Internationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme"

Transkript

1 Fra Internationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi Bay Retsvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet August 2002 (rev. november 2002)

2 Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme I de senere år har en række statslige centre, komiteer og organisationer udarbejdet mere eller mindre officielle anbefalinger vedrørende tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme. Det drejer sig om anbefalinger til politikere, myndigheder og familier. 1 U.S. Department of Education & The National Research Council På opfordring fra det føderale undervisningsministerium i USA har the National Research Council (det nationale forskningsråd) nedsat en komité om pædagogisk behandling af børn med autisme. Komitéen, Committee on Educational Interventions for Children with Autism, består af uafhængige autismeforskere fra universiteter og forskningsinstitutter. Komitéen har til opgave at integrere videnskabelig, teoretisk og politisk viden og erfaring om autismebehandling. Herigennem skal der skabes en ramme for, hvordan den videnskabelige dokumentation vedrørende effekterne af og kvaliteterne ved pædagogisk behandling af børn med autisme kan evalueres (Committee on Eudcational Interventions for Children with Autism, 2001: 2). Fokus har været på den tidlige intervention for førskolebørn og små skolebørn op til 8 år. Komitéens rapport er en meget omfattende gennemgang af den tilgængelige viden om udredning, diagnose og behandling af småbørn med autisme samt af juridiske og politiske spørgsmål i forbindelse med tidlig indsats. Alene gennemgangen af effektive interventioner fylder 130 sider og omfatter kapitler om kommunikation, sociale relationer, kognitiv udvikling, motorisk udvikling, social tilpasning, adfærdsproblemer samt instruktioner til børn. I hvert kapitel er der en gennemgang af den forskningsbaserede viden samt de behandlingsmetoder, som har vist en dokumenteret effekt. Komitéen konkluderer, at selv om der i de forskellige interventionsprogrammer er store forskelle i filosofi og praksis, er de vellykkede og dokumenterede behandlinger fælles om en række elementer som organisation, bemanding, evaluering, intensitet samt anvendelsen af bestemte teknikker. Disse teknikker er»discrete trials, incidental learning, and structured teaching periods«(s. 6; dvs. teknikker, som anvendes i anvendt adfærdsanalyse applied behavioral analysis, ABA og som på dansk bedst kan beskrives som: trin-for-trin-læring i tilrettelagt miljø og struktureret undervisning; disse teknikker er beskrevet i Autism Society of America, 1998). Der er desuden generel enighed om, at følgende elementer skal indgå i en effektiv intervention og tidlig behandling af autisme: behandlingen skal starte tidligt i barnets liv behandlingen skal tidsmæssigt udstrække sig så det svarer til en hel skoledag, mindst 5 dage om ugen i hele året behandlingen skal udføres på flere forskellige steder (altså ikke kun institution/skole) 1 I de fleste lande er indsatsen i forhold til børn med autisme både den tidlige indsats og den senere behandling henlagt til undervisningssektoren. Da der samtidig er tradition for, at børn i angelsaxiske lande starter skolegangen tidligere end vi er vant til, omtales den tidlige behandling i disse lande som»educational«. Heri ligger en markering af at behandling for autisme primært er pædagogisk og at skolesystemet er ansvarlig for denne form for behandling, men ingen indikation af hvor denne indsats fysisk finder sted;»educational intervention«kan således godt være placeret i barnets hjem. Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 2

3 behandlingen bør bestå af planlagte pædagogiske aktiviteter i relativt korte tidsintervaller for de yngste børn den nødvendige voksen-barn ratio er 1:1 eller meget små grupper, der kan opfylde individuelle behov Om den forskningsmæssige dokumentation for effekterne af tidlig intervention skriver komitéen, at selv om der er mangel på komparative studier og selv om etiske hensyn forhindrer gennemførsel af undersøgelser, hvor børn tilfældigt placeres i undersøgelses- og kontrolgrupper, er der»en omfattende forskning, som understøtter effekten af specifikke terapeutiske teknikker og helhedsorienterede indsatser til forskel fra mere extensive, ikke-specifikke interventioner«(s. 8). The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry The American Academy of Child & Adolescent Psychiatry er den faglige forening for amerikanske børne- og ungdomspsykiatere. De har i 1999 udgivet en kollegial vejledning til foreningens medlemmer vedrørende udredning og behandling af personer med autisme (American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 1999). Vejledningen understreger, at der er en stadig voksende forskningsmæssig dokumentation for, at tidlig, intensiv og vedvarende behandling har langtrækkende positive effekter for personer med autisme. For øjeblikket er intensive pædagogiske tiltag den bedste behandling, og det er en behandling, der kan udvikle de basale sociale, kommunikative og kognitive evner. Det fremhæves samtidig, at sådanne pædagogiske indsatser bør strække sig over hele året og ikke afbrydes af skolesystemets sædvanlige sommerferier eftersom sådanne pauser i behandlingen ofte resulterer i regressioner. Om den tidlige intervention hedder det:»tidlig og vedvarende intervention synes at være vigtig uanset programmernes filosofi, så længe interventionen er organiseret struktureret. Sådanne programmer indeholder typisk adfærdsbehandling og anvendt adfærdsanalyse (dvs. en omhyggelig adfærdsmæssig udredning af barnet og dets omgivelser, som kan anvendes til at hjælpe barnet til at opnå en højere grad af færdigheder via adfærdsmæssige metoder). Disse metoder bygger på en omfattende forskning i tilrettelæggelsen af læringsprocesser for børn med autisme og tilsvarende lidelser. Procedurer, som forstærker ønsket adfærd og/eller formindsker uønsket problemadfærd anvendes i form af en omhyggelig og individuel tilrettelagt plan for intervention baseret på observation af barnet. Det er klart at adfærdsintervention i betydelig grad kan facilitere opnåelsen af sprog, sociale og andre evner, og at adfærdsforbedringer hjælper til at mindske de belastninger, som forældrene er udsat for. Træning af sociale færdigheder kan anvendes til at forøge de sociale kompetencer og til at opbygge sociale evner. Denne træning kan enten være baseret på adfærdsteori eller udviklingsteori og vil understrege betydningen af generaliseringer ved at sociale færdigheder indlæres i naturlige omgivelser. Vedvarende forbedringer eller påstande om helbredelse er blevet opnået efter intensiv adfærdsbehandling og andre former for behandlinger. Desværre kompliceres fortolkningen af disse påstande af en række metodiske spørgsmål. ( ). Megen tid og mange penge er forudsætningen for implementering af tidlige interventionsprogrammer, men jo ældre og jo mere intellektuelt handicappede personerne er, desto mindre sandsynligt er det tilsynela- Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 3

4 dende, at de vil profitere af en sådan behandling. Mens der ikke er tvivl om, at tidlig og vedvarende intervention er indiceret, er vigtige spørgsmål om varigheden og intensiteten af interventionerne og karakteristika ved de børn, som profiterer af en sådan behandling, endnu ubesvarede«. (s. 47S-48S) Mens adfærdsbehandling således fremhæves som den bedst virkende metode til behandling af børn med autisme, understreger vejledningen samtidig, at psykoterapi ikke har effekt. Det samme gælder en lang række»alternative«behandlinger, som enten helt savner videnskabelig fundering eller hvis manglende effekter er veldokumenteret. Det gælder således bl.a. patterning, vitaminkure, diæter, sanseintegration, auditory training, holding therapy m.fl. American Academy of Pediatrics The Committee on Children With Disabilities under the American Academy of Pediatrics har i 2001 udsendt deres anbefalinger om diagnosticering og behandling af børn inden for det autistiske spektrum (American Academy of Pediatrics, 2001). Anbefalingerne understreger indledningsvis, at tidlig diagnose og tidlig intervention har vist sig at kunne resultere i bedre fremtidsudsigter for børn diagnosticeret inden for det autistiske spektrum. I løbet af de sidste 20 år er der sket en væsentlig udvikling af mulighederne for tidlig diagnose, viden om de underliggende neurologiske og genetiske forhold er blevet forøget, og der er udviklet nye adfærdsmæssige, pædagogiske og psykofarmakologiske behandlingsmuligheder. Afsnittet om behandlingsmuligheder og -anbefalinger fremhæver syv centrale områder: forældreuddannelse, tidlig intervention, specialpædagogik, adfærdsbehandling, medicinsk behandling, betydningen af sociale netværk og advarer desuden imod alternative terapier.»selv om der er en voksende enighed blandt eksperter om, at tidlig og vedholdende intensiv adfærdsterapi og pædagogisk indsats kan forbedre de generelle behandlingsresultater, er der mindre enighed om den relative effektivitet af specifikke interventioner, og i hvilket omfang disse bør tilbydes. Interventionsstrategier skal tilpasses til barnets udviklingsmæssige og adfærdsmæssige behov og til familiens ressourcer og måde at håndtere det handicappede barn på. ( ) Tidlige behandlingsstrategier omfatter følgende: 1. Uddannelse af og støtte til forældre. Nationale og regionale forældreforeninger ( ) kan være en kilde til information og store fordele for familier. Imidlertid bør forældre advares imod muligheden for misinformation, især fra Internetressourcer ang. ætiologien og mirakelkure. 2. Tidlig intervention til børn under 3 år. Passende interventioner i denne aldersgruppe sker normalt i barnets hjem eller i børnecentre, og behandlingen bør være individualiseret. Behandlingen inkluderer adfærdsmetoder, udviklingsmæssig pædagogik, kommunikation, ergo- og fysioterapi, velstruktureret social legetræning samt en omfattende forældreuddannelse. 3. Skole-baserede specialpædagogik til børn over 3 år. Uddannelsesmæssige interventioner bør være individualiserede og tage hensyn til barnets særlige styrker og mangler. Programmerne varierer noget mht. filosofi, undervisningens indhold og dens implementering, men bør altid give barnet struktur og metoder, som kan fremme sociale ev- Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 4

5 ner, funktionel kommunikation og læring. Talepædagogik og ergoterapi og brug af ikke-handicappede kammerater som rollemodeller og som legekammerater indgår sædvanligvis i disse programmer. 4. Adfærdsbehandling. Adfærdstræning, herunder træning af kommunikationsfærdigheder, har vist sig at være en effektiv metode til at reducere problemadfærd og til at forbedre tilpasningen. Det overordnede mål for denne tilgang er at styrke ønskelig adfærd og reducere uønsket adfærd via brug af adfærdspsykologisk teori. 5. Medicinsk behandling (ikke refereret). 6. Socialt netværk. At være forældre til et barn med autisme kan medføre store belastninger for hele familien. Familiens behov for støtte afhænger af familiens ressourcer i form af udvidet familie, naboer, venner og medlemskab af åndelige fællesskaber. Antallet af instanser, som tilbyder støtte til børn med autisme er voksende, og de giver også værdifuld støtte til familier, herunder aflastning. 7. Alternative terapier. Fordi autisme er en kronisk tilstand, som ikke kan helbredes medicinsk, er der grundlag for adskillige ukonventionelle terapier. Der mangler imidlertid videnskabelig dokumentation for disse alternative interventioner.«(s ) Anbefalingerne slutter med følgende konklusion:»vores forståelse af det autistiske spektrum, ætiologien, diagnoserne, og behandlingen af autisme hos børn har forandret sig dramatisk i løbet af de seneste to årtier. Tidlig diagnose har fået en stigende betydning, eftersom nye undersøgelser har vist forbedrede behandlingsresultater, når der iværksættes tidlige, konsistente og interventioner, som er individuelt tilpasset til det enkelte barn og barnets forældre.«(s. 1224) The Surgeon General, USA The Surgeon General, som er den federale sundhedsstyrelse i USA, har i 1999 udgivet en rapport om psykiatri, som indeholder anbefalinger om behandling for autisme (U.S. Surgeon General, 1999). Heri står der bl.a.»intensiv, vedvarende specialpædagogisk indsats og adfærdsterapi, som iværksættes tidligt i livet, kan forbedre barnets evne til at opnå talesprog og dets muligheder for at lære. Specialpædagogiske programmer i strukturerede omgivelser synes at hjælpe barnet til at opnå selvhjælpsfunktioner, sociale og arbejdsmæssige færdigheder. Igennem det seneste tiår har undersøgelser vist positive resultater for meget små børn med autisme. Under hensyntagen til handicappets alvorlighed, den høje grad af pasningsbehov samt de høje omkostninger (menneskeligt så vel som økonomisk) har der været en fortsat jagt på effektiv behandling. Tredive års forskning har dokumenteret effektiviteten af anvendt adfærdsanalyse til at reducere uønsket adfærd og til at forøge kommunikation, indlæring samt social adfærd. En veldesignet undersøgelse af en blev gennemført af Lovaas og hans kolleger (.) Siden er der gennemført et antal studier, som har leveret i al fald delvis replikation af Lovaasmodellen. Flere ukontrollerede undersøgelser af helhedsmetoder til behandling for autisme er blevet Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 5

6 gennemført; undersøgelser som har fokuseret på sprogudvikling og andre udviklingsmål. En af helhedsmetoderne, Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped Children (TEACCH), har demonstreret korttidsvirkning for førskolebørn med autisme, som modtog daglige TEACCH-sessioner i hjemmet ( ). En oversigt over andre helhedsorienterede, center-baserede metoder fokuserer på de elementer, som betragtes som afgørende for skole-baserede programmer; herunder det mindste antal timer per uge og det nødvendige indhold i interventionen.«rapporten fra The Surgeon General fremhæver altså to metoder anvendt adfærdsanalyse og TEACCH men understreger samtidig at dokumentationen for disse to metoder adskiller sig fra hinanden. Anvendt adfærdsanalyse er dokumenteret af»en veldesignet undersøgelse«og af»et antal studier, som har leveret ( ) delvis replikation«. Derimod er dokumentationen for TEACCH baseret på»ukontrollerede undersøgelser«og»korttidsvirkning for førskolebørn«. New York State Department of Health I 1996 igangsatte New York State Department of Health et projekt til styrkelse af deres Early Intervention Program over for småbørn med autisme. Bl.a. nedsattes Clinical Practice Guideline Development Panel, som fik til opgave at kommer med anbefalinger om udredning og behandling af børn med autisme. Til det formål har panelet, som bestod af læger, psykologer, audiologopæder samt pædagogiske forskere med speciale i autisme, gennemgået den tilgængelige forskningslitteratur om diagnosticering og behandling af autisme hos småbørn. Panelets anbefalinger er offentliggjort i tre omfattende rapporter, hvoraf især den ene er relevant i denne sammenhæng (Clinical Practice Guideline Development Panel, 1999). I denne rapport konstaterer udvalget indledningsvis, at der er substantielle beviser på, at børn med forskellige former for udviklingsforsinkelser og -forstørrelser har en større chance for at profitere af behandling, hvis denne behandling startes på et tidligt tidspunkt i deres liv. Panelets rapport gennemgår herefter en række fælles elementer i effektive interventioner i forhold til småbørn med autisme: Indholdet i behandlingerne understreger fem basale færdigheder: opmærksomhed, imitationer, forståelse for og brug af talesprog, legefærdigheder samt social interaktion med andre. Behandlingerne forsøger indledningsvis at etablere færdighederne i tilrettelagte miljøer og foretager derefter en generalisering af det indlærte i mere komplicerede, naturlige omgivelser. Behandlingerne er baseret på forudsigelighed og rutiner; eftersom børn med autisme let lader sig distrahere anvendes strategier for at hjælpe barnet med overgange fra en aktivitet til den næste Eftersom små børn med autisme ofte udviser problemadfærd, forsøger interventionsprogrammerne at forhindre udviklingen af sådanne ved struktureringer af omgivelserne. Hvis problemadfærden opstår eller fortsætter anvendes en analytisk tilgang: 1) observation og dokumentation af adfærden, 2) udvikling af en hypotese om adfærdens funktion for barnet, 3) ændringer i omgivelserne for at understøtte ønskelig adfærd og som tillader barnet at håndtere situation, 4) læring af passende adfærd til erstatning for en uønskede adfærd. Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 6

7 Behandlingsprogrammerne lærer børnene»overlevelsesfærdigheder«; dvs. færdigheder til at klare sig selv i daginstitutioner eller skoler. Forældrene indgår som en vigtig partner i behandlingerne. Familiens involvering er en vigtig faktor for at opnå succes med behandlingerne fordi forældre kan skabe en unik indsigt i, hvordan en behandling skal udformes til det enkelte barn, og fordi forældrene selv kan træne deres barn. Inddragelse af forældrene sikrer også en højere grad af generalisering og vedligeholdelse af de tillærte færdigheder (kapitel 4). På denne baggrund kommer panelet med en række anvisninger på og anbefalinger for valg af behandlingsform til små børn med autisme: Når forældre og myndigheder vælger en behandlingsform er det vigtigt at være opmærksom på behandlingens indhold og form, strategier for håndtering af problemadfærd, strategier for at strukturere indhold og omgivelser, strategier for generalisering i naturlige omgivelser, strategier for overgange mellem forskellige aktiviteter, langtids planer for overgang til andre fysiske steder, mulighederne for at involvere familien i behandlingen. Det anbefales at behandlinger er målrettede imod børn med autisme. Det er vigtigt at indholdet i behandlingen fokuserer på udvikling af opmærksomhed, imitation, kommunikation og sprog, symbolsk leg og sociale relationer. Det anbefales at behandlingen målrettes imod det enkelte barns specifikke styrker og behov. Det anbefales at behandlingen indbefatter en funktionel og analytisk tilgang til problemadfærd; et højtstruktureret behandlingsmiljø; en høj grad af forudsigelighed og rutine; strategier for generaliseringer af færdigheder; strategier for skifte mellem forskellige, daglige aktiviteter; langtids strategier for overgang til andre behandlingssteder; mulighed for inddragelse af familien i behandlingen. Fordi børn med autisme har brug for forudsigelighed og rutiner anbefales det, at behandlingsprogrammer rummer strategier for hvordan børn lærer at håndtere skift f.eks. ændrede planer, aktiviteter, rutiner. Visuelle hjælpemidler kan anvendes i denne forbindelse. Et kontinuum af behandlingsformer er vigtigt efterhånden som barnet bliver mere uafhængigt. Efterhånden som barnets færdigheder udvikles er det nyttigt at flytte fokus i behandlingen fra 1:1 situationer til interaktion i større grupper. Det er også nyttigt at gradvis flytte behandlingen fra højtstrukturerede omgivelser til mere naturlige omgivelser som f.eks. førskoleinstitutioner med normale børn. Det anbefales at behandlingsprogrammer anvender en analytisk tilgang til problemadfærd. Dette inkluderer registrering af barnets adfærd, forsøg på at forstå adfærden, ændringer i omgivelserne for at facilitere ændret adfærd, samt undervisning i passende adfærd. Det anbefales at behandlingsprogrammer forbereder børn på forandringer og overgang til normale omgivelser (f.eks. førskole) ved at lære dem at fungere som uafhængigt som muligt. Det anbefales at behandlingsprogrammer tilbyder mulighed for at inddrage forældrene, herunder deltagelse i behandlingsplanlægning, træning af forældre i behandling af deres barn, samt almindelige konsultationer hos fagfolk vedrørende barnets udvikling (kapitel 4). Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 7

8 Baggrunden for disse anbefalinger har været panelets grundige gennemgang af den eksisterende litteratur og forskningsresultater om 15 forskellige behandlingsformer og -systemer. Hver af disse behandlingsformer bliver evalueret med udgangspunkt i den eksisterende forskningsmæssige dokumentation, og hvis der foreligger en solid dokumentation har panelet valgt at anbefale denne behandlingsform og samtidig fremhæve fordele og ulemper. Den eneste behandlingsform, som på alle delelementer opnår bedømmelsen»strong Evidence Rating«, er applied behavior analysis anvendt adfærdsanalyse (s. 138). Om denne behandlingsform skriver panelet i sin anbefaling:»adskillige studier udført af uafhængige grupper af forskere har evalueret brugen af intensiv adfærdstræning i forhold til små børn med autisme. De fire studier, som opfylder vores kriterier for bevis om effektivitet, har alle sammenlignet grupper af små børn med autisme som har medtaget enten en intensiv adfærdstræning, en anden form for intervention til sammenligning eller ingen intervention. Alle fire studier viser, at de grupper, som har modtaget den intensive behandling, udviser signifikante funktionsforbedringer i sammenligning med kontrolgrupperne. Mens ingen af de fire studier anvender tilfældig fordeling af børn på forsøgs- og kontrolpopulationerne, synes der ikke at være nogle tegn på væsentlig bias i tildelingen af børn til forsøge- og kontrolgrupperne. I alle studierne havde de grupper af børn, der fik forskellige behandlingsformer, sammenlignelige karakteristika. Endvidere viser alle studier ens og konsistente resultater. Eftersom intensiv adfærdsbehandling synes at være effektiv i forhold til små børn med autisme, anbefales det, at principper for applied behavior analysis og adfærdstræning skal inkluderes som vigtige elementer i alle former for interventioner. Det anbefales at intensiv adfærdstræning omfatter mindst 20 timers direkte instruktioner af en terapeut per uge. Det præcise antal timer adfærdstræning kan variere afhængig af barnets og familiens karakteristika. Disse karakteristika inkluderer alder, de autistiske symptomers karakter, omfanget af funktionsforbedringer, sundhedsforhold, barnets tolerance over for behandlingen og familiens deltagelse. Det anbefales at antallet af timer fra tid til anden tages op til revision og revideres efter behov. Registrering af udviklingsforbedringer kan føre til, at antallet af timer skal forøges eller formindskes. Det anbefales at alle fagpersoner og semi-professionelle, som deltager i behandlingen af barnet som led i en intensivt adfærdstræning, modtager regelmæssig supervision af en kvalificeret fagperson. Det er vigtigt at forældrene bliver inddraget som integrerede medlemmer af behandlingsteamet. Det anbefales at forældre bliver trænet i adfærdsteknikker og at de opfordres til at yde supplerede træning af barnet. Det anbefales også, at uddannelse af forældrene i disse metoder til interaktion med barnet skal være ekstensiv og fortløbende, og at den inkluderer almindelig konsultationer hos barnets primære behandler.«(appendix C: Summary of evidence, summary conclusions and advantages and limitations of intervention methods, s 299ff). Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 8

9 California Departments of Education and Developmental Services California Departments of Education and Developmental Services har udgivet en Best Practices-rapport om effektiv behandling af personer, som er diagnosticeret inden for autismespekteret. Rapporten er skrevet af en arbejdsgruppe, som bestod af eksperter fra statens involverede myndigheder, fra universiteter, fra Autism Society of California samt forældre til børn med autisme. Rapporten anbefaler ikke en bestemt form for behandling, men har opstillet en række kriterier for de behandlingsformer, som er effektive: baseret på teknikker fra forskningsudviklede metoder og curricula, klart definerede start og slutkriterier (dvs. standarder for bemestring af mål og midler), superviseret af personale, som er uddannet til at forstå autisme, som inkluderer forældre i spørgsmål om træning, beslutningstagning og follow-up og som gennemføres i forskellige fysiske miljøer, som er konsistent i forskellige miljøer (dvs. hjem, skole, lokalsamfund), som er designet til at give barnet mulighed for overgang til steder eller aktiviteter, som giver større grad af selvstændighed, som har en bemanding (voksen-barn-forhold), der giver tilstrækkelig støtte for at give barnet mulighed for at demonstrere fremskridt mht. at opfylde mål og resultater (California Departments of Education and Developmental Services, 1997: s. 7). Det understreges samtidig at positive resultater af behandling er et direkte resultat af intensitet og konsistens mellem hjem, skole og lokalsamfund. Maine Administrators of Services for Children with Disabilities (MADSEC) Maine Administrators of Services for Children with Disabilities er en faglig forening for administrativt personale ansat i den amerikanske stat Maines handicaptilbud til børn. Foreningen arbejder ikke kun i forhold til egne medlemmer, men tilbyder bl.a. vejledning og arrangerer efteruddannelse for andre faggrupper, der arbejder med handicappede børn. Foreningen har nedsat en specialgruppe om autisme the MADSEC Autism Task Force og denne arbejdsgruppe har skrevet en rapport om behandling af børn med autisme, som indeholder en række anbefalinger til beslutningstagere, forældre og fagfolk (Maine Administrators of Services for Children with Disabilities, 2000). Rapporten er baseret på en selvstændig gennemgang af den tilgængelige forskning om otte forskellige behandlingsmetoder: Applied Behavior Analysis, TEACCH, Son-Rise, Auditory Integration Training, Facilitated Communication,»Floor Time«, The Miller Method, Sensory Integration. Rapporten giver følgende anbefalinger:»betydningen af tidlig, intensiv intervention for børn med autisme kan ikke understreges nok. Adskillige studier har påvist afgørende mere gunstige resultater når børnene modtager effektiv, intensiv intervention så tidligt som muligt i deres liv ( ). Desuden giver tidlig, intensiv og effektiv intervention håb om betydelige cost-benefit fordele. Baseret på en grundig gennemgang af metoder til intervention for børn med autisme, karakteriserer the MADSEC Autism Task Force metoderne på følgende måde: Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 9

10 Dokumenteret som effektiv, baseret på både forskningens omfang og kvalitet: Applied Behavior Analysis (ABA anvendt adfærdsanalyse). ABAs evalueringsmetoder er ikke alene velegnede til vurdering af interventioner baseret på adfærdsanalyse, men også for en systematisk evaluering af alle former for behandlinger, der har til formål at påvirke en persons læring og adfærd. ABAs fokus på funktionel analyse og positiv adfærdsstøtte vil højne standarden i overensstemmelse med IDEA (Individuals with Disabilities Education Act den amerikanske handicaplovgivning for børn og unge). ABAs anvendelse af målbare mål og dataregistrering vil dokumentere barnets fremskridt på en objektiv måde. Lovende metoder, men endnu ikke dokumenteret forskningsmæssigt under anvendelse af kontrollerede undersøgelser og i henhold til god forskning: Auditory Integration Training, The Miller Method, Sensory Integration, TEACCH. Grundigt afprøvede metoder, som adskillige forskere har karakteriseret som ikke-effektiv, kan være skadelig eller kan have uforudsete konsekvenser: Facilitated Communication (brugen af taleplader). Ikke videnskabeligt evalueret:»floor Time«, Son-Rise.«(s. 59) Task Force on Autism, Irland Undervisningsministeriet i Den Irske Republik nedsatte i år 2000 en arbejdsgruppe til at komme med forslag til forbedring af den offentlige indsats i forhold til børn med autisme. Arbejdsgruppen bestod af fagfolk fra uddannelses- og sundhedssektoren, forældre, forskere og advokater. Formand for arbejdsgruppen var professor i pædagogik fra University College Dublin, Sheila Durdy. Arbejdsgruppens rapport indeholder en gennemgang af den eksisterende viden og anbefalinger inden for en række områder: diagnose, tidlig indsats, grundskoleundervisning, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, inddragelse af forældre, efteruddannelse af fagfolk samt lovgivningsmæssige forhold. Desuden indeholder rapporten redegørelse for cost-benefit beregninger af interventioner i forhold til autisme (Task Force on Autism, 2001). Det grundlæggende udgangspunkt for arbejdsgruppens anbefalinger om indsats i forhold til alle børn med autisme, er at børn med autisme er forskellige og at den samme metode ikke er velegnet til alle. Det er derfor vigtigt at der er flere forskellige metoder til rådighed og at valget af metode tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og at forældrene inddrages i valget af metode. Udvalget gennemgår en række behandlingsformer og inddeler dem i forskellige kategorier baseret på deres dokumenterede effekter. Behandlingsformer, hvor forskning har dokumenteret en manglende eller en begrænset effekt omfatter Facilitated Communication (taleplader), Auditory Integration Training, Holding Therapy, Son Rise. Behandlingsformer, som har opnået varierende resultater, men som mangler egentlig dokumentation omfatter Sensory Integration Therapy, Vitamin Therapy, Dietary Pro- Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 10

11 gram, Daily Life Therapy, The Miller Method, Functional Developmental Individual Difference Relationship-Based Approach (Floor time). Behandlingsformer, som er veldokumenterede omfatter Applied Behavior Analysis (ABA anvendt adfærdsanalyse) samt TEACCH (afsnit ). Udvalget fremsætter i alt 16 anbefalinger om den tidlige indsats over for småbørn med autisme. En række af disse anbefalinger er politiske anbefalinger, som vedrører specifikke forhold i Irland, og disse er udeladt fra den følgende oversættelse:»arbejdsgruppen anbefaler 1. At staten investerer betydelige ressourcer i udvikling og implementering af tidlig, intensiv intervention for børn inden for det autistiske spektrum. ( ) 5. At førskolebørn med autisme får ret til støtte i hjemmet. 6. At børn med autisme få mulighed for dobbelt skoleindskrivning; dvs. både i en almindelig klasse og i en specialiseret autismeklasse. 7. At der for hvert enkelt barn udarbejdes oversigt over uddannelsesmæssige behov, individuelle uddannelsesplaner samt støtteplaner for barn og forældre. 8. At der tilbydes individuelle og kontinuerlige udredninger foretaget af flere forskellige faggrupper med det formål at etablere effektive interventionsprogrammer, som indeholder progression. ( ) 13. At der tildeles støtte til børn med autisme, som går i almindelige skoletilbud. 14. At der tilknyttes en støttepædagog (Visiting Teacher) til børn, der går i førskoletilbud. 15. At førskoletilbud består af veldokumenterede tilgange til undervisning af børn med autisme. 16. At the Department of Education and Science (dvs. det irske undervisnings- og forskningsministerium) sørger for det tilstrækkelige personale til at gennemføre hjemme- og skolebaserede programmer, incl. intensiv adfærdsintervention når det er påkrævet (dvs. anvendt adfærdsanalyse). 17. At de valgte behandlinger og adfærdsstøttende programmer kan stilles til rådighed som bestemt i de individuelle støtteplaner og uddannelsesplaner uanset hvor barnet modtager sin uddannelse. ( )«(afsnit 7.8) Danmark I Danmark findes der ingen officiel anbefaling, men cand.psyk. Ester Ulsted Sørensen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov har for Videnscenter for Autisme gennemgået en del af den tilgængelige litteratur om tidlig indsats. Hun har på denne baggrund skrevet en lille bog (Ulsted Sørensen, 1999). Heri konkluderer hun:»den tidlige indsats har positiv effekt. Ud fra de undersøgelser, der er lavet, kan det sammenfattes, at den tidlige indsats over for autisme er vigtig, og at barnets udvikling fremmes på mange områder. Indsatsen indvirker på det autistiske barns færdigheder generelt, i nogle tilfælde på sprogudviklingen og på de autistiske træk, der kan blive svagere. For at opnå en positiv effekt kræves, at indsatsen er intensiv med meget voksenstøtte og af en vis varighed over ofte flere år«(s. 45). Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 11

12 Referencer American Academy of Child and Adolescent Psychiatry (1999),»Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with autism and other pervasive developmental disorders«. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 38 (12 Suppl): 32S-54S. American Academy of Pediatrics (2001),»Policy Statement: The Pediatrician s Role in the Diagnosis and Management of Autistic Spectrum Disorder in Children«. Pediatrics 107 (5): Autism Society of America (1998), Intensive Behavioral Intervention, Bethesda, MD, Autism Society of America. California Departments of Education and Developmental Services (1997), Best Practices for Designing and Delivering Effective Programs for Individuals with Autistic Spectrum Disorders : Recommendations of the Collaborative Work Group on autistic Spectrum Disorders, Sacramento, CA, California Departments of Education and Developmental Services. July Clinical Practice Guideline Development Panel (1999), Clinical Practice Guideline : Report of the Guideline Recommendations : Autism / Pervasive Developmental Disorders. Assessment and Intervention for Young Children (Age 0-3 Years), New York, NY, New York State Department of Health Committee on Educational Interventions for Children with Autism (2001), Educating children with Autism, Washington, DC, National Academy Press. Maine Administrators of Services for Children with Disabililties (2000), Report of the MADSEC Autism Taks Force. Manchester, ME: Main Administrators of Services for Children with Disablitites. Task Force on Autism (2001), Educational Provision and Support for Persons with Autistic Spectrum Disorders: the Report of the Task Force on Autism, Dublin, Department of Education & Science. October Ulsted Sørensen, E. (1999), Små børn med autisme tidlig indsats, Virum, Videnscenter for Autisme. U.S. Surgeon General (1999), Mental Health: A Report of the Surgeon General, Department of Health and Human Services, Office of the Surgeon General. Anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme (fra 12

Faglige anbefalinger om intervention i forhold til børn med autisme

Faglige anbefalinger om intervention i forhold til børn med autisme Fra ABAforum.dk Faglige anbefalinger om intervention i forhold til børn med autisme Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi Bay ABAforum September 2008 Faglige

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center

Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center Catherine Lord er formand for "Committee on Educational Interventions for Children with Autism" under

Læs mere

IKH. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

IKH. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning IKH Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Anvendt adfærdsanalyse Afdækning og vejledning i pædagogiske miljøer, individuelt tilrettelagt læring f.eks. ved udfordrende adfærd,

Læs mere

København den 5.1.2007

København den 5.1.2007 København den 5.1.2007 Kommentarer fra ABA-foreningen vedr. Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forældre til handicappede børn, der giver deres børn undervisning og træning i hjemmet (B 20,

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen

Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen Hvad har vi hørt om TEACCH Umoderne! Det bruger man ikke mere? De lærer jo ikke at være sammen med andre på den måde Virker det? Ufleksibelt og besværligt!

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sikon Legetræning efter PLAY-Project metoden

Sikon Legetræning efter PLAY-Project metoden Sikon 2019 Legetræning efter PLAY-Project metoden Himmelev Behandlingstilbud: Helle June Nielsen, Psykolog www.himmelevbehandlingstilbud.dk Roskilde Autisme Rådgivning. Hanne Bendix; Lærer og PLAY Project

Læs mere

Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA)

Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA) Fra www.aba-forum.dk Sammenligninger af TEACCH og anvendt adfærdsanalyse (ABA) Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi Bay Retsvidenskabeligt Institut, Københavns

Læs mere

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018 x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige

Læs mere

ASDEU. o Ja o Nej. Family Survey - final. Baggrundsoplysninger, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser

ASDEU. o Ja o Nej. Family Survey - final. Baggrundsoplysninger, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser Family Survey - final Baggrundsoplysninger, diagnose og tidlig indsats i forhold til børn med autism spectrum forstyrrelser Formålet med undersøgelsen er at forbedre støtten til mindre børn med autisme

Læs mere

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

Anbefalinger af bedste praksis for afasi Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er

Læs mere

ABA kontra TEACCH 1. Behandlingstradition

ABA kontra TEACCH 1. Behandlingstradition ABA kontra TEACCH - om muligheder og begrænsninger ved ABA Ved psykologerne Demetrious Haracopos og Lennart Pedersen samt talehørepædagog Maria Vedel I forhold til småbørn med autisme har der i den senere

Læs mere

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Pædagogiske og læringsmæssige principper for anvendt adfærdsanalyse

Pædagogiske og læringsmæssige principper for anvendt adfærdsanalyse Fra www.aba-forum.dk Pædagogiske og læringsmæssige principper for anvendt adfærdsanalyse til børn med udviklingsforsinkelser og -forstyrrelser Linda Andersen Joi Bay Cecilia Brynskov Martin Brynskov September

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD

Læs mere

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering: Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion

Læs mere

Skivekonferencen 2018.

Skivekonferencen 2018. Skivekonferencen 2018. Legetræningen PLAY-Project. Himmelev Behandlingstilbud, Hvalsø ved Helle June Nielsen; Psykolog på Himmelev Behandlingstilbud. Specialcenter Roskilde SCR Fjordskolen Hedevang ved

Læs mere

Temagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov

Temagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov Temagruppe D ABA En introduktion Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov De pædagogiske teknikker De pædagogiske teknikker Trinvis læring Trinløs integration Træningsområder Eksempler på træning ABA

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Forskningsmæssig dokumentation af anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform for børn med autisme

Forskningsmæssig dokumentation af anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform for børn med autisme Fra www.aba-forum.dk Forskningsmæssig dokumentation af anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform for børn med autisme Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

FORÆLDREKURSUS ABA-BEHANDLING TIL BØRN MED AUTISME

FORÆLDREKURSUS ABA-BEHANDLING TIL BØRN MED AUTISME FORÆLDREKURSUS ABA-BEHANDLING TIL BØRN MED AUTISME 27. - 28. AUGUST 2005 FORÆLDREKURSUS Formålet med kurset er at få kendskab til grundsyn, handicapforståelse og påvirkninger af hverdagsliv i forbindelse

Læs mere

Metoder anvendt i Magnoliahuset, Skolen på Nordens Plads og Christianskolen

Metoder anvendt i Magnoliahuset, Skolen på Nordens Plads og Christianskolen Metoder anvendt i Magnoliahuset, Skolen på Nordens Plads og Christianskolen Psykologfaglige metoder I Magnoliahuset og på Nordens Plads og Christianskolen anvendes metoder, der har baggrund i udviklingspsykopatologi,

Læs mere

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017 Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2

Læs mere

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition

Betingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes

Læs mere

UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen

UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen UDDANNELSESPLAN for studerende ved Sygehusundervisningen Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er en del af Sygehusundervisningen som foregår på henholdsvis

Læs mere

Beskrivelse af specialgrupperne.

Beskrivelse af specialgrupperne. Beskrivelse af specialgrupperne. Dagtilbudsloven Kommunen har efter Dagtilbudsloven 4 den generelle forpligtelse til at sørge for dagtilbud til alle børn, herunder også børn med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Hvad er det særlige ved ABA?

Hvad er det særlige ved ABA? Hvad er det særlige ved ABA? Af Redaktionen, ABA-forum.dk Når man præsenterer anvendt adfærdsanalyse ABA over for fagfolk eller studerende, bliver man ofte mødt med reaktionen:»det gør vi også«eller»det

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE SPECIALINDSATS FOR BØRN, TERAPEUTERNE

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE SPECIALINDSATS FOR BØRN, TERAPEUTERNE TILSYNSRAPPORT SPECIALINDSATS FOR BØRN, TERAPEUTERNE Anmeldt socialfagligt tilsyn September 2018 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Rehabilitering af patienter med prostatakræft Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Baggrundsnotat forud for ME/CFS-foreningens foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg den 12. maj 2010

Baggrundsnotat forud for ME/CFS-foreningens foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg den 12. maj 2010 Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 343 Offentligt Rådhustorvet 1,1. sal - DK 3520 Farum tlf.: 4495 9700 mail@me-cfs.dk - www.me-cfs.dk København, 9. maj 2010 Til Folketingets Sundhedsudvalg Baggrundsnotat

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Nordisk konference 2012

Nordisk konference 2012 Nordisk konference 2012 Fremtiden inden for børneog ungdomspsykiatri Betydningen af DSM-5 og guidelines for udredning og behandling 13. og 14. juni 2012 Aalborg Velkommen til Aalborg Begreberne inden for

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere