Overordnet målsætning

Transkript

1 Overordnet målsætning Udgangspunktet for den fremtidige trafikafvikling på Vesterbro er inddelingen af vejnettet, sådan som det er formuleret i Kommuneplan 2001 og i model 2 under trafikforsøget i Fordelingsgaderne Fordelingsgaderne har i dag en belastning på ca køretøjer i døgnet, og de er først og fremmest indrettet og udformet med henblik på at kunne tilbyde en tilstrækkelig kapacitet og kørselshastighed til afvikling af den gennemkørende personbil- og erhvervstrafik, samt den overordnede kollektive bustrafik. I Trafik- og Byrumsplanen er der fokuseret på de indre fordelingsgader. Enghavevej er i planen fastholdt som fordelingsgade. Ønsket om at reducere trafikmængden foreslås imødekommet ved, at bussernes fremkommelighed og cyklisternes sikkerhed prioriteres højt. Gadens barriereeffekt på tværs af bydelen brydes ved at reducere antallet af vejbaner og prioritere krydsningsmulighederne højt. Parkering koncentreres i den brede del af gaden. Det er i forbindelse med dette arbejde undersøgt, om Vesterfælledvej er et alternativ, men gaden bærer allerede i dag en stor belastning. Det er således ikke ønskeligt at flytte trafik, herunder busserne, til Vesterfælledvej. For at gøre det mere attraktivt at anvende Ingerslevsgade og få bedre fremkommelighed i Ingerslevgade og bedre udkørselsforhold fra Kødbyen, foreslås rundkørslen ved Dybbølsbro ændret til et signalreguleret kryds. Ved Tietgensbro foreslås T-krydset ændret, så Ingerslevsgade fortsætter direkte over i Tietgensbro mod Bernstorffgade. Forbedrede udkørselsforhold fra Kødbyen til Skelbækgade og til Ingerslevsgade kan samtidigt reducere Kødbyens belastning med tung trafik på Halmtorvet og gennem Indre Vesterbro. Tietgensgade forbi DGI byen kan herefter ændres så forholdene for cyklister og gående prioriteres før afvikling af biltrafik. Vesterfælledvej S Platanvej Lyrskovgade 9 7 Ny Carlsberg Vej Kingosgade Eng havevej 10 Sønder Boulevard Ingerslevsgade 8 Vesterbrogade 11 Istedgade Skelbækgade S 12 Dybbølsbro Lysreguleret kryds Udkørsel 8 4 S Re IC Bern storffsgade 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: 11: 12: Større kapacitet i rundkørsel eller signalreguleret kryds Sidevejstilslutninger til Ingerslevsgade samlet i 2 pkt. Forbedring af/opprioritering af Staldgade som adgang til Kødbyen Ingerslevsgade føres direkte over i Tietgensgade Nedklassificiering af Sønder Boulevard til grøn boliggade Nedklassificiering af Sønder Boulevard til stationsforplads og parkering Fordelingsvej med busprioritet Fordelingsvej med busprioritet Hastighedsdæmpning af Lyrskovgade og Ny Carlsberg Vej mellem Enghavevej og Vesterfælledvej Bydelsgade med parkering til boliger og friarealer Attraktiv handelsgade i Istedgade Gasværksvej ensrettes mod Istedgade fra Halmtorvet, gennemgående cykelstier 25

2 Overordnet målsætning Bydelsgaderne De vigtigste bydelsgader er Istedgade, Sønder Boulevard, Vesterfælledvej, Skelbækgade og Gasværksvej. Med henblik på at opnå en stor tilgængelighed uden alt for store omvejskørsler indgår det i planen, at bydelsgaderne i princippet er gennemgående. Da disse gader bærer en del gennemkørende trafik, er trafikmængden også her relativ stor ( køretøjer i døgnet). Gaderne er derfor også i stor udstrækning udformet ud fra hensynet til afvikling af trafikken og præget af en del kantstensparkering til butikker og boliger. I forbindelse med konkretisering og høring af hastighedsplanen på bydelsniveau foreslås alle bydelsgader, skiltet med 40 km/t. For Vesterfælledvej og linjen Skelbækgade/ Gasværksvej er det primære behov bedre sikkerhed og lavere hastighed uden for myldretiden. På Gasværksvej er der desuden klager over støj og manglende parkeringspladser. Det foreslås derfor, at disse gader får sammenhængende cykelstier, og at der arbejdes for at gøre krydsningerne sikre, evt. ved at indføre midterheller i lighed med Ingerslevsgade. Såfremt skolen på Gasværksvej genåbnes, kan det overvejes at ensrette gaden, så parkeringsforholdene optimeres, trafikmængden reduceres og farten dæmpes ved denne indsnævring af gaderummet. I Istedgade er ønsket at gøre gaden til en attraktiv grøn handelsgade Istedgade som park og vej. Det primære er derfor fokus på fodgængeres forhold. Dette er foreslået løst ved at forbedre fortove, overgange og vejkrydsene. For at sikre at farten dæmpes indsnævres kørebanerne og parkering fastholdes, hvor den var lovlig. Der foreslås bedre cykelparkering, og at cykling foregår i en zone sammen med parkering. Mange vil have foretrukket cykelstier, men en analyse af uheldsstatistikken på Vesterbrogade og Ingerslevsgade viser, at cykelstier i en gade med mange krydsninger og parkering kan mindske agtpågivenheden og uheldene derfor flytter til krydsene, hvor biler og cykler mødes. Derfor anbefales det, at fokusere på fartdæmpning og sikkerhed i krydsene. På Sønder Boulevard er det rekreative rum og cyklister prioriteret meget højt. Gaden foreslås på strækningen fra Ny Carlsberg Vej til Enghavevej udformet som stillevej og lukket af for biltrafik mod Enghavevej. Ved Enghave Station anbefales dobbeltrettet trafik og en stationsforplads med et rekreativt byrum mod eksisterende bebyggelse. Cyklisternes forhold optimeres med cykelstier i hele strækningen og prioritering af cyklister, hvor de krydser biltrafikken. Det er for nogen et stort ønske at fjerne al gennemkørende trafik fra gaden, men forvaltningen vurderer, at dette med den stigende biltrafik vil belaste de øvrige boliggader og vil vanskeliggøre en fredeliggørelse af Istedgade. Derfor er gaden fastholdt som bydelsgade hen til Ny Carlsberg Vej. Forslag til overordnet vejstruktur Mod Amager Vesterfælledvej Eng ha vevej Tog Ingerslevsgade Vesterbrogade Mod Frederiksberg Søerne Tivoli Mod City Rådhuspladsen Mod Amager I den overordnede struktur fastholdes Enghavevej som en stille fordelingsgade. Til gengæld foreslås Sønder Boulevard nedklassificeret til lokalgade, udformet som sivegade fra Vesterfælledvej til Ny Carlsberg Vej. Parkeringsbehov Målet er, at antallet af parkeringspladser skal modsvare bydelens bilejerskab. Hvor det af hensyn til sikkerhed og trafikafvikling, eller udbygning af de rekreative behov, er nødvendigt at fjerne parkering, skal der indenfor en rimelig afstand kunne henvises til andre parkeringsmuligheder. Det foreslås, at der i tilknytning til hotelområdet og som erstatning for de nedlagte parkeringspladser på Halmtorvet etableres parkeringsanlæg i DGI-byen og i Reventlowsgade ud mod Tietgensgade. 26

3 Overordnet målsætning Cykeltrafik og cykelruter Eksisterende cykelstier Planlagte cykelstier Forslag til grønne cykelruter Nyt forslag til cykelstier/-baner Nyt forslag til miljøprioriteret gennemfart med særlig fokus på cykeltrafik Fokusområder N m Vesterbro som Københavns bedste cykelbydel De strækninger, der er omtalt i kommunens cykelstiprioriteringsplan er Enghavevej og Reventlowsgade. Det foreslås desuden at for-bedre forholdene for cyklister i Skelbækgade/ Gasværksvej og at forbinde cykelruten (Carlsbergruten) ad Stampesgade helt frem til Hovedbanegården. Samtidig bør alle skoleveje mellem skole og fritidsordninger prioriteres højt, da det er et mål at børn ikke køres i bil, men trygt kan cykle. Det foreslås, at mulighederne for at cykle mod ensretninger undersøges, og at Dybbølsgade udformes som et fodgænger- og cykelstrøg. Vesterbro ligger godt i forhold til Indre By og den kollektive trafik. Men i den tæt befolkede bydel vokser biltrafikken, bilejerskabet stiger og farten øges. Det gør det vanskeligere og mere utrygt at færdes i bydelen som cyklist. Cykling er en miljøvenlig og effektiv transportform, der forudsat sikkerheden er i orden og gaden ikke er stærkt belastet med bilos og støj giver motion og velvære til glæde for den enkeltes sundhed og trivsel. Der er allerede i dag en stor del af befolkningen på Vesterbro, som cykler. Dette forhold vil bydelen gerne som et minimum fastholde og helst øge. Derfor er der fokus på tryghed, sikkerhed, fremkommelighed, samt cykelparkering. Udover dette er oplevelsen og komfort i centrum, da dette øger lysten og glæden ved at cykle. En væsentlig prioritet er, at det er muligt at få en god oplevelse, samtidig med, at komforten prioriteres højt. Derfor er de grønne cykelruter og herunder især Sønder Boulevard og stiforbindelsen over Havnen vigtige. Såfremt man prioriterer de grønne cykelruter, vil bydelen også få væsentligt bedre forbindelse til de omkringliggende større grønne områder Søerne, Havnen, Vestre Kirkegård og Valbyparken, samt Amager Fælled. Cykelparkering er i dette arbejde prioriteret lige så højt som bilparkering. Især i Istedgade, på Vesterbrogade, og i Reventlowsgade er der behov for bedre muligheder for cykelparkering. I boliggaderne har man ligeledes mulighed for at inddrage gadeareal til cykelparkering. 27

4 Overordnet målsætning Den bløde bydel Fokus på trafiksikkerhed Mulighed for nyt byrum Bløde trafikakser Fokus på fodgængere og cyklister Grønne områder og pladser Bypladser Fremtidig rekreativ og grøn indsats N m Boliggader med særligt fokus på bløde trafikanter Målet er, at der gennem bydelen skabes et net af gader, hvor trafikken er dæmpet, og hvor det er muligt at køre roligt på cykel eller slentre afsted. Dybbølsgadeforløbet og forløbet fra Søerne gennem Abel Cathrines Gade til Halmtorvet foreslås som indsatsområder med brede fortove og gode forhold for cyklister. Boliggader med særligt fokus på opgangsnære opholdsmuligheder Som en midlertidig foranstaltning med mulighed for at blive permanent er det foreslået, at der kan arbejdes med Grønne vejzoner i boliggader med ingen eller reduceret parkeringsbehov. Dette er især aktuelt, hvor gårdrummene er snævre og mangler sollys. Det foreslås, at disse zoner anvendes til begrønning, til ophold og til leg. Det forudsætter, at gaden har status af stillevej eller lege-/ opholdsgade. Grønne frimærker I bydelen eksisterer der en række gadehjørner og mindre pladser, som kan ændres til små grønne frimærker. Det foreslås at Bevtoft Plads, Tove Ditlevsens Plads, Liva Weels Plads, samt hjørnet Lyrskovgade/Vesterfælledvej omlægges til små attraktive grønne frimærker. 28

5 Overordnet målsætning Den grønne bydel Eksisterende grønne områder Eksisterende pladser Pladsdannelsespotentiale Fremtidige grønne områder Fremtidige pladser Fremtidige "blå" rekreative områder Overordnet gadetræsstruktur Supplerende gadetræsstruktur N 0 Nye rekreative rum Udover de eksisterende forslag til nye rekreative rum er der et behov for at udvikle Reventlowsgade hen mod en plads - Vesterbros port mod Hovedbanegården. Derudover er der store udviklingsmuligheder for idrætten og for det grønne i havneområdet og på godsbanens terræn. 500 m Grønne gader og gårde I bydelen indgår Sønder Boulevard, Ingerslevsgade og Vasbygade, Enghaven samt overgangen mellem Enghave Plads og Enghaven i kommunens Strategi for grønne gaderum. Udover dette er der ønske om en begrønning af Istedgade, Otto Krabbes Plads, Dybbølsgade ogtullinsgade. Målet er, at alle fra sit vindue kan se et træ og opholde sig i et grønt miljø i umiddelbar nærhed af sin bolig. På Vesterbro er der gennemført eller vedtaget mange gårdsaneringer. Disse gårde tilfredsstiller væsentlige dele af det nærrekreative behov. I flere gårde er pladsen og lysforholdene imidlertid sådan, at gaderne er et alternativ, hvor en begrønning af gadehjørner og lokalgader er mulig. Større pladser og parkområder, der bør renoveres Målet er at få attraktive og fleksible parker og pladser. Renovering af Enghaven prioriteres højt, ligeledes Litauens Plads og Tove Ditlevsens Plads. 29

6 Delmål Vesterbrogade Målet er at forbedre forholdene for den kollektive trafik og for bløde trafikanter. I forbindelse med en opprioritering af den kollektive trafik er der vedtaget et busprioriteringsprojekt for Vesterbrogade. I den forbindelse forudsætter Følgegruppen, at følgevirkningerne i forhold til parkering og af- og pålæsning i sidegaderne følges nøje. Herunder er især forhold omkring Kingosgade og en forventet øget belastning påpeget som et problem. I Følgegruppen forventes det ligeledes, at den foreslåede lukning af Værnedamsvej vil belaste Kingosgade yderligere. Enghavevej - Kingosgade åben plads med gode krydsningsmuligheder og bedre forhold for ventende buspassagerer. Det er med dette forslag ikke muligt at reducere mængden af trafik i Kingosgade, men der foreslås forbedringer i forhold til støj, og at der etableres cykelstier I Følgegruppen har der været ønske om at nedklasse Enghavevej til bydelsgade og opprioritere Vesterfælledvej som den overordnede fordelingsgade gennem bydelen. I dag kører der allerede op til til kapacitetgrænsen i Vesterfælledvej, så det er forvaltningens vurdering, at den her foreslåede reduktion i profilet hellere skulle dæmpe hastigheden og føre til, at trafikken i større omfang belaster Ingerslevsgade og Vesterbrogade. I Kingosgade er der kamp mellem alle om gaderummet Målet er at reducere virkningen af den gennemkørende trafik mest muligt og at afvikle trafikken på bussernes og cyklisternes præmisser. Det foreslås, at kørebanerne reduceres til to spor igennem hele bydelen, og at der etableres cykelstier/cykelbaner på hele strækningen. Krydsningerne i forbindelse med bydelens rekreative rum Enghaven Enghave Plads, samt Sønder Boulevard og Tove Ditlevsens Plads forenkles og optimeres af hensyn til de bløde trafikkanter. Parkering opprioriteres, hvor gaderne er bredest, og fjernes, hvor parkering hindrer bussernes fremkommelighed, sikkerhed og cykling i eget trace. Ved Tove Ditlevsens Plads indrettes der en mere Eksempel på et princip for Enghavevej. Gaden indsnævres i hele forløbet fra Ingerslevsgade til Vesterbrogade til 2 spor, hvor busserne har førsteprioritet. Som et alternativ kan der ved Tove Ditlevsens Plads etableres et fremskudt stoppested, hvor bussernes holder bilerne tilbage. Cyklisterne føres bagom busstoppets helle og får dermed mulighed for at komme foran bussen og bilerne - Det giver på den smalle del af strækningen frem til Vesterbrogade cyklerne tid til at nå frem til krydset før bilerne. 30

7 Delmål Ingerslevsgade Målet er at forbedre gadens funktion som fordelingsgade, forbedre trafikafviklingen, herunder også for busser, samt forbedre udkørselsmulighederne fra bydelen. Det foreslås, at svingbanerne ved Enghavevej ændres og udkørslen fra Ingerslevsgade prioriteres op i forhold til Tietgensgades forlængelse ned mod Halmtorvet. Mulighederne for at køre ind i bydelen fra Ingerslevsgade på strækningen Enghavevej Skelbækgade begrænses til 2 sidegader. Hvis rundkørslen ved Dybbølsbro erstattes af en lysregulering, og udkørslen Staldgade forbedres, vil gaden kunne afvikle mere trafik fra bydelen. Sønder Boulevard Målet er, at Sønder Boulevard bliver bydelens mest markante byrum, og en udbygning af de rekreative muligheder i tilknytning til Sønder Boulevard og gennemførelse af den grønne cykelrute langs gaden. Det eksisterende trafiksystem med to parallelgader og selvstændige cykelstier foreslås fastholdt, men kørebanernes reduceres fra to spor til et. Det foreslås, at fra Skelbækgade til Ny Carlsberg Vej er det muligt at køre igennem, dog ikke for lastbiler over 3,5 tons. På strækningen fra Ny Carlsberg Vej til Enghavevej hindres gennemkørende trafik ved afspærring for biler ud mod Enghavevej. Foran Enghave Station skal det være muligt at have buskørsel og indrette busholdepladser, derfor fastholdes der mulighed for indkørsel fra Enghavevej og fra Vesterfælledvej. Området begrønnes. I Følgegruppen er der et ønske om at fredeliggøre hele boulevarden. En yderligere fredeliggørelse er ikke hindret ved det her foreslåede profil, men det forudsætter, at forholdene for tilkørsel fra Kødbyen til Ingerslevsgade forbedres væsentligt. Herunder, at rundkørslen ændres til signalreguleret kryds. I Følgegruppen er der også et ønske om at kunne arbejde med midlertidige grønne tiltag på boulevarden, frem til der udføres et egentlig anlæg af kommunen. Forslaget kaldes Grønne Vejzoner. I Ingerslevsgade er det vigtigt at prioritere fremkommelighed. Efter Fisketorvets åbning er der problemer i rundkørslen ved Dybbølsbro. Det gør det vanskeligt for Kødbyen at komme videre fra Skelbækgade. Det foreslås at ændre rundkørslen til et signalreguleret kryds. Eksempel på profil i Sønder Boulevard. Det klassiske profil fastholdes, men vejbanerne snævres, ind, så det grønne får mest mulig plads. For at optimere parkeringsmulighederne placeres parkering ind mod det grønne og cykelstierne fastholdes. Man håber på at genskabe det grønne rum, som man tidligere havde på Sønder Boulevard. 31

8 Delmål Havneområderne Målet er at gøre havneområderne til en integreret del af bydelen med gode rekreative faciliteter og forbindelse over til naturområderne på Amager Fælled. Det foreslås, at der etableres bademuligheder i området og en bro for cyklende og gående over havnen. Baneterrænet Baneterrænet rummer på lang sigt mulighed for også at få grønne områder, herunder idrætsfaciliteter i umiddelbar nærhed til den etablerede del af Vesterbro. Det vil ligeledes være muligt at udbygge bydelens parkeringsfaciliteter i nærheden af Vasbygade og Dybbølsbro. Dette er afhængigt af, hvornår godsbaneterrænet opgives. Skelbækgade - Gasværksvej Målet er at reducere den gennemkørende trafik væsentligt og det foreslås, at trafikken i Gasværksvej ensrettes fra Halmtorvet mod Istedgade, mens gaden fastholdes som dobbeltrettet fra Istedgade til Vesterbro Torv. For at forbedre forholdene for cyklister, da gaden indgår i de grønne cykelruter og forbinder bydelen med de nye områder ved havnen, foreslås, at der etableres cykelstier på hele strækningen. Desuden bør udkørslen fra Kødbyen til Skelbækgade forbedres, så mindst mulig trafik fra Kødbyen belaster Halmtorvet og Sønder Boulevard. Ved Gasværksvej/Skelbækgadelinjen er koblingen til det overordnede vejnet vigtig for at undgå en belastning af bydelsgaderne med gennemkørende trafik 32

9 Delmål Istedgade som attraktiv handelsgade Følgegruppen har som arbejdstitel beskrevet Istedgade som park og vej. Målet er at fastholde Istedgade som bydelens lokale hovedstrøg, dæm-pe hastigheden, forbedre forholdene for de gående og cyklister med et særligt fokus på den krydsende trafik og et attraktivt miljø, hvor der er plads til cafeliv og begrønning af gaden fastholdes ligeledes. Det foreslås at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, og at der arbejdes for at gøre gaden mere tryg og attraktiv for gående. Der foreslås ikke etableret cykelstier, da det ikke nødvendigvis øger sikkerheden for cyklister, men til gengæld vil reducere mulighederne for parkering for både cykler og biler. I krydsningspunkter foreslås etableret udvidelser af fortovet, fortovsknaster og midterheller, som gør det muligt for børn og ældre at overskue trafikken, og for alle langsomt gående at krydse gaden sikkert. Samtidig er der stort fokus på forbedret cykelparkering. Et ønske i Følgegruppen om forskønnelse og begrønning afventer en mere detaljeret projektudvikling. Istedgade som park og vej i Miljø- og Trafikugen, 2002 Eksempler på alternativer til Istedgades nuværende profil. I gaden prioriteres fodgængerne og krydsningerne. Cyklisternes ønske om større sikkerhed sikres gennem fartdæmpning af gaden. Hermed er det også muligt at fastholde den lovlige parkering 33

10 Delmål Lyrskovgade og Ny Carlsberg Vej Målet er at skabe optimale adgangsforhold til bydelens rekreative rum og sikre skoleveje for skolerne ved Ny Carlsberg Vej. Der køres i dag meget stærkt i disse gader, og derfor foreslås gaden hastighedsdæmpet. På skolerne er der et ønske om at kunne udvide friarealerne ud i gaderummet, da de har meget små skolegårde og ingen reelle idrætsarealer. Ny Carlsberg Vej og Lyrskovgade er vigtige forbindelser for bydelens cyklister og fodgængere. Det foreslås derfor, at der udføres hastighedsdæmpende foranstaltninger med midterheller ved fodgængerovergange, og at muligheden for at forbedre cyklisternes vilkår i Ny Carlsberg Vej undersøges yderligere. Lokale mål Bydelens børn skal kunne færdes sikkert mellem de lokale mål, herunder Sønder Boulevard, Halmtorvet, Enghave Plads, Enghaven, Otto Krabbes Plads. Litauens plads og Skydebanehaven. Bydelen har sit eget kulturhus i Lyrskovgade og en stærk tradition for meget åbne skoler. Derudover er der 2 bemandede legepladser, som har en væsentlig funktion i forhold til integration af fremmedsprogede. Bydelen rummer desuden DGI-byen, Den Brune Kødby, Vega og Fisketorvet, som hver især rummer lokale aktiviteter, men hvis primære formål er at tilgodese hele byen. Arbejds- og erhvervsmål Vesterbro ændrer i disse år ansigt hen mod et latinerkvarter med cafeliv og nye pladsdannelser. Bydelen har et rigt lokalt butiks- og cafeliv med Istedgade som bydelens lokale handelsgade. Der er kun meget få deciderede erhvervsvirksomheder og småhåndværkere tilbage. Derudover er der i området op mod Hovedbanegården en koncentration af hoteller. Det er et mål at understøtte dette. Af større arbejdspladser er der Kødbyen, Carlsberg, Fisketorvet, Hovedposthuset og Hovedbanegården. Havnefronten opfattes på nuværende tidspunkt ikke som integreret i bydelen Vesterbro. Det er et mål, at havneområdet bliver en integreret del af Vesterbroernes dagligdag. Lyrskovgade og Ny Carlsberg Vej og især Enghavevej opfattes som nogen af de største barriere for børn i bydelen Trafikken hindrer ikke, at cafélivet blomstrer 34

11 Delmål Svage trafikanter Målet er at gøre det muligt at fastholde en frihed til at færdes uden for egen bolig for alle, som har svært ved at færdes i byen. Det foreslås, at der i bydelen arbejdes for at få bedre forhold for handicappede i det offentlige rum, og at fortove, fodgængerfelter og busstop indrettes, så der er en bredde, der sikrer fremkommeligheden og ramper, der øger tilgængelighed. Det er også et mål for denne gruppe, at der arbejdes for at fastholde en maximum gangafstand på 200 meter til den kollektive trafik fra alle boliger. Det er samtidigt foreslået, at som en del af den kollektive trafik undersøges det, om der kan skabes grundlag for en ordning med servicebus. En sådan ordning kunne give alle mulighed for at fastholde egen bolig i bydelen og samtidig give den enkelte frihed til at nå indkøb og andre mål. Handlende mv. I forhold til de handlende, håndværkere og hotelgæster er det primære fokus let adgang til parkering. For de handlende i Istedgade herunder også cykelparkering. Derudover er der enighed om, at et attraktivt bymiljø tiltrækker gæster, og der er derfor fokus på attraktive handelsgader og rekreative strøg med mulighed for et cafeliv. Særligt for hotelområdet bag Hovedbanegården er der fokus på tilgængelighed for busser. Socialt udsatte På Vesterbro er der også en stor gruppe, som er socialt udsatte og som præger bybilledet. De anvender primært Istedgade, Skelbækgade, Maria Kirke Plads, Enghave Plads og Tove Ditlevsens Plads som deres opholdssted. I kvarteret er der et socialt engagement, men også en erkendelse af, at disse grupper skaber utryghed blandt de øvrige brugere. Som resultat heraf er gårde og endog gader blevet lukket af. Det er ikke et ønske at disse beboere udelukkes fra at bruge bydelens rum, men man vil gerne have dels et fixerum, dels et samarbejde, som kan sikre disse socialt udsatte bedre vilkår og samtidig fjerne noget af behovet for at lukke for adgang til arealer, som tidligere har været tilgængelige. Det foreslås, at der i samarbejde med de sociale myndigheder foretages en vurdering af, hvor det er rimeligt, at denne gruppe opholder sig, og eventuelt hvordan man kan skabe et tilholdssted, sådan at deres brug og efterladenskaber i det offentlige rum ikke belaster de øvrige beboere og brugere urimeligt. Det er vigtigt for ældre at kunne færdes sikkert. En eldrevet servicebus er derfor et stort ønske i bydelen. 35

12 Muligheder og begrænsninger Indsatsområder I modsætning til trafikområdet, hvor der systematisk er foretaget tællinger, eksisterer der meget få kontante undersøgelse af det rekreative rums brug. I arbejdet med Trafikog Byrumsplanen har der været meget fokus på livskvalitet og de behov, der knytter sig til de forskellige. Dette afsnit præsenterer en række indsatsområder og disse behov, som de er beskrevet i arbejdet for planen og i undersøgelser om sammenhæng mellem sundhed, livskvalitet og de rekreative muligheder. Børn og unge Vesterbro er en bydel med stigende børnetal og dermed også et stigende antal unge. Det er derfor vigtigt at skabe tryghed i trafikken, lokale mødesteder og gode muligheder for leg og bevægelse. 0-6 årige For børn i førskolealderen er det primære fokus bolignære legearealer og gode institutionslegepladser. Dette behov er i forhold til boligerne i et vist omfang gjort muligt gennem de mange gårdsaneringer. Behovet for gode institutionslegepladser er imidlertid ikke løst. For de børn, der stadig ikke har gode legemuligheder i umiddelbar nærhed af boligen, er det væsentligt, at der inden for en rimelig gangafstand (højst 200 m) skabes legemuligheder i det offentlige rum. Et princip kunne således være at prioritere kvarterslegepladser for småbørn i de områder, hvor det ikke gennem allerede eksisterende offentlige legepladser, gårde eller gennem øget adgang til institutionslegepladser er muligt. På Vesterbro er der mulighed for dette i forbindelse med Sønder Boulevard, på mange af de små irregulære pladsdannelser og i forbindelse med boliggader i områder, hvor trafikafvikling og et mindre parkeringsbehov muliggør at inddrage dele af vejarealet. Trafikalt set færdes denne gruppe sammen med voksne, men der er et behov for fortove, som er brede nok til at barnevogne kan passere og for ordnede forhold for cykelparkering, da henslængte cykler ofte er den største hindring. Forældre til denne gruppe værdsætter cykelstier, da det øger oplevelsen af tryghed. Legende børn i Skydebanehaven 6-12 årige Børn i denne gruppe har brug for plads til leg, idrætsfaciliteter og for muligheden for at kunne færdes alene, først i eget kvarter, dernæst i bydelen. En stor del af disse børn færdes dagligt i institutioner, eller udnytter bydelens 2 bemandede legepladser. Det er også i denne aldersgruppe, at der findes flest medlemmer af idrætsforeninger. Bydelen rummer DGI-byen, men har meget dårlige idrætsfaciliteter både på skolerne og for medlemmerne af de lokale idrætsklubber. Større arealer til idræt og bedre faciliteter i bydelen, eller i umiddelbar tilknytning til bydelen, er derfor væsentligt. I forbindelse med denne aldersgruppe er naturlegepladser og steder, der muliggør en udvik- 36

13 Muligheder og begrænsninger Indsatsområder ling af deres forståelse for naturen gode forudsætninger for udvikling af dels deres egenforståelse, dels i forhold til skolernes undervisning i Naturog Teknik. En idrætsurskov i tilknytning til bydelen vil således være optimal. Trafikalt er hos forældrene til denne gruppes fokus på cykelstier og sikre skoleveje årige Unge har behov for uformelle mødesteder, idrætsfaciliteter og har generelt fået en væsentligt større aktionsradius. Inden for denne gruppe er det muligt at udnytte de nærliggende rekreative områder, Søndermarken, Valbyparken, Bavnehøjhallen etc. I forhold til de unge er udviklingsmulighederne i det nye kvarter ved Havnen meget interessante, og de er formodentlig nogle af de største brugere af DGI-byen og Fisketorvet. Trafikalt er det i denne gruppe, man skal fastholde cyklisterne gennem at skabe attraktive forhold for cyklister, hvor det også er muligt at køre med høj hastighed. Yngre, voksne og ældre årige Gode bolignære friarealer, cafelivet, nærheden til byens centrum og muligheder for motion er væsentlige kriterier for at ville bosætte sig på Vesterbro. Det er også i denne gruppe, at glæden ved at læse avisen i parken, grillaftner i gården, at kunne nyde solen eller være sammen med familie og venner for alvor bliver vigtigt. Samtidig er der i denne gruppe også meget fokus på tid og mobilitet. Det personlige transportmiddel skal være let tilgængeligt og den kollektive trafik optimal. I forhold til parkering er det et dagligt irritationsmoment, hvad enten det er cyklen eller bilen, som skal opbevares. Tid og fart i trafikken er nøgleord, både på cykel og i bil. Gruppen har derfor en relativ høj risiko for at være part i trafikulykker årige I denne aldersgruppe defineres behov ofte ud fra et alment socialt ansvar, og på det trafikale område vægtes fremkommelighed og tryghed. Motionsmuligheder og plads til at være sammen med familie og venner er vigtigt. Hvor og hvordan er som regel lagt i faste rammer. På Vesterbro værdsættes bydelens præg af latinerkvarter. 65 Halmtorvet Andelen af ældre er faldende i bydelen, men gruppen af svage ældre er voksende. Der er derfor stor fokus på adgangsforhold, tryghed og et fleksibelt kollektivt trafiksystem. Undersøgelser viser, at det især for de ældre er vigtigt med mindst 1/2 time udendørs motion hver dag, da det fremmer livskvaliteten væsentligt. Mange i denne gruppe beklager forringelserne i den kollektive trafikstruktur og ønsker et alternativ, gerne en servicebus. 37

14 Bilag 1 Bydelens pladser og udvalgte bebyggelser Udvalgte bebyggelser 1. Skydebanekarreerne 2. Området ved Sorte Hest 3. Humleby 4. Karreerne imellem Enghave Station og Lyrskovgade 5. Karreerne imellem Enghavevej, Ny Carlsberg Vej og Sønder Boulevard 6. Karreerne imellem Sønder Boulevard og Ingerslevsgade 7. Bebyggelse omkring Westend 8. Brune Kødby 9. Hvide Kødby 10. Hovedbanegården 11. Søfronten 12. Carlsberg og Kongens Bryghus 13. Kineserbyen og DSB s værkstedsbygninger 14. Centralpostbygningen Bydelens Pladser A. Banegårdspladsen B. Enghave Plads* C. Flæsketorvet D. Forplads v. Brune Kødby (Kvægtorvet)* E. Halmtorvet* F. Pladsen v. Dybbølsbro (Yrsa Plads)* G. Tove Ditlevsens Plads H. Vesterbro Torv* I. Otto Krabbes Plads* J. Liva Weels Plads K. Litauens Plads L. Plads v. Enghavevej/Bevtoftgade *Pladser omlagt inden for de seneste år 38

15 Bilag 2 Byfornyelsen på Vesterbro 39

16 Bilag 3 Kulturrute: Skt. Jørgen Sø - Stenogade - Abel Cathrinesgade - Halmtorvet 40

17 41

18 Vesterbro Trafik- og Byrumsplan Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Februar 2003 Kortmateriale: Stadskonduktørembedet, 2002 Fotos og illustrationer: Lars Tolboe, Sven Allan Jensen as, Plan og Arkitektur og Susanne Glerup Grafik og layout: Birgitte Kortegaard og Susanne Glerup Redaktion: Vej & Park, Plankontoret 42 Københavns Kommune - Vej & Park - Njalsgade 13, København S tlf.: fax: Vej&Park@btf.kk.dk -