NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH"

Transkript

1 01:2010 NOTAT HENNING BJERREGÅRD BACH MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

2 NOTAT MÅLINGER AF INDSATSER MOD IKKE-ARBEJDSMARKEDS- PARATES PROBLEMER EN KORTFATTET LITTERATUROVERSIGT HENNING BJERREGÅRD BACH KØBENHAVN 2010 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 1

3 2

4 INDHOLD Indledning 5 Hyppige problemer blandt ikke-arbejdsmarkedsparate 6 Ikke-arbejdsmarkedsparate sammenlignet med befolkningen 10 Behandling af alkoholikere 13 Behandling af stofmisbrugere 16 Psykiatrisk behandling 19 Afsluttende kommentarer 19 Litteratur 21 3

5

6 INDLEDNING Formålet med dette notat er at samle viden om måling af foreliggende indsatser og behandlinger, som ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere deltager i eller kunne deltage i. Denne viden skal bidrage til at videreudvikle måleredskaber i den sociale og beskæftigelsesrettede indsats over for ledige med sociale, fysiske eller psykiske problemer ud over ledighed. Vi har valgt først at klarlægge, hvilke problemer eller forhold det er, som antageligt hyppigt hæmmer ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i at nærme sig arbejdsmarkedet. To nyere undersøgelser blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere i kommunernes forvaltninger peger på mange forhold, som kunne hæmme dem på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne viser, at både sagsbehandlerne og kontanthjælpsmodtagerne ret samstemmende peger på, at det relativt ofte er alkohol- og narkotikamisbrug, psykiske lidelser og personlige problemer, der hæmmer de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har herefter afsøgt primært dansk, skandinavisk og europæisk litteratur om behandling og måling af beskæftigelseseffekter af indsatser mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser. Vi har i den forbindelse ikke fundet nogen undersøgelser, som rapporterer egentlige effekter af indsatser eller behandlinger for de involveredes arbejdsmarkedsdeltagelse. Vi har derfor valgt at gennemgå, hvordan man inden for de enkelte indsatsområder og professioner måler virkninger af indsatser, og hvad der synes at påvirke størrelsen af virkningerne. Vi gennemgår altså målrettede indsatser mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser, som foregår udenfor det traditionelle kommunale beskæftigelsesrettede aktiveringssystem. Tanken er ad den vej at finde allerede eksisterende målemetoder og registreringer af indsatser og virkninger, som evt. efter ændringer og supplement kan forbindes med og supplere eksisterende registreringer af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Fremstillingen er disponeret på følgende måde. I næste afsnit søger vi at indkredse de hyppigst forekommende problemer blandt ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som nedsætter deres muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. I et efterfølgende af- 5

7 snit kvalificeres disse problemer ved at sammenholde deres omfang med problemernes omfang i befolkningen som helhed, hvor dette er muligt. I efterfølgende afsnit gennemgås behandlingsindsatsen mod alkohol- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser i Danmark, og evt. målinger og registreringer af indsatsens resultater gennemgås. I et afsluttende afsnit sammenfattes de fundne resultater, og der spekuleres over hvordan de kan bruges til at videreudvikle indsatsen og målingen heraf overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. HYPPIGE PROBLEMER BLANDT IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE Vi har flere nyere kilder til oplysninger om ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed, som også hæmmer dem i at få et arbejde. Den ene kilde er en målrettet undersøgelse fra 2003, hvor man bad sagsbehandlere og ledende medarbejdere 38 udvalgte kommuner om at bedømme udbredelsen af et større antal forhold og problemer bandt langvarige kontanthjælpsmodtagere (Bach & Boll, 2003). Den anden kilde er en undersøgelse fra 2006, som belyser nogle af de samme forhold blandt samtlige kontanthjælpsmodtagere, særskilt opgjort efter deres tilhørsforhold til matchkategorier, hvor matchkategorierne 4 og 5 er de ikke-arbejdsmarkedsparate (Bach & Petersen, 2007). Hver af de to kilder har sine svagheder: Kommunale sagsbehandlere og ledere, som er informanter i Bach & Boll (2003), er ikke vidende om alle kontanthjælpsmodtageres problemer og for den sags skyld heller ikke om alle deres kvalifikationer. Og kontanthjælpsmodtagerne, som er informanter i Bach & Petersen (2007), kan de have interesser i at underdrive visse problemer og overdrive andre, ligesom deres referencegrundlag for, hvornår et problem vitterligt er et problem i forhold til arbejdsmarkedet, kan være afvigende fra lønmodtagere i almindelighed og kommunale sagsbehandlere. Tabel 1.1 giver et overblik over resultaterne fra de to undersøgelser. Af tabellen fremgår både omfanget af det enkelte problem og omfanget af indsatserne for det enkelte problem En del af de listede forhold er af mere fundamental art (personlighedsmæssige problemer) og er derfor tilsvarende svære at ændre på ved hjælp af en given indsats eller foranstaltning. Det gælder navnlig manglende motivation, omtanke, initi- 6

8 ativ og omhu, psykisk skrøbelighed og sent udviklet. Det er svært at forestille sig mere eller mindre standardiserede foranstaltninger for at ændre på de nævnte forhold. TABEL 1. Hyppige problemer blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Særskilt opgjort efter to undersøgelser. Procent Problemer og foranstaltninger Kommunale sagsbehandlere og ledere (2003) Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager (2006) (matchkategori 4 og 5) Misbrugsproblemer: Er eller har tidligere været ude i et misbrug af alkohol, stoffer eller lignende Alkoholmisbrug 33 Andel af disse alkoholmisbrugere, som aktuelt eller tidligere har deltaget i tilbud, som håndterer misbruget 26 Hash- og narkotikamisbrug 22 Andel af disse hash- eller narkotikamisbrugere, som aktuelt eller tidligere har deltaget i tilbud, som håndterer misbruget 22 Mangelfulde sociale kompetencer og den personlige situation: Lægediagnosticeret psykisk lidelse som også aktuelt behandles Omfanget hvori disse modtager behandling, som: Udelukker erhvervsrettet indsats 46 Suppleres med erhvervsrettet indsats 28 Været til behandling for psykisk lidelse eller personlige problemer Nu Tidligere Psykisk skrøbelig 40 Problemer med personlig fremtræden og omgangsformer 39. Voldelig og truende adfærd 10. Kriminel fortid 17. Gældsproblemer 44. Evner, kvalifikationer: Mangel på personlige kvalifikationer såsom motivation, omtanke, initiativ, om og mødestabilitet 60 Unge under 30 år, som aldrig har 57 7

9 været i ordinært arbejde Nedsat arbejdsevne fx pga. fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning Sent udviklede 9 Læse- og staveproblemer blandt dansksprogede 20 Mangelfulde danskkundskaber 26. Andre personlige forhold, som udgør en barriere for at opnå beskæftigelse, kan fx være problemer med personlig fremtræden og omgangsformer, voldelig og truende adfærd. Man kan forestille sig, at nogle mere eller mindre standardiserede herunder virksomhedsnære foranstaltninger kunne ændre på disse forhold. Problemet med alle de nævnte kategoriseringer af personerne er imidlertid, at der ikke foreligger nogen fast praksis for kategoriseringerne, og at der heller ikke findes en klar afgrænsning af, indsatstyperne. Det er ikke nødvendigvis et problem for unge, at de ikke har haft et ordinært arbejde før de bliver 30 år, ligesom det heller ikke nødvendigvis er et stort problem at have nedsat arbejdsevne på grund af fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning. Sådanne begrænsninger i arbejdsevnen og fraværende dokumenterede arbejdslivserfaringer kan muligvis overkommes ved vejledning om relevante jobs, tilbud om arbejdspraktik, løntilskud, anden form for revalidering eller fleksjob om nødvendigt. Kategoriseringen gældsproblemer er heller ikke entydig, men åbenbart ret udbredt karakteristik af langvarige modtagere af kontanthjælp. Indsatserne i forhold til at afhjælpe disse problemer kan dog kategoriseres. Indsatstyperne er gældssanering i snæver juridisk forstand, gældsinddrivelse, administrativ eftergivelse af gæld og rådgivning om ansvarlig økonomisk husførelse. De tre førstnævnte indsatstyper er veldefinerede og identificerbare. Gældssanering er vel nok den mest entydigt operationaliserede indsats mod gældssanering, som iværksættes efter ansøgning fra den gældstyngede. Læse- og staveproblemer blandt dansksprogede og mangelfulde danskkundskaber blandt indvandrere og flygtninge er mangelfulde kundskaber, som kan opgøres ret præcist, og der er afprøvede foranstaltninger til at rette op på manglerne. Psykisk lidelse, alkoholmisbrug og misbrug af hash og andre narkotiske midler er relativt udbredte fænomener blandt ikkearbejdsmarkedsparate og langvarige modtagere af kontanthjælp efter 8

10 deres egen rapportering og sagsbehandleres vurdering. Egenrapportering af misbrugsproblemer er naturligvis behæftet med normbestemte besvarelser for, hvornår et forbrug er blevet så stort, at det er blevet til et misbrug. Men når 21 pct. og 34 pct. af henholdsvis matchgruppe 4 og 5 selv anfører, at de aktuelt eller tidligere har haft et alkoholmisbrug, så er det formentlig et underkantsskøn. Det underbygges af, at sagsbehandlere skønner, at 33 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere på et givet tidspunkt har så stort et forbrug af alkohol, at det udgør en barriere for beskæftigelse. 23 pct. og 28 pct. af henholdsvis matchgruppe 4 og 5 oplyser selv, at de har en psykisk lidelse, som er diagnosticeret af en læge. Om det er en psykiater eller en praktiserende læge vides ikke. Det er formentlig også et underkantsskøn. Sagsbehandlerne er næppe heller fuldt vidende om alle tilfælde af lægediagnosticerede psykiske lidelser, fordi sagsbehandlere oplyser, at 17 pct. af de langvarige modtagere af kontanthjælp har en sådan lidelse. I denne sammenhæng vurderer sagsbehandlerne, at 40 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er så psykisk skrøbelige, at det hæmmer deres eget initiativ og muligheder på arbejdsmarkedet. En del af dem, som klassificeres sådan, har formentlig en psykisk diagnose, uden sagsbehandlerne ved det. En lidt ældre undersøgelse fra 1998 viser, at alkohol-, hash- og narkotikamisbrug og psykiske lidelser især optræder sammen med andre af de ovenfor nævnte problemer. 1 Tildeling af psykiatriske diagnoser er karakteriseret ved at foregå ved afprøvede fremgangsmåder og iagttagelser og er derfor formentlig ikke særligt fejlbehæftede. Der findes ikke tilsvarende kriterier og diagnoser for alkohol-, hash- og narkotikamisbrug, men der findes retningslinjer. Behandlingerne af diverse misbrug er heller ikke standardiserede, men der er alligevel en række fællestræk for de indsatser, som karakteriserer sig som ambulante behandlinger eller døgnbehandlinger, hvor sidstnævnte er mest systematiserede. 1. H.B. Bach (1998): En spørgeskemaundersøgelse blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dokumentation I til Langtidsledige i tre kommuner (98:9). 9

11 IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE SAMMENLIGNET MED BEFOLKNINGEN Det er kun på nogle få områder, hvor det ganske vist med forbehold er muligt at sammenligne udbredelsen af ovennævnte forhold blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med udbredelsen af de samme forhold i den voksne befolkning som helhed. Det gælder diverse misbrugsformer og psykiske lidelser. De er til gengæld også ganske udbredte blandt kontanthjælpsmodtagerne. ALKOHOLMISBRUG En større befolkningssurvey om danskernes sundhed og sygelighed fra 2000 opgør antallet af voksne, som overskrider sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. En sammensat gruppe, som kaldes storforbrugere. Men dermed er ikke sagt, at de har et afhængighedsforhold eller misbrug af alkohol. Ved at anvende en bestemt anerkendt diagnose (en DSM-IV-diagnose) på det danske materiale, når man frem til, at ca personer er afhængige af alkohol, hvilket svarer til 3,8 pct. af den voksne danske befolkning, og har et alkoholmisbrug, hvilket svarer til 4,7 pct. 2 De i tabellen ovenfor angivne procentsatser for alkoholmisbrug baserer sig på den folkelige forståelse af ordet alkoholmisbrug, og det er derfor ikke til at afgøre, om der kun er tale om et misbrug, eller der også for nogle er tale om et afhængighedsforhold i medicinsk betydning. Både sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagerne har nok også forstået alkoholafhængighed som misbrug. Sammenfattende er der næppe tvivl om, at langvarige kontanthjælpsmodtagere har et betydeligt større misbrug end den voksne danske befolkning. HASH- OG NARKOMISBRUG Ifølge en surveyundersøgelse blandt årige i Danmark fra 2005 har 8,4 pct. brugt hash inden for det seneste år, og 2,7 pct. har tilsvarende 2. Jf. også Pedersen, Mads U. m. fl. (2004): Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige. Center for Rusmiddelforskning og Center for Alkoholforskning. 10

12 brugt et eller flere andre euforiserende stoffer. 3 Brugen af den slags stoffer er vanedannende ved regelmæssig brug og kan resultere i fysisk afhængighed. De færreste af dem har et misbrug eller er blevet afhængige af hash eller andre euforiserende stoffer. Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antallet af stofmisbrugere er fra 2005, hvor der skønnes at være Sundhedsstyrelsen opgør, hvor mange der er i behandling for misbrug. I 2009 er det ca , hvilket svarer til 0,4 pct. af befolkningen i alderen år. Godt af de er i substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin. 5 Men det er altså næsten halvdelen af misbrugerne, som er i behandling. Det fremgår ikke af tabel 1.1, hvor mange af de langvarige kontanthjælpsmodtagere, som sagsbehandlerne mener, er afhængige af et eller flere stoffer eller som minimum blot er så meget misbrugere af stoffer, at det hæmmer deres muligheder for at opnå beskæftigelse. Det er helt åbenbart, at tallene tyder på, at andelen af stofmisbrugere herunder afhængige er meget større blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere end blandt befolkningen som helhed. Det er heller ikke så mærkeligt, for meget tyder på, at de udprægede misbrugere er stærkt tilbøjelige til også at blive afhængige af kontanthjælp. Sundhedsstyrelsen har undersøgt den sociale baggrund og situation for nye klienter i stofmisbrugsbehandling i perioden Undersøgelsen viste, at halvdelen levede af kontanthjælp. Knap en tiendedel var på førtidspension, og knap 20 pct. havde indkomst. Forsørgelsesgrundlaget for de resterende var ikke oplyst, hvilket kan skyldes, at det var alternative indtægtskilder som kriminalitet, stofhandel og prostitution. 7 Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af euforiserende stoffer og psykiske lidelser. Omkring en fjerdedel af både hashmisbrugere og andre stofmisbrugere har tidligere været i en eller anden form for psykiatrisk behandling på grund af især personlighedsforstyrrelse, skizo- 3. Jf. Statens Institut for Folkesundhed (2005): Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København. 4. Sundhedsstyrelsen (2009): Narkotikasituationen i Danmark København. 5. Jf. Sundhedsstyrelsen (2009). 6. Jf. Sundhedsstyrelsen (2006): Landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. København. 7. Samme fordeling gælder så nogenlunde også for nytilgangen til behandling i 2008, jf Sundhedsstyrelsen (2009). 11

13 freni og angstlidelse. 8 Halvdelen af de indlagte psykiatriske patienter skønnes at være stofmisbrugere. 9 PSYKISKE LIDELSER Med udgangspunkt i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 sammenfatter Merete Nordentoft og Preben Bo Mortensen, at andelen af befolkningen, der havde depressive lidelser inden for ét år, var 2-5 pct. for mænds vedkommende og 5-8 pct. for kvinder. Hertil kommer så lejlighedsvise angsttilstande, som optræder hos 10 pct. også inden for ét år. 10 Mange af disse lidelser bliver aldrig registreret eller behandlet som sådan, alene fordi personerne ikke henvender sig med symptomerne i almen praksis evt. for at blive visiteret. Når de så henvender sig, bliver under halvdelen af patienter med depression korrekt diagnosticeret i almen praksis. 11 I løbet af ét år har ca. 1,5 pct. af befolkningen været i behandling for forskellige psykiske lidelser, hvor behandlingen er foregået ved ambulante kontakter, skadestuebesøg og egentlige indlæggelser på psykiatriske afdelinger. 12 Med i de 1,5 pct. er også psykiske lidelser, som er tæt forbundet med forskellige misbrug. I tabel 1.1 oplyser henholdsvis 23 og 28 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5, at en læge har diagnosticeret en psykisk lidelse hos dem. Henholdsvis 14 pct. og 17 pct. oplyser, at de samtidigt modtager behandling herfor. Der er altså ingen tvivl om, at de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i meget højere grad end befolkningen som helhed har forskellige psykiske diagnoser. Mange af disse diagnoser ledsages desuden af alkohol-, hash og anden narkotikamisbrug. Der er endvidere grund til at hæfte sig ved udbredelsen af psykiske lidelser for personer på kanten af arbejdsmarkedet, fordi 48 pct. af tilkendelserne af førtidspension er begrundet med psykiske diagnoser. Og mange af dem har en fortid som kontanthjælpsmodtagere. 8. Sundhedsstyrelsen (2004): Narkotikasituationen i Danmark. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug. København. 9. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. København. 10. Kjøller M., K. Juel og F. Kamper-Jørgensen. Red. (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark København. 11. Jf. L.V. Kessing m. fl. (2006). 12. Jf. M. Kjøller m. fl. (2007). 12

14 Udbredelsen af de forskellige misbrugsformer og psykiske lidelser blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlernes vurdering af misbrugenes/lidelsernes betydning for de berørtes mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet, begrunder en granskning af indsatserne for at reducere eller afhjælpe disse misbrugsformer og psykiske lidelse, så der skabes et overblik over indsatsernes betydning for sandsynligheden for at komme i arbejde. BEHANDLING AF ALKOHOLIKERE Behandlingen af alkoholikere er i dag efter kommunalreformen lagt ud til kommunerne. Før 2007 lå behandlingsindsatsen hos amterne. Det er frivilligt og vederlagsfrit at lade sig behandle, og hvis alkoholikeren ønsker det, kan det ske anonymt. Fra 2005 er der indført behandlingsgaranti for alkoholikere, således at behandlingen skal påbegyndes senest 14 dage efter ønsket er fremsat over for kommunen. Som det fremgår ovenfor, skønner man, at der er omkring alkoholafhængige i Danmark. I løbet af ét år kommer ca personer i behandling for afhængighed. Langt de fleste behandlinger foregår ambulant, mens omkring 700 kommer i døgnbehandling. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2006 en rapport en såkaldt medicinsk teknologivurdering af effekterne af behandlingsindsatsen af personer med alkoholafhængighed. 13 Rapporten beskriver og vurderer den foreliggende videnskabelige dokumentation inden for fire aspekter af behandling: selve behandlingen, patienten, behandlingens organisering og økonomien i behandlingen. Sundhedsstyrelsens fremstilling baserer sig helt overvejende på udenlandsk litteratur, fordi det er begrænset, hvor meget dansk litteratur der findes om effekter af alkoholbehandling.. Rapporten sammenfatter den danske alkoholbehandling sådan: Overordnet set er det danske alkoholbehandlingsområde præget af uensartede behandlingstilbud, varierende dokumentationsgrundlag og manglende systematisk kvalitetssikring. En nyere undersøgelse har vist, at det er de færreste danske behandlingsin- 13. A.S. Nielsen m.fl. (2006): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 13

15 stitutioner, der anvender evidensbaserede alkoholbehandlingsindsatser. Den nyere undersøgelse, som der henvises til, er en undersøgelse fra 2004 af næsten samtlige de amtsligt finansierede alkoholambulatorier. Denne undersøgelse viste, at man på kun halvdelen af ambulatorierne havde dokumentation for behandlingens virkning på patienterne. 14 Med dokumentation for behandlingens virkning på patienterne menes formentlig, at den enkelte patients medicinske tilstand og evt. alkoholindtagelse undervejs i og ved afslutningen af behandlingen er dokumenteret. Der har ikke i den videnskabelige litteratur udkrystalliseret sig nogen entydige mål på behandlingens virkninger for den enkelte. Men der er dog nogle gennemgående mål på virkningerne. Man måler ofte på tilbagefald til alkoholforbrug og på total afholdenhed. Inden for døgnbehandling af alkoholafhængige er der gennemført flere undersøgelser, og her har man operationaliseret tilbagefald: Tilbagefald defineres for mænd som mindst én periode inden for de første seks måneder efter udskrivning med et forbrug på over 21 genstande om ugen og/eller et forbrug af benzodiazepiner (illegal som legal), centralstimulerende stoffer, opioider og/eller hash. For kvinder defineres tilbagefald på samme måde. Der tages med andre ord kun delvist udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (kvinder kan drikke højst 21 genstande om ugen, uden det regnes for tilbagefald). 15 I den pågældende og andre undersøgelser måles der også på afholdenhed, fordi total afholdenhed er målet med Minnesota-behandlingen. De to outcome-mål er bevidst formuleret uden hensyn til alkoholforbruget inden behandlingens påbegyndelse, fordi forbruget i en periode op til påbegyndelsen netop kan være misvisende for normalforbruget i en lidt længere periode forud for påbegyndelse. Endvidere kan et tidligere forbrugsniveau være behæftet med mere usikkerhed end et evt. forbrug 14. Jf. side 2667 i M.C. Milter m.fl. (2004): Offentlig ambulant alkoholbehandling. Ugeskrift for læger. Side Jf. side 10 hos M.U. Pedersen & D. Hecksher (2008) Døgnbehandling af alkoholafhængige. Forløb, tilbagefald og køn. Center for Rusmiddelforskning. Århus Universitet. 14

16 efter behandling. Vi har ikke kunnet lokalisere danske undersøgelser af forskellige typer alkoholbehandlingers effekt på deltagernes forbrug af alkohol, helbredsforhold, øvrige velbefindende, beskæftigelse og sociale forhold. Den pågældende undersøgelse er gennemført i perioden som en interviewundersøgelse, hvor deltagerne ved afslutningen af behandlingen gav tilladelse til at blive kontaktet igen 6 måneder senere. Undersøgelsen viser, at ca. 48 pct. ikke havde haft tilbagefald inden for de første 6 måneder, og at ca. 38 pct. havde været afholdende de første 6 måneder efter udskrivningen. Derudover viser undersøgelsen, at der er stor forskel på tilbagefaldsraterne, alt efter om patienten selv, eller det offentlige betaler for behandlingen, og andre klientkarakteristika. Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering af alkoholbehandling gennemgår også den internationale litteratur om emnet og opsummerer de empiriske resultater af fem hovedgrupper af behandlingsformer: kognitiv/adfærdsmæssig behandling, familiebehandling, Minnesotabehandling, community reinforcement approach og farmakologisk behandling. Der præsenteres teknologivurderingen ingen resultater, som vedrører behandlingers erhvervs- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Der findes et fælles administrativt registreringssystem for både alkoholog narkotikamisbrugere i døgnbehandling, det såkaldte DanRIS (Dansk Registrerings- og InformationsSystem). Desuden findes der et fælles registreringsskema, EuropASI (European Addiction Severity Index), om indskrevnes situation ved påbegyndelsen af behandlingen. Oplysningerne indsamles via et spørgeskema med ca. 80 spørgsmål om følgende dimensioner af misbrugernes liv: fysisk helbred 2. alkohol 3. narkotika og medicin 4. arbejde indkomst og økonomi 5. familiære og sociale forhold 6. kriminalitet 7. psykisk helbred. 16. Samme oplysningsskema bruges også af mange ambulatorier. 15

17 Interviewinstrumentet er udviklet specielt til kortlægning som basis for visitation, behandling, opfølgning/evaluering af et behandlingsforløb samt til forskning på kohorter af patienter. Skemaet er internationalt valideret. Hovedparten af spørgsmålene vedrører misbrugerens situation de sidste 30 dage før interviewet, hvilket selvfølgelig er en begrænsning, men ønsket om præcision i svarene er formentlig begrundelsen. Oplysninger om forsørgelsesgrundlaget er også begrænset til de sidste 30 dage. BEHANDLING AF STOFMISBRUGERE Ligesom for alkoholikere er der også indført en behandlingsgaranti på 14 dage for stofmisbrugere. For stofmisbrugere er der også en opdeling i ambulant- og døgnbehandling. Godt 80 pct. af de misbrugere i behandling er i ambulant behandling. Heraf er ca i substitutionsbehandling, helt overvejende med metadon, mens resten af samtlige misbrugere i behandling er i stoffri behandling. I stedet for stoffrihed nævnes skadesreduktion ofte som målet for substitutionsbehandling. Skadesreduktionen består i, at substitutionsbehandlingen skulle medvirke til at reducere de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader i forhold til, hvordan situationen ville være ved fortsat stofmisbrug af illegale stoffer. Samtidig med den medicinske substitutionsbehandling modtager klienterne en ambulant psykosocial behandlingsindsats, ligesom de øvrige misbrugere i behandling. Beslutningen om at sætte en misbruger i substitutionsbehandlingen i stedet for stoffri behandling træffes som oftest på baggrund af flere mislykkedes forsøg med stoffri behandling. Det er især vanskeligt at gøre misbrugere af heroin og opiumsprodukter helt stoffri, og det er derfor som oftest denne form for misbrugere, der kommer i substitutionsbehandling. Man kan diskutere, om substitutionsbehandling er en egentlig behandling, men det er en definitionssag. I nærværende sammenhæng vil vi begrænse os til at se på, om substitutionsbehandling bringer kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Det er et åbent empirisk spørgsmål. Man behøver ikke at være stoffri for at være på arbejdsmarkedet, ligesom alkoholikere også kan være på arbejdsmarkedet, men ifølge Andersen & Järvinen (2009) er arbejdsmarkedsparathed ikke et sigtemål med indsatsen, selvom mange af deltagerne giver udtryk for ønsket 16

18 om stoffrihed og nedtrapning. Ifølge deres fremstilling synes substitutionsbehandlingen at være tidsubestemt. Det er således et mindretal af misbrugerne, som er i døgnbehandling, men det er blandt dem, der foreligger evalueringer (dog ikke egentlige effektevalueringer) af deres situation efter behandlingen. Den seneste evaluering er afrapporteret i 2009 og præsenteres som en sammenligning med en tilsvarende gennemført i Den opfølgende registrering angår forbruget af narkotiske stoffer, eller det der ligner, fordi formålet med behandlingen er stoffrihed. Stoffrihed defineres som afholdenhed fra alle typer af illegale stoffer. Er man kommet i metadonbehandling, er man heller ikke stoffri, fordi metadonbehandling igangsættes efter mislykkede stoffri behandlinger. Forbrug af alkohol har ingen betydning for definitionen af stoffrihed. Der måles på stoffrihed ét år efter afslutningen af behandlingen. Hovedresultatet er, at 23,5 pct. af de interviewede fra undersøgelsen var stoffri hele det første år efter afslutningen af behandlingen, mens det tilsvarende resultat var knap 28 pct. i undersøgelsen. Der er flere interessante forklaringer på den lille forskel. For det første var der i 2008-undersøgelsen færre misbrugere af opiumsbaserede stoffer end i 1998-undersøgelsen, hvilket må antages at have en positiv indflydelse på andelen, som bliver stoffri efter behandlingen, fordi misbrugere af opiumspræparater er sværere at afvænne. Således var 23 pct. af opiums-misbrugerne i begge undersøgelser stoffri ét år efter, mens det var tilfældet for omkring 40 pct. af misbrugerne, som ikke misbrugte opiumspræparater. For det andet fuldførte 57 pct. af de tilmeldte behandlingen i 2008-undersøgelsen mod 37 pct. i 1998-undersøgelsen, hvilket også må antages at have en positiv indflydelse på andelen, som bliver stoffri efter behandlingen, da undersøgelser viser, at dem, som fuldfører behandlingen gennemgående har lettere ved at forblive stoffri et helt år efter behandlingens afslutning. For det tredje vurderer Pedersen (2009), at kvaliteten i behandlingen er blevet bedre bl.a. grundet bedre uddannede medarbejdere, så varigheden af en fuldført behandling i gennemsnit er nedsat med 2 måneder. I de to undersøgelser fra 1997/98 og 2007/08 spurgte man også til beskæftigelsen i løbet af det første år. 32 pct. havde på et eller andet tidspunkt arbejde i løbet af det første år, og blandt dem oplevede 45 pct. 17. Jf. Mads U. Pedersen (2009): Stoffri døgnbehandling 1997 til

19 tilbagefald i løbet af året. Tilbagefaldet var derimod 76 pct. blandt dem, der ikke var i beskæftigelse i løbet af året. Pedersen (2009) konkluderer, at lønnet arbejde primært er noget, der opnås enten på grund af længere tids stoffrihed eller på grund af kontakter til arbejdsmarkedet før behandlingen påbegyndes. Han tolker også tallene således, at beskæftigelse også kan have en tilbagefaldsforebyggende virkning. Benjaminsen m.fl. (2009) har lavet en mangesidet evaluering af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. 18 Evalueringen omfatter både ambulant behandling og døgnbehandling men ikke substitutionsbehandling. Heller ikke i denne undersøgelse foretages egentlige effektmålinger. Blandt en repræsentativ stikprøve af indskrevne i behandling i 2006 finder de, at 28 pct. var stoffri i en måned forud for interviewet, som foregik 2-3 år senere i 2008/ pct. har kun taget substitutionsmedicin (metadon), 17 pct. har kun taget illegale stoffer, mens de resterende 34 pct. både har taget illegale stoffer og substitutionsmedicin. En meget stor del ender altså med at være i tidsubestemt substitutionsbehandling. De analyserer, hvilken betydning udgangssituationen før behandlingen herunder stofmisbrugets karakter, behandlingens komponenter og deres sociale situation har for sandsynligheden for, at patienten er stoffri 2-3 år efter behandlingen er afsluttet. Resultaterne peger på, at mange forhold er med til at definere en behandling, og udgangssituationen medvirker til at afgøre udfaldet. Resultaterne gennemgås ikke hér. De finder også, at 30 pct. er i arbejde eller uddannelse i måneden inden interviewet 2-3 år efter behandlingen, mens 26 pct. var i arbejde eller uddannelse i De resterende er helt overvejende på førtidspension eller kontanthjælp. Undersøgelsen bidrager ikke med afgørende ny viden om behandlingens betydning for deltagernes efterfølgende beskæftigelse I 2007 er der blevet indført behandlingsgaranti for fængslede alkohol- og stofmisbrugere med mindst 3 måneders ophold, hvilket kan have en positiv betydning for såvel de indsatte som for samfundet, da stoffrihed ved løsladelse formindsker behovet for hurtige penge til løbende narkotikaforbrug og gældsafvikling. Dermed formindskes givetvis også tilbagefaldet til kriminalitet for at skaffe penge. 18. Jf. Benjaminsen Lars, D. Andersen og M. Sørensen (2009): Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. 18

20 Kriminalforsorgen bruger de allerede eksisterende behandlingsinstitutioner uden for fængslerne. Tilbuddene er således de samme som for de ikke-fængslede misbrugere. Men derfor behøver resultaterne ikke nødvendigvis at være de samme. Man kunne godt forestille sig en særlig modererende eller forstærkende effekt af opholdet i fængsel undervejs. Vi er i vores litteraturstudie ikke stødt på nogen undersøgelse af denne (tillægs)behandlings betydning i forhold til misbrug, kriminalitet eller beskæftigelse. Kriminalforsorgen har lavet en akkrediteringsordning for de eksterne behandlere, så forsorgen søger at finde de bedste behandlingssteder, hvilket er et led i kvalitetssikring af behandlingsindsatsen. PSYKIATRISK BEHANDLING Behandlingen af psykiske lidelser foregår ambulant i distriktspsykiatrien eller ved egentlig indlæggelse på hospitalers psykiatriske afdelinger. I sagen natur er den individuelle virkning af behandlingen noget lægen eller psykiateren vurderer. Ifølge Merete Nordentoft optræder følgende effektmål i den internationale forskning om distriktspsykiatriske behandlinger: psykotiske symptomer, negative symptomer, depressive symptomer, selvmordsadfærd, evne til at klare sig i hverdagen, patient- og pårørende tilfredshed, kriminalitet, bolig og beskæftigelsesforhold og sengedagsforbrug. 19 Den danske psykiatriske forskning i virkninger af behandlinger har været domineret af forskning i distriktspsykiatriens indførelse og udvikling. 20 Det er ikke lykkedes os at lokalisere undersøgelser, som viser effekter på arbejdsmarkedstilknytning blandt deltagerne i afgrænsede behandlinger. AFSLUTTENDE KOMMENTARER I denne litteraturoversigt har vi taget udgangspunkt i de problemer, som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbe- 19. Merete Nordentoft: International forskning, s i Søren Blinkenberg m.fl. (2002): Distriktspsykiatri. 20. Jf. Hans Jørgen Søgaard: National forskning, s i Søren Blinkenberg m.fl. (2002): Distriktspsykiatri. 19

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER FOR MISBRUGSBEHANDLING - ALKOHOLBEHANDLING - BEHANDLING AF VOKSNE BØRN AF ALKOHOLIKERE - LÆGELIG BEHANDLING AF STOFMISBRUG - SOCIAL BEHANDLING AF STOFMISBRUG

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Årsrapport for Misbrugscentrets aktiviteter 2011. Alkoholrådgivningen Stofrådgivningen Ungerådgivningen

Årsrapport for Misbrugscentrets aktiviteter 2011. Alkoholrådgivningen Stofrådgivningen Ungerådgivningen Årsrapport for Misbrugscentrets aktiviteter 211 Alkoholrådgivningen Stofrådgivningen Ungerådgivningen 1 Årsrapport 211 Alkoholrådgivningen Indhold 1. Indledning 2. Tal på alkoholbehandling i Faxe Kommune

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE

DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Barrierer for beskæftigelse HENNING BJERREGAARD BACH / JOACHIM BOLL KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:27 INDHOLD FORORD 6 DEL I: RESULTATER FRA EN SURVEY

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund Frederikssund Kommune ønsker at udgiften til misbrugsbehandling

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

DanRIS Ambulant behandling 2011

DanRIS Ambulant behandling 2011 DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere