Indledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A"

Transkript

1 Indledning Jeg har valgt at skrive om dette emne, idet man kan møde disse børn i institutionerne inden diagnosen autisme er stillet. Derfor er det godt at have en viden om autisme symptomer, så man kan få en dialog med forældrene, om at barnet har problemer i forhold til et normalt barn. Derved kan man begynde interventionen så tidligt som muligt. Gennem den megen læsning er jeg faldet over det skæve i, at en diagnose med stor sikkerhed kan stilles i 18-måneders alderen, og at visse symptomer skal være tilstede inden det tredje år, men at langt de fleste børn først diagnosticeres i alderen 3-5 år. Jeg er derfor interesseret i at finde ud af, hvad jeg som pædagog kan gøre for det autistiske barn og dets forældre i forbindelse med at opdage problemet. Problemformulering Alle er enige om at tidlig intervention er nøgleordet til succes i behandlingen af infantil autisme. Det menes, at en sikker diagnosticering kan finde sted i 18 mdr. alderen, men de fleste diagnosticeres først i 3-5 års alderen. Hvordan bliver man som pædagog bedre til at opdage børn med infantil autisme og til at hjælpe forældre til at iværksætte en hurtig og optimal indsats over for barnet? Infantil autisme Den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner gav i 1943 som den første en samlet beskrivelse af autismebørn. Efter hans artikel, var der nogle der mente, at autisme var en psykisk lidelse, der hovedsageligt ramte børn af forældre der var universitetsuddannede. Så der har været nogle fordomme forbundet med autisme. Derefter kom børnepsykiater Lorna Wing, som selv fik en datter der var autist, og hun kunne påvise at autisme findes hos børn af forældre der indbefatter alle samfundsgrupper. Det er også fra hende begrebet triaden stammer fra. 1 Betegnelsen infantil autisme refererer til børn, der har været afvigende fra den tidligste barndom. Hvornår man tidligst kan stille diagnosen Infantil autisme, kan man ikke fastslå med sikkerhed, men begyndelsestidspunktet er før 3 års alderen, og det menes at det sikre tidspunkt er ved en måneders alderen. 1 Det autistiske spektrum af Lorna Wing 1

2 For at man kan stille diagnosen Infantil autisme, skal der vise sig 3 kardinale symptomer inden 3 års alderen, som triaden. 1: Afvigelse i den sociale udvikling. Mangel på øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropslige attituder og gestus i forbindelse med socialt samspil. Børnene søger sjældent trøst og omsorg hos andre, eller indleder leg og kontakt. De reagerer sjældent over for andres følelser af sorg og glæde, og udviser mangel på samspil med jævnaldrene. 2: Afvigende kommunikationsevne. Afvigelsen kan vise sig ved en forsinkelse eller total mangel på udvikling af talesprog. Barnet reagerer afvigende, eller slet ikke på sit navn eller ved tiltale. Stereotyp og gentagen brug af sproget ses, det der kaldes papegøjesprog, f.eks. gentagelse af andres meddelelser. Ombytninger af stedord og afvigelser i tonehøjde. 3: Gentagne og stereotype adfærds mønstre. Dette er det sidste hovedsymptom, som kan vise sig ved : Stereotype og særprægede interesser, så barnet beskæftiger sig med samme ting, handlinger eller interesser i det uendelige. Tvangsprægede ritualer som f.eks. at barnet drejer 2 gange rundt om sig selv, før det går ind ad en dør. En stæk tilknytning til bestemte genstande, og reagerer voldsomt på forandringer i omgivelserne. Infantil autisme er biologisk betinget. Det kan være fosterinfektioner, kromosomafvigelser og biokemiske forstyrrelser i hjernen. Hos personer med autisme er intelligensniveauet forskelligt, dog viser undersøgelser, at 75 % er mentalt retarderede - altså med en IQ under 70. Hos enkelte bedre fungerende ser man højt udviklede færdigheder i forbindelse med særinteresser som f.eks. musikalitet - hukommelse - matematiske færdigheder eller lign. 2

3 Infantil autisme kan ikke behandles med medicin, da psykofarmaka ikke virker på grundsymptomerne. Infantil autisme forekommer hos 5-10 børn ud af Observation af barnets adfærd (tidlige symptomer) Der er ikke megen viden om hvad der sætter forældrenes bekymring i gang om barnet med autisme. Når man spørger, hvad forældrene husker om deres barns tidligste udvikling og adfærdsmæssige problemstilling, sker dette som regel mange år senere, ja op til 10 eller 20 år efter. På dette tidspunkt er diagnosen for længst stillet og behandlingen i gang. Derfor farves erindringen af den viden forældrene senere har erhvervet sig og gør resultatet usikkert 3. Hvis barnet er af den indesluttede type, kan det tænkes, at symptomerne hurtigere fører til mistanke om, at der er noget galt (forældrene kan ikke få respons fra deres barn). Samtidig vil den reelle tvivl om, hvorvidt der er tale om et autistisk barn eller et barn med en svær grad af forsinkelse i udviklingen, ofte være tilstede i en hel del år. Omvendt er der med det åbne barn, hvor forældrene i en hel del år ikke registrerer nogen særlig afvigelse i socialt samspil (barnet er glad og vil krammes) og ikke har opfattet det som et barn med et specielt problem. Først senere, når det manglende sociale samspil med andre jævnaldrende er helt åbenlyst, bliver autisme diagnosen måske stillet. Hvornår symptomerne viser sig i et samlet mønster, således at diagnosen autisme kan stilles, ved man ikke tilstrækkeligt nok om i dag. At man i en del tilfælde kan stille diagnosen før det andet leveår og måske allerede i det første leveår som alvorlige symptomer, er man ikke i tvivl om. Autisme, Anerkendte metoder. Adfærdsterapi og TEACCH er de to traditionelle behandlingsmetoder. Adfærdsterapien går i sin enkelthed ud på at belønne hensigtsmæssig adfærd og at ignorere den uhensigtsmæssige. Dette gøres ved gentagelser og indøvning af færdigheder. Belønningen er motivationsfaktoren. Derved forsøger man at lede barnets opmærksomhed væk fra særinteresser og hen mod sociale relationer. Målet er større sikkerhed, og at denne sikkerhed skal få barnet til selv at indgå i relationer og ønsket adfærd og dette ikke blot pga Tidlige tegn på autisme i de første tre leveår v/ Anegen Trillingsgaard. S 11 3

4 belønningen. Det er vigtigt, at barnet lærer færdighederne i naturlige situationer og ikke kun under træning, således at det har en generaliserende effekt. 4 TEACCH står for Treament and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children og er et visuelt støttesystem beregnet på at skabe orden og system i det autistiske barns hverdag. Centret er lokaliseret i North Carolina, USA, og der er på centeret mulighed for diagnosestilling, hvis man ankommer med en mistanke om problemer i barnets udvikling. Teorien er, at autisten ikke kan sortere og bearbejde indtryk, og dette gør autistens verden forvirrende og kaotisk. Ved hjælp af piktogrammer forklares og styres barnet igennem dagens aktiviteter, som er tilrettelagt af den voksne ud fra barnets evner. På denne måde overskueliggøres opgaver og hverdag, og barnet får en oplevelse af succes og struktur i det, der ellers opfattes som kaos. Målet er en kontinuerlig udvikling af autisten. Da autisme er en livslang problematik, tilbydes forældre og barnet med autisme kontinuerlig støtte livet igennem. TEACCH er et meget stift system, der ikke tillader pludselige indfald eller overraskelser, da dagen på forhånd er lagt ud og forklaret for barnet. 5 Hvilke hjælpemuligheder tilbydes forældrene? De overordnede retningslinier for hjælp, findes i lov om social service. Den sikrer f.eks. at børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: får plads i særlige dagtilbud, 6 Kommunen yder delvis dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under atten år 7, Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under atten år, betinget af, at det er nødvendigt pga. nedsat funktionsevne og mest hensigtsmæssigt, at det er far eller mor, der passer barnet 8, Amtskommunen yder gratis rådgivning. 9 Det er op til de enkelte amter og kommuner, hvordan de vil praktisere disse love. Når forældrene bliver opmærksomme på, at deres barn ikke udvikler sig normalt, bliver de henvist til børneklinikken. Det er ofte sundhedsplejersken, der gør forældrene opmærksomme 4 Små børn med autisme tidlig indsats v/ester Ulsted Sørensen s lov om social service 16 7 lov om social service 28 8 lov om social service 29 9 lov om social service 34 4

5 på problemet, men det kan også være pædagoger eller lærere, hvis det først opdages senere. Hvis barnet diagnosticeres som handicappet, (herunder autist) bliver kommunen underrettet. Med forældrenes accept, oprettes barnet i et specielt internt register i kommunen. Dette register hjælper til, at kommunen på et langsigtet plan, kan holde øje med tilgangen eller aftagningen af specifikke handicaps og sørge for, at de fornødne tilbud er til rådighed. Fra kommunen sørges for, at en socialrådgiver kontakter familien for at se, hvad familien har brug for, og orientere om de tilbud der er. Socialrådgiveren henvender sig ofte til Videnscenter for Autisme, for at sikre den rigtige hjælp. Der kan herudover af kommunen tilbydes kurser til forældrene. For gruppen af autister der er udviklingshæmmede, er der mange forskellige tilbud, f.eks. specialbørnehave og døgninstitutioner. For de normalt begavede børn med autisme, kniber det mere. Der er ingen special støtte. Det man kan få tilbudt, er en støttepædagog. Kommunen vil gøre, hvad de kan for at finde én med erfaring inden for autisme. Støttepædagogen vil blive tilbudt kurser og henvist til Videnscenter for autisme. Forældre kan også henvende sig, hvis de ønsker specielle tilbud f.eks. støtte til en ny metode inden for tidlig intervention. Forslaget bliver undersøgt af en gruppe specialister, det være sig speciallæger, psykologer, pædagoger m.fl. Hvis det f.eks. drejer sig om en ny metode, hentes der information fra især Norge og Sverige. Hvis det kan bevises at metoden virker, bevilges der støtte til familien. Det kan være svært at finde sikre beviser, især hvis det er en helt ny metode, og de børn, den bliver brugt på, ikke er vokset op endnu, men så er der ingen hjælp at hente, og forældrene må selv finansiere projektet. 10 Men man ved selvfølgelig ikke hvad der sker indenfor specialområdet når den nye kommunalreform træder i kraft næste år. Hvad kan man man gøre som pædagog i institutionen: Det er i mødet med forældrene, at pædagogen kan få en dialog i gang. Det kan være med til at forbedre tilværelsen for barnet der har problemer i forhold til normale børn, så det kan komme videre i systemet og få stillet en diagnose, så man kan påbegynde interventionen. Som pædagog må man kunne forholde sig til afvigere, og derfor tænke i det hele menneske, i stedet for at se på hvad de ikke kan. Man skal tænke i ressourcer og muligheder i stedet for på 10 Handlemuligheder efter diagnosen af Maria Vedel/Lennart Pedersen 5

6 handicappet. I forhold til autister er det godt at få en diagnose, så ikke børnene kommer til at føle at de lever i et kaos, men i stedet for får en oplevelse af succes og struktur. Det kan være svært at stille diagnosen, da der eksisterer mange forskellige handicaps og adfærdsproblemer med børn i institutionerne, og forlange at man som pædagog skal være specielt uddannede i hver enkelt ting, og må derfor i hver enkelt tilfælde gå ind og søge yderligere oplysninger eller videreuddanne sig indenfor hver sit interessefelt. Muligheden for at fange børnene tidligere end det sker nu og dermed muliggøre hurtigere intervention, vanskeliggøres ved, at mange forældre modarbejder behandling og diagnosticering pga. manglende ønske om erkendelse af deres barns sygdom. I disse tilfælde ses det også ofte at forældrene har valgt at gå hjemme med deres barn, ud fra en misforstået omsorg. Den manglende erkendelse har gjort, at forældrene har forsøgt at udskyde problemet, og derved opdages autismen først når barnet igen, efter sidste besøg af sundhedsplejersken, får kontakt med det offentlige system gennem børnehave eller skole. Som vuggestuepædagog skal man altså være opmærksom på de tidlige tegn i de nære situationer, hvor man fornemmer en manglende social kontakt med barnet eller bemærker stereotyp adfærd. Dimse adfærd skal måske umiddelbart tages mere alvorligt af pædagogen og ikke afskrives som en fiks ide eller et stadie barnet skal igennem. Ofte har man som vuggestuepædagog større kontakt med barnet i det daglige end forældrene måske umiddelbart har, og vi har et bredere vurderings og sammenligningsgrundlag for børns udvikling og adfærd. Et af pædagogens bedste redskaber er iagttagelse, samt have en viden om det normale barns udvikling, så man kan fornemme, når der er noget galt. Der bliver det så op til pædagogen, at trække på erfaring og viden opnået i forbindelse med uddannelsen og arbejdet i de enkelte institutioner, at erkende problemet og gennem dialog med forældrene hjælpe til, at barnet får hjælp og at også forældrene får støtte og vejledning i den erkendelsesproces de skal igennem. Det er i denne dialog man som pædagog skal trække på sin viden om behandlingsmuligheder og hjælpeordninger således at vi kan hjælpe forældrene med at komme i gang med en målrettet behandling af det enkelte barn. Derfor bør man ikke være bange for at gribe ind da en tidlig falsk alarm umiddelbart må forekomme bedre end en for sent opdaget autisme. I dialogen med forældrene er det vigtigt at bruge sin empati, og skabe nogle trygge rammer. Som pædagog kan man rette henvendelse til PPR hvis man har mistanke om at der er noget galt, da man som pædagog ikke må stille diagnosen, men derimod en børnepsykolog. Forældrene informeres, og hvis de vil erkende at der er et problem, kontakter forældrene egen læge, som så laver en henvisning til børnepsykiatrisk afdeling. Her kan man som pædagog 6

7 informere om forløbet, så barnet og forældrene kan føle sig trygge inden forløbet på børnepsykiatrisk afdeling. Jeg tror på at de fleste forældre vil være glade for at få en diagnose, da de så bedre kan forstå hvorfor deres barn reagerer som det gør. Men det er selvfølgelig svært i begyndelsen at erkende at sit barn ikke er som andre. Konklusion Som nævnt i forrige afsnit er det svært for pædagogen som sådan at blive bedre, da der er mange faktorer som spiller ind. Vi er ikke de første til at være i kontakt med barnet, når barnet når til vore hænder, er det et blandt mange som man skal drage omsorg for og det stille barn forsvinder måske i mængden og det adfærdsvanskelige ender i stedet som et irritationsmoment. Væsentligst er nok at turde stille diagnosen og dermed sætte dette store apparat i gang og dermed skabe bekymring hos forældre som måske ikke er interesserede i at se problemet. Samtidig er det blevet klart for mig at den sikre diagnose der menes at kunne stilles fra 18 mdrs. alderen afhænger af eksperters tidlige indblanding. Materialet til diagnosticering er stadig meget usikkert og de forskellige undersøgelser og screeninger der foretages giver ikke entydige svar til en sikker diagnose meget før end det sker nu, fordi autisme ofte ledsages af mental retardering, fysiske handicaps og forsinket udvikling der gør at der er mange ting at tage hensyn til inden en endelig diagnose kan stilles. Dette er også for pædagogen en medvirkende faktor til at vanskeliggøre en indgriben da man ikke har noget mere konkret end de nævnte tre kardinal symptomer at forholde sig til. Som institutionsansat pædagog kan det være vanskeligt at afse tid til at gå ind i dialog som støtteperson til forældrene, men vi kan i kraft af vores uddannelse og erfaring hjælpe forældre i vores daglige kontakt med dem i institutionen, til at søge hjælp og støtte de relevante steder, som f.eks. hos deres socialrådgiver, således at de til fulde får udbytte af de tilbud og rettigheder de har ifølge serviceloven. 7

8 Litteraturliste: Breinholdt Christian/Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk Regelsamling. Kroghs forlag, 23. udg. Ester Ulsted Sørensen: Små børn med autisme tidlig indsats. Videnscenter for autisme Anegen Thrillingsgaard: Tidlige tegn på autisme i de første tre leveår. Videnscenter for autisme Maria Vedel/Lennart Pedersen: Handlemuligheder efter diagnosen. Center for autisme Lorna Wing Det autistiske spektrum Hans Reitzels forlag

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz

Læs mere

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel

Temadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Special- rådgivningen

Special- rådgivningen Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Hvad er Specialrådgivningen?

Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015

Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015 Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015 Aflastning udenfor hjemmet i mindre omfang Egen kompetence / forebyggelsesvisitation. Det drejer sig typisk om børn,

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Vejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)

Vejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) r Servicelovens 41 og 84. - Barnets behov for praktisk støtte og tilsyn. diagnosen, udtalelser fra familier og skole/institutioner. - Hvorvidt forældrene har frasagt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen

Læs mere

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Visuelle Støttesystemer. Robust

Visuelle Støttesystemer. Robust Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

ADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge

ADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221

Indholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære

Læs mere

Behov for et system, der kigger på flere niveauer!

Behov for et system, der kigger på flere niveauer! Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Modtagelse af familier i Specialrådgivning

Modtagelse af familier i Specialrådgivning gladsaxe.dk Information om Modtagelse af familier i Specialrådgivning Underrubrik eller dato Indledning Denne pjece informerer forældre til børn/unge med handicap om modtagelsen i Gladsaxe Kommunes Specialrådgivning.

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan

Læs mere

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af

Læs mere

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.

Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. 1 Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Din guide til ADHD- og autismeindsatser

Din guide til ADHD- og autismeindsatser Din guide til ADHD- og autismeindsatser i Center for Børn og Forebyggelse Informationsaften for forældre til skolestarterbørn med særlige behov Rådgivningsforløb for forældre til børn med ADHD eller autismespektrumsforstyrrelse

Læs mere

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik 01-07-2015 Hvornår får jeg svar? Dette dokument informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere