget perspektiv. Jeg skal heldigvis ikke tage stilling til tværprofessionelle samarbejdsvanskeligheder. Jeg skal derimod belyse indsatserne, som fagpersonerne arbejder sammen om. Jeg mener derfor, at informanters forskellige oplysninger gør, at jeg har belyst sagen fra alle sider og dermed har det bedste grundlag for at forstå indsatserne og samarbejdet herom Generaliserbarhed Jeg har gennemført interviews med fire fagpersoner, der arbejder omkring en indsats i Langeskov. Mit mål har ikke været at foretage interviews med en homogen respondentgruppe, men derimod at beskrive indsatserne omkring børn ud fra de respektive fagpersoners perspektiver. Man kan ikke tillade sig at antage, at fagpersonernes holdninger er de generelle holdninger for den pågældende faggruppe. (ibid., s. 85) Mit projekt er således ikke bredt nok til at man kan hæve mine resultater op til at være gældende for andet end lige netop indsatserne i Langeskov, hvor de pågældende fagpersoner arbejder. Det betyder, at mit projekt har en ret dårlig generaliserbarhed. (ibid., s. 84) Dette har jeg valgt at betragte som værende acceptabelt for et bachelorprojekt af dette omfang. Mine resultater og konklusioner er således udelukkende et udtryk for mine fortolkninger af indsatser til børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov Etik Etik bør altid være et vigtigt element i socialt arbejde og er bl.a. via anvendelse af Socialrådgiverforeningens vejledning om etiske principper integreret i overvejelserne i dette projekt (Dansk Socialrådgiverforening, 2000). Jeg møder mennesker med det Meeuwisse A. m.fl. (2007, s. 223) betegner som etiske personlige egenskaber. Jeg har i mine interviews søgt at udvise informanterne høflig respekt samt at være venlig, tillidsfuld, empatisk, lydhør, hensynsfuld og ligeværdig. I mit projekt har jeg været nødt til at træffe en etisk beslutning omhandlende informanterne: Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 15

16 Idet mine interviews bl.a. omhandler informanternes syn på samarbejdet dem imellem og dermed indeholder en del indbyrdes kritik, har jeg for ikke at opleve at udlevere informanterne til hinanden og dermed bryde de etiske principper omkring udvist tillid valgt at informanterne vil modtage mit færdige projekt uden de transskriberede interviews som bilag. Jeg ønsker ikke, at mit projekt skal danne baggrund for yderligere samarbejdsvanskeligheder eller et evt. indbyrdes opgør, hvorfor min etik byder mig at træffe dette valg. Yderligere anser jeg også, at dette etiske valg er nødvendigt for at sikre alkoholbehandlerens anonymitet og dermed integritet. (Thagaard, 2004, s. 156) 4.8. Jura Jf. Sundhedsloven 141 er Kerteminde Kommune pålagt at tilbyde alkoholramte gratis og anonym individorienteret rusmiddelbehandling. (Sundhedsloven 141, stk. 1-6) Individbehandlingen for borgere i Langeskov købes hos Alkoholbehandlingen i Odense. Kommunen er ikke pålagt at kunne tilbyde familieorienterede alkoholindsatser. Familiesamtalerne i Alkoholbehandlingen tildeles valgfrit af behandlerne og der ydes derfor ingen yderligere midler hertil fra kommunen. (Bilag 1, s. 2) Børne- og familiesamtaler med alkohol- og børnekonsulenten i Kerteminde Kommune og børnesamtalerne med skolefeen tilbydes som en valgfri indsats i kommunen. Disse indsatser har hjelm i Servicelovens 11, der tilskriver kommunen at tilbyde gratis rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. (Lov om social service, herefter kaldet Serviceloven, 11, stk. 1) Rådgivningen skal kunne være anonym og åben og tilbydes til ethvert familiemedlem, der henvender sig med behov herfor. (Servicelovens 11, stk. 2) Desuden er Kerteminde Kommune forpligtiget til at yde konsulentbistand til børn, unge og børnefamilier, når det anses at være af væsentlig betydning for barnets/den unges behov for særlig støtte. (Servicelovens 11, stk. 3) I Langeskov er samtalerne således den måde man med hjelm i servicelovens 11 har valgt at oprette et tilbud om støtte til familier med alkoholproblematik. Alle informanterne er naturligvis i form af deres virke pålagt udvidet underretningspligt, hvilket betyder, at de er forpligtigede til at underrette Familieafdelingen, hvis de får grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte eller kan have været udsat for overgreb. (Servicelovens 153, stk. 1) Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 16

17 4.9. Begrebsdefinitioner I denne projektrapport vil jeg benytte mig af begreber som alkoholproblematik og alkoholafhængighed, idet disse begreber afspejler mindre fordømmelse end fx ordet misbrug. Dette valg af definitioner træffer jeg med baggrund i, at det i Kerteminde Kommune er et nøgleord at møde mennesket med anerkendelse og undgå at virke fordømmende overfor det menneske, der er kommet til at drikke for meget. Denne tilgang i Kommunen hænger sammen med en erkendelse af, at det at drikke for meget ikke er noget, som man gør med vilje for at ødelægge sin familie og sit liv, men at det derimod er noget, som man simpelthen kommer til at gøre. (Bilag 2, s. 3) Helhedssyn og helhedsorientering er meget brede begreber. I min fortolkning af helhedssynet læner jeg mig op af Lars Uggerhøjs definition: Helhedssynet er det at kunne se en umiddelbar enkel problemstilling i så stort et perspektiv som muligt og det at kunne anskue en problemstilling fra så mange vinkler som muligt. (Harder & Nissen, 2011, s. 240). Når jeg bruger begreberne helhedssyn og at arbejde helhedsorienteret mener jeg således, at man arbejder ud fra et princip om at anskue situation ud fra alle de tilgængelige vinkler. 5. Hvilke familieorienterede alkoholindsatser er der på nuværende tidspunkt til børn i Langeskov og hvordan fungerer de? Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan indsatser til børn i familier med alkoholproblematik aktuelt er sammensat i Langeskov. Beskrivelsen er udarbejdet med den hensigt at give læseren indblik i de institutioner, der i de følgende kapitler vil blive underlagt analyse angående behov for forandring eller udbygning af indsatserne. I Langeskov, som er en del af Kerteminde Kommune, køber man alkoholbehandlingen hos Alkoholbehandlingen i Odense. Herudover har man i Kerteminde Kommune en alkoholkonsulent/børnekonsulent, som tilbyder samtaler med alkoholramte familier og børn og som står for at støtte dels kommunes familieafdeling og kommunens skolefeer i sager omkring alkoholproblematik. På skolen i Langeskov finder man en skolefe, der tilbyder samtaler og støtte til de af skolens børn, der af forskellige årsager viser sig at have behov herfor. Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 17

18 5.1. Politik og værdier i Kerteminde Kommune I Kerteminde Kommunes Alkohol- og misbrugspolitik fremgår det, at det er kommunens vision at skabe vilkår for at brug af rusmidler ikke skal stå i vejen for det enkelte menneskes trivsel og sundhed. (Kerteminde Kommune, 2012a, s. 1) Indenfor børneområdet er kommunens målsætninger bl.a., at der skal skabes øget tværsektorielt samarbejde omkring familier med alkoholproblematik samt at indsatserne overfor borgere med alkoholproblematik skal omfatte tilbud til familien som helhed. (Kerteminde Kommune, 2012a, s. 2.) I Kommunens Børne- og ungepolitik præsenteres det, at man i kommunen møder barnet med respekt, dialog og medbestemmelse i egen situation, samt at man ønsker at støtte børns mestringsstrategier og beskyttelsesfaktorer. Det pointeres, at børn har ret til en tryg opvækst. Kommunen anser, at metoderne til at opnå den rette støtte til børn er tidlig opsporing af problemer samt et godt tværfagligt samarbejde, der skaber helhed og sammenhæng i indsatser til børn. (Kerteminde Kommune, 2012b, s.5-6) Kommunens Børne-og Ungepolitik har således de samme værdier og mål omkring støtte til børn, som Barnets Reform præsenterede i Barnets Reform sætter fokus på at fremme tryghed i opvæksten, børns og unges rettigheder, tidlig indsats samt kvalitet i indsatsen. (Socialstyrelsen, 2012, s.7) 5.2. Praksis I de følgende afsnit vil jeg gennemgå, hvordan kommunen har valgt at udforme sin støtte til børn i familier med alkoholproblematik Præsentation af Alkoholbehandlingens indsatser. I Alkoholbehandlingen i Odense tilbydes Langeskovs borgere med alkoholproblematik hjælp og behandling. Individbehandling til det rusende individ er fortsat det primære men der er en stigende tendens til, at man også inddrager familien i forløbet. Der er et pårørendetilbud til partneren til det rusende individ, og familiesamtaler, hvor partneren og nogle gange også børnene inddrages i løbet af det rusende individs behandlingsforløb. (Bilag 1, s. 2) Hos Alkoholbehandlingen i Odense har man ikke noget tilbud specifikt til børn. Familiesamtalerne foregår ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvor man anser, at alkoholproblematikken påvirker familiens samspilsmønstre. Man ønsker via familieterapien at ændre disse mønstre i familien ved at sætte fokus på samspillet og dets betydning for den enkelte. (Hutchinson & Oltedal, 2006, s. 233 og Bilag 1, s.11) Alkoholbehandlingen samarbejder med Familieafdelingen i Kerteminde Kommune i forbindelse med underretninger og i sager omkring familier med alkoholproblematik. I forbindelse med borgere i Odense kommune samarbejder man ligeledes med Børn & Unge i Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 18

19 Odense Kommune omkring etablering af børnesamtaler udenfor Alkoholbehandlingens regi. For børn i Kerteminde Kommune etableres der dog i stedet familie- og børnesamtaler med Alkohol og- børnekonsulent Steffen Drud Christensen, som er til rådighed for børnene fra dette område Præsentation af Familieafdelingen i Kerteminde Kommunes indsats Familieafdelingen er den forvaltning i Kerteminde Kommune, der varetager sager om familier med behov for særlig støtte jf. servicelovens kapitel 11. Her modtages underretninger og henvendelser med ønske om hjælp og støtte til familier med bl.a. alkoholproblematik. Familieafdelingens medarbejdere, herunder Socialrådgiver Gitte Bryld Pedersen, spotter af og til tegn på alkoholproblematik i allerede eksisterende eller nye sager, hvor det overvejes, om børn har behov for særlig støtte. I sådanne tilfælde kan den enkelte medarbejder i forvaltningen rette henvendelse til alkohol- og børnekonsulenten i kommunen, som så vil bidrage med sin ekspertise indenfor feltet. Ofte modtager Familieafdelingen dog sagerne som underretninger fra enten alkohol- og børnekonsulenten, skolefeen, Alkoholbehandlingen eller fra andre instanser eller enkeltpersoner. (Bilag 4, s. 4 og Bilag 2, s.2) I sager omkring børn er det Familieafdelingen, der har myndighed til at træffe afgørelser om foranstaltninger mv. I øjeblikket er man i kommunen i gang med at etablere et team af socialrådgivere, der nogle timer om ugen skal sidde på de enkelte skoler og institutioner for på den måde at simplificere samarbejdet med frontpersonalet. (Bilag 4, s. 4) Præsentation af Langeskov Skoles indsats På skolen i Langeskov findes der som på de fleste andre skoler i Kerteminde Kommune en skolefe. Skolefe Marlene Nybo har 5 ugentlige timer, hvor hendes opgave er at snakke med og støtte børn, som menes at have behov for lidt ekstra støtte og varme i skoledagen. Disse børn med behov for støtte får oftest kontakten til skolefeen igennem en bekymret lærer. Skolefeen kan ligeledes tilknyttes børn via alkohol- og børnekonsulenten, som efter samtale med forældrene henvender sig sammen med forældrene for at bede skolefeen om at støtte et barn. (Bilag 2, s. 2) Støtten kan til børn i familier med alkoholproblematik omhandle praktisk hjælp som fx at sørge for en madpakke eller en gymnastikpose til et barn, der ellers ikke ville hhv. få mad eller kunne deltage i idræt. Oftest omhandler støtten dog samtaler med barnet. Skolefeen søger igennem samtaler at inddrage og samarbejde med forældrene i problematikken omkring barnet, hvorved der kan etableres en fælles indsats med henblik på at støtte og hjælpe barnet bedst muligt i både skole og hjem. I forbindelse med børn i familier med alkoholproblematik vil skolefeen især samarbejde med Familieafdelingen i forbindelse Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 19

20 med underretninger. Skolefeen kan på lige fod med medarbejderne i forvaltningen søge alkohol- og børnekonsulentens ekspertise i forbindelse med børn i familier med alkoholproblematik. (Bilag 5, s.1) Præsentation af Alkohol- og børnekonsulentens indsats Alkohol- og børnekonsulenten samarbejder som beskrevet i de forrige afsnit sammen med både Familieafdelingen, Alkoholbehandlingen og skolefeen, som er tilknyttet børn i familier med alkoholproblematik i Langeskov. (Bilag 2, s. 1) Udover at stå for at være til rådighed med ekspertisehjælp for samtlige samarbejdspartenere i deres sager med familier med alkoholproblematik, står alkohol- og børnekonsulenten også for at afholde undervisning af frontpersonale i den svære samtale og omkring spotning af og handling omkring alkoholproblematik. Alkohol- og børnekonsulenten har tilsvarende funktioner i resten af Kerteminde Kommune samt i 3 øvrige kommuner Langeskovs udfordringer i arbejdet med børn i rusmiddelramte familier Karen-Asta Bo m.fl. (2011, s.17) beskriver med baggrund i Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel, hvordan børn og deres familier lever i helheder, hvor individuelle forhold, relationer, institutionelle, organisatoriske og samfundsmæssige forhold spiller ind på den enkeltes livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder. På baggrund heraf kan man ikke forstå det enkelte barns eller families behov, ressourcer og problemer uden at anvende helhedssynet til at belyse den samlede livssituation. I Langeskov, hvor en af Kommunes strategier omkring arbejdet med børn netop er via et bredt tværfagligt samarbejde at sikre helhed og sammenhæng i indsatser omkring børn, har man til trods herfor valgt at dele de familieorienterede alkoholindsatser op. Alkoholbehandlingen varetager den individuelle behandling til det rusende individ, familiesamtaler og pårørendeindsatser, imens der hos alkohol- og børnekonsulenten og især hos skolefeen foretages børnesamtaler. Både i Alkoholbehandlingen i Odense og i alkohol- og børnekonsulentens samtaler ser man med et systemteoretisk udgangspunkt en fordel i at foretage samtaler med hele familien samlet. Ifølge Magasinet RUS er der evidens for, at familieorienteret terapi virker, idet familiemedlemmer til alkoholafhængige sidder fast i nogle mønstre, som hjælper individet til at drikke videre. Disse mønstre kan familiesamtaler hjælpe familien med at ændre. (Vestergaard, 2014, s. 4) Alkoholbehandlingen har ingen tilbud kun til børn, imens alkohol- og børnekonsulentens har mulighed for at foretage samtaler med barnet alene, hvilket forekommer naturligt begrænset Familieorienteret alkoholindsats til børn af Marianne Fuglsang-Storm 20

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Børn i Familier med misbrug

Børn i Familier med misbrug Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere