Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt. v. Helle Lindgaard"

Transkript

1 Familie-orienteret rus-behandling Hva vi vet om familier med rus-problemer og deres barn og hvordan vi hjelper dem best muligt v. Helle Lindgaard

2 Præsentation Helle Lindgaard, cand.psych., ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/Center for Rusmiddelforskning) Forskning, formidling/undervisning, supervision/terapi Rus, især familier/barn, siden 1995 Nationale Kliniske Retningslinjer for alkoholbehandling

3 Oplæggets formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og utvikling!

4 Program Hva vi vet om familier med rusproblemer og deres barn forskning og evidens: Hva er problemet og hva som trengs? Hva vi vet om konsekvenser for familier og barn Hvordan vi kan hjelpe best muligt - forskning og evidens Hva som fungerer J effektive komponenter og nonspecifikke/generelle faktorer Forutsetning for å lykkes med god behandling

5 Program Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh, Sundhedsstyrelsen. (gjentaget i , men ikke noe nyt!)

6 Dansk Norsk! Bilder, mye tekst - spør!

7 Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten

8 Håper det går bra Men! Slik pakker jeg kofferten og presentasjoner!

9 Scenen settes Hva er problemet og hva som trengs

10 Det er et problem. At problemet ofte defineres af rus-bruker og at det kan tage år At innsatser til familien ofte er avhængig af rusbrukers erkjennelse og behov At rus-problemet og familie/barn er splittet sektorielt

11 Det er et problem. barn specifikt at oppdage barn (i tide).. Og når vi gør, risiko for symptom-behandling. eller vi handler ikke på det, vi ser

12 Så hva trengs? -overordnet Vi trenger bedre rus-behandling -flere i behandling og tidligere -og det skal fungere, også på lang sigt! Vi har ganske mange familier/barn, som sliter og skades som følge af en fars/mors/partners rus-bruk -som vi trenger at identificere -og gi den rette hjelp, også forebyggende

13 Og det kan vi! Med familieorienteret rusbehandling ( og så bare noe mere J)

14 Familien med rusproblemer Felles definition og forståelse

15 Når er det et problem? og for hvem? Når er det et problem og hvem har retten til at definere det? Det er et problem, når noen eller noe påvirkes! ALLE kan definere og be om hjelp!

16 Hva er problemet? Komplekst og multi-faktorielt

17 Komplekst, multi-faktorielt felt Familierne er forskjellige/komplekse Rusproblemerne er forskjellige/komplekse Genetisk, biologisk disposition Sykdom der ikke kan kureres Personligheds-forstyrrelse Tillært coping-strategi Selv-medicinering af en dybereliggende psykisk lidelse Løsnings-metoderne er forskjellige/komplekse

18 Komplekst, multi-faktorielt felt den totale belastningen/kapasitet

19 Hva er familie-orienteret rusbehandling? -Og hva er det ikke?

20 Hva er familie-orienteret rusbehandling Paraply med mye under Pårørende/nære relationer Rus-bruker Par-indsats Foreldre-indsats Familie-indsats Alene/sammen/parallell Direkte/in-direkte Det er ikke barn alene, ikke bare familie-terapi

21 Hvad kan familie-orienteret rusbehandling Forebygge Iværksætte/motivere til forandring Behandle Efter-behandle: vedlikeholde forandring/udvikling Helle Lindgaard

22 Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!

23 Hvorfor er familieorienteret rusbehandling god rusbehandling?

24 Familieorienteret rusbehandling (alkohol) Ifølge evidensen, noget af det mest effektive rusbehandling, og bedre end individuel rusbehandling ift: Reduceret forbruk/ophør Effekt over lengere tid Reduceret vold/kriminalitet, sykdom

25 Hvis familieorienteret rusbehandling er god rusbehandling hva med familien?

26 hva med familien? Blir de bare brukt i rusbehandlingen? Familien egne problemer Familien en del af forandrings-processen Familien motiverede for forandring/tidligere/uavhængigt af rus-bruker Men ansvaret for rusproblemet altid rusbrukers!

27 Familieorienteret rusbehandling fungerer for hele familien! Familieorienteret rusbehandling har mere positiv effekt på familien end individuel rusbehandling!

28 Win-win J Bedre hjelp til familien Bedre hjelp til rusbruker

29 Hvorfor er det slik?

30 Relationen er det avgjørende - Hender at holde i at gå sammen og i samme retning!

31 I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i

32 I stedet for å gi en stokk så gi hender at holde i Ny familie-struktur, brudd med gamle mønstre, nyt liv, nye værdier, nyt indhold Gøres ikke af rus-bruker el. familien alene, det er en fælles oppgave

33 Hvorfor og hvordan påvirkes barn?

34 Barn påvirkes fordi deres familie påvirkes!

35 Hvad vet vi om familien med rusproblemer? Konsekvenser for familien

36 Rusen definerer og styrer familien Centrering Rusen definerer og styrer familiens måde at være familie på (ikke familiens værdier/behov, ikke barnets beste/behov)

37 Implikasjoner for praksis Rusen definerer og styrer familien Rusen har en central rolle i behandlingen Familien har en central rolle i behandlingen Helle Lindgaard

38 Centrering Hele familien påvirkes -centrale problemstillinger Uforutsigbarhet kaos og minst to versjoner af sine forældre Forstyrret familiestruktur, voksenansvar Forhøjet stress- og konfliktniveau Eksplosiv vrede/ulidelig tavshed Overgreb: vold, psykiske, seksuelle Ringe coping/rollemodeller at forsøke løse det som ikke løses kan Isolation ingen venner = ingen hjælp/ensomhed Benægtelse løgn, fortielser, hemmeligheder

39 Implikasjoner for praksis Rusen påvirker hele familien og barn Hele familien trenger hjelp Familien er en del af forandringsprocessen Familien er vigtig for motivation til/fastholde forandring Familien bør inddrages i behandlingen Helt eller delvist, direkte eller indirekte Helle Lindgaard

40 Rus-bruker

41 Rus-bruker Hjerneforandringer Som over tid også ses, når der ikke er aktivt rusbruk Men som kan heles.. over tid!

42 Hjernens skader og forandringer -med tiden også når man ikke ruser sig! Opmærksomhed og hukommelse Selvindsigt, benægtelse Indlæring og problemløsning/coping Mental fleksibilitet Ansvarlighed Beslutningsevne Impulsivitet Relationelle evner/empati Belønningssystemet: Tilvænning og trang

43 Hjernen kan fixes Hjernen kan ved avholdenhed over tid (måneder til år) og i forskellig grad heles skabe nye spor Heling/neural vækst/nye spor skabes bl.a. gennem: Afholdenhed Tryg relation/tillid, støtte og respekt Ro, nedsat stress Psykoedukation: Viden/Omsætning af viden til praksis/erfaring (øvelser) (Terapi, heling af gamle skader/traumer)

44 Implikasjoner for praksis Rus-bruger har brug for hjælp til erkendelse/start i behandling en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver ro, sikkerhet og støtte en familie-orienteret tilgang afgørende Forandring/heling kræver tid vigtigt at samarbejde med familien

45 Implikasjoner for praksis Der er særlige indsatser, når der er barn: Hjerne-forandringernes karakter/utstrekning og det faktum, at forandringerne over tid også vil være tilstede, når der ikke er aktivt rus-bruk!.. betyr hjelp til forældreopgaven.. her kan en familie- og relationsorienteret tilgang være avgjørende

46 Det er ikke bare rus-bruker, der har et problem!

47 Den ikke-rusbrukende forælder Ofte mindst like belastet som rus-bruker noen gange mere! Højere brugsrate af sundhedssystemet (op til 4x mere end almen-befolkning ) Forhøjet forbrug af nerve-sove medicin Flere (langtids-) sygemeldinger Jobb, økonomi, sociale relationer/venner

48 Den ikke-rusbrukende forælder Depression, angst, selvmordsadfærd Koncentrations- og hukommelsesbesvær Psykosomatik, hyppige smerter i væsentlig grad (hoved-, mavepine, muskelsmerter) Kontrol-tab og vredesudbrud Utryghed og selvusikkerhed ift andre msk er Lavt selvværd, uduelige, mislykkede Eget rusbrug Skyld

49 Implikasjoner for praksis Den ikke-rusbrukende forælder bør kunne få hjælp til egne problemer! Også uavhengigt af rus-brukers erkjennelse og deltakelse!

50 Forældrenes relation påvirkes

51 Forældrenes relation påvirkes Mere utilfredshed, ustabilitet, konflikt Vold, psykiske og seksuelle overgreb (5-7 x mere) Mindre effektive kommunikations- og copingstrategier Løgn, bedrag og svigt Flere skilsmisser og brud

52 Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes

53 Forældre/omsorgs-funksjon påvirkes Manglende overskud, overblik, nærvær, empati, rummelighed: Uforudsigelig, utilstrækkelig, omvendt Omsorgssvigt/forsømmelse (følelsesmæssigt/fysisk) Overgreb (voldelige/psykiske/seksuelle)

54 Implikasjoner for praksis Begge forældre, deres relation og omsorgsfunksjon påvirkes Passerer ikke nødvendigvis med rus-ophør Par-relations kvalitet påvirker behandlingen Der må arbejdes med såvel par-relation som forældre-funksjon/omsorg

55 Implikasjoner for praksis Tidlig indsats er vigtig! Det kan blive nødvendigt at inddrage alternative ressource/omsorgspersoner i en periode ift barns beste

56 Konsekvenser for barn

57 Det er ikke sjovt (gøy) at være barn i en knust familie, det er ikke sjovt (gøy) at ha et medlem i familien som drikker, for det ødelægger alt! og til sidst orker man ikke at kæmpe for, at sin hverdag skal hænge sammen på en god måde for du har ingen håb tilbage (gutt, 11 år)

58 Barns udvikling kan ikke vente I gennemsnit år før rusbruker erkender sit problem og går i behandling (35-40 år) Barn går ikke i stykker på diagnosen, de går i stykker på vejen derhen, mens de venter.. Forringede udviklingsbetingelser Risiko for udviklingsforstyrrelser

59 Barns utviklingsbetingelser alkohol-børn kontrolgr sui/foæ død/foæ vold/fa fys-afst sex-ovg skilt anb.

60 Barns problemfelt -risiko for utviklingsforstyrrelser Psykisk funktionsniveau/psykopatologi Sociale-/adfærdsforstyrrelser Kognitiv udvikling/skolegang Fysiske/psykosomatiske problemer Medfødte alkoholskader/fas Tidlige skader i tilknytning mentalisering

61 Tilknytning Tryg tilknytning: sikker base, god spejling Grundvilkår for barns udvikling

62 Konsekvenser Tilknytning Usikker identitet, selvfornemmelse Manglende handlekraft/vilje Ringe følelses- og selvregulering (mærke og håndtere) Social intelligens (grænser, behov, læse og forstå andre) Tryghed og tillid til verden Forsvars-strategier

63 Tilknytning Konsekvenser: Relationelle problemer Mærke/udtrykke egne følelser/behov Mærke/spejle barns følelser/behov Læse andre mennesker Mentalisere Kærlighedspartner, barn, venskaber, job, etc.

64 Problemfeltet barn/unge Tilknytning: Identitet, empati, følelsesregulering Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Hyperaktivitet, impulsstyret, koncentrasjonsbesvær Søvnproblemer, mareridt Psykosomatik (smerter, hodepine etc.) Livs- og problem-mestring Misbrugsproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/fritidsaktiviteter Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Tidlig voksenadfærd (parforhold, forældreskab, etc.)

65 Skader som kan følge barn resten av livet!

66 Barn som voksne psyk misb selvm spise vold skilt Voksne børn kontrolgr.

67 Problemfeltet voksne barn Identitet, empati, følelsesregulering Generelt tillært hjælpeløshed/ringe problemløsning Generelt lavt selvværd Depression, angst, selvmord, ADHD, OCD, PTSD Spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd Koncentration, impulsstyring Psykosomatik Misbruk/rusproblemer Søvnproblemer Isolation og ensomhed ift. venner/familie/job Afvigende adfærd Kriminalitet, vold, bander og lign. Problemer skole/utdanning Parforhold, forældreevner, job Etc.

68 Og også til næste generasjon!

69 Forældre-rollen Det er svært at give sit barn den nødvendige indlevelse og beskyttelse, når man ikke er blevet forstået eller beskyttet selv.! (voksen kvinde)

70 Skader som kunne have været forebygget! Mestring og modstandsdygtighed

71 Modstandsdygtighed/resiliens den sociale arv kan brydes Mindst halvdelen får på et eller andet tidspunkt problemer Resten får (kanske!) ingen/få problemer og kan betegnes modstandsdygtige/mælkebøtte-barn Der findes mellemliggende beskyttelses-faktorer, der kan forebygge problem-udvikling

72 Forebyggelse - barn Familien udgør vigtigste medierende og modererende faktor Forældreevner: spejle, støtte, lytte, beskytte Kommunikasjon: mellem forældre og barn også om misbruk Forutsigbarhet: roller, rutiner/ritualer, traditioner Coping: mestring, handlekraft, optimisme Social støtte (extern): positive aktiviteter og interaktioner, positive voksne rollemodeller for problemløsning og interpersonel adfærd, positiv spejling

73 Obs på den ikke-drikkende forælder som en ressource Buffer Beskytte barn symptom arbejde Katalysator Igangsætte udvikling årsags arbejde

74 Forældre er barns vigtigste kort Barn i familier med alkoholproblemer trenger å bli sett og taget i hånden -men allerhelst af deres forældre!

75 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gjensidig motivation til utvikling

76 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -gensidig motivation til udvikling Barn trives og vokser, når deres forældre trives og vokser Forældre trives og vokser, når deres barn trives og vokser

77 Forældre og barn er hverandres vigtigste kort -barnet = døren til noget nyt!

78 Men noen gange er døren stengt og hånden borte!

79 Men noen gange er døren stengt og hånden borte! Åpne andre døre og tilby andre hænder

80 Forældre er barns vigtigste kort Rusproblem og familie Den bedste måde at hjælpe barn på, er å hjælpe deres forældre å være gode forældre Tid og evner/ressourcer Ressourcer i miljøet Barn direkte

81 Implikasjoner for praksis Barn påvirkes direkte og indirekte, også ind i voksenalder Der bør jobbes med barns trivsel Indirekte via forældrene Evt. direkte via barn Evt. ekstra voksne Forebyggelse såvel som behandling

82 Hvad trenger barn? -åbli sett!!!

83 Det trenger barn: Å bli sett og få hjelp før de tar alvorlig skade A bli sett og få hjelp - Når de har problemer

84 Hva trenger barn? Tryghed, en sikker base (frihet til at være barn, beskyttelse) via foreldre/ekstern støtte Spejling og romslighet rom til deres følelser/tanker Jeg-fokus, følelser, behov, grenser Bearbeidning af følelser (sorg, sinne, angst, skyld, skam..) Bearbejdning af tanker (om sig selv, den drikkende..) Verktøy mestring, kommunikation, relationer Kunnskab

85 Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. skolebaserede forebyggelses-programmer Div. Behandlings-orienterede gruppeforløb -parallell med foreldrenes behandling Div. Foreldre-moduler kombineret med foreldrenes rusbehandling Familieorienteret rusbehandling

86 Metoder til børn/unge i familier med alkoholproblemer Gruppe/individuelt Psykoedukation Kognitive, atferds-terapeutiske metoder Narrative/jeg-fortellinger Spejling i andre barn Eksternalisering Coping-strategier Følelses-regulering Kommunikation Sosial støtte/ferdigheder Leke-terapi (Tegne/sandkasseterapi, dukke/rollespil)

87 Hva trenger unge? Hænder som støtter, griber og gir slipp

88 Hva trenger unge? - jeg-fokus Distancering fra foreldre Nye relationer, støtte, sikkerhet Narrative: Nye historier, mening og forståelse Selv-omsorg, selv-værdi Coping Følelses-regulering Behov og grænser Etc..

89 Vær obs på. Rus-problemets ophør løser ikke alt. Ikke altid aktivt rusbruk, der er værst men tiden imellem Barns problemer går ikke nødvendigvis over selvom rus-problemet gjør det

90 Konklusion Der er altså al mulig grund til, at hele familien inddrages! -Ikke mindst ift barn, hvor der er et forebyggelsesperspektiv

91 Hvorfor er det vigtigt at arbejde familieorienteret?

92 Fordi det giver mening

93 Fordi det giver mening og fordi det virker!

94 Evidens, forskning og praksis viser, at familieorienteret alkoholbehandling virker og er noget af det mest effektive for alle parter

95 Fordi det gir hender at holde i og en vej frem sammen..!

96 Hvad er god behandling? Hvad vet vi om god behandling i familier med rusproblemer?

97 Evidensen..

98 Litteraturstudie 2006 Evidensen Lindgaard, H. (2006). Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter. Litteraturstudie 2012 Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Nationale kliniske retningslinjer/guideline 2015

99 Den nationale kliniske retningslinje om familieorienteret alkoholbehandling?

100 NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling

101 NKR - alkoholbehandling Tilbyd rådgivning til pårørende CRAFT Tilbyd adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling Adfærdsterapeutisk parterapi

102 CRAFT Community Reinforcement and Family Training Pårørende lærer via fokus på seg selv og MIteknikker, at: skape erkjennelse hos rus-bruker, avdække årsager/ambivalens motivere til behandling/atferdsændring bidrage til den gode behandling/forandring støtte edru/ny atferd

103 Effekt på: Rusbruk Relasjon Vold Barn APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Psykisk lidelse (co-mobiditet)

104 APT Adfærdsterapeutisk par-terapi Parret sammen i behandling, ugentligt, 12-20x Rus-fokus Relasjons-fokus Rett/nyttig omsorg? Kommunikation, anerkjennelse Coping Fælles mål/fremtid, fælles sunde aktiviterer, fælles tilbagefalds-strategier Evt. Forældre-modul

105 Hvad ved vi ellers om god behandling til familier med rusproblemer?

106 Andre familie/relasjonsmetoder -Veldokumenteret, men ikke høj-evidens Div. Forandrings-proces metoder (ex. Family recovery project ) Div. Integrative tilgange (ex. Strengthening Families, Systemic Reflective Practice ) Div. Nettverks-terapier Helle Lindgaard

107 Familie-metoder fra psykiatrien (veldokumenterede) Family talk intervention / Let s talk about the children (Solantaus/Beardslee, familier med depressive forældre) Keeping families strong (Riley/Beardslee, familier med depressive forældre) Triple P ( positive parenting program, dysfunktionelle familier) McFarlanes multi-familiegrupper (unge med skizofreni)

108 Metoder til barn/unge i familier med rusproblemer Div. Innsatser til barn (ex. Betty Fords Childrens program ) ofte parallelt med forældrenes behandling! Div. skolebaserede forebyggelsesprogrammer (ex. SMAAP, STAR, generelt/risiko-børn) Helle Lindgaard

109 Familie-orienterede metoder til unge med rusproblemer -med evidens Multi-dimensional Family Therapy Brief Strategic Family Therapy M.v. Helle Lindgaard

110 Hvad vet vi ellers..? -utvikling i nye retninger

111 Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer

112 Familieorienteret alkoholbehandling Aktive/effektive elementer fælles for de effektive/evidensbaserede familieorienterede rusbehandlingsmetoder

113 Familieorienteret rusbehandling -aktive/effektive elementer Motiverende samtale (motivation/ambivalens) Psyko-edukation (undervisning og øvelser) Anerkjennende innsats: Gjenkende og belønne ønsket atferd Reflekterende innsats: likeverd og respekt, familien ekspert på seg sjelv Narrative teknikker (re-framing, eksternalisering) Arbejdet med tanker (også identitet og selvbilde) og atferd (coping, affektregulering, forsvarsstrategier rus/liv)

114 Familieorienteret rusbehandling aktive/effektive elementer (Re-)etablering af familie-ritualer og rutiner, roller og alliancer Kommunikasjon Multi-par behandling (gjenkjenne og spejle) Ikke-rus aktiviteter Sosial støtte og nettverk Fokus på nåtid, mindre fortid/fremtid Tillbakefall-forebygging, sammen Efter-behandling og støtte, også par/familier

115 Implikasjoner for praksis Man forsøger integration af ulike metoder på grunnlag av aktive, effektive elementer, og med fokus på varig forandring Der er plads til fortsat udvikling J

116 Udvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer

117 Forandringsprocesser -hva vet vi om at skape og opprettholde forandring over tid?!

118 Forandringsprocesser Forandring i dybden -Rusproblemernes præmis Forandring i bredden -Familie- og relasjonsorienteret behandlings-indsats Forandring over tid -Efterbehandling/opfølgning

119 Implikasjoner for praksis Fokus på varig forandring for alle 2. grads forandring, ikke alene ændring af atferden i sig selv, men også premisset for rus Involvere nære relasjoner/familien Utredning og motivation Tverrfaglig innsats Forandring tar tid

120 Utvikling i nye retninger Integration af flere metoder effektive komponenter i nye metoder Forandringsteori hva gir varig forandring Non-specifikke, almene/generelle faktorer

121 Evidens er vigtigt men kan ikke stå alene De generelle faktorer -ikke bare metode og teknikker.

122 God behandling/håndverk er mere end bare verktøy, mere end evidens og metode

123 God behandling er også at kunne anvende sit verktøy rett i kontekst og have hjerte med

124 De generelle faktorer -ikke bare et spørgsmål om metode og teknikker.

125 Not everything that can be counted, counts, and not everything that counts, can be counted Einstein

126 De generelle faktorer Metode kan* forklare 8-15% af effekten, resten tænkes at være non-specifikke eller almene faktorer Metode-anvendelsen Klient-klientens miljø Behandler Relasjon/terapeutisk alliance Placebo-effekt, tro/håp *kanskje?

127 De generelle faktorer Metode-anvendelse Rigtig bruk (manual/supervision, engagement) Fleksibelt bruk, tilpasset kontekst

128 De generelle faktorer Klient-faktorer Køn, alder, etnicitet, rus-type, co-morbiditet Personlighed, jeg-styrke, selvværd Motivation, engagement, tro/håp Individuel lærings-stil Livshændelser, traumer Evne til alliance

129 De generelle faktorer Behandler-faktorer Personlighed, værdier, behandlingsforståelse Køn Uddannelse, erfaring Kreativitet ift problemløsning Personligt velintegreret/balance Bekender sig til metoden Engagement, håb, troen på positivt udfald Evne til alliance (empati, respekt, mentalisering: læse/imødekomme klientens forventninger, ønsker, behov) NB: Særligt udfordrende ved fam.beh., flere sameksisterende alliancer

130 De generelle faktorer Relasjonen om klienten har hender åholde i : Partners rus-bruk, vold i relasjonen Par-forpligtelse: om parret vil hverandre Oplevet støtte fra partner til avholdenhed Familie-samhold og funksjon Samme ændringsteori/årsags-forklaring i familien Øvrig social støtte, netverk, tro/håp

131 De generelle faktorer Relasjonen - Terapeutisk alliance: å gi klienten hender Særligt udfordrende ved familiebehandling, flere sameksisterende alliancer Ændringsteori/årsagsforklaring overensstemmelse med behandler Placebo-effekt, Tro og håb

132 Implikasjoner for praksis Evidens/metode er ikke alt En række generelle faktorer udover metoden Klient Behandler Relasjonen

133 Konklusion God behandling er mere end evidens og metode!

134 God behandling Evidens og generelle faktorer Ikke enten-eller Men både-og

135 Og så bare noe mere!

136 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer integreret i nye metoder Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; tverrfagligt/tverrsektorielt samarbejde

137 Helhedsorienteret og samarbejde Min mor hadde én, der hjalp henne Min far hadde en anden De fik hjelp i hver sin retning og jeg fik ingen! (Jente, 12 år)

138 Helhedsorienteret og samarbejde At avdække, beskytte, forebygge, skape erkjennelse, motivere, oprettholde Jordmor + helsesøster Familieorienteret rusbehandling Arbejdsplads barnehage Skole helsevesen + lege Socialtjenesten Familie+jobb

139 Tverrfagligt og tverrsektorielt samarbejde -at man samler kompetencer og ressourcer i fælles synergi!

140 Samhandling Jo flere vi er, jo mere tett net under familier/barn, jo flere kan vi se og gribe/fange

141 God behandling Effektive, evidensbaserede metoder Aktive elementer Forandringsprocesser Generelle faktorer Helhedsorienteret indsats; Det hele menneske/hele familien og tværfagligt/tværsektorielt samhandling Kundskap og kompetencer, volumen Og i øvrigt åpenhet og generalisering, mindre tabu og skam!

142 Konklusion Det er viktig at jobbe familieorienteret med rusproblemer!

143 Sammenfatning Hele familien påvirkes af rusproblemer og er en del af forandringsprocessen Alle bør have retten til at definere problemet og få hjelp, også uavhængigt af rusbruker og dennes erkjendelse Familieorienteret rusbehandling er en paraply/overordnet betegnelse for en række forskjellige indsatser

144 Sammenfatning CRAFT og Adfærdsterapeutisk parterapi er evidensbaseret familieorienteret rus(alkohol)behandling MEN, evidens er ikke alt: Effektive elementer, generelle faktorer Ikke evidens-baserede metoder, inspiration Helhedsorienteret indsat, tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Relasjonen er en viktig forandrings-faktor

145 Vi må med ny kunnskap se verden gjennem nye briller

146 og ha mot til at anvende det vi ser gjerne innovativt!

147 Slik at vi sammen skaper forståelse og fortsat utvikling!

148 Slik familierne får hender at holde i og en fremtid sammen!

149 Tak J

150 Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling, SST. Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene, SST. Lindgaard, H. (2008, 2009, 2011). Afhængighed og relationer (pårørende, afhængige, behandling), Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. Litteratur

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling - Viden og evidens om god behandling v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Helle Lindgaard Program Hvad er god behandling

Læs mere

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Bedre hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier - Sådan rammes børn af forældres alkoholproblemer v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! 1 Præsentation Helle

Læs mere

Familie-orienteret alkoholbehandling

Familie-orienteret alkoholbehandling Familie-orienteret alkoholbehandling Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan hjælper vi dem bedst muligt? v. Helle Lindgaard Program Hvad ved vi om familier med alkoholproblemer og hvordan

Læs mere

Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner

Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner Barn og unge fra rus-familier - og andre utsatte positioner Hvorfor vi må ha mot til å se og evne til å handle og hvordan.. v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Blodets Bånd Hvad er problemet?

Blodets Bånd Hvad er problemet? Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge

Læs mere

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører)

Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører) Projekt: Evaluering af Landsforeningen Lænkens tilbud til unge fra familier med alkoholproblemer VBA-kurset samt LUA (Lænkens Unge- Ambassadører) v. Helle Lindgaard Projektets formål:.. At få ny viden,

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer inddragende et familieorienteret perspektiv for alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling. Formål Kursusforløbets formål: At give

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Kort om projektet. Motivation og mål med behandlingen

Kort om projektet. Motivation og mål med behandlingen Familier med misbrug i langtidsdøgn behandling Et forskningsprojekt på Familiecenter Dyreby afdækker de nære relationer som et stærkt motiverende og forandringsskabende element blandt familier med misbrug

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet ADHD hos voksne Den 5. oktober 2013 V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet Hvorfor interessere sig for lidelsen ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER

Læs mere