Klyngekonferencen, Bornholm. Hvad driver udviklingen i udkantsområder?

Transkript

1 Klyngekonferencen, Bornholm Hvad driver udviklingen i udkantsområder? 2. november

2 2

3 Bag analysen står: Holstebro Kommune, Viborg Kommune, Herning Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, Køge Kommune, Silkeborg Kommune, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Region Sjælland, Region Midtjylland, Danske Regioner og KL.

4 Cluster practitioners have always struggled to encourage internationalisation in clusters. Cluster initiatives tend to be small and short on competences to drive the internationalisation agenda. At last: Denmarks Netmatch initiative seemes to have cracked the code and are providing the Danish clusters and networks a significant boost. It s an example for others to acknowledge and learn from TACTICS Cluster Internationalisation Handbook forthcoming.

5 5 anker mod debatten om udkantsdanmark 1. Danmark er i internationalt perspektiv - relativt godt økonomisk og erhvervsmæssigt balanceret. Sammenlignet med andre europæiske lande er lønniveauet højt. Danmark er relativt godt balanceret; forskellene i indkomst og beskæftigelse er marginale. Vi har ikke udkantsområder. 2. Negativ branding. Udkantsområder, Den Rådne Banan tomme og forfaldne huse osv. Der er andre labels at sætte på disse områder: Udviklingsområder, nyder-områder. 3. Væksten veksler? Historisk har udviklingen svinget mellem de store byer og de mere tyndt befolkede områder. Blot spørgsmål om tid før pendulet svinger tilbage til fordel for vækst i udkanten? 4. Vækstpolitikken virker generelt ikke brug for særlige greb i perifere områder. Generel god erhvervsudvikling virker også uden for de store byer den behøver ikke at være særlig. 5. Kan vi styre globaliseringen? Naivt at tro, at vi for alvor kan hamle op med globalisering og internationale konjunkturer. 5

6 Men godt er det ikke derude. Uddannelsesniveauet er lavere Middellevetiden lidt lavere Nu er den lave danske arbejdsløshed højere i yderområderne Der er mange på overførelsesindkomst (passiv forsørgelse) Der er længere til offentlig service Negativ italesættelse = negativ selvforståelse? Alt tyder på at virksomheder i stadig større grad søger mod centrene 6

7 Hvad driver udviklingen?

8 It s the money, stupid!

9 Danmarks placering i European Innovation Scoreboard 2010

10 Nye trends i vidensamfundet Partnerskaber om innovation: I dag skabes innovation typisk i partnerskaber særligt hvor der indgår videninstitutioner. Øget konkurrencepres på små og mellemstore virksomheder: Globaliseringen skaber et stort pres på SMV ere i forhold til udvikling. Afgørende med effektiv videnspredning. Stigende betydning af iværksætteri: Næsten 40 pct. af væksten i moderne økonomier skyldes iværksættere.

11 Rammebetingelser for virksomhederne

12 Hvorfor lægger vi vægt på brobygning og samspil? Arbejdsproduktivitet højere med FoU-samspil Offentlig FoU-samarbejde FoU-aktive, ej off. Samarbejde Ej FoU-aktive Gns. værditilvækst per medarbejder

13 "Virksomheder får højere produktivitet, når de samarbejder med en videninstitution. I gennemsnit bliver en medarbejder 9 pct. mere produktiv. Omsat til kroner og ører er gevinsten på kr. ØKONOMISKE EFFEKTER AF ERHVERVSLIVETS FORSKNINGSSAMARBEJDE MED VIDENINSTITUTIONER, FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTYRELSEN (2011) Produktivitet per medarbejder Værditilvækst per virksomhed Vidensamspil med universitet kr kr. Vidensamspil med GTS kr kr. Vidensamspil med både universitet og GTS kr kr. Kilde: DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik , Erhvervslivets innovationsstatistik 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne fra Danmarks Statistik. N: 1.418

14 Virksomheder som starter internationalt samarbejde får højere vækst

15 Jo højere uddannelsesniveau, desto større velstand. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 De byer der vinder, er de der hæver uddannelsesniveauet mest Frederikshavn Høje-Taastrup Fredericia Kolding Køge Horsens Ringsted Herning Vejle Holstebro Viborg Silkeborg Skive Haderslev Randers Næstved Helsingør Holbæk Slagelse Hjørring Svendborg Sønderborg Roskilde Hørsholm Hillerød 250 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 Andel beskæftigede i kommunens erhvervsliv med en videregående uddannelse,

16 Produktivitet Sammenhæng mellem produktivitetsniveau og iværksætterraten En høj iværksætterrate er positivt korreleret med et højt produktivitetsniveau Hillerød Lidt overraskende har de øvrige indikatorer for iværksætteri (vækstsmv, globale iværksættere, vækstiværksættere), ikke samme positive forklaringskraft. Højt niveau i generel erhvervsservice vigtig. Nærhed/kendskab, mobilisering af lokale kræfter. R² = 0,6129 Roskilde 320 Silkeborg Helsingør Køge 300 Ringsted Haderslev Holstebro Viborg Kolding 280 Slagelse Herning Svendborg Skive Randers ,10% 0,15% 0,20% 0,25% 0,30% 0,35% Iværksætterraten 16

17 Uddannelse fører til højere værdiskabelse. Iværksætteri bidrager også til værdiskabelse. Uddannelse og iværksætteri bidrager positivt til virksomhedernes produktivitet. Partnerskaber mellem virksomheder skaber konkurrenceevne. Internationalisering skaber konkurrenceevne.

18 Hvad driver udviklingen i udkantsområder? Hvilke positive forudsætninger har udkantsområderne?

19 Oplevelser den gode historie Alle er på udkig efter det gode produkt med den gode historie nicheprodukter med fortællingen i orden. Og naturligvis turisme og andre erhverv som bruger plads og natur fx grøn energi. 19

20 Vær unik! Vær innovativ! Specialisering i nicher hvad er vi særlig gode til? Hvilke egnsspecifikke styrker har vi? Hvad er potentialerne? Hvordan styrker vi det? Man kan godt skabe verdensklasse selv om rammerne er små. Men der er ikke råd til at se bort fra bredden: der er brug for alle kræfter. 20

21 Stedets energi Ildsjæle er ofte en stor drivende kraft i udkantsområder. Men ildsjæle skal også have næring for at holde flammen ved lige. Nogle steder er bedre end andre til at opmuntre til initiativer. 21

22 Små samfund har en fordel ift. store. Alle kender hinanden og det er relativt nemmere at skabe samling mindre steder end i store byer. 5-minutters-byen. Det handler ikke om at stjæle kagen fra de andre, men om i fællesskab at gøre kagen større - eller at få adgang til nogle flere kager. Gør det sammen! 22

23 Følg pengene Netværk skal være målrettede og forpligtende. Hvad er markedspotentialerne? Hvilke kompetencer og infrastruktur skal der til? Uddannelse og iværksætteri er en sikker investering. Skab sammenhængene på tværs mellem uddannelse, iværksætteri og erhvervsspecialiseringer. Skab en kultur: Hvordan kan JEG bidrage? 23

24 24

25 Cruise Copenhagen Network Startede i 1992 Har i dag alle væsentlige aktører i den danske krydstogtindustri. 56 partnere: destination management, transport, catering, attraktioner, detail, hotel og restaurationer. Kortlagde globale markedspotentialer, barrierer og nødvendige investeringer i infrastruktur og kompetencer. I dag er København anerkendt som en af de bedste krydstogthavne i verden. I 2011 ankom 450 krydstogtskibe med ca gæster. Sæsonen udvidet (april-oktober). CCN omfatter nu desuden 10 andre destinationer i Danmark, fra Skagen til Rønne. 25

26

27 Sunne i Värmland

28 Broby Grafiska / Grafisk Klynge A joint development for education and the graphic industry in Sunne.

29 Sagolika Sunne Byen har mod alle odds økonomisk og beskæftigelsesmæssig fremgang. Udvikling af stærk klynge indenfor grafisk industri; flexografi: teknologi- og videnbaseret nicheindustri i verdensklasse. Klyngen er vokset fra 125 ansatte i 1992 til 700 i Samtidig er Sunne Kommune sprunget højt op på Svensk Näringslivs rangering af mest attraktive kommuner i Sverige.

30 IDEUM Idé- och designcentrum

31 Hvad kan vi lære af Sunne? Kommunen har taget chancer. Har prioriteret skolen/klyngen højt gennem investeringer i skolen, ved at investere i teknologiudviklingen, ved at investere i boliger til studerende, i IDEUM. Embedsmænd og virksomheder husker at hylde politikerne for at satse - og holde fast. Udsyn. At se sig som del af en globalt værdikæde og marked. Knytte tætte relationer til universitetsmiljøet i Karlstad. Ikke bange for at være ambitiøs. Evnen til at identificere teknologispring og markedsmuligheder er afgørende. Hvor kan vi spille en afgørende rolle? Samarbejdskultur: Søger samarbejde med de omkringliggende kommuner, med Regionen, og nationale partnere. Er med til at brande Sunne positivt. Grib mulighederne: Opmærksomhed om White Spaces der hvor vi kan skabe synergier. Fokus på de virksomheder og kompetencer som findes. Social kapital: 5-minuttersbyen. Alle kender hinanden. Hurtigt at mobilisere stærk opbakning blandt nøgleaktørerne. Langt hurtigere at få indsatser realiseret her. Entreprenant miljø. Kommunen søger at sprede viden og accept af klyngen: En rød tråd i kommunens strategi. Acceptans: Entreprenant klima hvor initiativer værdsættes både succes og fiasko accepteres. Grobund for stærk iværksætterånd. Ildsjæle kommer ikke af sig selv. Uddannelsesmiljøer: Potentielt kolossalt vigtig for mindre samfund: Find synergien med det lokale erhvervsliv.

32 Har Bornholm forudsætningerne? Er der en iværksætterkultur? Tager folk på virksomhederne, borgerne, embedsmænd, institutionerne initiativer? Er omgivelserne modtagelige og positive? Får ildsjælene opbakning, energi og merværdi? Er det velset at være ambitiøs? International, åben, entreprenant? Er der kultur for at arbejde på tværs af siloerne? På tværs af omgangskreds, fagområder, ressortområder, geografi? Er der en brændende platform? En erkendelse af at hjælpen skal komme indefra? At vi kan og vil vise verden, at vi kan!? Er uddannelserne omdrejningspunkt for erhvervsudvikling og iværksætteri? Er de værdsat og værdsætter de Bornholm? Er der en erkendelse af, at Bornholm er en ganske lille plet, ganske tæt ved mange andre pletter på verdenskortet og at vi pinedød skal samarbejde med hinanden og andre hvis vi skal skabe værdi og omsætning jobs og indkomster?