Foreningslivet Pakhuset

Transkript

1 s Foreningslivet Pakhuset er eksisterede en lidt mærkelig kunstforening i Faaborg. På et tidspunkt var der tale om at den skulle ophøre på grund af manglende tilslutning. Men vi var nogle kunstnere, Else, Hans Peter Hansen og jeg, som syntes den skulle bevares og mødte op til den ekstra ordinære generalforsamling. Vi ville jo gerne have noget mere åbenhed med og mente at vi skulle prøve at fortsætte. Vi fik foreningen til at forsætte og fik valgt nogle gode mennesker med i bestyrelsen. Og med lange seje træk fik vi langsomt vendt foreningen på sporet. D Vi var vel 20 mennesker, som fortsatte foreningen, og jeg spurgte Faaborg Kunstforening om vi kunne låne medlemslisten for at hverve nye medlemmer. Men det kunne vi selvfølgelig ikke! 33.:J.J. Larsen s Pakhus Men der var nogle mennesker, som syntes at vi havde fat i noget rigtigt. En af dem som mødte trofast op på vores ferniseringer var advokat Hans Hviid, som har deltaget i foreningen i mange år Foreningens første navn var Det gamle Pakhus.Pakhuset fik sit navn, fordi vi oprindelig startede i Købmand J.J. Larsen s pakhus, som ligger på grunden oppe fra Torvet og ned til Chr. IX vej ved havnen. I dag rummer det bl.a. Peter Seekjærs keramikværksted. Pakhuset blev et faktisk et rigtig god sted at være. Vi udstillede gerne med nogle temaer et par gange om året. Igennem årene har der været en tradition for at udgive et medlemsblad, hvor man frit kunne komme til orde, vise digte, tegninger eller illustrationer. Det udkom som regel i forbindelse med særudstillinger eller venskabsbesøg. I starten var der også en medlems fortegnelse, da foreningen talte godt 150 medlemmer. I Pakhuset var Else og Jørgen aktive medlemmer af redaktionen og har været medansvarlig for mange af bladene. På et tidspunkt arrangerede vi en portrætudstilling, og havde inviteret folk udefra til at 1

2 deltage, bl.a. kunstnere fra Hamburg. Der var meget lidt interesse for portrætmaleri som genre inden for den etablerede kunst. Det var kun folketingets øverste medlemmer og lignende, som blev portrætteret i maleri. Men 3 måneder efter vores udstilling, åbnede der en portrætudstilling på Galleri Asbæk. Det synes jeg var et meget skægt sammenfald! Så kom medlemsudstillingerne. Fra starten var pakhusets udstillinger åben for amatører og professionelle 34.:En fædrelandsang udøvere. Det er lidt underligt at tænke på, at i dag er alle som maler jo kunstnere. Der er ingen amatører tilbage! Men det vi har i dag er bedre. Også i dag kan alle medlemmer af Pakhuset deltage på vores udstillinger enten de er professionelle eller amatører. Men lur mig om de, som arbejder professionelt ikke kan stå distancen! Som kunstner skal man kunne sige til sig selv. I morgen vil jeg gå ud og plukke en rose og male et billede af den. Eller i morgen vil jeg tage ud i naturen for at male. Så vil jeg gå i seng og glæde mig til næste dag. 35.:Faaborg set fra havnen Der er stor forskel på at have et arbejde som maler eller have et fast arbejde og skulle male i fritiden. Men det handler om at have overskud til at kunne realisere sine drømme og bare turde gøre det! 2

3 36.:Jørgen ved vinduet 37.:Ole 38.:Mikael 3

4 Kunstcirkler, GRUPPEN I Faaborg har vi tre kunstcirkler. Formålet er at præsentere værker og diskutere kunst, samt give mulighed for at købe kunst. Et antal familier slår sig sammen og anskaffer det antal kunst svarende til antal familier. Værkerne roterer rundt på skift i de tre familier. Og ved slutningen af året finder man ud af en fordeling på værkernes endelige placering. Gennem mit medlemskab i en kunstcirkel kan jeg se et par fordele som fremmer kunsten. Vi mødes nemlig på tværs af alder, uddannelse og erhverv. Helt unge og par på over 70. Normalt lukker vi jo os inde aldersghettoer. For mig som gammel er det spændende men til tider krævende at være sammen med de unge. Og mon ikke de har det på samme måde? Da jeg var lærer var de fleste i min omgangskreds også lærere. Jeg levede i en uddannelses og erhvervsghetto Jeg har oplevet en stor glæde ved at være sammen med folk på tværs af alder og position. Et enkelt medlem har nævnt det positive i, at der er en kunstner med! I vores tilfælde et par. Dette synspunkt har jeg udnyttet. Den seneste kunstcirkel, som er startet har også en kunstner med! Kunstnerens bidrag er et af hans egne værker. Han betaler altså ikke rede penge for at deltage. Jeg finder det naturligt, når vi bor i et område med så mange kunstnere, at vi udnytter dette. Sådanne cirkler er med til at fremme interessen for kunst. Imod sædvane for dannelse af grupper, har demokratiet været skubbet til side. Jeg har enevældigt peget på folk, som JEG har glæde ved at være sammen med og spurgt, om de kunne være interesserede i at være med. Ak ja. Oplyst enevælde! Men det har fungeret til alles tilfredshed. Også i pakhus regi har man mulighed for at erhverve sig god kunst til rimelige penge. Et af formålene med Pakhuset er at købe billeder fra pakhusets egne udstillinger, eller fra kunstnerbesøg. Disse billeder bortauktioneres ved den årlige kunstauktion, hvor alle medlemmer kan byde og leje god kunst i et år, og evt.købe til privat eje. 39.:GRUPPEN Også kunstnergruppen GRUPPEN har stor betydning for mit kunstnerliv. Den består i dag af:glasmagerne, Lena & Jesper Ljunger, grafiker og maler Hans Peter Hansen, keramikerne Anne Gerd & Phillip Streich, Illustratorerne: Els Cools og Oliver Streich, maler og skulptør, Sabine Jensen, komponisten Ole Dahl, og Else og Jørgen Hinke. Mennesker, som arbejder med stor interesse for deres fælles lidenskab til kunsten. Vi mødes på skift hos hinanden og taler om kunst, og planlægger evt. nye udstillinger. Det giver stor glæde og inspiration at være med i et samarbejde. 4

5 Nordisk Pastelforum og landmalerne E fter jeg stoppede i pakhusets bestyrelse, har jeg været med i mange nye spændende projekter. Vi havde et nordisk akvarel selskab. Og nu skulle vi også have en nordisk forening for pastelmalere. Det blev til Nordisk Pastelforum, som blev dannet 2001 med medlemmer fra nogle af Faaborgs venskabsbyer i Sverige, Norge og Finland. Sidste år havde vi et spændende møde oppe på Skagen. Jeg har altid haft mange skøre ideer og indfald og kastet dem ud til diskussion. Sådant et bombardement, har altid været skægt at se hvad der kom ud af. Årene i bestyrelsen har altid været meget spændende. Som bestyrelsesmedlem synes jeg dog ikke at jeg kunne pleje mine egne interesser. Jeg fik også en idé om at samle en gruppe af kunstnere med interesse for pastelmaleri. Det blev til gruppen Landmalerne, som består af 5 jævnaldrende kunstnere, som har det tilfælles, at vi alle maler med udgangspunkt i det naturalistiske maleri. Derudover mødes jeg jævnligt med 7 andre pastelmalere og diskuterer vore værker. Jeg låner de andres øjne. Men det er først i de senere år jeg har kunnet gøre dette. Man er som kunstnere forfærdeligt meget ømskindet. 40.:Vestre Kirkegård, Valby Det er meget svært at sige noget, som kan have en antydning af noget nedladende. Og det er meget svært at modtage andres kritik at sine egne billeder. Det har været positivt at modtage reel kritik, og jeg bilder mig ind, at vi bliver dygtigere af det. Så har jeg også været med til at starte en FOTOGRUPPE, som mødes på skift en gang om måneden og ser på hinandens fotos. Vi udstiller også jævnligt. Hvis jeg skulle ønske noget for vores malere her på egnen, så skulle det være en 5

6 kvalitetsforbedring! Jeg tror de steder, hvor der har været tradition for kunstnerkolonier, på for eks. Bornholm, Odsherred, og Skagen, har der været en blanding af konkurrence og samtale, således at hver enkelt kunstner har kunnet forbedre sig. 41.: Lydinge Mølle 6

7 Nordisk Kunstnertræf I sommeren 1984, afholdtes det første nordiske Kunstnertræf på Svanninge Skole arrangeret af undervisnings og kulturudvalget, Foreningen NORDEN og kunstforeningen PAKHUSET. Der deltog kunstnere fra Faaborgs venskabsbyer; Brevik, (Norge) Falkenberg (Sverige), Pieksämäki (Finland), samt kunstnere fra Faaborg. Træffet blev gentaget i 1986 i Finland med stor succes. På turen deltog et udvalg af kunstnere fra Faaborg, Pakhuset samt børnebilledskolen. Jørgen fortalte om turen i et nummer af Pakhusbladet, hvor der blev vist nogle af arbejderne fra turen af de deltagende kunstnere. Vi kunne godt tænke os at besøge vore nordiske venskabsbyer. Derfor foreslog jeg holdet på Ungdomsskolen at vi inviterede unge fra venskabsbyerne på lejrskole i Faaborg i håbet om, at vi senere modtog en lign. invitation To ting husker jeg især. Det skulle være de unges projekt. Derfor mødtes ungdomsskoleinspektøren Erik og jeg med dem en aften, for at de kunne komme i gang med planlægningen. Erik bød velkommen - og så kørte det ellers ved at de unge så afventende på Erik og mig.og vi tog naturligt nok initiativet På et tidspunkt måtte jeg sige til Erik Tror du ikke vi skal gå ud i køkkenet og sørge for te og brød.? Jeg så, at det var os, der var planlæggerne. Ikke unaturligt, vi var de voksne, men det havde jo ikke været meningen. Ude i køkkenet kunne vi høre de ivrige stemmer. Og vi smilede til hinanden mens vi smurte franskbrød. Hurtigt var ugen planlagt med hjemmebesøg. Tegne og male - og en Odense-tur med Brandts klædefabrik, H.C. Andersen - museet og ak og ve: besøg i Rosengårdscentret. Der var jeg uenig med flertallet. At komme fra Sverige og Finland og så bruge tid i et forretningscenter! Men der var ikke noget at gøre, det var de unges ansvar. Jeg måtte bøje mig - og vi havde en god tur til Odense! De finske deltagere sagde intet til de andre - hverken på svensk eller engelsk. Men en dag spurgte en af mine elever, om jeg havde en bold så de kunne spille håndbold. Jeg skjulte min ærgrelse, hvorfor nu det? Jeg fandt en bold og snart var der en tre nationers turnering i gang. Under spillet var der selvfølgelig råben til hinanden og efter spillet kunne finnerne tale både svensk og engelsk. Til de andre deltagere. Vil det sige, at idrætstimerne med fordel ville kunne bruges til undervisning i fremmede sprog? Vi blev inviteret til Pieksämäki i Finland. Tre børn og tre voksne kørte derop. På en så lang rejse bliver man sulten. Jeg husker, at vi i Helsingfors købte en flot røget fisk, som vi først brugte som model til at male efter. Da vi havde ædt modellen, tegnede vi skelettet! Vi boede i kommunens lejrskole (en dame lavede mad)og malede landskabet, mens børnene arbejdede med grafik, hjulpet af en ung, dygtig grafiker. Efter mange gange i saunaen var vi helt rene, da vi rejste hjem. Fra en af Finlandsturene skrev Jørgen dette meget beskrivende digt- en smuk hyldest til Finland: En ode til Suomis land. 7

8 Kold morgendukkert svømmetur i lunt søvand før frokost og i hed sauna om aftenen. Arbejde sammen, spise sammen, lejrbål ved søen, den mørke finske skov gæstfrihed, sprogforvirring på finsk, fynsk, tysk og mest svensk og engelsk. Jamen hvor det gik. Finland- Suomi er skove, søer og sauna. Skovene gir ved søerne vand, den store tavse skov gir den tyste mand. Sæt sammen: Skovens ved Søens vand, den friske mand og du har sauna i Suomis land. 8