BØRN OG FOREBYGGELSE. et temahæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN OG FOREBYGGELSE. et temahæfte"

Transkript

1 BØRN OG FOREBYGGELSE et temahæfte 2007

2

3 BØRN OG FOREBYGGELSE et temahæfte Børn og forebyggelse et temahæfte 3

4 Børn og forebyggelse et temahæfte Udarbejdet af: Line-by-Line Emneord: børn, forebyggelse, evidens, skolen, alkohol, håndhygiejne Kategori: Rådgivning Sprog: Dansk Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, november 2007 Layout: Line-by-Line Forsidefoto: Michael Rieck Tryk: Scanprint Copyright: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse URL : Elektronisk ISBN: Den trykte udgaves ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf E- mail: Temahæftet indgår i en serie publikationer, der sammenfatter den aktuelle viden om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse vil løbende blive publiceret i Evidensbasen: Forebyggelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 4 Børn og forebyggelse et temahæfte

5 FORORD At forebygge sygdomme hos børn er en vigtig opgave. Det er en løbende udfordring at skabe mere klarhed over, hvilke forebyggelsesmetoder der virker samt over for hvilke målgrupper og i hvilke sammenhænge metoderne er anvendelige. Dette temahæfte fokuserer på, hvilke metoder der er særligt effektive i forhold til sygdomsforebyggelse over for børn i udvalgte forebyggelsesarenaer. Temahæftet gennemgår forebyggelse af overvægt med skolen som arena, familieorienteret alkoholbehandling og metoder til forbedring af håndhygiejnen i dagtilbud. Hæftet indeholder desuden en generel diskussion om evidensbaserede forebyggelsesmetoder, og af hvilke værdier der er på spil, når man taler om børn og sundhed. Endvidere diskuteres det, hvordan man udnytter de etablerede forebyggelsesordninger. Temahæftet samler i en overskuelig form tre rapporter, der udkom i 2006 som en del af Sundhedsstyrelsens forebyggelsesdokumentations årstema om børn og forebyggelse. I forbindelse med årstemaet holdt Sundhedsstyrelsen i november 2006 et symposium, og viden herfra indgår også i temahæftet. Sundhedsstyrelsen ønsker med temahæftet at formidle både viden og inspiration til kommunale praktikere, planlæggere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med børn og forebyggelse. Styrelsen ønsker samtidig at kunne inspirere til refleksion over, hvilke værdier, arenaer og faggrupper man skal beskæftige sig med for at sikre bedst muligt udbytte af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde målrettet børn. Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Børn og forebyggelse et temahæfte 5

6 INDHOLD Indledning... 8 Familien skal med i alkoholbehandlingen...10 Hjælp til overvægtige børn Nedsat sygefravær gennem bedre håndhygiejne Fra dokumentation og teori til praktisk forebyggelse og sundhedsfremme Hvordan sikrer vi vores børn en sund fremtid? Sundhedspædagogik handler om værdier Børn og forebyggelse et temahæfte

7 Modelfoto: Michael Rieck Børn og forebyggelse et temahæfte 7

8 INDLEDNING Dette temahæfte fremhæver de mange forskellige arenaer og metoder, man kan inddrage, hvis man ønsker at fremme børns sundhed. Hæftet omtaler bl.a. metoder til bekæmpelse af den stigende overvægt blandt børn og understreger også vigtigheden af at fokusere på helt basale interventioner som fx metoder til forbedring af håndhygiejne. Derudover tager hæftet også fat på et mere tabubelagt emne som de negative konsekvenser af at vokse op med forældre med et alkoholmisbrug, og hvordan man bedst muligt begrænser disse konsekvenser. De udvalgte temaer overvægt, håndhygiejne og konsekvenser af forældres misbrug drejer sig om meget forskellige sider af børns liv. Fælles for dem er de strukturelle rammer for forebyggelsesindsatsen, idet man på alle de tre områder sætter ind over for henholdsvis skolen, daginstitutionen og hele familien ikke blot over for det enkelte barn. Overvægt hos børn og unge er i kraftig stigning i den vestlige verden, herunder i Danmark. God håndhygiejne er en effektiv vej til at mindske udbredelsen af infektionssygdomme, der udgør over 90 % af alle akutte sygdomme hos de 1-5-årige. Misbrugsproblemer i familien berører skønsmæssigt danske børn, der vokser op med mors eller fars misbrug, og som derigennem har en forøget risiko for at udvikle fx depression, angst og eget misbrug i deres voksenliv. Trods forskellene er der altså tale om tre væsentlige forebyggelsesområder, der involverer børns sundhed. Derudover er det også nødvendigt at skitsere, hvordan den enkelte praktiker kan arbejde evidens- og videnbaseret, samt at diskutere, hvilke værdier der ligger til grund for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børn som målgruppe. Også udnyttelsen af de etablerede tilbud som de forebyggende sundhedsordninger og børnevaccinationsprogrammet diskuteres i temahæftet. Sundhedsstyrelsen arbejder løbende bl.a. med at fremme evidensbaseret forebyggelse i praksis. Temahæftet er en samlet afrapportering af årstema 2006 om børn og forebyggelse. Det giver nogle kvalificerede bud på, hvordan man kan arbejde videnbaseret med at fremme børns sundhed. 8 Børn og forebyggelse et temahæfte

9 Temahæftets indhold Temahæftet består af seks artikler, som hver fokuserer på et af hæftets emner. Hæftet belyser og diskuterer problemstillinger som: Konsekvenser for børn af forældre med et alkoholmisbrug og inddragelse af hele familien i alkoholbehandlingen Fordelene ved at forbedre håndhygiejnen i daginstitutioner Hvordan man bedst hjælper overvægtige børn til et vægttab med skolen som arena Sundhedspædagogik og værdier Betydningen af de etablerede forebyggelsestilbud Hvad det vil sige at arbejde evidensbaseret, og hvordan praktikere kan tage afsæt i dokumentation om sundhed og sygdom. Materialet bag temahæftet Der indgår sammendrag af tre evidensrapporter om hvert sit forebyggelsesemne, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2006 og 2007: Familieorienteret Alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter af cand. psych., ph.d. Helle Lindgaard Forebyggelse af overvægt med skolen som arena af ph.d. Inge Lissau Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud af cand.scient.san.publ. Marie Henriette Madsen. Rapporterne kan downloades på: Desuden indgår der materiale fra de oplæg, som blev holdt af afdelingslæge, ph.d. Anne-Marie Nybo Andersen, MPH, ph.d.-studerende Ida Husby og sygeplejerske, cand.pæd. Karen Wistoft på Sundhedsstyrelsens symposium om børn og forebyggelse i november Børn og forebyggelse et temahæfte 9

10 FAMILIEN SKAL MED I ALKOHOLBEHANDLINGEN Fokus i alkoholbehandlingen bør flyttes fra det individorienterede til det relationsog familieorienterede. Når en alkoholmisbruger behandles for sit misbrug, er der mange fordele at hente ved at inddrage familien. Ikke bare i selve behandlingen, men også med tilbud om hjælp til familiemedlemmernes problemer, uafhængigt af misbrugeren. Det kan nemlig både påvirke misbrugerens adfærd og familiens funktion i positiv retning og reducere psykosociale problemer blandt børnene. Det er hovedkonklusionen i rapporten Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter udarbejdet af cand.psych. og ph.d. Helle Lindgaard. I rapporten gennemgår hun videnskabelig litteratur om metoder og effekter i relation til familieorienteret alkoholbehandling. Der er ingen tvivl om, at hele familien, og ikke mindst børnene, lider under et alkoholmisbrug hos den ene eller begge forældre. Litteraturgennemgangen giver solid dokumentation for, at alkoholfamilien som oftest vil være belastet og fungere dårligt i mere eller mindre grad. Alkoholproblemer hos en forælder kan på forskellige måder have emotionelle, sociale og/eller kognitive konsekvenser for familiens øvrige medlemmer. Hos ægtefæller til misbrugere ser man ofte psykiske belastninger svarende i karakter og grad til dem, misbrugeren selv oplever, fx depression og angst. Ikke sjældent bruger ægtefællen så meget energi på misbrugeren, at det går ud over vedkommendes egen forælderevne, påpeger Helle Lindgaard. Hos børnene kan misbruget resultere i forskellige psykiske problemer. De kan fx få lavt selvværd eller en usikker identitetsopfattelse. Der kan også være tale om, at børnene får ringe kontakt med deres egne følelser, behov og grænser, depression, angst, selvmordsadfærd, spiseforstyrrelser, misbrugsproblemer eller selvskadende adfærd. Endelig ser vi børn, som er præget af manglende kontrol af vrede og voldelig adfærd, eller som har få eller dårligt fungerende problemløsningsstrategier. Problemer følger børnene ind i voksenalderen Ifølge Helle Lindgaard vil mange børn af misbrugere også få sociale problemer som angst for svigt og afvisning, så de oplever vanskeligheder ved nærhed og afhængighed i relationer, ensomhed og behov for kontrol. Når børnene bliver voksne, kan det føre til forringede forælderevner og en øget risiko for skilsmisse. Ligeledes har disse børn en øget risiko for kriminel eller anden afvigende adfærd. 10 Børn og forebyggelse et temahæfte

11 Børn af misbrugere har også et generelt ringere kognitivt niveau, enten på grund af organiske hjerneskader (hvis mor har drukket under graviditeten), eller fordi barnet bruger en stor del af sin kognitive kapacitet til at bekymre sig om og tage ansvar for forældrene, tage vare på mindre søskende og andre praktiske opgaver samt forsøge at hemmeligholde familiens problemer for kammerater og andre voksne. Konsekvenserne af denne begrænsning i kognitiv kapacitet kan bl.a. få betydning for barnets indlæring og senere uddannelsesmæssige niveau. Problemerne kan opstå i barndommen såvel som i voksenalderen. Nogle børn af alkoholmisbrugere har ingen problemer som børn, men får det først senere i livet. Andre børn vokser fra deres problemer, og atter andre har problemer både som børn og voksne, siger Helle Lindgaard. Beskyttelse fra familien eller barnet selv Børn fra alkoholfamilier påvirkes altså ikke lige meget eller på samme måde. Op mod halvdelen af børnene udvikler således ikke signifikante problemer og er tilsyneladende det, man kan kalde modstandsdygtige. Det vil sige, at de trods en opvækst i en familie med alkoholproblemer ikke eller kun i meget ringe grad udvikler problemadfærd. Det betyder ikke nødvendigvis, at børnene ikke vil være mærket af opvæksten, men at en del af dem har formået at overleve på trods. Disse forskelle kan dels skyldes faktorer i barnets omgivelser og dels faktorer i barnet selv, såkaldte risikoog beskyttelsesfaktorer. I nogle familier formår en ædru ægtefælle at optræde som buffer, så at familien og børnene ikke påvirkes i så høj grad. Problemudvikling blandt børnene drejer sig i meget høj grad om, hvordan misbruget påvirker familiens måde at være familie på. Især ser det ud til, at opretholdelse af ritualer og rutiner kan medføre, at barnets daglige færden foregår inden for en vis grad af forudsigelighed og tryghed. Derudover er det vigtigt, at der er et lavt konfliktniveau i familien, herunder at der ikke foregår vold og overgreb. Der kan også være tale om social støtte uden for familien, fx en bedsteforælder eller en anden voksen tæt på barnet, der beskytter og/eller hjælper barnet,, siger Helle Lindgaard. Hun understreger samtidig, at også barnets egne egenskaber har betydning for, om det udvikler problemer. Beskyttelsesfaktorer i barnet selv kan være barnets kognitive kapaciteter, fx dets evne til at kunne analysere og overskue vanskelige situationer, samt barnets problemløsningsstrategier altså det, at barnet kan magte problemer og livet som sådan. En anden vigtig beskyttelsesfaktor er barnets sociale evner, der gør det muligt for det at finde støtte og frirum andre steder end i familien. Når barnets udvikling på denne måde er diskontinuerlig, er det altså muligt at bryde den onde cirkel og både forebygge og ændre en problematisk udvikling hos barnet. Børn og forebyggelse et temahæfte 11

12 Familien bliver ofte ignoreret Indtil for nylig er familiens selvstændige behov blevet mere eller mindre ignoreret i alkoholbehandlingssystemet. I stedet er familien i nogle behandlingsmodeller blevet opfattet som et supplement eller blot et hjælpemiddel i arbejdet med misbrugeren og dennes problemer. Eller familien er blevet opfattet negativt som forstærkende elementer for misbruget. I langt de fleste tilfælde angår behandlingen kun misbrugeren, mens familien kun i begrænset omfang indgår som målgruppe og som oftest kun sekundær. Først i de senere år er man begyndt at måle på forandringer i familiens interaktion og familiemedlemmernes symptomer på belastning i forbindelse med familieorienteret alkoholbehandling. Men der er faktisk gode grunde til at inddrage familien i behandlingen, for det kan gavne både misbrugeren selv og dennes familie. Vi ved, at familien og misbruget indgår i en gensidig vekselvirkning, hvor misbruget påvirker familien, ikke mindst børnene, også på længere sigt. Tilsvarende vil familien påvirke misbrugeren og dermed også dennes behandlingsforløb. En misbruger med en velfungerende familie har således langt bedre odds for et vellykket behandlingsforløb, understreger Helle Lindgaard. En gennemgang af forskellige alkoholbehandlingsmetoder viser, at den familieorienterede behandling med fokus på både misbrug og familiefunktion er lige så god eller bedre end den individuelle alkoholbehandling, der ikke involverer familiemedlemmer. Det gælder både ophør af misbrug og familiens og børnenes trivsel. Også på længere sigt op til to år efter endt behandling viser flere familieorienterede alkoholbehandlingsmetoder sig at være mere effektive end ikke-familieorienteret alkoholbehandling. Der er også et væsentligt økonomisk argument for at inddrage familien i behandlingen. Således skyldes 44 % af alle anbringelser uden for hjemmet forældres misbrug (ca. 3,3 mia. kr./året), og 15 % af alle forebyggende foranstaltninger i forhold til børn (fx betalt efterskole) skyldes forældres alkoholstorforbrug (ca. 420 mio. kr./året). Endvidere medfører behandlingsformen væsentlige besparelser som følge af mindre vold i hjemmet samt færre hospitals- og fængselsophold. Konkrete resultater af familiebehandling Nogle af de familieorienterede behandlingsmetoder forsøger at motivere misbrugeren til at ændre alkoholadfærd og/eller gå i behandling. Her er den mest fremtrædende behandlingsform CRAFT (Community Reinforcement and Family Training), der omfatter indlæring af forskellige strategier hos familiemedlemmer. I én undersøgelse startede op mod to tredjedele af misbrugerne i behandling, efter at familiemedlemmer havde modtaget CRAFT-behandling. Alkoholforbruget blev også reduceret, selvom misbrugeren 12 Børn og forebyggelse et temahæfte

13 Modelfoto: Karsten Weirup ikke selv gik i behandling. Faktisk viser samtlige undersøgelser af alkoholbehandling gennem familien, at arbejdet med familien uafhængigt af misbrugeren kan føre til, at misbrugeren begynder i behandling, og resultaterne afliver således myten om, at familien ikke kan hjælpe misbrugeren. Ved behandlingsmetoder, der har familiemedlemmer som primær målgruppe, ses også en positiv effekt på familien i form af færre fysiske og psykiske symptomer på belastning, lavere konfliktniveau, øget samhørighed og øget kvalitet i parforholdet. Og denne effekt kan endda opnås, selv om misbrugeren ikke umiddelbart starter i behandling. Børn og forebyggelse et temahæfte 13

14 Familien kan behandles sammen Andre behandlingsmetoder, fx adfærdsterapeutisk parterapi (APT), har til formål både at reducere alkoholforbrug og alkoholrelaterede problemer for misbrugeren og at forbedre familiefunktionen og de enkelte familiemedlemmers funktionsniveau. Det sker ved at misbrugeren og et eller flere familiemedlemmer modtager behandling sammen. Metoderne er gavnlige i de tilfælde, hvor misbrugeren har en familie, der er motiveret og ressourcestærk nok til behandling, og de har alle vist gode effekter i forhold til både alkoholadfærd og familiefunktion. Fx viser en undersøgelse, at APT giver mere afholdenhed og færre alkoholrelaterede problemer, større tilfredshed i parforholdet samt færre separationer og skilsmisser end individuel behandling. APT viser også en afgørende reduktion af vold i hjemmet, ligesom omfanget af hospitals- og fængselsophold reduceres. Endelig er APT mere effektiv i forhold til at forbedre børnenes psykosociale funktionsniveau, sammenlignet med individuel alkoholbehandling. Behandling reducerer og forebygger skader i familien Familieorienteret alkoholbehandling handler ikke kun om at nedsætte misbrugerens alkoholforbrug eller helt at stoppe drikkeriet, men også om at reducere skaderne hos familiemedlemmerne. Succesfuld behandling af alkoholmisbrug kan altså også forstås som skadereduktion i forhold til familiens symptomer på belastning. Og hvis behandlingen sker på et tidligt tidspunkt, kan man forebygge alvorlige skader i familien, ikke mindst i forhold til børnene. Stress-strain-coping-support-modellen (SSCS) er en behandlingsmodel, der er udviklet specielt til familiemedlemmer til alkoholmisbrugere. Den tager udgangspunkt i den stress, familien oplever. Familiemedlemmerne lærer at håndtere situationer og øget stress i forbindelse med livet i en familie med alkoholproblemer, bl.a. ved at arbejde med udvikling af strategier og social støtte samt undervisning i hensigtsmæssig adfærd i forhold til alkoholmisbrugeren. Resultaterne fra samtlige studier er positive og viser, at behandling kan føre til forbedrede mestringsstrategier, øget social støtte samt reduktion i antallet af voldsepisoder og fysiske og psykiske symptomer blandt familiemedlemmerne. Børnene ikke tilgodeset Man ved, at børn fra familier med alkoholproblemer har forøget risiko for udvikling af en lang række psykosociale problemer, også på længere sigt. Det gælder bl.a. egne misbrugsproblemer, som op mod halvdelen af børnene fra misbrugsfamilierne får som voksne. Som Helle Lindgaard pointerer: 14 Børn og forebyggelse et temahæfte

15 Børns udvikling kan jo ikke sættes på standby. Den foregår her og nu, og der er ikke plads til langvarige svigt. Disse vil sætte sig spor i børnene, ofte for resten af livet. Alligevel er området ikke særligt udviklet hvad angår forebyggelses- og behandlingsinterventioner rettet mod børn. Kun sjældent bliver børnene inddraget i behandlingen, og børnenes selvstændige behov blev indtil for nylig ikke tilgodeset i alkoholbehandlingssystemet. Der findes derfor meget lidt litteratur, som beskriver behandlingsmetoder, der er rettet mod børnene og har til formål at reducere indvirkning og skader på børn som følge af forældres alkoholproblemer. Det ser dog ud til, at parbaseret alkoholbehandling, der har fokus på både misbrug og parfunktion, også har en positiv indflydelse på børnene. Desuden kan man antage, at behandling, der har positiv effekt på familien og parforholdet, også må formodes at have positiv indflydelse på børnenes situation. Der er i mindre grad dokumentation for, at gruppebehandling for børn virker positivt, og børnenes symptomer på belastning ser således ud til at kunne reduceres ved indsatser rettet mod børnene, hvad enten der anvendes direkte eller indirekte metoder. Indsatsen bør være tværfaglig Det ser altså ud til at være effektivt i højere grad at inddrage familiemedlemmer, især ægtefæller/partnere, i alkoholbehandlingen. Men dermed ikke være sagt, at alle familier kan profitere af samme behandlingstilbud. En lang række faktorer kan spille ind på behandlingsudfaldet herunder parforholdets art og kvalitet, familiens ændringspotentiale samt støtte til afholdenhed og forskellige misbrugs- og partnerforhold. Og netop derfor anbefaler Helle Lindgaard i rapporten, at familier med alkoholproblemer skal kunne tilbydes et varieret udbud af behandling, så det matcher familiens behov og formåen. Vigtigst er egentlig, at der er tale om tværfaglig indsats og samarbejde. Det vil sige, at man i arbejdet med disse familier og børnene har såvel børne- som alkoholfaglige kompetencer, samt at man formår at samarbejde tværfagligt. Man bør desuden fokusere på tidlig opsporing og forebyggelse og sørge for en helhedsorienteret behandling, fastslår Helle Lindgaard. Børn og forebyggelse et temahæfte 15

16 HJÆLP TIL OVERVÆGTIGE BØRN Indsatser i skolens regi kan være med til at påvirke børnenes sundhed og adfærd i positiv retning, men der mangler viden om, hvad der virker bedst. Det er muligt at opnå moderat positive effekter i forbindelse med skolebørns sundhedsadfærd og at forebygge vægtøgning gennem skolebaserede indsatser. Det konkluderer sundhedschef, ph.d. Inge Lissau i rapporten Forebyggelse af overvægt med skolen som arena. Inge Lissau er nu sundhedschef i Vordingborg Kommune, men har skrevet rapporten som seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten omfatter en gennemgang af forskningslitteratur, der belyser effekten af skolebaserede interventioner til at forebygge overvægt. Sammenfattende viser litteraturen, at børneovervægt er vanskelig at behandle, bl.a. fordi det kræver en varig livsstilsændring hos barnet og barnets familie. Litteraturen viser, at behandlingsindsatser kun hjælper en mindre del af de overvægtige børn. Inge Lissau peger derfor på, at det er vigtigt med en forebyggende indsats, der modvirker overvægt i at opstå og forhindrer let overvægt i at udvikle sig til svær overvægt. Indsatsen mod børneovervægt kan omfatte initiativer på mange niveauer og inddrage mange forskellige aktører som fødevareproducenter, detailhandel, staten, regioner og kommuner, sundhedsvæsen og socialvæsen. Nogle initiativer må igangsættes fra centralt hold. Men lokalt forankrede initiativer der hvor børnene er er også helt nødvendige. Og skolen har en vigtig rolle at spille her. Overvægt i stærk stigning Et stigende antal børn i skolealderen bliver overvægtige. I Danmark foregår der ingen systematisk monitorering af højde og vægt hos børn og unge, men undersøgelser peger på, at overvægt blandt danske børn og unge er fordoblet fra 1970 erne til 1990 erne. Og at der er sket en mangedobling i forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt både drenge og piger i løbet af de seneste 50 år. Eksempelvis er forekomsten af overvægtige 6-8-årige piger i København steget fra 2,8 % i 1947 til 21,0 % i Desværre er der en klar sammenhæng mellem overvægt i barndommen og overvægt i voksenalderen. Amerikanske undersøgelser viser, at helt op mod 80 % af svært overvægtige børn også er overvægtige som voksne. 16 Børn og forebyggelse et temahæfte

17 Desuden er der en lang række helbredsmæssige, psykiske og sociale konsekvenser af børneovervægt, bl.a. astma, forhøjet blodtryk, lavt selvværd og isolering. Og senere i livet øges de overvægtiges risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Overvægt hos børn er ofte forbundet med psykiske problemer og isolering. Det kan blive særligt udtalt i teenageårene, hvor overvægt kan give anledning til psykologiske problemer. I takt med at barnet bliver ældre, bliver det mere afgørende for det ikke at skille sig ud fra sine jævnaldrende, og den overvægtige teenager vil derfor få det svært. Det er ofte, når børnene er i puberteten, at børn og forældre selv henvender sig med problemet og er motiverede for at modtage hjælp. Den epidemiske stigning i overvægt både nationalt og globalt er en stor folkesundhedsmæssig udfordring. Derfor står forebyggelse af overvægt meget højt på den politiske dagsorden. Mangel på sammenlignelige studier Der findes kun få publicerede resultater fra kontrollerede studier af effekten af skolebaserede interventioner mod overvægt og de fleste af dem er amerikanske. Men det amerikanske samfund er på mange måder anderledes end det danske, og bl.a. derfor er det vanskeligt at overføre resultaterne fra mange af rapportens studier til danske forhold. Der er fx tre gange så mange svært overvægtige teenagere i USA som i Danmark, og skolearenaen er også anderledes. Der findes sodavandsautomater på 98 % af de amerikanske skoler, mens de i Danmark forsvandt helt i Amerikanske børn tilbringer mere tid foran fjernsynet end danske børn, men til gengæld har idrætsfaget generelt en højere status på skolerne i USA end i Danmark. De studier, der findes, er meget forskellige hvad angår indsatsmetoder, design og effektmål. Og de er også af meget varierende kvalitet. Derfor er det vanskeligt at sammenfatte konklusionerne. Halvdelen de indsatser, der beskrives, giver moderate effekter i forhold til direkte overvægtsrelaterede mål som BMI (Body Mass Index), taljeomfang, hudfoldsmåling og fedtprocent. I den anden halvdel af studierne kan der ikke påvises nogen effekt. Rapporten gennemgår effekten af fjorten, hovedsagelig amerikanske, interventioner rettet mod samtlige børn på den pågældende skole på de udvalgte klassetrin, fx alle i klasse. Studierne har alle anvendt et eller flere af de fysiske effektmål for overvægt, men de har fokuseret på forskellige målgrupper og metoder. Børn og forebyggelse et temahæfte 17

18 18 Børn og forebyggelse et temahæfte Modelfoto: Karsten Weirup

19 Få, konkrete tiltag giver bedre effekt Den halvdel af rapportens studier, der har vist en effekt i forhold til overvægtsrelaterede mål, fordeler sig på forskellige fokusområder. Fx har ét ud af to studier, som var rettet mod børn med høj risiko for at udvikle overvægt, påvist en effekt. Det pågældende studie omfattede et særligt motionstilbud samt hjemmebesøg for at øge opbakningen fra forældrene. Fire studier i rapporten havde hovedfokus på fysisk aktivitet, og to af disse påviste en effekt i forhold til graden af overvægt i form af klart lavere BMI eller en lavere mængde kropsfedt. Øget fysisk aktivitet kan opnås i skoletiden via mere tid til og ændret indhold af idrætsundervisningen, gennem længere frikvarterer og bedre rammer for fysisk aktivitet i frikvartererne eller ved at indføre fysisk aktivitet i timerne. Efter skoletid kan ekstra fysisk aktivitet organiseres som et led i tilbuddene i skolefritidsordning og fritidshjem eller ved at tilbyde eleverne organiseret fysisk aktivitet om eftermiddagen. To studier havde fokus på begrænsning af fysisk inaktivitet i form af bl.a. reduceret tv-tid. Og begge studier viste en signifikant nedgang i overvægt i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen, det ene dog kun blandt pigerne. Kun et enkelt studie havde hovedvægt på kost, i dette tilfælde med fokus på nedsat indtag af sodavand, men det viste ingen signifikant effekt. Seks studier, der havde fokus på både kost og fysisk aktivitet, viste en tendens til, at interventioner med få, konkrete tiltag giver bedre effekt end de stort anlagte projekter sammensat af mange delkomponenter. Flere undersøgelser var direkte rettet mod socialt udsatte børn, og deriblandt havde ét studie en effekt. Selvom resultaterne fra dette studie er yderst vanskelige at overføre til danske forhold, er det vigtigt, at danske forebyggelsesprojekter for socialt udsatte børn sættes i værk. Og her er der hjælp at hente fra julemærkehjemmene, som har oparbejdet stor erfaring med netop denne målgruppe. Positive effekter på adfærd Ser man på effekter i mere bred forstand end de direkte overvægtsrelaterede, så påviser stort set alle studier imidlertid positive effekter i forhold til skolebørnenes sundhedsadfærd. Studierne viser, at man med de pågældende interventioner kan opnå forskellige former for positive adfærdsændringer og fysiske forandringer som fx: øget fysisk aktivitet øget indtag af frugt og grønt reduceret tv-tid større forståelse og viden om kost og fysisk aktivitet bedre kondition reduceret fedtindtag. Børn og forebyggelse et temahæfte 19

20 Inge Lissau peger særligt på mindre tid foran tv et som en ændring, der med fordel kan afprøves i forhold til at reducere overvægt da der er en tydelig sammenhæng mellem mængde tid tv tid og risiko for at udvikle overvægt. Tv-kiggeri en passiv aktivitet, og der er en tendens til et øget indtag af slik og sodavand, når man sidder foran skærmen. Hertil kommer, at et stort tv-forbrug mindsker tid til fysisk aktivitet. Skolen som arena I hverdagen tilbringer børn en stor del af deres vågne timer i skolen. De mindste skolebørn passes desuden ofte efter skole i skolefritidsordninger. Disse institutioner er derfor vigtige for udvikling af børns daglige aktiviteter, herunder måltider og fysisk aktivitet. Børnene indtager dagligt mindst et hovedmåltid og ofte også 1-2 mellemmåltider uden for hjemmet fem dage om ugen. Skolen er derfor en oplagt arena for en massestrategisk forebyggelse af overvægt. Men indsats i skolen kan ikke stå alene. De relativt beskedne effekter, der er fundet i de publicerede studier, afspejler, at en isoleret indsats i skolen ikke er tilstrækkelig. Indsatsen må kombineres med indsatser andre steder, hvor børnene færdes, herunder naturligvis hjemmet. Det er svært at ændre livsstilsvaner hos børn og unge via forebyggelse, som udelukkende foregår på skolearenaen, hvis ikke hjemmet, fritiden og resten af samfundet også inddrages. Andre aktører ud over skolen skal altså på banen det kan være sportsklubber og andre fritidstilbud, sundhedspersonale og politikere, men også industrien og medierne. Selvom man kan nå børnene via indsatsen i skolen, er der dog også barrierer for skolen som arena for indsatsen, påpeger Inge Lissau. Mange skoler opfatter det fx som et problem, at alt for mange aktører vil ind på skolens arena med indsatser og initiativer. Skolen kan i den situation opleve, at der mangler ressourcer til både at løse skolens centrale opgaver og iværksætte sundhedsfremmende tiltag. Brug for flere indsatser De fleste af rapportens studier arbejder med tiltag inden for både kost og fysisk aktivitet, men der er ikke nogen oplagt forklaring på forskellen i effekten af de forskellige interventioner. Det kan skyldes, at ikke alle børn i en klasse eller skole har glæde af de samme interventioner, og måske bør interventionerne derfor tilpasses individuelt. Nogle børn kan have glæde af et svømmetilbud, mens andre hellere vil brænde krudt af på boldlege. Og børn fra familier, hvor der ikke er ressourcer til at lave sund aftensmad og inddrage børnene, kan have brug for en styrket oplevelse af, at sund mad smager godt. 20 Børn og forebyggelse et temahæfte

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT

TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT VELKOMMEN TIL TEMADAGEN TILBUD TIL SKOLEBØRN MED OVERVÆGT Lene Dørfler og Karen Karlsson Eriksen Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for Forebyggelse i praksis skal bidrage til en

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Vi tager hånd om alkoholproblemer

Vi tager hånd om alkoholproblemer Lænkens strategiske indsatsområder frem mod 2025 Vi tager hånd om alkoholproblemer Interesseorganisation Lokalforeninger Oplysning Brugerperspektiv Væk med tabu Udfordringer på alkoholområdet Der bliver

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere