Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse"

Transkript

1 Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast, når der sammenlignes med personer uden uddannelse. Uddannelse er en sikker vej til at sikre velstand for både den enkelte og samfundet. Derfor bør der indføres obligatorisk ungdomsuddannelse i Danmark. af Specialkonsulent Mie Dalskov 1. august 29 Analysens hovedkonklusioner Alle uddannelser tilfører samfundet værdi over livet. Mens en ufaglært tilfører samfundet værdi for 9,2 mio. kr. igennem livet, vil en erhvervsfaglært tilføre 11,8 mio. kr. og de videregående uddannelser mio. kr. Måles der på afkastet for den enkelte uddannelse, er gevinsten af uddannelserne på op til 66 procent, når der sammenlignes med en uuddannet kontrolgruppe. Måles det samlede afkast fra folkeskolen, bliver effekten endnu større. Personer, der har en uddannelse, har markant højere livsindkomster end personer uden uddannelse. Uddannelse er dermed med til at sikre øget vækst og velstand til Danmark. AE foreslår, at der indføres obligatoriske ungdomsuddannelser i Danmark, således at man i fremtiden sikrer, at det laveste uddannelsesniveau bliver en faglært eller gymnasial uddannelse. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Uddannelse skaber vækst Uddannelse er en god og sikker investering både for samfundet og den enkelte dansker. Dels medfører uddannelse stigende produktivitet, og dels sikrer uddannelse en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Begge dele er med til at sikre en højere vækst og velstand i samfundet. Flere makroøkonomiske prognoser peger på, at efterspørgslen efter uuddannet arbejdskraft falder markant på fremtidens arbejdsmarked. Derfor bliver uddannelse endnu mere vigtig, hvis velstanden i det danske samfund skal sikres fremover. Et højt uddannelsesniveau er en guldrandet investering. Analysen kvantificerer gevinsterne af uddannelse for de uddannede målt ved en højere markedsindkomst. I analysen anvendes livsindkomst-tankegangen på den private markedsindkomst for at vise vækstbidraget til samfundet. Samfundsøkonomisk gevinst af alle uddannelser En af metoderne til at måle effekten af uddannelse er at se på den samfundsøkonomiske værdi, som uddannelsen kaster af sig. I praksis foregår dette ved at undersøge, hvor stor en livsværditilvækst uddannelsen giver over et helt liv dvs. målt som lønindkomst og virksomhedsindkomst fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Denne livsværditilvækst ses som et udtryk for værdien en af den mervelstand, som uddannelsen medfører. Boks 1. Sådan måles værditilvæksten over livet Livsværditilvæksten måles som summen af den private indkomst over livet fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Dette skal ses som et tilnærmet mål for den værditilvækst, den enkelte bidrager med til samfundet minus omkostningerne til uddannelse. Den private indkomst er sammensat af lønindkomst, virksomhedsindkomst (nettooverskud af alle virksomheder før renter), honorarer og arbejdsgiveradministrerede bidrag til pensionsordninger, idet disse er en del af aflønningen. Livsværditilvæksten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra 27. Livsværditilvæksten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige privat indkomst i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 8 år og fratrække de gennemsnitlige uddannelsesomkostninger for uddannelsen. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Analysen bygger på en 5 procents stikprøve af IDA-befolkningen, dvs. i alt 1,9 mio. personer. 6 forskellige uddannelsesgrupper er medtaget i analysen udover de fem hovedgrupper. Personer med uoplyst uddannelsesniveau er ikke medtaget i analysen. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. 2

3 Tabel 1 viser livsværditilvæksten for de overordnede fem uddannelseskategorier og afkastet af uddannelserne. Livsværditilvæksten skal ses som den værdi, som personer med de pågældende uddannelser tilfører samfundet over livet, når der korrigeres for udgifterne til uddannelse. Afkastet er den gevinst uddannelsen kaster af sig, dvs. målt i forhold til en delmængde af de ufaglærte, der ligner de uddannede. Som det fremgår af tabellen, tilfører alle uddannelser samfundet en væsentlig værdi over livet. Der er således ingen tvivl om, at uddannelse er en god investering. Samtidig er der en klar tendens til, at jo højere uddannelse, jo højere livsværditilvækst. Som tabellen viser, har personer med en erhvervsuddannelse således en gennemsnitlig livsværditilvækst på 11,8 mio. kr., mens personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser bidrager med 14 mio. kr. over livet. Lange videregående uddannelser har den højeste gennemsnitlige livsværditilvækst på 22,5 mio. kr., mens ufaglærte, dvs. personer uden kompetencegivende uddannelse, har den laveste livsværditilvækst på 9,2 mio. kr. Tabel 1. Livsværditilvækst fordelt på uddannelsesniveau Mio. kr. Ufaglært 9,2 Erhvervsuddannelse 11,8 Kort videregående 14,3 Mellemlang videregående 14,2 Lang videregående 22,5 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (27). Store afkast ved at tage en uddannelse Når man i stedet taler om afkast af uddannelse, ses der på, hvor stor en velstandsstigning den enkelte uddannelse bidrager med i forhold til en ufaglært, der ellers ligner den uddannede person. For at finde afkastet af uddannelserne sammenlignes med livsværditilvæksten for de personer, der ligner de uddannede mest, men som er ufaglærte, dvs. enten har folkeskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad livsværditilvæksten ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Derfor benyttes en statistisk metode, hvor der for hver uddannelse dannes en kontrolgruppe, der så vidt muligt har samme karakteristika (køn, herkomst, civilstand, antal børn, niveau for grundskoleuddannelse mv.) som de, der rent faktisk tager uddannelsen. Livsværditilvæksten for kontrolgruppen, er den der bruges, når uddannelsesafkastet skal beregnes Afkastet vil så at sige måle effekten for den enkelte person ved at tage at tage uddannelsen frem for ikke at have nogen kompetencegivende uddannelse. Dette er nærmere forklaret i boks 2. 3

4 Boks 2. Mål for afkast af uddannelse Afkastet af en given uddannelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige livsværditilvækst for den pågældende uddannelse (korrigeret for udgifter til uddannelse) og livsværditilvæksten for den tilhørende kontrolgruppe. Kontrolgruppen er konkret afgrænset ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser (for forskellige aldersintervaller), hvor responsvariablen er én hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt som muligt på den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person, der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. Der matches på køn, alder, herkomst, antal børn og civilstand. Når det isolerede afkast måles, er kontrolgruppen desuden konstrueret via match på grundskoleniveau, dvs. for en person med en videregående uddannelse vil kontrolgruppen have en gymnasial uddannelse. I beregningen af det samlede afkast er dette kriterium udeladt, og kontrolgruppen dækker kun personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. Samtidig er omkostningerne til den gymnasiale uddannelse er fratrukket i livsværditilvæksten for de uddannede. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. Som det er vist i tabel 2, har uddannelserne målt på de isolerede effekter af uddannelsestyperne positive afkast på mellem 2,4 og 8,9 mio. kr. Dette er den ekstra livsværditilvækst, de uddannede har i forhold til personer, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, men ellers ligner de uddannede. Det procentuelle afkast måler, hvor stort et absolut afkast, der er af uddannelsen, set i forhold til kontrolgruppens livsværditilvækst. Isoleret set giver en erhvervsfaglig uddannelse knap 26 procent i afkast, mens en kort videregående giver 23 procent. De mellemlange videregående uddannelser giver 39 procent og en lang videregående næsten 66 procent. Tabel 2. Afkast af uddannelse Isoleret afkast Samlet afkast Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Erhvervsuddannelse 2,4 25,8 - - Kort videregående 2,7 23, 3,3 36,8 Mellemlang videregående 4, 39,4 4,5 55,8 Lang videregående 8,9 66,2 11,3 124,6 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (27). Generelt er den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelserne stigende med uddannelsesniveauet. Baggrunden er, at afkastet måles gevinsten af at have en uddannelse kontra at være ufaglært. Idet livsværditilvæksten i sig selv er stigende med uddannelsesniveauet, og der for hver gruppe sammenlignes med de ufaglærte, der ligner de uddannede mest, så vil gevinsten være stigende. Tabel 2 viser ligeledes den samlede effekt af de videregående uddannelser, dvs. effekten af den gymnasiale uddannelse, der er et adgangskrav til de videregående uddannelser, og effekten af den videregående uddannelse isoleret set. Det ses, at det samlede afkast er omkring,5-2,5 mio. kr. større end de isolerede afkast, og relativt set er afkastet de videregående uddannelser markant større, når man ser på den samlede effekt. 4

5 Figur 1 nedenfor illustrerer afkastet af uddannelserne både isoleret og samlet. Figur 1. Afkast af uddannelser Mio. kr. 12 Mio. kr EUD KVU MVU LVU Isoleret effekt Samlet effekt Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (27). Lav livsværdi tidligt i livet Livsværditilvækst er velegnet til at illustrere, hvordan den private indkomst og uddannelsesomkostningerne varierer med alderen. Uddannede vil generelt have lav livsværditilvækst tidligt i livet, idet markedsindkomsten typisk er lav, imens der er udgifter til uddannelse. Dette ses særligt for de faglærte, der faktisk har en negativ livsværditilvækst i 2 erne, hvilket skyldes høje udgifter til uddannelse og lav løn. Dette er vist i figur 2. Ufaglærte tjener typisk mindre end faglærte, hvilket især er tydeligt i alderen 25 til 6 år. Det ses, at hverken faglærte eller ufaglærte har nogen særlig markedsindkomst efter de fylder 65 år. Figur 2. Værditilvækst over livet for ufaglærte og faglærte 1. kr kr Ufaglært Faglært Anm.: Figuren viser gennemsnitlig værditilvæksten over livet målt som privat markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse. Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik

6 De videregående uddannelser har nogenlunde samme indtjeningsprofil som faglærte. Dette er vist i figur 3. I de tidlige år på arbejdsmarkedet er livsværditilvæksten typisk beskeden, idet studerende i høj grad lever af SU og dermed næsten ikke har nogen markedsindkomst. Samtidig er der her store udgifter til uddannelse. Derfor fås denne typiske profil med negativ eller lav værditilvækst tidligt i karriereforløbet, mens der senere er positiv og stigende værditilvækst. Værditilvæksten er i de unge år typisk højere for de videregående uddannelser end for de faglærte, da mange studerende på de videregående uddannelser typisk har bijob ved siden af studierne. Omvendt er dykket i værditilvæksten længerevarende for de lange videregående uddannelser end for de mellemlange og korte videregående uddannelse, fordi studietiden er længere. Fra ca. 25-årsalderen stiger markedsindkomsten for de videregående uddannelser, samtidig med at uddannelsesomkostningerne forsvinder. Dette ses ved, at livsværditilvæksten for alvor er voksende, og fra 3-årsalderen løber de lange videregående uddannelser fra de øvrige grupper. Det ses ligeledes, at de lange videregående uddannelser har høj markedsindkomst efter 7-årsalderen. Figur 3. Værditilvækst over livet for videregående uddannelser 1. kr kr KVU MVU LVU (incl. Ph.d.) -1 Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik. 27. Stor gevinst af tekniske uddannelser Selvom alle uddannelser giver positivt afkast, er der stor forskel på, hvor stort afkastet er. Dette afsnit viser livsværditilvæksten og afkastet af de specifikke uddannelser. Blandt de erhvervsfaglige uddannelser har de tekniske uddannelser som elektrikere, mekanikere og maskinarbejdere en høj værditilvækst over livet på mio. kr., mens service- og sundhedsfagene ligger i den lavere ende på 9-1 mio. kr.. Målt på afkastet er det dog SOSU-assistenter og kontoruddannede, der har nogle af de højeste afkast, idet kontrolgruppen har en forholdsvis lav livsværditilvækst. Personer, der ligner SOSU-assistenter, men som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, tjener 3 mio. kr. mindre over livet end uddannede SOSU-assistenter. Derfor er gevinsten for en SO- SU-assistent de 3 mio. kr. eller 39 procent. Dette er vist i tabel 3. 6

7 Tabel 3. Livsværditilvækst og afkast for erhvervsuddannelser Livsværditilvækst Absolut afkast Relativt afkast Mio. kr. Pct. Elektriker 16, 3,6 29,4 Mekaniker 15,2 3, 24,2 Maskinarbejder 14,7 2,9 24,2 Jordbrug/fiskeri 14,6 3,5 31,3 Tømrer/snedker 14,3 2, 16, Murer/maler mv. 14,2 2,2 18,4 Smed m.v. 14, 2,4 2,3 Kontor 13,6 3,9 39,8 Byggefag i øvr. 12,9 2, 18,1 Handel 12,4 2,8 28,8 Slagter/bager 12,1 1,3 11,5 Kok 11,8 1,7 16,7 Grafisk/teknisk 1,9 1,6 17,6 SOSU-assistent 1,7 3, 38,9 Frisør m.v. 9,4 1,8 24,3 Køkkenassistent m.v. 9,3 1,2 15,1 SOSU-hjælper 8,3 1,3 19,2 Tandklinikassistent m.v. 8, 1,2 17, Alle erhvervsudd. 11,8 2,4 25,8 Anm.: Værditilvæksten er privat markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse. Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik 27. Når det ikke nødvendigvis er de uddannelser, der har den højeste livsværditilvækst, hvor afkastet er størst, så skyldes det, at det ikke er de samme kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelsesgrupper. Hvis kontrolgruppen dvs. dem, der ikke har fået uddannelsen, men som ligner de uddannede - alligevel ville have fået en høj livsværditilvækst, så er afkastet alt andet lige lavere end ellers. Afkastet af uddannelserne er således både påvirket af livsværditilvæksten for de uddannede, men også af livsværditilvæksten for kontrolgruppen. Idet gevinsten måles som merindkomsten i forhold til kontrolgruppen, har det stor betydning, hvilken livsværdi kontrolgruppen opnår gennem livet. De uddannelser, hvor kontrolgruppen, på trods af at de ikke har nogen uddannelse, alligevel har opnået en høj livsværditilvækst, vil alt andet lige have et mindre afkast end de uddannelser, hvor kontrolgruppen har en lav indkomst. Eksempelvis har tømrere et relativt lavt afkast, fordi kontrolgruppen har en relativ høj livsværditilvækst. En forklaring kan være, at de uuddannede, der ligner tømrere, typisk arbejder i byggeriet og har en høj markedsløn. Analysen peger således på to væsentlige pointer. En høj livsværditilvækst er ikke nødvendigvis det samme som et højt afkast af en uddannelse. Mens afkastet af uddannelsen er den gevinst, som den uddannede får, set i forhold til ikke at have taget uddannelsen, så er gevinsten for samfundet den værditilvækst, som uddannelsen genererer over livet målt som værdien af den private markedsindkomst 7

8 fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Livsværditilvæksten illustrerer derfor, at samfundet får tilført øget velstand af uddannelserne. Tabel 4 viser afkastet for de korte videregående uddannelser. Livsværditilvæksten er højest for personer med en jordbrugs/fiskeri-uddannelse, som f.eks. en landbrugstekniker eller en fiskeriteknolog, hvor livsværditilvæksten er på godt 18 mio. kr. Ejendomsmæglere og datamatikere har ligeledes en høj livsværditilvækst på cirka 16 mio. kr. Generelt er afkastene højere for de tekniske uddannelser. Tabellen viser dels det isolerede afkast af den videregående uddannelse og dels det samlede afkast, nemlig effekten af den gymnasiale uddannelse og den videregående uddannelse. De isolerede afkast ligger mellem 1 og 5 mio. kr., mens den samlede effekt, dvs. målt fra folkeskolen og til endt uddannelse, ligger et par mio. højere. Målt relativ vokser afkastene, når den gymnasiale uddannelse indregnes. Tabel 4. Livsværditilvækst og afkast for korte videregående uddannelser Livsværditilvækst Isoleret afkast Samlet afkast Absolut Relativt Absolut Relativt Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Jordbrug/fiskeri 17,6 5,2 42,4 5,3 44,6 Ejen.mægler/økonomi 16,3 3,6 28,4 6, 59,7 Datamatik/merkonom 15,7 4,1 35,5 5,8 6, Tekniker 15,4 3, 24,3 3,3 28,6 Politi/fængselsbetjente 13,8,7 5,4 1,8 16,5 Levnedsmiddel/hush. 12,1 2,2 21,7 2,8 32,1 KVU øvrige 11,9 1,6 15,9 2, 21,7 Formidling/erhvervssprog 11,8 1,3 12,1 3,9 52,1 Laborant 11,6 1,9 19,1 3,3 42,5 Farmakonom/tandplejer 11,4 2,6 29,7 3,8 52,2 Skuespiller/kunster 11, 1, 9,9 2,7 34,6 Alle korte vidr. 14,3 2,7 23, 3,3 36,8 Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik. 27. For de mellemlange videregående uddannelser er livsværditilvæksten særlig høj for de økonomiske og tekniske uddannelser som f.eks. HA/HD-studiet og diplomingeniører. Målt på det isolerede afkast ligger disse grupper på 3-6 procent. Velfærdsuddannelserne som lærere, pædagoger og sygeplejersker ligger noget lavere på op til 2 procent. Alligevel har sygeplejersker et relativt højt afkast på 31 procent, hvilket skyldes en lav indkomst hos kontrolgruppen, men igen ligger de tekniske uddannelser højt. Når det gælder det samlede afkast fra folkeskolen til endt uddannelse er gevinsterne af uddannelser endnu større, og flere af afkastene mere end fordobles. En pædagog har f.eks. et samlet afkast på knap 37 procent, mens det isolerede afkast ligger på 16 procent. 8

9 Tabel 5. Livsværditilvækst og afkast for mellemlange videregående uddannelser Livsværditilvækst Isoleret afkast Samlet afkast Absolut Relativt Absolut Relativt Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. HD/HA 25,2 9,2 57,9 13,8 126,6 Diplomingeniør 21,7 5,4 33,2 9,8 84,5 Bygningskonstruktør 18,6 5,5 41,6 6,1 5,6 Transport 17,8 5, 39, 5,4 44,9 Journalist/bibliotekar 15,9 2,3 16,7 6,6 73,6 Tekniske i øvr. 15,8 4,6 41,1 6,6 74,9 Lærer 13,7,4 3,1 4,4 48,2 Socialrådgiver 13,2 2,2 19,7 5,2 66,9 Ergo- /fysioterapeut 12,8 1,3 11, 4,7 6,6 Bioanalytiker 12,7 2,1 2,4 4,5 55,6 Sygeplejerske 12,6 2,7 27,6 4,9 67,3 Sprog/formidling bach. 11,4,7 6,5 3,9 55, Levnedsmiddel/hush. 1,9 1, 9,7 3,4 48,5 Pædagog 1,7 1,5 16,2 2,9 37,6 Alle mellemlange vidr. 14,2 4, 39,4 4,5 55,8 Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik. 27. Tabel 6 viser livsværditilvæksten og aflastet for de lange videregående uddannelser. For de lange videregående uddannelser er det især blandt læger, økonomer, jurister, statskundskabsuddannede samt tandlæger og farmaceuter, at livsværditilvæksten er høj. For læger og økonomer er værditilvæksten typisk omkring 3 mio. kr. over livet, mens en tandlæge ligger på godt 24 mio. kr. Det er ligeledes for disse grupper, at afkastet er særlig højt, idet det isolerede afkast ligger på op til 9 procent. Igen bliver afkastet endnu større, når der måles fra den gymnasiale uddannelse. 9

10 Tabel 6. Livsværditilvækst og afkast for lange videregående uddannelser Livsværditilvækst Isoleret afkast Samlet afkast Absolut Relativt Absolut Relativt Mio. kr. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Læge 31,2 14,7 89,5 2,8 29, Økonomi 3,9 13,5 77, 19,2 173,6 Jura/statskundskab 29,1 13,3 83,5 18,5 184,5 Civ.ingeniør 24,5 7,2 41,4 12,9 115,9 Tandlæge/farmaceut 24,4 1,6 77,2 15, 168,5 Ph.d. 23,7 11,1 87,6 8,9 79,3 LVU øvrige 19,3 4,7 32, 8,6 85,3 Jordbrug 18,9 3,7 24,2 8,2 79,7 Naturvidenskabelig 18,8 1,8 1,7 8,2 82,7 Arkitekt 16,8 2,3 16,2 6,2 63,1 Samfundsvidenskab i øvr. 16,5 4,1 32,8 7,5 88,8 Humaniora/teologi 15,,9 6,7 5,8 66,8 Pædagog 15, 3,2 26,8 5,8 71,4 Kunsterisk 12,8,4 3, 3,3 36,6 Alle lange vidr. 22,5 8,9 66,2 11,3 124,6 Kilde: AE på baggrund af IDA-registeret, Danmarks Statistik. 27. Uddannelse til alle er vejen frem Analyserne viser med al tydelighed, at uddannelse er umådelig vigtigt både for den enkelte og for samfundet. Personer, der har en uddannelse, har markant højere livsindkomsten end personer uden uddannelse. Uddannelse er dermed med til at sikre øget vækst og velstand til Danmark. Resultaterne slår dermed endnu engang fast, hvor afgørende det er, at alle i Danmark gennemfører en uddannelse. Uddannelse er en sikker vej til at sikre velstand for både den enkelte og samfundet, og dermed også til at mindske uligheden og den sociale arv. Derfor foreslår AE, at der indføres obligatoriske ungdomsuddannelser til alle unge, således at man i fremtiden sikrer, at det laveste uddannelsesniveau bliver en faglært eller gymnasial uddannelse. Udfordringen i, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er en opgave som samfundet har pligt til at løse. 1

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere