ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru?"

Transkript

1 Uddrag fra bogen ALKOHOL DRÆBER - vil du være ædru? Alkoholens A-BZ giver mange svar 202 A-4 sider Se indholdsfortegnelse

2 Mogens Moos Alkohol DRÆBER - vil du være ædru? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Hvad er årsagen? Hvordan er sammenhængen? Hvor er behandlingen effektiv? At være lykkelig ædru! En faktuel håndbog der henvender sig til alle familier, der ønsker anderledes indsigt om faresignalerne til afhængighed af alkohol. - Om afhængighed er en socialpsykologisk lidelse? - Eller en arvelige, genetisk sygdom?

3 I et skuespil spørges? Hvorfor drikker Jeppe? På grund af naboen og konen er det næppe Det har helt sikkert meget mere at gøre med gener Selvom det ikke er det, de rigtige kloge mener Rigdom tælles ikke i penge og muld, Men fra øjne der stråler af guld Hvis du ikke dit sande guld kan finde, Dine glemte børn famler rundt i blinde Der var engang en glimrende dranker På et tidspunkt fik jeg sunde tanker Jeg havde kone og 3 dejlige børn De tog alle en lang barsk tørn Skæbnen lod mig en stærk kraft finde Jeg famlede ikke mere rundt i blinde Efter at have været en dårlig bjørn Kom de tilbage mine dejlige børn

4 Det etablerede systems teoretiske, skæbnesvangre alkoholpolitik Fra 1960erne og til i dag er forbruget af alkohol steget fra 4.2 liter til ca liter. En stigning på 250%, mens antallet af mennesker med afhængighed af alkohol er steget med 1.000%. Fra ca til Behandlingen har i alle årene bygget på de socialpsykologiske teorier*. Og, den uendelige tale om antabus, kontrolleret drikning, benzodiazepinpiller. Teorier der er skæbnesvangre* for disponerede afhængige. Forsøgene på, at lære disponerede alkoholafhængige kontrolleret drikning, har skadet flere. Og, medført flere dødsfald, end teorierne har hjulpet. I starten af 1990erne blev den danske indsats mod alkohol betegnet som en fiasko af den danske leder af WHO s alkoholprogram, der udtalte: Den danske indsats mod alkohol er håbløst bagud i forhold til alle de lande, vi kan sammenligne os med. Den politiske indsats er halvhjertet og præget af dyre ord samt talentløse kampagner frem for handling og realitet. Forespurgt hvorfor andre lande kan, når Danmark ikke kan, svarede WHO-chefen: Tja! De fleste folketingsmedlemmer er middelaldrene mænd med høje uddannelser. Pudsigt nok falder det sammen med den gruppe, der drikker mest. Politikere i Folketinget har i 2005 foreslået, at lovgive om max. ½ liter cola om ugen til børn og unge på grund af risikoen for fedme. Danske unge har på 10-år Europarekord i druk. Men, alligevel nedsættes priserne på alkohol. Der tales ikke om lovgivning om en ½ liter øl om ugen, selvom alkohol medfører afhængighed*. Er usunde* flydende kalorier. Der er flere kalorier i alkohol end i cola og sodavand. Først i 2008 er der kommet forslag frem om, at aldersgrænsen for køb af alkohol skal sættes op til 18 år. Det synes den konservative sundhedsminister Jacob Axel Nielsen ikke er en god ide. Ifølge ministeren er der ikke folkelig opbakning til noget sådant. Tænk sig, at en konservativ minister for sundhed kan sige noget sådant. Undersøgelser viser, at det er de rige og veluddannede, der drikker mest. Topledere og selvstændige med ansatte er de mest tørstige. 18% af disse grupper drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er hos de genetisk, disponerede, at langt de fleste dødsfald sker. Både i 1998 og 2000 døde, ifølge Sundhedsstyrelses officielle dødsårsagsstatistik, ca over 14 år hvert år af en alkohollidelse. Tal fra 2007 fortæller, at 5% af danskerne = ca , hvert år dør af alkohol, alkoholrelaterede sygdomme og ulykker. Det rusmiddel der kræver de fleste dødsfald, sygdomme, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste. Sundhedsstyrelsen har i årevis brugt deres uendelige rundkørsel om 21/14 genstande om ugen. For de genetisk, disponerede, 75% af hele alkoholproblematikken, er det altid 21/14 genstande for meget. Det er altid den første, ikke nummer 3, 5, 7, 14 eller 21, der er den farligste. Hvorfor virker tobakskampagnerne, når alkoholkampagnerne ikke gør det? Fordi tobakskampagnerne anbefaler at stoppe helt med at ryge. Tobakskampagnerne ville heller ikke virke, hvis de anbefalede 21/ 14 cigaretter om ugen. Forsættes

5 Danmark havde i 1990 WHO s målsætning om en nedgang af alkohol på 25 % inden år Pr. indbygger højest 7.16 liter. I 2002 var tallet 9.40 liter, eller 2.24 liter højere. Plus det i udlandet købte øl, vin, spiritus. Indkøbene er steget voldsomt i grænsekioskerne fra Uofficielt med ca. 2-4 liter der ikke med i statistikkerne. Dette gør nok danskerne til det mest fordrukne folkefærd i verden. Uofficielle verdensmestre i alkoholforbrug med liter om året. De høje tal bliver overset*, da det er ikke opløftende, at have verdensrekorden på dette område. Officielt vil tallene altid ligge på ca. 9.8 til 10.4 liter. En anden stor menneskelig tragedie er de mennesker, som de sidste år er blevet afhængige af den lægeordinerede og stærkt vanedannende medicin fra benzodiazepingruppen. (SIDE-113). Alkohol og kræft. (SIDE-163). Alkoholrelaterede sygdomme. (SIDE ). Alkohol og graviditet. (SIDE-102). Alkohol* var, ifølge Sundhedsstyrelsen i 1997, Danmarks mest belastende sundhedsproblem. Sådan er det stadigvæk i Hvor langt ind i det 21-århundrede fortsættes der med de gammeldags, socialpsykologiske* behandlingsteorier? Farlige* teorier*, der gør mere skade end gavn på de disponerede alkoholafhængige. Med nytænkning, og brug af de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker, havde alkoholproblemerne langtfra fået det tragiske omfang, det har. Men, det virker som om, at der er langt større fokus på tobak, overvægt, dyrevelfærd, sodavand, slik, sukker, parkeringspladser. Og, alt andet, end på alkohol og den arvelige genetik til afhængighed. Politikere og Sundhedsstyrelsen har gennem de sidste mange år snorksovet i timen i relation til den genetiske årsag til alkoholafhængighed. Allerede i 1956 anerkendte A.M.A, Den amerikanske Lægeforening alkoholafhængighed som en sygdom. Verdenssundhedsorganisationen WHO har i 1970erne gjort det samme. Indenfor det etablerede system er de mest brugte uddannelser til alkoholbehandling læge, socialrådgiver, psykolog. Disse akademisk, uddannede grupper har i årevis fortalt disponerede afhængige, at det er den sociale arv, der medfører afhængighed af alkohol. Måske den bedste gang hjernevask*, der nogensinde er praktiseret indenfor alkoholbehandling. Undersøgelser om amternes alkoholbehandling har vist, både på det ambulante område og døgnbehandlingen, at det er en opgave, de ikke er ret gode til. Men, hver gang der har været kritik, forsvarede amternes sig med. At, de havde nye tiltag i gang. At, det nu blev bedre. Så gik der atter nogle år, hvor der igen blev kogt suppe på de gamle udpinte socialpsykologiske suppeben. Og, som sædvanlig uden resultat for de alkoholafhængige. Så længe alkoholafhængige, fra alle samfundsgrupper, hjernevaskes* til at tro på gammeldags teorier*. Og, det etablerede system ikke vil erkende og acceptere sammenhængen* af genetik, blackout, angst, depression, rusen*, hjernens biokemi i forbindelse med morfinstoffet THIQ*, så længe vil landets massive alkoholproblemer ikke blive løst. Og, så længe de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker ikke bliver indført i al alkoholbehandling, så længe vil børne- og familietragedierne fortsætte med at stige. Beaumarchais: At drikke uden at være tørstig, er menneskets særkende, og det eneste der adskiller os fra dyrene. Fortsættes

6 INDHOLD AFSNIT-1 - Side 6 1: Hvilket rusmiddel er farligst? 7 Lykkelig ædru. Myter. Hvilket rusmiddel er farligst? De rigtige kloge. Hykleriet om tobak kontra alkohol Hvor mange? Forbudt for børn og voksne. Folkesygdom Socialhygge. Holdningsændring. Hvem har ansvaret? 2: Afhængighed eller misbrug 11 Afhængighed af alkohol. Misbrug af alkohol. Overdødelighed Individuelt drikkemønster. Drikke-u-kultur. Alkohol dræber. Finland 3: THIQ. Hjernens biokemiske alkoholskurk 14 2 alvorlige faresignaler. Anderledes hjernebiokemi En usynlig grænse. THIQ er et ekstremt, farligt stof 4: Alvorlige faresignaler 17 Blackout. Hjerneskader. Personlighedsændring Faresignalerne i mild-, middel-, meget-, massivgrupperne Så skæbnesvangert ser det ud AFSNIT-2 - Side 21 5: Afhængigheds snigende, usynlige udvikling 22 Kærlighed. Bryllup. Børn. Druk. Skilsmisse. Ædru Fortiden: Født eller brygget. Fulde sømænd. Drikke kort 1960erne: Momentan sindssyge. 69-fester. Bænken Lyksalighederne på bunden af flasken. Bryllupsrejse 1970erne: Abstinensernes ankomst. Blackout Influenza. Antabus. Psykologiteori 1980erne: 1990erne: Drukvanviddets årti. Skilsmisse. Selvmordstanker Døddrukken abstinenskørsel. Maniodepression. Far, du må ikke gøre det! Dytten. Mogens, du er sindssyg En anderledes uddannelse. Smuttere Bænken. Gud er der. Minnesota. Alkohol & Psyke Projektleder. Formand. Kirkens Korshær. 2000erne: Menneskelige arbejdsrelationer. Projektleder Nutiden: Borderline. Glad for det, jeg har. Følelser. Fornuft Fremtiden: Genterapi. Den helt forkerte vej AFSNIT-3 - Side 95 6: Familien 96 Bums i eget hjem. Flasken eller familien. Ultimatum 7: Børnene 99 Omsorgssvigt. 70% drikker selv meget. Incest 8: Graviditet 101 Fulde babyer. Damp-børn. Impotens. Frigiditet. Kærlighed * Stjerne henviser til leksikon på 53 sider i bogen Alkoholens A-BZ 4

7 INDHOLD AFSNIT-4 - Side-105 9: Den ustyrlige drikketrang 106 Socialt og kontrolleret. Tilbagefald 10: Magtesløshed. Fysisk sygdom. Ændret personlighed : Kontrolleret drikning 108 Dårlige resultater. Antabus. 1 stor fjende. 3 ugers tilbagefald 12: Benægtelse. Kun når der drikkes. Selvbedrag : Kendsgerninger om antabus 110 THIQ-produktionen fortsætter. Talrige bivirkninger Bilkørsel. Overdosis. Kraniets dødsdrom. Nedværdigende kemisk fængsel. Falsk illusion. Grotesk. Absurd. Paradoksalt Antabus-farcen 14: Fakta om benzodiazepiner 113 Millioner af benzodiazepiner. Et helvede for titusindvis Beroligende middel = tørsprit. Bilkørsel. Maskinbetjening Uhyggelige bivirkninger. Trafikfarlige lægemidler Bumser. Forstyrrelser i sindet 15: Serotonin. Depression. Angst 119 Forandrede gener. Lykkepiller. Psykiatrisk forskning 16: Tilbagefald. Beruset tankegang 121 Smuttere. Leveregler. Faresignaler. Efterbehandling AFSNIT-5 - Side : Sammenlignende drikkemønstre 125 Verdensrekord? Uforstandig udtalelse. 10-dobling af problemerne Lægers afhængighed. Det danske fordærv. Alkohol-u-kultur. Veluddannede drikker mest. Jo mere der tjenes. Jo mere drikkes der. 18: Hvordan drikker du? 129 Spørgsmål om alkohol Facitliste 19: Alkoholens A-BZ. Leksikon 133 Abstinenser. Accept. Alkohol. Alkoholforslag. Alkohol historisk set Anderledes. Benægtelse. Brystkræft. Disponering Dødsfald. Vold. Selvmord. Ecstasy. Narkotika. Ernæring Hash. Identitet. Kræft. Lykkelig ædru. Magtesløshed. Narkotika Positive tanker. Promillevirkningen. Samfundsøkonomi Stress. Sygdom. Ikke sygdom. Sygdomme. Alkoholrelaterede Testikelkræft. Sygdomsbegrebet. Tankevirksomhed. THIQ Trafikfarlige lægemidler. Traditionelle. Tømmermænd. Viljestyrke Ubevidst. Bevidst. Usundt. Sundt. Åbenhed. Forståelse. Årsager 20: Prosadigte om alkohol : Alkoholens A-BZ-Stikordsregister 190 Litteraturliste 22: Alkoholens A-BZ-Supplerende 197 * Stjerne henviser til leksikon på 53 sider i bogen Alkoholens A-BZ 5

8 1 Hvilket rusmiddel er farligst? Vi du være ædru? - Alkoholens A-BZ giver mange svar Der er myter om. At, det er sjovere at være en tørstig drukmås, end en ulykkelig ædru. Men, sjældent noget om at være lykkelig* ædru. Det er en kendsgerning. At, mens de fleste kan drikke øl, vin eller spiritus på en normal* måde, er der en stor gruppe på 8-12%, der udvikler afhængighed. Myterne om, at det er Arbejdsmand-Jensen, bistandsklienter, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og karaktersvage mennesker fra lavere samfundsgrupper, der får alkoholproblemer. Er forløjede myter. Sygdommen kender ikke forskel på rig og fattig. Og, rammer også alle dem, der drikker årgangsvine af krystalglas. - En så alvorlig, fysisk sygdom, der rammer så bredt i befolkningen, bør ikke fortsat betragtes som opstået på grund af ideologier, barndom, opvækst, omstændigheder, sociale eller psykologiske årsager*, teorier*. Hvilket rusmiddel er farligst? Alkohol? Benzodiazepiner? Hash? Narkotika? Det er hos de disponerede, langt de fleste dødsfald sker. Alkohol: I både 1998 og 2000 døde der, ifølge Sundhedsstyrelsens officielle dødsårsagsstatistik, hvert år ca , af en alkohollidelse. Benzodiazepiner/ alkohol: Ingen officielle tal. Uofficielt drejer det sig måske om tusinder. Hash: Få af hash alene. Ecstasy: 10. Narkotika/Metadon: Det rusmiddel, der kræver de fleste dødsfald, sygdomme, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste! 2004-undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO: 6-8% af alle dødsfald i Vesteuropa og Nordamerika havde i 2004 forbindelse til alkohol. - I danske forhold ville WHOs undersøgelse betyde. At, der i 2004 døde danskere i forbindelse med øl, vin, spiritus! De rigtige kloge Ifølge de rigtige kloge må tankerne med forebyggelsen være, at der bliver færre, der drikker, men flere drikker mere og mere. Forbløffende nok skelnes der i 2007 endnu ikke mellem genetisk afhængighed* og socialpsykologisk* misbrug. Behandlingen SKAL være efter de gammeldags tanker, der gang på gang VIL forsøge at lære afhængige at drikke kontrolleret*. DET ER UMULIGT! Forsøge at lære disponerede at drikke kontrolleret, ligner. Ligner at, lungekræftpatienter ryger. Sukkersygepatienter spiser marcipanbrød. Så galt kan det gå Hvor galt det gik for mig, min kone Grete og vore 3 børn, kan følges i kapitel-5 fra SIDE Om, alkoholafhængigheds snigende, usynlige udvikling. 7

9 2 Afhængighed eller misbrug Ordene afhængighed eller misbrug af alkohol bruges ofte i flæng. Men, der er meget stor forskel på disse 2 ord. Mennesker med alkoholproblemer bliver tit betragtet som tabere* fra samfundets lavere socialgrupper. Men, sådan hænger det overhovedet ikke sammen. Afhængighed af alkohol Afhængighed rammer de disponerede*, der efter få år ikke kan kontrollere* deres drikkemønster* på grund af sammenhængen* af: 1: Nære familierelationer. 2: Der får blackout*. 11: Afhængige bør stoppe helt med at drikke. Misbrug af alkohol Berører ikke-disponerede*, der drikker lidt for meget*. - En aften, weekend, ferie, fest, socialhygge*, helligdage. Personlig krise, dødsfald, skilsmisse. - Der ikke drikker videre næste dag. - Hos ikke-disponerede opstår tømmermænd*. Organismen har en tolerancegrænse på ca. 2 liter 100% alkohol* om året THIQ Hjernens biokemiske alkoholskurk Der er flere faresignaler*, der tydeligt synliggør. Om, afhængighed er ved at udvikle sig. Eller, har udviklet sig. - De 2 mest alvorlige: 1: THIQ-blackout*. 2: Nære familierelationer til andre, der har, eller har haft problemer med alkohol. Der er nøje sammenhæng mellem familiesygdommen alkoholafhængighed, genetik*, blackout*, angst*, depression*, hjernens biokemi* sammen med rusmidler og morfinstoffet THIQ: Jeg har undersøgt. Om, der er en sikker måde at adskille, hvem der er genetisk disponeret. Og, det er der! Morfinstoffet THIQ Morfinstoffet THIQ, Tetrahydroisoquinoline, der er nært beslægtet med morfin og heroin, har længe været kendt af lægevidenskaben som et stof, der er mere afhængighedsskabende end heroin og morfin. - THIQ udvikles kun hos genetisk disponerede, der bruger alkohol, hash*, benzodiazepiner*, narkotika. Egen alkoholerfaring: Som 45-årig havde jeg i årevis været magtesløs* overfor alkohol. Var kun fysisk ædru, når jeg var tvunget til at tage antabus. Aldrig tankemæssig ædru. - I min fars familie var der generationers alkoholproblemer, angst, depression, maniodepression*, lyskebrok. Jeg forsøgte i årevis at lære at drikke kontrolleret*. Det lykkedes aldrig. Jeg accepterede, at jeg havde fået nok at drikke til år Stoppede med alkohol 26. januar 1989! 14

10 4 Alvorlige faresignaler Det første faresignal om afhængighed* er første gang, tanken opstår hos os selv, eller i vores familie. - Når drikkemønstret har udviklet sig anderledes* end hos de fleste. Blackout Der er meget stor forskel på blackout* og huskesvigt*. Blackout forekommer i vågen tilstand, hvor vi ikke kan huske, hvad der er sket i kortere eller længere perioder. Fra få timer til flere dage. - Genetisk disponering, blackout*, THIQ* og deliriumsfaserne* er nøje sammenhængende*. - Jævnlige blackout markerer klart og tydeligt, hvem der er disponeret. Alvorlige faresignaler 1: Blackout? JA: NEJ: 2: Nære familierelationer til andre, der har, JA: NEJ: eller har haft problemer med alkohol? 3: Kontroltab*. Drikker mere og mere? JA: NEJ: 4: Forudoptagethed* om den næste genstand? JA: NEJ: 5: Den ustyrlige drikketrang? JA: NEJ: 6: Genstande dagen derpå? JA: NEJ: 7: Drikker alene? JA: NEJ: 2 JA er meget alvorligt. Egen alkoholerfaring: Mogens, en yngre reklamemand på 32, var ikke enig med konen i, at jeg havde et alkoholproblem. På talrige opfordringer fra konen bestilte jeg tid på et af det etablerede systems A-Ambulatorier i Århus Amt. Her så jeg nogle vaklende, snavsede alkoholikere, der drak deres antabus. Og, blev enig med mig selv om, at, sådan var jeg i hvert fald ikke. Jeg fik at vide af behandleren, en kvindelig socialrådgiver, at jeg ikke var alkoholiker. For, det kunne jeg ikke blive som direktør med eget firma. Jeg skulle bare tage antabus i 2-3 måneder. Så, ville jeg kunne drikke kontrolleret. Jeg stoppede, helt imod familiens råd, med antabus efter 2 måneder, for jeg havde jo fået det godt igen. Som tak for en god indsats bevilgede jeg mig selv et par genstande en fredag eftermiddag. Det medførte et hurtigt kontroltab med efterfølgende tilbagefald. Lørdag morgen og resten af weekenden drak jeg igen tæt. Konen fortalte mig fortvivlet, at jeg var en sølle, ynkværdig alkoholiker. Så, blev hun i en taxa tvunget med til Århus. Her viste jeg hende, iført mørk habit, hvid skjorte, slips og blåviolet i hovedet af druk, Bænken på Spytbakken. Der opholdt sig nogle stakkels, forhutlede mennesker. Hun kunne godt se, at jeg, og disse ikke havde noget til fælles. Eller havde vi? Jeg var direktør med eget firma. Tjente mange penge. I taxaen hjem hånede jeg Grete med, at da jeg havde intelligensen og tegnedrengen i orden, kunne jeg ikke blive afhængig af alkohol. (Det havde socialrådgiveren på A-Ambulatoriet jo også sagt). Få år efter drak jeg stadig,men havde ikke firma mere. Var ikke mere den overlegne, snobbede direktør i det skræddersyede ligkistetøj. Men, en fordrukken bums bag hjemmets 4 vægge. 18

11 6 Familien Bums i eget hjem Alkohol forandrede gennem årene min personlighed. Fra, en ærlig, kærlig mand og far. Til, en aggressiv og selvdestruktiv bums. - Ikke på gadehjørnerne. Men, bums i mit eget hjem! Ultimatum. - Flasken eller familien Når et menneske med mangeårige problemer ikke vil søge behandling for at stoppe drikkeriet, skal familien straks stille følgende ultimatum. Flasken eller familien! Drikkes der videre, opløses familien alligevel på et tidspunkt. Egen alkoholerfaring: Mine 3 børn havde mange gange i fortvivlelse og afmagt fjernet øl, vin og spiritus for at få mig til at stoppe. Det var ikke heldigt for dem. De fik en røvfuld. Det jeg fik dårlig samvittighed over. Så, drak jeg videre for at dulme den dårlige samvittighed. Skældte endnu mere ud på børnene. Fik endnu dårligere samvittighed. - Den drak jeg også videre på. Næste dag kunne jeg intet huske, men det kunne børnene, der igen blev købt med gaver. - Jeg mente selv, at jeg var en kærlig far, når jeg så ofte gav mine børn så mange gaver. Det ville jeg så lige fejre med et par Elephanter. Et par dage efter gentog det hele sig, og det var de fortvivlende vilkår for mine børn gennem mange år! 96 7 Børnene TV-udsendelserne 6. maj 1994 og 16. maj 1995 om De tavse Vidner fik næsten ingen opmærksomhed i offentlighede. Og, det til trods for, at antallet af uskyldige børn*, der vokser op med en drikkende far eller mor, vurderes fra % drikker selv meget Ca. 70% af de voksne, hvis forældre har et alkoholproblem, drikker selv meget*. Og, de forsøger også gang på gang at lære det, de afhængige forældre aldrig har kunnet. At drikke kontrolleret*. - Der skal genetiske kombinationer fra tidligere til at udløse afhængighed. Men, det er muligt, disse kan hvile i 2 afholdsforældre. Udløses i deres børn. - Ingen, er skyld i en genetisk sygdom! Børn der vokser op i alkoholramte familier, har i mange tilfælde fået så store mentale men, på grund af de mange svigt, fysisk vold, verbale psykiske overfald, at de er belastet af angst* og depression*. 99

12 8 Graviditet Fulde babyer. Damp-børn Gravide bør ikke drikke øl, vin, spiritus. Fordi, størrelsen af moderens alkoholpromille overføres nøjagtigt til det ufødte barn. Og, dets ufærdige hjerne. Har moderen en promille på 1.0 = ca. 4 genstande, har fostrets hjerne en tilsvarende på Selv en meget lille promille kan være årsag* til, at den ufødte får skader på livsvigtige områder. Allerede fra fødslen er urolig og angst. Indtages der små alkoholmængder under graviditeten, kan det medføre børn med adfærdsproblemer. - Norske og amerikanske forskere vurderer, at kvinder skal holde sig helt fra alkohol under graviditeten, hvis de vil undgå at skade deres ufødte barn. Fulde babyer. - Damp-børn. - Hyperaktivitet Der fødes adskillige børn, der er fulde ved fødslen. Det udtalte den kendte danske overlæge og forsker May Olofsson i B.T. den 7. oktober 2003: Der er ingen tvivl om, at mange* af dem, vi betegner som damp-børn, har medfødte skader på grund af alkohol. Det gælder også en del af de hyperaktive* børn, børn med indlæringsvanskeligheder og børn med adfærdmæssige forstyrrelser! Alt for mange gravide danske kvinder drikker alkohol. (En undersøgelse siger 80%). - I gennemsnit drikker gravide 2 genstande om ugen. - 11% drikker mere end 7-8 genstande. En lille gruppe drikker over 10 genstande om ugen. Gravide kvinder over 30 år, med en akademisk uddannelse og fast arbejde, er den gruppe af gravide, der har sværest ved at holde sig fra den daglige rødvin eller øl. Både i almindelighed, men også mens de venter børn. Jo, ældre og bedre uddannet de gravide kvinder er. Jo, større er alkoholforbruget. - Gravide, danske kvinder har euraparekord i druk! 101

13 9 Den ustyrlige drikketrang Afhængige af alkohol belastes af en nærmest ustyrlig, fysisk drikketrang. Den opstår biokemisk i hjernen som en kombination af morfinstoffet THIQ* og et lavt serotoninniveau. - Drikketrang er stærkere end viljestyrke*. Både, når der holdes pauser. Og, mens ædrueligheden* stabiliseres. Egen alkoholerfaring: Gennem min 15-årige karriere og slingrende erfaringer med flaskevalsen, forsøgte jeg utallige gange at bruge min viljestyrke* til at vinde over drikketrangen. Den drikketrang, der hos disponerede er en så kompliceret størrelse, at den som regel er umulig at stoppe, når den først er på vej. Min viljestyrke var ikke nok. Jeg var magtesløs*. Ligeglad med mig selv, mit liv, Grete, Rene, Tine, Kent, mit arbejde, min familie. Når den ustyrlige drikketrang meldte sig. Og, det gjorde den tit. Så, tog jeg på druk! Magtesløshed Alkohol medfører en fortvivlende og frustrerende magtesløshed. Vi ved ikke, hvad vi gør! Hvorfor vi gør det! - Disponerede afhængige har talrige gange forsøgt at undgå at tage den første genstand, der altid starter det hele. Afhængighed udvikler sig først som en fysisk sygdom. Så følger mentale problemer, angst*, depression*, frustrationerne, den forvirrede tankevirksomhed*, abstinenserne*, drikketrangen*, de psykiatriske* sygdomme Kontrolleret drikning 2 ord, kontrolleret drikning, bør forbydes i alkoholbehandling. Ordene er en meget farlig* illusion om noget. Der ikke kan lade sig gøre. Ægtefælle, børn, familie, der tror, at kontrolleret drikning kan lade sig gøre for disponerede afhængige, vil hele tiden være angste for, hvornår der igen startes med at drikke. I disponeredes* frustrerede verden har antabus ingen behandlingsmæssig virkning. Tværtimod. Hverken fysisk, biokemisk* eller mentalt, fordi drikketrangen ikke modvirkes. Produktionen af acetaldehyd* fortsætter i forbindelse med antabus. 108

14 12 Benægtelse Benægtelse af afhængighed betyder, at vi benægter noget, der er en realitet. Noget der virkelig har fundet sted. - Vi benægter, at alkohol er årsag* til problemerne. Kun når der drikkes Vi benægter, at have gjort de ting, vi så inderligt foragter, når andre fulde gør det samme. - Vi overser* igen og igen. At, alle de ubehagelige ting kun sker. - Når vi også selv drikker. Eksempler på benægtelser 1: Vi benægter, at der er problemer med alkohol. 8: Accepterer vi ikke magtesløsheden* overfor alkohol, vil vi stadig benægte. Og, opfinde mærkelige, kreative undskyldninger for at drikke videre Kendsgerninger om antabus Antabus lægeordineres utroligt* nok gennem 1, 2, 5, 8, 10, 15 år. Og, tit sammen med de afhængighedsskabende piller fra benzodiazepingruppen*. Antabus bruges alt for meget i alkoholbehandling. Men, helbreder* intet. Antabus har talrige bivirkninger Angst*, træthed, hovedpine, svimmelhed, sløvhed, besvimelse, irritation, depression*, psykose*, dårlig ånde, mave-/fordøjelsesgener, høj puls, nervelidelser, hallucinationer*, paranoide* tvangstanker, leverpåvirkning*, smagsforstyrrelser, nedsat kønsdrift, impotens. - Antabus må ikke gives til mennesker med dårlig lever! Kraniets dødsdrom Antabus medfører frustrationer i kraniets dødsdrom. - Tankerne i kører ring om, hvorfor der ikke kan drikkes kontrolleret* som alle de andre. Grotesk. - Absurd. - Paradoksalt Gennem 15 år fik jeg ordineret antabus, benzodiazepinpiller, depressionsmedicin. Drak! Holdt pauser! Drak! - Har siden 26. januar 1989 haft 5 tilbagefald/smuttere* fra sommeren 1989 til den 31. december Har ikke drukket siden. - Uden antabus og benzodiazepinpiller*. 110

15 14 Fakta om benzodiazepiner Medicin fra benzodiazepingruppen kom på markedet i 1950erne. Og, den blev straks betragtet som en mirakelmedicin mod angst, dårlige nerver, søvnbesvær. Men, allerede i 1961 var der advarsler om, at pillerne var vanedannende efter kun få ugers brug. Men, advarslerne blev overhørt. Og, overset*. Millioner af benzodiazepiner Fra 1960erne og frem til i dag, er der blevet udskrevet millioner af pillerne, der for disponerede er ekstremt afhængighedsskabende. Forstærker den angst, de skulle dæmpe. - Pillerne påvirker centralnervesystemet i en sådan grad, at de bedøver det meste af organismen, der derfor hele tiden har brug for større doser. - Sker det ikke, medfører det voldsomme abstinenser* med kramper, panik, angst*, paranoia*. Sundhedsstyrelsen og WHO har gennem mange år anbefalet, at benzodiazepiner som sovemedicin kun må bruges i højst 2 uger. - Og, som nervemedicin kun i højst 4 uger. Men, disse anbefalinger er også blevet overhørt. - Lægemidlerne, der er receptpligtige, er blevet lægeordineret til de samme gennem 1, 2, 3, 5, 8, 10, 15, 20 år. Og, med tragiske følger for mange patienter. Bilkørsel. - Maskinbetjening Øl, vin, spiritus er afhængighedsskabende rusmidler, der bør udvises stor forsigtighed med i forbindelse med bilkørsel, maskinbetjening, krævende arbejdsopgaver, funktioner med andre mennesker. Meget overset er, at det samme gør sig gældende med medicin fra benzodiazepingruppen! 1 benzodiazepin svarer til 1-2 genstande alkohol. - I forbindelse med alkohol til 2-3 genstande. - 3 benzodiazepiner svarer til ca. 1.0 alkoholpromille. Benzodiazepinpiller har uhyggelige bivirkninger Drikketrang*, hovedpine, brystsmerter, nedsat følelse med prikkende fornemmelser, tågesyn, belastet lyd, lys og følesans, svedeture, svimmelhed, rysten, balanceproblemer, influenzalignende symptomer, ligegyldighed, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, panik, angst*, depression*, fysisk og tankemæssig* afhængighed*, ophidselse, psykotisk*, søvnproblemer, nedsat appetit, smagsforstyrrelser, kvalme, mave- og tarmproblemer, diare, muskelkramper, seksuelle forstyrrelser, menstruationsproblemer. Egen alkoholerfaring: I slutfasen af en drukperiode så Mogens i 40erne atter lyset fra spruttågerne. Stoppede med at drikke. Tog en kold tyrker. Jeg ville på mandag også stoppe min store pilleafhængighed i eet hug. Mit forbrug var 8-10 lexotan om dagen, hvilket svarer til genstande alkohol. Mandag morgen stoppede jeg brat, men hen på aftenen startede nogle uhyggelige abstinenser med svedeture, kramper, hallucinationer om vold, slanger, orme, mider. Og, med efterfølgende deliriumsfaser. Jeg begyndte forfra med 8 lexotan om dagen, der omhyggeligt blev nedtrappet med 1 halv pille hver trejde uge. Først efter 1 år var jeg nogenlunde velfungerende. 113

16 15 Serotonin Depression. Angst. Lykkepiller Genforandring Et amerikansk-finsk forskerhold fandt i 1993 et gen, der medfører stor risiko for at udvikle alkoholafhængighed, angst, depression, hvis serotonin kom under naturligt niveau. - Forskningen, offentliggjort i Chicago Tribune, beviste, at det oprindelige gen blev forandret af alkohol. Og, efterfølgende reducerede det vigtige biokemiske stof serotonin i hjernen. Alkoholterapeuterfaring: Efter 9 års afhængighed af alkohol og piller, der var præget af angst og depression, blev Birgit på 37, efter et terapiforløb hos en anderledes* rådgiver, stabil ædru. Birgit havde fået psykologhjælp, men var fortsat med at drikke med stigende angst og depression. Efter, hun var stoppet med at drikke, valgte hun fortsat at gå hos psykologen, der stadig mest koncentrerede sig om fortiden. Hendes angst og depression fortsatte. Hun stoppede psykologsamtalerne. Fik af rådgiveren anbefalet SSRI/-cipramil. Og, kort tid efter var angsten og depressionen stort set forsvunden. Alkohol havde fremprovokeret angst og depression. Havde i hjernen ødelagt evnen til at producere serotonin. Men, det kunne cipramil! Lykkepiller SSRI-medicin fra Prozac-gruppen kaldes af nogle nedladende for lykkepiller. Men, det er forkert. Vi bliver ikke lykkeligere ved at tage dem. Biokemien* med manglende serotonin finjusteres, så hjernereceptorerne igen arbejder sammen. - Medicinen har bevist sin effektivitet mod angst*, depression*, drikketrang*, afhængighed* af alkohol. Alkohol fremprovokerer depression Undersøgelser i Frankrig, USA, Sverige viser. At, 50-60% af de indlagte på Psykiatriske Hospitaler har fremprovokeret deres angst, depression, sindslidelse i forbindelse med alkohol. 119

17 16 Tilbagefald. Beruset tankegang Smuttere Tidligere afhængige bør være meget opmærksom på tilbagefald efter, at de er begyndt at opleve begyndende ædruelighed. Være meget opmærksom på, om målet med behandlingen er: 1: En pause? 2: En forbedring? 3: Stoppe helt med at drikke? 4: Om resultatet er efter 1, 6 eller 12 måneder? - Det er 100% ædruelighed*, der er sammenligningsgrundlaget*, om en behandling har været effektiv. Eller, blot en kort forbedring. Alkoholterapeuterfaring: En sommeraften gik et ægtepar ned til havet for at nyde solnedgangen. De kom forbi en hyggelig kro, hvor Anders forslog et glas hvidvin. Marie bestilte en sodavand. Hun havde været ædru i 19 måneder. Havde det dejligt. Men, manden mente nu ikke, at der kunne ske noget ved at tage et enkelt glas. - Marie lod sig presse til at drikke eet glas. Fik også glas 2 og 3. Drak videre. Det kunne Anders ikke forstå. Et voldsomt tilbagefald fulgte! Faresignaler der kan medføre tilbagefald Vær opmærksom på, at de følgende faresignaler er nogle af mange. Kan der nikkes genkendende til flere af dem, kan et tilbagefald være på vej. 1: Kontrolleret drikning: Tænkes der på igen at prøve at drikke kontrolleret*, følger et barsk tilbagefald. 20: Vi ved det hele: Ingen kan fortælle os noget. Vi overhører alle råd. - Så, er et tilbagefald forestående. Efterbehandling De fleste tilbagefald rammer dem, der ikke får efterbehandling. Problemerne, det dårlige familieliv, angsten, depressionen vender forstærket tilbage. Efterbehandling er lige så vigtig som selve behandlingen! Lyt ærligt, hvis der kommer udtalelser om, at den ædru adfærd ligner den, da der blev drukket. Alkoholterapeterfaring: Til en fest var en erhvervsdrivende forsinket. Siden Tina havde været i alkoholbehandling, havde hun haft travlt med at indhente det, hun mente, at hun forsømte, mens hun drak. Tina stod tidligt op for at løbe, havde en travl hverdag i sit firma, dyrkede gymnastik, deltog i kurser, havde meget selskabelighed, teaterbesøg, koncerter, hus, mand, børn. Få kunne følge hendes tempo. Hun var stresset, sov for lidt, røg for meget, men drak ikke. Ankommet til festen fik Tina et glas i hånden. Og, tænkte: 1 enkelt kan da ikke skade. Et barsk tilbagefald var ved at tage livet af hende! Drik ikke alkoholfri* øl og vin! Det medfører alt for ofte tilbagefald! 123

18 17 Sammenlignende drikkemønstre Drikke-u-kultur Verdensrekord Forbruget af øl, vin, spiritus beregnes i 100% alkohol om året pr. indbygger. Ifølge Danmarks Statistik skal der tillægges 15% = 1.5 liter til det registrerede hjemmeforbrug til bl.a. grænsehandel. - Omkring 1990 var grænseindkøbene højere med yderligere 1.5 liter 100% alkohol. Officielt: I liter pr. indbygger. Uofficielt: Ca liter. Fra 2001 steg grænseindkøbene af alkohol. Uofficielt med ca. 2-4 liter 100% alkohol mere. Disse tal figurerer ikke i statistikkerne. Gjorde de det, ville det samlede forbrug nærme sig en tragisk verdensrekord i selskab med samfundshjælperen*. Officielt i liter pr. indbygger. Uofficielt i 2006 bliver det til ca liter. Danmark var i 1996 på 5. pladsen. - Sverige og Norge på 32 og 36 pladsen. 10-dobling af alkoholproblemerne I starten af 1960erne var forbruget 4.2 liter 100% alkohol om året pr. indbygger. Der var ca med problemer. I 2002 er forbruget 9,4 liter. Der er ca , der har problemer. - En stigning i forbruget på ca. 2,2 gang. Men, mindst en 10-dobling af alkoholproblemerne! Veluddannede drikker mest Alkoholproblemer kender ikke forskel på rig og fattig. Og, i alle samfundsgrupper. For, uanset social status, titel og indkomst, opstår der afhængighed af alkohol. Når, der drikkes for meget*. - En undersøgelse fra 2002 bekræfter, at det er rige, og mennesker med lange uddannelser, der drikker mest. Jo, mere folk tjener! Jo, mere drikker de! Penge og intelligens er ingen hindring i, at udvikle lafhængighed. Alkoholterapeuterfaring: Han havde fået flere advarsler på sin arbejdsplads om sin alkoholindtagelse. Men, ville ikke erkende, at han havde et alkoholproblem. Steffen, en 40-årig læge, havde i 2 år to timers kørsel hver vej til og fra arbejde. Hjemturen startede hos købmanden på Fyn, mere drikkeri om aftenen, blackout*, abstinenser*, reparationsgenstande om morgenen inden spritkørslen til arbejdet. Under en skiferie med kone og børn til Polen, hvor der ingen sne var, men billig alkohol, drak han kraftigt. Kørte bilen hjem, mens han drak, for at holde abstinenserne væk. Blev stoppet af tysk politi med en promille på Steffen var ligeglad. De danske myndigheder ville ikke blive kontaktet. Foreslå ham, at han burde stoppe, fremkaldte kun hovne, hånlige bemærkninger fra hans side. Han kom kun i A-Klubben, fordi hans kone pressede ham til det. Truede med skilsmisse. 128

19 18 Hvordan drikker du? Der skal skelnes mellem et normalt* drikkemønster. Tærsklen til afhængighed* er overskredet. Mange tror, at der ikke kan opstå afhængighed når: 1: Du har arbejde: Hvordan møder du på arbejde? 2: Du kun drikker øl: 1 øl er 1 genstand. 8: Du tror, at du til enhver tid kan holde op, når det passer dig: Kan du nu også det? Hvor mange gange har du prøvet, uden at det er lykkedes? 10, 25, 50, 100 gange? *** Alkoholterapeuterfaring: I Sørens omgangskreds sagde man. At, øl var ufarlige. Det farlige* var spiritus. Efter mange øl-år var Søren belastet af fedtlever*, skrumpelever*, dårlig bugspytkirtel*, ødelagt spiserør, mavesår, hjerneskader*, angst*, depression*. - Søren forsøgte at stoppe. Men, alkoholdemens* i en alder af 44 gjorde, at det var for sent. Søren er død! Spørgsmål om alkohol Side-130 i bogen ALKOHOL DRÆBER 129

20 19 Alkoholens A-BZ - Leksikon Korte uddrag fra 53 siders leksikon fra bogen Alkoholens A-BZ Abstineser: Opstår hos disponerede, når der ikke drikkes. Organismen kan efter års afhængighed være så belastet, at abstinenser ikke kan drikkes væk Abstinenser medfører: Angst*, depression*, feber, svedeture, aggression, tvangstanker, blackout*, delirium*. De fleste problemer opstår, når en usynlig grænse med THIQ* nåes i hjernen. Jo, mere THIQ der er ophobet. Jo, mindre skal der til, for at blive beruset. Brystkræft: Danske kvinders alkoholindtagelse stiger. Nye undersøgelser har påvist, at kvinder der drikker meget, har større chancer for at udvikle brystkræft. - Både udenlandske og danske undersøgelser viser, at alkohol er den faktor, der har størst betydning for brystkræft. - I mere end 15% af alle tilfælde af brystkræft er der en direkte sammenhæng* med alkohol. Fra en helt ny engelsk undersøgelse: Drikkes der mere 14 genstande om ugen stiger risikoen med 50%. Kvinders risiko for at få brystkræft stiger med ca. 10% pr. genstand. Drikkes en halv flaske rødvin om dagen = 3 genstande, stiger risikoen med 30-40%. Jo, mere der drikkes! Jo, større risiko! Mennesker med en kræftsygdom bør ikke drikke alkohol af hensyn til den store belastning af immunforsvaret*. Hash: Der er mange* meninger, om hash er et farligt eller ufarligt rusmiddel? Om hash eller alkohol er farligst? Alkohol behøver ikke at være en skidt ting, fordi afhængighed af alkohol er det! - Hash behøver ikke være en skidt ting, fordi afhængighed af hash er det! Langtfra alle der drikker alkohol, eller ryger hash, bliver afhængige. Det er de 8-12%, der er disponeret til afhængighed* af rusmidler, der bliver belastet. Det rusmiddel, der kræver flest dødsfald, sygdomme, skilsmisser, børneog familietragedier, er selvfølge-lig det farligste*. Disponerede kan ikke lære, at ryge hash kontrolleret, eller drikke alkohol kontrolleret. Hash og alkohol kan hos disponerede skabe varige problemer samt store ændringer i personlighed og adfærd. Kræft: Sammenhængen* mellem alkohol og kræft er fundet gennem en lang række epidemiologiske undersøgelser. - Risikoen for at udvikle kræft stiger, jo mere alkohol der drikkes. Alkohol er forbundet med flere forskellige kræfttyper*. F.eks. kræft i mund, spiserør, svælg, bryst, tarm, mave, lever. - Fra mund til endetarm. - Et stort alkoholforbrug kan forstyrre hormonbalancen. Smuttere: Ædru* alkoholafhængige skal være meget opmærksom på den mindste tanke om at drikke. Være klar over, hvad der vil ske, hvis de Leger-med-Ilden. Mange vil ikke tro på mine erfaringer om, hvad, en smutter vil betyde for dem og deres kære. Men, smuttere er ens for alle afhængige. - Vi falder ikke pludselig i. Det sker først efter en periode med tanker om igen at prøve at lære at drikke kontrolleret*. Så, bliver drikketrangen ustyrlig. - Nogle lærer af 1 fejltagelse. Men, mange* prøver gang på gang, uden at lære af fejltagelserne. De bliver ikke meget over 60 år. 133

Mogens Moos. Alkohol DRÆBER. - Kontra Lykkelig Ædru. Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger?

Mogens Moos. Alkohol DRÆBER. - Kontra Lykkelig Ædru. Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Mogens Moos Alkohol DRÆBER - Kontra Lykkelig Ædru Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Alkohol Dræber er en faktuel debatbog og AB-Z-leksikon, der giver de afhængige

Læs mere

ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke

ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke ALKOHOL DRÆBER - Det gør et AlkoStop ikke Et anmelderrost oplysnings- og opslagsværk på 280 sider, der indeholder et meget interessant og spændende alkoholleksikon på 112 sider. ALKOHOL DRÆBER kontra lykkelig

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos

KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos KRONIKKER & LÆSERBREVE Af Mogens Moos KRONIKKER. - Side-2 til 10 LÆSERBREVE. - Side-11 til 41 Prosadigte om alkohol. - Side 42 Fagbogen ALKOHOL DRÆBER kontra lykkelig ædru. - Side-43 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling

SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling SYGDOMMEN ALKOHOLISME Symptomer og udvikling INDHOLD 1. stadium...side 4 2. stadium...side 7 3. stadium...side 13 Alkoholisme og afhængighed...side 16 Pillemisbrug...side 17 Blandingsmisbrug...side 18

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere