NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH"

Transkript

1 01:2010 NOTAT HENNING BJERREGÅRD BACH MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

2 NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 1

3 2

4 INDHOLD Indledning 5 Hyppige problemer blandt ikke-arbejdsmarkedsparate 6 Ikke-arbejdsmarkedsparate sammenlignet med befolkningen 10 Behandling af alkoholikere 13 Behandling af stofmisbrugere 16 Psykiatrisk behandling 19 Afsluttende kommentarer 19 Litteratur 21 3

5

6 INDLEDNING Formålet med dette notat er at samle viden om måling af foreliggende indsatser og behandlinger, som ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere deltager i eller kunne deltage i. Denne viden skal bidrage til at videreudvikle måleredskaber i den sociale og beskæftigelsesrettede indsats over for ledige med sociale, fysiske eller psykiske problemer ud over ledighed. Vi har valgt først at klarlægge, hvilke problemer eller forhold det er, som antageligt hyppigt hæmmer ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i at nærme sig arbejdsmarkedet. To nyere undersøgelser blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere i kommunernes forvaltninger peger på mange forhold, som kunne hæmme dem på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne viser, at både sagsbehandlerne og kontanthjælpsmodtagerne ret samstemmende peger på, at det relativt ofte er alkohol- og narkotikamisbrug, psykiske lidelser og personlige problemer, der hæmmer de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har herefter afsøgt primært dansk, skandinavisk og europæisk litteratur om behandling og måling af beskæftigelseseffekter af indsatser mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser. Vi har i den forbindelse ikke fundet nogen undersøgelser, som rapporterer egentlige effekter af indsatser eller behandlinger for de involveredes arbejdsmarkedsdeltagelse. Vi har derfor valgt at gennemgå, hvordan man inden for de enkelte indsatsområder og professioner måler virkninger af indsatser, og hvad der synes at påvirke størrelsen af virkningerne. Vi gennemgår altså målrettede indsatser mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser, som foregår udenfor det traditionelle kommunale beskæftigelsesrettede aktiveringssystem. Tanken er ad den vej at finde allerede eksisterende målemetoder og registreringer af indsatser og virkninger, som evt. efter ændringer og supplement kan forbindes med og supplere eksisterende registreringer af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Fremstillingen er disponeret på følgende måde. I næste afsnit søger vi at indkredse de hyppigst forekommende problemer blandt ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som nedsætter deres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. I et efterfølgende af- 5

7 snit kvalificeres disse problemer ved at sammenholde deres omfang med problemernes omfang i befolkningen som helhed, hvor dette er muligt. I efterfølgende afsnit gennemgås behandlingsindsatsen mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser i Danmark, og evt. målinger og registreringer af indsatsens resultater gennemgås. I et afsluttende afsnit sammenfattes de fundne resultater, og der spekuleres over hvordan de kan bruges til at videreudvikle indsatsen og målingen heraf overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. HYPPIGE PROBLEMER BLANDT IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE Vi har flere nyere kilder til oplysninger om ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed, som også hæmmer dem i at få et arbejde. Den ene kilde er en målrettet undersøgelse fra 2003, hvor man bad sagsbehandlere og ledende medarbejdere 38 udvalgte kommuner om at bedømme udbredelsen af et større antal forhold og problemer bandt langvarige kontanthjælpsmodtagere (Bach & Boll, 2003). Den anden kilde er en undersøgelse fra 2006, som belyser nogle af de samme forhold blandt samtlige kontanthjælpsmodtagere, særskilt opgjort efter deres tilhørsforhold til matchkategorier, hvor matchkategorierne 4 og 5 er de ikke-arbejdsmarkedsparate (Bach & Petersen, 2007). Hver af de to kilder har sine svagheder: Kommunale sagsbehandlere og ledere, som er informanter i Bach & Boll (2003), er ikke vidende om alle kontanthjælpsmodtageres problemer og for den sags skyld heller ikke om alle deres kvalifikationer. Og kontanthjælpsmodtagerne, som er informanter i Bach & Petersen (2007), kan de have interesser i at underdrive visse problemer og overdrive andre, ligesom deres referencegrundlag for, hvornår et problem vitterligt er et problem i forhold til arbejdsmarkedet, kan være afvigende fra lønmodtagere i almindelighed og kommunale sagsbehandlere. Tabel 1.1 giver et overblik over resultaterne fra de to undersøgelser. Af tabellen fremgår både omfanget af det enkelte problem og omfanget af indsatserne for det enkelte problem En del af de listede forhold er af mere fundamental art (personlighedsmæssige problemer) og er derfor tilsvarende svære at ændre på ved hjælp af en given indsats eller foranstaltning. Det gælder navnlig manglende motivation, omtanke, initi- 6

8 ativ og omhu, psykisk skrøbelighed og sent udviklet. Det er svært at forestille sig mere eller mindre standardiserede foranstaltninger for at ændre på de nævnte forhold. TABEL 1. Hyppige problemer blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Særskilt opgjort efter to undersøgelser. Procent Problemer og foranstaltninger Kommunale sagsbehandlere og ledere (2003) Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager (2006) (matchkategori 4 og 5) Misbrugsproblemer: Er eller har tidligere været ude i et misbrug af alkohol, stoffer eller lignende Alkoholmisbrug 33 Andel af disse alkoholmisbrugere, som aktuelt eller tidligere har deltaget i tilbud, som håndterer misbruget 26 Hash- og narkotikamisbrug 22 Andel af disse hash- eller narkotikamisbrugere, som aktuelt eller tidligere har deltaget i tilbud, som håndterer misbruget 22 Mangelfulde sociale kompetencer og den personlige situation: Lægediagnosticeret psykisk lidelse som også aktuelt behandles Omfanget hvori disse modtager behandling, som: Udelukker erhvervsrettet indsats 46 Suppleres med erhvervsrettet indsats 28 Været til behandling for psykisk lidelse eller personlige problemer Nu Tidligere Psykisk skrøbelig 40 Problemer med personlig fremtræden og omgangsformer 39. Voldelig og truende adfærd 10. Kriminel fortid 17. Gældsproblemer 44. Evner, kvalifikationer: Mangel på personlige kvalifikationer såsom motivation, omtanke, initiativ, om og mødestabilitet 60 Unge under 30 år, som aldrig har 57 7

9 været i ordinært arbejde Nedsat arbejdsevne fx pga. fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning Sent udviklede 9 Læse- og staveproblemer blandt dansksprogede 20 Mangelfulde danskkundskaber 26. Andre personlige forhold, som udgør en barriere for at opnå beskæftigelse, kan fx være problemer med personlig fremtræden og omgangsformer, voldelig og truende adfærd. Man kan forestille sig, at nogle mere eller mindre standardiserede herunder virksomhedsnære foranstaltninger kunne ændre på disse forhold. Problemet med alle de nævnte kategoriseringer af personerne er imidlertid, at der ikke foreligger nogen fast praksis for kategoriseringerne, og at der heller ikke findes en klar afgrænsning af, indsatstyperne. Det er ikke nødvendigvis et problem for unge, at de ikke har haft et ordinært arbejde før de bliver 30 år, ligesom det heller ikke nødvendigvis er et stort problem at have nedsat arbejdsevne på grund af fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning. Sådanne begrænsninger i arbejdsevnen og fraværende dokumenterede arbejdslivserfaringer kan muligvis overkommes ved vejledning om relevante jobs, tilbud om arbejdspraktik, løntilskud, anden form for revalidering eller fleksjob om nødvendigt. Kategoriseringen gældsproblemer er heller ikke entydig, men åbenbart ret udbredt karakteristik af langvarige modtagere af kontanthjælp. Indsatserne i forhold til at afhjælpe disse problemer kan dog kategoriseres. Indsatstyperne er gældssanering i snæver juridisk forstand, gældsinddrivelse, administrativ eftergivelse af gæld og rådgivning om ansvarlig økonomisk husførelse. De tre førstnævnte indsatstyper er veldefinerede og identificerbare. Gældssanering er vel nok den mest entydigt operationaliserede indsats mod gældssanering, som iværksættes efter ansøgning fra den gældstyngede. Læse- og staveproblemer blandt dansksprogede og mangelfulde danskkundskaber blandt indvandrere og flygtninge er mangelfulde kundskaber, som kan opgøres ret præcist, og der er afprøvede foranstaltninger til at rette op på manglerne. Psykisk lidelse, alkoholmisbrug og misbrug af hash og andre narkotiske midler er relativt udbredte fænomener blandt ikkearbejdsmarkedsparate og langvarige modtagere af kontanthjælp efter 8

10 deres egen rapportering og sagsbehandleres vurdering. Egenrapportering af misbrugsproblemer er naturligvis behæftet med normbestemte besvarelser for, hvornår et forbrug er blevet så stort, at det er blevet til et misbrug. Men når 21 pct. og 34 pct. af henholdsvis matchgruppe 4 og 5 selv anfører, at de aktuelt eller tidligere har haft et alkoholmisbrug, så er det formentlig et underkantsskøn. Det underbygges af, at sagsbehandlere skønner, at 33 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere på et givet tidspunkt har så stort et forbrug af alkohol, at det udgør en barriere for beskæftigelse. 23 pct. og 28 pct. af henholdsvis matchgruppe 4 og 5 oplyser selv, at de har en psykisk lidelse, som er diagnosticeret af en læge. Om det er en psykiater eller en praktiserende læge vides ikke. Det er formentlig også et underkantsskøn. Sagsbehandlerne er næppe heller fuldt vidende om alle tilfælde af lægediagnosticerede psykiske lidelser, fordi sagsbehandlere oplyser, at 17 pct. af de langvarige modtagere af kontanthjælp har en sådan lidelse. I denne sammenhæng vurderer sagsbehandlerne, at 40 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er så psykisk skrøbelige, at det hæmmer deres eget initiativ og muligheder på arbejdsmarkedet. En del af dem, som klassificeres sådan, har formentlig en psykisk diagnose, uden sagsbehandlerne ved det. En lidt ældre undersøgelse fra 1998 viser, at alkohol-, hash- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser især optræder sammen med andre af de ovenfor nævnte problemer. 1 Tildeling af psykiatriske diagnoser er karakteriseret ved at foregå ved afprøvede fremgangsmåder og iagttagelser og er derfor formentlig ikke særligt fejlbehæftede. Der findes ikke tilsvarende kriterier og diagnoser for alkohol-, hash- og narkotikamisbrug, men der findes retningslinjer. Behandlingerne af diverse misbrug er heller ikke standardiserede, men der er alligevel en række fællestræk for de indsatser, som karakteriserer sig som ambulante behandlinger eller døgnbehandlinger, hvor sidstnævnte er mest systematiserede. 1. H.B. Bach (1998): En spørgeskemaundersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation I til Langtidsledige i tre kommuner (98:9). 9

11 IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE SAMMENLIGNET MED BEFOLKNINGEN Det er kun på nogle få områder, hvor det ganske vist med forbehold er muligt at sammenligne udbredelsen af ovennævnte forhold blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med udbredelsen af de samme forhold i den voksne befolkning som helhed. Det gælder diverse misbrugsformer og psykiske lidelser. De er til gengæld også ganske udbredte blandt kontanthjælpsmodtagerne. ALKOHOLMISBRUG En større befolkningssurvey om danskernes sundhed og sygelighed fra 2000 opgør antallet af voksne, som overskrider sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. En sammensat gruppe, som kaldes storforbrugere. Men dermed er ikke sagt, at de har et afhængighedsforhold eller misbrug af alkohol. Ved at anvende en bestemt anerkendt diagnose (en DSM-IV-diagnose) på det danske materiale, når man frem til, at ca personer er afhængige af alkohol, hvilket svarer til 3,8 pct. af den voksne danske befolkning, og har et alkoholmisbrug, hvilket svarer til 4,7 pct. 2 De i tabellen ovenfor angivne procentsatser for alkoholmisbrug baserer sig på den folkelige forståelse af ordet alkoholmisbrug, og det er derfor ikke til at afgøre, om der kun er tale om et misbrug, eller der også for nogle er tale om et afhængighedsforhold i medicinsk betydning. Både sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagerne har nok også forstået alkoholafhængighed som misbrug. Sammenfattende er der næppe tvivl om, at langvarige kontanthjælpsmodtagere har et betydeligt større misbrug end den voksne danske befolkning. HASH- OG NARKOMISBRUG Ifølge en surveyundersøgelse blandt årige i Danmark fra 2005 har 8,4 pct. brugt hash inden for det seneste år, og 2,7 pct. har tilsvarende 2. Jf. også Pedersen, Mads U. m. fl. (2004): Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige. Center for Rusmiddelforskning og Center for Alkoholforskning. 10

12 brugt et eller flere andre euforiserende stoffer. 3 Brugen af den slags stoffer er vanedannende ved regelmæssig brug og kan resultere i fysisk afhængighed. De færreste af dem har et misbrug eller er blevet afhængige af hash eller andre euforiserende stoffer. Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af stofmisbrugere er fra 2005, hvor der skønnes at være Sundhedsstyrelsen opgør, hvor mange der er i behandling for misbrug. I 2009 er det ca , hvilket svarer til 0,4 pct. af befolkningen i alderen år. Godt af de er i substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin. 5 Men det er altså næsten halvdelen af misbrugerne, som er i behandling. Det fremgår ikke af tabel 1.1, hvor mange af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, som sagsbehandlerne mener, er afhængige af et eller flere stoffer eller som minimum blot er så meget misbrugere af stoffer, at det hæmmer deres muligheder for at opnå beskæftigelse. Det er helt åbenbart, at tallene tyder på, at andelen af stofmisbrugere herunder afhængige er meget større blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere end blandt befolkningen som helhed. Det er heller ikke så mærkeligt, for meget tyder på, at de udprægede misbrugere er stærkt tilbøjelige til også at blive afhængige af kontanthjælp. Sundhedsstyrelsen har undersøgt den sociale baggrund og situation for nye klienter i stofmisbrugsbehandling i perioden Undersøgelsen viste, at halvdelen levede af kontanthjælp. Knap en tiendedel var på førtidspension, og knap 20 pct. havde indkomst. Forsørgelsesgrundlaget for de resterende var ikke oplyst, hvilket kan skyldes, at det var alternative indtægtskilder som kriminalitet, stofhandel og prostitution. 7 Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af euforiserende stoffer og psykiske lidelser. Omkring en fjerdedel af både hashmisbrugere og andre stofmisbrugere har tidligere været i en eller anden form for psykiatrisk behandling på grund af især personlighedsforstyrrelse, skizo- 3. Jf. Statens Institut for Folkesundhed (2005): Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København. 4. Sundhedsstyrelsen (2009): Narkotikasituationen i Danmark København. 5. Jf. Sundhedsstyrelsen (2009). 6. Jf. Sundhedsstyrelsen (2006): Landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. København. 7. Samme fordeling gælder så nogenlunde også for nytilgangen til behandling i 2008, jf Sundhedsstyrelsen (2009). 11

13 freni og angstlidelse. 8 Halvdelen af de indlagte psykiatriske patienter skønnes at være stofmisbrugere. 9 PSYKISKE LIDELSER Med udgangspunkt i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 sammenfatter Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen, at andelen af befolkningen, der havde depressive lidelser inden for ét år, var 2-5 pct. for mænds vedkommende og 5-8 pct. for kvinder. Hertil kommer så lejlighedsvise angsttilstande, som optræder hos 10 pct. også inden for ét år. 10 Mange af disse lidelser bliver aldrig registreret eller behandlet som sådan, alene fordi personerne ikke henvender sig med symptomerne i almen praksis evt. for at blive visiteret. Når de så henvender sig, bliver under halvdelen af patienter med depression korrekt diagnosticeret i almen praksis. 11 I løbet af ét år har ca. 1,5 pct. af befolkningen været i behandling for forskellige psykiske lidelser, hvor behandlingen er foregået ved ambulante kontakter, skadestuebesøg og egentlige indlæggelser på psykiatriske afdelinger. 12 Med i de 1,5 pct. er også psykiske lidelser, som er tæt forbundet med forskellige misbrug. I tabel 1.1 oplyser henholdsvis 23 og 28 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5, at en læge har diagnosticeret en psykisk lidelse hos dem. Henholdsvis 14 pct. og 17 pct. oplyser, at de samtidigt modtager behandling herfor. Der er altså ingen tvivl om, at de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i meget højere grad end befolkningen som helhed har forskellige psykiske diagnoser. Mange af disse diagnoser ledsages desuden af alkohol-, hash og anden narkotikamisbrug. Der er endvidere grund til at hæfte sig ved udbredelsen af psykiske lidelser for personer på kanten af arbejdsmarkedet, fordi 48 pct. af tilkendelserne af førtidspension er begrundet med psykiske diagnoser. Og mange af dem har en fortid som kontanthjælpsmodtagere. 8. Sundhedsstyrelsen (2004): Narkotikasituationen i Danmark. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug. København. 9. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. København. 10. Kjøller M., K. Juel og F. Kamper-Jørgensen. Red. (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark København. 11. Jf. L.V. Kessing m. fl. (2006). 12. Jf. M. Kjøller m. fl. (2007). 12

14 Udbredelsen af de forskellige misbrugsformer og psykiske lidelser blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlernes vurdering af misbrugenes/lidelsernes betydning for de berørtes mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, begrunder en granskning af indsatserne for at reducere eller afhjælpe disse misbrugsformer og psykiske lidelse, så der skabes et overblik over indsatsernes betydning for sandsynligheden for at komme i arbejde. BEHANDLING AF ALKOHOLIKERE Behandlingen af alkoholikere er i dag efter kommunalreformen lagt ud til kommunerne. Før 2007 lå behandlingsindsatsen hos amterne. Det er frivilligt og vederlagsfrit at lade sig behandle, og hvis alkoholikeren ønsker det, kan det ske anonymt. Fra 2005 er der indført behandlingsgaranti for alkoholikere, således at behandlingen skal påbegyndes senest 14 dage efter ønsket er fremsat over for kommunen. Som det fremgår ovenfor, skønner man, at der er omkring alkoholafhængige i Danmark. I løbet af ét år kommer ca personer i behandling for afhængighed. Langt de fleste behandlinger foregår ambulant, mens omkring 700 kommer i døgnbehandling. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2006 en rapport en såkaldt medicinsk teknologivurdering af effekterne af behandlingsindsatsen af personer med alkoholafhængighed. 13 Rapporten beskriver og vurderer den foreliggende videnskabelige dokumentation inden for fire aspekter af behandling: selve behandlingen, patienten, behandlingens organisering og økonomien i behandlingen. Sundhedsstyrelsens fremstilling baserer sig helt overvejende på udenlandsk litteratur, fordi det er begrænset, hvor meget dansk litteratur der findes om effekter af alkoholbehandling.. Rapporten sammenfatter den danske alkoholbehandling sådan: Overordnet set er det danske alkoholbehandlingsområde præget af uensartede behandlingstilbud, varierende dokumentationsgrundlag og manglende systematisk kvalitetssikring. En nyere undersøgelse har vist, at det er de færreste danske behandlingsin- 13. A.S. Nielsen m.fl. (2006): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 13

15 stitutioner, der anvender evidensbaserede alkoholbehandlingsindsatser. Den nyere undersøgelse, som der henvises til, er en undersøgelse fra 2004 af næsten samtlige de amtsligt finansierede alkoholambulatorier. Denne undersøgelse viste, at man på kun halvdelen af ambulatorierne havde dokumentation for behandlingens virkning på patienterne. 14 Med dokumentation for behandlingens virkning på patienterne menes formentlig, at den enkelte patients medicinske tilstand og evt. alkoholindtagelse undervejs i og ved afslutningen af behandlingen er dokumenteret. Der har ikke i den videnskabelige litteratur udkrystalliseret sig nogen entydige mål på behandlingens virkninger for den enkelte. Men der er dog nogle gennemgående mål på virkningerne. Man måler ofte på tilbagefald til alkoholforbrug og på total afholdenhed. Inden for døgnbehandling af alkoholafhængige er der gennemført flere undersøgelser, og her har man operationaliseret tilbagefald: Tilbagefald defineres for mænd som mindst én periode inden for de første seks måneder efter udskrivning med et forbrug på over 21 genstande om ugen og/eller et forbrug af benzodiazepiner (illegal som legal), centralstimulerende stoffer, opioider og/eller hash. For kvinder defineres tilbagefald på samme måde. Der tages med andre ord kun delvist udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (kvinder kan drikke højst 21 genstande om ugen, uden det regnes for tilbagefald). 15 I den pågældende og andre undersøgelser måles der også på afholdenhed, fordi total afholdenhed er målet med Minnesota-behandlingen. De to outcome-mål er bevidst formuleret uden hensyn til alkoholforbruget inden behandlingens påbegyndelse, fordi forbruget i en periode op til påbegyndelsen netop kan være misvisende for normalforbruget i en lidt længere periode forud for påbegyndelse. Endvidere kan et tidligere forbrugsniveau være behæftet med mere usikkerhed end et evt. forbrug 14. Jf. side 2667 i M.C. Milter m.fl. (2004): Offentlig ambulant alkoholbehandling. Ugeskrift for læger. Side Jf. side 10 hos M.U. Pedersen & D. Hecksher (2008) Døgnbehandling af alkoholafhængige. Forløb, tilbagefald og køn. Center for Rusmiddelforskning. Århus Universitet. 14

16 efter behandling. Vi har ikke kunnet lokalisere danske undersøgelser af forskellige typer alkoholbehandlingers effekt på deltagernes forbrug af alkohol, helbredsforhold, øvrige velbefindende, beskæftigelse og sociale forhold. Den pågældende undersøgelse er gennemført i perioden som en interviewundersøgelse, hvor deltagerne ved afslutningen af behandlingen gav tilladelse til at blive kontaktet igen 6 måneder senere. Undersøgelsen viser, at ca. 48 pct. ikke havde haft tilbagefald inden for de første 6 måneder, og at ca. 38 pct. havde været afholdende de første 6 måneder efter udskrivningen. Derudover viser undersøgelsen, at der er stor forskel på tilbagefaldsraterne, alt efter om patienten selv, eller det offentlige betaler for behandlingen, og andre klientkarakteristika. Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering af alkoholbehandling gennemgår også den internationale litteratur om emnet og opsummerer de empiriske resultater af fem hovedgrupper af behandlingsformer: kognitiv/adfærdsmæssig behandling, familiebehandling, Minnesotabehandling, community reinforcement approach og farmakologisk behandling. Der præsenteres teknologivurderingen ingen resultater, som vedrører behandlingers erhvervs- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Der findes et fælles administrativt registreringssystem for både alkoholog narkotikamisbrugere i døgnbehandling, det såkaldte DanRIS (Dansk Registrerings- og InformationsSystem). Desuden findes der et fælles registreringsskema, EuropASI (European Addiction Severity Index), om indskrevnes situation ved påbegyndelsen af behandlingen. Oplysningerne indsamles via et spørgeskema med ca. 80 spørgsmål om følgende dimensioner af misbrugernes liv: fysisk helbred 2. alkohol 3. narkotika og medicin 4. arbejde indkomst og økonomi 5. familiære og sociale forhold 6. kriminalitet 7. psykisk helbred. 16. Samme oplysningsskema bruges også af mange ambulatorier. 15

17 Interviewinstrumentet er udviklet specielt til kortlægning som basis for visitation, behandling, opfølgning/evaluering af et behandlingsforløb samt til forskning på kohorter af patienter. Skemaet er internationalt valideret. Hovedparten af spørgsmålene vedrører misbrugerens situation de sidste 30 dage før interviewet, hvilket selvfølgelig er en begrænsning, men ønsket om præcision i svarene er formentlig begrundelsen. Oplysninger om forsørgelsesgrundlaget er også begrænset til de sidste 30 dage. BEHANDLING AF STOFMISBRUGERE Ligesom for alkoholikere er der også indført en behandlingsgaranti på 14 dage for stofmisbrugere. For stofmisbrugere er der også en opdeling i ambulant- og døgnbehandling. Godt 80 pct. af de misbrugere i behandling er i ambulant behandling. Heraf er ca i substitutionsbehandling, helt overvejende med metadon, mens resten af samtlige misbrugere i behandling er i stoffri behandling. I stedet for stoffrihed nævnes skadesreduktion ofte som målet for substitutionsbehandling. Skadesreduktionen består i, at substitutionsbehandlingen skulle medvirke til at reducere de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader i forhold til, hvordan situationen ville være ved fortsat stofmisbrug af illegale stoffer. Samtidig med den medicinske substitutionsbehandling modtager klienterne en ambulant psykosocial behandlingsindsats, ligesom de øvrige misbrugere i behandling. Beslutningen om at sætte en misbruger i substitutionsbehandlingen i stedet for stoffri behandling træffes som oftest på baggrund af flere mislykkedes forsøg med stoffri behandling. Det er især vanskeligt at gøre misbrugere af heroin og opiumsprodukter helt stoffri, og det er derfor som oftest denne form for misbrugere, der kommer i substitutionsbehandling. Man kan diskutere, om substitutionsbehandling er en egentlig behandling, men det er en definitionssag. I nærværende sammenhæng vil vi begrænse os til at se på, om substitutionsbehandling bringer kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det er et åbent empirisk spørgsmål. Man behøver ikke at være stoffri for at være på arbejdsmarkedet, ligesom alkoholikere også kan være på arbejdsmarkedet, men ifølge Andersen & Järvinen (2009) er arbejdsmarkedsparathed ikke et sigtemål med indsatsen, selvom mange af deltagerne giver udtryk for ønsket 16

18 om stoffrihed og nedtrapning. Ifølge deres fremstilling synes substitutionsbehandlingen at være tidsubestemt. Det er således et mindretal af misbrugerne, som er i døgnbehandling, men det er blandt dem, der foreligger evalueringer (dog ikke egentlige effektevalueringer) af deres situation efter behandlingen. Den seneste evaluering er afrapporteret i 2009 og præsenteres som en sammenligning med en tilsvarende gennemført i Den opfølgende registrering angår forbruget af narkotiske stoffer, eller det der ligner, fordi formålet med behandlingen er stoffrihed. Stoffrihed defineres som afholdenhed fra alle typer af illegale stoffer. Er man kommet i metadonbehandling, er man heller ikke stoffri, fordi metadonbehandling igangsættes efter mislykkede stoffri behandlinger. Forbrug af alkohol har ingen betydning for definitionen af stoffrihed. Der måles på stoffrihed ét år efter afslutningen af behandlingen. Hovedresultatet er, at 23,5 pct. af de interviewede fra undersøgelsen var stoffri hele det første år efter afslutningen af behandlingen, mens det tilsvarende resultat var knap 28 pct. i undersøgelsen. Der er flere interessante forklaringer på den lille forskel. For det første var der i 2008-undersøgelsen færre misbrugere af opiumsbaserede stoffer end i 1998-undersøgelsen, hvilket må antages at have en positiv indflydelse på andelen, som bliver stoffri efter behandlingen, fordi misbrugere af opiumspræparater er sværere at afvænne. Således var 23 pct. af opiums-misbrugerne i begge undersøgelser stoffri ét år efter, mens det var tilfældet for omkring 40 pct. af misbrugerne, som ikke misbrugte opiumspræparater. For det andet fuldførte 57 pct. af de tilmeldte behandlingen i 2008-undersøgelsen mod 37 pct. i 1998-undersøgelsen, hvilket også må antages at have en positiv indflydelse på andelen, som bliver stoffri efter behandlingen, da undersøgelser viser, at dem, som fuldfører behandlingen gennemgående har lettere ved at forblive stoffri et helt år efter behandlingens afslutning. For det tredje vurderer Pedersen (2009), at kvaliteten i behandlingen er blevet bedre bl.a. grundet bedre uddannede medarbejdere, så varigheden af en fuldført behandling i gennemsnit er nedsat med 2 måneder. I de to undersøgelser fra 1997/98 og 2007/08 spurgte man også til beskæftigelsen i løbet af det første år. 32 pct. havde på et eller andet tidspunkt arbejde i løbet af det første år, og blandt dem oplevede 45 pct. 17. Jf. Mads U. Pedersen (2009): Stoffri døgnbehandling 1997 til

19 tilbagefald i løbet af året. Tilbagefaldet var derimod 76 pct. blandt dem, der ikke var i beskæftigelse i løbet af året. Pedersen (2009) konkluderer, at lønnet arbejde primært er noget, der opnås enten på grund af længere tids stoffrihed eller på grund af kontakter til arbejdsmarkedet før behandlingen påbegyndes. Han tolker også tallene således, at beskæftigelse også kan have en tilbagefaldsforebyggende virkning. Benjaminsen m.fl. (2009) har lavet en mangesidet evaluering af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. 18 Evalueringen omfatter både ambulant behandling og døgnbehandling men ikke substitutionsbehandling. Heller ikke i denne undersøgelse foretages egentlige effektmålinger. Blandt en repræsentativ stikprøve af indskrevne i behandling i 2006 finder de, at 28 pct. var stoffri i en måned forud for interviewet, som foregik 2-3 år senere i 2008/ pct. har kun taget substitutionsmedicin (metadon), 17 pct. har kun taget illegale stoffer, mens de resterende 34 pct. både har taget illegale stoffer og substitutionsmedicin. En meget stor del ender altså med at være i tidsubestemt substitutionsbehandling. De analyserer, hvilken betydning udgangssituationen før behandlingen herunder stofmisbrugets karakter, behandlingens komponenter og deres sociale situation har for sandsynligheden for, at patienten er stoffri 2-3 år efter behandlingen er afsluttet. Resultaterne peger på, at mange forhold er med til at definere en behandling, og udgangssituationen medvirker til at afgøre udfaldet. Resultaterne gennemgås ikke hér. De finder også, at 30 pct. er i arbejde eller uddannelse i måneden inden interviewet 2-3 år efter behandlingen, mens 26 pct. var i arbejde eller uddannelse i De resterende er helt overvejende på førtidspension eller kontanthjælp. Undersøgelsen bidrager ikke med afgørende ny viden om behandlingens betydning for deltagernes efterfølgende beskæftigelse I 2007 er der blevet indført behandlingsgaranti for fængslede alkohol- og stofmisbrugere med mindst 3 måneders ophold, hvilket kan have en positiv betydning for såvel de indsatte som for samfundet, da stoffrihed ved løsladelse formindsker behovet for hurtige penge til løbende narkotikaforbrug og gældsafvikling. Dermed formindskes givetvis også tilbagefaldet til kriminalitet for at skaffe penge. 18. Jf. Benjaminsen Lars, D. Andersen og M. Sørensen (2009): Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. 18

20 Kriminalforsorgen bruger de allerede eksisterende behandlingsinstitutioner uden for fængslerne. Tilbuddene er således de samme som for de ikke-fængslede misbrugere. Men derfor behøver resultaterne ikke nødvendigvis at være de samme. Man kunne godt forestille sig en særlig modererende eller forstærkende effekt af opholdet i fængsel undervejs. Vi er i vores litteraturstudie ikke stødt på nogen undersøgelse af denne (tillægs)behandlings betydning i forhold til misbrug, kriminalitet eller beskæftigelse. Kriminalforsorgen har lavet en akkrediteringsordning for de eksterne behandlere, så forsorgen søger at finde de bedste behandlingssteder, hvilket er et led i kvalitetssikring af behandlingsindsatsen. PSYKIATRISK BEHANDLING Behandlingen af psykiske lidelser foregår ambulant i distriktspsykiatrien eller ved egentlig indlæggelse på hospitalers psykiatriske afdelinger. I sagen natur er den individuelle virkning af behandlingen noget lægen eller psykiateren vurderer. Ifølge Merete Nordentoft optræder følgende effektmål i den internationale forskning om distriktspsykiatriske behandlinger: psykotiske symptomer, negative symptomer, depressive symptomer, selvmordsadfærd, evne til at klare sig i hverdagen, patient- og pårørende tilfredshed, kriminalitet, bolig og beskæftigelsesforhold og sengedagsforbrug. 19 Den danske psykiatriske forskning i virkninger af behandlinger har været domineret af forskning i distriktspsykiatriens indførelse og udvikling. 20 Det er ikke lykkedes os at lokalisere undersøgelser, som viser effekter på arbejdsmarkedstilknytning blandt deltagerne i afgrænsede behandlinger. AFSLUTTENDE KOMMENTARER I denne litteraturoversigt har vi taget udgangspunkt i de problemer, som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbe- 19. Merete Nordentoft: International forskning, s i Søren Blinkenberg m.fl. (2002): Distriktspsykiatri. 20. Jf. Hans Jørgen Søgaard: National forskning, s i Søren Blinkenberg m.fl. (2002): Distriktspsykiatri. 19

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Barrierer for beskæftigelse HENNING BJERREGAARD BACH / JOACHIM BOLL KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:27 INDHOLD FORORD 6 DEL I: RESULTATER FRA EN SURVEY

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU)

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Printvenlig skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter i Tilbud DanRIS Ydelser (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Oktober 2013 1 Indledning

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland.

Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos Misbrugscenter Djursland. Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug Indledning Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp, kan du henvende dig hos. Hovedgaden 61-63 8410 Rønde Tlf. 8791 0220 Mail: dm@syddjurs.dk

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug Januar 2012 BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN

RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN Den sociale stofmisbrugsbehandling RESULTATER AF BEHANDLINGEN Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:18 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN 09:18 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING RESULTATER

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere