Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Sløjd klassetrin. grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Sløjd. 5. 10. klassetrin. grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet"

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Sløjd klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2003

2 Læseplan for faget sløjd Indholdsfortegnelse Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder side 3 Læseplan for den obligatoriske sløjdundervisning på 5. og 6. klassetrin side 4 Indhold side 4 Grundlæggende elementer side 6 Tegning og arbejdsgang side 6 Sløjd som valgfag på klassetrin side 7 Grundlæggende elementer side 8 Tegning og planlægning side 8 Sløjd og IT side 9 Sikkerhed side 10 Vejledning side 11 Karaktergivning side 12 Bilag 1: Sikkerhed i sløjdundervisningen side 13 Bilag 2: Elevers anvendelse af maskiner m.m. side 14-1-

3 Formål Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi, samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra idé over planlægning til udførelse. Stk. 2. Elevernes fantasi og glæde ved at skabe samt deres eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder. Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og resursebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse for samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet

4 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Faget skal have et praktisk problemløsende, håndværksmæssigt og kulturelt indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med materialerne træ, metal og lignende. I undervisningen skiftes mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevens interesseområde fremmes glæden ved arbejdsprocessen og det færdige produkt. Kendetegnende for arbejdsprocessen i sløjd er blandt andet udviklingen fra idé til produkt gennem skitsering, planlægning, valg af materialer og den praktiske gennemførelse. Gennem arbejdet med faget skal eleverne opnå et beredskab, som gør dem aktive i forhold til løsning af dagligdagens praktiske problemer. Der skal gives eleverne mulighed for at lære om og gøre erfaringer med materialernes oprindelse, bearbejdning, anvendelighed og plads i vor omverden. Undervisningen skal omfatte risiko- og sikkerhedsstof knyttet til arbejdet med materialer, værktøj og maskiner samt give indsigt i de teknologiske udviklingsmuligheder inden for faget. I undervisningen lægges vægt på elevernes opnåelse af færdighed i at bruge og vedligeholde værktøjerne. Elevernes produkter skal danne udgangspunkt for drøftelser, der kan begrunde en æstetisk og funktionel vurdering. I undervisningen skal elevernes opmærksomhed rettes mod spørgsmål som økonomi, økologi, miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med ressourceudnyttelse og arbejdsproces. Og i denne sammenhæng at eleverne lærer at behandle væktøjer og materialer med respekt og omhu, samt at holde orden på arbejdspladsen. Undervisningen skal give eleverne lejlighed til at stifte bekendtskab med oprindelig håndværksmæssig fremstilling, formgivning og teknologi for at skabe forståelse af den kulturhistoriske proces

5 Læseplan for den obligatoriske sløjdundervisning Klassetrin 5 og 6 Hovedvægten i undervisningen lægges på den skabende og håndværksmæssige fremstilling. Oplevelsen, legen og glæden ved produktfremstillingen er vigtig og ligeledes samværet omkring det praktiske arbejde i sløjdlokalet. Arbejdsprocessernes længde varieres, så der bliver mulighed for såvel hurtigt afsluttede forløb som for projekter, der varer længere tid. Men under alle fagets arbejdsprocesser er det eleverne, der omsætter idéer og tanker til handlinger og produkter. Eleverne fokuserer ofte på produktet. Det er derfor vigtigt, at elevarbejderne er af en sådan lødighed, at eleverne vil være dem bekendt over for kammerater og familie. I arbejdet indgår også mere holdningsprægede perspektiver, f.eks.: - optagethed af æstetisk og skabende virksomhed - forståelse for den kulturelle betydning af såvel håndværk som teknologi - indsigt i samspillet mellem menneske og natur. Indhold Der undervises på begge klassetrin inden for fire hovedområder: Fri fantaserende virksomhed Der arbejdes med collager, billedskæring, skulpturer og andre former for udtryk, og der eksperimenteres med materialer, strukturer, former og farver. I undervisningen kan indgå såvel ekskursioner til kunstmuseer og gallerier, hvor andres resultater kan studeres og debatteres, som udstillinger af elevernes produkter for kammerater og forældre. Der lægges særlig vægt på elevernes skabende virksomhed og på deres æstetiske overvejelser vedrørende materialesammensætninger, strukturer, overfladebehandling m.m.. Eleverne skal opleve og forstå, at de ved at eksperimentere med materialer og design er kulturskabende

6 Fremstilling af brugsting Udgangspunktet tages i elevernes nære verden: fremstilling af legetøj, smykker, køkkengrej, enkle møbler m.m.. Materialerne kan være lagret eller friskt træ, ben, horn, metaller og andre naturmaterialer, men også kunstprodukter som akryl o.l. kan indgå i undervisningen. Der lægges vægt på den glæde der er, ved selv at kunne fremstille sine brugsting. Materiale- og værktøjskendskab Der arbejdes med almindeligt kendt og anvendt værktøj, de til skolebrug godkendte maskiner samt andre teknologiske hjælpemidler og efterhånden som forskellige hjælpemidler inddrages, orienteres eleverne om såvel hensigtsmæssig brug som vedligeholdelse. Også kendskab til risikomomenter ved brug af værktøj, maskiner og hjælpemidler indgår som en integreret del af undervisningen. Der lægges vægt på den betydning, som det i et moderne industrisamfund har for det enkelte menneske, at man selv kan løse de mere simple praktiske problemer. Arbejde med kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer Der arbejdes med rekonstruktioner, efterligninger og afprøvninger af f.eks. redskaber til tekstilfremstilling, enkle musikinstrumenter, simple dampmaskiner og lignende genstande fra andre kulturer og historiske perioder. I undervisningen kan indgå besøg på lokale værksteder og ekskursioner til museer med etnologiske, historiske og tekniske samlinger. Også eksempler på anvendelse af informationsteknologi kan indgå i undervisningen. Computere anvendes til at eksperimentere, skitsere og afprøve forskellige konstruktioner og tekniske løsninger samt til at konstruere, skitsere og udskrive arbejdstegninger i valgte størrelsesforhold. Der inddrages temaer som affaldsbehandling, ressourceudnyttelse og miljøproblemer. Der lægges vægt på at give eleverne forståelse af såvel den individuelle som den samfundsmæssige betydning af håndværk og teknologi. Med undervisningen i sløjd som kilde får eleverne en forståelse af, hvordan menneskelig udviklingstrang gennem tiderne har givet sig udtryk i brugsgenstande og teknologiske landvindinger, som radikalt har ændret vor levevis

7 Særligt Det skal her bemærkes, at dele af den obligatoriske sløjds læseplan kan opfyldes i tværfaglige sammenhænge. Grundlæggende elementer: Det skal tilstræbes, at eleverne på de to klassetrin under arbejdet med de fire hovedområder får en rimelig øvelse i følgende teknikker, processer og anvendelser af værktøj: Træarbejde: Opmærkning Savning med løvsav, dekupørsav og fukssvans Elementær høvling (ikke helopretning) Snitning, boring, filing, stikning og huling Samling med søm, skruer og lim Slibning, oliebehandling, voksbehandling, maling og lakering. Metalarbejde: Tilridsning og opmærkning Klipning og savning (nedstryger/juniorsav) Filing, bøjning, bukning og drivning, polering Boring, skruning, nitning og limning Aftrækning, slibning og punsling Maling, lakering og evt. emaljering. De her nævnte teknikker og værktøjer kan i større eller mindre udstrækning anvendes i arbejdet med andre materialer som kunststoffer, ben, horn m.m.. Tegning og arbejdsgang Det vil også være hensigtsmæssigt med en gennemgang af de grundlæggende regler for tegning, så eleverne bliver i stand til selvstændigt at forstå enkle arbejdstegninger og anvisninger, ligesom det må anses for meget nyttigt at introducere begrebet arbejdsgang i forbindelse med mere komplicerede processer

8 Sløjd som valgfag klassetrin Undervisningen kan omfatte både et mere dybtgående og mere personligt præget forløb i forhold til den tidligere undervisning. Fagets indhold er de fire hovedområder: Fri fantaserende virksomhed Fremstilling af brugsting Materiale- og værktøjskendskab Traditionelle kulturteknikker. Vægten i det faglige indhold lægges på mere krævende konstruktions- og bearbejdnings-former samt på et bredere materialeudvalg. Eleverne kan arbejde med større individuelle projekter, eller de kan være fælles om mere omfattende arbejder. Desuden kan sløjd indgå i tværfaglige sammenhæng i forbindelse med emne- eller og projektorienteret undervisning. Beskæftigelsen med kulturteknikker kan udvides til at omfatte besøg på virksomheder såsom bådebyggerier, støberier, drejerier mv.. Eksempler på løsning af dagligdagens praktiske problemer kan ligeledes indgå i undervisningen. Det kan f.eks. være fremstilling og opsætning af hylder, reparation af legetøj og små maskiner, udskiftning af defekte håndtag, låse o.l., lapning og reparation af cykler m.m.. I takt med elevernes udvidede muligheder for anvendelse af maskiner undervises i funktion og brug af disse. Opmærksomheden henvises specielt på de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser for de enkelte årgange. Undervisningen omfatter værktøjers og maskiners muligheder og begrænsninger. Dette gælder både maskiner, eleverne selv har adgang til, og maskiner, som kun læreren må betjene. Som et naturligt element bør drøftelse om arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed indgå heri. Værktøjsvedligeholdelse i form af slibning og indstilling kan indgå i forbindelse med værktøjernes anvendelse og i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Undervisningen omfatter arbejde i træ samt andre relevante materialer såsom metal og kunststof. Arbejdet bygger på det tekniske og metodiske kendskab, eleverne har tilegnet sig på 5/6 klassetrin. Eleverne skal stifte bekendtskab med almindeligt brugte, fyldestgørende, men ofte mindre krævende teknikker. Det tilstræbes, at elever, der besidder de nødvendige forudsætninger, får mulighed for at eksperimentere med opgaver, der stiller større krav til teknisk kunnen og kunstnerisk udfoldelse

9 Grundlæggende elementer Træarbejde De tidligere nævnte arbejdsprocesser kan suppleres med forskellige former for - Høvling: Falshøvling og nothøvling - Samlinger: Dyvling, fældning, beslåning, slidsning og tapning - Andre forarbejdningsteknikker: Træskæring, finering, drejning, lamellering og bukning - Overfladebehandling: Kemisk bejdsning, svidning, hvidskuring og anvendelse af træbeskyttelsesmidler. Metalarbejde - Samling: Nitning, skruning, falsning, limning og blødlodning - Hårdhedsændring: Afhærdning, hærdning, anløbning og legering - Afpudsning: Aftrækning, slibning og polering - Dekoration: Punsling - Overfladebehandling: Maling, lakering, emaljering og kemisk farvning. Tegning og planlægning Eleverne skal gradvist oplæres i at forstå og omsætte en arbejdstegning til det færdige produkt. Herunder vil en snak om valg af materialers egnethed og pris samt metoder og teknikker kunne bidrage til en større forståelse for produktet. Undervisning i egentlig arbejdstegning på grundlag af enkle tegneregler følges op, og det tilstræbes, at eleverne bliver i stand til at fremstille en brugbar arbejdstegning. Æstetiske overvejelser indgår som et vigtigt led i denne del af undervisningen. Processen Arbejdsopgaverne og indlæringen af de grundlæggende elementer tilrettelægges således, at der bliver mulighed for såvel bundne som frie opgaver. Igennem hele forløbet tilstræbes, at eleverne gennem de enkelte timer får forståelse og nødvendig respekt for de værdier, der ligger i brugen af fagligt hensigtsmæssige og fysiologisk rigtige arbejdsstillinger samt arbejdsbevægelser. I takt med at nye materialer, værktøj og maskiner tages i brug, tilstræbes det, at eleverne får indblik i anvendelighed, begrænsninger og eventuelle faremomenter. Ligeledes delagtiggøres de i korrekt brug og pleje af værktøj

10 IT i sløjd I sløjdprocessens forskellige faser er der områder, hvor IT vil indgå som værktøj på lige fod med andet værktøj. Computerens specielle muligheder sætter eleverne i stand til at tegne, skrive, farvelægge, gemme, hente, ændre, simulere, styre, søge, beregne osv.. Elementer, som hver for sig og sammen vil være med til at påvirke og udvikle faget. Eleverne vil med dette værktøj kunne arbejde med flere kombinationer samtidig og skabe et hurtigere overblik. Det vil fremme elevernes frigørelse og kreativitet i idé- og planlægningsfasen og støtte deres individuelle udvikling. På følgende måder anvender elever allerede IT. Når der arbejdes med at - skitsere, eksperimentere og afprøve forskellige idéer på kort tid - hente givne produkter frem til inspiration og videre forarbejdning - konstruere en brugbar arbejdstegning. Desuden er det muligt at - søge fagrelevante oplysninger i databaser om f.eks. eksotiske træsorter - udarbejde udnyttelsesplaner og opstille materiale- og prisoverslag - afprøve enkle former for processtyring - afprøve forskellige former for konstruktion, form og funktion i simulationsprogrammer

11 Sikkerhed i sløjdundervisningen Eleverne skal gøres bevidste om sikkerhed og arbejdsmiljø. De skal have en grundig undervisning i funktion, brug af og risici ved elektriske værktøjer i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser. Det samme gælder for andre værktøjer og arbejdsprocesser, hvor specielle faremomenter kan gøre sig gældende. Eleverne må ikke være alene og uden opsyn i sløjdlokalet. Dog må læreren godt opholde sig i maskinrummet i kortere tid, hvis denne samtidig kan se eleverne. Med hensyn til de enkelte forholdsregler, værktøjer, processer og materialer skal der her henvises til: Bilag 1: Skrivelse fra Skoleforeningen af 15. maj 2000 Bilag 2: Den gule tavle til ophængning i sløjdlokalet (aldersbegrænsning for elevers brug af maskiner)

12 Vejledning Undervisningen bør tilrettelægges således, at den appellerer til elevens fantasi, interesse og glæde ved at skabe noget virkelighedsnært. Herved styrkes elevens selvtillid, engagement og selvvirksomhed. Det kan dog i perioder være nødvendigt, at læreren viser og gennemgår en speciel teknik eller et værktøj og dets anvendelse. Som en del af processen inddrages og berøres forhold om relevante værktøjer, hensigtsmæssige teknikker og fornuftig arbejdsgang. I forbindelse med formgivning og valg af materialer må miljø- og ressourcemæssige og æstetiske overvejelser indgå. Det er den enkelte elevs forudsætning og udvikling, der danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Undervisningens form og indhold skifter fra situation til situation. Der kan både være tale om tematiske forløb og perioder, hvor eleven arbejder ud fra egne ideer. Og for at opfylde formålet med undervisningen skal der gives rum for elevens iagttagelse, udforskning og eksperimenteren. Det er vigtigt, at den enkelte elev oplever en ansvarlighed for egen læring samtidig med, at der vises ansvarlighed i samarbejdet med andre - og at eleverne har glæde ved arbejdet og opnår succes. Læreren kan ind imellem vælge emner for undervisningen ud fra elevernes ønsker om at præsentere bestemte værktøjer, materialer og bearbejdningsmåder

13 Karaktergivning i faget sløjd En kort vejledning Ved karaktergivning i faget sløjd bør følgende områder bedømmes: - Idérigdom - Holdning (respekt for materialer og værktøj) - Engagement (gider/gider ikke, omhyggelighed) - Tålmodighed (ting tager tid, udholdenhed) - Evne til samarbejde - Procesplanlægning (arbejdsgang m.m.) - Udførelse - Produktet

14 Bilag 1 DANSK SKOLEFORENING Flensborg, den FOR SYDSLESVIG Sikkerhed i sløjdundervisningen ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig Skoleforeningen har i samarbejde med Unfallkasse Schleswig-Holstein udarbejdet retningslinjer for sikkerheden i sløjdundervisningen. Grundlag for retningslinjerne er en sikkerhedsbevidst omgang med maskiner, materialer og værktøjer, som den er forudset i læseplaner og de til enhver tid gældende sikkerhedsregler. Hurtigt roterende træ- og metalbearbejdningsmaskiner må kun anvendes af dertil uddannede lærere. Disse maskiner bør være opstillet adskilt fra det øvrige sløjdlokale med mulighed for synskontakt. Udover de i skemaet anførte begrænsninger ved anvendelse af maskiner gælder følgende regler mht. stoffer og materialer: Må ikke anvendes: Bly og blyholdige stoffer Spånplader Teaktræ og mahogni Tokomponentlim (epoxy) Tokomponentlakker og celluloselak Terpentin og cellulosefortynder må kun anvendes meget sparsomt og kun med udsugning Tilladte stoffer og materialer: Kontaktlim små flader Celluloselim - i små mængder Hvid trælim Sekundlim (cyanoacrylat) Vandbaserede lakker og træbehandlingsmidler Forskellige vokstyper og linolie

15 - 14 -

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN 7

UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN 7 UNDERVISNINGSVEJLEDNING FOR FOLKESKOLEN 7 Sløjd UNDERVISNINGSMINISTERIET 1976 Un 08,07-251 ISBN 87-503-1903-5 Forord Idet der henvises til undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. december 1975

Læs mere

Håndværk og design Fælles Mål

Håndværk og design Fælles Mål Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

Årsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.

Årsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019. Klasse 5. Fag: Håndarbejde. Lærer: Jeannette Tjørnebjerg. Lektioner pr. uge: 2 Antal elever: 23. Da det er første år 5 klasse har håndarbejde vil de skulle gennemgå de samme ting som man gør på 4 klassetrin.

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Håndværk og design. Måloversigt

Håndværk og design. Måloversigt og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig. 1. 10. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for IT i undervisningen 1. 10. klassetrin grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs-

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver

Læs mere

fase 1 Håndværk forarbejdning

fase 1 Håndværk forarbejdning Fællesmål Kompetencemål Fællesmål Målpar (færdigheds- og vidensmål) Læringsmål for forløb (overordnet) Forslag til forløb Tegn på læring fase 1 Håndværk Arbejdsform: Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Indholdsplan Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen Børn og Unge Center for Børn og Læring Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen 22. april 2014 Arbejdsgruppens titel: Håndværk og design 1. Formål med arbejdsgruppen

Læs mere

Gudenådalens Friskole fagplan for faget værksted.

Gudenådalens Friskole fagplan for faget værksted. Gudenådalens Friskole fagplan for faget værksted. Værksted er et fag på Gudenådalens Friskole som indeholder fagene håndarbejde, sløjd og billedkunst. Billedkunst. Billedkunst optræder i mange sammenhænge

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde

Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde Læseplan for de praktiske fag Læseplan for de praktiske fag De praktiske fag i Helsingør Privatskole består af: Håndarbejde, sløjd og madkundskab. I Helsingør Privatskole bestræber vi på, at tilbyde eleverne

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende

Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende Denne DCUM-vejledning handler om arbejdsmiljølovens udvidede område. en beskriver, hvad arbejdsmiljølovens udvidede område betyder

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde

Læs mere

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Indholdsplan Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan som en del af skolens indsats.

Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan som en del af skolens indsats. Dalby Skole april 2011 Designplan for Dalby Skole: 1. Hvad er baggrunden og formålet med designplanen for Dalby Skole: Designplanen har baggrund i Kolding Byråds beslutning om, at alle kommunens skoler

Læs mere

Jeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår.

Jeg vælger at planlægge et relativt traditionelt forløb, blot for at se, hvor det nye opstår. Planlægning af undervisning i håndværk og design i 5. klasse med kompasset. Dette forløb er en undersøgelse af, hvilke opmærksomheder der opstår, når man tilrettelægger et målstyret undervisningsforløb

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Indhold Fag: International handel og web shop... 2 Fag: Iværksætteri og virksomhedsdrift... 2 Fag: Teknik og håndværk... 3 Fag: Kreativitet og

Læs mere

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Indholdsplan Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Årsplan for hovedfag i 3. klasse Line B. Trofoed Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn

Årsplan for hovedfag i 3. klasse Line B. Trofoed Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-34 Dansk: Skabelsesberetningen/Det Gamle Testamente Udvalgte fortællinger gives som mundtlig fortælling eller læses af eleverne. Historierne tages op

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Frisør: 3. Kundetyper: 5 uger

Frisør: 3. Kundetyper: 5 uger Frisør: 3 Kundetyper: 5 uger Formål: Eleven skal opnå begyndende rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal kunne arbejde selvstændigt med klippe- og friserings teknikker på modeller. Miljø og ergonomi

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fælles Mål 2009. Sløjd. Faghæfte 10

Fælles Mål 2009. Sløjd. Faghæfte 10 Fælles Mål 2009 Sløjd Faghæfte 10 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 2009 Fælles Mål 2009 Sløjd Faghæfte 10 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 2009 Indhold Sløjd som obligatorisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Termin hvori undervisningen afsluttes: maj juni 10 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Læseplan for valgfaget metal og motorværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget metal og motorværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget metal og motorværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Køretøjets opbygning 5 Metalbearbejdning 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 336 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06591 Senere ændringer

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere