Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen
|
|
- Anna Maria Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1
2 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige forvaltning - dvs. en statsanstalt. Det drejer sig især om følgende områder: Folketingets lovgivningsmyndighed. Tilsyn med Danske Lovs bekendelsesskrifter gældende for Folkekirken (på baggrund af biskoppens indstilling i læresag). Autorisation ved kongelige anordninger med hensyn til liturgi, bibeloversættelse osv. (hører til de indre anliggender). Kirkeministeriets fastsættelse af kirkens samlede økonomi og bevilling på finansloven: Fællesfonden. Med indtægter fra statstilskud og landskirkeskat. Jens Rasmussen Side 2
3 Stiftsråd i 2009: Reglerne om repræsentativt stiftsråd: Lovbekendtgørelse om Folkekirkens økonomi af 17. juni Kompetencerne i 2009-loven er kommunikation, formidling, undervisning, IT, medier, det mellemkirkelige osv. Kompetencerne er mindre end forslagene fra 1800-tallet: Stiftsrådene (tidligere landemoderne) i 1800-tallet efter forslag dels fra pastor V. Birkedal, Ryslinge (1854) og dels biskop E. Th. Engelstoft, Fyens Stift (1857): Stiftsrådet har en rådgivende funktion ved kirkelige lovforslag. Betænkning sendes til landskirkerådet, eventuelt direkte til regeringen. Stiftsrådet har initiativret. Det kunne indsende andragender til Rigsdag og regering. Der er med andre ord endnu et stykke vej, før man når samme kompetencer for nuværende stiftsråd, som man nærede i 1800-tallets sidste halvdel. Jens Rasmussen Side 3
4 Kirkeforfatningsforslagene: Der blev i mange forslag især arbejdet med en model, hvor man søgte at etablere en kirkeordning, som startede ovenfra med rådgivende kirkeråd (Monrad, 1848; Clausen, 1849; kirkekommissionerne , , ). Men også en model, som arbejdede nedefra (Birkedal, 1854/ Engelstoft, 1857): 1) menighedsråd. 2) Landemode (stiftsråd/ stiftsmøde). Blev afprøvet i Fyens Stift. Jens Rasmussen Side 4
5 Selskab for Kirkeret nyt forslag om kirkeråd, 2011: Paritetsprincippet: Kirkerådet består af 16 medlemmer, 8 læge og 8 gejstlige. Halvdelen udpeges af kirkemødet og resten af biskopperne og de teologiske fakulteter. Kirkerådet autoriserer selv sine ritualer. Er besluttende i indre anliggender. Dronning og minister skal ikke længere underskrive. (Jf. kommissionens forslag fra 1854, hvor kirkerådet og regenten i indre anliggender er besluttende - rådet indstiller og regenten godkender). Kirkerådet får initiativret til nye forslag. Kirkens bånd til staten bevares: Statens tilskud til lønninger omlægges til bloktilskud. Folkekirken beholder begravelsesvæsen og civil-registrering. Kirkerådet fastsætter landskirkeskatten. Fællesfonden Folkekirkens pengetank overgår fra kirkeministeriet til Kirkerådet. Jens Rasmussen Side 5
6 Regeringens kommissorium, dvs. instruks af 10. sept. 2012: Instruksen pålægger det nedsatte regeringsudvalg at komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Udvalget skal ifølge instruks se på økonomiske og indholdsmæssige forhold, herunder indre anliggender. Vurdering: Tilsyneladende betragtes den nuværende styringsstruktur for utilstrækkelig. Jens Rasmussen Side 6
7 Styringsudvalgets debatoplæg: 7-8 modeller, der kan kombineres 3 om indre anliggender og 4-5 om økonomi. Alle modeller arbejder alene med et centralt kirkeråd, der nærmest sættes som en hat ned over de øvrige nuværende kirkelige råd (menighedsråd, provstiråd, stiftsråd). Det sker uden en organisk sammenhæng. Der mangler et decentralt forslag, der gør stiftsrådene til omdrejningspunkt. Et sådant forslag opstilles her og kaldes for den fynske folkekirkemodel. Men først en gennemgang af styringsudvalgets oplæg. Jens Rasmussen Side 7
8 I. Kirkeråd i indre anliggender: Model 1 med en lovregulering og udgangspunkt i den nuværende lovgivning (det er biskopperne og ministeren, der bestemmer): Bispekollegiet skal i indre anliggender høres, og det har initiativret (svarer til Det kirkelige Raad af 1883 nedsat af Højreregeringen). Ministerens høring af biskopperne er hidtil sket ud fra uskrevne regler. Der lovfæstes ved at skabe faste procedurer for bispekollegiets og ministerens samarbejde, herunder nedsættelse af bredt sammensatte udvalg til at forberede ændringer. Der fastsættes lovregler om høringer i det kirkelige landskab (især alle kirkelige organisationer). Høringerne skal foregå før ministeren beslutter sig. Jens Rasmussen Side 8
9 Model 2 giver nye kompetencer i indre anliggender: Kirkerådet afgiver rådgivende indstilling til ministeren. Denne har beslutningsmyndigheden vedr. nye forslag i indre anliggender. Der etableres et kirkeråd, der består af medlemmer, som vælges af de forskellige folkekirkelige grupperinger, samt sagkyndige medlemmer, der udpeges af ministeren. Bispekollegiet får høringsret i sammenhæng med dets læremæssige tilsyn. Kirkerådet har den indstillende myndighed til ministeren (jf. model 1, hvor bispekollegiet har denne myndighed). Kirkerådet skal alene beskæftige sig med de indre anliggender, hvad angår liturgi, dvs. gudstjenesteordning, ritualer, dåb og konfirmation samt salmebog og bibeloversættelse hele det nuværende anordningsområde. Model 3 indebærer ud over ovennævnte: Kirkerådet inddrages i folkekirkelige kerneanliggender, der reguleres ved lovgivning, således præsteembedet (det vil bl.a. sige gejstlig retspleje, præsteuddannelse og tilladelse til at søge præstestilling). Jens Rasmussen Side 9
10 Min vurdering af de 3 modeller om indre anliggender: Et kirkeråd i indre anliggender ud fra model 2 har få kompetencer (rådgivende i liturgi med initiativret) måske overflødigt? Model 3 udvider kompetencen: Hvem definerer de fælles områder? - og skal præsteembedet underlægges kirkerådet? Kirkerådets selvstændige jurisdiktion mht. præsteembedet er en begyndende adskillelse mellem stat og kirke. Både model 2 og 3 reducerer bispeembedets tilsyn med lære og disciplin, idet Kirkerådet har indstillingsretten til ministeren. (jf. Kirkeordinansen: Biskoppen skal påminde, advare og straffe og tage initiativ til at nedsætte en gejstlig ret for at afsætte). Er det den rette balance mellem biskop og kirkeråd? Måske skal bispekollegiet have vetoret i lærespørgsmål. Model 1 med en lovregulering og udgangspunkt i den nuværende lovgivning betyder mere statslighed uden megen indflydelse fra de eksisterende menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Samspillet mellem bisperåd og minister bliver tydeligere, hvis uskrevne regler lovfæstes. Jo flere love, jo mindre frihed! Jens Rasmussen Side 10
11 Hvorfor er det så vigtigt med indre anliggender: De fleste kirkeforfatningsforslag i det 19. århundrede skelner ud fra naturretten mellem indre og ydre anliggender: Kirkens egne indre anliggender (liturgi, troslære, disciplin, herunder bispetilsyn, forkyndelse, sjælesorg, undervisning m.m.), hvor kirken skulle have afgørende myndighed. Kirkens ydre anliggender (økonomi, bygninger, lønninger m.m.) tog regeringen og Rigsdagen sig af gennem bevillings- og lovgivningsmagten. Denne opdeling mellem indre og ydre anliggender var modellen. Foreslået første gang i 1848 af Grundlovens fader, teologen D.G. Monrad. Blev siden fastholdt i de øvrige forslag om en kirkeforfatning og ligeledes her i styringsudvalgets oplæg. Jens Rasmussen Side 11
12 Vetoret i indre anliggender overfor staten? Model 2 og 3 giver liturgiske kompetencer til kirkerådet, men ministeren har ingen pligt til at følge kirkerådets indstilling. Derved har kirkerådet ingen selvstændig myndighed over for staten. D.G. Monrad løste problemet med forslag i 1859 om en vetoret overfor staten i veldefinerede indre anliggender, ikke mindst i liturgien. Forslaget blev gentaget i efterfølgende kirkekommissioner (1868, 1907, 1940). Nu har styringsudvalget set bort fra dette forslag. Spørgsmålet om statens indgreb i indre anliggender er ikke løst. Eksemplet er den aktuelle sag om vielse af homoseksuelle. Løsningen var måske ikke blevet kønnere, hvis denne sag skulle afgøres af kirken selv, men det er en erfaring, at der hurtigere opstår skismaer i folkekirken, når statens lovgivning påvirker trosindholdet. Staten blander sig ikke i andre trossamfunds indre anliggender. Jens Rasmussen Side 12
13 Udviklingen i folkekirkens økonomi: Folkekirken var i det 19. århundrede økonomisk selvforvaltende i kraft af lokale ejendomsbesiddelser (kirkegods, mensal- og annexgårde og præstegårde) og i kraft af tiendeindtægt til præstelønninger og kirkers vedligeholdelse. Den økonomiske selvforvaltning forsvandt i det 20. århundrede: Tiendeafløsningsloven i Præstelønningslove (1913 og 1919/20). Præstegårdene var statens ejendom. Man indførte jordlovene i 1919 med udstykning til statshusmandsbrug, hvilket reducerede indtægten for præstegårdene. Statens overtagelse af økonomi, og dens styring bl.a. ved menighedsråd og senere provstiudvalg (1922), skabte under sloganet en kirkeforfatning nedefra en samvirken mellem stat, menighedsråd og provstiudvalg, som efterhånden cementerede en statskirke. Det står i modsætning til kirken i det 19. århundrede, som var langt mere lokalt økonomisk styret og dermed økonomisk uafhængig af staten. Jens Rasmussen Side 13
14 II. Økonomiudvalget: Det er klogt at vende tilbage til en form for økonomisk selvstændighed, selvom vi ikke kan genskabe det 19. århundredes økonomiske frihed i folkekirken. De områder som et økonomiudvalg kan tage sig af ifølge styringsudvalgets 4-5 forslag er: Fællesfonden, herunder statens tilskud (til præsteløn eller bloktilskud) og udskrivning af landskirkeskatten. Styringsudvalgets forslag indebærer: 1) Lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning/ budget-følgegruppen (tilføjelse: orientering til finansudvalget/model 1a). 2a) Endvidere et folkekirkeligt udvalg med kompetence til at udarbejde regnskab og budget, hvor kirkeministeren godkender og udstikker retningslinjer. 2b) Tilsvarende med samme kompetence en enighedsmodel, hvor ministeren deler sin magt med et kirkeligt organ. Jens Rasmussen Side 14
15 3) Endelig som den fjerde model et folkekirkens organ med udvidet kompetence, der ikke blot udarbejder regnskab og fastlægger budget, men som får beslutningsmyndighed med hensyn til landskirkeskatten og i det hele taget større indflydelse på budget og de fælleskirkelige anliggender (bl.a. det mellemkirkelige), som kræver fælles bevillinger. Samfundet er blevet meget mere kompliceret end i det 19. århundredes frie økonomi. Derfor nødvendigt med et centralt økonomisk udvalg. Jens Rasmussen Side 15
16 Mangfoldigheden og rummeligheden Kan et centralistisk kirkeråd undværes? (f.eks. kan kirkeråd for indre anliggender og økonomiudvalg sammenlægges). Den fynske folkekirkemodel (jf. inspireret af to fynske teologer V. Birkedals forslag (1854) og C.Th. Engelstofts forslag (1857, regeringens forslag): Et centralt økonomiudvalg laver regnskab og budget med ansvar over for regering og folketing. Udvalget består af valgte repræsentanter for alle stiftsråd. Udvalget fordeler fællesfondens midler til stiftsrådene efter vedtagne retningslinjer i stiftsrådene (godkendt af ministeren). Principielt er økonomiudvalget et forretningsudvalg. Udvalget indstiller landskirkeskatten til kirkeministerens og stiftsrådenes godkendelse (mindst 2/3 flertal). Jens Rasmussen Side 16
17 Bispekollegium skal høres i læresager og vedr. liturgi efter indstilling fra stiftsrådene. Har vetoret i lærespørgsmål. Kollegiet kan bruge juridisk og teologisk bistand. 10 stiftsrådsforsamlinger: Alle stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer kan deltage. Et årligt møde med anbefalinger til stiftsrådet. Emner der vedrører stiftet kan være: Folkekirkens økonomi, provste- og bispevalg, kirkelige initiativer som konfirmation, undervisning, kommunikation m.m. 10 stiftsråd (vælges efter den nuværende ordning): Rådgivende ved lovgivning. Besluttende i kirkens lokale økonomi (penge fra fællesfonden fordeles mellem stiftsrådene) og besluttende i alle lokale kirkelige anliggender (biskoppen har dog vetoret vedr. tilsynspligten i stiftet, og bispekollegiet skal høres i læresager). Jens Rasmussen Side 17
18 Samlet vurdering: Styringsudvalgets forslag til et centralt kirkeråd/ økonomiudvalg er gode at debattere ud fra. Der mangler dog et decentralt forslag, som jeg nu har tilføjet debatten (jf. Præsteforeningens Blad, nr , 2013), om end det har sine mangler (kirkens ensartethed står svagt). Fordelen er det folkelige sigte, at et stiftsråd er langt mere nærværende for menighedsrådsmedlemmer. Imidlertid tager styringsudvalget for meget fra bispeembedet, hvis tilsyn ud fra bekendelsesskrifterne er afgørende. Ingen af de her nævnte forslag ændrer imidlertid ved det grundlæggende i statens styring af folkekirken, men der gives en form for selvstændighed. Jens Rasmussen Side 18
19 Det er min vurdering, at der med disse forslag ikke ændres ved: 1. Folketingets lovgivningsmyndighed over kirken. 2. Autorisation vedrørende liturgi m.m. sker stadig ved ministerens beslutning og dronningens underskrift. 3. Folketinget/ministeren skal stadig godkende den samlede folkekirkelige økonomi og bevilling på finansloven. Så meget postyr for så lidt, vil nogen måske sige. Men der er i hvert fald åbnet op for en debat. Jens Rasmussen Side 19
Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.
Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:
Læs mereDiagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning
Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes
Læs mereKommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereHøringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013
Læs mereNotat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre
Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereVores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:
Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens
Læs mereTre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing
Tre kirkepolitiske budskaber til det nye Folketing Folketinget er folkekirkens lovgivningsmagt. Det er menighedsrådene trygge ved, og de forventer en fortsat demokratisering af folkekirken. Landsforeningen
Læs mereFolkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni
Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg
Læs mereBilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning
Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)
Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2011/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 16362/12 Fremsat den 22. februar 2012
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres
Læs mereIntrokursus for nyansa-e i Folkekirken Organisering og økonomi
Introkursus for nyansa-e i Folkekirken 2017 Organisering og økonomi Temaerne i modulet Kirkeordningen i Danmark Indre og ydre anliggender Aktørerne og deres roller i forhold
Læs mereDebatoplæg. fra. Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April 2013 Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April
Læs mereClaus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud
Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst
Læs mereOmlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken
Læs mereBilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)
Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Der har i Sverige, Norge og Island traditionelt været et forhold mellem staten og kirken, som i mange
Læs mereDet velordnede anarki
Det velordnede anarki ORDBOGSOPSLAG: VELORDNET: præg af orden, systematik og overskuelighed ANARKI: tilstand præget af manglende styring, kontrol eller orden fx i et samfund eller en mindre gruppe Det
Læs mereBetænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Etablering af permanente stiftsråd sammensætning, opgaver m.v.) 1 I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007,
Læs merePræsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken
1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening
Læs mereGrundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual
Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger
Læs mereFormandens beretning ved generalforsamling i Distriktsforeningen for Lemvig Provsti den 28. januar 2018
Det er to år siden, den nuværende bestyrelse, blev valgt på distriktsforeningens generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerede sig senest, ifølge vedtægterne, den 5. april 2018: Iben Tolstrup (formand),
Læs mereBetænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 2 Sammenfatning Udvalget har haft til opgave
Læs mereDebatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold
Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Lørdag den 7. september 2013 i Sct. Hans Kirke, Odense DSUKs bestyrelse havde inviteret medlemmer af stiftsbestyrelser, repræsentanter for menighedsråd/kirkeråd
Læs mereBestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening.
1 Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening. Som ved et menighedsrådsvalg fejrer vi det folkekirkelige
Læs mereNotat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"
Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen
Læs mereNotat. Høringsnotat debatoplæg: Opgaver i sogn, provsti og stift
Dato: 21. april 2006 Høringsnotat debatoplæg: Opgaver i sogn, provsti og stift Høringssvarerne og høringsprocessen Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur, der er nedsat af kirkeministeren,
Læs mereÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C
ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereÉn folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken
Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold
Læs mereVejledende FORRETNINGSORDEN. for. Stiftsrådet i Viborg Stift
Vejledende FORRETNINGSORDEN for Stiftsrådet i Viborg Stift 1. Stiftsrådet er nedsat i henhold til kapitel 5 a i Lovbekendtgørelse om folkekirkens økonomi herefter Økonomiloven (Aktuel LBK nr. 753 af 25.
Læs mereStk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.
Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,
Læs mereVelkommen Dagsorden til orienteringsmøde:
Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet
Læs mereGrundtvigsk Forums ønsker til en styringsreform
Grundtvigsk Forums ønsker til en styringsreform Af Helge Baden Nielsen Lad det være sagt med det samme. De grundtvigske i skikkelse af Grundtvigsk Forum vil gerne være med og vil gerne spille en konstruktiv
Læs mereVelkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde
Velkommen Til orienterings- og opstillingsmøde 1 To møder i ét Del 1 Orienteringsmøde På orienteringsmødet fortæller menighedsrådet om dets arbejde og om reglerne for valget. Menighedsrådet er vært for
Læs mereNår frivillige leder professionelle
Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.
Læs mereVedtægt for folkekirken.dk
Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,
Læs mereDen ministerielle instruks til Det kirkelige Udvalg Perspektiver
Den ministerielle instruks til Det kirkelige Udvalg 1904-1907. Perspektiver Af Jens Rasmussen Indledning Kirken var under enevældens styre en afgørende del af enevoldstatens forfatning. Staten var en kristelig
Læs mereDemokratisering af folkekirkens økonomi
Demokratisering af folkekirkens økonomi Provstiudvalgskonference 3. november 2018 Hans-Henrik Nielsen Formand for Økonomi- og kirkegårdsudvalget 22 2 1 Styrket demokrati omkring økonomien Landsforeningen
Læs mereLandsforeningen af Menighedsråd
Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning
Læs mereNotat om Betænkning 1544 om Folkekirkens styre
Århus, den 1. maj 2014 Ole Wolf Talsmand Humanistisk Samfund Notat om Betænkning 1544 om Folkekirkens styre Indhold 1) Baggrund og sammenfatning 1 2) Overordnet om betænkningen 2 3) Etablering af Folkekirkens
Læs mereMenighedsrådets opgaver og kompetencer
Menighedsrådets opgaver og kompetencer Alle folkekirker ledes af et menighedsråd Menighedsrådet - beslutter hvilke aktiviteter der skal være i kirken - fastlægger gudstjenesteformer f.eks. salmesangsgudstjenester,
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereBekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden
Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereMenighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel
Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger
Læs mereFORMANDENS KOMMENTARER TIL DEN FOLKEKIRKELIGE SITUATION 2019
TIL DEN FOLKEKIRKELIGE SITUATION 2019 Landsforeningens årsmøde falder usædvanligt tidligt i år. Det skyldes hensynet til folkekirkemødet 31. maj i forbindelse med Himmelske Dage på Heden. Vi havde på et
Læs mereNotat. 1 Høringsprocessen
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning
Læs mereNotat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.
2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at
Læs mereNotat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om
Læs mereNotat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mereDen samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund.
Forsiden: Adam af Arne Haugen Sørensen. Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. www.vartov.dk Maj 2007 Den samarbejdende folkekirke Forslag til
Læs mereResultataftale 2012. for. Fyens Stift
Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs mereOplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012
Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Tak for lejligheden til at formulere nogle ønsker til arbejdet med modernisering af
Læs mereForsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6.
Forsøgsvilkår nr. 2 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereFremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.
Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen
Læs mereSøren Abildgaard, Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Klaus Kerrn-Jespersen, kontorchef Kirkeministeriet Mette Bock, kirkeminister
Budgetsamråd vedrørende fællesfonden Møde d. 23. marts 2017, kl. 11.00-15.00 i Kirkeministeriet Dato: 3. april 2017 Referat c/o Kirkeministeriet ILG Der træffes ikke beslutninger på budgetsamrådet, men
Læs mere6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget
6. Forsøgsramme vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Mange menighedsråd
Læs mereSTRATEGI FOLKEKIRKEN.DK
STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at
Læs mereKøbenhavn, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.
København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer
Læs mereBeslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift
Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Mandag den 24. januar 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: 1. Godkendelse af
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereNotat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.
Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
Forsøgsvilkår nr. 3 vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Flere store samarbejder
Læs mereVedtægt. for. Formål 1. Samarbejdet har til formål at administrere og drive Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune.
Vedtægt for samarbejdet mellem sognene i Aalborg Nordre Provsti, Aalborg Vestre Provsti, Aalborg Østre Provsti og Aalborg Budolfi Provsti i medfør af 43 stk. 1, i Lov om Menighedsråd og vedtaget i henhold
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel
Læs mereNotat. Fase 1 - Opstart
5. Forsøgsramme vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrationen og vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget
Læs mereenighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.
M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev
Læs mereDagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00
Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael
Læs mereDen 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511
Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10 Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed
Læs mereOm menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver
Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets
Læs mereVEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening
VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning
Læs mereKirkeudvalget L 19 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Kirkeudvalget 2017-18 L 19 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Trossamfundsudvalget, Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Den katolske Kirkes høringssvar vedr. Betænkning 1564
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mereLandemodeberetning 24. september 2010.
Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.
Læs mereOm processen frem mod sidste alterbogsfornyelse
Omprocessenfremmodsidstealterbogsfornyelse afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletkortoplæg,somblevholdtvedenstudiedagi Aalborgden26.oktober2015.Studiedagenblevholdtsomstartpåetbispemøde,ogi
Læs mereNotat. Fase 1 - Opstart
Forsøgsvilkår nr. 6 vedr. placering af visse eller alle administrative opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering heraf i provstiudvalget Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Mange
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring
Læs mereStatus for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016
Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs merePå de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema
Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 3 Offentligt Mulighed for støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Der er nu mulighed for at søge støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond til udvikling af initiativer
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereBetænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen
Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence
Læs mereHøring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud
Læs mereResultataftale For. Viborg Stift
Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereForsøgsvilkår nr. 5 vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrationen og vedligeholdelsen, ansvaret herfor
Forsøgsvilkår nr. 5 vedr. samarbejde mellem menighedsråd, hvor hele eller dele af bygningsadministrationen og vedligeholdelsen, ansvaret herfor (kompetencen) og finansieringen heraf placeres i provstiudvalget
Læs mereBeslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift
Beslutningsprotokol fra møde Tirsdag den 17. september 2013 kl. 16.30 20.00 i Bispegården, Nørregade 11, 1165 København K. Afbud fra Margrethe Winther - Nielsen, Ole Pagels, Susanne I. Rasmussen, Finn
Læs mereDagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00
Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva
Læs mereVedtægt. for. ansættelse af og administration af en stilling som gade- og ungdomspræst med funktion i Aalborg
Vedtægt for samarbejde mellem Budolfi, Hans Egede, Hasseris, Margrethe, Sankt Markus, Vejgaard, Vesterkær, Vor Frelser og Vor Frue sognes menighedsråd i Budolfi provsti i Aalborg stift i medfør af Kapitel
Læs mereNotat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række
Læs mereVedtægt for samarbejde mellem provstiudvalg om Center for Folkekirkens Familiestøtte (Diakoni)
Vedtægt for samarbejde mellem provstiudvalg om Center for Folkekirkens Familiestøtte (Diakoni) Samarbejdet er etableret i medfør af Lov om Menighedsråd, (LBK nr. 771 af 24. juni 2013) 43 og 43 b, stk.
Læs mere