Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016"

Transkript

1 Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016 En afdækning af værdien af plejecentersygeplejersker

2 Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016 En afdækning af værdien af plejecentersygeplejersker Layout: Dansk Sygeplejeråd Copyright Dansk Sygeplejeråd februar Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016 Plejecentersygeplejersker kontra sygeplejersker uden fastansættelse gør en eklatant forskel. Plejecentersygeplejersker har et indgående kendskab til beboerne og deres ofte komplekse og konkurrerende lidelser, og samtidig har plejecentersygeplejersker et godt kendskab til det sundhedsfaglige personale og deres individuelle kompetencer, så plejecentersygeplejersker giver en stor kvalitativ forskel i plejeboligenhedens samlede sundhedsfaglige opgaveløsning. Ovenfor ses et eksempel på den forskel, som plejecentersygeplejersker gør ifølge en plejecenterleder, som har deltaget i Dansk Sygeplejeråds nationale plejecenterundersøgelse Plejecentersygeplejersker varetager mange vigtige opgaver på landets plejecentre. Behovet for kompetente sygeplejersker bliver kun større, da vi lever længere, og store årgange nærmer sig pensionsalderen. Samtidig er forekomsten af borgere med kroniske sygdomme stigende, og forventningen er, at der vil være en større andel med disse sygdomme i fremtiden. Derudover medfører nye behandlingsmuligheder, at borgerne lever med mere end én sygdom. Alle disse forhold øger behovet for plejecentersygeplejersker, som kan yde kompleks sygepleje. Dansk Sygeplejeråd har fokus på landets plejecentre og vedtog på kongressen i 2014, at organisationen vil arbejde for, at der bliver optimeret med flere plejecentersygeplejersker på alle landets plejecentre. Herunder at sikre et godt og udviklende fagligt miljø for sygeplejersker på plejecentrene. Ønsket er, at der kommer en stigning i antallet plejecentersygeplejersker for dermed at sikre en høj kvalitet i den pleje og behandling, beboerne på plejecentrene tilbydes. Der findes dog ikke et samlet overblik over, hvor mange plejecentre der har sygeplejersker ansat, og hvilken betydning plejecentersygeplejerskerne har for beboerne. Derfor har DSR Analyse gennemført en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets plejecenterledere og afdækket forekomsten af fastansatte sygeplejersker på plejecentrene, hvilket ikke tidligere er belyst i andre sammenhænge. Fastansatte sygeplejersker betegnes som plejecentersygeplejersker i rapporten. Dansk Sygeplejeråd har tidligere fået udtræk fra Tilbudsportalen, der viste, at 2 ud af 3 plejecentre har sygeplejersker ansat i 2013 uanset om denne sygeplejerske var fastansat eller ikke fastansat på plejecenteret. Endvidere viste udtrækket, at der på de 878 plejecentre er afsat 1,3 sygeplejersketime pr. plejecenterplads pr. uge. Sundheds- og Ældreministeriet har i marts 2016 udgivet rapporten National undersøgelse af forholdene på plejecentre, som belyste nye facetter af plejecenterområdet. Dog gav undersøgelsen ikke et præcist billede af tilstedeværelsen af sygeplejersker på plejecentrene. Heller ikke her differentieres der mellem plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker. Resultaterne var desuden baseret på én samlet besvarelser fra hver enkelt kommune og ikke på de enkelte plejecentre. Rapporten specificerede heller ikke, hvad det vil sige at have sygeplejersker ansat på plejecentrene. Der har derfor været et behov for en mere præcis opgørelse af den reelle tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene, og hvornår på døgnet der er tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker. Ældrekommissionens rapport fra 2012 Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem indeholder heller ikke opgørelser over tilstedeværelse af sygeplejersker. Formål, opbygning og afgrænsninger For at skabe klarhed over hvor mange plejecentre, der har sygeplejersker ansat, og hvornår på døgnet de er tilstede, har Dansk Sygeplejeråd gennemført en undersøgelse i august 2016 blandt ledere af plejecentre i Danmark. Både plejecenterledere med en baggrund som sygeplejerske og plejecenterledere med anden uddannelsesbaggrund indgår i undersøgelsen. Se metodebeskrivelsen i bilaget for flere detaljer vedrørende gennemførsel af undersøgelsen. 3

4 Denne rapport er baseret på resultater fra denne undersøgelse, der har afdækket følgende temaer, og som afrapporteres kapitelvist i det følgende: Tilstedeværelse af sygeplejersker på plejecentrene Pres på plejecentersygeplejerskerne Plejecentersygeplejerskernes kompetencer og behov for videreuddannelse herunder: Nye videreuddannelser til plejecentersygeplejersker Ordinationsret til plejecentersygeplejersker Ordningen om faste plejecenterlæger Sygepleje til demente beboere. Værdien af plejecentersygeplejerskerne I undersøgelsen er plejecentersygeplejersker afgrænset til sygeplejersker uden ledelsesansvar, der er fastansat på plejecenterlederens arbejdsplads, hvis primære funktion er at udføre pleje og behandling for beboere, der fysisk er bosat på plejecenteret. I rapporten omtales fastansatte sygeplejersker som plejecentersygeplejersker. Hovedresultater Tilstedeværelse af og pres på plejecentersygeplejerskerne 8 ud af 10 (81 pct.) plejecentre har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage. Og hver fjerde (26 pct.) plejecenterleder har plejecentersygeplejersker både i dagvagt på hverdage og i dagvagt i weekender. Ganske få plejecentre har plejecentersygeplejersker i nattevagter. Blandt de plejecentre, der ikke har plejecentersygeplejersker, ønsker 33 pct. at få tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i aftenvagt på hverdage, og 26 pct. ønsker tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i dagvagter i weekender. Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker ses oftere på større plejecentre. Der er tendens til, at mindre plejecentre i højere grad har tilknyttet ikke-fastansatte sygeplejersker i forhold til de større plejecentre. Der er i gennemsnit 1,4 plejecentersygeplejersketime blandt til rådighed pr. uge pr. beboer, når der ses på alle plejecentre. 61 pct. af sygeplejersketimerne er i gennemsnit planlagt til direkte beboerkontakt. Knap halvdelen (46 pct.) af lederne vurderer, at de har behov for ekstra sygeplejersketimer blandt plejecentersygeplejerskerne for at sikre beboerne en tilstrækkelig god pleje og behandling. De har i gennemsnit behov for 17 ekstra minutter pr uge pr beboer. Det ideelle antal sygeplejetimer pr. uge er ifølge plejecenterlederne estimeret til 1,7 plejecentersygeplejersketimer pr. beboer. 29 pct. af lederne angiver, at beboere på deres plejecenter har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg som følge af mere akutte behov for pleje og omsorg hos andre beboere den seneste måned. Det er især på større plejecentre med 50+ beboere, at dette gør sig gældende. Plejecentersygeplejerskernes kompetencer og behov for videreuddannelse Halvdelen af plejecenterlederne ønsker, at alle deres plejecentersygeplejersker får en specialuddannelse i kommunal sygepleje, såfremt denne etableres. Og hver tredje (31 pct.) ønsker, at alle plejecentersygeplejersker på deres plejecenter får en uddannelse i avanceret klinisk sygepleje, såfremt denne etableres. 71 pct. af plejecenterlederne vurderer, at det vil være en fordel, at deres plejecentersygeplejersker får en ordinationsret inden for et begrænset område. Og samme andel (71 pct.) angiver, at det vil have en positiv påvirkning på kvaliteten i plejen og behandlingen. 92 pct. af plejecenterlederne er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at have plejecentersygeplejersker til at forberede og følge op på beboernes lægebesøg. Værdien af plejecentersygeplejerskerne Plejecentersygeplejerskerne sikrer større kontinuitet og overblik pga. kendskab til beboerne Plejecentersygeplejerskerne udfører supervision og sparring med det sundhedsfaglige personale Plejecentersygeplejerskerne sikrer højere kvalitet og øget sundhedsfagligt niveau Plejecentersygeplejerskerne udfører forebyggende indsats. 4

5 Sygeplejersker på plejecentrene På baggrund af resultater fra Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, som Dansk Sygeplejeråd har gennemført blandt landets plejecenterledere, belyses tilstedeværelse og omfanget af hhv. plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker på plejecentrene i det kommende afsnit. Herefter afrapporteres også resultater om det oplevede pres på plejecentrene. Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker 9 ud af 10 (92 pct.) af plejecenterlederne angiver, at der arbejder plejecentersygeplejersker og/eller ikke-fastansatte sygeplejersker på deres plejecenter. 8 pct. har ikke ansat sygeplejersker på deres plejecenter. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Arbejder der sygeplejersker (plejecentersygeplejersker eller ikke-fastansatte) på dit plejecenter? Ja % Nej 35 8 % Ved ikke 0 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 83 pct. af alle plejecentrene har en eller flere plejecentersygeplejersker, mens 17 pct. ikke har plejecentersygeplejersker, jf. tabel 2. Tabel 2. Er der en eller flere plejecentersygeplejersker på dit plejecenter? Ja % Nej % Ved ikke 1 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Spørgsmålet er kun stillet til plejecenterledere, der har angivet at have sygeplejersker på deres plejecenter, (n=397). De 35 plejecenterledere, som ikke har sygeplejersker tilknyttet jf. tabel 1, er medtaget i svarkategorien nej. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 81 pct. af alle plejecentre har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage. Hver fjerde (24 pct.) plejecenter har plejecentersygeplejersker i aftenvagt på hverdage, og 8 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i nattevagt på hverdage. Tilstedeværelsen af plejecentersygeplejersker er lavere i weekender. 27 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt i weekenden. 16 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i aftenvagt i weekenden, og 6 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i nattevagt i weekenden. Disse resultater fremgår af tabel 3. 5

6 Tabel 3. På hvilke tider af døgnet er der plejecentersygeplejersker tilstede på dit plejecenter? Andel Plejecentersygeplejersker i Dagvagt (DV) hverdag % Plejecentersygeplejersker i Aftenvagt (AV) hverdag % Plejecentersygeplejersker i Nattevagt (NV) hverdag 33 8 % Plejecentersygeplejersker i Dagvagt (DV) weekend/helligdag % Plejecentersygeplejersker i Aftenvagt (AV) weekend/helligdag % Plejecentersygeplejersker i Nattevagt (NV) weekend/helligdag 28 6 % Total % Anm. erne overstiger 100 pct., da plejecenterlederne har kunne sætte flere kryds. Spørgsmålet er stillet plejecenterledere med plejecentersygeplejersker på plejecenteret (n=357), men andelen er beregnet ud fra alle plejecentre for at finde tilstedeværelsen af plejecentersygeplejersker på samtlige plejecentre. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Af tabel 4 fremgår det, hvor stor en andel af plejecentrene der har tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker for forskellige kombinationer af vagttyper. Hver fjerde (26 pct.) plejecenter har plejecentersygeplejersker i både dagvagt på hverdage og i dagvagt i weekender. Det er den vagtkombination, som hyppigst optræder. 16 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dag- og aftenvagt på hverdag samt i dagvagt i weekender. 5 pct. af plejecentrene har plejecentersygeplejersker døgnet rundt alle ugens dage. Tabel 4. Kombinationer af tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Andel Plejecentersygeplejersker i DV og AV hverdag % Plejecentersygeplejersker i DV og AV og NV hverdag 25 6 % Plejecentersygeplejersker i DV hverdag og DV weekend % Plejecentersygeplejersker i DV og AV hverdag og DV weekend % Plejecentersygeplejersker i DV og AV hverdag og DV og AV weekend % Plejecentersygeplejersker i DV og AV og NV hverdag og DV weekend 23 5 % Plejecentersygeplejersker i DV og AV og NV hverdag og DV og AV weekend 23 5 % Plejecentersygeplejersker døgnet rundt alle ugens dage % Anm. erne overstiger 100 pct., da plejecenterlederne har kunne sætte flere kryds. Kategorierne er defineret således, at de er betinget af de givne vagttyper, uanset hvordan tilstedeværelsen er i de øvrige vagttyper. Fx indgår DV og AV hverdag for de plejecentre, som har plejecentersygeplejersker på disse tidspunkter, men de kan også have fx plejecentersygeplejersker i NV hverdag. Spørgsmålet er stillet sygeplejersker med plejecentersygeplejersker på plejecenteret (n=357), men andelen er beregnet ud fra alle plejecentre for at finde tilstedeværelsen af plejecentersygeplejersker på samtlige plejecentre. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Plejecentre, der har tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på andre tidspunkter end dagvagter, er oftere større plejecentre. De plejecentre, som har tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i en aftenvagt hverdag, har i gennemsnit 63 beboere, mens de plejecentre, som ikke har tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i aftenvagt hverdag, har 49 beboere i gennemsnit. Dette fremgår af figur 1. Plejecentre, der har plejecentersygeplejersker, har gennemsnitligt flere beboere end plejecentre uden plejecentersygeplejersker eller uden sygeplejersker uanset tilknytningsforhold. Dette fremgår af figur 2. 6

7 Figur 1. Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på forskellige vagttyper og det gennemsnitligt antal beboere AV hverdag NV hverdag DV weekend AN weekend NV weekend Tilstedeværelse af plejecentersygeplejerske Ikke tilstedeværelse af plejecentersygeplejerske Anm. Der er statistisk signifikant forskel på alle vagttyper, da p<0,05. DV hverdag er fjernet, da der kun er ganske få plejecentre, der ikke har tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i DV hverdag. Plejecentre med 10 eller flere beboere er ekskluderet (n=339). Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Figur 2. beboer pr. plejecenter afhængig af tilstedeværelse af sygeplejersker på plejecentrene Både plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte 54 Kun plejecentersygeplejersker 52 Kun ikke-fastansatte sygeplejersker 32 Ingen sygeplejersker 37 Total 50 Anm. Statistisk signifikant forskel mellem grupperne, da p<0, plejecentre med under 10 beboere er ekskluderet fra tabellen (n=414). Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR analyse. Plejecenterledere med plejecentersygeplejersker er spurgt til, hvorvidt de ønsker plejecentersygeplejersker i de vagter, hvor de i dag ikke har plejecentersygeplejersker. Det er især dagvagt i weekender samt aftenvagt på hverdage og aftenvagt i weekender, hvor ønsket er størst (se tabel 5). Ud af de plejecenterledere, der ikke allerede har plejecentersygeplejersker i en aftenvagter på hverdage, ønsker hver tredje (33 pct.) at få tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker i denne vagttype. Hver fjerde (26 pct.) plejecentersygeplejerske ønsker sygeplejersker i dagvagt i weekender/helligdage, og hver femte (22 pct.) ønsker plejecentersygeplejersker i aftenvagt i weekender/helligdage. Et mindretal har et ønske om at besætte nattevagter med plejecentersygeplejersker. 7

8 Tabel 5. På hvilke tider af døgnet ønsker du ideelt set, at der er plejecentersygeplejersker tilstede på dit plejecenter for at sikre høj kvalitet i plejen og behandlingen? Andel Plejecentersygeplejersker i dagvagt hverdag 3 1 % Plejecentersygeplejersker i aftenvagt hverdag % Plejecentersygeplejersker i nattevagt hverdag % Plejecentersygeplejersker i dagvagt weekend/helligdag % Plejecentersygeplejersker i aftenvagt weekend/helligdag % Plejecentersygeplejersker i nattevagt weekend/helligdag % Total % Anm. erne overstiger 100 pct., da plejecenterlederne har kunne sætte flere kryds. Spørgsmålet om de ønskede vagttyper er filtreret således, at ledere, der allerede har angivet at have sygeplejersker ansat på det pågældende tidspunkt, ikke kan angive dette tidspunkt som ønsket. Dvs. der er ingen dubletter. Spørgsmålet er kun stillet til ledere, der har ansat plejecentersygeplejersker, da det er vanskeligt for ledere uden plejecentersygeplejersker at vurdere, hvad deres ideelle ønsker er til tilstedeværelsen af plejecentersygeplejersker. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Tilstedeværelse af ikke-fastansatte sygeplejersker Plejecenterlederne er endvidere bedt om at angive, hvorvidt de har tilknyttet ikke-fastansatte sygeplejersker. Ud af de 432 plejecentre, der indgår i undersøgelsen, har lidt over halvdelen tilknyttet ikke-fastansatte sygeplejersker (55 pct.) jf. tabel 6. Tabel 6. Anvender du sygeplejersker på dit plejecenter, som ikke er fastansatte på dit plejecenter? Andel Ja % Nej % Ved ikke 0 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR analyse. De ikke-fastansatte sygeplejersker, som plejecenterlederne har tilknyttet, kommer oftest fra hjemmesygeplejen/hjemmeplejen, hvilket fremgår af tabel 7. Få kommer fra andre dele af kommunen, fx andre plejecentre eller fra vikarbureauer. 8

9 Tabel 7. Hvor har de ikke-fastansatte sygeplejersker deres primære ansættelse? Hjemmesygeplejen/hjemmeplejen % Andre dele af kommunen, fx andre plejecentre % Vikarbureauer % Andet % Ved ikke 1 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Kobles besvarelserne for tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker sammen, finder vi, at 198 af de 432 plejecenterledere både har plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker tilknyttet plejecenteret svarende til 46 pct. af de adspurgte plejecenterledere, jf. tabel pct. af plejecenterlederne har kun plejecentersygeplejersker, og 9 pct. har kun ikke-fastansatte sygeplejersker. 8 pct. ledere angiver, at de ingen sygeplejersker har tilknyttet plejecenteret hverken som plejecentersygeplejersker eller ikke-fastansatte sygeplejersker. Dette fremgår af tabel 8. Tabel 8. Organisering af sygeplejersker på plejecentrene Plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker % Kun plejecentersygeplejersker % Kun ikke-fastansatte sygeplejersker 39 9 % Ingen sygeplejersker 35 8 % Ved ikke 1 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR analyse. 9

10 Sygeplejersketimer til rådighed for beboerne I dette afsnit analyseres de sygeplejersketimer, der leveres af plejecentersygeplejersker og de sygeplejersketimer, der leveres af ikke-fastansatte sygeplejersker på plejecentrene. Plejecenterledere, der har plejecentersygeplejersker ansat, blev bedt om at angive antallet af sygeplejersketimer, der ugentlig er til rådighed for beboerne på plejecenteret. Tabel 9 opsummerer resultaterne heraf. Der er i gennemsnit 1,7 sygeplejersketime til rådighed pr. beboer pr. uge, hvor der er plejecentersygeplejersker ansat. Ser vi på alle plejecentre inklusiv dem, der ikke har plejecentersygeplejersker ansat, er der i gennemsnit 1,4 sygeplejersketime til rådighed pr. beboer pr. uge. Tabel 9. Hvor mange sygeplejersketimer blandt de plejecentersygeplejersker er der i alt ugentligt til rådighed for beboerne på dit plejecenter? Under 30 min pr. beboer 31 9 % min pr. beboer % min pr. beboer % min pr. beboer % 120+ min pr. beboer % Total % Spl.timer pr. beboer på centre med plejecenterspl.* 339 1,7 time pr. beboer pr. uge Spl.timer pr. beboer uanset spl på plejecenteret** 412 1,4 time pr. beboer pr. uge Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. * Dette gennemsnit er baseret på plejecentre, der har en eller flere plejecentersygeplejersker ansat. ** Dette gennemsnit er baseret på alle plejecentre, uanset om de har sygeplejersker ansat eller ej. 18 plejecentre med under 10 beboere er ekskluderet, og 2 outliers er ekskluderet. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Plejecenterlederne er endvidere bedt om at angive, hvor mange af de ugentlige plejecentersygeplejersketimer, der er planlagt til direkte beboerkontakt. Tabel 10 viser, at 61 pct. af plejecentersygeplejersketimerne i gennemsnit er planlagt til direkte beboerkontakt. Ganske få (9 pct.) planlægger under 25 pct. af timerne til direkte beboerkontakt, og knap hver femte (18 pct.) plejecenterleder angiver, at alle timerne er planlagt til direkte beboerkontakt. Tabel 10. Hvor mange af sygeplejersketimerne blandt plejecentersygeplejerskerne er planlagt til direkte beboerkontakt? 0 % 9 3 % 1-24 % 20 6 % % % % % % % 100 % % Total % Gennemsnit pr. plejecenter - 61 % Anm: er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Lederne er bedt angive, hvor mange af de angivne timer fra tabel 9, som er planlagt til direkte beboerkontakt. 3 har ikke besvaret dette spørgsmål. 18 med under 10 beboere er ekskluderet, og 2 outliers er ekskluderet. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 10

11 Inddrages de sygeplejersketimer, der leveres af ikke-fastansatte sygeplejersker i regnestykket, finder vi, at der samlet set er 1,5 sygeplejersketime til rådighed for beboerne pr. uge. let af sygeplejersketimer, der er til rådighed for beboerne, varierer dog med den organisering af sygeplejersker, der findes på plejecenteret. Plejecentre, der både har tilknyttet plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker, har flere sygeplejersketimer til rådighed pr. borger (1,9 sygeplejersketimer pr. borger pr. uge) i forhold til plejecentre, der kun har sygeplejersketimer fra plejecentersygeplejersker (1,7 sygeplejersketimer pr. borger pr. uge) eller plejecentre, der kun har ikke-fastansatte sygeplejersker (0,8 sygeplejersketimer pr. borger pr. uge) jf. tabel 11. Tabel 11. Gennemsnitlige sygeplejersketimer til rådighed pr. beboer afhængig af organisering Sygeplejersketimer pr. beboer Plejecentersygeplejersker og ikke-fastansatte sygeplejersker 190 1,9 sygeplejersketimer Kun plejecentersygeplejersker 150 1,7 sygeplejersketimer Kun ikke-fastansatte sygeplejersker 38 0,8 sygeplejersketimer Ingen sygeplejersker 34 0,0 sygeplejersketimer Total alle 412 1,5 sygeplejersketimer Anm. 18 med under 10 beboere er ekskluderet, og 2 outliers er ekskluderet. De samlede timer er en sum af de sygeplejersketimer, der er til rådighed blandt plejecentersygeplejerskerne og blandt de ikke-fastansatte sygeplejersker pr. borger pr. uge. Statistisk signifikant forskel mellem grupperne, da p<0,05. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. For at blive klogere på det ideelle antal sygeplejersketimer pr. beboer er plejecenterlederne spurgt til, hvor mange ekstra plejecentersygeplejetimer der er behov for, for at sikre beboerne en tilstrækkelig god behandling og pleje. Af tabel 12 fremgår det, at knap halvdelen (46 pct.) af plejecenterlederne vurderer, at de har behov for ekstra sygeplejersketimer blandt plejecentersygeplejerskerne for at sikre beboerne en tilstrækkelig god pleje og behandling. 25 pct. af lederne ønsker 1-30 ekstra plejecentersygeplejerskeminutter pr. beboer, 13 pct. ønsker ekstra plejecentersygeplejerskeminutter pr. beboer, og 8 pct. ønsker 60 eller flere plejecentersygeplejerskeminutter pr. beboer. Overordnet svarer det til, at der er behov for 17 ekstra plejecentersygeplejerskeminutter pr. beboer. Tabel 12. Hvor mange ekstra sygeplejersketimer blandt plejecentersygeplejerskerne vurderer du, at dit plejecenter har brug for for at sikre beboerne en tilstrækkelig god pleje og behandling? 0 min pr. beboer % 1-30 min pr. beboer % min pr. beboer % min pr. beboer 14 4 % min pr. beboer 7 2 % 120+ min pr. beboer 6 2 % Total % Gennemsnit pr. beboer min. Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. 18 med under 10 beboere er ekskluderet, og 2 outliers er ekskluderet. Spørgsmålet om de ønskværdige ekstra sygeplejetimer er desværre ikke præciseret i forhold til, at timerne skulle opgøres pr. uge, men da foregående spørgsmål omhandlede ugentlige timer, antages det, at plejecenterlederne også har svaret pr. uge. Forudsættes det, at timerne er opgjort pr uge, kan disse timer lægges sammen med de eksisterende sygeplejetimer for at finde det formodede optimale niveau for antal sygeplejetimer pr borger pr uge. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Lægges de 17 ekstra plejecentersygeplejerskeminutter pr. beboer til de eksisterende 1,4 plejecentersygeplejetimer pr. beboer, estimeres det ideelle antal plejecentersygeplejetimer pr. uge til 1,7 plejecentersygeplejetimer pr. beboer svarende til en opnormering på 17 pct. - alene til flere plejecentersygeplejetimer. 11

12 Pres på plejecentersygeplejerskerne Supplerende til analysen om, hvor mange sygeplejersketimer der er til rådighed for beboerne og på hvilke tider af døgnet, er plejecenterlederne spurgt til, hvorvidt de den seneste måned har oplevet, at beboere har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg som følge af mere akutte behov for pleje og omsorg hos andre beboere. Dette siger 29 pct. ja til, mens 63 pct. ikke har oplevet, at beboerne har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg jf. tabel 13. Tabel 13. Har du inden for den seneste måned oplevet, at beboere har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg som følge af mere akutte behov for pleje og omsorg hos andre beboere på mit plejecenter? Ja, en gang % Ja, flere gange % Nej % Ved ikke 34 8 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Sygeplejersker på plejecentre 2016, DSR Analyse. 12 pct. af plejecenterlederne har inden for den seneste måned fået en klage fra en beboer eller en pårørende med baggrund i, at beboere har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg. 88 pct. har derimod ikke oplevet at få klager seneste måned fra en beboer eller en pårørende jf. tabel 14. Tabel 14. Har du inden for den seneste måned fået en klage fra en beboer eller en pårørende med baggrund i, at beboere har måttet vente for længe på nødvendig pleje og omsorg? Ja, en klage % Ja, flere klager 9 2 % Nej % Ved ikke 0 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Sygeplejersker på plejecentre 2016, DSR Analyse. 12

13 Plejecentersygeplejerskernes kompetencer og behov for uddannelse I det følgende præsenteres resultater, der vedrører forskellige dimensioner af kompetenceudvikling og nye roller for plejecentersygeplejerskerne. Der indgår både spørgsmål vedr. plejecenterledernes vurdering af behovet for en specialuddannelse i kommunal sygepleje samt uddannelsen i avanceret klinisk sygepleje samt ledernes vurdering af fordelene ved give plejecentersygeplejersker ordinationsret inden for et begrænset område. Derudover indgår også resultater om plejecentersygeplejerskernes rolle ved den nye ordning om plejecenterlæger samt om deres håndtering af demente. Nye videreuddannelser til gavn for plejecentersygeplejerskerne Plejecenterlederne er spurgt til, hvor mange af deres plejecentersygeplejersker de ønsker, får en af de to videreuddannelser, som Dansk Sygeplejeråd foreslår etableret. Det drejer sig om en specialuddannelse i kommunal sygepleje og uddannelsen i avanceret klinisk sygepleje (APN). Af tabel 15 fremgår, at halvdelen af de plejecenterledere, der har en eller flere plejecentersygeplejersker, ønsker, at alle deres plejecentersygeplejersker får en specialuddannelse i kommunal sygepleje, såfremt denne etableres. Og hver tredje (31 pct.) ønsker, at alle plejecentersygeplejersker på deres plejecenter får en uddannelse i avanceret klinisk sygepleje, såfremt denne etableres. Cirka hver tredje plejecenterleder ønsker, at udvalgte plejecentersygeplejersker får hhv. en specialuddannelse i kommunal sygepleje (31 pct.) eller en uddannelse i avanceret klinisk sygepleje (39 pct.), såfremt uddannelserne etableres. Få vurderer, at ingen af deres plejecentersygeplejersker skal have hhv. en specialuddannelse i kommunal sygepleje (6 pct.) eller en uddannelse i avanceret klinisk sygepleje (10 pct.), såfremt uddannelserne etableres. Tabel 15. Såfremt der etableres en specialuddannelse i kommunal sygepleje og/eller APN uddannelse, hvor mange af de plejecentersygeplejersker på dit plejecenter ønsker du, får denne uddannelse? specialuddannelse i kommunal sygepleje APN uddannelse Alle plejecentersygeplejersker 50 % 31 % Udvalgte plejecentersygeplejersker 31 % 39 % Ingen plejecentersygeplejersker 6 % 10 % Ved ikke 14 % 21 % Total 100 % 100 % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har en eller flere plejecentersygeplejersker ansat på deres plejecenter (n=357). De 19 manglende besvarelser skyldes en teknisk fejl, som har medført at hele populationen ikke har haft mulighed for at besvare spørgsmål om videreuddannelse. Derfor er disse manglende besvarelser forsøgt indhentet efterfølgende, hvilket har resulteret i, at der mangler 19 besvarelser ift. den fulde population. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 13

14 Behov og perspektiver ved ordinationsret til plejecentersygeplejersker Plejecentre, der har ansat plejecentersygeplejersker, er endvidere spurgt til ordinationsret. Plejecenterlederne er forud for spørgsmålene præsenteret for følgende definition af ordinationsret: Sygeplejersker har i dag ingen selvstændig ordinationsret. Lægen kan delegere opgaver til sygeplejersker på to måder. Under en rammedelegation, hvorved sygeplejerskerne kan løse opgaver fra lægens forbeholdte område (fx blodsukkermåling hos diabetespatienter) uden forudgående lægelig ordination, eller en konkret delegation, hvor lægen ordinerer en bestemt opgave udført hos en konkret patient. Når plejecenterlederne spørges om, hvorvidt de oplever, at det vil være en fordel, hvis deres plejecentersygeplejersker får en ordinationsret inden for et begrænset område, angiver 71 pct., at det ville være en fordel, mens 18 pct. ikke mener, det ville være en fordel. Dette fremgår af tabel 16. Tabel 16. Ville det være en fordel, hvis plejecentersygeplejerskerne på dit plejecenter har en ordinationsret inden for et begrænset område? Ja % Nej % Ved ikke % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har en eller flere plejecentersygeplejersker ansat på deres plejecenter, (n=357). De 18 manglende besvarelser skyldes en teknisk fejl, som har medført, at hele populationen ikke har haft mulighed for at besvare spørgsmål om videreuddannelse. Derfor er disse manglende besvarelser forsøgt indhentet efterfølgende, hvilket har resulteret i, at der mangler 19 besvarelser ift. den fulde population. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse, 2016, DSR Analyse. 71 pct. af plejecenterlederne angiver, at en ordinationsret inden for et begrænset område blandt plejecentersygeplejersker vil have en positiv påvirkning på kvaliteten i plejen og behandlingen. 15 pct. angiver, at det ingen påvirkning vil have, og 4 pct. angiver, at det vil have en negativ påvirkning. Disse resultater ses af tabel 17. Tabel 17. Hvordan vurderer du, at en ordinationsret inden for et begrænset område blandt plejecentersygeplejerskerne ville påvirke kvaliteten i plejen og behandlingen? Positiv påvirkning % Ingen påvirkning % Negativ påvirkning 14 4 % Ved ikke % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har en eller flere plejecentersygeplejersker ansat på deres plejecenter, (n=357). De 18 manglende besvarelser skyldes en teknisk fejl, som har medført, at hele populationen ikke har haft mulighed for at besvare spørgsmål om videreuddannelse. Derfor er disse manglende besvarelser forsøgt indhentet efterfølgende, hvilket har resulteret i, at der mangler besvarelser ift. den fulde population. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 14

15 Plejecentersygeplejerskerne er bedt om at beskrive, hvilke præparater, de vurderer, der oftest er behov for, at plejecentersygeplejerskerne selv kan ordinere. En gennemgang af fritekstbesvarelserne viser, at det især er smertestillende præparater og laksantia, som plejecenterlederne vurderer, at der er behov for, at plejecenter sygeplejersker selv kan ordinere. Endvidere er plejecenterlederne bedt liste de sygdomme og lidelser, hvor de vurderer, der oftest er behov for en ordinationsret inden for et begrænset område til plejecentersygeplejerskerne. Besvarelserne viser, at det er smerter, forstoppelse og urinvejsinfektion, som nævnes flest gange. Hudlidelser, gigt og diabetes nævnes også. Behov og perspektiver ved ordningen om faste plejecenterlæger I maj 2016 indgik Praktiserende Lægers Organisation (PLO), staten, Danske Regioner og KL en aftale om en ny ordning om faste plejecenterlæger. Ordningen fastslår, at beboerne skal tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Plejecenterlederne er i denne forbindelse spurgt til, hvordan den nye ordning om faste plejecenterlæger påvirker behovet for plejecentersygeplejersker. 92 pct. af plejecentersygeplejerskerne er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at have plejecentersygeplejersker til at forberede og følge op på beboernes lægebesøg. 6 pct. er hverken enig eller uenig, og 2 pct. er overvejende uenige jf. tabel 18. Tabel 18. Hvor enig eller uenig er du i, at det er vigtigt at have plejecentersygeplejersker til at forberede og følge op på beboernes lægebesøg? Enig % Overvejende enig % Hverken enig eller uenig 20 6 % Overvejende uenig 5 2 % Uenig 0 0 % Ved ikke 3 1 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har en eller flere plejecentersygeplejersker ansat på deres plejecenter, (n=357). De 18 manglende besvarelser skyldes en teknisk fejl, som har medført, at hele populationen ikke har haft mulighed for at besvare spørgsmål om videreuddannelse. Derfor er disse manglende besvarelser forsøgt indhentet efterfølgende, hvilket har resulteret i, at der mangler besvarelser ift. den fulde population. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 15

16 Plejecentersygeplejerskernes arbejde med demente beboere Der lever godt danskere over 65 år med diagnosticeret demens, men mange flere har en demenssygdom uden at have fået stillet diagnosen. Det reelle antal skønnes at være tæt på mennesker. I takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre, forventes flere også at blive ramt af demens i de kommende år. Tallene stammer fra regeringens demenshandleplan, der blev fremlagt i september 2016, hvor det fremgår, at der blandt andet er behov for bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering, øget videns- og kompetenceniveau og demensvenlige samfund og boliger. I den aktuelle plejecenterundersøgelse er der spurgt ind til nogle elementer under disse emner. Plejecenterlederne med plejecentersygeplejersker er spurgt til, hvorvidt der er en eller flere beboere på plejecenteret, som har en demenssygdom. Af tabel 19 fremgår, at 99 pct. svarer ja til dette. Kun 1 pct. svarer nej. Tabel 19. Er der en eller flere beboere med en demenssygdom på dit plejecenter? Ja % Nej 5 1% Ved ikke 0 0% Total % Anm. er kan overstige 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har plejecentersygeplejersker. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. De plejecenterledere, der har en eller flere beboere med en demenssygdom, er spurgt til, hvor demensvenlig de vurderer deres arbejdsplads. Med demensvenlige arbejdsplads menes en arbejdsplads, der råder over de faciliteter og kompetencer, der skal til for at sikre, at beboerne med demens får pleje og/eller behandling af høj kvalitet. 41 pct. af plejecenterlederne vurderer, at deres plejecenter i høj grad er demensvenligt. Halvdelen (49 pct.) mener i nogen grad, at deres plejecenter er demensvenligt, og 11 pct. angiver i mindre grad eller slet ikke. Dette fremgår af tabel 20. Tabel 20. Hvor demensvenlig vurderer du, at dit plejecenter er? I høj grad % I nogen grad % I mindre grad 30 9 % Slet ikke 7 2 % Ved ikke 1 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har plejecentersygeplejersker og har demente beboere. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse, 2016, DSR Analyse. 16

17 Endvidere er plejecenterlederne bedt angive deres enighed eller uenighed i fem udsagn om pleje og behandlingen af demente beboere på plejecenteret. Følgende resultater fremgår af figur 3 og 4: 44 pct. af plejecenterlederne er enige i, at plejecentersygeplejerskerne er klædt godt på til at arbejde med demente beboere. 55 pct. er enige i, at demente beboere modtager en kompetent pleje og behandling. 58 pct. enige i, at pårørende til beboere med demens kan få kompetent vejledning. 34 pct. enige i, at arbejdet med demente beboere fylder mere i dag end for 1 år siden. 19 pct. er enige i, at der er behov for flere plejecentersygeplejersker for at styrke plejen til demente beboere. Andelen er 24 pct. blandt plejecenterledere, der har en sygeplejerskebaggrund (ej vist). Figur 3. Hvor enig eller uenig er du i at... Plejecenter sygeplejersker på mit plejecenter er klædt godt på til at arbejde med beboere med demens Beboere med demens modtager en kompetent behandling og/eller pleje på mit plejecenter 10% 3% 3% 1% 5% 1% 1% 0% 44% 39% 38% 55% Enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Uenig Ved ikke Pårørende til beboere med demens kan få kompetent vejledning på mit plejecenter 4% 2% 1% 0% 36% 58% Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har plejecentersygeplejersker og har demente beboere (n=352). Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Figur 4. Hvor enig eller uenig er du i at... Arbejdet med beboere med demens fylder mere for plejecentersygeplejersker på mit plejecenter i dag end for 1 år siden 3% 5% 16% 18% 24% 34% Enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Uenig Ved ikke Der er behov for flere plejecentersygeplejersker på mit plejecenter for at styrke plejen til beboere med en demenssygdom 19% 18% 21% 8% 33% 1% Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Tabellen er baseret på ledere af plejecentre, der har plejecentersygeplejersker og har demente beboere (n=352). Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 17

18 Værdien af plejecentersygeplejersker På baggrund af en række fritekstbesvarelser er essensen i disse kommentarer opsummeret nedenfor med brug af udvalgte sigende citater. Kommentarer ikke er repræsentative i statistisk forstand men giver et dybere indblik i plejecentersygeplejerskernes praksis og værdi for beboerne på plejecentrene. Plejecentersygeplejerskerne er stillet følgende fritekstspørgsmål: Beskriv venligst, hvilken forskel plejecentersygeplejerskerne gør for dit plejecenter i forhold til en situation uden fastansatte sygeplejersker på dit plejecenter. Besvarelserne indeholder en række input, som ligger til grund for denne kvalitative analyse, der har forsøgt at nuancere værdien af plejecentersygeplejersker for beboerne på plejecentrene. I alt 122 har angivet en fritekstbesvarelse på dette spørgsmål. Overordnet set handler mange af fritekstbesvarelser om at plejecentersygeplejersker sikrer den røde tråd og er konsulent for plejen og behandlingen på plejecentrene. Endvidere betragtes plejecentersygeplejerskerne som et bindeled. En gennemgang af samtlige besvarelser på spørgsmålet har givet fire temaer, som langt hovedparten af besvarelserne kan kategoriseres i. De fire temaer er illustreres med nogle citater i det følgende. Tema 1. Større kontinuitet og overblik pga. kendskab til beboerne At have fastansatte sygeplejersker giver større kontinuitet, bedre kvalitet af sygeplejen samt sikrer, at flere opgaver kan løses uden at skulle bruge eksterne kompetencer, der ikke har kendskabet til det enkelte individ Kompetent opgaveløsning, samling af tråde og evaluering af indsatser, øget koordinering og nødvendig beslutningskompetence i faglige spørgsmål - i stedet for at for mange kokke... Det giver faglig, kollegial og menneskelig kontinuitet og kvalitet. Vi mangler blot, at der kobles faste læger på. De sikrer kontinuitet og kvalitet i plejen og omsorgen. De kender vores beboere, så de kan spotte ændringer i helbred. De kender personalet, så de ved, hvor de skal støtte og vejlede. Tema 2. Supervision og sparring med det sundhedsfaglige personale Altafgørende i form af kontinuitet, overblik, handlekraft. Altafgørende for at kunne supervisere og vejlede sosu-gruppen. Der er rigtig mange løse ender både med personale og med beboere, som ikke kan blive fulgt op og afsluttet med det samme. Dokumentationen ville blive voldsomt større. De sygeplejefaglige observationer vil ikke blive ordentligt udnyttet. Kan slet ikke se en hverdag for mig uden faste sygeplejersker. De udfører den komplekse sygepleje og gør, at vi forebygger unødige indlæggelser. Den superviserende rolle/besidde undervisning er meget vigtig. De sikrer kontinuiteten og kvaliteten og underviser/superviserer/vejleder sosu-personalet ud fra aktuelle opgaver og medarbejdernes behov for merviden Tema 3. Højere kvalitet og øget sundhedsfagligt niveau Forskellen ved at have centersygeplejersker her er, at der er et højere fagligt niveau. Der er mere fokus på eks. at forebygge indlæggelser - der er mulighed for daglig sparring og udvikling af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Der er øget fokus på dokumentation - og der kvalitetssikres løbende. Denne funktion kan ikke undværes, og det vil være ønskeligt, hvis der var sygeplejersker i alle vagtlag. De hæver det sundhedsfaglige niveau blandt de ansatte. Koordinere opgaverne omkring komplekse beboer, som hæver deres livskvalitet 18

19 Det er fagligt uforsvarligt uden faste sygeplejersker på denne institution, såfremt vi skal levere en kvalificeret sygepleje på højt niveau. Det er mig uforståeligt, at man kan drive et plejehjem uden sygeplejersker. Sygeplejersken er garant for, at sygeplejen udføres efter gældende regler og sikrer sig, at personalet har den nødvendige viden/kvalifikation for at kunne udføre opgaven. Bidrager helt klart med den nødvendige faglighed. Sikrer kontinuiteten og den faglige kvalitet for beboere og pårørende. Opgaverne på et plejecenter kræver, at der er sygeplejersker ansat på det pågældende sted. Der er brug for sygeplejefagligheden døgnet rundt - de ikke-fastansatte kan følge op på den planlagte sygepleje og handle i det akutte, men kan ikke erstatte [plejecentersygeplejerskerne]. Sygeplejersker på Plejecenter er i dag vigtigt, da vores beboere er meget komplekse, der skal en høj sygeplejefaglighed til for at kunne leve op til de krav, der stilles til vores tilsyn. Vi har gennem de sidste år oplevet en mærkbar ændring i kvaliteten og fagligheden på plejecenteret, fordi vi har sygeplejersker. Forskel: Ved fastansatte sygeplejersker faglighed og kvalitet for beboerne. Uden fastansatte. Mangel på faglighed og kompetencer i forhold til opgaverne samt til tilsynsrapporterne. Mangel på udvikling, undervisning. Tema 4. Forebyggende indsats Faste sygeplejersker sikrer beboere og borgere en optimal sygepleje og forebyggende indsats. Varetager den akutte sygepleje og forebygger indlæggelser/genindlæggelser. Sikrer kompetenceudvikling af det øvrige personale. Faste sygeplejerskers relationelle koordinering sikrer, at de langt tidligere kommer ind i de komplekse plejeforløb (hvor der ikke er forbeholdte opgaver) og kan arbejde forebyggende og lave tidlige interventioner i samarbejde med sosu-personalet. De ikke-fastansatte kommer som eksperter og understøtter vore sygeplejersker og tilsammen løfter det kvaliteten betydeligt. De kender beboerne samt personalet, så de kan bedre obs. beboerne og se de evt. små ændringer, og de kender de kompetencer, der er omkring beboerne. De arbejder meget forbyggende, hvilket ikke-fastansatte slet ikke vil kunne gøre. De arbejder meget tværfagligt i huset, da de kender de andre faggrupper. Bag om plejecenterlederne 69 pct. af de adspurgte plejecenterledere har en sygeplejerskeuddannelse. 17 pct. har en social- og sundhedsassistentuddannelse, og 10 pct. er plejehjemsassistenter. 11 pct. har en anden uddannelsesbaggrund. Da lederne har haft mulighed for at sætte flere kryds, overstiger procenterne 100 pct. Tabel 21. Hvilken grunduddannelse har du? Sygeplejerske % Social- og sundhedsassistent % Plejehjemsassistent % Anden sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund 19 5 % En ikke-sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund 20 6 % Total % Anm. en overstiger 100 pct., da respondenten har haft mulighed for at sætte flere kryds. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 19

20 50 pct. af plejecenterlederne har en eller flere afdelingsledere under sig, mens 50 pct. ikke har. Tabel 22. Har du en eller flere afdelingsledere, souschefer eller tilsvarende under dig på dit plejecenter? Ja % Nej % Ved ikke 0 0 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. Plejecenterlederne har i gennemsnit været leder for plejecenteret i 9 år. Plejecentrene har i gennemsnit 50 pladser og 50 beboere pr. plejecenter. Tabel 23. Baggrundsoplysninger Hvor mange år har du haft det ledelsesmæssige ansvar for dit plejecenter? 432 Hvor mange pladser er der aktuelt til rådighed på dit plejecenter? 424* Hvor mange beboere er der aktuelt på dit plejecenter? 414 * Gennemsnit 9 år 0-75 år 50 pladser beboere Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. * Frasorteret plejecentre med under 10 pladser/beboere. Kilde. Sygeplejersker på plejecentre 2016, DSR Analyse. Sidst men ikke mindst er stort set alle beboere 65 år eller ældre. Ganske få af de adspurgte plejecentre favner mange beboere under 65 år. Tabel 24. Hvor stor en andel af beboerne på dit plejecenter er 65 år eller ældre? Under 50 % 14 3 % Cirka 50 % 5 1 % Cirka 75 % % Stort set alle % Ved ikke 3 1 % Total % Anm. er kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Kilde. Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016, DSR Analyse. 20

21 Metode 7.1 Udvikling og test af spørgeskema Resultaterne er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse om hvor mange plejecentre, der har sygeplejersker ansat, og hvornår på døgnet de er tilstede samt plejecentersygeplejerskernes kompetencer og behov for videreuddannelse. Spørgeskemaet er udviklet af DSR Analyse i samarbejde med Dansk Sygeplejeråds professionsafdeling og det politiske sekretariat i Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen har været gennem en pilottest hos fire plejecenterledere, og spørgeskemaet er efterfølgende blevet korrigeret på baggrund af disse tilbagemeldinger. 7.2 Undersøgelsespopulation Undersøgelsespopulationen er plejecenterledere med det ledelsesmæssige ansvar på danske plejecentre. Deltagerne til den nationale plejecenterundersøgelse 2016 er fundet via et udtræk fra tilbudsportalen. Udtrækket er foretaget ultimo april 2016 fra Tilbudsportalen [tilbudsportalen.dk], og omfatter to grupper af tilbud hhv. Tilbud til Voksne (18-60 år) og Tilbud til Ældre ( år). For begge grupperinger medtages følgende tilbudstyper: Almen plejebolig, ABL 5, stk.2, Plejehjem, 192 Almen ældre/handicapvenlige bolig, ABL 105, stk. 1/stk.2 Friplejebolig Med ovenstående afgræsning er der ca tilbud til voksne og ca. 450 tilbud til ældre. Efterfølgende er kontaktinformationerne hentet for hvert eneste af de ca tilbud fra Tilbudsportalen, og for de tilbud, hvor der ikke forefindes kontaktinformationer inde i Tilbudsportalen, er kontakt-informationerne hentet fra tilbuddets egne hjemmeside gennem en efterfølgende manual søgning. Denne liste af tilbud er gennemgået for, hvorvidt alle tilbud er målrettede plejekrævende ældre eller ej. Dette er sket via en tekstsøgning på ord som: Udvikling, special, støtte, social pædagogisk, botilbud, bofællesskab og handicap. Hvert enkelt tilbud med dette ord i tilbudsnavnet er undersøgt via Google. Ydermere er alle øvrige tilbud under kategorien Voksen, hvor der ikke indgår plejecenter eller plejehjem ligeså undersøgt via Google. Denne gennemgang har resulteret i, at en række tilbud er frasorteret. Listen endte på 770 tilbud, som med stor sandsynlighed favner plejehjem og plejecentre. Det kan ikke i udgangspunktet udelukkes, at der er tilbud målrettet yngre med handicap o.lign. Disse er blevet frasorteret efterfølgende, da der indledningsvist er indsat et filterspørgsmål om, hvorvidt respondenten er leder for et plejecenter eller ej med udgangspunkt i det følgende spørgsmål: Er ovenstående definition dækkende for beskrivelsen af din arbejdsplads? Den definition, som plejecenterlederne har modtaget, er følgende: For at denne undersøgelse er relevant for dig, skal din arbejdsplads være et plejecenter, plejehjem eller ældrebolig defineret som: En institution, der tilbyder forskellig grad af pleje eller støtte til mennesker, typisk ældre medborgere, der ikke er stand til at klare sig i eget hjem, og hvor en eller flere brugere har deres primære bopæl. 7.3 Dataindsamling Undersøgelsen er igangsat den 25. august 2016 og afsluttet 21. oktober I denne periode har deltagerne fået en invitation og to påmindelser. Ud af de 770 inviterede plejecenterledere, er der ekskluderet 63 fra populationen, enten fordi mail/telefonnummer er ugyldig, eller fordi kontaktpersonen er uden for målgruppen (at de ikke er ansat på et plejecenter og/eller ikke er ledere for et plejecenter). En yderligere analyse af bortfaldet viste, at 57 inviterede ikke var del af målgruppen, og disse ekskluderes derfor. Den reelle population er herefter 650 plejecenterledere, hvoraf 437 plejecenterledere har besvaret undersøgelsen. Dette 21

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017

NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Dansk Sygepleje har i samarbejde med det Faglige Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne gennemført

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer. Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Erfaring med selvmordstruede borgere

Erfaring med selvmordstruede borgere 20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Mangel på vigtig viden om borgerne og patienterne

Mangel på vigtig viden om borgerne og patienterne Louise Kryspin Sørensen September 2016 Mangel på vigtig viden om borgerne og patienterne - 3 ud af 4 sygeplejerske ansat på plejehjem, hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen har manglet vigtig viden fra hospitalerne

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Sygefravær og sygenærvær

Sygefravær og sygenærvær 3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Plejehjemsoversigten med og især uden demens

Plejehjemsoversigten med og især uden demens Maj 2019 Plejehjemsoversigten med og især uden demens Notat om oplysninger på plejehjemsoversigten.dk om demens på 921 plejehjem i Danmark Plejehjemsoversigten er oprettet ved lov og skal ifølge Ældreministeren:

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Stevns kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4,98 mio. kr. Tilskud

Læs mere

Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Tekniske hjælpemidler

Tekniske hjælpemidler 21. marts 2018 Tekniske hjælpemidler 3 ud af 10 (27 %) af FOAs medlemmer i Social- og Sundhedssektoren, som bruger tekniske hjælpemidler i deres arbejde, anvender ugentligt eller oftere et hjælpemiddel

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Bilag 1 Evalueringens resultater

Bilag 1 Evalueringens resultater Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer

Læs mere

Arbejde i weekender og på helligdage

Arbejde i weekender og på helligdage 18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Mange oplever færre magtanvendelser

Mange oplever færre magtanvendelser 30. april 2015 Mange oplever færre magtanvendelser En fjerdedel af sosu erne i FOA oplever færre magtanvendelser på deres arbejdsplads nu end for et år siden. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat August 2017 1 Indhold 1 Executive summary 3 1.1 Scenarie 1 3 1.2 Scenarie 2 4 2 Overvågning efter servicelovens 95,

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Lemvig Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.728.000 kr. Tilskud

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA Kampagne og Analyse December 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt

Læs mere

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Assens Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.832.000 kr. Tilskud bedre

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Special- og Rehabiliteringscenter (SRC)

Uanmeldt tilsyn Special- og Rehabiliteringscenter (SRC) Uanmeldt tilsyn 2017 Special- og Rehabiliteringscenter (SRC) Opsummering Special- og Rehabiliteringscenter (SRC) Vurdering: Godkendt Sted: Funkevej 9, 6230 Rødekro Dato for tilsyn: 2.11.2017 Anmeldt/ej

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Fredericia Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Bornholms Regionskommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 10.620.000

Læs mere

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive

Læs mere

Notat: Genindlæggelser i psykiatrien

Notat: Genindlæggelser i psykiatrien Simon Martin Hansen April 2017 Notat: Genindlæggelser i psykiatrien Tallene i dette notat stammer fra DSRs Psykiatriundersøgelse 2016. Invitationer til at deltage i undersøgelsen blev sendt ud til 3.573

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde. FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende 10. juni 2015 FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende Knap 6 ud af 10 af FOAs medlemmer, der arbejder på et plejehjem eller plejecenter, har i løbet af de sidste to år fået mindre tid til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup

Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Uanmeldt tilsyn 2017 Plejehjemmet Bovrup Opsummering Plejehjemmet Bovrup Page 2 Vurdering: Godkendt Sted: Nørrekær 15, Bovrup, 6200 Aabenraa Dato for tilsyn: 28.09.2017 Anmeldt/ej anmeldt: Uanmeldt tilsyn

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Tyngde Start-Slut, Alle

Tyngde Start-Slut, Alle Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Overvågning. 18. juni 2018

Overvågning. 18. juni 2018 18. juni 2018 Overvågning Hver syvende af FOAs medlemmer har oplevet at blive overvåget på deres arbejdsplads. Mange oplever overvågningen som krænkende samt uden fagligt formål, og den giver ikke de ansatte

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA har i perioden 5.-13. februar 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

R A P P O R T. Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse

R A P P O R T. Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse R A P P O R T Hvordan arbejder du med dokumentation i din hverdag? Afrapportering blandt socialrådgivere i Kontanthjælp i Beskæftigelse // Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens formål og genstandsfelt...

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2015 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN SØNDERVANG NYELANDSVEJ 87 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER LENE WICHMANN [ Tilsynet er aflagt d. 3. og 4. november 2015 af

Læs mere