Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard
|
|
- Sten Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familie-orienteret rus-behandling Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt v. Helle Lindgaard
2 Præsentation Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/Center for Rusmiddelforskning) Forskning, formidling/undervisning, supervision/terapi Rus, især familier/barn, siden 1995 Nationale Kliniske Retningslinjer for alkoholbehandling
3 Oplæggets formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og utvikling!
4 Program Hva vi vet om familier med rusproblemer og deres barn forskning og evidens: Hva er problemet og hva som trengs? Hva vi vet om konsekvenser for familier og barn Hvordan vi kan hjelpe best muligt - forskning og evidens Hva som fungerer J effektive komponenter og nonspecifikke/generelle faktorer Forutsetning for å lykkes med god behandling
5 Program Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen. (gjentaget i , men ikke noe nyt!)
6 Dansk Norsk! Bilder, mye tekst - spør!
7 Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten
8 Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten og presentasjoner!
9 Scenen settes Hva er problemet og hva som trengs
10 Det er et problem. At problemet ofte defineres af rus-bruker og at det kan tage år At innsatser til familien ofte er avhængig af rusbrukers erkjennelse og behov At rus-problemet og familie/barn er splittet sektorielt
11 Det er et problem. barn specifikt at oppdage barn (i tide).. Og når vi gør, risiko for symptom-behandling. eller vi handler ikke på det, vi ser
12 Så hva trengs? -overordnet Vi trenger bedre rus-behandling -flere i behandling og tidligere -og det skal fungere, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/barn, som sliter og skades som følge af en fars/mors/partners rus-bruk -som vi trenger at identificere -og gi den rette hjelp, også forebyggende
13 Og det kan vi! Med familieorienteret rusbehandling ( og så bare noe mere J)
14 Familien med rusproblemer Felles definition og forståelse
15 Når er det et problem? og for hvem? Når er det et problem og hvem har retten til at definere det? Det er et problem, når noen eller noe påvirkes! ALLE kan definere og be om hjelp!
16 Hva er problemet? Komplekst og multi-faktorielt
17 Komplekst, multi-faktorielt felt Familierne er forskjellige/komplekse Rusproblemerne er forskjellige/komplekse Genetisk, biologisk disposition Sykdom der ikke kan kureres Personligheds-forstyrrelse Tillært coping-strategi Selv-medicinering af en dybereliggende psykisk lidelse Løsnings-metoderne er forskjellige/komplekse
18 Komplekst, multi-faktorielt felt den totale belastningen/kapasitet
19 Hva er familie-orienteret rusbehandling? -Og hva er det ikke?
20 Hva er familie-orienteret rusbehandling Paraply med mye under Pårørende/nære relationer Rus-bruker Par-indsats Foreldre-indsats Familie-indsats Alene/sammen/parallell Direkte/in-direkte Det er ikke barn alene, ikke bare familie-terapi
21 Hvad kan familie-orienteret rusbehandling Forebygge Iværksætte/motivere til forandring Behandle Efter-behandle: vedlikeholde forandring/udvikling Helle Lindgaard
22 Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!
23 Hvorfor er familieorienteret rusbehandling god rusbehandling?
24 Familieorienteret rusbehandling (alkohol) Ifølge evidensen, noget af det mest effektive rusbehandling, og bedre end individuel rusbehandling ift: Reduceret forbruk/ophør Effekt over lengere tid Reduceret vold/kriminalitet, sykdom
25 Hvis familieorienteret rusbehandling er god rusbehandling hva med familien?
26 hva med familien? Blir de bare brukt i rusbehandlingen? Familien egne problemer Familien en del af forandrings-processen Familien motiverede for forandring/tidligere/uavhængigt af rus-bruker Men ansvaret for rusproblemet altid rusbrukers!
27 Familieorienteret rusbehandling fungerer for hele familien! Familieorienteret rusbehandling har mere positiv effekt på familien end individuel rusbehandling!
28 Win-win J Bedre hjelp til familien Bedre hjelp til rusbruker
29 Hvorfor er det slik?
30 Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!
31 I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i
32 I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i Ny familie-struktur, brudd med gamle mønstre, nyt liv, nye værdier, nyt indhold Gøres ikke af rus-bruker el. familien alene, det er en fælles oppgave
33 Hvorfor og hvordan påvirkes barn?
34 Barn påvirkes fordi deres familie påvirkes!
35 Hvad vet vi om familien med rusproblemer? Konsekvenser for familien
36 Rusen definerer og styrer familien Centrering Rusen definerer og styrer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier/behov, ikke barnets beste/behov)
37 Implikasjoner for praksis Rusen definerer og styrer familien Rusen har en central rolle i behandlingen Familien har en central rolle i behandlingen Helle Lindgaard
38 Centrering Hele familien påvirkes -centrale problemstillinger Uforutsigbarhet kaos og minst to versjoner af sine forældre Forstyrret familiestruktur, voksenansvar Forhøjet stress- og konfliktniveau Eksplosiv vrede/ulidelig tavshed Overgreb: vold, psykiske, seksuelle Ringe coping/rollemodeller at forsøke løse det som ikke løses kan Isolation ingen venner = ingen hjælp/ensomhed Benægtelse løgn, fortielser, hemmeligheder
39 Implikasjoner for praksis Rusen påvirker hele familien og barn Hele familien trenger hjelp Familien er en del af forandringsprocessen Familien er vigtig for motivation til/fastholde forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard
40 Rus-bruker
41 Rus-bruker Hjerneforandringer Som over tid også ses, når der ikke er aktivt rusbruk Men som kan heles.. over tid!
42 Hjernens skader og forandringer -med tiden også når man ikke ruser sig! Opmærksomhed og hukommelse Selvindsigt, benægtelse Indlæring og problemløsning/coping Mental fleksibilitet Ansvarlighed Beslutningsevne Impulsivitet Relationelle evner/empati Belønningssystemet: Tilvænning og trang
43 Hjernen kan fixes Hjernen kan ved avholdenhed over tid (måneder til år) og i forskellig grad heles skabe nye spor Heling/neural vækst/nye spor skabes bl.a. gennem: Afholdenhed Tryg relation/tillid, støtte og respekt Ro, nedsat stress Psykoedukation: Viden/Omsætning af viden til praksis/erfaring (øvelser) (Terapi, heling af gamle skader/traumer)
44 Implikasjoner for praksis Rus-bruger har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, sikkerhet og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien
45 Implikasjoner for praksis Der er særlige indsatser, når der er barn: Hjerne-forandringernes karakter/utstrekning og det faktum, at forandringerne over tid også vil være tilstede, når der ikke er aktivt rus-bruk!.. betyr hjelp til forældreopgaven.. her kan en familie- og relationsorienteret tilgang være avgjørende
46 Det er ikke bare rus-bruker, der har et problem!
47 Den ikke-rusbrukende forælder Ofte mindst like belastet som rus-bruker noen gange mere! Højere brugsrate af sundhedssystemet (op til 4x mere end almen-befolkning ) Forhøjet forbrug af nerve-sove medicin Flere (langtids-) sygemeldinger Jobb, økonomi, sociale relationer/venner
48 Den ikke-rusbrukende forælder Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Utryghed og selvusikkerhed ift andre msk er Lavt selvværd, uduelige, mislykkede Eget rusbrug Skyld
49 Implikasjoner for praksis Den ikke-rusbrukende forælder bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uavhengigt af rus-brukers erkjennelse og deltakelse!
50 Forældrenes relation påvirkes
51 Forældrenes relation påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Mindre effektive kommunikations- og copingstrategier Løgn, bedrag og svigt Flere skilsmisser og brud
52 Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes
53 Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt/forsømmelse (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)
54 Implikasjoner for praksis Begge forældre, deres relation og omsorgsfunksjon påvirkes Passerer ikke nødvendigvis med rus-ophør Par-relations kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel par-relation som forældre-funksjon/omsorg
55 Implikasjoner for praksis Tidlig indsats er vigtig! Det kan blive nødvendigt at inddrage alternative ressource/omsorgspersoner i en periode ift barns beste
56 Konsekvenser for barn
57 Det er ikke sjovt (gøy) at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt (gøy) at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (gutt, 11 år)
58 Barns udvikling kan ikke vente I gennemsnit år før rusbruker erkender sit problem og går i behandling (35-40 år) Barn går ikke i stykker på diagnosen, de går i stykker på vejen derhen, mens de venter.. Forringede udviklingsbetingelser Risiko for udviklingsforstyrrelser
59 Barns utviklingsbetingelser alkohol-børn kontrolgr sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.
60 Barns problemfelt -risiko for utviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering
61 Tilknytning Tryg tilknytning: sikker base, god spejling Grundvilkår for barns udvikling
62 Konsekvenser Tilknytning Usikker identitet, selvfornemmelse Manglende handlekraft/vilje Ringe følelses- og selvregulering (mærke og håndtere) Social intelligens (grænser, behov, læse og forstå andre) Tryghed og tillid til verden Forsvars-strategier
63 Tilknytning Konsekvenser: Relationelle problemer Mærke/udtrykke egne følelser/behov Mærke/spejle barns følelser/behov Læse andre mennesker Mentalisere Kærlighedspartner, barn, venskaber, job, etc.
64 Problemfeltet barn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrasjonsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (smerter, hodepine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Tidlig voksenadfærd (parforhold, forældreskab, etc.)
65 Skader som kan følge barn resten av livet!
66 Barn som voksne psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.
67 Problemfeltet voksne barn Identitet, empati, følelsesregulering Generelt tillært hjælpeløshed/ringe problemløsning Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Koncentration, impulsstyring Psykosomatik Misbruk/rusproblemer Søvnproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/familie/job Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Parforhold, forældreevner, job Etc.
68 Og også til næste generasjon!
69 Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man ikke er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde)
70 Skader som kunne have været forebygget! Mestring og modstandsdygtighed
71 Modstandsdygtighed/resiliens den sociale arv kan brydes Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får (kanske!) ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige/mælkebøtte-barn Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling
72 Forebyggelse - barn Familien udgør vigtigste medierende og modererende faktor Forældreevner: spejle, støtte, lytte, beskytte Kommunikasjon: mellem forældre og barn også om misbruk Forutsigbarhet: roller, rutiner/ritualer, traditioner Coping: mestring, handlekraft, optimisme Social støtte (extern): positive aktiviteter og interaktioner, positive voksne rollemodeller for problemløsning og interpersonel adfærd, positiv spejling
73 Obs på den ikke-drikkende forælder som en ressource Buffer Beskytte barn symptom arbejde Katalysator Igangsætte udvikling årsags arbejde
74 Forældre er barns vigtigste kort Barn i familier med alkoholproblemer trenger å bli sett og taget i hånden -men allerhelst af deres forældre!
75 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gjensidig motivation til utvikling
76 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gensidig motivation til udvikling Barn trives og vokser, når deres forældre trives og vokser Forældre trives og vokser, når deres barn trives og vokser
77 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -barnet = døren til noget nyt!
78 Men noen gange er døren stengt og hånden borte!
79 Men noen gange er døren stengt og hånden borte! Åpne andre døre og tilby andre hænder
80 Forældre er barns vigtigste kort Rusproblem og familie Den bedste måde at hjælpe barn på, er å hjælpe deres forældre å være gode forældre Tid og evner/ressourcer Ressourcer i miljøet Barn direkte
81 Implikasjoner for praksis Barn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør jobbes med barns trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via barn Evt. ekstra voksne Forebyggelse såvel som behandling
82 Hvad trenger barn? -åbli sett!!!
83 Det trenger barn: Å bli sett og få hjelp før de tar alvorlig skade A bli sett og få hjelp - Når de har problemer
84 Hva trenger barn? Tryghed, en sikker base (frihet til at være barn, beskyttelse) via foreldre/ekstern støtte Spejling og romslighet rom til deres følelser/tanker Jeg-fokus, følelser, behov, grenser Bearbeidning af følelser (sorg, sinne, angst, skyld, skam..) Bearbejdning af tanker (om sig selv, den drikkende..) Verktøy mestring, kommunikation, relationer Kunnskab
85 Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. skolebaserede forebyggelses-programmer Div. Behandlings-orienterede gruppeforløb -parallell med foreldrenes behandling Div. Foreldre-moduler kombineret med foreldrenes rusbehandling Familieorienteret rusbehandling
86 Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Gruppe/individuelt Psykoedukation Kognitive, atferds-terapeutiske metoder Narrative/jeg-fortellinger Spejling i andre barn Eksternalisering Coping-strategier Følelses-regulering Kommunikation Sosial støtte/ferdigheder Leke-terapi (Tegne/sandkasseterapi, dukke/rollespil)
87 Hva trenger unge? Hænder som støtter, griber og gir slipp
88 Hva trenger unge? - jeg-fokus Distancering fra foreldre Nye relationer, støtte, sikkerhet Narrative: Nye historier, mening og forståelse Selv-omsorg, selv-værdi Coping Følelses-regulering Behov og grænser Etc..
89 Vær obs på. Rus-problemets ophør løser ikke alt. Ikke altid aktivt rusbruk, der er værst men tiden imellem Barns problemer går ikke nødvendigvis over selvom rus-problemet gjør det
90 Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! -Ikke mindst ift barn, hvor der er et forebyggelsesperspektiv
91 Hvorfor er det vigtigt at arbejde familieorienteret?
92 Fordi det giver mening
93 Fordi det giver mening og fordi det virker!
94 Evidens, forskning og praksis viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter
95 Fordi det gir hender at holde i og en vej frem sammen..!
96 Hvad er god behandling? Hvad vet vi om god behandling i familier med rusproblemer?
97 Evidensen..
98 Litteraturstudie 2006 Evidensen Lindgaard, H. (2006). Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Litteraturstudie 2012 Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Nationale kliniske retningslinjer/guideline 2015
99 Den nationale kliniske retningslinje om familieorienteret alkoholbehandling?
100 NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling
101 NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende CRAFT Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling Adfærdsterapeutisk parterapi
102 CRAFT Community Reinforcement and Family Training Pårørende lærer via fokus på seg selv og MIteknikker, at: skape erkjennelse hos rus-bruker, avdække årsager/ambivalens motivere til behandling/atferdsændring bidrage til den gode behandling/forandring støtte edru/ny atferd
103 Effekt på: Rusbruk Relasjon Vold Barn APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Psykisk lidelse (co-mobiditet)
104 APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Parret sammen i behandling, ugentligt, 12-20x Rus-fokus Relasjons-fokus Rett/nyttig omsorg? Kommunikation, anerkjennelse Coping Fælles mål/fremtid, fælles sunde aktiviterer, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-modul
105 Hvad ved vi ellers om god behandling til familier med rusproblemer?
106 Andre familie/relasjonsmetoder -Veldokumenteret, men ikke høj-evidens Div. Forandrings-proces metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Strengthening Families, Systemic Reflective Practice ) Div. Nettverks-terapier Helle Lindgaard
107 Familie-metoder fra psykiatrien (veldokumenterede) Family talk intervention / Let s talk about the children (Solantaus/Beardslee, familier med depressive forældre) Keeping families strong (Riley/Beardslee, familier med depressive forældre) Triple P ( positive parenting program, dysfunktionelle familier) McFarlanes multi-familiegrupper (unge med skizofreni)
108 Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. Innsatser til barn (ex. Betty Fords Childrens program ) ofte parallelt med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard
109 Familie-orienterede metoder til unge med rusproblemer -med evidens Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy M.v. Helle Lindgaard
110 Hvad vet vi ellers..? -utvikling i nye retninger
111 Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
112 Familieorienteret alkoholbehandling Aktive/effektive elementer fælles for de effektive/evidensbaserede familieorienterede rusbehandlingsmetoder
113 Familieorienteret rusbehandling -aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psyko-edukation (undervisning og øvelser) Anerkjennende innsats: Gjenkende og belønne ønsket atferd Reflekterende innsats: likeverd og respekt, familien ekspert på seg sjelv Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med tanker (også identitet og selvbilde) og atferd (coping, affektregulering, forsvarsstrategier rus/liv)
114 Familieorienteret rusbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familie-ritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikasjon Multi-par behandling (gjenkjenne og spejle) Ikke-rus aktiviteter Sosial støtte og nettverk Fokus på nåtid, mindre fortid/fremtid Tillbakefall-forebygging, sammen Efter-behandling og støtte, også par/familier
115 Implikasjoner for praksis Man forsøger integration af ulike metoder på grunnlag av aktive, effektive elementer, og med fokus på varig forandring Der er plads til fortsat udvikling J
116 Udvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
117 Forandringsprocesser -hva vet vi om at skape og opprettholde forandring over tid?!
118 Forandringsprocesser Forandring i dybden -Rusproblemernes præmis Forandring i bredden -Familie- og relasjonsorienteret behandlings-indsats Forandring over tid -Efterbehandling/opfølgning
119 Implikasjoner for praksis Fokus på varig forandring for alle 2. grads forandring, ikke alene ændring af atferden i sig selv, men også premisset for rus Involvere nære relasjoner/familien Utredning og motivation Tverrfaglig innsats Forandring tar tid
120 Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer
121 Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene De generelle faktorer -ikke bare metode og teknikker.
122 God behandling/håndverk er mere end bare verktøy, mere end evidens og metode
123 God behandling er også at kunne anvende sit verktøy rett i kontekst og have hjerte med
124 De generelle faktorer -ikke bare et spørgsmål om metode og teknikker.
125 Not everything that can be counted, counts, and not everything that counts, can be counted Einstein
126 De generelle faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tænkes at være non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relasjon/terapeutisk alliance Placebo-effekt, tro/håp *kanskje?
127 De generelle faktorer Metode-anvendelse Rigtig bruk (manual/supervision, engagement) Fleksibelt bruk, tilpasset kontekst
128 De generelle faktorer Klient-faktorer Køn, alder, etnicitet, rus-type, co-morbiditet Personlighed, jeg-styrke, selvværd Motivation, engagement, tro/håp Individuel lærings-stil Livshændelser, traumer Evne til alliance
129 De generelle faktorer Behandler-faktorer Personlighed, værdier, behandlingsforståelse Køn Uddannelse, erfaring Kreativitet ift problemløsning Personligt velintegreret/balance Bekender sig til metoden Engagement, håb, troen på positivt udfald Evne til alliance (empati, respekt, mentalisering: læse/imødekomme klientens forventninger, ønsker, behov) NB: Særligt udfordrende ved fam.beh., flere sameksisterende alliancer
130 De generelle faktorer Relasjonen om klienten har hender åholde i : Partners rus-bruk, vold i relasjonen Par-forpligtelse: om parret vil hverandre Oplevet støtte fra partner til avholdenhed Familie-samhold og funksjon Samme ændringsteori/årsags-forklaring i familien Øvrig social støtte, netverk, tro/håp
131 De generelle faktorer Relasjonen - Terapeutisk alliance: å gi klienten hender Særligt udfordrende ved familiebehandling, flere sameksisterende alliancer Ændringsteori/årsagsforklaring overensstemmelse med behandler Placebo-effekt, Tro og håb
132 Implikasjoner for praksis Evidens/metode er ikke alt En række generelle faktorer udover metoden Klient Behandler Relasjonen
133 Konklusion God behandling er mere end evidens og metode!
134 God behandling Evidens og generelle faktorer Ikke enten-eller Men både-og
135 Og så bare noe mere!
136 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer integreret i nye metoder Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; tverrfagligt/tverrsektorielt samarbejde
137 Helhedsorienteret og samarbejde Min mor hadde én, der hjalp henne Min far hadde en anden De fik hjelp i hver sin retning og jeg fik ingen! (Jente, 12 år)
138 Helhedsorienteret og samarbejde At avdække, beskytte, forebygge, skape erkjennelse, motivere, oprettholde Jordmor + helsesøster Familieorienteret rusbehandling Arbejdsplads barnehage Skole helsevesen + lege Socialtjenesten Familie+jobb
139 Tverrfagligt og tverrsektorielt samarbejde -at man samler kompetencer og ressourcer i fælles synergi!
140 Samhandling Jo flere vi er, jo mere tett net under familier/barn, jo flere kan vi se og gribe/fange
141 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; Det hele menneske/hele familien og tværfagligt/tværsektorielt samhandling Kundskap og kompetencer, volumen Og i øvrigt åpenhet og generalisering, mindre tabu og skam!
142 Konklusion Det er viktig at jobbe familieorienteret med rusproblemer!
143 Sammenfatning Hele familien påvirkes af rusproblemer og er en del af forandringsprocessen Alle bør have retten til at definere problemet og få hjelp, også uavhængigt af rusbruker og dennes erkjendelse Familieorienteret rusbehandling er en paraply/overordnet betegnelse for en række forskjellige indsatser
144 Sammenfatning CRAFT og Adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret familieorienteret rus(alkohol)behandling MEN, evidens er ikke alt: Effektive elementer, generelle faktorer Ikke evidens-baserede metoder, inspiration Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Relasjonen er en viktig forandrings-faktor
145 Vi må med ny kunnskap se verden gjennem nye briller
146 og ha mot til at anvende det vi ser gjerne innovativt!
147 Slik at vi sammen skaper forståelse og fortsat utvikling!
148 Slik familierne får hender at holde i og en fremtid sammen!
149 Tak J psykolog@hellelindgaard.dk
150 Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling, SST. Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene, SST. Lindgaard, H. (2008, 2009, 2011). Afhængighed og relationer (pårørende, afhængige, behandling), Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. Litteratur
Familieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling - Viden og evidens om god behandling v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Helle Lindgaard Program Hvad er god behandling
Læs mereDagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!
Bedre hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier - Sådan rammes børn af forældres alkoholproblemer v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! 1 Præsentation Helle
Læs mereFamilie-orienteret alkoholbehandling
Familie-orienteret alkoholbehandling Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? v. Helle Lindgaard Program Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan
Læs mereBarn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner
Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner Hvorfor vi må ha mot til å se og evne til å handle og hvordan.. v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereNår historien bliver historie og en styrke
Når historien bliver historie og en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus
Læs mereFamiljer med missbruk
Familjer med missbruk - at stödja, hjälpa och behandla v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. + terapeutisk efterudd. Missbruk og familjer/barn, siden 1995 Egen psykolog virksomhed
Læs mereBlodets Bånd Hvad er problemet?
Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereEt liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus
Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereHvorfor, hvornår og hvordan?
Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mereGruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.
Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til
Læs mereBørn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.
Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereLUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU
LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereProjekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører)
Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører) v. Helle Lindgaard Projektets formål:.. At få ny viden,
Læs mereTemadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard LUA Lænkens unge Ambassadører Et ganske særligt tilbud Ikke terapi Frivillighed &
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereElevundersøkelen ( >)
Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014
Læs mereTIDLIG INDSATS HVORFOR?
ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar
Læs mereKAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereUdvalgte perspektiver på
Udvalgte perspektiver på Behandling (Kurser) (Implementering) Kl s Misbrugskonference, Kolding, 2014 For mere deltaljeret beskrivelse af det teoretiske fundament og tilhørende metoder: Læs bøgerne Projektrapporter
Læs mereUdvalgte perspektiver på
Udvalgte perspektiver på Behandling (Kurser) (Implementering) Kl s Misbrugskonference, Kolding, 2014 For mere deltaljeret beskrivelse af det teoretiske fundament og tilhørende metoder: Læs bøgerne Projektrapporter
Læs mereStoa Udgående Team. Akuthjælp Udredning Bostøtte
Stoa Udgående Team Akuthjælp Udredning Bostøtte Målgruppe Vi yder specialiseret hjælp til dig, som kæmper med psykiske vanskeligheder som spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og derfor
Læs mereUdvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme
Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereFamilieorienteret Rusmiddelbehandling. Tina Rathje, Center for Rusmiddelbehandling København
Familieorienteret Rusmiddelbehandling Emner for oplæg 1. Hvad er familieorienteret rusmiddelbehandling? 2. Hvilke erfaringer har vi gjort os i Center for Rusmiddelbehandling København 3. Hvorfor er familieperspektivet
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereRelation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen
Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereBorgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Læs mereBEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI
Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereHjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn
KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Hjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn Alle mennesker har lige høj værdi Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereKort om projektet. Motivation og mål med behandlingen
Familier med misbrug i langtidsdøgn behandling Et forskningsprojekt på Familiecenter Dyreby afdækker de nære relationer som et stærkt motiverende og forandringsskabende element blandt familier med misbrug
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere