KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN"

Transkript

1 KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN

2 Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2012 Marts 2012 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN Sygeplejersker har et godt arbejdsmiljø, når sygeplejen har gode vilkår. Der går en lige linje mellem et sundt og sikkert arbejdsmiljø og vores muligheder for at udføre faglig forsvarlig sygepleje. Derfor skal vi være opmærksomme på sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og den måde, vi udfører og tilrettelægger sygeplejen på. Det gælder, når de store linjer bliver lagt og afdelinger og funktioner smelter sammen. Men det gælder i lige så høj grad, når vi i hverdagen prioriterer mellem vores opgaver og aftaler den konkrete arbejdsdeling. Den bedste måde at håndtere udfordringerne på, er at tale om dem. Mange sygeplejersker har gode erfaringer med både at forbedre arbejdsmiljøet og sygeplejen, når de bevidst drøfter det daglige arbejde i sygeplejen og sammenhængen med arbejdsmiljøet. Derfor har vi skabt dialogværktøjet Kort til handling psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen. Brug værktøjet til at sætte ord på, hvordan arbejdsmiljøet bliver udfordret i jeres hverdag, og hvordan I sammen kan forbedre det. Jeg håber, I vil få glæde af værktøjet. Dorte Steenberg Næstformand 3

4 CENTRALE DIMENSIONER I DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ KAN BESKRIVES VED EN LANG RÆKKE DIMENSIONER De 12 dimensioner, som vi anvender i Kort til handling, er oprindelig beskrevet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark (NFA). De 12 dimensioner i vores dialogværktøj er en del af en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som NFA har beskrevet og afgrænset gennem deres videnskabelige arbejde med psykisk arbejdsmiljø 1. NFA s kategorisering og afgrænsning af dimensionerne er en anerkendt systematisk beskrivelse af elementerne i det psykiske arbejdsmiljø. Dimensionerne i det psykiske arbejdsmiljø kan identificeres både i egentlige analyser af arbejdsmiljøet og som implicitte elementer i den måde, vi planlægger, udfører og taler om vores arbejde på. Nogle dimensioner vedrører de krav arbejdet stiller til os, fx til vores evne til at håndtere stor arbejdsmængde, løse vanskelige problemer eller håndtere følelsesmæssige belastninger. Andre dimensioner vedrører graden af indflydelse, oplevelsen af mening i og med arbejdet, den feedback du modtager på din opgaveløsning mv. Arbejdet med sygeplejerskers arbejdsmiljø viser, at der er dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som ofte går igen, når sygeplejersker taler om deres arbejde og om deres arbejdsmiljø. På basis af vores samarbejde med sygeplejersker i praksis har vi identificeret 12 dimensioner, som særligt synes at være relevante for sygeplejen. 4 1 NFA s arbejde med afgrænsning og beskrivelse af dimensionerne og et tilhørende spørgeskema er nærmere beskrevet i: Kristensen TS, Hannerz H, Hogh A, Borg V The Copenhagen Psychosocial Questionnaire a tool for the assessment and improvement of the psychosocial work environment. Scand. J. Work Environ. Health 31(6):438-49

5 DE TOLV DIMENSIONER: Kvantitative krav Kognitive krav Emotionelle krav Krav om at skjule følelser Indflydelse i arbejdet Mening i arbejdet Forudsigelighed Rolleklarhed Rollekonflikter Social støtte i arbejdet Feedback Socialt fællesskab De 12 dimensioner er beskrevet her i hæftet og i en kortere version på de dialogkort, som er en del af værktøjet. Vil du læse mere om NFA s beskrivelse af alle dimensionerne i det psykiske arbejdsmiljø eller anvende de spørgeskemaer, som NFA har udviklet på basis af dimensionerne, kan du læse mere på Dansk Sygeplejeråd har tidligere anvendt NFA s spørgeskema til kortlægninger af danske sygeplejerskers arbejdsmiljø. Resultaterne er opgjort i de såkaldte SATH rapporter, som kan hentes på 5

6 DIALOGVÆRKTØJET KORT TIL HANDLING Kort til handling er et dialogværktøj, som består af: Et hæfte 12 kort med beskrivelser af dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø 10 oversigtskort til deltagerne ( Helt kort ) En film på DSR s hjemmeside Et dialoghjul KORT TIL HANDLING PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen 1: FORTÆL OM EN ARBEJDSSITUATION 2: HVILKE DIMENSIONER ER TIL STEDE I CASEN? Dialogværktøjet findes både i en trykt udgave, som kan købes hos DSR og i en net-udgave, som frit kan downloades på DSR s hjemmeside. 3: HANDLINGER? Kort til handling kan anvendes til: At strukturere dialoger om sammenhængen mellem jeres sygeplejefaglige arbejde og jeres arbejdsmiljø At undersøge arbejdsmiljøindholdet i jeres dialog om den sygeplejefaglige praksis At formulere forslag til handlinger, som kan forbedre jeres psykiske arbejdsmiljø. 6

7 FØR I ARBEJDER MED EGNE CASES Bruger I værktøjet første gang, er det vigtigt at læse arbejdshæftet, oversigtskortene og anvende filmeksemplet Travl på DSR s hjemmeside om Faglig Forsvarlighed, før I går i gang med at arbejde med jeres egne cases. I finder filmen Travl på I kan også scanne QR koden og komme direkte til filmen. Se filmen, læs og drøft nedenstående beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøet kan læses ind i de to personers dialog om arbejdet. Filmen Travl viser en dialog om samarbejde mellem to kolleger i en fortravlet hverdag på en hospitalsafdeling: Sygeplejersken Therese og social- og sundhedsassistenten Kirsten. Situationen er konstrueret, men afspejler nogle forhold, som mange sygeplejersker kan nikke genkendende til. Når man lytter til de to kollegers dialog om arbejdsopgaverne og arbejdssituationen, kan man genfinde en række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er implicit indeholdt i deres dialog om arbejdet. 7

8 EKSEMPLER PÅ PSYKISKE DIMENSIONER I FILMEN: KVANTITATIVE KRAV I ARBEJDET Både Therese og Kirsten taler om, at de har meget at se til. Det er vanskeligt at nå alt det, de skal. Dette forhold har med arbejdets kvantitative krav at gøre, for kvantitative krav handler om mængden af de arbejdsopgaver, vi har og den tid vi har til at løse opgaverne i. I Thereses og Kirstens case er der tale om høje kvantitative krav i den aktuelle situation. ROLLEKLARHED Kirsten og Therese taler bl.a om, hvad de hver især har lavet i løbet af formiddagen, og Kirsten nævner, at de andre sygeplejersker plejer at kunne nå de opgaver, som Therese nu er presset i forhold til. Når man drøfter, hvilke opgaver en arbejdsfunktion omfatter, drøfter man dimensionen rolleklarhed. Rolleklarhed handler bl.a. om at kende de forventninger, der stilles til ens professionelle rolle og det handler også om at kende de handle- og beslutningskompetencer, man kan agere efter i arbejdet. Dimensionen rolleklarhed relaterer også til Thereses mulighed for at uddelegere en opgave til Kirsten. Therese taler om rolleklarhed, når hun i den efterfølgende refleksion over casen taler om behovet for at kunne se hinandens arbejde (dvs. vide hvilke opgaver man hver især har, så alt arbejdet bliver udført og de rigtige kompetencer anvendes). EMOTIONELLE KRAV I ARBEJDET Therese er en ung og forholdsvis nyuddannet sygeplejerske og i hendes efterfølgende refleksion over samtalen, giver hun udtryk for, hvordan situationen påvirker hende. Beskrivelsen sætter konkrete ord på dimensionen emotionelle krav i arbejdet en dimension som relaterer til at blive berørt og evt. følelsesmæssigt belastet af sit arbejde. Therese fortæller, at hun bliver ked af det, ikke føler sig anerkendt for det hun laver, får ondt i maven osv. FEEDBACK Samtalen mellem Therese og Kirsten berører også dimensionen feedback. Feedback handler om de tilbagemeldinger, vi får fra kolleger og overordnede om, hvordan vi udfører vores arbejde, og om hvordan vi fungerer på arbejdspladsen. I samtalen med Kirsten om det sædvanlige arbejdstempo på afdelingen kommer Therese i tvivl om, hun er lige så god og hurtig som de gamle garvede sygeplejersker på afdelingen. Som hun selv siger, sidder hun tilbage med en følelse af, at Kirsten vist synes, at hun er rigtig kedelig at arbejde sammen med. Ovenstående beskrivelser af sammenhænge mellem arbejdet/arbejdssituationen og de nævnte dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø er eksempler på, hvordan I med dialogværktøjets beskrivelser af de 12 udvalgte dimensioner kan fortolke arbejdsmiljøindholdet ud fra beskrivelser af jeres sygeplejefaglige hverdag. Derefter anvendes dialogværktøjet til at drøfte, hvordan I tilrettelægger jeres arbejde og/ eller tager arbejdsmiljøinitiativer, som kan forbedre jeres arbejdsmiljø. 8

9 SÅDAN BRUGER I DIALOGVÆRKTØJET ARBEJDET MED JERES EGNE CASES Kort til handling er beregnet til dialoger i mindre grupper (op til ca. 10 deltagere). Det vigtigt, at I: Har afsat tid til at arbejde med værktøjet. Afsæt mellem 30 og 60 minutter - alt efter hvor rutinerede I er og hvor grundigt I vil gå til værks Kan arbejde uforstyrret Har forberedt jer ved hjælp af filmen Travl Har fotokopieret notearket til alle deltagere (se bagerst i hæftet) Har et bord til rådighed, som I kan lægge kort og en tegning af dialoghjulet ud på ROLLER OG OPGAVER I DIALOGEN Vælg en interviewer, som har det primære ansvar for: At støtte fortælleren i at folde casen ud, så alle får et godt indtryk af, hvad der foregår i casen At holde tiden, så man kommer gennem alle tre faser i dialoghjulet i den tid, der er afsat til arbejdet med dialogværktøjet At fortolke arbejdsmiljøindholdet i casen At I får drøftet de handlinger, der evt. skal ske på baggrund af arbejdet med casen Intervieweren anvender hæftet undervejs i arbejdet. Rollen som interviewer kan gå på skift fra case til case, hvis man ønsker det. Alle andre deltagere får et eksempler af oversigtskortet Helt kort samt en kopi af notearket. Deltagerne læser oversigtskortet Helt kort igennem inden casen fortælles. HJÆLP TIL INTERVIEWEREN Det er vigtigt, at du har læst hæftet og kortene igennem, og at du har gjort dig godt bekendt med beskrivelsen af dimensionerne Lad fortælleren give sig god tid til at fortælle sin historie men hjælp med at holde tiden (max. ca. 10 min.) Går beskrivelsen i stå eller har du indtryk af, at det er vigtigt at uddybe noget, så stil supplerende spørgsmål Vær sikker på at I får afdækket casen så grundigt, at I alle har et klart billede af, hvad der sker i casen Støt fremdriften i jeres arbejde med dialoghjulet, så I kommer gennem alle tre faser. 9

10 CASEN En deltager fortæller kort om en case fra sit arbejde. Enten om en situation hvor arbejdet gik godt, eller om en situation, hvor det ikke gik som planlagt. Under den fælles drøftelse tager I udgangspunkt i dialoghjulets tre faser, nemlig at fortælle en case, undersøge hvilke dimensioner der er til stede i casen og tage stilling til, om der er handlinger, I ønsker at sætte i værk på baggrund af jeres arbejde med case. PUNKT FOR PUNKT: Alle deltagere får et eksemplar af oversigtskortet Helt kort og læser det igennem Dialoghjulet lægges sammen med dimensionskortene ud på bordet, så alle kan se dem Kortene skal ligge med tekstsiden nedad Bevæg jer i pilenes retning i jeres arbejde med casen En af jer fortæller om en konkret arbejdssituation (ca min.). Det er vigtigt at give sig god tid i beskrivelsen I kan anvende notearket, mens I lytter til casen Intervieweren kan stille opklarende spørgsmål undervejs Lyt til casen og forhold jer til, hvilke af de 12 dimensioner på oversigtskortet, som I mener er i spil i casen Enhver deltager kan tage et eller flere kort på bordet, for at læse mere om den eller de dimensioner, som han/hun mener bliver berørt i casen. Læg evt. det kort, der er blevet taget på dialoghjulet, så I husker at få indholdet drøftet i forhold til casen Når fortælleren er færdig med at fortælle sin case, drøfter I i fællesskab arbejdsmiljøindholdet i casen med udgangspunkt i kortene (ca. 15 min.). Intervieweren kvalificerer drøftelsen af de relevante dimensioner med udgangspunkt i beskrivelsen i hæftet. Drøft og beslut hvilke handlinger casens arbejdsmiljøindhold giver anledning til (op til ca. 20 min.) Aftal hvem der gør hvad i forhold til at iværksætte jeres handlinger og/eller følge op på jeres beslutninger. Skrive det gerne ned, så det bliver nemmere at følge op. 10

11 DIALOGHJULET: 1: FORTÆL OM EN ARBEJDSSITUATION 2: HVILKE DIMENSIONER ER TIL STEDE I CASEN? 3: HANDLINGER? IDÉER TIL HVORDAN I KAN HANDLE PÅ BAGGRUND AF JERES DRØFTELSER Når I har drøftet casen, kan det være relevant at følge op med handling. Enten fordi der er noget, I gerne vil ændre eller forbedre - eller fordi I har identificeret positive forhold, I gerne vil styrke og have mere af. Med udgangspunkt i casen og jeres analyse, kan I fx overveje: Hvilke måder kan I tilrettelægge jeres sygeplejefaglige arbejde på så problemer i arbejdsmiljøet mindskes og/eller positive forhold styrkes? Hvilke arbejdsmiljømæssige initiativer kan/skal sættes i værk? Hvad kan I selv gøre her og nu? Hvad skal evt. løftes op på et højere niveau i organisationen, bringes videre til arbejdsmiljøorganisationen eller lignende? 11

12 ET ENKELT EKSEMPEL TIL INTRODUKTION AF ARBEJDET MED VALG AF HANDLINGER En hjemmesygeplejerske fortæller, at hun kommer hos en borger, som har et stort alkoholforbrug. Hver morgen stiller han hos købmanden, når de åbner, for at købe sin daglige flaske vodka. Han er ofte påvirket ved besøgene, ubehagelig og vredladen og ønsker ikke altid at samarbejde omkring den pleje, han skal modtage. Nogle gange er det så slemt, at sygeplejersken bliver smidt ud eller må forlade hjemmet med uforrettet sag. Det opleves både utrygt og frustrerende at arbejde i hjemmet. I den efterfølgende fælles drøftelse af arbejdsmiljøindholdet i casen er der identificeret følgende dimensioner: Høje emotionelle krav (følelsesmæssig belastning pga. borgerens adfærd) Manglende forudsigelighed (man ved aldrig, hvad man kommer til i hjemmet) Oplevelsen af mening med arbejdet er udfordret i den konkrete situation (sygeplejersken får ikke altid mulighed for faktisk at udføre sit arbejde, og det opleves meningsløst at skulle bruge tid på at overtale en borger til at modtage hjælp, når man har mange andre som venter) Eksempler på hvad man umiddelbart selv kan gøre: Aftale, at borgeren altid får sine besøg tidligt om morgenen, så det sikres, at han er ædru ved besøget. Aftale, at man altid er to medarbejdere til stede ved besøgene Tilbyde borgeren støtte og vejledning i forhold til at søge hjælp til at komme ud af misbruget. Eksempler på mere overordnede eller generelle handlinger på baggrund af casen: Skrive fakta om arbejdsmiljøet ind i APV en. Hvis der er lavet en APV på det konkrete hjem, kan problemet også beskrives her) Den lokale leder kan sørge for, at alle medarbejdere, der kommer i hjemmet, orienteres om drøftelsen samt sikre ledelsesmæssig opbakning og fælles fodslag vedrørende grænsesætning overfor borgeren. Arbejdsmiljøgruppen - eller ledere og medarbejdere - kan udarbejde retningslinjer for, hvordan man som ledelse, arbejdsmiljøorganisation og medarbejder fremadrettet skal håndtere den slags hændelser. Det kan være relevant at lægge arbejdet med at udarbejde disse retningslinjer i MED-udvalget. 12

13 12 DIMENSIONER I DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ KVANTITATIVE KRAV De kvantitative krav i arbejdet handler om forholdet mellem mængden af dine opgaver og den tid du har til rådighed til at løse opgaverne. Høje kvantitative krav i arbejdet kan for eksempel betyde, at man er nødt til at arbejde med et meget højt tempo, at man må arbejde over, at de mange arbejdsopgaver hober sig op eller aldrig bliver afsluttede. Det er karakteristisk for høje kvantitative krav, at der er en risiko for, at kvaliteten i arbejdet daler, hvis kravene er for høje. Mange sygeplejersker kender fx til høje kvantitative krav som en del af hverdagen. I primærsektoren kan høje kvantitative krav for eksempel komme til udtryk i pressede kørelister eller oplevelsen af at have for kort tid hos den enkelte borger. I sekundær sektor kan høje kvantitative krav fx komme til udtryk i overbelægning eller i mange opgaver, det reelt er vanskeligt at prioritere mellem, fordi de alle skal/ bør løses inden for kort tid. (Klokker der ringer, patienter, du synes, at du burde have kigget til oftere i vagten osv.) Alle arbejdspladser kan opleve travle dage og spidsbelastninger. Men vær opmærksom på, hvis høje kvantitative krav i arbejdet generelt præger hverdagen, eller hvis der ikke gøres noget for at skabe bedre balance mellem krav og ressourcer. KOGNITIVE KRAV Kognitive krav i arbejdet handler om at skulle træffe beslutninger, at skulle huske meget, få idéer eller overskue mange ting. Forskning viser, at kognitive krav er en del af mange danskeres arbejdsliv. Kognitive krav i arbejdet kan i sig selv betragtes som neutrale, dvs. hverken specielt belastende eller specielt gavnlige. Høje kognitive krav kan imidlertid opleves som en belastning, hvis ikke man modtager den viden, oplæring eller træning, der er nødvendig for at kunne honorere kravene. Mange sygeplejersker kender til høje kognitive krav i arbejdet, fx i form af koncentrationskrævende opgaver, så som medicinhåndtering og dokumentationsarbejde. I den slags arbejdssituationer, er det vigtigt, at der er mulighed for at arbejde uforstyrret og med den omhu, som de kognitive krav i opgaverne kræver. 13

14 EMOTIONELLE KRAV Emotionelle krav også kaldet følelsesmæssige krav relaterer til de krav arbejdet stiller til vores følelser, til vores empatiske evner og til at skulle vise forståelse og medfølelse. Krav, der er almindelige i sygeplejerskers kontakt med patienter og pårørende og væsentlige aspekter i god sygepleje. Emotionelle krav er meget udbredt på det danske arbejdsmarked, særligt i erhverv hvor man arbejder med mennesker. Der kan være behov for, at man som professionel drøfter eller bearbejder evt. høje følelsesmæssige krav i arbejdet, der opleves som en belastning - for eksempel sammen med sin leder, sine kolleger, gennem sygeplejefaglig vejledning eller evt. gennem supervision. I praksis er det vanskeligt, at fjerne emotionelle krav i arbejdet, når man arbejder med mennesker. Derfor er det også en del af sygeplejerskers uddannelse at lære at forholde sig til arbejdssituationer, som berører en positivt eller negativt. Især i psykiatrien, på arbejdspladser hvor patienterne er alvorligt syge, er indlagt gennem lang tid, hvor der er ringe udsigt til, at patienterne kommer sig osv. kan det være vigtigt, at man har rum og rammer som understøtter bearbejdning af de emotionelle krav i arbejdet. KRAV OM AT SKJULE FØLELSER Kravet om at skjule personlige følelser og meninger er ligeledes en dimension i det psykiske arbejdsmiljø, som især er udbredt blandt faggrupper, som arbejder med mennesker. I et fag som sygeplejen er det at skjule sine personlige/private følelser i et vist omfang en naturlig del af at være professionel. Men der kan være behov for, at evt. belastende oplevelser og følelser i relation til arbejdet kan drøftes eller bearbejdes sammen med kolleger, leder eller andre professionelle. INDFLYDELSE I ARBEJDET Indflydelse i arbejdet er en arbejdsmiljøfaktor af afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. for forebyggelsen af stress, dårlig trivsel, højt sygefravær, træthed etc. Indflydelse i arbejdet påvirker også både produktivitet og kvalitet i arbejdet. 14

15 Indflydelse i arbejdet handler blandt andet om din indflydelse på: Beslutninger der træffes om dit arbejde Mængden af dit arbejde Hvad du laver på dit arbejde Hvem du arbejder sammen med MENING I ARBEJDET Mening i arbejdet er et væsentligt aspekt i forebyggelsen af belastninger. Man kan se mening i sit arbejde, når de opgaver, man løser, relaterer til mere end blot at være i job og have en indkomst. Vi genkender oplevelsen af mening i arbejdet, når vi synes, vi yder en vigtig og meningsfuld arbejdsindsats, som engagerer og motiverer os. Mening i arbejdet er en styrke i det psykiske arbejdsmiljø, som er med til at balancere oplevelsen af de problemer og besværligheder, som også er en del af arbejdet og arbejdspladsens liv. Sygeplejersker løser en vigtig samfundsopgave med stor betydning for både borgere, patienter og pårørende. Sygeplejen er dermed et af de fag og arbejdsområder, hvor der er basis for at opleve en meget høj grad af mening i arbejdet. FORUDSIGELIGHED Enkelt formuleret handler forudsigelighed om, at få den information man har brug for, for at kunne klare sit arbejde samt om at være tilstrækkeligt orienteret om, hvad der skal ske på arbejdspladsen. For eksempel at få viden om kommende afdelingssammenlægninger, flytning af opgaver, om indførelse af nye arbejdsmetoder eller opgaver etc. Mange sygeplejersker oplever elementer af uforudsigelighed i det daglige arbejde: Akutte patienter, patienter som pludseligt bliver dårlige, forløb som udvikler sig uventet osv. Denne form for uforudsigelighed i hverdagen er svær at undgå, men den kan balanceres ved, at de rette kompetencer, ressourcer og arbejdsredskaber er til stede, når uforudsigelige og akutte situationer opstår. 15

16 ROLLEKLARHED En rolle kan siges at udgøre et sæt af forventninger. Forventninger som retter sig til rolleindehaveren, fx rollen som sygeplejerske. Hvis forventningerne til rollen er uklare eller i indbyrdes modstrid, er det vanskeligt at indfri forventningerne og løse de opgaver, som tilhører rollen. Manglende rolleklarhed opleves som en belastning i det psykiske arbejdsmiljø. Modstridende og uklare forventninger til rollen som sygeplejerske kan for eksempel være at skulle give sig god tid til at tale med borgeren/patienten og/eller udføre sine opgaver med stor omhyggelighed - samtidig med, at der er meget travlt og man forventes at arbejde i et højt tempo for at nå det hele. Rolleklarhed handler også om kende de forventninger, der stilles, kende balancen mellem arbejdsopgaver, og de handle- og beslutningskompetencer man kan agere ud fra i opgaveløsningen. ROLLEKONFLIKTER Ved rollekonflikter er der tale om modstridende krav til rolleindehaveren eller om konflikter af faglig eller etisk karakter, hvor omverdens krav er i konflikt med rolleindehaverens egne normer eller moral. Det kan fx være en anæstesisygeplejerske, som bliver bedt om at medvirke ved elektrochok eller abort, hvor deltagelse i behandlingen/indgrebet strider mod sygeplejerskens personlige etik og værdier. Rollekonflikter opleves også, når man gør noget, man ved egentlig skulle være gjort anderledes eller hvor man er i krydspres mellem forskellige forventninger til sin professionelle ageren. SOCIAL STØTTE I ARBEJDET Social støtte handler ikke om, hvem du omgås på arbejdspladsen, men om du får den form for hjælp, du har behov for, når du har behov for den. Social støtte i arbejdet spænder lige fra praktisk støtte til en bestemt opgave til psykisk støtte i forbindelse med følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Forskning i psykisk arbejdsmiljø har udpeget social støtte som et helt centralt aspekt ved arbejdsmiljøet, herunder forebyggelsen af stress, ringe trivsel, sygefravær mv. Når man skal vurdere den sociale støtte på arbejdspladsen, kan man for eksempel overveje NFAs spørgsmål til afdækning af social støtte på arbejdspladsen: Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? 16

17 Social støtte opstår ikke af sig selv. Man kan fremme en støttende kultur på arbejdspladsen og man kan skabe tid og rum for at den sociale støtte kan få plads i hverdagen. Dette kan bl.a. være fælles frokostpauser, personalemøder, supervision, men også mere praktisk et fælles overblik over kompetencer og særlig færdigheder således, at man kan trække på hinanden, når man får behov for hjælp. FEEDBACK Feedback på arbejdspladsen er den dimension i det psykiske arbejdsmiljø, som omhandler tilbagemeldinger fra kolleger og overordnede om, hvordan man udfører sit arbejde og fungerer på arbejdspladsen. Det er væsentligt at kunne få klar og konstruktiv feedback på, hvordan man løser sine arbejdsopgaver også for at kunne ændre eller forbedre sin indsats, hvor det evt. er nødvendigt. Udover feedback fra kolleger og overordnede modtager sygeplejersker som regel også en del feedback fra patienter og pårørende. Af og til også feedback om dele af patientens behandlingsforløb, som de ikke selv har været involveret i eller har indflydelse på. SOCIALT FÆLLESSKAB Dimensionen socialt fællesskab handler om kvaliteten af relationerne mellem kollegerne på arbejdspladsen. Kvaliteten af det sociale fællesskab handler blandt andet om: Stemningen mellem kollegerne Oplevelsen af samarbejdet mellem kollegerne Man oplever at være en del af et fællesskab på arbejdspladsen De fleste af os lægger mange timer på arbejdspladsen. Et godt socialt fællesskab sammen med kollegerne er derfor af stor betydning for vores oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø samt for vores trivsel og sundhed. 17

18 NOTER KOPIERES TIL DELTAGERNE SOM ANVENDER DET UNDER CASEPRÆSENTATIONEN OG DEN EFTERFØLGENDE DIALOG HVORDAN ER SYGEPLEJEN OG ARBEJDSMILJØET GENSIDIGT FORBUNDET I CASEN? HVILKE DIMENSIONER ER PÅ SPIL I CASEN? 18

19 HVILKE ÆNDRINGER I SYGEPLEJEN KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET I CASEN? HVILKE ARBEJDSMILJØINDSATSER KAN GIVE BEDRE VILKÅR FOR SYGEPLEJEN I CASEN? 19

20 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR

Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR Sæt arbejdspres på dagsordenen - Inspiration til dig som er FTR, TR eller AMiR Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-157 Foto: Lizette

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Totalrapport

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Totalrapport Resultater for Totalrapport Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 77 754 74% Del - grafer Totalrapport Fysiske arbejdsforhold (Oplevelse) 4 Oplevelse ( = Passer ikke,4 = Passer i høj ),5,6,9,,8,6

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget

Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 2007 Vestervænget Høje-Taastrup Kommune Resultater for APV/Trivselsundersøgelsen 007 Familie- og Socialcenter Antal inviterede Antal deltagere Svarprocent 68 7 54% Resultater fra Attraktive arbejdspladser er et fokuspunkt

Læs mere

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Afdækning af sammenhænge mellem Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljøet En spørgeguide til brug for FTR, TR, AMiR og faglige konsulenter Muligheden for at yde en faglig

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Til sikkerhedsgruppen

Til sikkerhedsgruppen Program for Tilpasset Tilsyn på Jydsk Emblem Fabrik d. 5/11 2009 kl. 9:00 Til sikkerhedsgruppen Arbejdstilsynet ønsker som en del af det Tilpassede Tilsyn at gennemføre en gruppesamtale med 5-6 ansatte

Læs mere

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid]

[arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort [arbejdspladsnavn] [APV-id: apvid] Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: [sammenligning] Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

ARBEJDSMILJØ HVAD KAN DER GØRES?

ARBEJDSMILJØ HVAD KAN DER GØRES? ARBEJDSMILJØ HVAD KAN DER GØRES? MØDE NORDJYLLAND 2016 DORTE STEENBERG NÆSTFORMAND DSR 1 DISPOSITION FOR FORMIDDAGEN 1. Om SATH resultater og formål 2. Barriere for handling 3. Hvad kan vi stille op? 2

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ BLANDT SYGEPLEJERSKER

PSYKISK ARBEJDSMILJØ BLANDT SYGEPLEJERSKER PSYKISK ARBEJDSMILJØ BLANDT SYGEPLEJERSKER TAGE SØNDERGÅRD KRISTENSEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ BLANDT SYGEPLEJERSKER Arbejdsmiljøundersøgelse Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ plads 30, 1250 København

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Illustrationer: Martin Schwartz Layout:

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED

FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere