saft og sult varm gele blød mad mad til døren flyt med strukturen

Transkript

1 saft og sult varm gele blød mad mad til døren flyt med strukturen

2 En livsvigtig pædagogisk bid leder Personalet i leve-bomiljøerne skal spise sammen med brugerne. Det er en del af deres job. Og det skal de ikke betale for. Det skal kommunen. En af ideerne med at lade leve-bomiljøerne erstatte traditionelle plejeboliger er at bringe beboerne tættere på de daglige gøremål og give dem mulighed for at deltage i dem, hvis de overhovedet orker. Samtidig får personalet bedre mulighed for at følge med i den enkelte beboers liv og hjælpe med at indrette dagligdagen efter individuelle behov. Det gælder også i forhold til mad og måltider. Måltiderne opleves af mange ældre som et af dagens højdepunkter. lligevel har undersøgelser vist, at mange ældre både hjemmeboende, ældre på plejecentre og i leve-bomiljøer er både undervægtige og underernærede. De får ganske enkelt for lidt at spise. Ikke fordi der ikke er mad nok, men fordi det kniber for dem at få den spist. ppetitten svigter. Og derfor er det afgørende vigtigt, at personalet spiser med. Det er altså ikke alene for hyggens skyld, men fordi det er deres opgave at vække appetitten, vælge den rigtige mad og hjælpe ved spisningen. Når pædagogerne spiser sammen med børnene f.eks. i vuggestuen, så kaldes det et pædagogisk måltid fordi pædagogerne forventes at være børnenes vejvisere til gode madvaner. I leve-bomiljøerne er opgaven snarere sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Og desto mere vigtig. Her er der nemlig ikke andre til at tage hånd om de ernæringsproblemer, der har vist sig i så høj grad at forringe de ældres hverdag. Mangel på mad gør det ganske enkelt umuligt for de ældre at være nærværende i deres liv og med i hverdagens gøremål, uanset om de er nok så små. Og det perspektiv har manglet i de seneste ugers avisskriverier om betaling for maden i leve-bomiljøerne! Personalet skal ikke betale for den mad, det er så afgørende vigtigt, at de spiser sammen med beboerne. Maden skal selvfølgelig heller ikke betales af de ældres madkasse. Og den skal ikke betales over køkkenets budget. Maden skal betales af den kommune, der har taget den politiske beslutning at tilbyde de ældre en bolig i et leve-bomiljø. 2 økonomaen

3 siden hen Mobbefri zone Vi holder længere orlov Regeringens barselsorlov er slået an hos nybagte forældre, skriver Politiken. Forældrene udnytter i stigende grad de forskelige muligheder, der ligger i loven. Flere holder orlov og gør det i længere tid, viser Beskæftigelsesministeriets nye tal fra Kvinderne holder 11 procent længere orlov. Og mændene en procent! Led efter ledelse Hvad betyder kontraktstyring, og hvordan er erfaringerne med at arbejde på kontrakt? Hvad er værdibaseret ledelse, og hvad i alverden betyder et balanced scorecard? Hvordan kommunikeres der, så både medarbejdere og politikere forstår budskabet? Det kan du blive klogere på ved at tjekke: Mobning lyder af skolegård. Men desværre er det ikke længere kun i folkeskolen, der mobbes. Mobning er en realitet for mange både medarbejdere og ledere. Og derfor har Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed udgivet en vejledning Den mobbefri zone og et Styrkespil. Styrkespillet lægger op til en snak om arbejdspladsens sociale liv og er lavet til arbejdspladser, der grundlæggende fungerer godt. Spillet dur ikke til arbejdspladser, hvor der allerede er gang i mobningen. Så må de ansatte ty til Den mobbefri zone for at få nogle bud på, hvordan de tager problemerne i opløbet. Både spil og vejledning kan hentes på Runkne. Og lidt kedelige at se til måske. Men det betyder ikke, at de har mistet al smag og kraft. Tværtimod. De gemmer solen i sig, de soltørrede tomater, der kan bruges i salater såvel som sammenkogte retter eller udblødes i olie og blendes til tomatsalsa. forsidefoto: anne-li engström 3

4 Tillykke til tre køkkener De tre sygehuskøkkener under Sygehus Vestsjællands mt modtog tirsdag den 18. maj Fødevareministeriets Initiativpris. Køkkenerne har de sidste to år arbejdet med at omlægge madproduktionen, så maden blev ernæringsforbedret og mere velsmagende og tog udgangspunkt i årstidens råvarer. Desuden skal mindst halvdelen af fødevarerne være økologiske. Kernen i projektet er menuplanerne hvor patienterne løbende er blevet spurgt om madens kvalitet. Et andet mål har været at at reducere køkkenernes spild. Fødevareminister Mariann Fischer Boel var imponeret over det kæmpe arbejde, personalet i køkkenerne har ydet i forbindelse med omlægningen. Det kan være nemt og fristende for nogen at komme med bud på, hvordan man bør spise. Det er straks sværere at omsætte det til handling, sagde hun ved prisuddelingen. Køkkenernes medarbejdere har virkelig gjort noget særligt for at realisere amtets politiske visioner. Det er ganske imponerende. Ministeren pegede samtidig på, at der her ligger en næsten færdig drejebog, som andre kan bruge, hvis de vil lave en lignende omlægning. Fødevareministeriets initiativpris gives til et samarbejde mellem offentlige og private, og der skal lægges vægt på at fremme fødevaresikkerhed, ernæring, miljø eller dyrevelfærd. I denne sammenhæng er samarbejdet mellem køkkenerne leverandørerne og producenterne af stor betydning. Desuden har det med bedre ernæring at gøre, og miljø og dyrevelfærd hører også til hovedmålsætningerne, sagde hun. Ernæringspris til formidlere I år blev Kelloggs ernæringspris på kr. fordelt mellem to formidlere: nne Marie Beck, fra Fødevaredirektoratet og Gitte Laub Hansen fra Forbrugernes Hus. nne Marie Beck fik prisen for at fortælle om madens betydning for ældre. nne Marie Beck både forsker og formidler det sidste til såvel fagpersoner som lægmænd. Gennem sin formidling forsøger hun at inspirere kostfaglige såvel som plejepersonale på institutionerne til at højne madens ernæringsmæssige værdi, men forstår også at et måltid er andet end den mad, der er på tallerknen. Hun lægger vægt på det sociale ved måltidet og taler om mad i forbindelse med livskvalitet hos de ældre stod der i begrundelsen for prisen. Gitte Laub Hansen fik sin del af prisen for at fomidle viden om mad til børn og især for sin iver for at få familien med, når det drejer sig om at tackle overvægt hos børn. Hun har blandt andet skrevet pjecen Hvalpefedt familiens plan mod overvægt, som Forbrugernes Hus har udgivet i Et andet initiativ, der nævnes i forbindelse med prisuddelingen, er den elektroniske madpakkeservice, med ideer til børnenes madpakker. 4

5 siden hen Et æble til Harry Til børn og barnlige sjæle, skrev avisen Information om Harry Boxen, der sælges i IC-togene. Udenpå boxen ses Harry med et æble. Indeni er der en plastikfigur af Harry, en wienerpølse med pølsebrød, sennep og ketchup, en ostehaps, en vingummirulle, en mini Muh chokolade og en brikjuice. bsolut et underlødigt måltid. Det er for dårligt at sælge den slags til børn lød kommentaren til boxen fra professor i børneernæring, Kim Fleischer Michaelsen. Det fik Information til at spørge DSB s koncernmarkedsdirektør, Christian Bjerring, hvorfor DSB reklamerer for Harry Boxen samtidig med, at de forsøger at profilere sig på et grønt og ernæringsmæssigt sundt tilbud: Grøn menu. Sund mad på farten. Harry Boxen sælger godt. Lyder koncerndirektørens svar ikke overraskende. Og da Information foreslår som minimum at supplere boxen med et æble, svarer han, at det går ikke, for boxen må kun må pakkes med ting, der har»en vis holdbarhed«. Kritikken af Harry-boxen må alligevel have gjort et vist indtryk, for kort efter samtalen ringer koncerndirektøren tilbage til avisen, for at fortælle, at DSB alligevel vil forbedre boxen med et æble her i sommer... tegning: ida gry jensen Levende delikatesse Ugeavisen Ti minutter refererer en historie fra avisen New Zealand Herald om en flypassager, der fik serveret frølår på sin rejse fra Melbourne til Wellington. Problemet med delikatessen var, at lårene stadig sad fast på frøen og at frøen var levende. Passageren fik hurtigt klappet låget i på madkassen, skriver avisen. Måske skulle hun i stedet have forsøgt sig med et kys! Pensionskassen for økonomaer mv... har godt medlemmer 97 procent af medlemmerne er kvinder gennemsnitsalderen er 41 år og den er stigende gennemsnitsalderen ved optagelse er 35 år gennemsnitsalderen for alderspensioner 62 år de samlede pensionsudbetalinger i 2003 var på 67 millioner kroner den første pensionskasse i PK blev oprettet i 1954 PK fejrer 50 års jubilæum i år! Latter og fodsved rtiklen Latter og fodsved som personalegode i Økonomaen 9/04 var skrevet af journalist Torben Christensen og ikke som angivet af Niels Ole Krog. Red. økonomaen

6 Køkkenpersonalet får kærligheden at føle. Sygehuse prøver at lave den mad, som patienterne selv laver derhjemme, og det er en stor fejl, for det kan de slet ikke gøre lige så godt og så gider patienterne ikke spise det. Det giver sultne og utilfredse patienter og et stort madspild, mener Lars Sonne Hansen, Meyers Madhus, der netop nu holder kurser for medarbejdere på Herlev, Glostrup og Gentofte mtssygehuse. Vi har givet sygehuspersonalet kærligheden til at lave mad tilbage. Den havde de nok lidt glemt i en verden med stramme begrænsninger og samlebåndsmentalitet, hvor maden er blevet plasket ud. Det er gået ud over patienterne, der har fået mad, der altid har smagt af røvsyg fiskefilet, siger han til Jyllands-Posten. siden hen Lettere at få sæl og skærpekød Patienter fra Grønland eller Færøerne, der er på sygehuset i Danmark, behøver ikke længere at undvære den mad, de er vant til. Patienthjem kan nu få officiel tilladelse til at importere madvarer fra de to lande, så patienterne ikke skal savne hjemlandets delikatesser. Sælkød, hvalkød, fuglevildt og skærpekød som er heltørret fårekød kan derimod ikke købes i butikker i Danmark, fordi ingen EUgodkendte virksomheder producerer og eksporterer varerne til Danmark. Og det har hidtil kun været muligt som privatperson at få fat på delikatesserne ved selv at handle direkte med afsendere i Grønland eller Færøerne. Men fra maj er det også blevet muligt for de grønlandske og færøske foreninger i Danmark at købe delikatesserne og formidle dem til medlemmerne i begrænset mængde, skriver Fødevaredirektoratet i en pressemeddelelse. Indtil nu har EU s meget skrappe regler for privat indførsel af animalske fødevarer fra lande uden for EU bremset den mulighed. 6

7 På discountkurs Vi går efter pris, pris og atter pris. Og skulle vi ikke selv have lagt mærke til det, stod det helt klart, efter at Politiken i en uge havde sat fokus på vores indkøbsmentalitet. f samme grund scorer Netto klart højest, når danskerne bliver spurgt om deres foretrukne dagligvarebutik. Vi elsker Netto på grund af de sære slagvarer, men især på grund af de lave priser. Det er helt tydeligt, at forbrugerne handler mere og mere med pengepungen og mindre og mindre med hjernen, siger Jens Erik Dalgaard Jensen, generaldirektør i Max Havelaar. Når noget kan fås billigt glemmer danskerne alle andre værdier og kvaliteter. Men hvad skulle det være for kvaliteter. Hvorfor skulle vi egentlig betale mere for den samme vare eller en, der ligner til forveksling? For at få miljø og etik med i købet, mener informationsdirektøren i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, der virker lidt småfornærmet over, at vi ikke kan se det. Det er lidt forstemmende, at vi ikke bliver honoreret for vores indsats for økologi, miljø og etik, hvor vi gør langt mere end vore konkurrenter, siger han. Det er trist, at forbrugerne i et så rigt samfund ser bort fra de værdier blot for at få den billigst mulige vare. Men det er jo ikke altid, at de kvaliteter springer os i øjnene. Det medgiver Torben Hansen, ekspert i forbrugeradfærd ved Handelsshøjskolen i København. Markedet er blevet så uigennemskueligt, at forbrugerne er i tvivl om, hvad der er kvalitet, siger han. Det er svært at gennemskue, hvorfor vi skal give mere for det ene end det andet. Så går vi efter det eneste, der er gennemskueligt. Og det er prisen. Men helt ærligt. To kyllingelår til en tyver. Det hænger jo ikke sammen. Det kan højst forklares med 75 blåbenede, fjerløse kyllinger pr. kvadratmeter. Og det siger sig selv, at det næppe er de skønneste druer eller den mest omsorgsfulde gæring, der ligger til grund for fem flasker vin til en hund? Bananer til en krone kan også kun lade sig gøre, fordi de er passet og plejet af plantagearbejdere, der måske aldrig har set en lønningspose, men til gengæld er sikre på et kort liv takket være de hæmningsløst mange sprøjtemidler, der er forudsætningen for den banandiscountproduktion. Og kan vi få femten skiver rugbrød til en femmer er det nok i ldi og de kommer fra Tyskland, hvor stråforkortere stadig er normen. lting har sin pris. tegning: lise arilskov rasmussen Men hvem tænker så langt, når Danmarks mest læste avis Nettos ugeavis lige er dumpet ind af brevsprækken. Sammen med brevet om skattelettelser. Pengene ligger bedst i forbrugernes lommer. For så kan de bruges igen og igen. Tekst: Mette Jensen 7

8 Småt, men godt Ældre på plejehjem er ved at drukne i saftevand og tomme kalorier. Men mangler næring til livslysten. På Helsingegården har køkkenet vist plejen, hvad de kan tilbyde småtspisende ældre. Der er problemer med Karl. Han vil ikke spise noget, siger plejepersonalet og fortæller, at Karl har haft endnu en hjerneblødning. Siden har han stort set kun villet have saft. Han lukker bare munden. Lige meget hvad vi tilbyder, siger plejepersonalet, da ledende økonoma på Helsingegården, Christina Søndergaard, ruller ind i dagligstuen med demo-vognen. Her er gratinkost, berigede drikke og små desserter er anrettet fint på en hvid dug. Sammen med klinisk diætist, Lone Strøm fra Findus, er hun på vej rundt for at demonstrere, hvad køkkenet kan tilbyde småtspisende ældre. Kunne I eventuelt erstatte saftevand med proteindrik eller med køkkenets hjemmelavede drik, der er baseret på mælk og frugt, spørger Lone Strøm. Mens Christina Søndergaard 8 Tekst: Mette Jensen

9 får plejepersonalet til at smage på de energirige desserter. Plejen lover at forsøge sig frem med Karl. Men inden da har de forsikret Christina og Lone om, at Karl er en stor mand underforstået at det måske ikke er den store katastrofe, hvis han opgiver maden en tid. Men det er ikke alene vægten, det handler om. Karl mister også energi og livslyst, hvis ikke han får noget at spise, forklarer Christina Søndergaard og Lone Strøm. Hvor bliver maden af Hvad med fruen i stolen, spørger Lone Strøm og nikker mod en meget spinkel kvinde. gnes sidder i sin egen verden og lytter til musik. Hun spiser en masse, forsikrer plejepersonalet. Og viser hvor meget, ved at pege på vognens anretninger. Det imponerer alle, i betragtning af hvor lille gnes er. Omkring 35 kilo, vel. Hvor mon hun gør af al den mad, siger Lone Strøm undrende. Mens plejepersonalet finder et billede, der viser, at også da gnes var ung, var hun en meget spinkel kvinde. Egentlig ikke noget at sige til, at ikke faguddannede har svært at tage bestik af, hvad beboerne har brug for, fundere Christina Søndergaard. Nogle spiser meget, uden man kan se det på dem, andre meget lidt. Fælles for alle er imidlertid, at de har brug for både energi, protein, vitaminer og mineraler for at være friske, også mentalt. Og derfor kræver det kostforstand at sammensætte dagens menu. Et overset problem Vi hører, at mange ældre er undervægtige, og vi kan se, at det også gælder her hos os, siger Christina Søndergaard. Men der er mad nok, så der må ligge noget andet bag. Vi besluttede at finde ud af, om det kunne være tyggesynkebesvær, og derfor inviterede vi Lone til at fortælle om det i vores kostudvalg. De spørgsmål, vi fik fra kostudvalget bagefter, signalerede helt tydeligt, at vi måtte gøre noget for at forklare plejepersonalet, hvad de kunne gøre, siger Christina Søndergaard. De småtspisende påkalder sig nemlig ikke nær så megen opmærksomhed, som f.eks. de, der har diabetes. Hvis en beboer har diabetes, sætter plejepersonalet sætter himmel og jord i bevægelse, jeg får sedler ind i køkkenet, og vi snakker om det. Hvis jeg spørger, om de har nogen på deres afdeling, der har besvær med at tygge eller synke, ved de ikke rigtig... Og spørger jeg, om der er beboere, der har problemer med undervægt, fortæller de om de to, der er overvægtige. De fylder bare mest også i bevidstheden. Selvom et menneske på 32 kilo, nok skulle kunne få alarmlamperne til at lyse, tilføjer Lone Strøm. Giv plads til mellemmåltider Mellemmåltider er en god løsning for de småtspisende. Men mellemmåltider opfattes nærmest som lidt luksus, siger Lone Strøm. Plejepersonalet fortæller, at beboerne får eftermiddagskaffe og fortsættes næste side t foto: henrik frydkjær Privat. Nogle mener ikke, vi kan blande os i, hvad de ældre vejer, fordi det her er deres private hjem. Men der er jo en grund til, at de er her i professionelle hænder mener Lone Strøm. Så hvis man fortæller dem, at det er godt at holde øje med deres vægt, er der næppe nogen, der vil sætte sig til modværge. De lytter jo også til et råd fra lægen. økonomaen

10 godt med småt kage, underforstået, at så har de ligesom gjort, hvad de kunne. Men det er ikke nok. Det er svært at få klemt måltider nok ind på en dag hvis beboerne kommer op klokken halv ti og får serveret aftensmad klokken halv seks. Så hvis beboerne ikke vil op, eller plejen ikke har tid til at få dem op før halv ti, foreslår vi, at de giver dem noget, før de kommer op. F.eks. proteindrik. Ikke vand. Og slet ikke saftevand, skynder hun sig at tilføje. De er ved at drukne i saftevand! Når vi spørger plejepersonalet, om de selv drikker meget saft, siger de nej, nej. Men når man flytter på plejehjem, skal man åbenbart have uendeligt meget saft! Det må være det gamle sygeplejeråd: husk at give væske nok, der spiller ind, mener Lone Strøm og Christina Søndergaard. Når vi kommer rundt, kan vi se beboerne sidde med både kaffe, te, vand og saftevand. Men de har brug for noget med både energi og fedt, så de kan holde vægten, tilføjer Christina Søndergaard. Rundt med demovognen Og derfor har demo-vognen været rundt til alle afdelinger. Det var en god måde. Vi kunne også have indbudt hele plejen til to timers undervisning, men nu, hvor vi kom til dem, kunne de gå lidt til og fra vognen, tage telefonen indimellem og de kunne spørge om råd til netop deres beboere. Der dukkede rigtigt mange ting op: vi fik forklaret, at lille appetit kan skyldes tygge-synkebesvær, og at de kan få mere i de småtspisende ved at vælge små portioner energitæt mad. De fik også selv smagt på maden. Det gør det nemmere at sige ja til et forslag fra køkkenet i stedet for skeptisk at svare nej tak, gratinkost er vist ikke noget for Karl, ler Lone Strøm. Næste gang spørger de måske selv efter gratinkost, det vil jo være helt optimalt, tilføjer Christina Søndergaard. Da vi var rundt med vognen, fik vi sat navne på de småtspisende. Jeg snakkede med dem og lavede et forslag til dagskost. Så behøver plejepersonalet ikke holde styr på, om de har brug for mere eller andet. De kan i princippet bare krydse af på sedlen, når måltidet er spist. Det er også lettere, når der er vikarer i plejen. Fra 31 til 39 kilo I formiddags var jeg rundt for at høre, hvordan det går med at bruge den energitætte mad. Ingen var længere i tvivl om, hvad jeg snakkede om. Plejen er helt med på initiativet. De vejer også de småtspisende en gang om ugen. Da vi startede, vejede Dagmar 31 kg. Når en beboer kommer så langt ned i vægt, er hun lænket til en rullestol og sover det meste af tiden, undtagen når hun skal mades, siger Christina Søndergaard. Dagmar kom fra hospitalet og startede med at få sondemad. Nogle vil slet ikke spise bagefter. De vænner sig til, at maden kommer flydende. Men ikke Dagmar. Så vi lavede en madplan. I dag vejer hun 39 kilo, så det går den rigtige vej. Og det er hun stolt af. Nu kan hun selv gå med rollator. Hvis vi kan få hende op på 5o kilo, så kan hun få et rigtigt godt liv, siger Christina Søndergaard. Men erkender, at det er optimistisk. Samarbejde er en forudsætning Der er megen kritik af, at køkkenerne ikke laver ordentlig mad. Men det passer jo ikke, siger Lone Strøm. Det passer derimod, at mange køkkener ikke er så synlige, og derfor har hverken beboere eller plejepersonale mu- 10

11 foto: henrik frydkjær For lidt mad. Fødevaredirektoratets rapport om måltidsservice på plejecentre viser, at 41 procent får normalkost og 29 procent sygehuskost. Mens kun syv procent får kost til småtspisende. Og det er for få, mener Christina Søndergaard. Mad, der er let at tygge og synke, kan give mange ældre mere at spise og en bedre livskvalitet. Det har vores projekt vist. lighed for at vide, hvad de kan bede køkkenet om. Vi ved jo heller ikke, hvad butikkerne kan byde på, hvis ikke vi kommer der eller får reklamer ind af brevsprækken, fortsætter hun. Men jeg har oplysningspligt, siger Christina Søndergaard. Hvis jeg lærer nyt om mad til ældre, kan det ikke nytte, at jeg beholder den viden for mig selv. Hvis det skal komme beboerne til gode, skal jeg informere plejepersonalet. De er jo ikke up to date med den slags viden. Er der ikke nogen, der ganske enkelt ikke aner noget om ernæring? Joe, det skal der nok være, medgiver Christina Søndergaard. Sammen med dem, som har deres egen forestilling om, hvad der er godt. For sådan er det jo med mad, tilføjer Lone Strøm Til gengæld har det vist sig, at det er meget enkelt at samarbejde om mulighederne og ændre på vanerne. Så vi vil meget anbefale at tage hul på problemerne. Metoden virker, siger Lone Strøm og Christina Søndergaard. økonomaen

12 Geleen gik flot igennem Varm gelekost hentede et 13-tal hjem til Ruth Jessen. Nu håber hun, at kostformen vil komme patienter, der har svært ved at tygge og synke, til gavn. Økonoma Ruth Jessen stødte på en udfordring i sin elevtid, som hun ikke kunne sidde overhørig. Læger og diætister på Middelfart Sygehus spurgte køkkenet, hvad de kunne tilbyde patienter, der havde svært ved at tygge og synke. Og køkkenet måtte erkende, at der ikke fandtes noget vanvittigt spændende tilbud til dem. Findelt og blendet, det var, hvad vi kunne tilbyde. Så det måtte vi gøre noget ved. Og som elev var det oplagt, at jeg tog mig af den opgave, fortæller hun. Varm mad er kultur Når Middelfart Sygehus fik behov for at kunne tilbyde særlig mad til patienter med tygge og synkebesvær, var det, fordi de skulle overtage de meget dårlige patienter, da sygehuset i Bogense lukkede. Patienter med tygge-synkebesvær får i bedste fald tilbudt gelekost. Gelekost er purerede råvarer som kød, fisk, frugt eller grøntsager, der geleres eller stivnes med husblas. Geleen får maden til nærmest at foto: hans østergård glide ned af sig selv, forklarer Ruth Jessen. Der er bare lige det minus, at den ikke kan være varm. Så de patienter, der kun kan klare gelekost, de må leve af kold mad. Og det er tab af livskvalitet, synes jeg. Selvfølgelig er det en meget lille patientgruppe, der kun kan spise gelekost. Men hvorfor skulle de ikke også have lov at glæde sig over måltiderne. Varm mad, det er jo en del af vores madkultur, og jeg tror, de fleste mennesker ville savne varm mad, også selv om de kun skulle undvære den for kortere tid. Og for nogen er det jo resten af livet, tilføjer hun. Så for at forbedre livskvaliteten for de udsatte patienter, gik hun i gang med at finde ud af, hvordan gelekost kan blive både delikat, tygge-synkevenlig og varm. Forsøg med tyknet mad Og det kan den ved at bruge et andet fortykningsmiddel, der er baseret på majsstivelse og maltodekstrin. Egentlig er det forkert at kalde maden for varm gelekost. For den er netop ikke tyknet med gelé eller husblas, men med, thick and easy, som majsstivelsen hedder. Når jeg har fastholdt begrebet gelekost, så er det, fordi mad, der er tyknet med thick and easy, har næsten samme konsistens som gele- 12 Tekst: Mette Jensen

13 kost. Næsten. Og for at signalere, at maden er beregnet til den gruppe patienter, der har så lidt bevægelse i mund og svælg, at de har brug for gelekost, tilføjer hun. Hvorfor har man egentlig ikke fundet på at bruge et andet fortykningsmiddel før, det lyder jo forholdsvist enkelt? For det første har man ikke tænkt så meget i mad til den patientgruppe. For det andet har man også brugt fortykningsmidlet før, men bare ikke målrettet disse patienter, fortæller Ruth Jessen. Min opgave gik ud på at finde frem til den helt rigtige konsistens og i øvrigt sammensætte en delikat menu, ja faktisk en hel dagskost, så patienterne kan få både kold og varm mad i løbet af en dag. Forsøgene fortsætter Ruth Jessen er nu færdiguddannet og har efterladt køkkenet på Middelfart Sygehus en ugeplan og en række opskrifter på varm gelekost. Det betyder, at køkkenet faktisk som det eneste kan tilbyde patienterne denne kostform. Men Ruth Jessen håber, at andre sygehuse og plejehjem vil tage ideen op. Jeg vejleder gerne. Det er jo ikke så vanskeligt, siger hun. Men konsistensen er meget vigtigt. Der kan man ikke bare prøve sig frem. Ruth Jessen forhandler i øjeblikket med Findus, der fremstiller andre former for specialkost, om en aftale. Og forbereder sig også på at undervise i varm gelekost. Ruth Jessen kan kontaktes på mail: skrubben@paradis.dk. Nyhed fra Toft Care Systems ProTura protein-/kulhydratkoncentrat med klare fordele ProTura kan anvendes direkte i kolde og varme drikke og er desuden velegnet til middagsretter idet ProTura er koge- og frysestabil. Fås i pakker á 450 g., 1½ kg. og 4 kg. Telefon: økonomaen

14 Blød og venlig mad Folk, der har svært ved at tygge og synke, har brug for mad med særlig konsistens. Dysfagi, problemer med at spise og drikke, er oversete, på trods af at det giver store vanskeligheder for den person, der rammes og for den nære familie. Dysfagi kan skyldes hjerneskade, kræft, muskelsvind eller dissimineret sclerose. Men også mange ældre rammes af dysfagi og har brug for mad og drikke med modificeret, det vil sige ændret, konsistens. For en person med dysfagi er det ubehageligt at være ude af stand til at styre funktioner, som man fra barnsben er opdraget til: ikke spilde, tage for meget mad i munden, hoste ubehersket eller have madrester i ansigtet. Desuden kan dysfagi føre til gentagne lungebetændelser, når maden går i den gale hals og havner i luftrøret. Derfor bør der både på sygehuse, plejehjem og i hjemmeplejen gives tilbud om indbydende mad og drikke, der er tilpasset det funktionsniveau, som dysfagipatienten har i svælg og mund. Så nedsættes angsten for fejlsynkning og glæden ved måltidet øges. Mad med forskellig konsistens Det er meget individuelt, hvad patienter er i stand til at spise og drikke. Mad med modificeret konsistens kan opdeles i: sondeernæring, gelekost, purekost, gratinkost og mad med blød konsistens. Drikkevarer kan have konsistens som gelé, sirup eller kakaomælk. Gelekost Ved senhjerneskade, f.eks efter blodprop i hjernen, kan det være nødvendigt at indlede med hel eller delvis sondeernæring. Og gå over til gelekost, når patienten så småt kan spise selv. Gelekost er aldrig fuldgyldig ernæring, men kan f.eks. være smagsoplevelser, som små brikker med frugtgelé. Generelt består gelekost af fint pureret mad, f.eks. brød (gelerugbrød), frugt, grøntsager, kød, fisk og fjerkræ som stivnes geleres. Råvarerne må ikke indeholde nogen form for klumper eller trævler. Geleen smelter ved kropstemperatur (37 grader), og maden glider let ned i svælg og spiserør. Purekost Puré kan anvendes til personer, der ikke kan tygge, men kan transportere maden med tungen og synke maden spontant. Purekost er cremet, ensartet og tyk konsistens. Den kræver ikke tygning og kan uden anstrengelse danne en sammenhængende konsistens i munden, der gør det let at synke maden. Purekost bruges som regel ikke som fuldgyldig ernæring, men som supplement til sondemad. Hvis purekosten skal være fuldgyldig, anbefales det at bruge energi- og proteindrikke mellem måltiderne, evt. med fortykningsmiddel. Gratinkost nvendes til personer, der har nogen tyggefunktion og nogen tungetransport personer, der kan bevæge tungen fra side til side og er i stand til at synke spontant. Gratinkost har en blød og ensartet, sammenhængende konsistens, der er let at tygge og uden anstrengelse danner en sammenhængende konsistens i munden. Gratinkost består af purerede råvarer. Der må ikke være klumper og hårde skorper i maden. Og den må ikke have en sej eller klistret konsistens. lle råvarer skal være findelte og purerede før tilberedning. Gratinkost er fastere end purekost og har højere energitæthed og kan derfor anvendes som fuldgyldig, eller næsten fuldgyldig, ernæring. * Blød kost nvendes til patienter med motoriske og sensoriske funktionsnedsættelser i munden eller dårlig tandstatus (manglende tænder, ømhed, løse proteser). Dog forudsættes det, at personen har næsten fuldstændig tygge- og tungefunktion og kan synke normalt. 14 Tekst: Kirsten Færgeman, nnette Kjærsgaard, Birthe Møller Pedersen

15 Blød kost består af findelte eller hakkede råvarer, som dampes eller steges let og serveres sammenhængende. Der må ikke være hårde skorper og klumper i maden. Personer på blød kost kan spise kogte grøntsager og sovs, men kødet skal tilberedes specielt. Blød kost er sidste skridt på vejen mod fuldstændig normal kost. Drikke med særlig konsistens Det er ofte ikke muligt for personer med synkeproblemer at drikke tynde væsker. Derfor bruger man drikkevarer tilsat fortykningsmidler. Det giver større chance for at opfatte og mærke hvad der sker og nedsætter risikoen for fejlsynkning. Drikke med gelekonsistens er så tykke, at de kan spises med ske. Sirupskonsistens kan drikkes af et glas, men løber meget langsomt, og kakaomælkskonsistens, der drikkes af glas, løber også langsommere end normale tynde væsker. Det er køkkenets opgave at levere fortykningsmiddel og evt. en skriftlig vejledning til afdelingerne. Mere info. rtiklen er blevet til på baggrund af et udviklingsprojekt på Hammel Neurocenter og Silkeborg Centralsygehus, som kliniske diætister Kirsten Færgeman og Birthe Møller Pedersen fra Silkeborg og specialergoterapeut nnette Kjærsgaard fra Hammel står bag. rtiklen er forkortet, men kan ses i sin fulde længde på hjemmesiden, hvor det fremgår, hvilke råvarer forfatterne anbefaler og fraråder til de forskellige kostformer. Du er velkomment til at kontakte forfatterne. økonomaen

16 Mad til døren Indkøb og tilberedning af aftensmad efter en lang arbejdsdag er mange familiers akilleshæl. Et lille østjysk firma tilbyder nu en løsning på problemet: firmaets kunder modtager opskrifter og råvarer på deres hjemadresse til ugens fire første aftenmåltider. En hanvibe sender sit karakteristiske skrig mod himlen over den spirende mark og dykker i hektisk parringsflugt. Foråret mærkes markant på de åbne vidder nær den lille by Grundfør 20 kilometer fra Århus. Fem kilometer længere fremme tager Henriette Skovbakke imod i sin have, hvor hun holder opsyn med sine to små drenge, så de ikke fristes af den asfalterede landevej og dens ganske vist sporadiske, men ikke desto mindre farlige trafik. Fra privatadressen har Henriette Skovbakke siden 1. november drevet sit lille firma Mad til døren. En række familier får hver uge bragt opskrifter og råvarer ud, så de kun behøver at tage sig af køkkentjansen for at få aftensmad på bordet ugens fire første dage. Hvad skal vi ha til aften? Eget familieliv gav Henriette Skovbakke ideen. Dels ville jeg bare gerne have noget mere tid sammen med mine børn end i et almindeligt job. Dels har vi altid selv haft det problem, at vi ikke vidste, hvad vi skulle have til aftensmad. Vi vil gerne have noget varieret, der går hurtigt at lave. Ved fire-femtiden om eftermiddagen, når arbejdsdagen er slut, skal der først hentes børn. De er trætte og sultne, og så er det tid til at købe ind. Det kommer der ikke noget godt ud af, siger hun med et smil, mens Jacob på et år ræser forbi på sin plasticscooter. Resultatet blev abonnementsordningen Mad til døren. I dag er der godt 40 faste kunder, og firmaet har ikke behøvet den store markedsføring. Jeg lavede nogle flyers, som jeg hængte op i Brugsen og delte ud til venner. Første gang jeg var ude at køre, var der kun udbringning til tre husstande. Men siden er det bare kommet af sig selv, uden at jeg har gjort ret meget for at reklamere. Åbenbart er jeg den første, der har fået den her idé, som mange så kan bruge, forklarer Henriette Skovbakke. Hun lægger ikke skjul på, at der skal flere kunder i butikken, hvis firmaet skal give en anstændig lønindkomst, men hun føler sig overbevist om, at tiden arbejder for hende. Jeg tror på ideen. Det skal nok komme, og jeg er da også blevet ringet op fra flere i andre dele af landet, der kunne tænke sig at starte noget lignende. Fra hakkejern til flamingokasser Henriette Skovbakke åbner døren til det, der udefra ligner et redskabsrum. Det var det også oprindeligt, men ved firmaets start blev rummet isoleret og fungerer i dag som pakke- og opbevaringsrum. Flamingokasser står i høje stabler på det skakternede gulv. Skabe, fryser og køleskabe flankerer væggene. Udenfor står en stor blå varebil. Planlægning og regnskab er henlagt til kontoret i det store parcelhus. Her sammensætter Henriette Skovbakke også menuen for de enkelte uger. På 16 Tekst: Sanne Hansen

17 firmaets hjemmeside kan kunderne orientere sig om, hvad der er på vej og få information om råvarer, som de forventes selv at skaffe eller have på lager. Mandag aften i denne uge står der mexicansk gryde med hvedetortillas, grøntsager og dressing på programmet. Olie, salt, peber, maizena og fromage frais er de ingredienser, som ikke bliver bragt, oplyser hjemmesiden. lmindelig mad til almindelige mennesker Inspirationen til menuerne får Henriette Skovbakke fra venner, familie og internettet. Hun smiler skævt og siger: fortsættes næste side t foto: claus haagensen, chili Budskabet er gået fra mund til mund og kunderne er stort set kommet af sig selv. Der er mange, der gerne vil slippe for at købe ind og for at beslutte, hvad der skal på aftensbordet, mener Henriette Skovbakke. Hun skal dog bruge flere kunder i butikken, hvis hun skal have en anstændig lønindkomst, men de skal nok komme, siger hun. økonomaen

18 Jeg bliver jo helt nervøs over det her interview, når det er til et blad for køkkenuddannede. Selv er hun oprindeligt butiksuddannet og opfatter sig som»almindelig interesseret i mad«. Jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Selvfølgelig har jeg dage, hvor jeg hellere vil noget andet. Men i almindelighed kan jeg lide det. Og så har jeg sukkersyge, så jeg har altid fået at vide af diætister, hvad der er godt at spise. Men der kan sagtens indgå fløde i maden der skal være lidt for alle, skynder hun sig at tilføje. På hjemmesiden beskrives opskrifterne som»almindelige«og det understreges, at det ikke kræver»en kok«at få et godt resultat. I sin planlægning arbejder Henriette Skovbakke ud fra kriterier om, at maden skal være spændende, nem og ikke tidskrævende og så skal børn kunne lide den. Pakkerne er nemlig designet til den typiske kernefamilie med to børn, der har travlt på hverdagene. Ikke desto mindre er kundekredsen en blandet skare. For eksempel får en enlig mor med et barn kun bragt ud hver anden uge i denne familie rækker provianten til to uger. Variation er også et vigtigt pejlemærke i det lille firma. Mændene vil godt have kartofler, har jeg fundet ud af. Ikke for meget ris og pasta.»jamen, vi kan godt li det!«, siger konerne til gengæld. Så jeg prøver at komme omkring det hele, smågriner indehaveren. Penge og tid at spare Men hvad siger kunderne? Ifølge Henriette Skovbakke finder nogle enkelte lynhurtigt ud af, at konceptet ikke passer til deres familie. Men det store flertal udtrykker begejstring. Og mange nævner, at de sparer penge ved at lade andre klare de daglige indkøb da der ellers ofte ryger lidt ud over det nødvendige i kurven. nnette Greve er en af dem. Hun og hendes familie har været tilknyttet ordningen i et par måneder efter at have læst om initiativet i lokalavisen. Vi får varer hver anden uge. Vi er en familie, der laver en masse ting, og derfor er vi ikke altid hjemme til aftensmaden. Så vi gemmer fra den ene uge til den næste, fortæller hun. Der er flere ting i det. Det er dejligt med nye og spændende opskrifter, når man har lavet mad i mange år. ftensmaden er nem at gå til, og endelig er det en lettelse praktisk og økonomisk. Indkøbslisten er ikke så lang, som den plejer at være. Og der er ikke så mange fristelser. Jeg er lidt den type, der siger»åh, det ser spændende ud. Det må vi prøve«og stikker noget ekstra i indkøbskurven. Det sker ikke så meget, når vi ikke skal handle så tit. Mie Sørensen og familie sprang på ordningen efter endt barselsorlov. Også hun trives fint med at overlade ansvaret for menuen ugens fire første dage til Henriette Skovbakke. Jeg synes helt klart, det er rart, at vi ikke hver dag skal bruge tid på at tænke over, hvad vi skal have til aftensmad. Og på hvornår vi skal handle, siger hun. Familien er også godt tilfredse med variationen i opskrifterne. Efter tre måneders abonnement har de endnu ikke set en genganger. Det er fint. Vi kommer lidt omkring madmæssigt og får retter, vi ikke selv ville have fundet på. Og nogle af de gode opskrifter bruger vi så igen, siger Mie Sørensen. 18

19 Ny og anderledes smagsinspiration 11 kostfaglige fra sygehusene i Glostrup, Gentofte og Herlev var i tre dage i slutningen af april på inspirationskursus købt hos Meyers Madhus i København. Kurset er en del af det store SMG-projekt, hvor de tre sygehuskøkkener sætter spotlight på sygehusmad og gastronomi. Det her kursus handlede specielt om at udvikle anderledes morgenmad og frokost. Og de 11 var da også i gang, fra de kom om morgenen, med at lave müesli, brød, pandekager og lynlavet marmelade til deres egen morgenmad. Og senere var supper, fisk og salater med anderledes ingredienser og krydderier, som ikke sådan lige ligner det, der serveres på danske sygehuse, på programmet. lt i alt var der rigtig, rigtig mange gode ting, man kunne tage med sig hjem i sygehuskøkkenet. Og maden smagte utroligt dejlig, selv om den ikke indeholdt et halvt kilo smør og en halv liter piskefløde, siger produktionsleder, Solveig Sørensen fra Glostrup. Køkkenassistent Joan Dehn synes, at kurset var lærerigt, og hun tror også, at flere af tingene kan bruges i det store køkken, selv om det selvfølgelig lige skal prøves af først. Mange gange tænker man jo, at det kan nok ikke laves til mange, men måske kan det godt, hvis man griber det rigtigt an, siger Joan Dehn, som glæder sig til at prøve. Se Økonomaen 4/03 Ka de li østers foto: henrik frydkjær økonomaen

20 Du flytter med Regeringens forslag til en ny kommunal struktur får uundgåeligt stor betydning for rigtig mange offentligt ansatte. I regeringens udspil, som nu forhandles på Christiansborg, erstattes amterne af fem sygehusregioner. Store kommuner og sammenlagte eller samarbejdende kommuner får samtidig en lang række nye opgaver fra staten og fra amterne. Regeringen håber, at den før sommerferien kan have en politisk aftale om strukturreformen på plads. Derefter skal der vedtages lovforslag om reformen i Folketinget. Og først når lovene er vedtaget, vil vilkårene for de offentligt ansatte være helt fastlagte. Medarbejdere flytter med opgaverne I udspillet fra regeringen foreslås det, at der skal ske overflytning af personale mellem kommuner i forbindelse med kommunesammenlægninger fra amter, H:S og Hovedstadens Udviklingsråd til sundhedsregioner, kommuner og staten fra kommuner til staten og omvendt. Som offentligt ansat flytter du med dine opgaver, uanset hvilken myndighed opgaven flyttes til, siger regeringen i forslaget. Og alle overenskomstansatte, der bliver berørt af den nye struktur, skal have de rettigheder og pligter, de har ifølge virksomhedsoverdragelsesloven, foreslår regeringen. Det betyder, at dine ansættelsesvilkår vil blive videreført uændret hos din nye arbejdsgiver, og at du er omfattet af lovens særlige regler om beskyttelse mod afskedigelse. Er du tjenestemand, vil det ifølge regeringen blive fastsat i lovgivningen, at du opretholder de samme vilkår, som i dag. Er du ansat i en selvejende institution, der har en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed, betyder den nye struktur ikke med det samme noget for dit ansættelsesforhold. I en overgangsperiode vil regeringen videreføre amtskommunernes tilskud til selvejende institutioner. Politikerne fortsætter Efter sommerferien holder finansministeren møde med personaleorganisationerne på det offentlige arbejdsmarked om strukturreformen. Regeringen mener, at den nye indretning af den offentlige sektor skal træde i kraft den 1. januar De politikere, der vælges ved kommunalvalget i november næste år, skal så bruge 2006 til at forberede reformen. Og de, der sidder på de politiske poster i dag, bliver forlænget et år frem til 2007, så de kan stå i spidsen for kommuner og amter frem til reformen træder i kraft. Bestyrelser uden økonomi rbejdsmarkedschef i Økonomaforeningen, Kirsten Skovsby, siger, at forslaget fra regeringen er interessant, men at ledelsesformen i de fem sygehusregioner kan blive et problem. De har nemlig ikke har ret til at udskrive skatter. Og så er der ikke langt til, at sygehusregionerne bliver omdannet til f.eks. aktieselskaber. Derfor er der risiko for, at der bliver konkurrence udelukkende på pris. Den langsigtede planlægning og mulighederne for udvikling risikerer at gå fløjten, og vi får mere kontraktstyring og udlicitering. Det bliver en udfordring at fastholde fagligheden. Og vi skal arbejde hårdt for at fastholde målet om øget tværfagligt samarbejde, siger Kirsten Skovsby. Med større kommuner bliver det også meget mere attraktivt for private at byde ind på at udføre opgaver. Og når det sker, er det naturligvis vigtigt at være meget opmærksom på regeringens løfte om at ville følge loven om virksomhedsoverdragelse, siger hun. 20 Tekst: Susanne Zehngraff

21 kort Køb tillæg til dagpenge Økonomaforeningens medlemmer, der er med i arbejdsløshedskassen FTF-, kan nu købe en ekstra forsikring, der kan supplere dagpengene. rbejdsløse kan i år højst få kr. om måneden i dagpenge, hvis man er forsikret gennem a-kassesystemet. Men med den ny forsikring kan man supplere dagpengene med et beløb, så en periode som arbejdsløs økonomisk set bliver lettere at klare. Forsikringen har FTF- lavet sammen med forsikringsselskabet Topdanmark. Man kan forsikre sig, så man sammen med dagpengene får op til 85 procent af den løn, man havde før. Man kan dog højst få et beløb, der svarer til 24 måneders ledighed. Men man vælger selv, hvor meget man vil betale for, hvor stort et beløb man vil have, og i hvor lang tid forsikringen skal gælde. Med en selvrisiko på en måned og højst seks måneders udbetaling pr. ledighedsperiode koster tillægsforsikringen 155 kr. om måneden, når man gerne vil have kr. om måneden oveni dagpengene. Det er en betingelse for at kunne købe en tillægsforsikring gennem FTF-, at man er mellem 18 og 60 år og har arbejde i mindst 16 timer om ugen. Desuden må man ikke have fået udbetalt penge fra en tilsvarende forsikringsordning indenfor de seneste to år. Når man køber forsikringen, må man ikke være sagt op, og der må ikke være åbenlys risiko for, at man bliver det. På FTF- s hjemmeside finder du mere information om den nye mulighed for at købe tillægsforsikringer. Medlemmernes mening Økonomaforeningen har indhentet medlemmernes mening om foreningen og dens fremtidige indsats. Medlemsundersøgelsen var refereret i Økonomaen 7/04. Du kan se hele rapporten på Økonomaforeningens hjemmeside eller rekvirere et eksemplar hos Berith Lundborg, bl@oekonomaforeningen.dk eller _medlemsundersoeg.pdf Konference om nordisk fødevarepolitik Økonomaforeningen er sammen med søsterorganisationerne i Norge, Sverige og Island initiativtager til en konference i København om en fælles nordisk fødevarepolitik. På konferencen vil førende eksperter i Norden lægge op til debat om kvalitet, etik og folkesundhed i forbindelse med maden i institutions- og storkøkkener. Konferencen holdes fredag den 27. august i DGI-byen i København. Nærmere oplysninger om program og tilmelding på: økonomaen

22 Tre sønder kort Voldgiftsag mod staten Staten og Økonomaforeningen kan ikke blive enige om et væsentligt element i den ny overenskomst, der ellers blev forhandlet færdig i maj sidste år mener Økonomaforeningen. Derfor har Økonomaforeningen krævet, at en voldgift afgør, hvem der har ret. Uenigheden drejer sig om arbejdsgivernes pligt til at forhandle lønfastsættelsen for køkkenledere ved institutioner med over kostdage. Voldgiftssagen er nok først afgjort i løbet af efteråret. Og før den er afgjort, bliver overenskomsten ikke skrevet under og trykt. Derfor har de køkkenfagligt ansatte i staten endnu ikke fået Ny løn. Men de får dog udbetalt de generelle løn- og pensionsstigninger, der er aftalt for staten. Omkring 200 medlemmer af Økonomaforeningen arbejder i staten, men også højskoler, friskoler og efterskoler følger statsoverenskomsten. annonce Diplomuddannelse i kost, ernæring og sundhed For at fremme igangssættelse af diplomuddannelsen i»kost, ernæring og sundhed«har Videncenter for Sundhed og Sundhedsfremme, CVU København & Nordsjælland og Suhr s Seminarium indgået et samarbejde om gennemførsel af uddannelsen. Se mere om uddannelsen, tilmelding, pris, tid og sted på Uddannelsen henvender sig til økonomaer, pædagoger, lærere, EH ere, sygeplejersker, procesteknologer og andre med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse og mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Der var knus, blomster og rosende ord i massevis, da Ove Juel- Christensens Mindelegat blev uddelt en varm formiddag i maj. På det psykiatriske sygehus i ugustenborg tager patienterne ikke længere voldsomt på, hvis de under opholdet på sygehuset holder sig til sygehusets menu. Ledende økonoma Rita Petersen har nemlig sørget for, at maden til patienter og ansatte i dag holder sig omkring 30 procent fedt. Da Rita Petersen blev ansat for et par år siden var den dagskost, patienterne blev tilbudt alt for omfattende og fed, men efter kostomlægningen er maden nede på kj pr. dag og altså maksimalt 30 procent fedt. Det initiativ er blot en af mange grunde til, at medarbejderne i køkkenet foreslog, at Rita Petersen skulle have mindelegatet. Og blomsterne kom fra Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, som i sin tale ved højtideligheden gengav en del af den motivering, der fulgte indstillingen fra køkkenpersonalet. Direktør Kim Kristensen fra Ove Juel Catering /S, der overrakte mindelegatet, sagde, at det bliver uddelt ud fra et oprigtigt ønske om at være med til at påskønne og værdsætte de mennesker, der gør en forskel i de offentlige køkkener. Jeg synes, at I begynder at tage fat 22 Tekst: Susanne Zehngraff

23 jyder fik mindelegat på de ting, der er væsentlige for vores fremtid. Kvalitet har været lidt forsvundet i forhold til, at al ting skal være billigt. Derfor er det ekstra rart at høre, at I prøver at gøre noget ved det, sagde Kim Kristensen. Ud over at de ansatte på sygehuset også har nydt godt af ændringen i kosten, som de kan købe i kantinen, er køkkenets eget arbejdsmiljø også blev udviklet de seneste år. Der er kommet hæve-sænkeborde, en maskine til at vakuumere og et nyt rekvisitionssystem. Den markante udvikling, køkkenet har været igennem, er sket på et-to år. Men det har også kun kunnet lade sig gøre, siger køkkenpersonalet, fordi Rita Petersen forstår sit personale og formår at tilgodese hver enkelt og bruger hver enkelt til det, den enkelte er bedst til. Hun forstår at motivere og inspirere sine medarbejdere og er ikke bange for at lade medarbejderne få ansvar for de ting, de laver. Samtidig er der en god dialog. Som personale får vi god besked, når der skal ske noget nyt. Og vi får en god forklaring på hvorfor og hvordan, det kan lade sig gøre. Vi er alle glade for at gå på arbejde hver dag, skriver køkkenpersonalet i indstillingen. lle burde have legatet lle ansatte i Det Sønderjyske Køkken kunne faktisk være indstillet til at få mindelegatet, for hver især yder de en Økonoma Rita Petersen (tv) fik sin del af mindelegatet for at have sænket fedtenergiprocenten i maden på psykiatrisk sygehus i ugustenborg, mens køkkenassistenterne Lone Larsen og Tina Elgaard blev belønnet for at have forbedret dialogen mellem ledelsen og medarbejderne. stor indsats i det daglige. Men når alle nu ikke kan få, faldt Jytte Egetofts blik på køkkenassistenterne Tina Elgaard og Lone Larsen fra afdelingen i Sønderborg. Jytte Egetoft er chef for Det Sønderjyske Køkken og har indstillet de to til mindelegatet i år. De har begge ydet en kanon indsats for at forbedre dialogen mellem den daglige ledelse og medarbejderne. Gennem en positiv og åben facon har de kunnet skabe rammen for en gensidig forståelse mellem gruppernes til tider forskellige synspunkter, skriver Jytte Egetoft i motiveringen. Hun nævner også deres stædighed og vedholdenhed og et køkken, hvor stemningen i dag er positiv og imødekommende. Hvilket i øvrigt også et faldende sygefravær og meget lidt udskiftning blandt personalet vidner om. foto: nana reimers økonomaen

24 Et stykke med sommer Fjordrejer varsler sommer og er en af dens absolut største delikatesser, mener Nanna Simonsen. Vi kalder dem fjordrejer, men den rigtige betegnelse er roskilderejer. De lever hele året i danske fjorde og sunde. Men for de fleste af os bliver de først rigtigt interessante, når vandtemperaturen nær kysterne stiger i april, og rejerne går ind på lavt vand for at gyde. Så fanges de, eller stryges som det hedder, i spandevis overalt i landet. Sæsonen varer hele sommeren og slutter egentlig først ud på efteråret, når vandtemperaturen igen falder, og rejerne søger ud på dybt vand for at overleve vinteren på bunden af fjorden, hvor vandet kun sjældent fryser. For godt til at være sandt En af de sidste dage i april kom min mand forpustet ind af døren og fortalte, at han lige havde mødt overboen på trappen, og hun kunne fortælle, at en restauratør i nabolaget (i det indre København) stod uden for sin forretning og solgte pillede fjordrejer. Prisen var angiveligt kun 100 kr. for et halvt kilo. Jeg ved kun alt for godt, hvor lang tid det tager at pille rejer. I lang tid tror man, at der er noget galt, siden bunden af skålen, man piller rejerne ned i, ikke en gang bliver dækket. Og så hele 500 gram. Selv om man piller dobbelt så hurtigt, ja fire gange så hurtigt som jeg kan, lyder pillede fjordrejer til den pris usandsynligt. Så jeg korreksede ham og sagde, at det måtte være for 100 gram. Eller også måtte rejerne have været frosne. Da han fastholdt sin påstand, kostede jeg ham ned for at se, hvad det var for noget pjat. tegning: hanne bartholin 24 Tekst: Nanna Simonsen