Indledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A
|
|
- Nora Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Jeg har valgt at skrive om dette emne, idet man kan møde disse børn i institutionerne inden diagnosen autisme er stillet. Derfor er det godt at have en viden om autisme symptomer, så man kan få en dialog med forældrene, om at barnet har problemer i forhold til et normalt barn. Derved kan man begynde interventionen så tidligt som muligt. Gennem den megen læsning er jeg faldet over det skæve i, at en diagnose med stor sikkerhed kan stilles i 18-måneders alderen, og at visse symptomer skal være tilstede inden det tredje år, men at langt de fleste børn først diagnosticeres i alderen 3-5 år. Jeg er derfor interesseret i at finde ud af, hvad jeg som pædagog kan gøre for det autistiske barn og dets forældre i forbindelse med at opdage problemet. Problemformulering Alle er enige om at tidlig intervention er nøgleordet til succes i behandlingen af infantil autisme. Det menes, at en sikker diagnosticering kan finde sted i 18 mdr. alderen, men de fleste diagnosticeres først i 3-5 års alderen. Hvordan bliver man som pædagog bedre til at opdage børn med infantil autisme og til at hjælpe forældre til at iværksætte en hurtig og optimal indsats over for barnet? Infantil autisme Den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner gav i 1943 som den første en samlet beskrivelse af autismebørn. Efter hans artikel, var der nogle der mente, at autisme var en psykisk lidelse, der hovedsageligt ramte børn af forældre der var universitetsuddannede. Så der har været nogle fordomme forbundet med autisme. Derefter kom børnepsykiater Lorna Wing, som selv fik en datter der var autist, og hun kunne påvise at autisme findes hos børn af forældre der indbefatter alle samfundsgrupper. Det er også fra hende begrebet triaden stammer fra. 1 Betegnelsen infantil autisme refererer til børn, der har været afvigende fra den tidligste barndom. Hvornår man tidligst kan stille diagnosen Infantil autisme, kan man ikke fastslå med sikkerhed, men begyndelsestidspunktet er før 3 års alderen, og det menes at det sikre tidspunkt er ved en måneders alderen. 1 Det autistiske spektrum af Lorna Wing 1
2 For at man kan stille diagnosen Infantil autisme, skal der vise sig 3 kardinale symptomer inden 3 års alderen, som triaden. 1: Afvigelse i den sociale udvikling. Mangel på øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropslige attituder og gestus i forbindelse med socialt samspil. Børnene søger sjældent trøst og omsorg hos andre, eller indleder leg og kontakt. De reagerer sjældent over for andres følelser af sorg og glæde, og udviser mangel på samspil med jævnaldrene. 2: Afvigende kommunikationsevne. Afvigelsen kan vise sig ved en forsinkelse eller total mangel på udvikling af talesprog. Barnet reagerer afvigende, eller slet ikke på sit navn eller ved tiltale. Stereotyp og gentagen brug af sproget ses, det der kaldes papegøjesprog, f.eks. gentagelse af andres meddelelser. Ombytninger af stedord og afvigelser i tonehøjde. 3: Gentagne og stereotype adfærds mønstre. Dette er det sidste hovedsymptom, som kan vise sig ved : Stereotype og særprægede interesser, så barnet beskæftiger sig med samme ting, handlinger eller interesser i det uendelige. Tvangsprægede ritualer som f.eks. at barnet drejer 2 gange rundt om sig selv, før det går ind ad en dør. En stæk tilknytning til bestemte genstande, og reagerer voldsomt på forandringer i omgivelserne. Infantil autisme er biologisk betinget. Det kan være fosterinfektioner, kromosomafvigelser og biokemiske forstyrrelser i hjernen. Hos personer med autisme er intelligensniveauet forskelligt, dog viser undersøgelser, at 75 % er mentalt retarderede - altså med en IQ under 70. Hos enkelte bedre fungerende ser man højt udviklede færdigheder i forbindelse med særinteresser som f.eks. musikalitet - hukommelse - matematiske færdigheder eller lign. 2
3 Infantil autisme kan ikke behandles med medicin, da psykofarmaka ikke virker på grundsymptomerne. Infantil autisme forekommer hos 5-10 børn ud af Observation af barnets adfærd (tidlige symptomer) Der er ikke megen viden om hvad der sætter forældrenes bekymring i gang om barnet med autisme. Når man spørger, hvad forældrene husker om deres barns tidligste udvikling og adfærdsmæssige problemstilling, sker dette som regel mange år senere, ja op til 10 eller 20 år efter. På dette tidspunkt er diagnosen for længst stillet og behandlingen i gang. Derfor farves erindringen af den viden forældrene senere har erhvervet sig og gør resultatet usikkert 3. Hvis barnet er af den indesluttede type, kan det tænkes, at symptomerne hurtigere fører til mistanke om, at der er noget galt (forældrene kan ikke få respons fra deres barn). Samtidig vil den reelle tvivl om, hvorvidt der er tale om et autistisk barn eller et barn med en svær grad af forsinkelse i udviklingen, ofte være tilstede i en hel del år. Omvendt er der med det åbne barn, hvor forældrene i en hel del år ikke registrerer nogen særlig afvigelse i socialt samspil (barnet er glad og vil krammes) og ikke har opfattet det som et barn med et specielt problem. Først senere, når det manglende sociale samspil med andre jævnaldrende er helt åbenlyst, bliver autisme diagnosen måske stillet. Hvornår symptomerne viser sig i et samlet mønster, således at diagnosen autisme kan stilles, ved man ikke tilstrækkeligt nok om i dag. At man i en del tilfælde kan stille diagnosen før det andet leveår og måske allerede i det første leveår som alvorlige symptomer, er man ikke i tvivl om. Autisme, Anerkendte metoder. Adfærdsterapi og TEACCH er de to traditionelle behandlingsmetoder. Adfærdsterapien går i sin enkelthed ud på at belønne hensigtsmæssig adfærd og at ignorere den uhensigtsmæssige. Dette gøres ved gentagelser og indøvning af færdigheder. Belønningen er motivationsfaktoren. Derved forsøger man at lede barnets opmærksomhed væk fra særinteresser og hen mod sociale relationer. Målet er større sikkerhed, og at denne sikkerhed skal få barnet til selv at indgå i relationer og ønsket adfærd og dette ikke blot pga Tidlige tegn på autisme i de første tre leveår v/ Anegen Trillingsgaard. S 11 3
4 belønningen. Det er vigtigt, at barnet lærer færdighederne i naturlige situationer og ikke kun under træning, således at det har en generaliserende effekt. 4 TEACCH står for Treament and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children og er et visuelt støttesystem beregnet på at skabe orden og system i det autistiske barns hverdag. Centret er lokaliseret i North Carolina, USA, og der er på centeret mulighed for diagnosestilling, hvis man ankommer med en mistanke om problemer i barnets udvikling. Teorien er, at autisten ikke kan sortere og bearbejde indtryk, og dette gør autistens verden forvirrende og kaotisk. Ved hjælp af piktogrammer forklares og styres barnet igennem dagens aktiviteter, som er tilrettelagt af den voksne ud fra barnets evner. På denne måde overskueliggøres opgaver og hverdag, og barnet får en oplevelse af succes og struktur i det, der ellers opfattes som kaos. Målet er en kontinuerlig udvikling af autisten. Da autisme er en livslang problematik, tilbydes forældre og barnet med autisme kontinuerlig støtte livet igennem. TEACCH er et meget stift system, der ikke tillader pludselige indfald eller overraskelser, da dagen på forhånd er lagt ud og forklaret for barnet. 5 Hvilke hjælpemuligheder tilbydes forældrene? De overordnede retningslinier for hjælp, findes i lov om social service. Den sikrer f.eks. at børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: får plads i særlige dagtilbud, 6 Kommunen yder delvis dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under atten år 7, Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under atten år, betinget af, at det er nødvendigt pga. nedsat funktionsevne og mest hensigtsmæssigt, at det er far eller mor, der passer barnet 8, Amtskommunen yder gratis rådgivning. 9 Det er op til de enkelte amter og kommuner, hvordan de vil praktisere disse love. Når forældrene bliver opmærksomme på, at deres barn ikke udvikler sig normalt, bliver de henvist til børneklinikken. Det er ofte sundhedsplejersken, der gør forældrene opmærksomme 4 Små børn med autisme tidlig indsats v/ester Ulsted Sørensen s lov om social service 16 7 lov om social service 28 8 lov om social service 29 9 lov om social service 34 4
5 på problemet, men det kan også være pædagoger eller lærere, hvis det først opdages senere. Hvis barnet diagnosticeres som handicappet, (herunder autist) bliver kommunen underrettet. Med forældrenes accept, oprettes barnet i et specielt internt register i kommunen. Dette register hjælper til, at kommunen på et langsigtet plan, kan holde øje med tilgangen eller aftagningen af specifikke handicaps og sørge for, at de fornødne tilbud er til rådighed. Fra kommunen sørges for, at en socialrådgiver kontakter familien for at se, hvad familien har brug for, og orientere om de tilbud der er. Socialrådgiveren henvender sig ofte til Videnscenter for Autisme, for at sikre den rigtige hjælp. Der kan herudover af kommunen tilbydes kurser til forældrene. For gruppen af autister der er udviklingshæmmede, er der mange forskellige tilbud, f.eks. specialbørnehave og døgninstitutioner. For de normalt begavede børn med autisme, kniber det mere. Der er ingen special støtte. Det man kan få tilbudt, er en støttepædagog. Kommunen vil gøre, hvad de kan for at finde én med erfaring inden for autisme. Støttepædagogen vil blive tilbudt kurser og henvist til Videnscenter for autisme. Forældre kan også henvende sig, hvis de ønsker specielle tilbud f.eks. støtte til en ny metode inden for tidlig intervention. Forslaget bliver undersøgt af en gruppe specialister, det være sig speciallæger, psykologer, pædagoger m.fl. Hvis det f.eks. drejer sig om en ny metode, hentes der information fra især Norge og Sverige. Hvis det kan bevises at metoden virker, bevilges der støtte til familien. Det kan være svært at finde sikre beviser, især hvis det er en helt ny metode, og de børn, den bliver brugt på, ikke er vokset op endnu, men så er der ingen hjælp at hente, og forældrene må selv finansiere projektet. 10 Men man ved selvfølgelig ikke hvad der sker indenfor specialområdet når den nye kommunalreform træder i kraft næste år. Hvad kan man man gøre som pædagog i institutionen: Det er i mødet med forældrene, at pædagogen kan få en dialog i gang. Det kan være med til at forbedre tilværelsen for barnet der har problemer i forhold til normale børn, så det kan komme videre i systemet og få stillet en diagnose, så man kan påbegynde interventionen. Som pædagog må man kunne forholde sig til afvigere, og derfor tænke i det hele menneske, i stedet for at se på hvad de ikke kan. Man skal tænke i ressourcer og muligheder i stedet for på 10 Handlemuligheder efter diagnosen af Maria Vedel/Lennart Pedersen 5
6 handicappet. I forhold til autister er det godt at få en diagnose, så ikke børnene kommer til at føle at de lever i et kaos, men i stedet for får en oplevelse af succes og struktur. Det kan være svært at stille diagnosen, da der eksisterer mange forskellige handicaps og adfærdsproblemer med børn i institutionerne, og forlange at man som pædagog skal være specielt uddannede i hver enkelt ting, og må derfor i hver enkelt tilfælde gå ind og søge yderligere oplysninger eller videreuddanne sig indenfor hver sit interessefelt. Muligheden for at fange børnene tidligere end det sker nu og dermed muliggøre hurtigere intervention, vanskeliggøres ved, at mange forældre modarbejder behandling og diagnosticering pga. manglende ønske om erkendelse af deres barns sygdom. I disse tilfælde ses det også ofte at forældrene har valgt at gå hjemme med deres barn, ud fra en misforstået omsorg. Den manglende erkendelse har gjort, at forældrene har forsøgt at udskyde problemet, og derved opdages autismen først når barnet igen, efter sidste besøg af sundhedsplejersken, får kontakt med det offentlige system gennem børnehave eller skole. Som vuggestuepædagog skal man altså være opmærksom på de tidlige tegn i de nære situationer, hvor man fornemmer en manglende social kontakt med barnet eller bemærker stereotyp adfærd. Dimse adfærd skal måske umiddelbart tages mere alvorligt af pædagogen og ikke afskrives som en fiks ide eller et stadie barnet skal igennem. Ofte har man som vuggestuepædagog større kontakt med barnet i det daglige end forældrene måske umiddelbart har, og vi har et bredere vurderings og sammenligningsgrundlag for børns udvikling og adfærd. Et af pædagogens bedste redskaber er iagttagelse, samt have en viden om det normale barns udvikling, så man kan fornemme, når der er noget galt. Der bliver det så op til pædagogen, at trække på erfaring og viden opnået i forbindelse med uddannelsen og arbejdet i de enkelte institutioner, at erkende problemet og gennem dialog med forældrene hjælpe til, at barnet får hjælp og at også forældrene får støtte og vejledning i den erkendelsesproces de skal igennem. Det er i denne dialog man som pædagog skal trække på sin viden om behandlingsmuligheder og hjælpeordninger således at vi kan hjælpe forældrene med at komme i gang med en målrettet behandling af det enkelte barn. Derfor bør man ikke være bange for at gribe ind da en tidlig falsk alarm umiddelbart må forekomme bedre end en for sent opdaget autisme. I dialogen med forældrene er det vigtigt at bruge sin empati, og skabe nogle trygge rammer. Som pædagog kan man rette henvendelse til PPR hvis man har mistanke om at der er noget galt, da man som pædagog ikke må stille diagnosen, men derimod en børnepsykolog. Forældrene informeres, og hvis de vil erkende at der er et problem, kontakter forældrene egen læge, som så laver en henvisning til børnepsykiatrisk afdeling. Her kan man som pædagog 6
7 informere om forløbet, så barnet og forældrene kan føle sig trygge inden forløbet på børnepsykiatrisk afdeling. Jeg tror på at de fleste forældre vil være glade for at få en diagnose, da de så bedre kan forstå hvorfor deres barn reagerer som det gør. Men det er selvfølgelig svært i begyndelsen at erkende at sit barn ikke er som andre. Konklusion Som nævnt i forrige afsnit er det svært for pædagogen som sådan at blive bedre, da der er mange faktorer som spiller ind. Vi er ikke de første til at være i kontakt med barnet, når barnet når til vore hænder, er det et blandt mange som man skal drage omsorg for og det stille barn forsvinder måske i mængden og det adfærdsvanskelige ender i stedet som et irritationsmoment. Væsentligst er nok at turde stille diagnosen og dermed sætte dette store apparat i gang og dermed skabe bekymring hos forældre som måske ikke er interesserede i at se problemet. Samtidig er det blevet klart for mig at den sikre diagnose der menes at kunne stilles fra 18 mdrs. alderen afhænger af eksperters tidlige indblanding. Materialet til diagnosticering er stadig meget usikkert og de forskellige undersøgelser og screeninger der foretages giver ikke entydige svar til en sikker diagnose meget før end det sker nu, fordi autisme ofte ledsages af mental retardering, fysiske handicaps og forsinket udvikling der gør at der er mange ting at tage hensyn til inden en endelig diagnose kan stilles. Dette er også for pædagogen en medvirkende faktor til at vanskeliggøre en indgriben da man ikke har noget mere konkret end de nævnte tre kardinal symptomer at forholde sig til. Som institutionsansat pædagog kan det være vanskeligt at afse tid til at gå ind i dialog som støtteperson til forældrene, men vi kan i kraft af vores uddannelse og erfaring hjælpe forældre i vores daglige kontakt med dem i institutionen, til at søge hjælp og støtte de relevante steder, som f.eks. hos deres socialrådgiver, således at de til fulde får udbytte af de tilbud og rettigheder de har ifølge serviceloven. 7
8 Litteraturliste: Breinholdt Christian/Jørgen Christiansen: Socialpædagogisk Regelsamling. Kroghs forlag, 23. udg. Ester Ulsted Sørensen: Små børn med autisme tidlig indsats. Videnscenter for autisme Anegen Thrillingsgaard: Tidlige tegn på autisme i de første tre leveår. Videnscenter for autisme Maria Vedel/Lennart Pedersen: Handlemuligheder efter diagnosen. Center for autisme Lorna Wing Det autistiske spektrum Hans Reitzels forlag
Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs mereTemadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel
Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser
LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs mereKURSUSTILBUD forår 2015
KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil
Læs mereInformation om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet
Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos
Læs mereHvad er Specialrådgivningen?
Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år
SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereAflastning og anden pædagogisk støtte
Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,
Læs mereServiceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015
Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015 Aflastning udenfor hjemmet i mindre omfang Egen kompetence / forebyggelsesvisitation. Det drejer sig typisk om børn,
Læs mereMundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014
Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereVejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)
Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) r Servicelovens 41 og 84. - Barnets behov for praktisk støtte og tilsyn. diagnosen, udtalelser fra familier og skole/institutioner. - Hvorvidt forældrene har frasagt
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereHØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117
København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen
Læs mereHJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til
Læs mereYdelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013
Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereTværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereInklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017
Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereI artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.
Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereBeskrivelse af specialgrupperne.
Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereUdviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center
Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereServicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning
Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs mereVisuelle Støttesystemer. Robust
Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereAutisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereADBB i sundhedsplejen. Sundhed og Trivsel Børn og Unge
ADBB i sundhedsplejen Sundhed og Trivsel Børn og Unge Investering i tidlig indsats Tidlig i forhold til alder Tidlig i forhold til problem eller udfordring 2 SLI Sundhedsplejen og de faglige strategier
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereMCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort
MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi
Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereRÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE
Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereModtagelse af familier i Specialrådgivning
gladsaxe.dk Information om Modtagelse af familier i Specialrådgivning Underrubrik eller dato Indledning Denne pjece informerer forældre til børn/unge med handicap om modtagelsen i Gladsaxe Kommunes Specialrådgivning.
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af
Læs mereForebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom
Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for
Læs mereStøttemuligheder efter Lov om social service
Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1
Læs mereVejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.
1 Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereDin guide til ADHD- og autismeindsatser
Din guide til ADHD- og autismeindsatser i Center for Børn og Forebyggelse Informationsaften for forældre til skolestarterbørn med særlige behov Rådgivningsforløb for forældre til børn med ADHD eller autismespektrumsforstyrrelse
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereHvornår får jeg svar?
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik 01-07-2015 Hvornår får jeg svar? Dette dokument informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereYdelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013
Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereNye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her
Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mere