Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser"

Transkript

1 Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

2 Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden 6 Trin 2: At indsamle viden fra nøglepersoner 8 Trin 3: At finde de tematiske kroge 10 Et grundlag at arbejde videre på 12 2

3 Forord Landets arbejdspladser skal være sikre og sunde, og det kræver et dagligt fokus på arbejdsmiljø fra ledelse og medarbejdere. Derfor bør højtuddannede have viden om arbejdsmiljø med i bagagen, når de efter endt uddannelse træder ind på arbejdsmarkedet. Både for bedst muligt at kunne tilrettelægge eget og andres arbejde og for at kunne dæmme op for forsinkelser, ulykker og andre gener, der kan opstå igennem et arbejdsflow. Spørgsmålet er, hvordan man kan arbejde med at få arbejdsmiljø integreret i undervisningen på de videregående uddannelser. Denne pjece giver et bud på en metode, som relevante aktører kan bruge, når de ønsker at finde en arbejdsmiljøvej ind på landets mange forskellige videregående uddannelser. Metoden er udviklet af Arbejdsmiljørådet i samarbejde med konsulentvirksomheden Kubix. Baggrunden er et pilotprojekt i bygge- og anlægssektoren, men konklusionerne herfra kan snildt bredes ud til andre brancher, hvis man blot tager hensyn til deres individuelle forhold. Med pjecen henvender Arbejdsmiljørådet sig til branchearbejdsmiljøråd, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, aktører i brancheorganisationer og arbejdsmiljøprofessionelle i øvrigt. God fornøjelse. 3

4 Højtuddannede har et ansvar Højtuddannede har ofte stor indflydelse på andres arbejdsmiljø. Dels er de med til at udvikle og fremstille produkter og ydelser, som andre medarbejdere skal bruge i deres arbejde. Dels har højtuddannede ofte funktioner, hvor de leder og tilrettelægger arbejdsprocesser. De valg, de træffer tidligt og undervejs i en produktionsproces, kan nemt få betydning for både medarbejderes og brugeres arbejdsmiljø senere hen. For eksempel kræver det kendskab til arbejdsmiljørisici at projektere et byggeri, så det ikke bliver forsinket af, at de valgte løsninger er umulige eller uforsvarlige at gennemføre. Også i andre brancher skal medarbejdernes viden om arbejdsmiljø spille samme med deres viden om tekniske, organisatoriske og sociale forhold. Kun på den måde kan opgaverne blive løst kompetent og med et godt resultat. Mere arbejdsmiljø ind på studierne Indsigt i arbejdsmiljø er med andre ord ikke kun nødvendig for særlige eksperter på området. Det bør derimod være en naturlig del af alle højtuddannedes bagage og derfor også i langt højere grad end i dag være et integreret tema i undervisningen på de videregående uddannelser. Det vil dels kunne gøre de studerende positivt engagerede i arbejdsmiljøarbejdet, dels spore dem ind på at tænke i forebyggelse og sikkerhed allerede under studiet. Den mest effektive vej til en sådan integration går næppe via udvikling af særlige undervisningsmoduler med arbejdsmiljø som tema. Opgaven er snarere at integrere arbejdsmiljøperspektiver i de fag, hvor det i forvejen er relevant. Da de videregående uddannelsers opbygning er meget forskellig, er der brug for en fleksibel metode til at afdække, hvordan den integration bedst kan foregå. Metoden skal kunne identificere, hvilke arbejdsmiljøkompetencer og hvilke uddannelser der er relevante for en given branche. Den skal også kunne finde frem til de personer på uddannelser og arbejdspladser, der kan tage initiativet til at få integreret arbejdsmiljø i undervisningen. Afdækning i tre trin Arbejdsmiljørådet har udviklet og afprøvet en sådan metode i et pilotprojekt. De følgende sider beskriver metodens tre trin til at afdække og analysere mulighederne for at integrere arbejdsmiljø i de videregående uddannelser inden for en given branche. >>

5 Trin 1 At beskrive produktkæden Ved at beskrive et produkts vej fra idé til færdigt produkt kan man danne sig et overblik over branchens forskellige faggrupper, deres indbyrdes relationer og de uddannelser, der er i spil. Trin 2 At indsamle viden hos nøglepersoner Ved at interviewe nøglepersoner på arbejdspladser og uddannelser kan man få viden om kritiske arbejdsmiljøsituationer og relevante arbejdsmiljøkompetencer og hvordan disse i øjeblikket er dækket ind af undervisningen på de videregående uddannelser. Trin 3 At finde de tematiske kroge Ved at analysere det indsamlede materiale kan man finde tematiske kroge, som man kan hænge en styrket arbejdsmiljøforståelse op på i uddannelserne.

6 Trin 1 At beskrive At produktkæden beskrive produktkæden Det er nødvendigt først at finde ud af, hvilke uddannelser det vil være relevant at rette blikket imod i en given branche. En velegnet metode til dette er at følge et produkt fra start til slut, dvs. afdække branchens typiske produktkæde. Ud fra en kortlægning af produktkæden kan man udpege alle de involverede fagligheder og dermed også de uddannelser, det er relevant at inddrage. Et godt overblik over produktkæden gør det desuden tydeligt, hvordan beslutninger truffet ét sted i processen, kan påvirke andre faggruppers arbejdsmiljø senere hen. Indled med en fokusgruppe Overblikket over den samlede produktkæde og branchens centrale arbejdsmiljøudfordringer kan man skabe ved at samle en lille gruppe af relevante personer til et fokusgruppeinterview. Tilsammen skal gruppen have et godt kendskab til: de forskellige arbejds- og produktionsprocesser i produktkæden hvilke faggrupper der er involveret hvordan de indbyrdes er afhængige af hinanden. Det vil også være en fordel, hvis de kan pege videre på andre nøglepersoner, det vil være relevant at tale med på såvel arbejdspladser som uddannelsesinstitutioner. Målet er overblik og fokus Denne første fase i metoden er afsluttet, når produktkæden er grundigt og nuanceret beskrevet, og man har et godt overblik over de relevante uddannelser og arbejdspladser gerne inklusive navne på interviewpersoner. Af ressourcemæssige årsager vil man ofte være nødt til at snævre sit fokus ind, når et områdes produktkæde er kortlagt. Det vil fx sjældent være muligt at sikre, at alle de uddannelser, der knytter sig til produktkæden, kan indgå i det efterfølgende arbejde. Men det overblik, afdækningen af produktkæden giver, kan være med til at kvalificere de nødvendige valg og fravalg. Idéudvikling Planlægning/ projektering Udførelse/ fremstilling Anvendelse Faggruppe A Faggruppe B Faggruppe B,C,D Faggruppe C,D, E, F Faggruppe G, H, I, J Private kunder TIP: Det er vigtigt at finde de rette ressourcepersoner til fokusgruppen. Det vil sige dem med dyb viden og et stort netværk inden for branchen. Det betaler sig som regel at investere tid i at finde og kontakte de rigtige.

7 Fokusgruppe i byggebranchen Til pilotprojektet i bygge- og anlægsbranchen hjalp BAR Bygge & Anlæg med at etablere kontakt til personer med væsentlige erfaringer inden for området. Fokusgruppen bestod af: en arbejdsmiljøkonsulent fra BAT kartellet, der repræsenterer alle branchens fagforbund en seniorkonsulent fra Dansk Byggeri en bygherre. Desuden hentede projektet nyttig viden på BAR Bygge & Anlægs hjemmeside, der skitserer den samlede byggeproces, opdeler den i faser samt beskriver roller og funktioner i de forskellige faser. Interviewet fokuserede på at få beskrevet: den samlede byggeproces sammenhængen mellem byggeprocessens forskellige faser aktører knyttet til de forskellige faser og deres uddannelsesbaggrunde arbejdsmiljøudfordringer og kendte kritiske situationer inden for branchen. Et eksempel fra en anden branche -produktkæde i hospitalsverdenen Hospitaler er komplekse arbejdspladser, hvor mange faggruppers arbejde er indbyrdes forbundet. I den produktkæde, der udgør hospitalets serviceydelser, indgår bl.a. læger, sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, psykiatere, fysioterapeuter, laboranter, portører, rengøringspersonale og en række administrative funktioner. Alle disse faggrupper skal dagligt arbejde sammen og er afhængige af, hvordan de hver især løser deres opgaver. Derfor er det væsentligt, at alle ikke blot er opmærksomme på deres eget arbejdsmiljø, men også på om deres rutiner og handlinger har indflydelse på andres arbejdsmiljø igennem produktkæden. Det er derfor relevant at afdække, hvilke arbejdsmiljøkompetencer der er nødvendige, hvordan de erhverves, og om de bliver dækket af faggruppernes respektive uddannelser. 7

8 Trin 2 At indsamle viden hos nøglepersoner Spørg nøglepersoner Når man i trin 1 har kortlagt produktkæden, er det tid til at gennemføre interview med nøglepersoner på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Der er ingen tvingende rækkefølge i disse interview. Dog kan det være en fordel at begynde på en arbejdsplads, hvis man inden det første interview på en uddannelsesinstitution har brug for mere praksisnær viden om, hvilke kompetencer der er brug for i branchen. I alle produktkæder er der snitflader med særligt store risici for misforståelser, fejl og uheld. Fx opstår der problemer på byggepladsen, hvis projekteringen ikke har taget højde for plads til kraner i den del af byggefasen, hvor en nyopført bygning skal have sat vinduer i. Det er derfor væsentligt at spørge til de kritiske situationer og derefter til, hvordan man som højtuddannet inden for branchen er rustet til at forudse og forebygge dem. Når man interviewer nøglepersoner på en arbejdsplads, er det tit godt først at tale med medarbejdere i de udførende funktioner. De kan som regel give meget konkrete eksempler på kritiske situationer og hændelser, som man senere kan spørge til i interview med medarbejdere i planlægningsfunktioner. Spørg uddannelsesledere og ildsjæle Når man interviewer på uddannelserne, kan uddannelseslederne være et godt sted at starte. De har det formelle ansvar for uddannelsen og dermed overblik over bekendtgørelser, kompetencemål, studieordninger og undervisningsplaner. Studielederne kan også fortælle, hvor på uddannelsen arbejdsmiljø indgår i dag, samt hvor der kan være åbninger for at integrere arbejdsmiljø yderligere. Det er også vigtigt at få lærerne i tale. Her kan man tænke i to grupper af ildsjæle blandt lærerne. Dels de lærere, der i forvejen brænder for fag, hvor arbejdsmiljø spiller en rolle. Dels de lærere, der er dybt nede i branchens kernefaglighed og gode til at sætte ord på de centrale elementer heri. Ildsjælene kan fortælle, hvordan de allerede nu integrerer arbejdsmiljø i undervisningen samt hvilke drivkræfter, der kan være med til at understøtte arbejdsmiljø som et tema i undervisningen. TIP: Det er ofte svært for interviewpersoner at sætte præcise ord på, hvilke kompetencer de har brug for i deres arbejde. En god idé kan være at spørge til konkrete arbejdsopgaver og selv udlede kompetencerne herudfra.

9 Nøglepersoner i byggebranchen På arbejdspladserne blev følgende temaer belyst i interviewene: Hvilke kompetencer med relevans for arbejdsmiljøet anvendes i byggeprocessens forskellige faser? Hvilke opgaver og særligt kritiske situationer er der i byggeprocessen, og hvordan løses de? Hvordan er sammenhængen typisk mellem kompetencebehov og de faktiske kompetencer? Er kompetencerne dækket af uddannelse? Hvordan og hvor finder læring bedst sted på arbejdsplads, uddannelsessted eller i en kombination? På de relevante uddannelser blev følgende temaer belyst: Hvordan er uddannelsernes opbygning og deres indbyrdes sammenhæng? Hvordan oversættes bekendtgørelse til uddannelsespraksis? Hvordan planlægges uddannelserne: Hvordan hænger kompetencemål og uddannelsespraksis sammen? Hvordan indgår arbejdsmiljø i undervisningen både som selvstændigt fag og som et integreret perspektiv i andre fag? Hvilke muligheder og barrierer er der for at integrere arbejdsmiljø i andre fag? Et eksempel fra en anden branche -Når andre definerer opgaverne Finanssektorens produktkæder er et eksempel på, at metoden kan være lige så relevant i service- som i fremstillingssektoren. Også her er der arbejdsgange, hvor højtuddannedes beslutninger får stor betydning for, hvordan andre medarbejdere kan løse deres daglige opgaver. For rådgivere i frontlinjen kan arbejdsmiljøet bl.a. blive påvirket af om, de: kan møde kunderne i en god og meningsfuld balance mellem salg og rådgivning har den nødvendige kompetence til at rådgive i konkrete produktpakker har en vis indflydelse på, hvornår og hvordan de forskellige produkttyper kan tilbydes til kunderne. Alt sammen forhold, der påvirkes af fx udvikling og markedsføring af nye produkttyper samt opbygningen af de it-systemer, rådgiverne bruger til at forberede og gennemføre kundemøder. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at de ofte højtuddannede medarbejdere i bagvedliggende funktioner er opmærksomme på frontmedarbejdernes arbejdssituation og arbejdsmiljø. 9

10 Trin 3 At finde de tematiske kroge For at styrke forståelsen af arbejdsmiljøets betydning i en videregående uddannelse kan man med fordel koble arbejdsmiljøundervisningen med begreber, der i forvejen er relevante og centrale i branchens faglighed. På den måde får man lettere bygget bro mellem uddannelser og arbejdspladser. Når alle interview i trin 2 er i hus, skal materialet derfor analyseres, så man kan finde sådanne tematiske kroge. Det vil sige fagligt centrale begreber, udfordringer eller værktøjer, som undervisningen i arbejdsmiljø på en meningsfuld måde kan hænges op på. De tematiske kroge handler om de perspektiver og udfordringer, der er vigtige for branchen lige nu og som samtidig hænger sammen med arbejdsmiljøet. Krogene kan synliggøre, at arbejdsmiljøet er vigtigt at være opmærksom på, simpelthen for at kunne udføre arbejdet. Og samtidig kan krogene tiltrække lærernes interesse ved at udfordre deres faglighed på en konstruktiv måde. I byggebranchen viste bygbarhed sig at være en anvendelig krog. Bygbarhed handler bl.a. om at sikre, at bygningsdele og udførelsesmetoder egner sig til at udføre det ønskede bygge- eller anlægsprojekt. Typiske problemstillinger er, at vanskelige håndværksmæssige beslutninger ikke bliver tænkt med i projekteringen, men overlades til entreprenøren at løse efterfølgende. Eller at tegningen af bygningskonstruktionen ikke kan udføres i praksis. Det gælder fx, hvis størrelsen på en ventilationsskakt tegnes så smal, at det ikke kan lade sig gøre at få folk derind for at reparere og vedligeholde den, når det bliver nødvendigt senere hen. Hver enkel tematisk krog kan være omdrejningspunkt for at integrere undervisning og tænkning i arbejdsmiljø og dermed få betydning for branchens fremtidige arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø på dagsordenen Andre gode steder at finde argumenter for at give arbejdsmiljø en højere prioritet i undervisningen kan være markedets krav, ændringer i efterspørgslen og ny regulering. Alle er det forhold, som kan få virksomhederne til i højere grad at efterspørge specifikke kompetencer, der har med arbejdsmiljø at gøre. Desuden spiller den samfundsmæssige bevågenhed om arbejdsmiljø og sikkerhed en rolle. Det oplevede bygge- og anlægssektoren bl.a., da mediernes fokus på skimmelsvamp og skolernes indeklima styrkede branchens interesse for koblingen mellem træteknologi og sundhed. De nødvendige kompetencer? Ud fra produktkæde og interview kan man endvidere identificere de kompetencer, der direkte eller indirekte er nødvendige for at varetage et godt arbejdsmiljø. Det er fx vigtigt at kende til regler og procedurer på området, men også at kunne kommunikere det ud på en måde, så det bliver forstået og giver mening for alle berørte. I byggebranchen viste det sig at være helt essentielt, at højtuddannede kan kommunikere med bygherren og forstå de ingeniørmæssige perspektiver. Samt at de formår at formidle budskaberne herfra videre til folkene på byggepladsen. Men behovet for forståelse og kommunikation er lige så væsentligt den anden vej. Forstået på den måde, at de hverdagspraktiske udfordringer i byggeprocessen bliver oversat og gjort forståelige for ledelsen. TIP: Find krogene ved at lede efter temaer, der indeholder noget nyt, noget svært, noget der skaber nye muligheder eller identitet for branchen. Og som vækker genklang på både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

11 Tematiske kroge i byggebranchen På bygge- og anlægsområdet blev to særligt relevante tematiske kroge afdækket: Bygbarhed, der handler om de rammer og processer på byggepladsen, der sikrer, at det rent faktisk bliver muligt at bygge. Og at gøre det både effektivt og sikkert. Samarbejdsmodeller, der handler om at skabe en organisation, der kan sikre et effektivt samarbejde mellem mange aktører, der er gensidigt afhængige af hinanden i løbet af en projektperiode. 11

12 Et grundlag at arbejde videre på Med den skitserede metode har alle, der beskæftiger sig professionelt med arbejdsmiljøet i en branche, et bedre grundlag for at vurdere to afgørende spørgsmål: Hvordan dækker undervisningen i arbejdsmiljø på de videregående uddannelser behovet for de nødvendige kompetencer? Hvor og hvordan kan man bedst muligt forstærke undervisningen, så den svarer til branchens nuværende og fremtidige behov? Hele rapporten Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser med bygge/anlæg som eksempel kan downloades fra Arbejdsmiljørådets hjemmeside 12

13 Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Rådet følger kontinuerligt udviklingen inden for arbejdsmiljø og rådgiver løbende beskæftigelsesministeren. På den måde deltager rådet aktivt i at gennemføre den samlede arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljørådet Landskronagade København Ø

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,

Læs mere

Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde?

Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? Hvordan påvirker nanoteknologi faglært arbejde? - en overbliksanalyse på tværs af brancher og erhvervsuddannelser Udarbejdet for Undervisningsministeriet Februar 2009 Bruno Clematide Rikke Fog-Møller Michael

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og deres indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Forandringer på arbejdspladsen I dag er forandringer

Læs mere

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med

HR og CSR hvordan spiller det sammen? uddannelsesområdet? I samarbejde med HR og CSR hvordan spiller det sammen? Har virksomhederne et samfundsansvar på uddannelsesområdet? I samarbejde med Forfattere: Forskningsleder på rapportens undersøgelse Maja Rosenstock, ErhvervsPhD, CBS

Læs mere

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse

KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE. kodeks for god mellemledelse KODEKS FOR GOD MELLEMLEDELSE kodeks for god mellemledelse 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Kodeksets brug... 4 2. Anbefalinger... 6 3. Mellemlederens udfordringer...12 4. at lede mennekser... 2 1 3

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere