Kommunikation og samtale om adfærdsændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og samtale om adfærdsændringer"

Transkript

1 1332 FOREBYGGELSE Kommunikation og samtale om adfærdsændringer Anette Søgaard Nielsen Vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet. De passer til forskellige situationer, og vi skifter intuitivt imellem dem. Den»gode læge-stil«handler ikke så meget om at være flink eller venlig. Det er snarere evnen til på passende vis at skifte mellem kommunikationsstile og evnen til at forstå, hvilken kommunikationsstil patienten behøver. Samtalen om ændring af adfærd, det vi kalder den motiverende samtale, er ikke en måde at narre patienten til at gøre noget, hun ikke vil. Der er snarere tale om en faglig, klinisk metode til at uddrage patientens egen motivation til at foretage adfærdsændringer med henblik på at passe på sit helbred eller opnå et bedre helbred. BIOGRAFI: Forfatteren er cand.phil., ph.d. og centerleder i Alkoholbehandlingen i Odense samt seniorforsker på deltid på Statens Institut for Folkesundhed. Hun skrev ph.d. om bl.a. mødet mellem patient og behandler og de gensides forventninger, de har til hinanden. FORFATTERS ADRESSE: Alkoholbehandlingen, Bjergegade 15 C, 5000 Odense C. Min gamle mor skranter. Denne gæve, nordjyske kone fra landet klager sig nødigt, men ikke desto mindre skranter hun. Og vi hendes mere end voksne børn bekymrer os. Så forleden, da jeg kunne se, at hun havde ondt, bad jeg hende om at gå til sin læge og blive ordentligt undersøgt.»nej«, sagde min mor bestemt.»under ingen omstændigheder«. Og så fortsatte hun:»jeg ved, at han vil sige, at jeg skal spise anderledes, end jeg gør og at jeg skal opereres. Og det vil jeg ikke«. Siden denne samtale udspandt sig i min mors køkken, har jeg funderet meget over den. Samtalen illustrerer nemlig to meget kraftfulde, essentielle aspekter af den menneskelige kommunikation og samspillet mellem mennesker, nemlig: 1) Vi vil selv bestemme over vores liv, og 2) vi handler ofte på baggrund af det, vi tror andre mennesker forventer. Kombinationen af at vi selv vil bestemme over vores liv, og at vi ofte i højere grad reagerer på det, vi tror, at den anden forventer, snarere end på det, der rent faktisk siges, gør kommunikation til en svær størrelse. Vi har formentlig alle oplevet samtaler, hvor vi hvad enten vi har været den talende part eller den lyttende føler os misforstået, skudt noget i skoene eller oplever, at vi taler helt forbi hinanden. Spørgsmålet er, hvordan vi øger sandsynligheden for, at dette ikke sker i hvert fald ikke sker, når vi er på arbejde?

2 F OREBYGGELSE 1333 Forskellige kommunikationsstile Der har været skrevet mange bøger om kommunikation og flere gode af slagsen. Rollnick et al udgav således i 2008 Motivational interviewing in health care siden oversat til dansk: (1). Ud over at være atter en bog om motivational interviewing det, vi på dansk kalder den motiverende samtale og ud over at bogen på bedste vis beskriver, hvordan motiverende samtaler kan bygges op og gennemføres, tager netop denne bog yderligere et skridt. Den placerer nemlig den motiverende samtale i det kommunikationsmæssige landskab i sundhedssektoren, nemlig i feltet afgrænset af en styrende, en følgende og en vejledende kommunikationsstil. Hvorfor giver dette mening? Jo, det giver mening, fordi vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet. Det er med andre ord kommunikationsstile, vi kender til og opfatter som velkendte og logiske. Lad os kort kaste et blik på dem hver især. DEN STYRENDE KOMMUNIKATIONSSTIL Den stil, hvor man som den talende tager førertrøjen på. Den styrende kommunikationsstil indikerer, at der er tale om et»skævt«forhold til den anden i den forstand, at den talende har mere autoritet end den lyttende. Det er den talende, der fortæller, hvad den lyttende skal gøre, samtidig med at han måske eller måske ikke beskriver rationalet bag denne besked, ordre eller anmodning. Den styrende kommunikationsstil er naturligt knyttet til ledelse i den forstand, at en arbejdsleder forventes at være den, der ved, hvad der skal gøres, og samtidig forventes at formidle dette til de ansatte. I sundhedssektoren vil mange genkende den styrende kommunikationsstil som den, de har lært gennem deres uddannelse. Den styrende kommunikationsstil virker passende i mange af de situationer, hvor en patient er afhængig af sundhedspersonalets råd, anvisninger eller handlinger. Det er den, mange sundhedsprofessionelle mestrer, og det er ofte også den styrende kommunikationsstil, som patienterne forventer at blive mødt med (2). Det var det, min mor gav udtryk for i eksemplet først i artiklen, selvom hun samtidig gav udtryk for, at hun ikke ønskede at gøre, hvad lægen forventer. DEN FØLGENDE KOMMUNIKATIONSSTIL Denne stil er derimod udtryk for, at man støtter patienten snarere end styrer hende i en bestemt retning. Den følgende kommunikationsstil er den, man intuitivt bruger, når man har overbragt svære informationer, og patienten eller den pårørende brister i gråd. Den følgende kommunikationsstil kan karakteriseres som følgende snarere end ledende; vi signalerer, at vi går ved siden af patienten, snarere end at vi afstikker ruten, som patienten skal følge. DEN VEJLEDENDE KOMMUNIKATIONSSTIL Den vejledende kommunikationsstil befinder sig et sted midtimellem. En guide hjælper med at finde vej, men bestemmer ikke, hvor turen går hen. Det er patienten, der afgør målet med turen, mens guiden giver forslag til, hvordan ruten kan lægges og beskriver, hvilke muligheder der er. Den vejledende kommunikationsstil indebærer således en dialog om,

3 1334 FOREBYGGELSE hvad der er muligt, og hvad patienten ønsker, kombineret med den viden og indsigt, som den professionelle har. Det ligger implicit i den vejledende kommunikationsstil, at det er patienten, der træffer de endelige beslutninger, men på et informeret grundlag. SKIFT MELLEM KOMMUNIKATIONSSTILE Alle tre kommunikationsstile den styrende, den følgende og den vejledende bruges løbende i hverdagslivet. De passer til forskellige situationer, og vi skifter intuitivt imellem dem. Indimellem går det galt, og så skaber det problemer. Vi kender alle situationen, hvor forældre står sammen med et lille, skrigende barn og på vejledende vis forsøger at forhandle med barnet om, at det ikke må få det slik, som står på hylden ved kassen i supermarkedet, og hvor alle de øvrige kunder i butikken i deres stille sind beder om, at forældrene skifter til en styrende, autoritær kommunikation, hvor de signalerer over for barnet, at det er dem, der bestemmer. Ligesom vi kender situationen, hvor vi kommer til at anvende en styrende kommunikationsstil over for en medarbejder eller en patient, som bliver fornærmet og trækker sig tilbage, fordi medarbejderen eller patienten ikke mener, at vi er i en position, der berettiger os til at forsøge at angive, hvad han eller hun burde gøre. I løbet af alle de situationer, man som praktiserende læge står i i løbet af en dag, er der nogle, hvor en enkelt kommunikationsstil er passende, og situationer, hvor den ene kommunikationsstil naturligt afløse den anden. Den gode praktiker er i stand til på passende vis at skifte fleksibelt mellem måderne at kommunikere på, alt efter hvad der er passende i forhold til patienten eller i forhold til situationen. Det, vi forstår som»den gode læge-stil«handler med andre ord ikke så meget om at være flink eller venlig. Det er snarere evnen til på passende vis at skifte mellem kommunikationsstile, og evnen til at forstå, hvilken kommunikationsstil, patienten behøver (1). Når lægen skal motivere I sundhedsvæsenet i det hele taget og i almen praksis i særdeleshed fremhæves rådgivning om ændring af patienternes adfærd mere og mere. Både fra politisk hold, fra sundhedsmyndighederne og fra patienterne er der en forventning om, at sundhedspersonalet rådgiver og motiverer patienterne til en livsstil og dermed adfærd, der er hensigtsmæssig for deres helbred. Når jeg er rundt på møder i 12-mandsforeninger og taler med praktiserende læger, hører jeg imidlertid ofte læger sige, at det er håbløst at forsøge at motivere patienter til at ændre adfærd.»patienten gør alligevel, som hun selv vil«, eller»hun siger godt nok, at hun vil tabe sig/holde op med at ryge/motionere/tage sin medicin, men tre måneder efter er der ikke sket en tøddel«. Optimismen blandt de læger, jeg møder, er således svær at få øje på. Når man ser på eksemplet med min mor først i artiklen, peger det i samme retning: på den umotiverede patient. Men findes den umotiverede patient i virkeligheden? Min gamle mor har godt nok et klart billede af noget, hun ikke tør og derfor ikke vil. Men det er ikke det samme, som at hun ikke vil noget som helst eller noget andet. Motivation er ikke statisk, og motivation er påvirkelig.

4 1335 Fig. 1. Vi har formentlig alle oplevet samtaler, hvor vi hvad enten vi har været den talende part eller den lyttende føler os misforstået, skudt noget i skoene eller oplever, at vi taler helt forbi hinanden. Spørgsmålet er, hvordan vi øger sandsynligheden for, at dette ikke sker i hvert fald ikke sker, når vi er på arbejde. Foto: Thyra Hilden. I min mors tilfælde vil indgydelse af tryghed og indsigt i supplerende muligheder påvirke hendes motivation betragteligt. I andre patienters tilfælde vil der være andre veje ind til den dialog, der kan få deres motivation til at øges. Motivation er med andre ord noget, der skabes i relationer med andre mennesker, og noget, der er påvirkeligt af den kontekst, hvori dialogen sker (3). Samtalen om adfærdsændringer den motiverende samtale Hvordan taler man så med en patient om hendes adfærd - en adfærd, hun bør ændre? Skal man forklare hende, hvad hun kan gøre for at passe på sit helbred? Skal man give hende gode råd og overtale hende til at følge dem? Skal man advare hende om, hvad der kan ske, hvis hun ikke ændrer adfærd? Skal man rådgive hende om, hvordan hun skal bære sig ad med ændre sin adfærd? Skal man henvise hende til en specialist? Skal man bruge den ene eller anden eller tredje kommunikationsstil? Den vejledende kommunikationsstil omfatter flere former for samtaleteknikker, heriblandt den motiverende samtale. Den motiverende samtale er velegnet til at hjælpe mennesker med at tage stilling til adfærdsændringer. Den motiverende samtale er ikke en metode til at narre patienten til at gøre noget, hun ikke vil. Der er snarere tale om en faglig, klinisk metode til at uddrage patientens egen motivation til at foretage adfærdsændringer med henblik på at passe på sit helbred eller opnå et bedre helbred. Den gennemgående samtalestil er af Rollnick et al (1) blevet beskrevet som samarbejdende, stimule-

5 1336 FOREBYGGELSE rende og med respekt for patientens autonomi. Lad os se et øjeblik på, hvad det betyder. SAMARBEJDENDE Samarbejdende betyder i denne sammenhæng, at den motiverende samtale ikke foregår mellem en»ekspert«og en»uvidende«, men på lige fod mellem to eksperter. Lægen eller sundhedspersonen er ekspert på færdigheder, muligheder og konsekvenser af adfærd i relation til sygdomsbilleder. Patienten er ekspert på sig selv og sit eget liv og ved, hvad det er muligt at gennemføre, hvad der er vigtigt for øjeblikket, og hvad der giver mening i familielivet derhjemme. Samtalen om adfærdsændringer i relation til sundhed og helbred sker derfor på lige fod og leder i bedste fald frem til beslutninger truffet i fællesskab. RESPEKT FOR PATIENTENS AUTONOMI Dette betyder her, at lægen eller sundhedspersonen må arbejde med en vis afstand til det forventede udbytte af samtalen. Lægen må med andre ord respektere de valg, patienten træffer, også selvom det ikke altid er de valg, som lægen havde foretrukket, at hun traf. Accepten af, at patienten er et voksent menneske, der kan og skal træffe valg for sit eget liv, er et centralt element, når det handler om at stimulere adfærdsændringer. Som i eksemplet med min mor først i artiklen, ligger det dybt i den menneskelige natur, at vi selv vil bestemme over vores eget liv. Vi reagerer derfor instinktivt og intuitivt imod noget, der lugter af forsøg på overtalelse eller tvang. Det kan derfor ironisk være anerkendelsen af patientens ret til at træffe egne beslutninger og egne valg, der gør forandring mulig. STIMULERENDE Stimulerende betyder i denne sammenhæng, at den motiverende samtale har som mål at få patientens egen, indre motivation til at vokse. I denne henseende er den motiverende samtale anderledes end traditionel rådgivning på sundhedsområdet, idet rådgivning netop handler om at give råd og give information, dvs. tilføre patienten noget mere, noget hun ikke har. Den motiverende samtale tager i modsætning hertil udgangspunkt i patientens perspektiv, i de ting, aspekter og værdier, der er vigtige for hende, og forsøger at binde dette sammen med ændringer på sundhedsområdet. Dette kan kun gøres gennem at forstå patientens perspektiv og gennem at uddrage og stimulere patienternes egne, gode grunde og argumenter for forandringer. Disse tre aspekter karakteriserer den samtalestil, som danner klangbunden i den type guidning, som kaldes den motiverende samtale (1). Principperne i den motiverende samtale I forlængelse af disse aspekter er der mindst fire principper, som karakteriserer den motiverende samtale (1, 4). Principperne omfatter, at man: 1) forstår og udforsker patientens perspektiv, 2) undgår ordne-refleksen, 3) gøder patientens tro og optimisme og 4) lytter empatisk til patienten. På dansk kan akronymet FUGL bruges til at huske principperne: Forstå, Undgå, Gød og Lyt. Nedenfor knyttes nogle ord til hvert enkelt princip.

6 F OREBYGGELSE 1337 FORSTÅ Det er patientens egne gode grunde til at gennemføre en adfærdsændring, der medfører, at hun gør det ikke de grunde, lægen kan komme med. Det kan fx godt være, at lægen har fokus på de helbredsmæssige aspekter af rygning, men hvis det genererer patienten mere, at hun lugter grimt, når hun ryger, er det måske dette aspekt, der skal trækkes lidt mere frem i lyset. Og det behøver ikke nødvendigvis at tage lang tid at tale med patienten om dette. Hvis lægen kun har begrænset tid til sin rådighed, kan det blot være mere hensigtsmæssigt at bruge den tid på at spørge patienten om hendes egne, mulige grunde til at forandring, snarere end at bruge tiden på at fortælle hende om lægens. Og det kan samtidig være nyttigt at forstå, at patienten også er optaget af de gevinster, hun har ved rygning, fx at hun oplever rygning som en måde at skabe sig små pauser i dagligdagen og dermed tackle stress på. UNDGÅ Når man arbejder professionelt med at hjælpe andre mennesker som læge, som sygeplejerske eller som socialrådgiver eller lignende har man ofte et dybfølt ønske om at forebygge skader og stimulere det gode liv. Når nogen er på vej i den gale retning, kan det derfor være svært at modstå en næsten dragende refleks til at forsøge at stoppe personen, forsøge at korrigere hende og forsøge at få hende til at trække ind på den rette vej i stedet. At lade være med at gøre det kan opleves som om, man slet ikke gør sit arbejde godt nok. Men som nævnt ovenfor har vi alle sammen en iboende tendens til at forsøge at undgå overtalelse. Hvis den professionelle derfor kan kontrollere sin ordnerefleks, kan det forunderligt nok øge sandsynligheden for at komme i dialog med patienten om de muligheder, hun har for at ændre adfærd. Hvis patienten føler sig tryg i den forstand, at hun oplever, at hun kan beskrive både sine svagheder og de risikomomenter, som hun oplever, uden at dette medfører, at hun bliver mødt med en stribe gode råd, hun ikke kan overskue eller følge, vil hun have meget nemmere ved at lytte til de råd, hun selv beder om, når hun er parat til det. Det gælder især, hvis hun er ambivalent over for det, hun måske og måske ikke skal eller vil ændre. Hvis lægen argumenterer for en ændring, som patienten er ambivalent over for, vil det derimod uvægerligt ende med, at patienten argumenterer imod. Og dette vil igen uvægerligt ende med, at patienten hører sig selv sige alt det, der taler imod en ændring og det vil bestyrke hende i, at ændringen ikke er mulig. Lægen kan altså hensigtsmæssigt stræbe efter det modsatte: At det er patienten, der argumenterer for en ændring. Det kan indebære, at lægen skal»sidde på hænderne«og kontrollere sin ordnerefleks. Måske skal han endog helt uden ironi i stemmen sige til patienten:»du vil vist aldrig holde op med at ryge«. For så svarer patienten måske:»åh, aldrig er så stort et ord. En dag holder jeg nok op, tror jeg«. Og så kan læge spørge:»hvad kunne få dig til det, tror du?«selvom man som sundhedsprofessionel forsøger at kontrollere sin instinktive trang til at rette på patienten, er der med andre ord meget man kan gøre i stedet.

7 1338 FOREBYGGELSE GØD I den internationale litteratur dukker begrebet empowerment op igen og igen. Det er i stigende grad tydeligt, at det har betydning, at patienten tager aktivt vare på eget helbred. Det er derfor et centralt princip i den motiverende samtale at gøde og styrke patientens egne kompetencer i forhold til at yde egenomsorg og gennemføre relevante adfærdsændringer. Igen er det af vital betydning, at lægen hjælper patienten til at finde de muligheder, som giver mening for patienten selv, og som hun oplever som gennemførlige i det liv, hun lever. Det er med andre ord patienten, der er eksperten her. Lægen er alene ekspert i forhold til at styre samtalen i den rette retning og ikke ekspert i selve metoderne. I stedet for at fortælle patienten, at der er rig mulighed for at motionere i løbet af dagen, er det fx mere hensigtsmæssigt at bede patienten om at beskrive sin dag og dernæst bede patienten om at pege på de tidspunkter og situationer, hvor det vil være muligt at lægge motion ind. LYT Essensen i hele samtalen er, at lægen eller sundhedspersonen lytter til sin patient. Rundt omkring i sundhedsvæsenet møder man ofte den opfattelse, at det er sundhedspersonalet, der sidder inde med en viden, der skal gives til patienterne. Men i den motiverende samtale er det mindst lige så vigtigt at lytte til patienten, som at dele ud af sin indsigt. Mange læger indvender på dette tidspunkt, at der ikke er tid i dagligdagen til at man sidder sammen med patienten og lytter til hendes fortælling. Ikke med alt det, man skal nå nu om dage, og slet ikke når man samtidig gerne vil være sikker på, at patienten dog har fået den information med sig, som man som læge synes, hun bør have. Indvendingen er helt reel. Et forslag kan derfor være, at lægen gør det til en vane at lægge ud med at spørge patienten før han informerer hvad hun allerede ved:»hvad ved du om sammenhængen mellem kost og diabetes?«,»hvad ved du om betydningen af rygning, når det gælder KOL?«,»Hvad ved du om betydningen af motion, når det gælder lidelser som din?«. Patienten vil så typisk fortælle lægen det samme, som han havde intentioner om at fortælle hende, og han kan i stedet fortsætte samtalen med:»er du interesseret i, hvad jeg kan supplere med?«, eller»hvad tænker du på den baggrund, at du kan gøre?«, eller»hvad kan jeg hjælpe med i den forbindelse?«den motiverende samtale og de tre kommunikationsstile Vi nævnte i starten af artiklen, at man overordnet set kan tale om tre kommunikationsstile, som vi løbende anvender, bruger og mikser i løbet af vores dagligdag. Den motiverende samtale kan betragtes som en variant af guidning og er velegnet til at hjælpe mennesker med at tage stilling til adfærdsændringer. Rollnick et al (1) fremhæver, at den sundhedsprofessionelle kan gennemføre den motiverende samtale i en vejledende stil ved at have særlig opmærksomhed på, hvordan patienten kan hjælpes til at træffe egne beslutninger om adfærdsændringer. Men ikke al guidning er motiverende samtaler. I modsætning til generel guidning er den motiverende samtale karakteriseret af:

8 F OREBYGGELSE 1339 Målrettethed: Den sundhedsprofessionelle har ofte en bestemt adfærdsændring i tankerne og leder blidt patienten i retning af overvejelser om, hvorvidt og hvordan hun kan arbejde mod dette. Fokus på særlig aspekter af det, patienten siger: Den sundhedsprofessionelle vil forsøge at uddrage og tydeliggøre patientens egne argumenter for adfærdsændringer. Særlige kliniske kommunikationsfærdigheder: Den motiverende samtale indebærer kommunikationsfærdigheder, der er velbeskrevne og som kan trænes (1). Alle tre kommunikationsfærdigheder den følgende, den ledende og den vejledende bruges i dagliglivet og i det professionelle arbejde. I alle tre kommunikationsstile anvendes tre basale, men væsentlige færdigheder, nemlig: spørgsmål, informationsgivning og lytning. SPØRGSMÅL Spørgsmål anvendes, fordi der er noget, som lægen gerne vil vide, og derfor beder patienten beskrive eller svare på. LYTTEN Lytten anvendes som er en aktiv proces. Lytten indebærer, at man sender signaler om, at man er interesseret i det, patienten fortæller, og at man forsøger at forstå det. Lytten er formentlig den allermest centrale færdighed, når det gælder guidning. INFORMATIONSGIVNING Informationsgivning er essentiel, når det handler om at formidle viden til en patient om hendes lidelse og behandlingen af den. Læger informerer i almindelighed om mængder af ting, diagnoser og anbefalinger. ANVENDELSE AF DE TRE FÆRDIGHEDER Disse tre færdigheder anvendes som sagt i alle kommunikationsstile, men i forskellige mængder. Hvor den ledende kommunikationsstil primært er præget af en høj grad af informationsgivning, er den følgende karakteriseret af en høj grad af lytten, og den vejledende er præget af såvel spørgsmål, informationsgivning som lytten. De tre kommunikationsstile anvendes ikke blot i forskellige typer samtaler, men ofte skiftevis i løbet af den enkelte samtale. Overvej følgende eksempel: Min gamle mor går endelig til læge med sine bekymringer over smerter i venstre side af kroppen. Hun har tidligere fået en bypassoperation og døjede i lang tid med eftervirkninger af den. Hun frygter, at lægen vil sige, at hun skal have en ny. Lægen bruger de første 3 4 minutter med en følgende kommunikationsstil, hvor han giver hende mulighed for at fortælle om sine bekymringer. Han sænker bevidst tempoet i samtalen og indgyder hende dermed tryghed. Han bekræfter med mellemrum, at han forstår det, hun fortæller ham, ved kort at referere det, hun har sagt, fx ved at sige:»jeg kan høre, at du spekulerer på, om du skal have en ny operation«(lytten) eller ved at sige:»fortæl mig mere om, hvad du er bange for«. Efter nogle minutter skifter han stil og bliver mere styrende. Han viser sit skift ved at give en kort opsummering af det, min mor har fortalt ham:»du har altså døjet med flere og flere smerter i venstre

9 1340 FOREBYGGELSE side, og de minder dig om de smerter, du havde for nogle år siden, som endte med, at du blev opereret. Nu er du bange for, at der er nye årer, der er kalket til, og at du derfor skal have en ny operation. Og det vil du nødig, for du synes, det var næsten umuligt at komme dig over operationen«. Min mor føler sig forstået, og lægen kan derefter gå videre:»jeg vil gerne skifte retning nu og stille dig nogle spørgsmål om de smerter, du har. Er det i orden?«lægen stiller herefter de nødvendige spørgsmål for at få afklaret hendes symptombillede, og han informerer, hvor det er relevant. Spørgsmålene er klare og informationen tydelig. Lægen foreslår yderligere undersøgelser på et sygehus og informerer om, hvad der skal ske. Herefter skifter lægen til en vejledende stil, fordi han ønsker min mors samarbejde i forhold til de nye undersøgelser og i forhold til den medicin, hun samtidig tager. Han spørger:»hvad kan du forestille dig, at du kan gøre for at huske din medicin?«og»hvad bekymrer dig mest lige nu?«han tager sig igen tid til at vise min mor, at han hører hendes svar og det gør han ved kort at gengive essensen af dem, før han svarer hende:»du spekulerer stadig på, om det vil ende med, at hospitalet vil anbefale en operation, og du har ret i, at det kan vi ikke vide. Du tænker samtidig, at det måske vil være en hjælp, hvis du får et af dine børn til at tage med dig på sygehuset. Vi har målt dit kolesteroltal, og det får vi svar på om nogle dage. I mellemtiden vil du se på din kost og dine muligheder for at røre dig mere i dagligdagen«. Herefter fortsætter han:»hvad kan du forestille dig, at du kan gøre for at få mere motion i hverdagen?«efter nogle minutter afsluttes samtalen med aftale om en ny tid. Lægen har fået et billede af, hvad min mor døjer med, og min mor forlader lægen med oplevelsen af, at de to kan samarbejde om at finde en løsning, som min mor kan bære at se sig selv som en del af. Den motiverende samtale behøver med andre ord ikke at tage ret meget længere tid end de konsultationer, lægen plejer at have. Ovenfor er nævnt simple og basale elementer i samtalen, som selvfølgelig kan udbygges, og som både skal udvikles og trænes, ligesom det meste andet her i livet. Den interesserede læge kan læse mere i (1), som netop er udkommet på dansk, eller deltage i relevante kurser rundt omkring i landet. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Rollnick S, Miller WR, Butler CC. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. København: Hans Reitzels Forlag, Nielsen AS. Mødet mellem to verdener. Om patienter og behandlere i alkoholbehandlingen. Odense: Syddansk Universitetsforlag, Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag, Barth T, Børveit T, Prescott P. Endringsfokusert rådgivning. København: Gyldendal Akademisk, 2001.

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Motivation & Ambivalens

Motivation & Ambivalens Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation

Nyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale Sommer 2008 Tema: Motivation og Kommunikation Læs i dette temanummer om motivation som noget, der opstår i relationen mellem klient og rådgiver. Du kan også læse om efterårets spændende kurser i og vores SundhedsCoach Uddannelse. At kommunikere motiverende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd

Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere